Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.)

2006/1 LSF 194Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet28. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. marts 2007 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område

(Opfølgning af

anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i

lov nr. 1538 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og

§

4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 12, stk. 2

, indsættes efter »herimod«:

», eller andet er fastsat i denne lov«.

2.

I

§ 15, stk. 1, 1.pkt.

, ændres »lov om

offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.

3.

§ 17, stk. 7

,

affattes således

:

Læs alt

»

Stk. 7

. Den årlige erstatning udbetales

med 1/12 månedligt forud. Erstatningen løber fra det tidspunkt, hvor der er

påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før

arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning ophører med

udgangen

af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. lov om social

pension. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller mindre fra

at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27

som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person, der er 2 år

fra at nå folkepensionsalderen, ganget med den årlige løbende erstatning. Det

samme gælder tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.«

4.

§ 17, stk. 8,

ophæves, og i stedet indsættes:

»

Stk. 8

. Udbetales erstatningen som et

kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1. pkt., har

tilskadekomne

ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af

erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er

anmeldt,

og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.

Stk. 9.

Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i

sager, der genoptages efter §§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager

ikke

erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse,

eller

før Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen, jf. § 42.«

5.

§ 27, stk. 1, 2. pkt

., ophæves, og i

stedet indsættes:

»Erstatning for tab af

erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der

på

afgørelsestidspunktet er 2 år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen,

jf. lov om social pension. Det samme gælder tilskadekomne, der har nået

folkepensionsalderen.«

6.

§ 27, stk. 2, 2. pkt

., affattes

således:

»En tilkendt løbende

erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er 2 år

eller

mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

7.

§ 27, stk. 4

, affattes således:

»

Stk. 4

. Omsætning af

løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse

på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor

kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for

fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb

fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og

måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter årligt inden

udgangen

af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til

kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.«

8.

I

§ 34

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2

.

Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af

særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget

kræft. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om

underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af

underretningen.

Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske

elektronisk

og uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.«

9.

§ 35, stk. 4

,

affattes således:

»

Stk. 4

. Forsikringsselskabet

og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til

sagsoplysning

i konkrete sager.«

10.

Efter § 35 indsættes:

»

§ 35 a.

Arbejdsskadestyrelsen

kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold

til Arbejdsdirektoratet, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune,

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.«

11.

§ 36, stk. 1, 3. pkt.

,

ophæves og i stedet indsættes:

»Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at

tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og

tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11,

som

følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved

vurderingen af årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.«

12.

I

§ 37, stk. 3

,

indsættes efter 1. pkt.:

»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i

sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige

udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer

arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om

arbejdsevnen.«

13.

Efter § 52 indsættes:

»

§ 52 a.

Forsikringsselskabet

kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til

brug for beregning og opkrævning af præmie hos sikringspligtige

arbejdsgivere.«

14.

§ 58, stk. 3

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er

forpligtet til at fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt underskud

på

hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige

løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der

er

nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun

opkræves,

hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne eventuelle over- eller

underskud

over to år. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til

erhvervssygdomme,

der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad

der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder

§ 58c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig

administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at

udligne eventuelle over- eller underskud over to år.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

15.

Efter § 58 indsættes:

»

§ 58 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle arbejdsgivere til en

brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangspunkt i følgende

hovedbranchegrupper:

1)

Landbrug, fiskeri og

råstofudvinding

2)

Industri

3)

Energi og

vandforsyning

4)

Bygge og anlæg

5)

Handel, hotel og

restauration

6)

Transport, post og

tele

7)

Finansiering og

forretningsservice

8)

Offentlige og

personlige tjenester.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring kan i bidragsberegningen

henføre

arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf. stk. 1, hvis

arbejdsgiverens

branchekode ikke svarer til den reelle erhvervssygdomsrisiko.

§ 58 b.

Brancheundergrupperne,

jf. § 58a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter

til

erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved

erhvervssygdomme

samt udgifter til administration.

Stk. 2.

Til

brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og

underskud. Puljen

skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de årlige

bidrag.

Ændringer i puljen udlignes i bidragsopkrævningen hos arbejdsgiveren i

brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg

til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og

godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende

brancher

med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og

godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom.

§ 58 c.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter

§ 58. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for

arbejdsmiljøet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

regler om rabat på bidrag.«

16.

§ 63 a, stk. 3

,

affattes således:

»Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.

Sikringsplanen

skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages

i

anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen.

Sikringsplanen opdeles i

1)

en tarifplan, der

indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og

brancheinddelingen,

herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning af overskud og

underskud, og

2)

en hensættelsesplan,

der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings

forpligtelser og indeholder regler for opgørelse af

a)

hensættelser for

løbende ydelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og

pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2,

b)

anden

erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar

2008,

og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, og

c)

hensættelser for

erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.«

17.

I

§ 68, stk. 1, 1. pkt

.,

indsættes efter »hensættelser«: »for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar

2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, «.

18.

Efter § 68 indsættes:

»

§ 68 a.

Det

påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af § 68, er

udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at

fyldestgøre

de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor

afhængighed

af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en

bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en

betryggende

sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig

forrentning.«

19.

I

§ 69, stk. 1,

og

§ 69a, stk. 1 og 2

, indsættes efter

»midler«: »svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme,

der

er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a,

stk. 2, «.

20.

I

§ 70, stk. 1,

og

§ 70 a, stk. 1

, indsættes

efter »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til

størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1.

januar

2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «.

21.

I

§ 74, 1. pkt

.,

udgår »særskilt«.

22.

§ 85, stk. 7

, ophæves.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, som ændret ved

§ 13 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 12 d

indsættes efter 1. pkt.:

»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i

sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige

udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer

arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om

arbejdsevnen.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

§ 3

I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love ophæves § 4, nr. 1,

2, 4 og 5.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 14-21, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3.

Loven

anvendes på

1)

arbejdsulykker, der

indtræder den 1. juli 2007 eller senere, og

2)

erhvervssygdomme, der

anmeldes den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 4.

§ 1,

nr. 8, anvendes på anmeldelser til Sundhedsstyrelsen, der foretages den 1.

juli

2007 eller senere.

Stk. 5.

§ 1,

nr. 9, anvendes

på udgifter til

sagsoplysning, der indhentes den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 6.

§ 1,

nr. 12, og § 2 anvendes på sagsoplysninger, der indhentes den 1. juli

2007

eller senere.

Stk. 7.

§ 1,

nr. 14-21, har virkning for finansieringen af udgifter i sager om

erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.

Stk. 8.

Er en

arbejdsgivers stigning i det årlige bidrag pr. ansat i 2008, jf. § 1,

nr.

14, større end 25 pct. i forhold til bidraget i 2007, finansieres halvdelen

af

stigningen i kroner i 2008 af de øvrige brancher inden for den enkelte

brancheundergruppe.

§ 5

En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en

forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en

forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1 kan ved

kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af

de

særlige grønlandske forhold.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring

udmøntede regeringens arbejdsskadereform. (Lovforslag nr. L 216 fra

folketingsåret 2002-2003, se Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne

side

8007, side 9818 og side 10.033, tillæg A side 6576 og side 6633, tillæg B

side

1401 og tillæg C 539)

Hovedelementerne i arbejdsskadereformen var en forenkling

og udvidelse af lovens skadebegreber samt ændringer, der skal nedbringe den

samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager.

Under de politiske drøftelser om skadebegreberne forud for

arbejdsskadereformen blev der rejst spørgsmål om samordningen mellem

erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven i

sager, hvor tilskadekomne kan rejse krav efter begge love.

Regeringen lægger vægt på en fortsat udvikling på

arbejdsskadeområdet, og de spørgsmål, der blev rejst under de politiske

forhandlinger om arbejdsskadereformen, indgik derfor i regeringsgrundlaget

fra

2005.

Hertil kommer, at den nuværende bidragsfastsættelse i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) gennem en årrække har været

kritiseret.

Som opfølgning på regeringsgrundlaget blev der nedsat 2

udvalg.

–

Det ene udvalg (Arbejdsskadeudvalget)

skulle blandt andet overveje reglerne om samspillet mellem

arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale ydelser samt

overveje incitamenter til at skabe arbejdsfastholdelse på normale vilkår i

forbindelse

med personskade. Udvalget kunne blandt andet foreslå justering af reglerne om

erstatningsudmåling, erstatningsberegning og erstatningsudbetaling i

arbejdsskadesikringsloven.

Udvalget skulle videre overveje, om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader,

herunder reglerne om dispensation fra anmeldelsesfristen, bør justeres eller

præciseres.

–

Det andet udvalg (AES-udvalget)

skulle belyse, hvordan AES-systemet kan reformeres, så bidragene opleves mere

rimelige og retfærdige, samt komme med forslag til, hvordan virksomhedernes

indsats for et godt arbejdsmiljø i højere grad afspejles i betalingen til

arbejdsskadeforsikring.

Udvalgenes kommissorier havde som økonomisk forudsætning,

at forslagene samlet set skal holdes inden for en udgiftsneutral ramme for

det

offentlige.

Udvalgene har nu afsluttet deres arbejde, og regeringen

fremsætter lovforslag, der indeholder følgende elementer:

–

Nye principper for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer (modernisering af principperne)

–

Ny regel om

udbetaling af løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for en

afgørelse

om kapitalerstatning

–

Ny regel for

dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven

–

Større

branchegrupper

–

Overgang til en

pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for

den nuværende funderede ordning

–

Over- og underskud

i de økonomisk selvbærende branchegrupper i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

kan udlignes over 2 år

–

Indførelse af en

belønningsordning for arbejdsgivere, baseret på virksomhedens indsats for at

forbedre arbejdsmiljøet

Lovforslaget indeholder samtidig justeringer, der er en

følge af velfærdsaftalens øgede folkepensionsalder.

Regeringen ønsker en fortsat udvikling på

arbejdsskadeområdet og foreslår herudover visse ændringer af

arbejdsskadesikringsloven.

Det drejer sig om:

–

Anmeldelse af visse

arbejdsbetingede kræftformer

–

Præcisering af, at

forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle

udgifter til sagsoplysning i skadesager

–

Hjemmel til, at

Arbejdsskadestyrelsen kan videregive oplysninger fra konkrete

arbejdsskadesager

til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn

til

myndighedens kontrolbeføjelser

–

Udvidelse af

Arbejdsskadestyrelsens og kommunernes adgang til at udveksle oplysninger i

arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og

førtidspension

–

Indførelse af en

adgang for forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret

–

Finanstilsynet

sender kun en beretning til beskæftigelsesministeren om året. Kravene til

indholdet i beretningen er uændrede

Det ene udvalg overvejede spørgsmålene om

arbejdspladsfastholdelse af arbejdsskadede personer og tilpasning af reglerne

om sociale ydelser og erstatning i erstatningsansvarsloven og

arbejdsskadesikringsloven.

Udvalget er enigt om, at der ikke er behov for nye

beskæftigelsesrettede ordninger med særligt henblik på arbejdsskadede.

Udvalget

finder, at de allerede eksisterende ordninger også inkluderer de

arbejdsskadede, og at arbejdsskadede derfor principielt kan

arbejdspladsfastholdes gennem de eksisterende ordninger.

Udvalget er enigt om, at bedre samspil mellem

Arbejdsskadestyrelsen og det kommunale sygedagpenge- og revalideringsområde

vil

medvirke til en kortere sagsbehandlingstid og derved indirekte medvirke til

arbejdspladsfastholdelse.

Udvalget finder endvidere, at et bedre samspil generelt

mellem Arbejdsskadestyrelsen, kommuner, arbejdsgivere, fagforeninger og

patientforeninger m.v. vil medvirke til en højere grad af

arbejdspladsfastholdelse

af de arbejdsskadede. Derfor mener udvalget, at en øget informationsindsats

er

nødvendig.

Udvalget anbefaler, at der gennemføres temadage om

indsatsen i arbejdsskadesager, eksempelvis for medarbejdere på sygedagpenge-

og

revalideringsområdet.

Ved temadagene skal også »rådgiverne«, herunder

fagforeninger og patientforeninger/interesseorganisationer, inviteres. Derved

sikres, at også disse er opdateret på regler og love og dermed bedre kan

vejlede medlemmer om rettigheder og pligter.

Udvalget foreslår videre, at der udarbejdes en vejledning

eller et inspirationskatalog. Udvalget mener, at en vejledning i sagsgange

mellem kommuner og Arbejdsskadestyrelsen vil fremme indsatsen i forhold til

sagsbehandlingen

af arbejdsskadesager og derved øge muligheden for arbejdspladsfastholdelse.

Samtidig finder udvalget, at en sådan vejledning kan medvirke til at gøre

samspillet mellem de forskellige ydelser mere forståeligt.

Endelig finder udvalget det væsentligt, at

informationsindsatsen også er lokalt forankret, idet arbejdspladsfastholdelse

af arbejdsskadede er en fælles opgave for både Arbejdsskadestyrelsen,

kommuner,

arbejdsgivere, fagforeninger og patientforeninger m.v.

Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet forholdt

sig til spørgsmålet om samordning mellem sociale ydelser,

erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.

Udvalget har ikke fundet grundlag for at stille forslag om

yderligere tilpasning mellem sociale ydelser, erstatningsansvarsloven og

arbejdsskadesikringsloven.

Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om

arbejdspladsfastholdelse og yderligere tilpasning mellem sociale ydelser og

reglerne om erstatning i erstatningsansvarsloven og

arbejdsskadesikringsloven.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nye kapitaliseringsfaktorer

2.1.1. Gældende ret

Erstatning for tab af erhvervsevne

tilkendes

i princippet altid som en løbende erstatning efter

arbejdsskadesikringsloven.

Erstatningen kan

udbetales

som en løbende erstatning eller som et kapitalbeløb en gang for alle.

En løbende erstatning ophører, når tilskadekomne fylder 65

år og opnår ret til folkepension. En løbende erstatning ophører også, når

erstatningen omsættes til og udbetales som et kapitalbeløb.

Når der er tale om et

endeligt

fastsat tab af erhvervsevne, skal erstatningen udbetales som en

kapitalerstatning,

hvis tabet af erhvervsevne er under 50 pct.

Er tabet af erhvervsevne 50 pct. eller derover, skal

erstatningen udbetales som en løbende erstatning. Tilskadekomne kan i disse

situationer vælge at få udbetalt den del af erstatningen, der svarer til et

tab

af erhvervsevne på 50 pct., som et kapitalbeløb. Tilskadekomne kan ikke få

omsat en løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, når

pågældende

er fyldt 63 år.

Når tilskadekomne er fyldt 63 år på skadetidspunktet,

tilkendes der ikke løbende erstatning. I stedet udbetales erstatningen altid

som et kapitalbeløb på 2 gange den løbende erstatning uanset omfanget af

nedsættelsen af erhvervsevnen.

Midlertidig

erstatning for tab af erhvervsevne

udbetales altid som en løbende erstatning og kan ikke omsættes til et

kapitalbeløb.

Når erstatningen omsættes til et kapitalbeløb, anvendes

aktuarmæssigt fastsatte kapitaliseringsfaktorer. Den årlige ydelse omregnes

til

et kapitalbeløb ved at gange med en kapitaliseringsfaktor, der afhænger af

den

tilskadekomnes køn og alder på omsætningstidspunktet.

Principperne for fastsættelse af faktorerne er uændrede

siden 1978.

De konkrete kapitaliseringsfaktorer er ændret i 1999 i

forbindelse med ændringen af folkepensionsalderen og igen i forbindelse med

arbejdsskadereformen fra 1. januar 2004. Principperne for fastsættelse af

kapitaliseringsfaktorerne i 1999 og i 2004 er de samme som i 1978.

Kapitaliseringsfaktorerne indeholder i princippet værdien

af alle de fremtidige ydelser indtil pensionsalderen.

Kapitaliseringsfaktorerne

tager i princippet højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en

beregningsmæssig

sandsynlighed for modtagerens død inden pensionsalderen.

Principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne

i arbejdsskadesikringsloven har som anført været uændrede siden 1978. Den

grundlagsrente, der benyttes ved de nuværende kapitaliseringsfaktorer, ligger

på et højt niveau (10 pct.) i forhold til det aktuelle renteniveau. Det

betyder, at alle tilskadekomne får forholdsmæssigt for lidt udbetalt ved

omregning fra løbende erstatning til kapitalerstatning.

Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af hele år.

Det betyder, at der ikke tages hensyn til tilskadekomnes faktiske alder, men

at

tilskadekomne modtager samme kapitalerstatning, uanset modtageren er for

eksempel 43 år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.

Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, er det

skattefrit, hvorimod erstatningen er skattepligtig, hvis den udbetales som en

løbende erstatning.

2.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalget anbefalede, at principperne for fastsættelse af

kapitaliseringsfaktorer moderniseres, samt at de fremover beregnes således,

at

den erstatning for tab af erhvervsevne, som tilskadekomne modtager, i

princippet

er den samme efter skat, uanset om den udbetales som et kapitalbeløb eller

som

en løbende erstatning.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Regeringen ønsker at modernisere principperne for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.

Kapitaliseringsfaktorerne foreslås fortsat fastsat efter

aktuarmæssige principper, hvor der tillige tages udgangspunkt i, at værdien

af

erstatningen for tilskadekomne i princippet skal være den samme, uanset om

erstatningen udbetales som en løbende erstatning eller som et kapitalbeløb.

Beskæftigelsesministeriet har efter høringssvarene og efter et ekstra møde

med

deltagerne i arbejdsskadeudvalget ændret et element i arbejdsskadeudvalgets

anbefalinger. Se nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslagets

specielle bemærkninger.

Det foreslås videre, at kapitaliseringsfaktorerne justeres

årligt samtidig med, at satserne i arbejdsskadesikringsloven reguleres. Det

vil

sige i oktober måned. Det skyldes, at de elementer, der indgår i principperne

for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, varierer over tid.

Det foreslås samtidig, at kompetencen til at fastsætte de

nye årlige kapitaliseringsfaktorer flyttes fra beskæftigelsesministeren til

direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. Det skyldes, at der fremover bliver

tale

om årlige bekendtgørelser.

Det foreslås tillige, at kapitaliseringsfaktorerne

fastsættes i spring af hele år og måneder i stedet for i spring af hele år

som

efter gældende lov. Det betyder, at kapitalerstatningen tilpasses bedre til

tilskadekomnes faktiske alder.

Der foreslås ikke ændringer i de gældende regler om

tilskadekomnes adgang til at kapitalisere en erstatning for tab af

erhvervsevne

og i efterladtes adgang til at kapitalisere en erstatning for tab af

forsørger.

I tilknytning til forslaget om nye principper for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer foreslås, at der kan tilkendes en

løbende erstatning til tilskadekomne i sager, der ender med en

kapitalerstatning for tab af erhvervsevne.

På denne måde skabes der overensstemmelse med sager, der

ender med en løbende erstatning for tab af erhvervsevne.

Når der tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervsevne,

skal den løbende erstatning begynde på det tidspunkt, hvor der er påvist et

tab

af erhvervsevne. Dette tidspunkt kan ligge før afgørelsen om erstatning. Den

løbende erstatning kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor skaden

er

anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.

I sager, der genoptages, kan erstatningen tidligst

udbetales fra det tidspunkt, hvor der anmodes om genoptagelse. I sager, der

genoptages på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen efter § 42, kan

erstatningen tidligst udbetales fra det tidspunkt, som fremgår af

Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at sagen skal genoptages.

I tilknytning til de nye kapitaliseringsregler foreslås det

videre, at det bliver tidspunktet for afgørelsen om erstatning for tab af

erhvervsevne,

der bliver afgørende for, om tilskadekomne skal have erstatningen udbetalt

som

et engangsbeløb.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

3-7.

2.2. Anmeldelsesregler

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsskadesikringsloven indeholder regler om anmeldelse

af arbejdsskader, der pålægger arbejdsgivere samt læger og tandlæger en pligt

til at anmelde skaderne. Arbejdsgiverne har alene pligt til at anmelde

ulykker.

Lægerne og tandlægerne har alene pligt til at anmelde sygdomme, som de under

deres arbejde konstaterer eller formoder kan skyldes arbejdet.

Anmelder arbejdsgiveren eller lægen/tandlægen ikke skaden,

kan alle andre, herunder tilskadekomne selv, anmelde skaden. Tilskadekomne

har

1 år til at anmelde skaden.

Er skaden ikke anmeldt inden for 1 år, kan sagen kun

realitetsbehandles med henblik på anerkendelse og erstatning i

Arbejdsskadestyrelsen, hvis der dispenseres fra fristen.

Efter hidtidig praksis skal følgende 4 betingelser være

opfyldt, for at der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen:

–

Det skal

dokumenteres, at der har været en skade

–

Der skal være

erstatningsberettigende følger

–

Skaden skal være

årsag til de erstatningsberettigende følger

–

Der skal være en »

rimelig begrundelse

« for, at skaden ikke

er anmeldt rettidigt

Praksis med hensyn til, hvornår der er »

rimelig begrundelse

,« er præciseret af

Ankestyrelsen ved principielle afgørelser i de senere år. Præciseringen har

indebåret, at antallet af sager, der ikke blev realitetsbehandlet, er steget.

Når sagen ikke realitetsbehandles på grund af, at anmeldelsesfristen er

overskredet, indebærer det, at tilskadekomne eller de efterladte ikke får den

erstatning m.v., som de ellers ville være berettigede til.

Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig

formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.

Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og

Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.

2.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har været, at det

opleves som stødende, at tilskadekomne eller efterladte mister muligheden for

en erstatning m.v., som pågældende reelt er berettiget til, når arbejdsgiver

eller læge/tandlæge ikke har overholdt deres pligt til at anmelde skaderne.

Udvalget har på denne baggrund overvejet, hvorledes der

sikres tilskadekomne og efterladte erstatning, når den anmeldelsespligtige

ikke

anmelder.

Udvalget har fundet, at lovens regler om anmeldelse af

arbejdsskader ikke bør ændres. Udvalget er enigt om, at det er væsentligt at

fastholde fristen på 1 år for anmeldelse, da dette vil sikre, at skader

anmeldes hurtigt efter, at de er sket. Dette sikrer muligheden for en enkel

dokumentation af skaden og dens følger i de situationer, hvor arbejdsgiver

eller læge/tandlæge ikke overholder anmeldelsespligten.

Udvalget har videre opstillet og overvejet forskellige

muligheder for at ændre lovens regler om dispensation for anmeldelsesfristen

for arbejdsskader.

Udvalget er enigt om, at der på den ene side skal gælde en

frist for at sikre, at de tilskadekomne hurtigst muligt anmelder deres krav,

så

sagens forhold er nemmere at dokumentere, men på den anden side bør alle

tilskadekomne i videst muligt omfang have den erstatning efter

arbejdsskadeloven,

de er berettigede til.

Udvalgets er enigt om en løsning, hvorefter det præciseres

i loven, hvornår der kan ses bort fra 1-årsfristen.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Regeringen finder, at det er vigtigt, at de tilskadekomne

og efterladte opnår den erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, som

de

er berettigede til.

Der har været kritik af administrationen af de stive regler

om for sent anmeldte arbejdsskader, jf. afsnit 2.2.1.

Regeringen foreslår derfor at justere reglen om

dispensation fra anmeldelsesfristen for at sikre, at tilskadekomne og

efterladte

sikres erstatning m.v. Efter forslaget vil 200-250 flere tilskadekomne få

erstatning, uanset sagen er anmeldt for sent.

Forslaget indebærer, at der kan dispenseres fra

1-årsfristen, når det kan dokumenteres, at

1)

der er sket en

arbejdsskade

2)

der er erstatningsberettigende

følger og

3)

arbejdsskaden er

sikker årsag til følgerne

Den hidtidige betingelse om, at der skal foreligge en

rimelig grund til, at anmeldelsen ikke er foretaget rettidigt, udgår ved

forslaget.

Det foreslås samtidig at kodificere gældende praksis,

hvorefter formodningsreglen i lovens § 12, stk. 2, ikke gælder ved

vurderingen af årsagssammenhæng mellem skade og følge, når der skal

dispenseres

fra anmeldelsesfristen.

Dokumentation for, at der er indtruffet en skade under

arbejde, er lettest umiddelbart efter, at skaden er indtruffet. Tilskadekomne

eller de efterladte bør derfor fortsat sikre sig, at arbejdsgiveren/lægen

anmelder skaden.

Hvis arbejdsgiveren/lægen ikke anmelder skaden, bør

tilskadekomne eller de efterladte selv anmelde skaden snarest muligt.

Den foreslåede bestemmelse tager højde for den situation,

at tilskadekomne eller efterladte først efter udløbet af 1-årsfristen bliver

opmærksom på, at der er et krav efter arbejdsskadesikringsloven, der ikke er

anmeldt

af arbejdsgiver eller læge/tandlæge.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

1 og 11.

2.3. Større branchegrupper

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddeler

arbejdsgiverne i en række branchegrupper, der skal være homogene i både

produktionsmæssig

og skaderisikomæssig sammenhæng (»

det

dobbelte homogenitetskrav

«). Det er forudsat, at branchegrupperne er

lukkede økonomiske kredsløb.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører private

arbejdsgivere til branchegruppe på baggrund af deres branchekode i Det

Centrale

Virksomhedsregister (CVR).

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører offentlige

arbejdsgivere til branchegruppe på baggrund af arbejdsgiverens kontonummer i

Indenrigsministeriets kontoplan for kommuner og arbejdsgiverens kontonummer

på

finansloven.

Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en

formålsbestemt afgift. Formålsbestemte afgifter er karakteriseret ved at være

en tvungen betaling med en

ikke entydig

direkte

modydelse, mens skatter kan karakteriseres som tvungne betalinger

til det offentlige uden nogen specielt dertil svarende modydelse.

Formålsbestemte afgifter er omfattet af skattestoppets principper for gebyrer

og brugerbetaling m.v.

2.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har vanskeligheder

med at administrere »

det dobbelte homogenitetskrav.«

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har erfaringer med

skademønstre, der går tilbage til 1999. Det indebærer, at data vedrørende den

risikomæssige homogenitet er pålidelige. Der er ikke tilsvarende data, når

det

drejer sig om virksomhedernes produktion.

Dette krav har været udsat for kritik fra blandt andet

forskellige arbejdsgiverorganisationer, der har kritiseret, at identiske

arbejdsfunktioner ikke altid medfører samme bidrag.

Hertil kommer, at nogle af branchegrupperne er forholdsvis

små, hvilket indebærer, at blot en enkelt, erstatningsmæssig »dyr« skade kan

medføre en forholdsmæssig stor bidragsstigning i et år.

Der har været store årlige bidragsstigninger i

branchegrupperne. Stigninger på over 100 pct. er forekommet.

Det er udvalgets opfattelse, at stabilitet med hensyn til

bidragsstørrelser i høj grad hænger sammen med branchegruppens størrelse.

Store

branchegrupper er bedre i stand til at absorbere pludselige udsving i

udgifterne

og forandringer i gruppens erhvervsmæssige struktur. Udvalget har derfor

peget

på en model, hvor antallet af branchegrupper reduceres fra 106 til 16.

Udvalgets ønske var, at arbejdsgiverne blev inddelt svarende til deres

konkrete

arbejdsfunktioner. Udvalget måtte dog konkludere, at forudsætninger for at

anvende nye inddelingskriterier ikke er til stede.

Udvalget peger på følgende inddeling:

1)

Landbrug, fiskeri

og råstofudvinding

2)

Industri

3)

Energi og

vandforsyning

4)

Bygge og anlæg

5)

Handel, hotel og

restauration

6)

Transport, post og

tele

7)

Finansiering og

forretningsservice

8)

Offentlige og

personlige tjenester

9)

Uoplyst aktivitet (ikke

relevant for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

Udvalget peger samtidig på, at der skal være mulighed for

en underopdeling af hovedgrupperne, og har foreslået en inddeling på i alt 16

brancheundergrupper.

Udvalget har foreslået en model til underopdeling af de 8

hovedgrupper:

1.

Landbrug, fiskeri

og råstofudvinding

a.

Ingen undergrupper

(fiskerne betaler

et bidrag svarende til hovedgruppens bidrag)

2.

Industri

a.

Ingen undergrupper

3.

Energi og

vandforsyning

a.

Ingen undergrupper

4.

Bygge og anlæg

a.

Elektrikere og VVS

b.

Øvrige i bygge og

anlæg

5.

Handel, hotel og

restauration

a.

Engros- og

detailhandel

b.

Hoteller og

restauranter

c.

Øvrige

6.

Transport, post og

tele

a.

Jernbaner og

skibsfart m.v.

b.

Persontransport samt

post og tele m.v.

7.

Finansiering og

forretningsservice

a.

Ingen undergrupper

8.

Offentlige og

personlige tjenester

a.

Undervisning

b.

Sundhedsvæsen

c.

Sociale

institutioner

d.

Forsvar, politi,

brand og redning

e.

Offentlig

administration

9.

Uoplyst aktivitet

a.

(Ikke relevant for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)

Ved inddelingen i brancheundergrupper har udvalget lagt

følgende kriterier til grund:

–

Brancheundergrupperne

har en størrelse, der holder bidraget stabilt ved at imødegå det statistisk

set

begrænsede antal erhvervssygdomme

–

Brancheundergrupperne

sammensættes sådan, at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

står i et rimeligt forhold til de udgifter til erhvervssygdomme, der faktuelt

kan henføres til brancheundergrupperne

–

Brancheundergrupperne

har en indre sammenhængskraft, som understøtter den solidariske fordeling af

udgifter i gruppen og den fælles indsats for et bedre arbejdsmiljø gennem en

belønningsordning

2.3.3. Lovforslagets indhold

Regeringen er opmærksom på den kritik, der har været rejst

over de nuværende store årlige udsving i bidragenes størrelse.

Regeringen foreslår derfor at eliminere de store udsving

ved at reducere antallet af branchegrupper. Når antallet af branchegrupper

reduceres, bliver de enkelte grupper større, hvilket indebærer, at enkelte

dyre

skader fordeles på en større kreds af bidragydere. Udsvingene i de årlige

bidrag bliver således mindre.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring som hidtil fastsætter reglerne om betaling af bidrag.

Det foreslås, at branchegrupperne fastsættes i loven i

overensstemmelse med forslaget fra AES-udvalget. Dog udgår gruppe 9, da den

ikke er relevant for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås

videre, at der bliver mulighed for en undergruppering, som foreslået af

udvalget. Undergrupperingen foreslås således baseret på principperne om

brancheundergruppernes

størrelse, rimelige sammenhæng med udgifterne i brancheundergruppen og

brancheundergruppernes indre sammenhængskraft.

Brancheundergrupperne skal som de nuværende branchegrupper

være økonomisk selvbærende

Udvalget har anbefalet i alt 16 brancheundergrupper.

Antallet og sammensætningen af branchegrupperne fastsættes ved

bekendtgørelse,

der udstedes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Det foreslås videre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring får adgang til at flytte arbejdsgivere fra en

brancheundergruppe til en anden, hvis de har en større tilknytning til denne

brancheundergruppe.

Flytning mellem brancheundergrupper kan for eksempel blive

aktuel, når virksomheden outsourcer produktionen helt eller delvist.

AES-udvalget har i sin rapport beskrevet problemerne, der

opstår i forbindelse med for eksempel outsourcing og branchetilhør. Det

fremgår, at udvalget har peget på følgende elementer som grundlag for et

eventuelt

brancheskift:

–

Virksomhedernes

klassifikation i DB03 systemet sker på grundlag af den økonomiske aktivitet i

Danmark og efter samme principper som den almindelige klassifikation i DB03

(der skal blot ses bort fra den udenlandske produktion). Virksomhederne skal

anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om brancheskift

–

Brancheskift

forudsætter, at virksomheden kan dokumentere ændringen i den økonomiske

aktivitet i Danmark. Dokumentationen kan eksempelvis indbefatte et

aktivitetsbaseret virksomhedsregnskab med revisorpåtegning, eller eksempelvis

Arbejdstilsynets vurdering af den tilbageværende produktion. Virksomhedens

anmodning om brancheskift skal være underskrevet af virksomhedens

ejer/administrerende direktør eller bestyrelse, der personligt hæfter for

oplysningernes rigtighed.

Skift af brancheundergruppe har alene virkning for

fremtiden.

Selv med de større branchegrupper kan det ikke udelukkes,

at der vil være brancher, der bliver nødlidende. Det kan opstå, hvis der er

store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en

branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.

Det foreslås derfor at give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring hjemmel til årligt at opkræve et særligt tillæg til

bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere

anmeldte

skader i sådanne brancher. Det foreslås videre at give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring adgang til at fastsætte regler herom. Det kan for

eksempel ske i den bekendtgørelse om bidragsfastsættelse, som

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring skal udstede.

AES-udvalget har blandt andet beskrevet følgende model for

en præcisering af, hvornår en branche kan anses for nødlidende:

–

Der skal være tale

om en branche i varig nedgang. Nærmere bestemt skal der være sket en

halvering

af antallet af beskæftigede i branchen indenfor en periode på højst 10 år.

Desuden skal erstatningsudgiften stige ganske betydeligt i samme periode.

–

Branchens udgifter

skal samtidigt påvirke bidraget for den samlede branchegruppe i et sådant

omfang, at det gennemsnitlige bidrag for branchegruppen bliver forøget med

mindst 50 pct.

–

Vurderer

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at branchens udgifter skal udlignes

over alle branchegrupper, kan der kun foretages udligning på den del af

branchens

udgifter, der overstiger den gennemsnitlige udgift pr. beskæftiget i

branchegruppen. Den gennemsnitlige udgift pr. beskæftiget for branchegruppen

fastsættes først, når udgifterne i den omhandlede branche er trukket ud.

Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 15.

2.4. Overgang fra den nuværende funderede

ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til en ren pay-as-you-go

ordning

2.4.1. Gældende regler

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag en

funderet ordning.

Ved en »

funderet

ordning

« forstås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foretager en

konkret hensættelse for de personer, der bliver tilkendt en løbende ydelse,

når

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den løbende ydelse. Derudover foretager

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring en samlet hensættelse til at dække de

erhvervssygdomme,

som på opgørelsestidspunktet er anmeldt, men hvor personerne endnu ikke er

tilkendt

en erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afvikler hensættelser

i

takt med udbetalingerne.

Den funderede ordning på erhvervssygdomsområdet blev

indført ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 om ændring af lov om forsikring mod

følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. Ved samme lov blev

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettet.

I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet kan det

konstateres, hvorvidt indbetalingerne og investeringsafkastet er

tilstrækkelige

til at dække udbetalingerne og nettostigningen i hensættelserne.

Efter gældende regler skal Finanstilsynet afgive en årlig

beretning til beskæftigelsesministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af

den

ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

2.4.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalgets flertal anbefaler en pay-as-you-go ordning. For

udvalgets flertal er det en afgørende forudsætning for valget, at der ikke er

nogen ændret risiko for de tilskadekomne ved valg af finansieringsmodel.

Ved en »

pay-as-you-go

ordning

« forstås, at de løbende udgifter til erstatning m.v. ved skader

finansieres ved en bidragsopkrævning i de år, hvor udgiften skal betales. Der

afsættes således ikke midler i det år, hvor skaden indtræder, til sikring af

de

fremtidige forpligtelser.

Udvalget anbefaler, at overgangen til en pay-as-you-go

ordning sker for nye skadeanmeldelser fra den 1. januar 2008, idet en sådan

model efter udvalgets opfattelse giver den mest rimelige og retfærdige

opgørelse af arbejdsgivernes udgifter til de gamle skader.

I en pay-as-you-go ordning er der behov for at kunne

opkræve ekstra bidrag ud over de forventede skadeudgifter m.v. På denne

baggrund anbefaler udvalget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fastlægger

en tilstrækkelig pulje til udligning af overskud og underskud som led i

sikringsplanen. Puljen skal have en størrelse, så der altid er tilstrækkelige

midler til at udjævne uforudsete svingninger i forpligtigelserne.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indføres en pay-as-you-go ordning i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for erhvervssygdomme, der anmeldes

den

1. januar 2008 eller senere.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes før 1.

januar 2008. Det samme gælder for pludselige løfteskader, der er anmeldt

efter

lovgivningen før 1. januar 2004, og som finansieres af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Det præciseres endvidere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

ligeledes skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1.

januar 2008 eller senere.

Midlerne, der svarer til hensættelserne for

erhvervssygdomssikring anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, skal ikke

afsættes i regnskabet, men opgørelsen skal bidrage til bestyrelsens vurdering

af, hvor stor en del af bidragsindbetalingen, der skubbes ud i fremtiden ved

en

pay-as-you-go ordning. Præciseringen vil blive foretaget i bekendtgørelsen om

årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Derudover foreslås det, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring som følge af indførelse af en pay-as-you-go ordning

opkræver midler til en pulje til udligning af overskud og underskud.

Puljen er en »buffer«, der skal bidrage til at eliminere

uforudsete udsving i de årlige bidrag.

Opdelingen af de samlede hensættelser i hensættelser for

erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og hensættelser for

erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2008 eller senere medfører, at kravet

til indholdet i sikringsplanen præciseres til at omfatte opdelingen af

hensættelserne.

Indførelsen af en pay-as-you-go ordning får endvidere den

konsekvens, at midler svarende til hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt

før 1. januar 2008 fortsat investeres i henhold til de gældende

investeringsregler.

Der foreslås lempeligere investeringsregler for bidrag

opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midler i reservefonden, da disse

bidrag ikke længere skal anvendes til opbygningen af hensættelser.

Det foreslås endelig, at Finanstilsynet kun skal afgive en

årlig beretning til beskæftigelsesministeren.

Kravene til beretningen er uændrede. De to nuværende

beretninger afløses blot af en enkelt.

Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 14,

og 16-21.

2.5. Udligning af overskud og underskud over

2 år

2.5.1. Gældende ret

Branchegrupperne er økonomiske, lukkede kredsløb. Det

betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke må udligne over-

eller

underskud på tværs af branchegrupperne.

Hertil kommer, at der kun i begrænset omfang må udlignes

over- eller underskud fra år til år. Finanstilsynet pålagde i 2005

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at ændre sikringsplanen, således at

årets under- eller overskud bliver udlignet i det kommende bidragsår.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring havde hidtil udlignet over de 2

følgende bidragsår, idet dette dæmpede udsvingene i bidragenes størrelse.

2.5.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Statistikken over erhvervssygdomsområdet viser et relativt

lille antal erhvervssygdomme. I nogle brancher er der i perioden

2001–2005

under 10 erhvervssygdomme, der førte til erstatning. Det bemærkes i den

forbindelse,

at ca. 200 brancher ikke havde erhvervssygdomme i perioden.

Det begrænsede antal sygdomme og forskelle i anmeldelsesmønsteret

gør de små brancher særligt udsatte for store årlige udsving i bidragenes

størrelse.

Udvalget finder på denne baggrund, at der er behov for et

mere stabilt finansielt grundlag. Samtidig finder udvalget, at der er behov

for

at modificere kravet om, at branchegrupperne er homogene med hensyn til

produktion

og risiko.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Som det er beskrevet under afsnit 2.3.3., foreslås, at det

fremtidige system baseres på 16 brancheundergrupper.

Reduktionen i antallet af brancheundergrupper vil i sig

selv bidrage til at udjævne store bidragssvingninger.

Det foreslås, at de større branchegrupper bliver suppleret

med en adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at udligne

over-

eller underskud i de enkelte brancheundergrupper over 2 følgende bidragsår.

Det foreslås, at der til dette formål opbygges en pulje til

udligning af overskud og underskud i hver brancheundergruppe. Størrelsen af

denne pulje skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de

årlige bidrag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udligner allerede i

dag udsving i de årlige bidrag ved opkrævning over de to følgende bidragsår.

Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 14

og 15.

2.6. Indførelse af en belønningsordning

2.6.1. Gældende ret

Størrelsen af den enkelte arbejdsgivers bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag alene bestemt af de samlede

udgifter til erstatning m.v. i den branchegruppe, arbejdsgiveren er placeret

i.

Den enkelte arbejdsgivers konkrete bestræbelser for at

forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver derfor ikke afspejlet i

bidragets størrelse.

2.6.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalget har overvejet spørgsmålet, om en yderligere

bidragsgraduering afhængig af arbejdsmiljøet på virksomheden kan give

arbejdsgiveren et økonomisk incitament til at forbedre arbejdsmiljøet.

Udvalget finder, at der er behov for helt nye tiltag, idet

der ikke er tidligere erfaringer, som belønningsordningen kan trække på. Der

er

brug for at gøre op med det traditionelle syn på belønning, efter hvilket det

er antallet af skader, der afgør, om en virksomhed bliver belønnet eller

straffet.

Udvalget finder, at effektiv forebyggelse handler om at

skabe et godt fremtidigt arbejdsmiljø og ikke om at straffe for fortidens

synder. Derfor anbefaler udvalget en ordning, der belønner den gode indsats

for

arbejdsmiljøet. Udvalget anbefaler ligeledes, at belønningen bliver givet som

en rabat på bidraget, og at rabatten bliver finansieret inden for den enkelte

branchegruppe.

Udvalget anbefaler på denne baggrund, at der indføres en

belønningsordning, der er fremadrettet og ikke baseret på et historisk

skadeforløb.

Det foreslås, at belønningsordningen bliver indført som en

rabatordning, der giver rabat på bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring til de arbejdsgivere, der yder en særlig indsats for

at

forbedre arbejdsmiljøet.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

administrerer ordningen.

Belønningsordningen knyttes til brancheundergrupperne og

belønner de arbejdsgivere inden for brancheundergruppen, der yder en særlig

indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.

De arbejdsgivere i branchegruppen, der ikke opfylder

betingelserne for at opnå rabat, belastes herved med en øget betaling til

bidragsordningen.

Et samlet udvalg har anbefalet en

arbejdsmiljøcertificering, der kan iværksættes umiddelbart i en

belønningsordning.

Endvidere skal der udvikles et dokumentationsgrundlag for et godt

arbejdsmiljø,

der især er velegnet for mindre virksomheder og virksomheder, der ikke ønsker

certificering. Udvalget forudsætter,

at

rabat på grundlag af arbejdsmiljøcertificering og andet

dokumentationsgrundlag

kan gives fra og med lovens ikrafttræden.

Desuden har udvalget anbefalet at afprøve, om virksomheder,

der indgår forpligtende aftaler om konkrete reduktionsmål vedrørende

nedslidning og virksomheder, der styrker den forebyggende arbejdsmiljøindsats

gennem målrettet arbejdsmiljøuddannelse for alle ansatte på virksomheden, bør

opnå rabat på bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Arbejdsmiljøuddannelsen er i Finland gennemført som et heldagskursus for alle

ansatte, men det skal vurderes, om dette er en passende ramme. Udvalget

forudsætter, at

de nævnte

forsøgsordninger kan udvikles indenfor et år fra lovens ikrafttræden, og at

forsøgsordningerne søges finansieret med midler fra Forebyggelsesfonden.

Endvidere

anbefaler udvalget, at der arbejdes videre med at udvikle instrumenter, som

på

sigt kan indgå i en belønningsordning. I dette fremtidige arbejde skal

mulighederne for at lade arbejdsmiljøregnskaber indgå som instrument i

belønningsordningen undersøges.

Den nærmere udvikling af initiativerne

bør ske gennem deltagelse af arbejdsmarkedets parter.

2.6.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver de administrative rammer for en

belønningsordning, idet det foreslås, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget.

Det foreslås, at rabatten gives til de arbejdsgivere, der

yder en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.

Da AES-udvalget ikke har konkretiseret belønningsordningen,

og da der er behov for et yderligere udviklingsarbejde, der kan gøre

belønningsordningen attraktiv for især de mindre virksomheder, foreslås det,

at

der indsættes en bemyndigelse i loven til direktøren for

Arbejdsskadestyrelsen

til efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at

fastsætte

de nærmere regler for belønningsordningen. Det bemærkes, at arbejdsmarkedets

parter indgår i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Bekendtgørelsen skal indeholde regler om kriterierne for at

opnå rabat og om, at rabatten kan opnås ved ansøgning fra de arbejdsgivere,

der

finder, at de er berettigede til rabat.

Rabatten for de enkelte belønningsordninger skal justeres

og fastsættes således, at den udgør et effektivt incitament for forebyggende

aktivitet.

Finansieringen sker inden for lukkede økonomiske kredsløb i

brancheundergrupperne.

Rabatten skal kunne gives som en totalrabat af en vis

størrelse gennem en kombination af et fast kronebeløb og en procentsats. På

denne måde bliver rabatten attraktiv for virksomhederne.

En belønningsordning bør kunne fremme innovation på

arbejdsmiljøområdet, og en belønningsordning bør baseres på stringente krav

til

belønning.

På denne baggrund er der opstillet følgende 6 grundlæggende

principper:

1.

Der skal være tale

om virksomhedsnære aktiviteter

2.

Der skal være tale

om systemer eller proceslignende aktiviteter, som er egnede til at reducere

arbejdsskader generelt

3.

Der skal være tale

om en generelt tilgængelig ordning for alle virksomheder i alle brancher,

uanset størrelse

4.

Ordningen skal

bygge på objektive og præcise kriterier

5.

Der skal være tale

om en enkel og administrerbar ordning

6.

Ordningen skal være

økonomisk neutral, hvilket vil sige, at midlerne til belønningen skaffes ved

overførsel af midler internt i branchegrupperne i form af en rabat på

bidraget.

Den nuværende arbejdsmiljøcertificeringsordning kan således

på kort sigt være udgangspunktet for en belønningsordning. En sammenknytning

af

en belønningsordning med arbejdsmiljøcertificering vil få større effekt som

skadeforebyggende incitament i takt med, at arbejdsmiljøcertificeringen

bliver

mere udbredt.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

14-15.

2.7. Anmeldelse af visse arbejdsbetingede

kræftformer

2.7.1. Gældende ret

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede og

konstaterede arbejdsbetingede sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis en

læge

eller tandlæge undlader at anmelde en erhvervssygdom, kan pågældende straffes

med en bøde efter arbejdsmiljølovens § 84. Det er Arbejdstilsynet, der

indstiller lægen/tandlægen til en bøde.

2.7.2. Overvejelser

I marts 2005 blev der

offentliggjort en rapport om underanmeldelse af arbejdsbetingede

kræftsygdomme.

Rapporten, der er udarbejdet

af Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, konkluderede, at der sker

væsentlig underanmeldelse af lungehindekræft og kirtelcellekræft i næse og

bihuler – to kræftsygdomme, der næsten altid er arbejdsbetingede og

findes hos

personer, der på arbejdet har været udsat for henholdsvis asbest og træstøv.

Kun ca. halvdelen af

tilfældene for de to kræftformer registreret i Cancerregistret anmeldes til

Arbejdsskadestyrelsen.

De manglende anmeldelser betyder, at tilskadekomne

og de efterladte ikke får den erstatning, de er berettigede til efter

arbejdsskadesikringsloven.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Regeringen finder det vigtigt, at de skader, der giver ret

til erstatning og godtgørelse efter loven, anmeldes. Det er derfor vigtigt,

at

de gældende anmeldelsesregler understøttes af andre tiltag, der kan sikre, at

skaderne anmeldes.

Arbejdsskadestyrelsen har gennemført en meget målrettet og

omfattende informationsindsats for at øge lægernes opmærksomhed på, at de

skal

anmelde erhvervsbetingede kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Der

skønnes

dog fortsat at være erstatningsberettigende tilfælde, der ikke anmeldes.

Skønnet beror på, at der er en forskel på antallet af kræftlidelser, som

anmeldes til Sundhedsstyrelsen henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen. Forslaget

om,

at Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af kræftlidelser,

der

tilgår Sundhedsstyrelsen, er således en overbygning på de almindelige regler

om

anmeldelse af sygdomme og sikrer anmeldelse af sager, der ikke anmeldes efter

de almindelige anmeldelsesregler. Samtidig sikrer forslaget, at sagerne

hastebehandles efter den særlige praksis, der er etableret i

Arbejdsskadestyrelsen for denne type af sager. Herved elimineres risikoen

for,

at tilskadekomne mister retten til erstatning i levende live.

Der findes ikke at være et alternativ til forslaget for at

sikre anmeldelse af de sager, der ikke anmeldes efter de almindelige

anmeldelsesregler.

Det foreslås at løse problemet med underanmeldelse af

erhvervsbetingede kræftlidelser ved, at Arbejdsskadestyrelsen automatisk

underrettes, når Sundhedsstyrelsen modtager anmeldelse om sådanne lidelser

fra

lægerne.

For at sikre kvaliteten af de underretninger, som

Arbejdsskadestyrelsen modtager, foreslås, at Sundhedsstyrelsen underretter

Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af oplysninger fra det eksisterende

Landspatientregister og den eksisterende Patobank (Registrer over

landsdækkende

Patologi).

Landspatientregisteret og Patobanken er administrative

registre, der blandt andet anvendes til at tilrettelægge arbejdet på de

enkelte

sygehusafdelinger.

Der forudsættes oprettet et nyt register med udgangspunkt i

register over Landsdækkende Patologi og Landspatientregisteret til formålet.

Ved at anvende data fra de 2 foreslåede registre sikres på den ene side, at

Arbejdsskadestyrelsen underrettes om de rette diagnoser m.v., og på den anden

side, at personer i Landspatientregisteret har fået verificeret diagnosen.

Den underretning Arbejdsskadestyrelsen modtager, vil kun

indeholde de oplysninger, der gør det muligt for styrelsen at oprette en sag.

Det vil sige oplysning om personnummer og diagnose. Data indsamlet i det nye

register vil være indsamlet med det formål at oprette en sag i

Arbejdsskadestyrelsen.

Når Arbejdsskadestyrelsen modtager underretning om

personer med de rette diagnoser og den rette patologiske vævsprøve, retter

styrelsen henvendelse til tilskadekomne for at få oplyst, om denne ønsker

sagen behandlet som en mulig arbejdsskade. Dette sikrer, at der ikke er

tilskadekomne,

der mister deres ret til erstatning i levende live, da Arbejdsskadestyrelsen

har tilrettelagt en særlig hurtig behandling af disse sager.

Arbejdsskadestyrelsen

indhenter herefter oplysninger om blandt andet den arbejdsmæssige

eksponering,

som kan forårsage de oven for nævnte kræftsygdomme. Arbejdsskadestyrelsen

træffer herefter afgørelse om anerkendelse og eventuel erstatning m.v.

En tilsvarende model eksisterer i Norge, der har gode

erfaringer med modellen.

Der er ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalovens

regler. Det indebærer blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen alene vil blive

underrettet om de oplysninger, der er nødvendige, for at

Arbejdsskadestyrelsen

kan rette henvendelse til pågældende, der skal oplyse, om sagen ønskes

behandlet

med henblik på eventuel erstatning og godtgørelse.

Det er vurderingen, at underretningen er inden for rammerne

af reglen i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, da det sikrer tilskadekomnes

krav på erstatning. Der henses i denne forbindelse også til, at der for de

kræftformer,

der tænkes omfattet af indberetningsordningen, gælder helt særlige forhold,

herunder tidsfaktoren, og at det derfor anses for helt nødvendigt at indføre

en

direkte underretningsordning som foreslået.

Det skal ikke videregives oplysninger fra registre, som

alene er oprettet med henblik på forskning og statistik. Behandlingen af

personoplysningerne vil ske inden for rammerne af både persondataloven og

databeskyttelsesdirektivet.

Det gælder for eksempel reglerne i persondatalovens kapitel

8 om oplysningspligt over for de registrerede og sikkerhedsreglerne i kapitel

11.

Der skal efter persondatalovens § 57

indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser,

cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for

beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr. 8.

2.8. Betaling for udgifter til sagsoplysning

i skadesager

2.8.1. Gældende ret

Arbejdsgiverne finansierer udgifter efter

arbejdsskadesikringsloven. Det gælder både udgifter til erstatning efter

loven

og udgifter til administration af loven. Arbejdsgiverne betaler præmie til et

forsikringsselskab, for så vidt angår ulykker, og bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, for så vidt angår erhvervssygdomme.

Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring betaler herefter udgifterne til erstatning m.v. til

tilskadekomne og efterladte og til administration af loven.

Administrationen af loven finansieres ved, at

forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler et

fast beløb til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen pr. sag.

Hertil kommer udgifter i konkrete sager til sagsoplysning.

Det drejer sig blandt andet om udgifter til lægeerklæringer,

speciallægeerklæringer og andre udgifter til dokumentation i konkrete sager.

Disse udgifter skal ligeledes betales af forsikringsselskabet eller

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Størrelsen af udgifterne til sagsoplysning er forskellig

fra sag til sag og kan ikke indregnes i betalingen for administration af

sager

efter loven, jf. lovens § 59.

2.8.2. Overvejelser

Rækkevidden af denne bestemmelse har på grund af

formuleringen givet anledning til tvivl i enkelte sager.

Det har betydet, at Arbejdsskadestyrelsen ikke i alle sager

har kunnet få dækket udgifterne til konkrete sagsoplysninger hos pågældende

forsikringsselskab eller hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

I stedet er udgiften afholdt af Arbejdsskadestyrelsen.

Ud over udgifter til lægeerklæringer, herunder

speciallægeerklæringer, obduktionserklæringer og udtalelser og dokumentation,

herunder til nødvendige revisionsopgørelser, kan der for eksempel blive tale

om

betaling af udgifter til tolkning, til Arbejdsskadestyrelsens rejseinspektør

efter § 37, stk. 1, og udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse

med

indenretligt forhør.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det

tydeligt fremgår, at forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring betaler

alle

udgifter til

sagsoplysning

i den

konkrete sag, uanset arten af udgiften.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

9.

2.9. Videregivelse af oplysninger til andre

myndigheder

2.9.1. Gældende ret

Ved behandlingen af konkrete sager kan

Arbejdsskadestyrelsen videregive oplysninger til andre myndigheder efter

reglerne i forvaltningsloven.

Efter forvaltningsloven kan oplysninger om privatpersoners

rent private forhold videregives, når

1)

der er givet

samtykke til, at oplysningen kan videregives

2)

det følger af lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

3)

videregivelsen sker

til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet

til den, oplysninger angår, eller

4)

videregivelsen er

et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed

kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver

Ved lov nr. 304 af 2. maj 2005 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.fl. love (bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser

m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig

beskæftigelsesindsats m.v.) blev der på beskæftigelsesministerens område

gennemført

ændringer som led i regeringens indsats mod sort og illegalt arbejde og

misbrug

af sociale ydelser m.v. Indsatsen er videre udmøntet i ændringer på

skatteministerens område.

Forslaget indebærer, at arbejdsskadesikringsloven

understøtter disse initiativer.

2.9.2. Overvejelser

Under behandlingen af arbejdsskadesager forekommer det

undertiden, at Arbejdsskadestyrelsen konstaterer, at skaden er indtrådt under

»

sort arbejde.«

Tilsvarende kan Arbejdsskadestyrelsen under behandlingen af

arbejdsskadesagerne undertiden konstatere, at tilskadekomne uberettiget har

modtaget dagpenge eller andre sociale ydelser samtidig med arbejdet.

Der er dog tale om få sager.

Regeringen ønsker fortsat at sikre et godt arbejdsmarked,

hvor alle kan arbejde og konkurrere på lige vilkår. Arbejdstagerne skal kunne

forsørge sig selv ved reelt arbejde, og lovlydige virksomheder skal sikres

mod

unfair konkurrence fra virksomheder, der benytter sort og illegal

arbejdskraft.

2.9.3. Lovforslagets indhold

Regeringen finder det uacceptabelt, at der er misbrug af

dagpenge og sociale ydelser. Ulovligheder skal have en konsekvens.

De tiltag, der er gennemført ved ovennævnte lov, foreslås

nu suppleret med en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at videregive

oplysninger om enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, når det

må anses for nødvendigt af hensyn til pågældende myndigheds

kontrolbeføjelser.

Adgangen for Arbejdsskadestyrelsen til at videregive

oplysningerne kan for eksempel blive aktuel, når styrelsen til brug for

fastsættelse af den årsløn, der skal anvendes til beregning af erstatning for

tab af erhvervsevne og tab af forsørger, konstaterer, eller det med høj grad

af

sikkerhed må antages, at skaden er indtrådt under udførelse af »

sort arbejde.« Det er således ikke

tilstrækkeligt, at der blot er mistanke om »

sort

arbejde.«

Det bemærkes, at tilskadekomne (og efterladte) har ret til

erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, uanset der er tale

om sort arbejde. Erstatningen for tab af erhvervsevne vil dog afhænge af den

dokumenterede arbejdsindtægt.

Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen på eget

initiativ kan videregive oplysninger til Arbejdsdirektoratet, told- og

skatteforvaltningen

og kommunerne i kontroløjemed.

Videregivelse af oplysninger vil kun ske, når det er

nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse

med

udbetaling af ydelser eller korrekt beregning af skat.

Forslagene fraviger persondatalovens § 8, stk. 3, da

arbejdsskadesikringsloven er en del af det sociale område, men forslaget er

inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF af 24. oktober

1995).

Persondataloven er i vidt omfang en implementering af

databeskyttelsesdirektivet. Lovens § 8, stk. 3, er imidlertid ikke

direktivbestemt.

Af persondatalovens § 2, stk. 1, følger, at regler om

behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den

registrerede

en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge

persondatalovens forarbejder følger det omvendt af bestemmelsen, at

persondataloven

finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden

lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog

ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke

strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.

Af forarbejderne til persondataloven fremgår endvidere, at

såfremt der er tale om

»nye

særlovsbestemmelser«

– det vil sige om særlovsbestemmelser, der træder i

kraft efter ikrafttrædelsen af persondataloven – bør der i forslaget til

særloven eller i bemærkningerne hertil udtrykkeligt tages stilling til, om

den

registrerede skal have en dårligere retsstilling end den, der er fastsat i

persondataloven.

Den foreslåede bestemmelse giver de pågældende en dårligere

retsstilling for de registrerede end efter persondataloven. Som det fremgår

ovenfor finder regeringen det uacceptabelt, at der er misbrug af dagpenge og

sociale ydelser. Der er således vægtige samfundsmæssige hensyn, der taler for

at indføre en regel om videregivelse. Området for den foreslåede bestemmelse

er

begrænset til situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen konstaterer eller det

med

høj grad af sikkerhed må antages, at der er tale om

»sort arbejde«

eller misbrug af sociale ydelser.

Arbejdsskadestyrelsen kan derfor ikke videregive oplysninger, når der blot er

tale om mistanke om misbrug m.v.

Forslaget er en del af regeringens samlede indsats mod sort

og illegalt arbejde samt misbrug af sociale ydelser.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

10.

2.10. Udvidelse af Arbejdsskadestyrelsens og

kommunernes adgang til at udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og i sager

om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension

2.10.1. Gældende ret

Ved lov nr. 396 af 1. juni 2005 blev der indført hjemmel i

både arbejdsskadesikringsloven og i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område til, at Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan udveksle

oplysninger om

oprettelse

af

arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og

førtidspension.

Herefter har kommunerne hjemmel til at give oplysninger i

kommunernes Sags- og Advissystem til brug for Arbejdsskadestyrelsen om, at

der

er rejst en sag om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

Sags- og Advissystemet er et lukket system, og oplysningerne er kun

anvendelige

for den kommune, der har oprettet en sag, og for Arbejdsskadestyrelsen.

Tilsvarende har Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at give

oplysninger i styrelsens journalsystem til brug for tilskadekomnes

bopælskommune om, at der er oprettet en sag efter arbejdsskadesikringsloven.

Styrelsens journalsystem er ligeledes et lukket system, hvor oplysningerne

kun

er anvendelige for Arbejdsskadestyrelsen og tilskadekomnes bopælskommune.

Formålet med automatiske meddelelser om oprettelse af sager

er, at myndighederne efterfølgende mere målrettet og på det rigtige tidspunkt

i

forløbet kan indhente oplysninger hos hinanden til brug for sagsbehandlingen.

Dette sikrer kvaliteten i myndighedernes sagsbehandling, og samtidig

nedsættes

sagsbehandlingstiden til gavn for borgerne. En mere målrettet og hurtigere

sagsbehandling medfører, at borgeren får et bedre overblik over forløbet. Det

vil kunne medvirke til, at borgeren hurtigere vender tilbage til

arbejdsmarkedet.

2.10.2. Overvejelser

I forbindelse med udmøntningen af adviseringsprojektet er

der kommet et ønske fra kommunerne om, at bestemmelsen udvides, så det også

er

muligt, at Arbejdsskadestyrelsen kan advisere kommunerne, når styrelsen skal

indhente oplysninger (for eksempel lægeerklæring), og kommunerne kan advisere

Arbejdsskadestyrelsen,

når de indhenter oplysninger (for eksempel lægeerklæring).

Genbrug af lægelige oplysninger vil give en række fordele.

Ud over den økonomiske besparelse giver det en tidsmæssig besparelse, idet

tilskadekomne

kun skal undersøges en gang.

Tidligere undersøgelser har vist, at Arbejdsskadestyrelsen

ikke i samme udstrækning kan anvende kommunernes erklæringer, da kommunerne i

mindre grad indhenter speciallægeerklæringer og i stedet anvender

lægeerklæringer, som ikke er brugbare for Arbejdsskadestyrelsen. Imidlertid

vil

muligheden for kommunernes genbrug af Arbejdsskadestyrelsens erklæringer have

en gavnlig effekt på sagsbehandlingstiden, idet kommunen ved brug af

Arbejdsskadestyrelsens

erklæringer hurtigere kan afklare tilskadekomnes sociale situation, end hvis

kommunerne selv skal indhente erklæring.

2.10.3. Lovforslagets indhold

Regeringen ønsker fortsat at støtte udviklingen i

samarbejdet mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at

effektivisere behandlingen af sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob,

førtidspension og arbejdsskade. Sagsbehandlingstiden vil i disse sager kunne

nedbringes til gavn for tilskadekomne og samfundet.

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til gensidig

underretning i sager om arbejdsskade, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og

førtidspension, når sagerne

oprettes,

udvides til også at omfatte udveksling af oplysninger, når myndighederne

indhenter

oplysninger, og når

myndighederne

træffer afgørelse.

Forslaget er begrænset til sagsoplysninger, som

dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger

med henblik på at vurdere arbejdsevnen.

Der vil således ikke blive udvekslet oplysninger om

indhentelse af sagsoplysninger herudover eller om andre afgørelser vedrørende

de pågældende.

Forslaget giver – som den eksisterende hjemmel – alene

hjemmel til, at der uden tilskadekomnes/borgerens samtykke sendes meddelelse

om, at myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en bestemt

oplysning

eller træffer afgørelse.

Det elektroniske advis gemmes kun hos modtagermyndigheden,

hvis denne myndighed allerede har oprettet en af de nævnte sager. Det

elektroniske advis vil således kun blive gemt, hvis begge myndigheder har en

relevant

sag.

Udveksling af oplysning, når der indhentes sagsoplysninger

og træffes afgørelse, vil på samme måde som den gældende hjemmel til at

udveksle oplysninger om oprettelse af sager ske under iagttagelse af reglerne

i

lov om behandling af personoplysninger.

Forslaget giver ikke hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen

og kommunen kan udveksle andre oplysninger uden samtykke fra den, oplysningen

vedrører.

Når det elektronisk advis modtages, afgør modtagermyndigheden,

om selve oplysningen er nødvendig for behandlingen af sagen hos

modtagermyndigheden, og tager dermed stilling til, om selve oplysningen eller

afgørelsen skal indhentes.

Udveksling af selve sagsoplysningen (for eksempel en

lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, kræver fortsat samtykke

fra den, oplysningen vedrører.

Forslaget indebærer en tilsvarende ændring af lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er i overensstemmelse med reglerne i

persondataloven.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

12, og § 2, nr. 1.

2.11. Indførelse af en adgang for

forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret

2.11.1. Gældende ret

Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige

love (konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) er der

blandt andet gennemført ændringer i arbejdsskadesikringsloven.

Lovændringen trådte i kraft den 1. juni 2006 og indebærer blandt

andet, at der i arbejdsskadesikringsloven er indsat en ny § 56a,

hvorefter

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring – til brug for administrationen

af

arbejdsskadesikringsloven – kan få terminaladgang til oplysninger i

indkomstregisteret.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har adgang til oplysninger,

som er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos

sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til tilskadekomne.

Der

kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for

kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse hermed.

2.11.2. Overvejelser

De hensyn, som ligger til grund for at give

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring terminaladgang til data i

Indkomstregisteret,

gælder tilsvarende for arbejdsskadeforsikringsselskaberne.

Et arbejdsskadeforsikringsselskab skal således vurdere og

prisfastsætte den risiko, som den enkelte arbejdsgiver repræsenterer, for så

vidt angår arbejdsulykker.

Det er derfor af betydning, at

arbejdsskadeforsikringsselskabet har så pålidelige oplysninger om

beskæftigelse

som muligt med hensyn til antal ansatte, hos forsikringstageren

(arbejdsgiveren) og branche.

Et mere pålideligt datagrundlag vil også være til fordel

for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) på grund af det deraf følgende,

mindre

behov for sikkerhedstillæg til præmien. Herved sikres tillige, at

arbejdsgiverne ikke betaler for høj præmie til arbejdsulykkesforsikringen i

forhold til deres risiko.

Det er derfor af flere grunde ønskeligt, at

arbejdsskadeforsikringsselskaberne også opnår terminaladgang til

Indkomstregisteret.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dækker risiciene

ved erhvervssygdomme, medens arbejdsskadeforsikringsselskaberne dækker

risiciene ved arbejdsulykker.

Der er ikke forhold, som begrunder, at det

oplysningsgrundlag, arbejdsulykkesforsikringen skal drives på, skal være

anderledes og ringere end det, som gælder for erhvervssygdomssikringen.

Forsikring & Pension har anmodet om, at også

arbejdsskadeforsikringsselskaberne får adgang til Indkomstregisteret.

2.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at give arbejdsskadeforsikringsselskaberne

adgang til visse oplysninger i Indkomstregisteret.

Der er ikke i forbindelse med terminaladgangen til

Indkomstregisteret tilsigtet nogen fravigelse af reglerne i lov om behandling

af personoplysninger. Forsikringsselskaberne vil derfor alene få adgang til

oplysninger i Indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering

er nødvendigt og sagligt. Herunder skal adgangen teknisk begrænses til de

oplysninger, det er nødvendigt for forsikringsselskaberne at få adgang til.

Da adgangen kun omfatter oplysninger om antallet af ansatte

hos de arbejdsgivere, der allerede er kunder hos det forsikringsselskab, der

anmoder om oplysningerne, vurderes adgangen til oplysningerne ikke at være i

strid med persondatalovens regler, herunder § 5 om saglighed og

proportionalitet.

Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.

13.

3. Økonomiske bemærkninger

Forslaget består af flere elementer. Samlet set skønnes

det, at forslagene fra arbejdsskadeudvalget medfører en årlig merudgift på

365,1 millioner kr. Det bemærkes at lov nr. 1587 af 20. december 2006

(Gradvis

forhøjelse af folkepensions-alderen til 67 år. mv.) betyder, at merudgifterne

som følge af forslagene yderligere øges med ca. 151,1 mio. kr. Det vil sige i

alt 516,2 mio. kr.

I denne merudgift indgår tillige de økonomiske konsekvenser

af de øvrige ændringer i lovforslaget, bortset fra de økonomiske konsekvenser

af forslagene, der følger op på anbefalingerne fra AES-udvalget.

Der er ved beregningerne taget højde for

arbejdsskadereformens konsekvenser på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens

vurdering af de økonomiske konsekvenser af arbejdsskadereformen.

Ud over den årlige merudgift er der i 2007 en engangsudgift

på 1,0 million kr. til udvikling af IT hos Sundhedsstyrelsen og

Arbejdsskadestyrelsen.

Udgifterne fordeler sig med en merudgift på 402,0 millioner

kr. til de private arbejdsgivere, en merudgift på 71,5 millioner kr. til

kommunerne, en merudgift på 21,8 millioner kr. til regionerne og en merudgift

til staten på 21,5 millioner kr.

Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil flere af

elementerne generere et øget skatteprovenu. Desuden vil de løbende

erstatninger

indgå i reguleringen af de offentlige ydelser. Det skønnes, at det øgede

skatteprovenu

og mindreudgiften til offentlige ydelser tilsammen vil blive ca. 40 millioner

kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca. 20 år).

Det skal understreges, at skønnene er forbundet med

betydelig usikkerhed.

Særligt vedrørende forslagene, der følger op på

anbefalingerne fra AES-udvalget bemærkes:

Forslaget vedrørende reformering af bidragsopkrævningen

m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring kan medføre en omfordeling af

udgifterne mellem de enkelte brancher, for så vidt angår de udgifter, som

vedrører erhvervssygdomsområdet. Desuden vil overgangen til »pay-as-you-go

ordningen« på erhvervs-sygdomsområdet betyde, at udgifterne for disse sager

vil

blive forskudt over tid.

Det skønnes, at mindreudgiften i begyndelsen vil være ca.

1,4 milliarder kr. Mindreudgiften er størst i starten og vil gradvist aftage

under hensyntagen til væksten i erstatningsudgiften for de omfattede

erhvervssygdomme.

3.1. Økonomiske bemærkninger for det

offentlige.

Det skønnes, at forslaget vil medføre en årlig medudgift

for det offentlige på 114,7 mio. kr. inkl. merudgiften som følge af

krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af

kapitaliseringsfaktorerne.

Forslagene som følge af AES-udvalget betyder en

mindreudgift det første år på ca. 399 mio. kr. Mindreudgiften aftager

gradvis.

Desuden vil der det første år være en merudgift på 1 mio.

kr. til udvikling af IT hos Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.

3.1.1. Justering af principperne for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne

Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne ændres, så den

tilskadekomne efter skat i princippet får det samme udbetalt, uanset om

vedkommende modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som en

løbende

ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager grundlagsrenten, dødelighed og

beskatning af løbende ydelse.

Beregningerne til brug for ændringerne i

kapitaliseringsfaktorerne er baseret på de

kapitalerstatninger/kapitaliseringer,

der er truffet afgørelser om i perioden 2000–2006 omregnet til

reformniveau.

Det skønnes, at merudgifterne for det offentlige ved at

ændre principperne bag kapitaliseringsfaktorerne er ca. 42,4 millioner kr.,

og

at overgangen til månedlige spring vil medføre en besparelse på 10,4

millioner kr. Det vil sige en samlet merudgift på 32,0 millioner kr.

Hertil kommer merudgift på 43,1 mio. kr. som følge af

krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af

kapitaliseringsfaktorerne

3.1.2 Indførelse af regler om udbetaling af

løbende erstatning for tab af erhvervsevne indtil der kan fastsættes en

kapitalerstatning

Der kompenseres i dag ikke for det tab af erhvervsevne,

tilskadekomne har haft i perioden før afgørelsestidspunktet, når sagen

sluttes

med en kapitalerstatning. Med forslaget bliver det muligt at tilkende løbende

erstatning i den periode, der går fra tabet af erhvervsevne opstår, og til

afgørelsestidspunktet. De løbende erstatninger udbetales som et

skattepligtigt tilgodehavende.

Det skønnes, at det drejer sig om ca. 2.000 sager om året

for offentlig og private, hvor den tilskadekomne efter lovændringen vil få

tilkendt en løbende ydelse i en periode forud for kapitalerstatningen. Det

skønnes, at tilskadekomne i gennemsnit vil blive tilkendt løbende ydelser for

en periode på 13-14 måneder.

Det skønnes, at forslaget medfører en merudgift på 18,0

millioner kr. for det offentlige

Da løbende erstatning er skattepligtig, vil den samlede

(offentlige + private) merudgift på de 51,4 millioner kr. generere et øget

skatteprovenu, og de løbende erstatninger indgår ligeledes i reguleringen af

de

sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet og besparelsen på sociale

ydelser vil være ca. 20 millioner kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca.

10

år).

Beregningerne er baseret på afgørelser truffet i perioden

2000-2005.

3.1.3 Justering af reglerne om dispensation

for anmeldefristen

Det skønnes, at ændringen af reglerne for dispensation af

for sent anmeldte skader vil medføre, at der tilkendes erstatning i 200-250

flere sager om året. Det skønnes, at det vil medføre en merudgift på 21,0

millioner

kr. for det offentlige.

Da en del af erstatningsudbetalingerne vil blive tilkendt

som løbende erstatninger, vil der genereres et skatteprovenu. Desuden vil de

løbende ydelser indgå i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre

en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet

og

besparelsen tilsammen vil blive på 10 millioner kr., når forslaget er fuldt

indfaset (ca. 20 år).

Ændringen af reglerne for dispensation af for sent anmeldte

gælder for arbejdsulykker indtrådt og erhvervssygdomme anmeldt efter

ikrafttrædelsen. Derfor vil der være en indfasningsperiode på ca. 5 år for de

udgifter, der vedrører selvforsikrede. Beregningerne er foretaget på baggrund

af ulykker anmeldt i perioden 1999-2004.

3.1.4. Automatisk underretning til

Arbejdsskadestyrelsen af visse kræftformer

At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af

enhver arbejdsbetinget kræftlidelse skønnes at medføre ca. 60 flere

anerkendelser om året.

Det skønnes, at ændringen hovedsageligt vedrører private

arbejdsgivere, idet det er inden for disse brancher, at disse lidelser

anmeldes.

En del af erstatningsudgifterne vil blive tilkendt som

løbende erstatninger. Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil det

generere et øget skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse

for de sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i reguleringen af

disse. Det skønnes, at det øgede skatteprovenu og besparelsen på sociale

ydelser tilsammen udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset (ca.

20

år).

Det skønnes, at de administrative omkostninger for

Sundhedsstyrelsen beløber sig til 0,6 millioner kr.

årligt samt en engangsudgift på 0,9 millioner

kr.

til udviklingsarbejde, herunder IT.

Det forventes, at beløbene finansieres via Arbejdsskadestyrelsen

administrationsbidrag. Arbejdsskadestyrelsen skal anvende ca. 100.000 kr. til

udvikling af IT, så styrelsen kan modtage oplysningerne fra

Sundhedsstyrelsen.

Dertil kommer, at der skal behandles ca. 70 sager mere om året.

3.1.5. Præciseringen af, at

forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

alle

udgifter til sagsoplysning i konkrete sager,

kan

betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har været afholdt over

Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes til forsikringsselskaberne og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal

betydning.

3.1.6 Økonomiske bemærkninger til forslagene

fra AES-udvalget

En pay-as-you-go ordning vil i en overgangsperiode være

billigere for arbejdsgiverne end en reservehensættelsesordning. For de

tilskadekomne er der ingen ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden

for

deres erstatninger.

Overgangen til pay-as-you-go skønnes at medføre en

besparelse for det offentlige i starten af perioden på 0,4 milliarder kr.

Besparelsen vil gradvist aftage over en periode afhængig af udviklingen i

erstatningsudgifterne for de omfattede erhvervssygdomme.

Der er betydelig usikkerhed forbundet med prognosen. Det

har historisk været således, at blandt andet flere højesteretsdomme,

kendelser

fra Ankestyrelsen og store udsving i antal behandlede sager i

Arbejdsskadestyrelsen

har medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur ikke

muligt

at tage højde for sådanne forhold i forbindelse med prognosen.

3.2.

Administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vedrørende nye kapitaliseringsfaktorer medfører,

at Arbejdsskadestyrelsen hvert år i oktober måned skal udarbejde nye

kapitaliseringsfaktorer for det kommende år.

Kommunerne skal underrettes i de sager, hvor den

tilskadekomne har modtaget en social ydelse for samme periode, hvor der

tilkendes en løbende erstatning forud for en kapitalafgørelse. Det skyldes,

at

kommunen kan kræve regres.

Den automatiske underretning om arbejdsrelaterede

kræftlidelser til Arbejdsskadestyrelsen medfører et udviklingsarbejde for

Sundhedsstyrelsen. Det skønnes, at der i fremtiden skal anvendes ½ årsværk

til

denne opgave. Det skønnes, at udviklingsarbejdet vil medføre en engangsudgift

på 0,9 millioner kr., og at det årligt vil betyde merudgifter til drift m.v.

svarende til 0,6 millioner kr.

For Arbejdsskadestyrelsen betyder ændringen, at der skal

behandles ca. 70 sager mere om året. Denne udgift dækkes af

administrationsbidraget for disse sager. Dertil kommer en engangsudgift på

100.000 kr. til dækning af IT-udvikling, så Arbejdsskadestyrelsen kan modtage

oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.

3.3. Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslagene fra arbejdsskadeudvalget forventes at medføre en

merudgift for erhvervslivet på 402,0 millioner kr. (inkl. merudgiften til

krydseffekten) Forslagene fra AES-udvalget forventes at medføre en besparelse

på 1 milliard kr., som gradvist aftrappes over en årrække.

3.3.1. Justering af principperne for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne

Forslaget om justering af principperne for fastsættelse af

kapitaliseringsfaktorer og overgangen til månedlige spring skønnes at medføre

en merudgift på 137,4 millioner kr. Årsagen til merudgiften er, at de nye

kapitaliseringsfaktorer

omfordeler erstatningen mellem de yngre og de ældre tilskadekomne. De private

arbejdsgivere har relativt flere af de yngre ansatte, og

erstatningsudgifterne

til denne gruppe stiger, mens erstatningsudgifterne til de ældre

tilskadekomne

falder.

Hertil kommer en merudgift på 108,0 mio. kr. som følge af

krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af

kapitaliseringsfaktorerne.

3.3.2 Indførelse af regler om udbetaling af

løbende erstatning for tab af erhvervsevne, indtil der fastsættes en

kapitalerstatning

Det skønnes, at forslaget om at udbetale løbende

erstatning, fra tabet af erhvervsevne konstateres, til der træffes afgørelse

om

kapitalafgørelser, vil medføre en merudgift på 33,4 millioner kr.

3.3.3 Justering af reglerne om dispensation

for anmeldefristen

Det skønnes, at ændring af reglerne vedrørende dispensation

for den 1-årige anmeldefrist vil betyde en merudgift for erhvervslivet på ca.

46,6 millioner kr.

3.3.4. Automatisk underretning af visse

kræftformer

Det skønnes, at automatisk underretning om alle de

arbejdsrelaterede kræftanmeldelser vil medføre, at der anerkendes ca. 60

sager

yderligere om året. Det vurderes at medføre en merudgift for erhvervslivet på

76,6 millioner kr., da kræftanmeldelserne hovedsageligt vil komme fra deres

brancher.

3.3.5. Hjemmel til videregivelse af

oplysninger fra konkrete skadesager til andre myndigheder

Forslaget berører ikke tilskadekomnes eller efterladtes

ret til erstatning og godtgørelse efter loven. Forslaget vil derfor som

udgangspunkt ikke have økonomiske konsekvenser for arbejdsskadesikringsloven.

I

det omfang, forslaget indebærer, at skader ikke anmeldes, vil der blive tale

om

en mindre besparelse. Det er ikke muligt at opgøre denne mindreudgift.

3.3.6 Indførelse af en pay-as-you-go ordning

Der vil blive en lettelse for de private arbejdsgivere på

ca. 1 milliard kr., jf. de økonomiske bemærkninger i en overgangsperiode.

Lettelsen vil gradvist aftage over en årrække afhængig af udviklingen i

skadesudgifterne for de omfattede skader. Lettelsen vil være størst i starten

af overgangsperioden.

3.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at indføre en frivillig belønningsordning for

alle arbejdsgivere vil betyde minimale administrative udgifter i forbindelse

med indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forsikringsselskabernes mulighed for at få terminaladgang

til oplysninger i Indkomstregisteret vil medføre en administrativ lettelse

for

forsikringsselskaberne.

Forslaget har ellers ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Centeret vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative

konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver

forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

3.5. Samlede økonomiske bemærkninger.

3.5.1. Justering af principperne for

fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne

Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne ændres, så den

tilskadekomne efter skat i princippet får det samme udbetalt, uanset om

vedkommende modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som en

løbende

ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager grundlagsrenten, dødelighed og

beskatning af løbende ydelse.

Det skønnes, at merudgifterne ved at ændre principperne bag

kapitaliseringsfaktorerne er ca. 224,3 millioner kr., og at overgangen til

månedlige spring vil medføre en besparelse på 54,8 millioner kr. Det vil sige

en samlet merudgift på 169,5 millioner kr.

Da ændringen af principperne bag kapitaliseringsfaktorerne

medfører en omfordeling mellem yngre og ældre tilskadekomne, vil det betyde,

at

nogle forsikringsselskaber vil opleve en merudgift, mens andre vil opleve en

besparelse. De forsikringsselskaber, som har relativt mange ældre blandt

modtagere af kapitalerstatning, vil opleve et fald i deres udgifter, mens de

forsikringsselskaber, som har relativt mange yngre blandt modtagere af

kapitalerstatning, vil opleve en stigning i udgifterne. Det skønnes, at

udgifterne fordeler sig med en merudgift på 167,3 millioner kr. på

ulykkesområdet og en merudgift på 2,2 millioner kr. på

erhvervssygdomsområdet.

Lov nr. 1587 af 20. december 2006 om forhøjelse af

folkepensionsalderen med 2 år indebærer, at ændringen af

kapitaliseringsfaktorerne koster yderligere 151,1 mio. kr.

Årsagen til denne ekstra udgift er de yderligere

2 år vil betyde en større udgift for de yngre årgange, når grundlagsrenten er

lav.

Det skønnes, at ca. 42,5 mio. kr. kan henføres til

erhvervssygdomsområdet og 108,6 mio. kr. til ulykkesområdet.

3.5.2 Indførelse af regler om udbetaling af løbende

erstatning for tab af erhvervsevne indtil der kan fastsættes en

kapitalerstatning

Det skønnes, at forslaget medfører en merudgift på 51,4

millioner kr. Merudgifterne fordeler sig med 37 millioner kr. på

ulykkeområdet

og 14,4 millioner kr. til erhvervssygdomsområdet.

3.5.3 Justering af reglerne om dispensation

for anmeldefristen

Det skønnes, at det vil medføre en merudgift på 67,6

millioner kr.

Da en del af erstatningsudbetalingerne vil blive tilkendt

som løbende erstatninger, vil der genereres et skatteprovenu. Desuden vil de

løbende ydelser indgå i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre

en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet

og

besparelsen tilsammen vil blive på 10 millioner kr., når forslaget er fuldt

indfaset (ca. 20 år).

3.5.4. Automatisk underretning af visse

kræftformer

At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af

enhver arbejdsbetinget kræftlidelse skønnes at medføre ca. 60 flere

anerkendelser om året.

Det skønnes, at ændringen vil medføre merudgifter på 77,2

millioner kr. Merudgiften dækker udgifter til erstatning til den

tilskadekomne,

behandlingsudgifter, erstatning til efterladte samt administrative

omkostninger.

Det skønnes, at udgiften hovedsageligt vedrører private arbejdsgivere, idet

det er inden for disse brancher, at disse lidelser anmeldes.

En del af erstatningsudgifterne vil blive tilkendt som

løbende erstatninger. Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil det

generere et øget skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse

for de sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i reguleringen af

disse. Det skønnes, at det øgede skatteprovenu og besparelsen på sociale

ydelser tilsammen udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset (ca.

20

år).

3.5.5. Præciseringen af, at

forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

alle

udgifter til sagsoplysning i konkrete sager,

kan betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har været afholdt over

Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes til forsikringsselskaberne og

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal

betydning.

3.5.6 Økonomiske bemærkninger til forslagene

fra AES-udvalget

Forslagene om ændrede branchegrupper vil betyde en

omfordeling af bidraget til erhvervssygdomme mellem brancher.

De udbetalte erstatninger vil ikke blive påvirket af en

ændring i branchegrupperingen. Arbejdsgivernes samlede bidrag vil således

ikke

blive ændret.

Den ændrede branchegruppering er kombineret med en ændret

finansiering af erhvervssygdomme for nye erhvervssygdomme anmeldt efter 1.

januar 2008. Det foreslås, at erstatningen til nye anmeldelser finansieres

efter en pay-as-you-go ordning (en løbende finansiering) i stedet for efter

en

reservehensættelsesordning som efter de nuværende regler.

I en reservehensættelsesordning opkræver Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring via bidraget midler til reserver til dækning af alle

forventede fremtidige udgifter på det tidspunkt, hvor skaden anmeldes. I takt

med, at sagerne afgøres i Arbejdsskadestyrelsen og der tilkendes erstatning,

nedskriver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring reserven. For personer,

som

tilkendes en løbende ydelse, foretager Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

en konkret hensættelse, når Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den løbende

ydelse af et beløb, svarende til den forventede fremtidige udbetaling.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afvikler hensættelserne for de

løbende

ydelser i takt med udbetalingerne.

I en pay-as-you-go ordning opkræves midler til finansiering

af årets udbetaling af erstatning m.v.

I en periode vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

således finansiere alle nye erstatninger i sager om erhvervssygdomme anmeldt

efter 1. januar 2008 af det opkrævede bidrag, medens gamle sager om

erhvervssygdomme

anmeldt før 1. januar 2008 vil blive finansieret af de afsatte reserver.

Der vil således i en overgangsperiode kun skulle

finansieres udgifter til sager om nye erhvervssygdomme anmeldt efter 1.

januar

2008. Det forudsætter, at der er afsat tilstrækkelige reserver til

finansiering

af erstatninger vedrørende sager om erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar

2008.

En pay-as-you-go ordning vil således i en overgangsperiode

være billigere for arbejdsgiverne end en reservehensættelsesordning. For de

tilskadekomne er der ingen ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden

for

deres erstatninger.

I forbindelse med arbejdet i AES-udvalget har

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udarbejdet en bidragsprognose for

årene

2008 til 2010 på grundlag af de forudsætninger, som blev anvendt i

forbindelse

med bidragsfastsættelsen for 2007. De økonomiske beregninger er foretaget

under

henholdsvis en »optimistisk« prognose med en 3 pct. vækst om året i de

udbetalte erstatninger, svarende til en stigning på ca. 35 millioner kr.

årligt, og en »pessimistisk« prognose med en årlig vækst i de udbetalte

erstatninger på ca. 200 mio. kr. årligt, svarende til den observerede

stigning

i enkelte år i perioden 2001 til 2006. I den pessimistiske prognose sættes

endvidere indtægter af investeringsvirksomhed til 0.

Gennemsnittet af de to prognoser viser en besparelse for

alle arbejdsgivere på 1,4 milliarder kr. i starten af perioden, heraf 0,4

milliarder kr. for de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen vil gradvist

aftage

over en periode afhængig af udviklingen i erstatningsudgifterne for de

omfattede erhvervssygdomme.

Der er betydelig usikkerhed forbundet med prognosen. Det

har historisk været således, at blandt andet flere højesteretsdomme,

kendelser

fra Ankestyrelsen og store udsving i antal behandlede sager i

Arbejdsskadestyrelsen

har medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur ikke

muligt

at tage højde for sådanne forhold i forbindelse med prognosen.

Den samlede udgift til erstatningen i en pay-as-you-go

ordning falder på et senere tidspunkt end i en reservehensættelsesordning.

Hvis

tilgangen af sager med erstatning er konstant, vil den årlige udgift til

erstatningen være den samme i løbet af ca. 20 år. Hvis der er en permanent

stigende udgift til erstatningen, vil pay-as-you-go på grund af forsinkelsen

være billigere end reservehensættelsesordningen, og omvendt hvis der er

faldende

erstatningsudgifter.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har for udvalget

præsenteret en sammenligning af den nuværende ordning og en fuldt gennemført

pay-as-you-go ordning på grundlag af regnskabstal for perioden 2001 til 2005.

Analysen viser, at udgiften til erstatningen i pay-as-you-go ordningen i

gennemsnit ligger på ca. 75 pct. af udgiften til den nuværende ordning.

Reglen i forslaget til § 58b, stk. 3, hvorefter der kan

opkræves et særskilt tillæg til bidraget til finansiering af nødstedte

brancher, betyder en omfordeling mellem brancherne. Der er i AES-udvalget

præsenteret en analyse af fiskerbranchen, som viser, at hvis de

overgennemsnitlige udgifter til fiskerne skal finansieres af alle brancher,

vil

det i 2007 betyde et tillæg til bidraget på 13 kr. pr. beskæftiget om året i

en

fuldt indfaset pay-as-you-go ordning.

En belønningsordning vil blive givet som en rabat på

bidraget og finansieret ved en omfordeling mellem arbejdsgiverne inden for de

enkelte branchegrupper.

3.5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

3.6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

3.7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

3.8. Ligestillingsvurdering

Erstatning for tab af erhvervsevne til mænd og kvinder

beregnes i dag ud fra de samme principper. Det ændrer forslaget ikke ved.

De forskelle, som forslaget medfører, skyldes allerede

eksisterende skævheder mellem erstatninger til mænd og kvinder. Skævheder,

som

skyldes forskelle i beskæftigelsen for mænd og kvinder.

Kapitaliseringsfaktorerne er lidt højere for kvinder end

for mænd. Det ændrer forslaget ikke ved.

Forskellen skyldes at faktorerne inddrager

dødelighedsforudsætningerne, og kvinder lever i gennemsnit længere end mænd.

Ændringer af kapitaliseringsfaktorerne medfører en omfordeling af

erstatningerne mellem aldersgrupperne.

Overgangen til princippet om, at de tilskadekomne efter

skat skal have det samme udbetalt, uanset om de får erstatningen udbetalt som

et kapitalbeløb eller en løbende ydelse, betyder, at de ældre aldersgrupper

får mindre kapitalerstatninger end i dag, men de yngre aldersgrupper får mere

i

kapitalerstatning end i dag. Det gælder både mænd og kvinder.

Kvinder udgør 38,1 procent af de for sent anmeldte ulykker

og 40,8 procent af alle anmeldte ulykker i perioden 1999 til 2005.

Forslaget om ændringer af dispensationsfristen for

anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen gælder for alle tilskadekomne.

Forslaget vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring retter sig mod bidragsyderne, det vil sige private og

offentlige arbejdsgivere. Forslaget vil medføre en omfordeling af bidragene

mellem brancherne og påvirker kun arbejdsgiverne. Forslaget vil ikke påvirke

udbetalingen af erstatningerne til de tilskadekomne.

Skema 1: Nye

kapitaliseringsfaktorer, løbende ydelse forud for kapitalisering, lempelse af

dispensationsreglen ved for sen anmeldelse, underretning af visse kræftformer

-

Samlede økonomiske konsekvenser – årlige merudgifter (millioner kr.) (PL

2007)

Stat

Kommuner

/regioner

Offentlig i alt

Private

arbejdsgivere

Merudbetaling til

de tilskadekomne

Ændring af kapitaliseringsfaktorerne

14

61,2

75,2

245,4

320,6

- heraf som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen

8

35,1

43,1

108

151,1

Udbetaling af løbende ydelse før kapitalerstatning

3

15

18

33,4

51,4

Anmeldefristen

3,9

17,1

21

46,6

67,6

Automatisk underrettelse af visse kræftformer

0,6

0

0,6

76,6

76,6

I alt

21,5

93,3

114,8

402

516,2

Der er i skema 2 ikke taget højde for at overgangen til

Pay-as-you-go vil forskyde merudgifterne for erhvervssygdommen.

Skema 2:

Arbejdsskadeudvalget. Merudgifternes udvikling for staten og

kommunerne/regionerne anslås som følger (millioner kr.) (PL2007)

År

Staten

Kommuner/regioner

Offentlige i alt

(ekskl. sociale ydelser)

Offentlige i alt

(inkl. sociale ydelser)

2007

7,8*

26,4

34,2

32,9

2008

13,2

54,8

68,0

62,3

2009**

21,4

91,8

113,2

99,8

2010

16,2

69,6

85,8

67,2

2011

16,6

71,7

88,3

66,6

*

Inkl. 1 mio. kr.

til udvikling af IT

Fra 2009 og frem er

ekstraudgifterne ved ændring af kapitaliseringsfaktorerne som følge af

forhøjelsen af folkepensionsalderen indregnet.

Skema 3: Besparelse for

offentlige og private arbejdsgivere ved overgang til en pay-as-you-go ordning

-

gennemsnit af 2 prognoser (millioner kr. ) (PL2007)

Mio. kr. 2007 PL

Privat

Offentlig

Total

Stat

Regioner

Kommune

I alt

2008

1000,0

108,5

66,3

224,2

399,0

1399,0

2009

944,0

107,3

64,7

220,0

392,0

1336,0

2010

997,0

113,7

67,9

232,4

414,0

1411,0

Skema 4: Lovforslagets

samlede konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Afledt effekt på

skatteprovenu og sociale ydelser:

2007: 1,3 millioner kr.

2008: 5,7 millioner kr.

2009: 13,4 millioner kr.

2010: 18,6 millioner kr.

2011: 21,7 millioner kr.

Overgang til

pay-as-you-go:

Der vil i en overgangsperiode være mindreudgifter

startende med 0,4 milliarder kr., som gradvist aftrappes, afhængigt af

udviklingen i skadeudgifterne for de omfattede erhvervssygdomme.

Arbejdsskadeudvalget

m.v.

2007: 34,2 mio. kr.

2008: 68,0 mio. kr.

2009: 69,6 mio. kr.

2010: 71,0 mio. kr.

2011: 71,6 mio. kr.

Ekstraudgifter som følge af at folkepensionsalderen

forhøjes med 2 år.

2009: 43,6 mio. kr.

2010: 14,8 mio. kr.

2011: 16,8 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Arbejdsskadestyrelsen skal hvert år udarbejde nye

kapitaliseringsfaktorer.

Underretning om alle arbejdsrelaterede kræfttilfælde.

Der skønnes et engangsbeløb på 1,0 millioner kr. samt en udgift til årlig

drift på 0,6 millioner kr. Udgiften finansieres via Arbejdsskadestyrelsens

drift

og har betydning for en forhøjelse af Arbejdsskadestyrelsens

administrationsbidrag

Desuden skal der bruges flere ressourcer til:

–

Underretning af

kommunerne i de sager, hvori der tilkendes løbende ydelse før

kapitalerstatningen,

idet de muligvis har regreskrav

–

Videregivelse af

oplysninger til andre myndigheder, hvis skaden er indtrådt under udførelse af

sort arbejde eller der er tale om socialt bedrageri

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Overgang til

pay-as-you-go:

Der vil i en overgangsperiode være mindreudgifter

startende med 1 milliard kr., som gradvist aftrappes, afhængigt af

udviklingen i skadesudgifterne for de omfattende skader.

Arbejdsskadeudvalg

m.v.

2007: 147,0 millioner kr.

2008: 294,1 millioner kr.

2009: 294,1 millioner kr.

2010: 294,1 millioner kr.

2011: 294,1 millioner kr.

Ekstraudgifter som følge af at folkepensionsalderen

hæves:

2009: 109,1 mio. kr.

2010: 37,2 mio. kr.

2011: 42,0 mio. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Overgang til

pay-as-you-go:

Der vil være en minimal meradministration i forbindelse

med indberetning til en ny belønningsordning.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at justere

betingelserne for at dispensere fra anmeldelsesfristen, jf. forslaget til

§ 1, nr. 11.

Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig

formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.

Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og

Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.

Det foreslås i forbindelse med justeringen af reglen om

dispensation fra anmeldelsesfristen at lovfæste denne praksis.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.2.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af, at lov om offentlig

sygesikring er ophævet og erstattet af sundhedsloven.

Til nr. 3

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 17, stk. 7.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med gældende

lov, at en løbende erstatning udbetales månedligt forud, og at udbetalingen

af

den løbende erstatning ophører, når tilskadekomne når folkepensionsalderen.

Det foreslås i overensstemmelse med gældende regler, at

kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når der er 2 år, til

tilskadekomne når folkepensionsalderen. Gældende folkepensionsalder er 65 år,

og det indebærer, at kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når

tilskadekomne fylder 63 år. Som et element i velfærdsaftalen hæves

folkepensionsalderen, hvortil kommer, at folkepensionsalderen indekseres.

Kapitaliseringsfaktoren vil som foreslået af arbejdsskadeudvalget

være variabel fra år til år. Det indebærer, at der ikke kan fastsættes en

fast

faktor svarende til gældende lov. I stedet henvises til den faktor, der er

fastsat

efter reglerne i § 27 for en person, der er 2 år fra at nå

folkepensionsalderen.

Denne faktor fastsættes årligt.

Den gældende regel om, at tilskadekomne, der har nået

folkepensionsalderen på tidspunktet for skaden har ret til erstatning

svarende

til personer, der er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen,

opretholdes.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.1.

Til nr. 4

Bestemmelserne er nye og erstatter gældende lovs § 17,

stk. 8. Bestemmelserne udmønter anbefalinger fra arbejdsskadeudvalget.

Det foreslås i

stk. 8

,

at der kan udbetales en løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for

en

afgørelse om erstatning, der udbetales som et kapitalbeløb.

Udbetalingen starter på det tidspunkt, hvor der er påvist

et tab. Dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt.

Det foreslås i

stk. 9

,

at reglerne i stk. 8 skal anvendes tilsvarende i sager, der genoptages.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.1.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at folkepensionsalderen er

forhøjet ved lov nr. 1587 af 20. december 2006.

Samtidig ændres bestemmelsen således, at det er

tilskadekomnes alder på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om

erstatningen skal udbetales som et kapitalbeløb.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af, at folkepensionsalderen

foreslås forhøjet ved lov nr. 1587 af 20. december 2006.

Til nr. 7

Det foreslås at justere bestemmelsen i overensstemmelse med

anbefalingerne fra arbejdsskadeudvalget.

Det præciseres samtidig, at faktorerne, der skal anvendes

ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, som hidtil fastsættes

på

grundlag af aktuarmæssige principper.

De faktorer, der har betydning for fastsættelse af

kapitaliseringsfaktorerne, er:

–

Forudsætninger om

dødelighed.

–

Dødelighedsforudsætningerne

ajourføres til det aktuarmæssige beregningsgrundlag G 82, der er den seneste

fælles branchestandard for forsikringsselskaberne.

–

Renteniveauet. Optimalt burde

kapitaliseringsfaktorerne fastsættes ud fra det fremtidige renteniveau. Dette

er ikke muligt. I stedet anvendes renteniveauet for en forudgående periode.

Det

foreslås som mål for den effektive rente at anvende den gennemsnitlige

forrentning af en 30-årig realkreditobligation, baseret på et 5-årigt

gennemsnit. Det indebærer, at grundlagsrenten bliver mere stabil, idet man

udjævner udsvingene årene imellem. Perioden er på den anden side ikke så

lang,

at man mister tendensen. (Gennemsnittet i perioden 2001-2005 er 5,63 pct.

Renten er faldet gennem perioden)

–

Regulering af den løbende erstatning.

Der foreslås et løbende 5-årigt gennemsnit for tilpasningsprocenten + 2.

Gennemsnittet er for perioden 2002-2006 på 2,84. Der er valgt 5 år, idet man

derved får den seneste udvikling med, men samtidig får udjævnet nogle af de

udsving, der er i de enkelte år.

–

Beskatningen af den løbende erstatning.

Der foreslås gennemsnitlige skatteprocenter ved opgørelsen af den løbende

erstatning efter skat. Det betyder, at tilskadekomne med en faktisk lavere

skatteprocent ikke kompenseres 100 pct., og tilskadekomne med en højere

skatteprocent kompenseres med mere end 100 pct. Det foreslås at anvende et

gennemsnit mellem skatteprocenten inkl. statslig bundskat og skatteprocenten

inkl. statslig bund- og mellemskat. Det medfører for 2006 en skatteprocent på

41,8 pct. Erstatningen bliver beregnet på baggrund af årslønnen.

Mellemskattegrænsen

er 265.500 kr. i 2006.

–

Beskatningen af kapitalindkomsten.

Der

foreslås en gennemsnitlig skatteprocent bestående af kommune-, bund- og

kirkeskat, som skatteprocent ved beskatning af kapitalindkomst. Den

gennemsnitlige

skatteprocent udgør 38,8 i 2006.

Beskæftigelsesministeriet har efter høringsvarene og efter

et ekstra møde med deltagerne i Arbejdsskadeudvalget overvejet

beskatningsprocenten af kapitalindkomst og er af den opfattelse, at en

gennemsnitlig skatteprocent på 38,8 pct. (kommune-, amt-, (sundhedsbidrag),

bund- og kirkeskat) bedre afspejler indkomstforholdene for de tilskadekomne.

Som et nyt element foreslås, at kapitaliseringsfaktorerne

nu fastsættes i spring af hele år og måneder i overensstemmelse med

arbejdsskadeudvalgets anbefalinger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.1.3.

Til nr. 8

Det foreslås at indføre en

automatisk underretning til Arbejdsskadestyrelsen af visse arbejdsbetingede

kræftformer, der er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

punkt 2.7.

Til nr. 9

Bestemmelsen præciserer gældende lovs § 35,

stk. 4.

Bestemmelsen foreslås formuleret således, at det tydeligt

fremgår, at forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

skal betale alle faktiske udgifter til sagens behandling, der ikke er

omfattet

af betalingen for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration

efter

§ 59.

Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 10

Ved behandlingen af skadesager efter

arbejdsskadesikringsloven støder Arbejdsskadestyrelsen undertiden på sager,

hvor man konstaterer sort eller illegalt arbejde.

Efter arbejdsskadesikringsloven er skader opstået under »

sort arbejde

« omfattet af loven, idet

loven dækker skader, der er opstået i et ansættelsesforhold, uanset om dette

er

lønnet eller ikke.

Ved fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne og

i sager, hvor tilskadekomne er afgået ved døden, og hvor der derfor kan blive

tale om erstatning for tab af forsørger, får det imidlertid betydning, at det

pågældende

arbejde er udført som sort eller illegalt arbejde.

Det skyldes, at den årsløn, der anvendes til beregningen af

erstatningen, tager udgangspunkt i tilskadekomnes dokumenterede indtjening i

året forud for skaden. Når Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte årslønnen i

disse sager, indhentes der således oplysninger om tilskadekomnes indtjening i

året forud for skaden.

Det er i denne situation, at Arbejdsskadestyrelsen ved

behandlingen af skadesager undertiden kan konstatere, at det pågældende

arbejde

ikke er legalt arbejde, og at tilskadekomne samtidig med arbejdet har

modtaget

sociale ydelser.

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i loven

som § 35a, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen får adgang til at videregive

oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder til

brug for pågældende myndigheds kontrolopgaver, når man ved behandlingen af

konkrete sager konstaterer eller det med høj grad af sikkerhed må antages, at

der er tale om sort eller illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser.

Der kan videregives oplysninger til told- og

skatteforvaltningen ved konstatering af sort arbejde og til kommunen samt

Arbejdsdirektoratet ved konstatering af misbrug af sociale ydelser.

Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11

Det foreslås som anbefalet af arbejdsskadeudvalget at ændre

betingelsen for at dispensere fra den 1-årige anmeldelsesfrist. Denne frist

gælder for tilskadekomnes og efterladtes adgang til selv at anmelde skader,

der

ikke er anmeldt af arbejdsgiver eller læge/tandlæge.

Der henvises til punkt 2.2.3. i de almindelige bemærkninger

til lovforslaget.

Ved forslaget bliver det muligt at dispensere, når der er

dokumenteret en arbejdsskade og en erstatningsberettigende følge af

arbejdsskaden. Der skal som hidtil være årsagsforbindelse (kausalitet) mellem

arbejdsskaden og den anmeldte erstatningsberettigende følge.

De erstatningsberettigende følger fremgår af lovens

§ 11, hvorefter der skal være tale om et varigt mén, et tab af

erhvervsevne eller betaling af en udgift til sygebehandling eller

hjælpemiddel

m.v. Afgår tilskadekomne ved døden, skal efterladte være berettiget til

overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger eller særlig godtgørelse.

Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig

formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.

Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og

Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.

Det foreslås samtidig at lovfæste denne praksis.

Til nr. 12

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås at udvide den gældende hjemmel for

Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne til at udveksle oplysninger, når der

oprettes

sager om arbejdsskade,

sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, til også at omfatte

udveksling af oplysninger, når myndighederne

indhenter

oplysninger og træffer afgørelse i sagerne.

Der henvises til punkt 2.10.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 13

Det foreslås, at give Arbejdsskadeforsikringsselskaberne

adgang til visse oplysninger i Indkomstregisteret.

Forsikringsselskabernes opgaver på ulykkesområdet svarer

til de opgaver, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har på

erhvervssygdomsområdet.

Der henvises til punkt 2.11.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 14

Det præciseres i forslaget til

stk. 3

, at Finanstilsynet fortsat har hjemmel til at fastsætte

nærmere regler for beregningen af bidrag, der eventuelt skal opkræves for at

dække et underskud i hensættelser for skader indtruffet før 1. januar 2008.

Derudover præciseres det – i overensstemmelse med

AES-udvalgets anbefaling – at over- eller underskud kan udlignes over to

år.

Da fremtidige bidrag ikke længere skal anvendes til

opbygning af hensættelser, og da puljen til udligning af overskud og

underskud

indføres for at sikre driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

præciseres

det i forslaget til

stk. 4

, at

tilsynet ikke har hjemmel til at fastsætte beregningen for disse.

Da Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke længere

skal hensætte reserver til sikring af de fremtidige forpligtelser, udgår det

hidtidige begreb »sikringsmæssige risici«. I stedet præciseres, at

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring skal dække udgifterne til erstatning m.v.

Derudover præciseres det i bestemmelsen – i

overensstemmelse med AES-udvalgets anbefaling – at over- eller underskud

kan

udlignes over to år.

Belønningsordningen, der indføres ved forslaget til

§ 58c, foreslås samtidig integreret i bidragsordningen.

Det foreslås, at belønningsordningen indføres i form af en

bemyndigelse til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at fastsætte regler

om ordningen.

Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 15

Bestemmelserne udmønter anbefalinger fra AES-udvalget.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverne inddeles i

brancheundergrupper, der er økonomisk selvbærende.

Brancheundergrupperne er grundlaget for den nye

bidragsordning.

Selv med de større branchegrupper kan det ikke udelukkes,

at der vil være brancher, der bliver nødlidende. Det kan opstå, hvis der er

store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en

branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.

Det foreslås derfor i § 58b, stk. 3, at give

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel til årligt at opkræve et

særligt tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v.

i

tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.

Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 16

Der foreslås en ændring af kravene til indholdet af

sikringsplanen som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings overgang

til en pay-as-you-go ordning for bidragsbetaling for erhvervssygdomme, der

anmeldes efter 1. januar 2008.

Ved overgangen til en pay-as-you-go ordning har

AES-udvalget anbefalet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, for at

opbygge en pulje til udligning af svingninger i ind- og udbetalinger, får

hjemmel

til at opkræve et lidt større bidrag, end der er udgifter til.

Puljen skal have en størrelse, så der altid er

tilstrækkelige midler til at udligne uforudsete svingninger i

forpligtelserne.

Størrelsen af puljen vil blive opgjort af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i forbindelse med sikringsplanen. På baggrund af

arbejdsskadeudvalgets anbefaling foreslås indført krav om, at sikringsplanen

skal indeholde regler for fastsættelsen af puljen.

Puljen indføres som et supplement til bidragene i

pay-as-you-go ordningen. Finanstilsynets reaktionsmuligheder vedrørende

puljen

skal derfor svare til tilsynets reaktionsmuligheder vedrørende bidrag. Hvis

Finanstilsynet

finder, at kravene til opbygning af puljen ikke er overholdt, afgiver

tilsynet

efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

indberetning herom til beskæftigelsesministeren.

Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar

2008. Det foreslås derfor i forslaget til § 63 a, stk. 3, nr. 2, at

opgørelsen af de samlede hensættelser deles op.

For skader før 1. januar 2008:

I nr. 2 a) stilles krav om en opgørelse af anden

erstatningshensættelse.

I nr. 2 b) stilles krav om en opgørelse af hensættelser til

kapitalerstatninger.

Baggrunden for dette er, at det giver bestyrelsen i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring en mulighed for at vurdere hensættelsesforløbet på de

to

former for erstatning.

Anden erstatningshensættelse vil i løbet af en kortere periode

nærme sig nul. Dette kan forklares med, at der er tale om hensættelser til

sager

om erhvervssygdomme, som er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Da der

ikke kommer nye erhvervssygdomme ind efter den gamle ordning, vil disse

hensættelser blive mindre i takt med, at Arbejdsskadestyrelsens behandling af

sagerne afsluttes. Efter en periode vil de samlede hensættelser således stort

set kun bestå af hensættelser til løbende ydelser.

Endelig stilles der i nr. 2 c) krav om, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme,

der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere. Midlerne skal ikke afsættes i

regnskabet, men opgørelsen skal bidrage til bestyrelsens vurdering af, hvor

stor en del af bidragsindbetalingen, der skubbes ud i fremtiden ved en

pay-as-you-go ordning. Dette vil blive præciseret i bekendtgørelse om

årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Samlet stilles der således i lovforslaget et krav om, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sikringsplan fortsat skal indeholde

regler for opgørelse af hensættelser for alle erhvervssygdomme. Dermed kan

Finanstilsynet fortsat vurdere metoden for opgørelse af hensættelser i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 17, 19 og 20

Der foreslås en præcisering af, at midler svarende til

hensættelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008,

fortsat skal investeres efter de gældende regler.

Til nr. 18

Som en ny bestemmelse foreslås investeringsregler for

bidrag opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midler i reservefonden.

Det foreslås, at bestyrelsen skal tilstræbe at forvalte

ordningens midler til størst mulig gavn for ordningen. Det foreslås

konkretiseret, at dette indebærer, at bestyrelsen ved placeringen af midler

skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes

realværdi samt højest mulig forrentning.

Forslaget understreger vigtigheden af, at bidrag opkrævet

efter pay-as-you-go ordningen samt midlerne i reservefonden er placeret i

likvide aktiver, så disse – når nødvendigt – kan realiseres med

kort varsel.

Disse bidrag samt midlerne i reservefonden omfattes derfor ikke af

placerings-

og spredningsreglerne i §§ 69-70 b.

Til nr. 21

Der foreslås en præcisering af, at Finanstilsynet kun

sender én beretning til beskæftigelsesministeren årligt.

Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 22

Bestemmelsen foreslås ophævet i konsekvens af, at

personkredsen nu alle er folkepensionister og ikke kan få tilkendt en løbende

erstatning for tab af erhvervsevne. Der er herefter ikke behov for en særlig

faktor til fastsættelse af kapitalerstatning.

§ 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 12.

Der henvises til punkt 2.10.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

§ 3

Ændringerne i forslagets § 1, nr. 3, 4, 5 og 6, der

vedrører §§ 17 og 27 i arbejdsskadesikringsloven, nødvendiggør, at § 4, nr.

1,

2, 4 og 5 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis

forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.) må ophæves.

De ændringer, der er gennemført ved § 4, nr. 1, 2, 4 og 5 i

lov 1587 af 20. december 2006, som skulle træde i kraft den 1. juli 2009, er

nu

indarbejdet i det aktuelle lovforslag, hvor det som følge af

Arbejdsskadeudvalgets

forslag har været nødvendigt at ændre de samme bestemmelser.

§ 4

Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2007.

For så vidt angår de nye regler om arbejdsgivernes betaling af bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, foreslås det, at forslaget træder i

kraft den 1. januar 2008.

Det foreslås videre, at loven for så vidt angår de

bestemmelser, der indføres pr. 1. juli 2007, får virkning for nye sager, det

vil sige sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2007 eller

senere,

og sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2007 eller senere.

Afgrænsningen af, hvilke sager loven skal anvendes på, har

især betydning for så vidt angår de nye kapitaliseringsfaktorer og reglerne

om

dispensation fra anmeldelsesfristen. De beregninger, der er foretaget i

udvalget,

omfatter alene nye sager, hvilket svarer til den foreslåede

ikrafttrædelsesbestemmelse.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at der

skal fastsættes kapitaliseringsfaktorer for perioden 1. juli 2007 til 31.

december 2007. Det foreslås, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen

fastsætter

disse kapitaliseringsfaktorer inden 1. juli 2007. Kapitaliseringsfaktorerne

fra

1. januar 2008 fastsættes i overensstemmelse med den foreslåede regel i

forslagets

§ 1, nr. 7.

Ændringerne med hensyn til den nye bidragsordning i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at træde i kraft den 1.

januar

2008.

Det indebærer, at udgifter til erstatning og godtgørelse

samt administration m.v. i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes inden 1.

januar 2008, finansieres efter gældende regler. Der opretholdes en

bestemmelse

i forslaget til § 58, stk. 3 (forslaget til § 1, nr. 14), der

giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også efter 1.

januar 2008 kan opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af

udgifter

i disse sager. Denne adgang kan blive aktuel for så vidt angår sager, der

genoptages efter 1. januar 2008, i forbindelse med lovændringer eller

ændringer

af retspraksis eller administrativ praksis.

Det foreslås i overensstemmelse med AES-udvalgets

anbefalinger at minimere arbejdsgiverens bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i forbindelse med overgangen til den nye ordning,

således at bidraget pr. ansat fra 2007 til 2008 højst kan stige med 25 pct.

Der

er tale om et beskedent problem. Langt de fleste arbejdsgivere vil opleve en

besparelse ved overgangen til pay-as-you-go ordningen.

§ 5

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 89.

Lovforslagets elementer om nye kapitaliseringsfaktorer og

ændrede regler for dispensation for anmeldelsesfristen m.v. indebærer øgede

udgifter for arbejdsgiverne i form af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

og præmie til forsikringsselskaberne.

Det foreslås derfor at præcisere, at gældende lovs

§ 89 også gælder for de øgede udgifter, der er en følge af loven. Efter

§ 89 kan en sikringspligtig arbejdsgiver ikke opsige en forsikring på

grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af

udgifter,

der er en følge af lovforslaget.

Da lovforslaget indebærer, at udgifterne også i kommende år

kan stige, vil bestemmelsen indebære, at arbejdsgiverne ikke kan opsige

forsikringen på grund af præmiestigninger, der opstår ud i fremtiden,

herunder

i forbindelse med genoptagelser af tidligere afgjorte sager.

Det er forsikringsselskabet, der skal godtgøre, at en

forøgelse af udgifterne alene er en følge af lovforslaget.

§ 6

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 90.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke forhindrer

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i at anvende den brancheopdeling, der

er en følge af forslaget i § 1, nr. 15.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, §

1 i lov nr. 1538 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december

2006 og § 4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende

ændringer:

§ 12.

Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af

arbejdsskadens

følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne

bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke

udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.

Stk. 2.

Et påvist tab

af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en

følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.

1.

I

§ 12, stk. 2

, indsættes efter »herimod«:

», eller andet er fastsat i denne lov«.

§ 15.

Under

sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller

optræning betales, hvis

det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når

udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller

som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages

som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til

sygebehandlingen.

2.

I

§ 15, stk. 1, 1.pkt.

, ændres »lov

om offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.

Stk. 2.

§ 17.

3.

§ 17, stk. 7

, affattes således:

Stk. 7.

Den årlige

ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor

der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger

før arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for

arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som

et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.

»

Stk. 7

. Den årlige

erstatning udbetales med 1/12 månedligt forud. Erstatningen løber fra det

tidspunkt,

hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der

ligger, før arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning

ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når

folkepensionsalderen,

jf. lov om social pension. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2

år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter

reglerne i § 27 som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for

en person, der er 2 år fra at nå folkepensionsalderen, ganget med den årlige

løbende erstatning. Det samme gælder tilskadekomne, der har nået

folkepensionsalderen.«

4.

§ 17, stk. 8,

ophæves, og i stedet

indsættes:

Stk. 8.

For

tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende

erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65

år.

»

Stk. 8

. Udbetales

erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1.

pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor

der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger

før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af

erstatningen.

Stk. 9.

Reglerne

i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter

§§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et

tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse, eller før

Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen, jf. § 42.«

5.

§ 27, stk. 1, 2. pkt

., ophæves, og

i stedet indsættes:

§ 27.

Løbende

årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på mindre end 50

pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til

et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til

personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17, stk. 7, 2. pkt.,

udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til

kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab

af erhvervsevne efter § 17, stk. 3 og §

17

a, stk. 3.

»Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som et

kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der på afgørelsestidspunktet er 2

år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Det samme gælder tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.«

6.

§ 27, stk. 2, 2. pkt

., affattes

således:

Stk. 2.

Ved løbende

årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover

omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op

til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet

herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb,

når modtageren er fyldt 63 år.

»En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et

kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå

folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

Stk. 3.

7.

§ 27, stk. 4

, affattes således:

Stk. 4.

Omsætning af

løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse

på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan

udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra

Arbejdsskadestyrelsen

de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

»

Stk. 4

. Omsætning af

løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse

på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor

kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for

fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb

fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og

måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter årligt inden

udgangen af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende

erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.«

Stk. 5.

8.

I

§ 34

indsættes som

stk. 2

:

§ 34.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som

formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres

erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og

Arbejdstilsynet.

»

Stk. 2

.

Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af

særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget

kræft. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om

underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af

underretningen.

Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske

elektronisk

og uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.«

§ 35. ...

9.

§ 35, stk. 4

, affattes således:

Stk. 4.

Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder

udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og

obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt,

herunder

til nødvendige revisionsopgørelser.

»

Stk. 4

.

Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle

udgifter til sagsoplysning i konkrete sager.«

10.

Efter

§ 35 indsættes:

»

§ 35 a.

Arbejdsskadestyrelsen

kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold

til Arbejdsdirektoratet, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune,

hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.«

11.

§ 36, stk. 1, 3. pkt.

, ophæves og i

stedet indsættes:

§ 36.

Er anmeldelse

ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af

tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra

arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra

det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til,

at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund

dertil, kan der ses bort fra fristen.

»Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at

tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og

tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11,

som følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse

ved vurderingen af årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.«

Stk. 2.

§ 37.

12.

I

§ 37, stk. 3

, indsættes efter 1.

pkt.:

Stk. 3.

Til brug for

behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager

efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner

udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om

sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske

automatisk og uden borgerens samtykke.

»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og

i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige

udveksle

oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen,

og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.«

Stk. 4.

13.

Efter

§ 52 indsættes:

»

§ 52 a.

Forsikringsselskabet

kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til

brug for beregning og opkrævning af præmie hos sikringspligtige

arbejdsgivere.«

§ 58.

14.

§ 58, stk. 3

, ophæves, og i stedet

indsættes:

Stk. 3.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte

bidragene

således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de

sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til

en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for

denne beregning.

»

Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet

til at fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt underskud på

hensættelser

for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader,

jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der er nødvendigt

til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der

er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

har mulighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over to år.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af

bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i

anden lovgivning.

Stk. 4.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til

erhvervssygdomme,

der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad

der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder

§ 58c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig

administration.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne

eventuelle over- eller underskud over to år.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

15.

Efter

§ 58 indsættes:

»

§ 58 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle arbejdsgivere til en

brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangspunkt i følgende

hovedbranchegrupper:

1)

Landbrug, fiskeri

og råstofudvinding

2)

Industri

3)

Energi og

vandforsyning

4)

Bygge og anlæg

5)

Handel, hotel og

restauration

6)

Transport, post og

tele

7)

Finansiering og

forretningsservice

8)

Offentlige og

personlige tjenester.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undergrupper til grupperingen efter

stk. 1.

Stk. 3.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikringsforsikring kan i

bidragsberegningen henføre arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf.

stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den reelle

erhvervssygdomsrisiko.

§ 58 b.

Brancheundergrupperne,

jf. § 58a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter

til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved

erhvervssygdomme samt udgifter til administration.

Stk. 2.

Til

brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og

underskud. Puljen skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving

i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes i bidragsopkrævningen hos

arbejdsgiveren i brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg

til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og

godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende

brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og

godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom.

§ 58 c.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter

§ 58. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for

arbejdsmiljøet.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring regler om rabat på bidrag.«

§ 63a.

16.

§ 63 a, stk. 3

, affattes således:

Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.

Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at

sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende

ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i

»Stk. 3.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.

Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at

sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende

ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i

1)

en tarifplan, der

indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og

brancheinddelingen,

og

1)

en tarifplan, der

indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og

brancheinddelingen, herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning

af overskud og underskud, og

2)

en

hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtelser.

2)

en

hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtelser og indeholder regler for opgørelse af

a)

hensættelser for

løbende ydelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og

pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2,

b)

anden

erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar

2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, og

c)

hensættelser for

erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.«

Stk. 4.

§ 68.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver

omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de

samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden

for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-

70 a, er udvalgt således, at de i

forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser

med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og

sammensætning,

at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke

foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af

aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved

midlernes

placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af

midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.

17.

I

§ 68, stk. 1, 1. pkt

., indsættes

efter »hensættelser«: »for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og

pludselige

løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, «.

Stk. 2.

18.

Efter

§ 68 indsættes:

»

§ 68 a.

Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af

§ 68, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og

likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at

fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig

stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt

investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal

der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes

realværdi samt højest mulig forrentning.«

§ 69.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende

kategorier af aktiver:

19.

I

§ 69, stk. 1,

og

§ 69a, stk. 1 og 2

, indsættes efter

»midler«: »svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme,

der er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85

a, stk. 2, «.

1)

Obligationer eller

gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder

i zone A.

2)

Børsnoterede

obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har

mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.

3)

Realkreditobligationer

samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område,

der frembyder tilsvarende sikkerhed.

4)

Tilgodehavender,

dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos

kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter

eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone

A.

5)

Grunde,

boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis

værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.

6)

Lån sikret ved

tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til

80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for

øvrige ejendomme.

7)

Andele af

investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og

investeringsinstitutforeninger

samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har

bestemmelser

om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for

investeringsforeninger,

placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller

investeringsinstitutforeninger,

jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive

investeringsforeninger m.v.

8)

Andre obligationer

og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

9)

Kapitalandele

noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.

10)

Ejendomme, der ikke

er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der

ikke er omfattet af nr. 6.

11)

Kapitalandele og

andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.

12)

Unoterede kapitalandele,

herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. §

40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked,

der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for

offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11

Stk. 2. ...

§

69 a.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings

anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med

Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve

bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2

eller 3.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder

ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2.

Stk. 3.

§ 70.

Følgende grænser gælder for anbringelse af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver:

20.

I

§ 70, stk. 1,

og

§ 70 a, stk. 1

, indsættes efter

»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til størrelsen

af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og

pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «.

1)

Aktiver omfattet af

§ 69, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.

2)

Aktiver omfattet af

§ 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.

3)

Aktiver omfattet af

§ 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.

4)

Lån omfattet af §

69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.

5)

Aktiver omfattet af

§ 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og

realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af

investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv

85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger,

pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger,

der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40

pct.

Stk. 2.

§ 74.

Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om

tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning

baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder

redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.

§

63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold.

21.

I

§ 74, 1. pkt

., udgår »særskilt«.

§ 85.

Stk. 7.

For ulykker,

der indtræder i perioden fra den 1. januar 2004 til den 30. juni 2004, udgør

kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½ gange den årlige løbende

erstatning for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1939 til

den 30. juni 1939.

22.

§ 85, stk. 7

, ophæves.

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, som ændret

ved § 13 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 12 d

indsættes efter 1. pkt.:

§ 12d.

Til

brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning

af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og

kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om

sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske

automatisk og uden borgerens samtykke.

»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og

i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige

udveksle

oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen,

og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

§ 3

I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love ophæves § 4, nr.

1, 2, 4 og 5.

§ 4.

I lov

om arbejdsskadesikring, jf.

lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006

,

som ændret ved

§ 4

i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 17, stk. 7, 2. pkt.,

affattes således:

»Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden 2 år eller

mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. §

1 a

i lov om social pension, udbetales

erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige

løbende erstatning, jf. stk. 6.«

2.

§ 17, stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Den løbende

erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når

folkepensionsalderen, jf. §

1 a

i lov om social pension.«

3.

§ 20, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Den løbende

erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når

folkepensionsalderen, jf. §

1 a

i lov om social pension.«

4.

§ 27, stk. 1, 2. pkt.,

affattes således:

»Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt efter § 17,

stk. 7, 2. pkt., til personer, der er 2 år eller mindre fra at nå

folkepensionsalderen, jf. §

1 a

i lov om social pension, på skadestidspunktet, udbetales som et

kapitalbeløb.«

5.

§ 27, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et

kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå

folkepensionsalderen,

jf. §

1 a

i lov om

social pension.«

Lignende dokumenter