Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. marts 2007 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
(Opfølgning af
anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i
lov nr. 1538 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december 2006 og
§
4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 12, stk. 2
, indsættes efter »herimod«:
», eller andet er fastsat i denne lov«.
2.
I
§ 15, stk. 1, 1.pkt.
, ændres »lov om
offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.
3.
§ 17, stk. 7
,
affattes således
:
Læs alt
»
Stk. 7
. Den årlige erstatning udbetales
med 1/12 månedligt forud. Erstatningen løber fra det tidspunkt, hvor der er
påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før
arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning ophører med
udgangen
af den måned, hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen, jf. lov om social
pension. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2 år eller mindre fra
at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27
som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for en person, der er 2 år
fra at nå folkepensionsalderen, ganget med den årlige løbende erstatning. Det
samme gælder tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.«
4.
§ 17, stk. 8,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 8
. Udbetales erstatningen som et
kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1. pkt., har
tilskadekomne
ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af
erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før arbejdsskaden er
anmeldt,
og frem til tidspunktet for omsætningen af erstatningen.
Stk. 9.
Reglerne i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i
sager, der genoptages efter §§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager
ikke
erstatning fra et tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse,
eller
før Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen, jf. § 42.«
5.
§ 27, stk. 1, 2. pkt
., ophæves, og i
stedet indsættes:
»Erstatning for tab af
erhvervsevne udbetales som et kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der
på
afgørelsestidspunktet er 2 år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension. Det samme gælder tilskadekomne, der har nået
folkepensionsalderen.«
6.
§ 27, stk. 2, 2. pkt
., affattes
således:
»En tilkendt løbende
erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er 2 år
eller
mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
7.
§ 27, stk. 4
, affattes således:
»
Stk. 4
. Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse
på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor
kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for
fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb
fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og
måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter årligt inden
udgangen
af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende erstatning til
kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.«
8.
I
§ 34
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2
.
Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af
særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget
kræft. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om
underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af
underretningen.
Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske
elektronisk
og uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.«
9.
§ 35, stk. 4
,
affattes således:
»
Stk. 4
. Forsikringsselskabet
og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle udgifter til
sagsoplysning
i konkrete sager.«
10.
Efter § 35 indsættes:
»
§ 35 a.
Arbejdsskadestyrelsen
kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
til Arbejdsdirektoratet, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.«
11.
§ 36, stk. 1, 3. pkt.
,
ophæves og i stedet indsættes:
»Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at
tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og
tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11,
som
følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse ved
vurderingen af årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.«
12.
I
§ 37, stk. 3
,
indsættes efter 1. pkt.:
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i
sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige
udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer
arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.«
13.
Efter § 52 indsættes:
»
§ 52 a.
Forsikringsselskabet
kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til
brug for beregning og opkrævning af præmie hos sikringspligtige
arbejdsgivere.«
14.
§ 58, stk. 3
,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er
forpligtet til at fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt underskud
på
hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige
løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der
er
nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun
opkræves,
hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne eventuelle over- eller
underskud
over to år. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til
erhvervssygdomme,
der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad
der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder
§ 58c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig
administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at
udligne eventuelle over- eller underskud over to år.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
15.
Efter § 58 indsættes:
»
§ 58 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle arbejdsgivere til en
brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangspunkt i følgende
hovedbranchegrupper:
1)
Landbrug, fiskeri og
råstofudvinding
2)
Industri
3)
Energi og
vandforsyning
4)
Bygge og anlæg
5)
Handel, hotel og
restauration
6)
Transport, post og
tele
7)
Finansiering og
forretningsservice
8)
Offentlige og
personlige tjenester.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.
Stk. 3.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring kan i bidragsberegningen
henføre
arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf. stk. 1, hvis
arbejdsgiverens
branchekode ikke svarer til den reelle erhvervssygdomsrisiko.
§ 58 b.
Brancheundergrupperne,
jf. § 58a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter
til
erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved
erhvervssygdomme
samt udgifter til administration.
Stk. 2.
Til
brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og
underskud. Puljen
skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de årlige
bidrag.
Ændringer i puljen udlignes i bidragsopkrævningen hos arbejdsgiveren i
brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg
til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og
godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende
brancher
med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og
godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom.
§ 58 c.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter
§ 58. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for
arbejdsmiljøet.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
regler om rabat på bidrag.«
16.
§ 63 a, stk. 3
,
affattes således:
»Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen
skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at sikringsplanen tages
i
anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende ændring i sikringsplanen.
Sikringsplanen opdeles i
1)
en tarifplan, der
indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og
brancheinddelingen,
herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning af overskud og
underskud, og
2)
en hensættelsesplan,
der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings
forpligtelser og indeholder regler for opgørelse af
a)
hensættelser for
løbende ydelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2,
b)
anden
erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar
2008,
og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, og
c)
hensættelser for
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.«
17.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt
.,
indsættes efter »hensættelser«: »for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar
2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, «.
18.
Efter § 68 indsættes:
»
§ 68 a.
Det
påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af § 68, er
udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at
fyldestgøre
de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor
afhængighed
af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en
bestemt investering. Ved midlernes placering skal der tilstræbes en
betryggende
sikkerhed, en opretholdelse af midlernes realværdi samt højest mulig
forrentning.«
19.
I
§ 69, stk. 1,
og
§ 69a, stk. 1 og 2
, indsættes efter
»midler«: »svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme,
der
er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a,
stk. 2, «.
20.
I
§ 70, stk. 1,
og
§ 70 a, stk. 1
, indsættes
efter »Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til
størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1.
januar
2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «.
21.
I
§ 74, 1. pkt
.,
udgår »særskilt«.
22.
§ 85, stk. 7
, ophæves.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, som ændret ved
§ 13 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12 d
indsættes efter 1. pkt.:
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og i
sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige
udveksle oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer
arbejdsevnen, og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om
arbejdsevnen.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 3
I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love ophæves § 4, nr. 1,
2, 4 og 5.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 14-21, træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 3.
Loven
anvendes på
1)
arbejdsulykker, der
indtræder den 1. juli 2007 eller senere, og
2)
erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 4.
§ 1,
nr. 8, anvendes på anmeldelser til Sundhedsstyrelsen, der foretages den 1.
juli
2007 eller senere.
Stk. 5.
§ 1,
nr. 9, anvendes
på udgifter til
sagsoplysning, der indhentes den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 6.
§ 1,
nr. 12, og § 2 anvendes på sagsoplysninger, der indhentes den 1. juli
2007
eller senere.
Stk. 7.
§ 1,
nr. 14-21, har virkning for finansieringen af udgifter i sager om
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.
Stk. 8.
Er en
arbejdsgivers stigning i det årlige bidrag pr. ansat i 2008, jf. § 1,
nr.
14, større end 25 pct. i forhold til bidraget i 2007, finansieres halvdelen
af
stigningen i kroner i 2008 af de øvrige brancher inden for den enkelte
brancheundergruppe.
§ 5
En sikringspligtig forsikringstager kan ikke opsige en
forsikring på grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en
forøgelse af udgifterne, der er en følge af denne lov.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 1 kan ved
kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de ændringer, som følger af
de
særlige grønlandske forhold.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring
udmøntede regeringens arbejdsskadereform. (Lovforslag nr. L 216 fra
folketingsåret 2002-2003, se Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne
side
8007, side 9818 og side 10.033, tillæg A side 6576 og side 6633, tillæg B
side
1401 og tillæg C 539)
Hovedelementerne i arbejdsskadereformen var en forenkling
og udvidelse af lovens skadebegreber samt ændringer, der skal nedbringe den
samlede sagsbehandlingstid i arbejdsskadesager.
Under de politiske drøftelser om skadebegreberne forud for
arbejdsskadereformen blev der rejst spørgsmål om samordningen mellem
erstatninger efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven i
sager, hvor tilskadekomne kan rejse krav efter begge love.
Regeringen lægger vægt på en fortsat udvikling på
arbejdsskadeområdet, og de spørgsmål, der blev rejst under de politiske
forhandlinger om arbejdsskadereformen, indgik derfor i regeringsgrundlaget
fra
2005.
Hertil kommer, at den nuværende bidragsfastsættelse i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) gennem en årrække har været
kritiseret.
Som opfølgning på regeringsgrundlaget blev der nedsat 2
udvalg.
–
Det ene udvalg (Arbejdsskadeudvalget)
skulle blandt andet overveje reglerne om samspillet mellem
arbejdsskadesikringsloven, erstatningsansvarsloven og sociale ydelser samt
overveje incitamenter til at skabe arbejdsfastholdelse på normale vilkår i
forbindelse
med personskade. Udvalget kunne blandt andet foreslå justering af reglerne om
erstatningsudmåling, erstatningsberegning og erstatningsudbetaling i
arbejdsskadesikringsloven.
Udvalget skulle videre overveje, om reglerne for anmeldelse af arbejdsskader,
herunder reglerne om dispensation fra anmeldelsesfristen, bør justeres eller
præciseres.
–
Det andet udvalg (AES-udvalget)
skulle belyse, hvordan AES-systemet kan reformeres, så bidragene opleves mere
rimelige og retfærdige, samt komme med forslag til, hvordan virksomhedernes
indsats for et godt arbejdsmiljø i højere grad afspejles i betalingen til
arbejdsskadeforsikring.
Udvalgenes kommissorier havde som økonomisk forudsætning,
at forslagene samlet set skal holdes inden for en udgiftsneutral ramme for
det
offentlige.
Udvalgene har nu afsluttet deres arbejde, og regeringen
fremsætter lovforslag, der indeholder følgende elementer:
–
Nye principper for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer (modernisering af principperne)
–
Ny regel om
udbetaling af løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for en
afgørelse
om kapitalerstatning
–
Ny regel for
dispensation fra anmeldelsesfristen i arbejdsskadesikringsloven
–
Større
branchegrupper
–
Overgang til en
pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i stedet for
den nuværende funderede ordning
–
Over- og underskud
i de økonomisk selvbærende branchegrupper i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
kan udlignes over 2 år
–
Indførelse af en
belønningsordning for arbejdsgivere, baseret på virksomhedens indsats for at
forbedre arbejdsmiljøet
Lovforslaget indeholder samtidig justeringer, der er en
følge af velfærdsaftalens øgede folkepensionsalder.
Regeringen ønsker en fortsat udvikling på
arbejdsskadeområdet og foreslår herudover visse ændringer af
arbejdsskadesikringsloven.
Det drejer sig om:
–
Anmeldelse af visse
arbejdsbetingede kræftformer
–
Præcisering af, at
forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle
udgifter til sagsoplysning i skadesager
–
Hjemmel til, at
Arbejdsskadestyrelsen kan videregive oplysninger fra konkrete
arbejdsskadesager
til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn
til
myndighedens kontrolbeføjelser
–
Udvidelse af
Arbejdsskadestyrelsens og kommunernes adgang til at udveksle oplysninger i
arbejdsskadesager og i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension
–
Indførelse af en
adgang for forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret
–
Finanstilsynet
sender kun en beretning til beskæftigelsesministeren om året. Kravene til
indholdet i beretningen er uændrede
Det ene udvalg overvejede spørgsmålene om
arbejdspladsfastholdelse af arbejdsskadede personer og tilpasning af reglerne
om sociale ydelser og erstatning i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
Udvalget er enigt om, at der ikke er behov for nye
beskæftigelsesrettede ordninger med særligt henblik på arbejdsskadede.
Udvalget
finder, at de allerede eksisterende ordninger også inkluderer de
arbejdsskadede, og at arbejdsskadede derfor principielt kan
arbejdspladsfastholdes gennem de eksisterende ordninger.
Udvalget er enigt om, at bedre samspil mellem
Arbejdsskadestyrelsen og det kommunale sygedagpenge- og revalideringsområde
vil
medvirke til en kortere sagsbehandlingstid og derved indirekte medvirke til
arbejdspladsfastholdelse.
Udvalget finder endvidere, at et bedre samspil generelt
mellem Arbejdsskadestyrelsen, kommuner, arbejdsgivere, fagforeninger og
patientforeninger m.v. vil medvirke til en højere grad af
arbejdspladsfastholdelse
af de arbejdsskadede. Derfor mener udvalget, at en øget informationsindsats
er
nødvendig.
Udvalget anbefaler, at der gennemføres temadage om
indsatsen i arbejdsskadesager, eksempelvis for medarbejdere på sygedagpenge-
og
revalideringsområdet.
Ved temadagene skal også »rådgiverne«, herunder
fagforeninger og patientforeninger/interesseorganisationer, inviteres. Derved
sikres, at også disse er opdateret på regler og love og dermed bedre kan
vejlede medlemmer om rettigheder og pligter.
Udvalget foreslår videre, at der udarbejdes en vejledning
eller et inspirationskatalog. Udvalget mener, at en vejledning i sagsgange
mellem kommuner og Arbejdsskadestyrelsen vil fremme indsatsen i forhold til
sagsbehandlingen
af arbejdsskadesager og derved øge muligheden for arbejdspladsfastholdelse.
Samtidig finder udvalget, at en sådan vejledning kan medvirke til at gøre
samspillet mellem de forskellige ydelser mere forståeligt.
Endelig finder udvalget det væsentligt, at
informationsindsatsen også er lokalt forankret, idet arbejdspladsfastholdelse
af arbejdsskadede er en fælles opgave for både Arbejdsskadestyrelsen,
kommuner,
arbejdsgivere, fagforeninger og patientforeninger m.v.
Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet forholdt
sig til spørgsmålet om samordning mellem sociale ydelser,
erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven.
Udvalget har ikke fundet grundlag for at stille forslag om
yderligere tilpasning mellem sociale ydelser, erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag om
arbejdspladsfastholdelse og yderligere tilpasning mellem sociale ydelser og
reglerne om erstatning i erstatningsansvarsloven og
arbejdsskadesikringsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye kapitaliseringsfaktorer
2.1.1. Gældende ret
Erstatning for tab af erhvervsevne
tilkendes
i princippet altid som en løbende erstatning efter
arbejdsskadesikringsloven.
Erstatningen kan
udbetales
som en løbende erstatning eller som et kapitalbeløb en gang for alle.
En løbende erstatning ophører, når tilskadekomne fylder 65
år og opnår ret til folkepension. En løbende erstatning ophører også, når
erstatningen omsættes til og udbetales som et kapitalbeløb.
Når der er tale om et
endeligt
fastsat tab af erhvervsevne, skal erstatningen udbetales som en
kapitalerstatning,
hvis tabet af erhvervsevne er under 50 pct.
Er tabet af erhvervsevne 50 pct. eller derover, skal
erstatningen udbetales som en løbende erstatning. Tilskadekomne kan i disse
situationer vælge at få udbetalt den del af erstatningen, der svarer til et
tab
af erhvervsevne på 50 pct., som et kapitalbeløb. Tilskadekomne kan ikke få
omsat en løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbeløb, når
pågældende
er fyldt 63 år.
Når tilskadekomne er fyldt 63 år på skadetidspunktet,
tilkendes der ikke løbende erstatning. I stedet udbetales erstatningen altid
som et kapitalbeløb på 2 gange den løbende erstatning uanset omfanget af
nedsættelsen af erhvervsevnen.
Midlertidig
erstatning for tab af erhvervsevne
udbetales altid som en løbende erstatning og kan ikke omsættes til et
kapitalbeløb.
Når erstatningen omsættes til et kapitalbeløb, anvendes
aktuarmæssigt fastsatte kapitaliseringsfaktorer. Den årlige ydelse omregnes
til
et kapitalbeløb ved at gange med en kapitaliseringsfaktor, der afhænger af
den
tilskadekomnes køn og alder på omsætningstidspunktet.
Principperne for fastsættelse af faktorerne er uændrede
siden 1978.
De konkrete kapitaliseringsfaktorer er ændret i 1999 i
forbindelse med ændringen af folkepensionsalderen og igen i forbindelse med
arbejdsskadereformen fra 1. januar 2004. Principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne i 1999 og i 2004 er de samme som i 1978.
Kapitaliseringsfaktorerne indeholder i princippet værdien
af alle de fremtidige ydelser indtil pensionsalderen.
Kapitaliseringsfaktorerne
tager i princippet højde for forrentningen i erstatningsperioden samt en
beregningsmæssig
sandsynlighed for modtagerens død inden pensionsalderen.
Principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne
i arbejdsskadesikringsloven har som anført været uændrede siden 1978. Den
grundlagsrente, der benyttes ved de nuværende kapitaliseringsfaktorer, ligger
på et højt niveau (10 pct.) i forhold til det aktuelle renteniveau. Det
betyder, at alle tilskadekomne får forholdsmæssigt for lidt udbetalt ved
omregning fra løbende erstatning til kapitalerstatning.
Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes i spring af hele år.
Det betyder, at der ikke tages hensyn til tilskadekomnes faktiske alder, men
at
tilskadekomne modtager samme kapitalerstatning, uanset modtageren er for
eksempel 43 år og 1 måned eller 43 år og 11 måneder.
Udbetales erstatningen som et kapitalbeløb, er det
skattefrit, hvorimod erstatningen er skattepligtig, hvis den udbetales som en
løbende erstatning.
2.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget anbefalede, at principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorer moderniseres, samt at de fremover beregnes således,
at
den erstatning for tab af erhvervsevne, som tilskadekomne modtager, i
princippet
er den samme efter skat, uanset om den udbetales som et kapitalbeløb eller
som
en løbende erstatning.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Regeringen ønsker at modernisere principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.
Kapitaliseringsfaktorerne foreslås fortsat fastsat efter
aktuarmæssige principper, hvor der tillige tages udgangspunkt i, at værdien
af
erstatningen for tilskadekomne i princippet skal være den samme, uanset om
erstatningen udbetales som en løbende erstatning eller som et kapitalbeløb.
Beskæftigelsesministeriet har efter høringssvarene og efter et ekstra møde
med
deltagerne i arbejdsskadeudvalget ændret et element i arbejdsskadeudvalgets
anbefalinger. Se nærmere bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslagets
specielle bemærkninger.
Det foreslås videre, at kapitaliseringsfaktorerne justeres
årligt samtidig med, at satserne i arbejdsskadesikringsloven reguleres. Det
vil
sige i oktober måned. Det skyldes, at de elementer, der indgår i principperne
for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, varierer over tid.
Det foreslås samtidig, at kompetencen til at fastsætte de
nye årlige kapitaliseringsfaktorer flyttes fra beskæftigelsesministeren til
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen. Det skyldes, at der fremover bliver
tale
om årlige bekendtgørelser.
Det foreslås tillige, at kapitaliseringsfaktorerne
fastsættes i spring af hele år og måneder i stedet for i spring af hele år
som
efter gældende lov. Det betyder, at kapitalerstatningen tilpasses bedre til
tilskadekomnes faktiske alder.
Der foreslås ikke ændringer i de gældende regler om
tilskadekomnes adgang til at kapitalisere en erstatning for tab af
erhvervsevne
og i efterladtes adgang til at kapitalisere en erstatning for tab af
forsørger.
I tilknytning til forslaget om nye principper for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer foreslås, at der kan tilkendes en
løbende erstatning til tilskadekomne i sager, der ender med en
kapitalerstatning for tab af erhvervsevne.
På denne måde skabes der overensstemmelse med sager, der
ender med en løbende erstatning for tab af erhvervsevne.
Når der tilkendes en løbende erstatning for tab af erhvervsevne,
skal den løbende erstatning begynde på det tidspunkt, hvor der er påvist et
tab
af erhvervsevne. Dette tidspunkt kan ligge før afgørelsen om erstatning. Den
løbende erstatning kan dog tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor skaden
er
anmeldt til forsikringsselskabet eller Arbejdsskadestyrelsen.
I sager, der genoptages, kan erstatningen tidligst
udbetales fra det tidspunkt, hvor der anmodes om genoptagelse. I sager, der
genoptages på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen efter § 42, kan
erstatningen tidligst udbetales fra det tidspunkt, som fremgår af
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om, at sagen skal genoptages.
I tilknytning til de nye kapitaliseringsregler foreslås det
videre, at det bliver tidspunktet for afgørelsen om erstatning for tab af
erhvervsevne,
der bliver afgørende for, om tilskadekomne skal have erstatningen udbetalt
som
et engangsbeløb.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
3-7.
2.2. Anmeldelsesregler
2.2.1. Gældende ret
Arbejdsskadesikringsloven indeholder regler om anmeldelse
af arbejdsskader, der pålægger arbejdsgivere samt læger og tandlæger en pligt
til at anmelde skaderne. Arbejdsgiverne har alene pligt til at anmelde
ulykker.
Lægerne og tandlægerne har alene pligt til at anmelde sygdomme, som de under
deres arbejde konstaterer eller formoder kan skyldes arbejdet.
Anmelder arbejdsgiveren eller lægen/tandlægen ikke skaden,
kan alle andre, herunder tilskadekomne selv, anmelde skaden. Tilskadekomne
har
1 år til at anmelde skaden.
Er skaden ikke anmeldt inden for 1 år, kan sagen kun
realitetsbehandles med henblik på anerkendelse og erstatning i
Arbejdsskadestyrelsen, hvis der dispenseres fra fristen.
Efter hidtidig praksis skal følgende 4 betingelser være
opfyldt, for at der kan dispenseres fra anmeldelsesfristen:
–
Det skal
dokumenteres, at der har været en skade
–
Der skal være
erstatningsberettigende følger
–
Skaden skal være
årsag til de erstatningsberettigende følger
–
Der skal være en »
rimelig begrundelse
« for, at skaden ikke
er anmeldt rettidigt
Praksis med hensyn til, hvornår der er »
rimelig begrundelse
,« er præciseret af
Ankestyrelsen ved principielle afgørelser i de senere år. Præciseringen har
indebåret, at antallet af sager, der ikke blev realitetsbehandlet, er steget.
Når sagen ikke realitetsbehandles på grund af, at anmeldelsesfristen er
overskredet, indebærer det, at tilskadekomne eller de efterladte ikke får den
erstatning m.v., som de ellers ville være berettigede til.
Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig
formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og
Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.
2.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udgangspunktet for udvalgets overvejelser har været, at det
opleves som stødende, at tilskadekomne eller efterladte mister muligheden for
en erstatning m.v., som pågældende reelt er berettiget til, når arbejdsgiver
eller læge/tandlæge ikke har overholdt deres pligt til at anmelde skaderne.
Udvalget har på denne baggrund overvejet, hvorledes der
sikres tilskadekomne og efterladte erstatning, når den anmeldelsespligtige
ikke
anmelder.
Udvalget har fundet, at lovens regler om anmeldelse af
arbejdsskader ikke bør ændres. Udvalget er enigt om, at det er væsentligt at
fastholde fristen på 1 år for anmeldelse, da dette vil sikre, at skader
anmeldes hurtigt efter, at de er sket. Dette sikrer muligheden for en enkel
dokumentation af skaden og dens følger i de situationer, hvor arbejdsgiver
eller læge/tandlæge ikke overholder anmeldelsespligten.
Udvalget har videre opstillet og overvejet forskellige
muligheder for at ændre lovens regler om dispensation for anmeldelsesfristen
for arbejdsskader.
Udvalget er enigt om, at der på den ene side skal gælde en
frist for at sikre, at de tilskadekomne hurtigst muligt anmelder deres krav,
så
sagens forhold er nemmere at dokumentere, men på den anden side bør alle
tilskadekomne i videst muligt omfang have den erstatning efter
arbejdsskadeloven,
de er berettigede til.
Udvalgets er enigt om en løsning, hvorefter det præciseres
i loven, hvornår der kan ses bort fra 1-årsfristen.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Regeringen finder, at det er vigtigt, at de tilskadekomne
og efterladte opnår den erstatning m.v. efter arbejdsskadesikringsloven, som
de
er berettigede til.
Der har været kritik af administrationen af de stive regler
om for sent anmeldte arbejdsskader, jf. afsnit 2.2.1.
Regeringen foreslår derfor at justere reglen om
dispensation fra anmeldelsesfristen for at sikre, at tilskadekomne og
efterladte
sikres erstatning m.v. Efter forslaget vil 200-250 flere tilskadekomne få
erstatning, uanset sagen er anmeldt for sent.
Forslaget indebærer, at der kan dispenseres fra
1-årsfristen, når det kan dokumenteres, at
1)
der er sket en
arbejdsskade
2)
der er erstatningsberettigende
følger og
3)
arbejdsskaden er
sikker årsag til følgerne
Den hidtidige betingelse om, at der skal foreligge en
rimelig grund til, at anmeldelsen ikke er foretaget rettidigt, udgår ved
forslaget.
Det foreslås samtidig at kodificere gældende praksis,
hvorefter formodningsreglen i lovens § 12, stk. 2, ikke gælder ved
vurderingen af årsagssammenhæng mellem skade og følge, når der skal
dispenseres
fra anmeldelsesfristen.
Dokumentation for, at der er indtruffet en skade under
arbejde, er lettest umiddelbart efter, at skaden er indtruffet. Tilskadekomne
eller de efterladte bør derfor fortsat sikre sig, at arbejdsgiveren/lægen
anmelder skaden.
Hvis arbejdsgiveren/lægen ikke anmelder skaden, bør
tilskadekomne eller de efterladte selv anmelde skaden snarest muligt.
Den foreslåede bestemmelse tager højde for den situation,
at tilskadekomne eller efterladte først efter udløbet af 1-årsfristen bliver
opmærksom på, at der er et krav efter arbejdsskadesikringsloven, der ikke er
anmeldt
af arbejdsgiver eller læge/tandlæge.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
1 og 11.
2.3. Større branchegrupper
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inddeler
arbejdsgiverne i en række branchegrupper, der skal være homogene i både
produktionsmæssig
og skaderisikomæssig sammenhæng (»
det
dobbelte homogenitetskrav
«). Det er forudsat, at branchegrupperne er
lukkede økonomiske kredsløb.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører private
arbejdsgivere til branchegruppe på baggrund af deres branchekode i Det
Centrale
Virksomhedsregister (CVR).
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører offentlige
arbejdsgivere til branchegruppe på baggrund af arbejdsgiverens kontonummer i
Indenrigsministeriets kontoplan for kommuner og arbejdsgiverens kontonummer
på
finansloven.
Bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er en
formålsbestemt afgift. Formålsbestemte afgifter er karakteriseret ved at være
en tvungen betaling med en
ikke entydig
direkte
modydelse, mens skatter kan karakteriseres som tvungne betalinger
til det offentlige uden nogen specielt dertil svarende modydelse.
Formålsbestemte afgifter er omfattet af skattestoppets principper for gebyrer
og brugerbetaling m.v.
2.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har vanskeligheder
med at administrere »
det dobbelte homogenitetskrav.«
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har erfaringer med
skademønstre, der går tilbage til 1999. Det indebærer, at data vedrørende den
risikomæssige homogenitet er pålidelige. Der er ikke tilsvarende data, når
det
drejer sig om virksomhedernes produktion.
Dette krav har været udsat for kritik fra blandt andet
forskellige arbejdsgiverorganisationer, der har kritiseret, at identiske
arbejdsfunktioner ikke altid medfører samme bidrag.
Hertil kommer, at nogle af branchegrupperne er forholdsvis
små, hvilket indebærer, at blot en enkelt, erstatningsmæssig »dyr« skade kan
medføre en forholdsmæssig stor bidragsstigning i et år.
Der har været store årlige bidragsstigninger i
branchegrupperne. Stigninger på over 100 pct. er forekommet.
Det er udvalgets opfattelse, at stabilitet med hensyn til
bidragsstørrelser i høj grad hænger sammen med branchegruppens størrelse.
Store
branchegrupper er bedre i stand til at absorbere pludselige udsving i
udgifterne
og forandringer i gruppens erhvervsmæssige struktur. Udvalget har derfor
peget
på en model, hvor antallet af branchegrupper reduceres fra 106 til 16.
Udvalgets ønske var, at arbejdsgiverne blev inddelt svarende til deres
konkrete
arbejdsfunktioner. Udvalget måtte dog konkludere, at forudsætninger for at
anvende nye inddelingskriterier ikke er til stede.
Udvalget peger på følgende inddeling:
1)
Landbrug, fiskeri
og råstofudvinding
2)
Industri
3)
Energi og
vandforsyning
4)
Bygge og anlæg
5)
Handel, hotel og
restauration
6)
Transport, post og
tele
7)
Finansiering og
forretningsservice
8)
Offentlige og
personlige tjenester
9)
Uoplyst aktivitet (ikke
relevant for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
Udvalget peger samtidig på, at der skal være mulighed for
en underopdeling af hovedgrupperne, og har foreslået en inddeling på i alt 16
brancheundergrupper.
Udvalget har foreslået en model til underopdeling af de 8
hovedgrupper:
1.
Landbrug, fiskeri
og råstofudvinding
a.
Ingen undergrupper
(fiskerne betaler
et bidrag svarende til hovedgruppens bidrag)
2.
Industri
a.
Ingen undergrupper
3.
Energi og
vandforsyning
a.
Ingen undergrupper
4.
Bygge og anlæg
a.
Elektrikere og VVS
b.
Øvrige i bygge og
anlæg
5.
Handel, hotel og
restauration
a.
Engros- og
detailhandel
b.
Hoteller og
restauranter
c.
Øvrige
6.
Transport, post og
tele
a.
Jernbaner og
skibsfart m.v.
b.
Persontransport samt
post og tele m.v.
7.
Finansiering og
forretningsservice
a.
Ingen undergrupper
8.
Offentlige og
personlige tjenester
a.
Undervisning
b.
Sundhedsvæsen
c.
Sociale
institutioner
d.
Forsvar, politi,
brand og redning
e.
Offentlig
administration
9.
Uoplyst aktivitet
a.
(Ikke relevant for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring)
Ved inddelingen i brancheundergrupper har udvalget lagt
følgende kriterier til grund:
–
Brancheundergrupperne
har en størrelse, der holder bidraget stabilt ved at imødegå det statistisk
set
begrænsede antal erhvervssygdomme
–
Brancheundergrupperne
sammensættes sådan, at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
står i et rimeligt forhold til de udgifter til erhvervssygdomme, der faktuelt
kan henføres til brancheundergrupperne
–
Brancheundergrupperne
har en indre sammenhængskraft, som understøtter den solidariske fordeling af
udgifter i gruppen og den fælles indsats for et bedre arbejdsmiljø gennem en
belønningsordning
2.3.3. Lovforslagets indhold
Regeringen er opmærksom på den kritik, der har været rejst
over de nuværende store årlige udsving i bidragenes størrelse.
Regeringen foreslår derfor at eliminere de store udsving
ved at reducere antallet af branchegrupper. Når antallet af branchegrupper
reduceres, bliver de enkelte grupper større, hvilket indebærer, at enkelte
dyre
skader fordeles på en større kreds af bidragydere. Udsvingene i de årlige
bidrag bliver således mindre.
Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring som hidtil fastsætter reglerne om betaling af bidrag.
Det foreslås, at branchegrupperne fastsættes i loven i
overensstemmelse med forslaget fra AES-udvalget. Dog udgår gruppe 9, da den
ikke er relevant for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det foreslås
videre, at der bliver mulighed for en undergruppering, som foreslået af
udvalget. Undergrupperingen foreslås således baseret på principperne om
brancheundergruppernes
størrelse, rimelige sammenhæng med udgifterne i brancheundergruppen og
brancheundergruppernes indre sammenhængskraft.
Brancheundergrupperne skal som de nuværende branchegrupper
være økonomisk selvbærende
Udvalget har anbefalet i alt 16 brancheundergrupper.
Antallet og sammensætningen af branchegrupperne fastsættes ved
bekendtgørelse,
der udstedes af direktøren for Arbejdsskadestyrelsen efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Det foreslås videre, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring får adgang til at flytte arbejdsgivere fra en
brancheundergruppe til en anden, hvis de har en større tilknytning til denne
brancheundergruppe.
Flytning mellem brancheundergrupper kan for eksempel blive
aktuel, når virksomheden outsourcer produktionen helt eller delvist.
AES-udvalget har i sin rapport beskrevet problemerne, der
opstår i forbindelse med for eksempel outsourcing og branchetilhør. Det
fremgår, at udvalget har peget på følgende elementer som grundlag for et
eventuelt
brancheskift:
–
Virksomhedernes
klassifikation i DB03 systemet sker på grundlag af den økonomiske aktivitet i
Danmark og efter samme principper som den almindelige klassifikation i DB03
(der skal blot ses bort fra den udenlandske produktion). Virksomhederne skal
anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om brancheskift
–
Brancheskift
forudsætter, at virksomheden kan dokumentere ændringen i den økonomiske
aktivitet i Danmark. Dokumentationen kan eksempelvis indbefatte et
aktivitetsbaseret virksomhedsregnskab med revisorpåtegning, eller eksempelvis
Arbejdstilsynets vurdering af den tilbageværende produktion. Virksomhedens
anmodning om brancheskift skal være underskrevet af virksomhedens
ejer/administrerende direktør eller bestyrelse, der personligt hæfter for
oplysningernes rigtighed.
Skift af brancheundergruppe har alene virkning for
fremtiden.
Selv med de større branchegrupper kan det ikke udelukkes,
at der vil være brancher, der bliver nødlidende. Det kan opstå, hvis der er
store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en
branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.
Det foreslås derfor at give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring hjemmel til årligt at opkræve et særligt tillæg til
bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v. i tidligere
anmeldte
skader i sådanne brancher. Det foreslås videre at give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring adgang til at fastsætte regler herom. Det kan for
eksempel ske i den bekendtgørelse om bidragsfastsættelse, som
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal udstede.
AES-udvalget har blandt andet beskrevet følgende model for
en præcisering af, hvornår en branche kan anses for nødlidende:
–
Der skal være tale
om en branche i varig nedgang. Nærmere bestemt skal der være sket en
halvering
af antallet af beskæftigede i branchen indenfor en periode på højst 10 år.
Desuden skal erstatningsudgiften stige ganske betydeligt i samme periode.
–
Branchens udgifter
skal samtidigt påvirke bidraget for den samlede branchegruppe i et sådant
omfang, at det gennemsnitlige bidrag for branchegruppen bliver forøget med
mindst 50 pct.
–
Vurderer
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at branchens udgifter skal udlignes
over alle branchegrupper, kan der kun foretages udligning på den del af
branchens
udgifter, der overstiger den gennemsnitlige udgift pr. beskæftiget i
branchegruppen. Den gennemsnitlige udgift pr. beskæftiget for branchegruppen
fastsættes først, når udgifterne i den omhandlede branche er trukket ud.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 15.
2.4. Overgang fra den nuværende funderede
ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til en ren pay-as-you-go
ordning
2.4.1. Gældende regler
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag en
funderet ordning.
Ved en »
funderet
ordning
« forstås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foretager en
konkret hensættelse for de personer, der bliver tilkendt en løbende ydelse,
når
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den løbende ydelse. Derudover foretager
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring en samlet hensættelse til at dække de
erhvervssygdomme,
som på opgørelsestidspunktet er anmeldt, men hvor personerne endnu ikke er
tilkendt
en erstatning. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afvikler hensættelser
i
takt med udbetalingerne.
Den funderede ordning på erhvervssygdomsområdet blev
indført ved lov nr. 278 af 13. maj 1998 om ændring af lov om forsikring mod
følger af arbejdsskade og lov om forsikringsvirksomhed. Ved samme lov blev
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring oprettet.
I forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet kan det
konstateres, hvorvidt indbetalingerne og investeringsafkastet er
tilstrækkelige
til at dække udbetalingerne og nettostigningen i hensættelserne.
Efter gældende regler skal Finanstilsynet afgive en årlig
beretning til beskæftigelsesministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning baseret på en gennemgang af
den
ansvarshavende aktuars beretning, herunder redegørelsen om hensættelserne i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
2.4.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalgets flertal anbefaler en pay-as-you-go ordning. For
udvalgets flertal er det en afgørende forudsætning for valget, at der ikke er
nogen ændret risiko for de tilskadekomne ved valg af finansieringsmodel.
Ved en »
pay-as-you-go
ordning
« forstås, at de løbende udgifter til erstatning m.v. ved skader
finansieres ved en bidragsopkrævning i de år, hvor udgiften skal betales. Der
afsættes således ikke midler i det år, hvor skaden indtræder, til sikring af
de
fremtidige forpligtelser.
Udvalget anbefaler, at overgangen til en pay-as-you-go
ordning sker for nye skadeanmeldelser fra den 1. januar 2008, idet en sådan
model efter udvalgets opfattelse giver den mest rimelige og retfærdige
opgørelse af arbejdsgivernes udgifter til de gamle skader.
I en pay-as-you-go ordning er der behov for at kunne
opkræve ekstra bidrag ud over de forventede skadeudgifter m.v. På denne
baggrund anbefaler udvalget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fastlægger
en tilstrækkelig pulje til udligning af overskud og underskud som led i
sikringsplanen. Puljen skal have en størrelse, så der altid er tilstrækkelige
midler til at udjævne uforudsete svingninger i forpligtigelserne.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en pay-as-you-go ordning i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for erhvervssygdomme, der anmeldes
den
1. januar 2008 eller senere.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes før 1.
januar 2008. Det samme gælder for pludselige løfteskader, der er anmeldt
efter
lovgivningen før 1. januar 2004, og som finansieres af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Det præciseres endvidere, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
ligeledes skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme, der anmeldes den 1.
januar 2008 eller senere.
Midlerne, der svarer til hensættelserne for
erhvervssygdomssikring anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, skal ikke
afsættes i regnskabet, men opgørelsen skal bidrage til bestyrelsens vurdering
af, hvor stor en del af bidragsindbetalingen, der skubbes ud i fremtiden ved
en
pay-as-you-go ordning. Præciseringen vil blive foretaget i bekendtgørelsen om
årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Derudover foreslås det, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring som følge af indførelse af en pay-as-you-go ordning
opkræver midler til en pulje til udligning af overskud og underskud.
Puljen er en »buffer«, der skal bidrage til at eliminere
uforudsete udsving i de årlige bidrag.
Opdelingen af de samlede hensættelser i hensættelser for
erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og hensættelser for
erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2008 eller senere medfører, at kravet
til indholdet i sikringsplanen præciseres til at omfatte opdelingen af
hensættelserne.
Indførelsen af en pay-as-you-go ordning får endvidere den
konsekvens, at midler svarende til hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt
før 1. januar 2008 fortsat investeres i henhold til de gældende
investeringsregler.
Der foreslås lempeligere investeringsregler for bidrag
opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midler i reservefonden, da disse
bidrag ikke længere skal anvendes til opbygningen af hensættelser.
Det foreslås endelig, at Finanstilsynet kun skal afgive en
årlig beretning til beskæftigelsesministeren.
Kravene til beretningen er uændrede. De to nuværende
beretninger afløses blot af en enkelt.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 14,
og 16-21.
2.5. Udligning af overskud og underskud over
2 år
2.5.1. Gældende ret
Branchegrupperne er økonomiske, lukkede kredsløb. Det
betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke må udligne over-
eller
underskud på tværs af branchegrupperne.
Hertil kommer, at der kun i begrænset omfang må udlignes
over- eller underskud fra år til år. Finanstilsynet pålagde i 2005
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at ændre sikringsplanen, således at
årets under- eller overskud bliver udlignet i det kommende bidragsår.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring havde hidtil udlignet over de 2
følgende bidragsår, idet dette dæmpede udsvingene i bidragenes størrelse.
2.5.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Statistikken over erhvervssygdomsområdet viser et relativt
lille antal erhvervssygdomme. I nogle brancher er der i perioden
2001–2005
under 10 erhvervssygdomme, der førte til erstatning. Det bemærkes i den
forbindelse,
at ca. 200 brancher ikke havde erhvervssygdomme i perioden.
Det begrænsede antal sygdomme og forskelle i anmeldelsesmønsteret
gør de små brancher særligt udsatte for store årlige udsving i bidragenes
størrelse.
Udvalget finder på denne baggrund, at der er behov for et
mere stabilt finansielt grundlag. Samtidig finder udvalget, at der er behov
for
at modificere kravet om, at branchegrupperne er homogene med hensyn til
produktion
og risiko.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Som det er beskrevet under afsnit 2.3.3., foreslås, at det
fremtidige system baseres på 16 brancheundergrupper.
Reduktionen i antallet af brancheundergrupper vil i sig
selv bidrage til at udjævne store bidragssvingninger.
Det foreslås, at de større branchegrupper bliver suppleret
med en adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at udligne
over-
eller underskud i de enkelte brancheundergrupper over 2 følgende bidragsår.
Det foreslås, at der til dette formål opbygges en pulje til
udligning af overskud og underskud i hver brancheundergruppe. Størrelsen af
denne pulje skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de
årlige bidrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udligner allerede i
dag udsving i de årlige bidrag ved opkrævning over de to følgende bidragsår.
Regeringens forslag udmøntes i forslagets § 1, nr. 14
og 15.
2.6. Indførelse af en belønningsordning
2.6.1. Gældende ret
Størrelsen af den enkelte arbejdsgivers bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er i dag alene bestemt af de samlede
udgifter til erstatning m.v. i den branchegruppe, arbejdsgiveren er placeret
i.
Den enkelte arbejdsgivers konkrete bestræbelser for at
forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen bliver derfor ikke afspejlet i
bidragets størrelse.
2.6.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har overvejet spørgsmålet, om en yderligere
bidragsgraduering afhængig af arbejdsmiljøet på virksomheden kan give
arbejdsgiveren et økonomisk incitament til at forbedre arbejdsmiljøet.
Udvalget finder, at der er behov for helt nye tiltag, idet
der ikke er tidligere erfaringer, som belønningsordningen kan trække på. Der
er
brug for at gøre op med det traditionelle syn på belønning, efter hvilket det
er antallet af skader, der afgør, om en virksomhed bliver belønnet eller
straffet.
Udvalget finder, at effektiv forebyggelse handler om at
skabe et godt fremtidigt arbejdsmiljø og ikke om at straffe for fortidens
synder. Derfor anbefaler udvalget en ordning, der belønner den gode indsats
for
arbejdsmiljøet. Udvalget anbefaler ligeledes, at belønningen bliver givet som
en rabat på bidraget, og at rabatten bliver finansieret inden for den enkelte
branchegruppe.
Udvalget anbefaler på denne baggrund, at der indføres en
belønningsordning, der er fremadrettet og ikke baseret på et historisk
skadeforløb.
Det foreslås, at belønningsordningen bliver indført som en
rabatordning, der giver rabat på bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring til de arbejdsgivere, der yder en særlig indsats for
at
forbedre arbejdsmiljøet.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
administrerer ordningen.
Belønningsordningen knyttes til brancheundergrupperne og
belønner de arbejdsgivere inden for brancheundergruppen, der yder en særlig
indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.
De arbejdsgivere i branchegruppen, der ikke opfylder
betingelserne for at opnå rabat, belastes herved med en øget betaling til
bidragsordningen.
Et samlet udvalg har anbefalet en
arbejdsmiljøcertificering, der kan iværksættes umiddelbart i en
belønningsordning.
Endvidere skal der udvikles et dokumentationsgrundlag for et godt
arbejdsmiljø,
der især er velegnet for mindre virksomheder og virksomheder, der ikke ønsker
certificering. Udvalget forudsætter,
at
rabat på grundlag af arbejdsmiljøcertificering og andet
dokumentationsgrundlag
kan gives fra og med lovens ikrafttræden.
Desuden har udvalget anbefalet at afprøve, om virksomheder,
der indgår forpligtende aftaler om konkrete reduktionsmål vedrørende
nedslidning og virksomheder, der styrker den forebyggende arbejdsmiljøindsats
gennem målrettet arbejdsmiljøuddannelse for alle ansatte på virksomheden, bør
opnå rabat på bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Arbejdsmiljøuddannelsen er i Finland gennemført som et heldagskursus for alle
ansatte, men det skal vurderes, om dette er en passende ramme. Udvalget
forudsætter, at
de nævnte
forsøgsordninger kan udvikles indenfor et år fra lovens ikrafttræden, og at
forsøgsordningerne søges finansieret med midler fra Forebyggelsesfonden.
Endvidere
anbefaler udvalget, at der arbejdes videre med at udvikle instrumenter, som
på
sigt kan indgå i en belønningsordning. I dette fremtidige arbejde skal
mulighederne for at lade arbejdsmiljøregnskaber indgå som instrument i
belønningsordningen undersøges.
Den nærmere udvikling af initiativerne
bør ske gennem deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget giver de administrative rammer for en
belønningsordning, idet det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget.
Det foreslås, at rabatten gives til de arbejdsgivere, der
yder en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheden.
Da AES-udvalget ikke har konkretiseret belønningsordningen,
og da der er behov for et yderligere udviklingsarbejde, der kan gøre
belønningsordningen attraktiv for især de mindre virksomheder, foreslås det,
at
der indsættes en bemyndigelse i loven til direktøren for
Arbejdsskadestyrelsen
til efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at
fastsætte
de nærmere regler for belønningsordningen. Det bemærkes, at arbejdsmarkedets
parter indgår i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Bekendtgørelsen skal indeholde regler om kriterierne for at
opnå rabat og om, at rabatten kan opnås ved ansøgning fra de arbejdsgivere,
der
finder, at de er berettigede til rabat.
Rabatten for de enkelte belønningsordninger skal justeres
og fastsættes således, at den udgør et effektivt incitament for forebyggende
aktivitet.
Finansieringen sker inden for lukkede økonomiske kredsløb i
brancheundergrupperne.
Rabatten skal kunne gives som en totalrabat af en vis
størrelse gennem en kombination af et fast kronebeløb og en procentsats. På
denne måde bliver rabatten attraktiv for virksomhederne.
En belønningsordning bør kunne fremme innovation på
arbejdsmiljøområdet, og en belønningsordning bør baseres på stringente krav
til
belønning.
På denne baggrund er der opstillet følgende 6 grundlæggende
principper:
1.
Der skal være tale
om virksomhedsnære aktiviteter
2.
Der skal være tale
om systemer eller proceslignende aktiviteter, som er egnede til at reducere
arbejdsskader generelt
3.
Der skal være tale
om en generelt tilgængelig ordning for alle virksomheder i alle brancher,
uanset størrelse
4.
Ordningen skal
bygge på objektive og præcise kriterier
5.
Der skal være tale
om en enkel og administrerbar ordning
6.
Ordningen skal være
økonomisk neutral, hvilket vil sige, at midlerne til belønningen skaffes ved
overførsel af midler internt i branchegrupperne i form af en rabat på
bidraget.
Den nuværende arbejdsmiljøcertificeringsordning kan således
på kort sigt være udgangspunktet for en belønningsordning. En sammenknytning
af
en belønningsordning med arbejdsmiljøcertificering vil få større effekt som
skadeforebyggende incitament i takt med, at arbejdsmiljøcertificeringen
bliver
mere udbredt.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
14-15.
2.7. Anmeldelse af visse arbejdsbetingede
kræftformer
2.7.1. Gældende ret
Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede og
konstaterede arbejdsbetingede sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Hvis en
læge
eller tandlæge undlader at anmelde en erhvervssygdom, kan pågældende straffes
med en bøde efter arbejdsmiljølovens § 84. Det er Arbejdstilsynet, der
indstiller lægen/tandlægen til en bøde.
2.7.2. Overvejelser
I marts 2005 blev der
offentliggjort en rapport om underanmeldelse af arbejdsbetingede
kræftsygdomme.
Rapporten, der er udarbejdet
af Arbejdsskadestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, konkluderede, at der sker
væsentlig underanmeldelse af lungehindekræft og kirtelcellekræft i næse og
bihuler – to kræftsygdomme, der næsten altid er arbejdsbetingede og
findes hos
personer, der på arbejdet har været udsat for henholdsvis asbest og træstøv.
Kun ca. halvdelen af
tilfældene for de to kræftformer registreret i Cancerregistret anmeldes til
Arbejdsskadestyrelsen.
De manglende anmeldelser betyder, at tilskadekomne
og de efterladte ikke får den erstatning, de er berettigede til efter
arbejdsskadesikringsloven.
2.7.3. Lovforslagets indhold
Regeringen finder det vigtigt, at de skader, der giver ret
til erstatning og godtgørelse efter loven, anmeldes. Det er derfor vigtigt,
at
de gældende anmeldelsesregler understøttes af andre tiltag, der kan sikre, at
skaderne anmeldes.
Arbejdsskadestyrelsen har gennemført en meget målrettet og
omfattende informationsindsats for at øge lægernes opmærksomhed på, at de
skal
anmelde erhvervsbetingede kræftsygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Der
skønnes
dog fortsat at være erstatningsberettigende tilfælde, der ikke anmeldes.
Skønnet beror på, at der er en forskel på antallet af kræftlidelser, som
anmeldes til Sundhedsstyrelsen henholdsvis Arbejdsskadestyrelsen. Forslaget
om,
at Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af kræftlidelser,
der
tilgår Sundhedsstyrelsen, er således en overbygning på de almindelige regler
om
anmeldelse af sygdomme og sikrer anmeldelse af sager, der ikke anmeldes efter
de almindelige anmeldelsesregler. Samtidig sikrer forslaget, at sagerne
hastebehandles efter den særlige praksis, der er etableret i
Arbejdsskadestyrelsen for denne type af sager. Herved elimineres risikoen
for,
at tilskadekomne mister retten til erstatning i levende live.
Der findes ikke at være et alternativ til forslaget for at
sikre anmeldelse af de sager, der ikke anmeldes efter de almindelige
anmeldelsesregler.
Det foreslås at løse problemet med underanmeldelse af
erhvervsbetingede kræftlidelser ved, at Arbejdsskadestyrelsen automatisk
underrettes, når Sundhedsstyrelsen modtager anmeldelse om sådanne lidelser
fra
lægerne.
For at sikre kvaliteten af de underretninger, som
Arbejdsskadestyrelsen modtager, foreslås, at Sundhedsstyrelsen underretter
Arbejdsskadestyrelsen på baggrund af oplysninger fra det eksisterende
Landspatientregister og den eksisterende Patobank (Registrer over
landsdækkende
Patologi).
Landspatientregisteret og Patobanken er administrative
registre, der blandt andet anvendes til at tilrettelægge arbejdet på de
enkelte
sygehusafdelinger.
Der forudsættes oprettet et nyt register med udgangspunkt i
register over Landsdækkende Patologi og Landspatientregisteret til formålet.
Ved at anvende data fra de 2 foreslåede registre sikres på den ene side, at
Arbejdsskadestyrelsen underrettes om de rette diagnoser m.v., og på den anden
side, at personer i Landspatientregisteret har fået verificeret diagnosen.
Den underretning Arbejdsskadestyrelsen modtager, vil kun
indeholde de oplysninger, der gør det muligt for styrelsen at oprette en sag.
Det vil sige oplysning om personnummer og diagnose. Data indsamlet i det nye
register vil være indsamlet med det formål at oprette en sag i
Arbejdsskadestyrelsen.
Når Arbejdsskadestyrelsen modtager underretning om
personer med de rette diagnoser og den rette patologiske vævsprøve, retter
styrelsen henvendelse til tilskadekomne for at få oplyst, om denne ønsker
sagen behandlet som en mulig arbejdsskade. Dette sikrer, at der ikke er
tilskadekomne,
der mister deres ret til erstatning i levende live, da Arbejdsskadestyrelsen
har tilrettelagt en særlig hurtig behandling af disse sager.
Arbejdsskadestyrelsen
indhenter herefter oplysninger om blandt andet den arbejdsmæssige
eksponering,
som kan forårsage de oven for nævnte kræftsygdomme. Arbejdsskadestyrelsen
træffer herefter afgørelse om anerkendelse og eventuel erstatning m.v.
En tilsvarende model eksisterer i Norge, der har gode
erfaringer med modellen.
Der er ikke tilsigtet en fravigelse af persondatalovens
regler. Det indebærer blandt andet, at Arbejdsskadestyrelsen alene vil blive
underrettet om de oplysninger, der er nødvendige, for at
Arbejdsskadestyrelsen
kan rette henvendelse til pågældende, der skal oplyse, om sagen ønskes
behandlet
med henblik på eventuel erstatning og godtgørelse.
Det er vurderingen, at underretningen er inden for rammerne
af reglen i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, da det sikrer tilskadekomnes
krav på erstatning. Der henses i denne forbindelse også til, at der for de
kræftformer,
der tænkes omfattet af indberetningsordningen, gælder helt særlige forhold,
herunder tidsfaktoren, og at det derfor anses for helt nødvendigt at indføre
en
direkte underretningsordning som foreslået.
Det skal ikke videregives oplysninger fra registre, som
alene er oprettet med henblik på forskning og statistik. Behandlingen af
personoplysningerne vil ske inden for rammerne af både persondataloven og
databeskyttelsesdirektivet.
Det gælder for eksempel reglerne i persondatalovens kapitel
8 om oplysningspligt over for de registrerede og sikkerhedsreglerne i kapitel
11.
Der skal efter persondatalovens § 57
indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser,
cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for
beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr. 8.
2.8. Betaling for udgifter til sagsoplysning
i skadesager
2.8.1. Gældende ret
Arbejdsgiverne finansierer udgifter efter
arbejdsskadesikringsloven. Det gælder både udgifter til erstatning efter
loven
og udgifter til administration af loven. Arbejdsgiverne betaler præmie til et
forsikringsselskab, for så vidt angår ulykker, og bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, for så vidt angår erhvervssygdomme.
Forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler herefter udgifterne til erstatning m.v. til
tilskadekomne og efterladte og til administration af loven.
Administrationen af loven finansieres ved, at
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler et
fast beløb til Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen pr. sag.
Hertil kommer udgifter i konkrete sager til sagsoplysning.
Det drejer sig blandt andet om udgifter til lægeerklæringer,
speciallægeerklæringer og andre udgifter til dokumentation i konkrete sager.
Disse udgifter skal ligeledes betales af forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Størrelsen af udgifterne til sagsoplysning er forskellig
fra sag til sag og kan ikke indregnes i betalingen for administration af
sager
efter loven, jf. lovens § 59.
2.8.2. Overvejelser
Rækkevidden af denne bestemmelse har på grund af
formuleringen givet anledning til tvivl i enkelte sager.
Det har betydet, at Arbejdsskadestyrelsen ikke i alle sager
har kunnet få dækket udgifterne til konkrete sagsoplysninger hos pågældende
forsikringsselskab eller hos Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
I stedet er udgiften afholdt af Arbejdsskadestyrelsen.
Ud over udgifter til lægeerklæringer, herunder
speciallægeerklæringer, obduktionserklæringer og udtalelser og dokumentation,
herunder til nødvendige revisionsopgørelser, kan der for eksempel blive tale
om
betaling af udgifter til tolkning, til Arbejdsskadestyrelsens rejseinspektør
efter § 37, stk. 1, og udgifter til Kammeradvokaten i forbindelse
med
indenretligt forhør.
2.8.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at præcisere bestemmelsen, således at det
tydeligt fremgår, at forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring betaler
alle
udgifter til
sagsoplysning
i den
konkrete sag, uanset arten af udgiften.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
9.
2.9. Videregivelse af oplysninger til andre
myndigheder
2.9.1. Gældende ret
Ved behandlingen af konkrete sager kan
Arbejdsskadestyrelsen videregive oplysninger til andre myndigheder efter
reglerne i forvaltningsloven.
Efter forvaltningsloven kan oplysninger om privatpersoners
rent private forhold videregives, når
1)
der er givet
samtykke til, at oplysningen kan videregives
2)
det følger af lov
eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives
3)
videregivelsen sker
til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger
hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet
til den, oplysninger angår, eller
4)
videregivelsen er
et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed
kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver
Ved lov nr. 304 af 2. maj 2005 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.fl. love (bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser
m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig
beskæftigelsesindsats m.v.) blev der på beskæftigelsesministerens område
gennemført
ændringer som led i regeringens indsats mod sort og illegalt arbejde og
misbrug
af sociale ydelser m.v. Indsatsen er videre udmøntet i ændringer på
skatteministerens område.
Forslaget indebærer, at arbejdsskadesikringsloven
understøtter disse initiativer.
2.9.2. Overvejelser
Under behandlingen af arbejdsskadesager forekommer det
undertiden, at Arbejdsskadestyrelsen konstaterer, at skaden er indtrådt under
»
sort arbejde.«
Tilsvarende kan Arbejdsskadestyrelsen under behandlingen af
arbejdsskadesagerne undertiden konstatere, at tilskadekomne uberettiget har
modtaget dagpenge eller andre sociale ydelser samtidig med arbejdet.
Der er dog tale om få sager.
Regeringen ønsker fortsat at sikre et godt arbejdsmarked,
hvor alle kan arbejde og konkurrere på lige vilkår. Arbejdstagerne skal kunne
forsørge sig selv ved reelt arbejde, og lovlydige virksomheder skal sikres
mod
unfair konkurrence fra virksomheder, der benytter sort og illegal
arbejdskraft.
2.9.3. Lovforslagets indhold
Regeringen finder det uacceptabelt, at der er misbrug af
dagpenge og sociale ydelser. Ulovligheder skal have en konsekvens.
De tiltag, der er gennemført ved ovennævnte lov, foreslås
nu suppleret med en adgang for Arbejdsskadestyrelsen til at videregive
oplysninger om enkeltpersoners private forhold til andre myndigheder, når det
må anses for nødvendigt af hensyn til pågældende myndigheds
kontrolbeføjelser.
Adgangen for Arbejdsskadestyrelsen til at videregive
oplysningerne kan for eksempel blive aktuel, når styrelsen til brug for
fastsættelse af den årsløn, der skal anvendes til beregning af erstatning for
tab af erhvervsevne og tab af forsørger, konstaterer, eller det med høj grad
af
sikkerhed må antages, at skaden er indtrådt under udførelse af »
sort arbejde.« Det er således ikke
tilstrækkeligt, at der blot er mistanke om »
sort
arbejde.«
Det bemærkes, at tilskadekomne (og efterladte) har ret til
erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, uanset der er tale
om sort arbejde. Erstatningen for tab af erhvervsevne vil dog afhænge af den
dokumenterede arbejdsindtægt.
Forslaget indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen på eget
initiativ kan videregive oplysninger til Arbejdsdirektoratet, told- og
skatteforvaltningen
og kommunerne i kontroløjemed.
Videregivelse af oplysninger vil kun ske, når det er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse
med
udbetaling af ydelser eller korrekt beregning af skat.
Forslagene fraviger persondatalovens § 8, stk. 3, da
arbejdsskadesikringsloven er en del af det sociale område, men forslaget er
inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet (95/46/EF af 24. oktober
1995).
Persondataloven er i vidt omfang en implementering af
databeskyttelsesdirektivet. Lovens § 8, stk. 3, er imidlertid ikke
direktivbestemt.
Af persondatalovens § 2, stk. 1, følger, at regler om
behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den
registrerede
en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Ifølge
persondatalovens forarbejder følger det omvendt af bestemmelsen, at
persondataloven
finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden
lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog
ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke
strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.
Af forarbejderne til persondataloven fremgår endvidere, at
såfremt der er tale om
»nye
særlovsbestemmelser«
– det vil sige om særlovsbestemmelser, der træder i
kraft efter ikrafttrædelsen af persondataloven – bør der i forslaget til
særloven eller i bemærkningerne hertil udtrykkeligt tages stilling til, om
den
registrerede skal have en dårligere retsstilling end den, der er fastsat i
persondataloven.
Den foreslåede bestemmelse giver de pågældende en dårligere
retsstilling for de registrerede end efter persondataloven. Som det fremgår
ovenfor finder regeringen det uacceptabelt, at der er misbrug af dagpenge og
sociale ydelser. Der er således vægtige samfundsmæssige hensyn, der taler for
at indføre en regel om videregivelse. Området for den foreslåede bestemmelse
er
begrænset til situationer, hvor Arbejdsskadestyrelsen konstaterer eller det
med
høj grad af sikkerhed må antages, at der er tale om
»sort arbejde«
eller misbrug af sociale ydelser.
Arbejdsskadestyrelsen kan derfor ikke videregive oplysninger, når der blot er
tale om mistanke om misbrug m.v.
Forslaget er en del af regeringens samlede indsats mod sort
og illegalt arbejde samt misbrug af sociale ydelser.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
10.
2.10. Udvidelse af Arbejdsskadestyrelsens og
kommunernes adgang til at udveksle oplysninger i arbejdsskadesager og i sager
om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension
2.10.1. Gældende ret
Ved lov nr. 396 af 1. juni 2005 blev der indført hjemmel i
både arbejdsskadesikringsloven og i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område til, at Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan udveksle
oplysninger om
oprettelse
af
arbejdsskadesager og sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension.
Herefter har kommunerne hjemmel til at give oplysninger i
kommunernes Sags- og Advissystem til brug for Arbejdsskadestyrelsen om, at
der
er rejst en sag om sygedagpenge, revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Sags- og Advissystemet er et lukket system, og oplysningerne er kun
anvendelige
for den kommune, der har oprettet en sag, og for Arbejdsskadestyrelsen.
Tilsvarende har Arbejdsskadestyrelsen hjemmel til at give
oplysninger i styrelsens journalsystem til brug for tilskadekomnes
bopælskommune om, at der er oprettet en sag efter arbejdsskadesikringsloven.
Styrelsens journalsystem er ligeledes et lukket system, hvor oplysningerne
kun
er anvendelige for Arbejdsskadestyrelsen og tilskadekomnes bopælskommune.
Formålet med automatiske meddelelser om oprettelse af sager
er, at myndighederne efterfølgende mere målrettet og på det rigtige tidspunkt
i
forløbet kan indhente oplysninger hos hinanden til brug for sagsbehandlingen.
Dette sikrer kvaliteten i myndighedernes sagsbehandling, og samtidig
nedsættes
sagsbehandlingstiden til gavn for borgerne. En mere målrettet og hurtigere
sagsbehandling medfører, at borgeren får et bedre overblik over forløbet. Det
vil kunne medvirke til, at borgeren hurtigere vender tilbage til
arbejdsmarkedet.
2.10.2. Overvejelser
I forbindelse med udmøntningen af adviseringsprojektet er
der kommet et ønske fra kommunerne om, at bestemmelsen udvides, så det også
er
muligt, at Arbejdsskadestyrelsen kan advisere kommunerne, når styrelsen skal
indhente oplysninger (for eksempel lægeerklæring), og kommunerne kan advisere
Arbejdsskadestyrelsen,
når de indhenter oplysninger (for eksempel lægeerklæring).
Genbrug af lægelige oplysninger vil give en række fordele.
Ud over den økonomiske besparelse giver det en tidsmæssig besparelse, idet
tilskadekomne
kun skal undersøges en gang.
Tidligere undersøgelser har vist, at Arbejdsskadestyrelsen
ikke i samme udstrækning kan anvende kommunernes erklæringer, da kommunerne i
mindre grad indhenter speciallægeerklæringer og i stedet anvender
lægeerklæringer, som ikke er brugbare for Arbejdsskadestyrelsen. Imidlertid
vil
muligheden for kommunernes genbrug af Arbejdsskadestyrelsens erklæringer have
en gavnlig effekt på sagsbehandlingstiden, idet kommunen ved brug af
Arbejdsskadestyrelsens
erklæringer hurtigere kan afklare tilskadekomnes sociale situation, end hvis
kommunerne selv skal indhente erklæring.
2.10.3. Lovforslagets indhold
Regeringen ønsker fortsat at støtte udviklingen i
samarbejdet mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at
effektivisere behandlingen af sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob,
førtidspension og arbejdsskade. Sagsbehandlingstiden vil i disse sager kunne
nedbringes til gavn for tilskadekomne og samfundet.
Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til gensidig
underretning i sager om arbejdsskade, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og
førtidspension, når sagerne
oprettes,
udvides til også at omfatte udveksling af oplysninger, når myndighederne
indhenter
oplysninger, og når
myndighederne
træffer afgørelse.
Forslaget er begrænset til sagsoplysninger, som
dokumenterer tilskadekomnes arbejdsevne, herunder helbredsmæssige oplysninger
med henblik på at vurdere arbejdsevnen.
Der vil således ikke blive udvekslet oplysninger om
indhentelse af sagsoplysninger herudover eller om andre afgørelser vedrørende
de pågældende.
Forslaget giver – som den eksisterende hjemmel – alene
hjemmel til, at der uden tilskadekomnes/borgerens samtykke sendes meddelelse
om, at myndigheden vedrørende en bestemt person indhenter en bestemt
oplysning
eller træffer afgørelse.
Det elektroniske advis gemmes kun hos modtagermyndigheden,
hvis denne myndighed allerede har oprettet en af de nævnte sager. Det
elektroniske advis vil således kun blive gemt, hvis begge myndigheder har en
relevant
sag.
Udveksling af oplysning, når der indhentes sagsoplysninger
og træffes afgørelse, vil på samme måde som den gældende hjemmel til at
udveksle oplysninger om oprettelse af sager ske under iagttagelse af reglerne
i
lov om behandling af personoplysninger.
Forslaget giver ikke hjemmel til, at Arbejdsskadestyrelsen
og kommunen kan udveksle andre oplysninger uden samtykke fra den, oplysningen
vedrører.
Når det elektronisk advis modtages, afgør modtagermyndigheden,
om selve oplysningen er nødvendig for behandlingen af sagen hos
modtagermyndigheden, og tager dermed stilling til, om selve oplysningen eller
afgørelsen skal indhentes.
Udveksling af selve sagsoplysningen (for eksempel en
lægeerklæring) eller afgørelsen, når den foreligger, kræver fortsat samtykke
fra den, oplysningen vedrører.
Forslaget indebærer en tilsvarende ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Forslaget er i overensstemmelse med reglerne i
persondataloven.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
12, og § 2, nr. 1.
2.11. Indførelse af en adgang for
forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret
2.11.1. Gældende ret
Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige
love (konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister) er der
blandt andet gennemført ændringer i arbejdsskadesikringsloven.
Lovændringen trådte i kraft den 1. juni 2006 og indebærer blandt
andet, at der i arbejdsskadesikringsloven er indsat en ny § 56a,
hvorefter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring – til brug for administrationen
af
arbejdsskadesikringsloven – kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har adgang til oplysninger,
som er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos
sikringspligtige arbejdsgivere og udbetaling af ydelser til tilskadekomne.
Der
kan herunder ske samkøring og sammenstilling af oplysninger til brug for
kontrol af beskæftigelses- og indkomstoplysninger i forbindelse hermed.
2.11.2. Overvejelser
De hensyn, som ligger til grund for at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring terminaladgang til data i
Indkomstregisteret,
gælder tilsvarende for arbejdsskadeforsikringsselskaberne.
Et arbejdsskadeforsikringsselskab skal således vurdere og
prisfastsætte den risiko, som den enkelte arbejdsgiver repræsenterer, for så
vidt angår arbejdsulykker.
Det er derfor af betydning, at
arbejdsskadeforsikringsselskabet har så pålidelige oplysninger om
beskæftigelse
som muligt med hensyn til antal ansatte, hos forsikringstageren
(arbejdsgiveren) og branche.
Et mere pålideligt datagrundlag vil også være til fordel
for forsikringstagerne (arbejdsgiverne) på grund af det deraf følgende,
mindre
behov for sikkerhedstillæg til præmien. Herved sikres tillige, at
arbejdsgiverne ikke betaler for høj præmie til arbejdsulykkesforsikringen i
forhold til deres risiko.
Det er derfor af flere grunde ønskeligt, at
arbejdsskadeforsikringsselskaberne også opnår terminaladgang til
Indkomstregisteret.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring dækker risiciene
ved erhvervssygdomme, medens arbejdsskadeforsikringsselskaberne dækker
risiciene ved arbejdsulykker.
Der er ikke forhold, som begrunder, at det
oplysningsgrundlag, arbejdsulykkesforsikringen skal drives på, skal være
anderledes og ringere end det, som gælder for erhvervssygdomssikringen.
Forsikring & Pension har anmodet om, at også
arbejdsskadeforsikringsselskaberne får adgang til Indkomstregisteret.
2.11.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås at give arbejdsskadeforsikringsselskaberne
adgang til visse oplysninger i Indkomstregisteret.
Der er ikke i forbindelse med terminaladgangen til
Indkomstregisteret tilsigtet nogen fravigelse af reglerne i lov om behandling
af personoplysninger. Forsikringsselskaberne vil derfor alene få adgang til
oplysninger i Indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering
er nødvendigt og sagligt. Herunder skal adgangen teknisk begrænses til de
oplysninger, det er nødvendigt for forsikringsselskaberne at få adgang til.
Da adgangen kun omfatter oplysninger om antallet af ansatte
hos de arbejdsgivere, der allerede er kunder hos det forsikringsselskab, der
anmoder om oplysningerne, vurderes adgangen til oplysningerne ikke at være i
strid med persondatalovens regler, herunder § 5 om saglighed og
proportionalitet.
Regeringens forslag udmøntes i lovforslagets § 1, nr.
13.
3. Økonomiske bemærkninger
Forslaget består af flere elementer. Samlet set skønnes
det, at forslagene fra arbejdsskadeudvalget medfører en årlig merudgift på
365,1 millioner kr. Det bemærkes at lov nr. 1587 af 20. december 2006
(Gradvis
forhøjelse af folkepensions-alderen til 67 år. mv.) betyder, at merudgifterne
som følge af forslagene yderligere øges med ca. 151,1 mio. kr. Det vil sige i
alt 516,2 mio. kr.
I denne merudgift indgår tillige de økonomiske konsekvenser
af de øvrige ændringer i lovforslaget, bortset fra de økonomiske konsekvenser
af forslagene, der følger op på anbefalingerne fra AES-udvalget.
Der er ved beregningerne taget højde for
arbejdsskadereformens konsekvenser på grundlag af Arbejdsskadestyrelsens
vurdering af de økonomiske konsekvenser af arbejdsskadereformen.
Ud over den årlige merudgift er der i 2007 en engangsudgift
på 1,0 million kr. til udvikling af IT hos Sundhedsstyrelsen og
Arbejdsskadestyrelsen.
Udgifterne fordeler sig med en merudgift på 402,0 millioner
kr. til de private arbejdsgivere, en merudgift på 71,5 millioner kr. til
kommunerne, en merudgift på 21,8 millioner kr. til regionerne og en merudgift
til staten på 21,5 millioner kr.
Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil flere af
elementerne generere et øget skatteprovenu. Desuden vil de løbende
erstatninger
indgå i reguleringen af de offentlige ydelser. Det skønnes, at det øgede
skatteprovenu
og mindreudgiften til offentlige ydelser tilsammen vil blive ca. 40 millioner
kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca. 20 år).
Det skal understreges, at skønnene er forbundet med
betydelig usikkerhed.
Særligt vedrørende forslagene, der følger op på
anbefalingerne fra AES-udvalget bemærkes:
Forslaget vedrørende reformering af bidragsopkrævningen
m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-sikring kan medføre en omfordeling af
udgifterne mellem de enkelte brancher, for så vidt angår de udgifter, som
vedrører erhvervssygdomsområdet. Desuden vil overgangen til »pay-as-you-go
ordningen« på erhvervs-sygdomsområdet betyde, at udgifterne for disse sager
vil
blive forskudt over tid.
Det skønnes, at mindreudgiften i begyndelsen vil være ca.
1,4 milliarder kr. Mindreudgiften er størst i starten og vil gradvist aftage
under hensyntagen til væksten i erstatningsudgiften for de omfattede
erhvervssygdomme.
3.1. Økonomiske bemærkninger for det
offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil medføre en årlig medudgift
for det offentlige på 114,7 mio. kr. inkl. merudgiften som følge af
krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne.
Forslagene som følge af AES-udvalget betyder en
mindreudgift det første år på ca. 399 mio. kr. Mindreudgiften aftager
gradvis.
Desuden vil der det første år være en merudgift på 1 mio.
kr. til udvikling af IT hos Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
3.1.1. Justering af principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne
Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne ændres, så den
tilskadekomne efter skat i princippet får det samme udbetalt, uanset om
vedkommende modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som en
løbende
ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager grundlagsrenten, dødelighed og
beskatning af løbende ydelse.
Beregningerne til brug for ændringerne i
kapitaliseringsfaktorerne er baseret på de
kapitalerstatninger/kapitaliseringer,
der er truffet afgørelser om i perioden 2000–2006 omregnet til
reformniveau.
Det skønnes, at merudgifterne for det offentlige ved at
ændre principperne bag kapitaliseringsfaktorerne er ca. 42,4 millioner kr.,
og
at overgangen til månedlige spring vil medføre en besparelse på 10,4
millioner kr. Det vil sige en samlet merudgift på 32,0 millioner kr.
Hertil kommer merudgift på 43,1 mio. kr. som følge af
krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne
3.1.2 Indførelse af regler om udbetaling af
løbende erstatning for tab af erhvervsevne indtil der kan fastsættes en
kapitalerstatning
Der kompenseres i dag ikke for det tab af erhvervsevne,
tilskadekomne har haft i perioden før afgørelsestidspunktet, når sagen
sluttes
med en kapitalerstatning. Med forslaget bliver det muligt at tilkende løbende
erstatning i den periode, der går fra tabet af erhvervsevne opstår, og til
afgørelsestidspunktet. De løbende erstatninger udbetales som et
skattepligtigt tilgodehavende.
Det skønnes, at det drejer sig om ca. 2.000 sager om året
for offentlig og private, hvor den tilskadekomne efter lovændringen vil få
tilkendt en løbende ydelse i en periode forud for kapitalerstatningen. Det
skønnes, at tilskadekomne i gennemsnit vil blive tilkendt løbende ydelser for
en periode på 13-14 måneder.
Det skønnes, at forslaget medfører en merudgift på 18,0
millioner kr. for det offentlige
Da løbende erstatning er skattepligtig, vil den samlede
(offentlige + private) merudgift på de 51,4 millioner kr. generere et øget
skatteprovenu, og de løbende erstatninger indgår ligeledes i reguleringen af
de
sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet og besparelsen på sociale
ydelser vil være ca. 20 millioner kr., når forslaget er fuldt indfaset (ca.
10
år).
Beregningerne er baseret på afgørelser truffet i perioden
2000-2005.
3.1.3 Justering af reglerne om dispensation
for anmeldefristen
Det skønnes, at ændringen af reglerne for dispensation af
for sent anmeldte skader vil medføre, at der tilkendes erstatning i 200-250
flere sager om året. Det skønnes, at det vil medføre en merudgift på 21,0
millioner
kr. for det offentlige.
Da en del af erstatningsudbetalingerne vil blive tilkendt
som løbende erstatninger, vil der genereres et skatteprovenu. Desuden vil de
løbende ydelser indgå i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre
en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet
og
besparelsen tilsammen vil blive på 10 millioner kr., når forslaget er fuldt
indfaset (ca. 20 år).
Ændringen af reglerne for dispensation af for sent anmeldte
gælder for arbejdsulykker indtrådt og erhvervssygdomme anmeldt efter
ikrafttrædelsen. Derfor vil der være en indfasningsperiode på ca. 5 år for de
udgifter, der vedrører selvforsikrede. Beregningerne er foretaget på baggrund
af ulykker anmeldt i perioden 1999-2004.
3.1.4. Automatisk underretning til
Arbejdsskadestyrelsen af visse kræftformer
At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af
enhver arbejdsbetinget kræftlidelse skønnes at medføre ca. 60 flere
anerkendelser om året.
Det skønnes, at ændringen hovedsageligt vedrører private
arbejdsgivere, idet det er inden for disse brancher, at disse lidelser
anmeldes.
En del af erstatningsudgifterne vil blive tilkendt som
løbende erstatninger. Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil det
generere et øget skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse
for de sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i reguleringen af
disse. Det skønnes, at det øgede skatteprovenu og besparelsen på sociale
ydelser tilsammen udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset (ca.
20
år).
Det skønnes, at de administrative omkostninger for
Sundhedsstyrelsen beløber sig til 0,6 millioner kr.
årligt samt en engangsudgift på 0,9 millioner
kr.
til udviklingsarbejde, herunder IT.
Det forventes, at beløbene finansieres via Arbejdsskadestyrelsen
administrationsbidrag. Arbejdsskadestyrelsen skal anvende ca. 100.000 kr. til
udvikling af IT, så styrelsen kan modtage oplysningerne fra
Sundhedsstyrelsen.
Dertil kommer, at der skal behandles ca. 70 sager mere om året.
3.1.5. Præciseringen af, at
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
alle
udgifter til sagsoplysning i konkrete sager,
kan
betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har været afholdt over
Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes til forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal
betydning.
3.1.6 Økonomiske bemærkninger til forslagene
fra AES-udvalget
En pay-as-you-go ordning vil i en overgangsperiode være
billigere for arbejdsgiverne end en reservehensættelsesordning. For de
tilskadekomne er der ingen ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden
for
deres erstatninger.
Overgangen til pay-as-you-go skønnes at medføre en
besparelse for det offentlige i starten af perioden på 0,4 milliarder kr.
Besparelsen vil gradvist aftage over en periode afhængig af udviklingen i
erstatningsudgifterne for de omfattede erhvervssygdomme.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med prognosen. Det
har historisk været således, at blandt andet flere højesteretsdomme,
kendelser
fra Ankestyrelsen og store udsving i antal behandlede sager i
Arbejdsskadestyrelsen
har medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur ikke
muligt
at tage højde for sådanne forhold i forbindelse med prognosen.
3.2.
Administrative konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vedrørende nye kapitaliseringsfaktorer medfører,
at Arbejdsskadestyrelsen hvert år i oktober måned skal udarbejde nye
kapitaliseringsfaktorer for det kommende år.
Kommunerne skal underrettes i de sager, hvor den
tilskadekomne har modtaget en social ydelse for samme periode, hvor der
tilkendes en løbende erstatning forud for en kapitalafgørelse. Det skyldes,
at
kommunen kan kræve regres.
Den automatiske underretning om arbejdsrelaterede
kræftlidelser til Arbejdsskadestyrelsen medfører et udviklingsarbejde for
Sundhedsstyrelsen. Det skønnes, at der i fremtiden skal anvendes ½ årsværk
til
denne opgave. Det skønnes, at udviklingsarbejdet vil medføre en engangsudgift
på 0,9 millioner kr., og at det årligt vil betyde merudgifter til drift m.v.
svarende til 0,6 millioner kr.
For Arbejdsskadestyrelsen betyder ændringen, at der skal
behandles ca. 70 sager mere om året. Denne udgift dækkes af
administrationsbidraget for disse sager. Dertil kommer en engangsudgift på
100.000 kr. til dækning af IT-udvikling, så Arbejdsskadestyrelsen kan modtage
oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
3.3. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslagene fra arbejdsskadeudvalget forventes at medføre en
merudgift for erhvervslivet på 402,0 millioner kr. (inkl. merudgiften til
krydseffekten) Forslagene fra AES-udvalget forventes at medføre en besparelse
på 1 milliard kr., som gradvist aftrappes over en årrække.
3.3.1. Justering af principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne
Forslaget om justering af principperne for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorer og overgangen til månedlige spring skønnes at medføre
en merudgift på 137,4 millioner kr. Årsagen til merudgiften er, at de nye
kapitaliseringsfaktorer
omfordeler erstatningen mellem de yngre og de ældre tilskadekomne. De private
arbejdsgivere har relativt flere af de yngre ansatte, og
erstatningsudgifterne
til denne gruppe stiger, mens erstatningsudgifterne til de ældre
tilskadekomne
falder.
Hertil kommer en merudgift på 108,0 mio. kr. som følge af
krydseffekten mellem forhøjelsen af folkepensionsalderen og ændring af
kapitaliseringsfaktorerne.
3.3.2 Indførelse af regler om udbetaling af
løbende erstatning for tab af erhvervsevne, indtil der fastsættes en
kapitalerstatning
Det skønnes, at forslaget om at udbetale løbende
erstatning, fra tabet af erhvervsevne konstateres, til der træffes afgørelse
om
kapitalafgørelser, vil medføre en merudgift på 33,4 millioner kr.
3.3.3 Justering af reglerne om dispensation
for anmeldefristen
Det skønnes, at ændring af reglerne vedrørende dispensation
for den 1-årige anmeldefrist vil betyde en merudgift for erhvervslivet på ca.
46,6 millioner kr.
3.3.4. Automatisk underretning af visse
kræftformer
Det skønnes, at automatisk underretning om alle de
arbejdsrelaterede kræftanmeldelser vil medføre, at der anerkendes ca. 60
sager
yderligere om året. Det vurderes at medføre en merudgift for erhvervslivet på
76,6 millioner kr., da kræftanmeldelserne hovedsageligt vil komme fra deres
brancher.
3.3.5. Hjemmel til videregivelse af
oplysninger fra konkrete skadesager til andre myndigheder
Forslaget berører ikke tilskadekomnes eller efterladtes
ret til erstatning og godtgørelse efter loven. Forslaget vil derfor som
udgangspunkt ikke have økonomiske konsekvenser for arbejdsskadesikringsloven.
I
det omfang, forslaget indebærer, at skader ikke anmeldes, vil der blive tale
om
en mindre besparelse. Det er ikke muligt at opgøre denne mindreudgift.
3.3.6 Indførelse af en pay-as-you-go ordning
Der vil blive en lettelse for de private arbejdsgivere på
ca. 1 milliard kr., jf. de økonomiske bemærkninger i en overgangsperiode.
Lettelsen vil gradvist aftage over en årrække afhængig af udviklingen i
skadesudgifterne for de omfattede skader. Lettelsen vil være størst i starten
af overgangsperioden.
3.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om at indføre en frivillig belønningsordning for
alle arbejdsgivere vil betyde minimale administrative udgifter i forbindelse
med indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forsikringsselskabernes mulighed for at få terminaladgang
til oplysninger i Indkomstregisteret vil medføre en administrativ lettelse
for
forsikringsselskaberne.
Forslaget har ellers ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Centeret vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative
konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver
forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
3.5. Samlede økonomiske bemærkninger.
3.5.1. Justering af principperne for
fastsættelse af kapitaliseringsfaktorerne
Principperne bag kapitaliseringsfaktorerne ændres, så den
tilskadekomne efter skat i princippet får det samme udbetalt, uanset om
vedkommende modtager erstatningen som en kapitalerstatning eller som en
løbende
ydelse. Kapitaliseringsfaktorerne inddrager grundlagsrenten, dødelighed og
beskatning af løbende ydelse.
Det skønnes, at merudgifterne ved at ændre principperne bag
kapitaliseringsfaktorerne er ca. 224,3 millioner kr., og at overgangen til
månedlige spring vil medføre en besparelse på 54,8 millioner kr. Det vil sige
en samlet merudgift på 169,5 millioner kr.
Da ændringen af principperne bag kapitaliseringsfaktorerne
medfører en omfordeling mellem yngre og ældre tilskadekomne, vil det betyde,
at
nogle forsikringsselskaber vil opleve en merudgift, mens andre vil opleve en
besparelse. De forsikringsselskaber, som har relativt mange ældre blandt
modtagere af kapitalerstatning, vil opleve et fald i deres udgifter, mens de
forsikringsselskaber, som har relativt mange yngre blandt modtagere af
kapitalerstatning, vil opleve en stigning i udgifterne. Det skønnes, at
udgifterne fordeler sig med en merudgift på 167,3 millioner kr. på
ulykkesområdet og en merudgift på 2,2 millioner kr. på
erhvervssygdomsområdet.
Lov nr. 1587 af 20. december 2006 om forhøjelse af
folkepensionsalderen med 2 år indebærer, at ændringen af
kapitaliseringsfaktorerne koster yderligere 151,1 mio. kr.
Årsagen til denne ekstra udgift er de yderligere
2 år vil betyde en større udgift for de yngre årgange, når grundlagsrenten er
lav.
Det skønnes, at ca. 42,5 mio. kr. kan henføres til
erhvervssygdomsområdet og 108,6 mio. kr. til ulykkesområdet.
3.5.2 Indførelse af regler om udbetaling af løbende
erstatning for tab af erhvervsevne indtil der kan fastsættes en
kapitalerstatning
Det skønnes, at forslaget medfører en merudgift på 51,4
millioner kr. Merudgifterne fordeler sig med 37 millioner kr. på
ulykkeområdet
og 14,4 millioner kr. til erhvervssygdomsområdet.
3.5.3 Justering af reglerne om dispensation
for anmeldefristen
Det skønnes, at det vil medføre en merudgift på 67,6
millioner kr.
Da en del af erstatningsudbetalingerne vil blive tilkendt
som løbende erstatninger, vil der genereres et skatteprovenu. Desuden vil de
løbende ydelser indgå i reguleringen af de sociale ydelser og derfor medføre
en lille besparelse for de sociale ydelser. Det skønnes, at skatteprovenuet
og
besparelsen tilsammen vil blive på 10 millioner kr., når forslaget er fuldt
indfaset (ca. 20 år).
3.5.4. Automatisk underretning af visse
kræftformer
At Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes om anmeldelser af
enhver arbejdsbetinget kræftlidelse skønnes at medføre ca. 60 flere
anerkendelser om året.
Det skønnes, at ændringen vil medføre merudgifter på 77,2
millioner kr. Merudgiften dækker udgifter til erstatning til den
tilskadekomne,
behandlingsudgifter, erstatning til efterladte samt administrative
omkostninger.
Det skønnes, at udgiften hovedsageligt vedrører private arbejdsgivere, idet
det er inden for disse brancher, at disse lidelser anmeldes.
En del af erstatningsudgifterne vil blive tilkendt som
løbende erstatninger. Da de løbende erstatninger er skattepligtige, vil det
generere et øget skatteprovenu. Det vil ligeledes betyde en mindre besparelse
for de sociale ydelser, da de løbende erstatninger indgår i reguleringen af
disse. Det skønnes, at det øgede skatteprovenu og besparelsen på sociale
ydelser tilsammen udgør ca. 11 millioner kr., når det er fuldt indfaset (ca.
20
år).
3.5.5. Præciseringen af, at
forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
alle
udgifter til sagsoplysning i konkrete sager,
kan betyde, at enkelte udgifter, der hidtil har været afholdt over
Arbejdsskadestyrelsens drift, nu flyttes til forsikringsselskaberne og
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det vurderes at få minimal
betydning.
3.5.6 Økonomiske bemærkninger til forslagene
fra AES-udvalget
Forslagene om ændrede branchegrupper vil betyde en
omfordeling af bidraget til erhvervssygdomme mellem brancher.
De udbetalte erstatninger vil ikke blive påvirket af en
ændring i branchegrupperingen. Arbejdsgivernes samlede bidrag vil således
ikke
blive ændret.
Den ændrede branchegruppering er kombineret med en ændret
finansiering af erhvervssygdomme for nye erhvervssygdomme anmeldt efter 1.
januar 2008. Det foreslås, at erstatningen til nye anmeldelser finansieres
efter en pay-as-you-go ordning (en løbende finansiering) i stedet for efter
en
reservehensættelsesordning som efter de nuværende regler.
I en reservehensættelsesordning opkræver Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring via bidraget midler til reserver til dækning af alle
forventede fremtidige udgifter på det tidspunkt, hvor skaden anmeldes. I takt
med, at sagerne afgøres i Arbejdsskadestyrelsen og der tilkendes erstatning,
nedskriver Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring reserven. For personer,
som
tilkendes en løbende ydelse, foretager Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
en konkret hensættelse, når Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt den løbende
ydelse af et beløb, svarende til den forventede fremtidige udbetaling.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afvikler hensættelserne for de
løbende
ydelser i takt med udbetalingerne.
I en pay-as-you-go ordning opkræves midler til finansiering
af årets udbetaling af erstatning m.v.
I en periode vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
således finansiere alle nye erstatninger i sager om erhvervssygdomme anmeldt
efter 1. januar 2008 af det opkrævede bidrag, medens gamle sager om
erhvervssygdomme
anmeldt før 1. januar 2008 vil blive finansieret af de afsatte reserver.
Der vil således i en overgangsperiode kun skulle
finansieres udgifter til sager om nye erhvervssygdomme anmeldt efter 1.
januar
2008. Det forudsætter, at der er afsat tilstrækkelige reserver til
finansiering
af erstatninger vedrørende sager om erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar
2008.
En pay-as-you-go ordning vil således i en overgangsperiode
være billigere for arbejdsgiverne end en reservehensættelsesordning. For de
tilskadekomne er der ingen ændring i deres rettigheder eller i sikkerheden
for
deres erstatninger.
I forbindelse med arbejdet i AES-udvalget har
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udarbejdet en bidragsprognose for
årene
2008 til 2010 på grundlag af de forudsætninger, som blev anvendt i
forbindelse
med bidragsfastsættelsen for 2007. De økonomiske beregninger er foretaget
under
henholdsvis en »optimistisk« prognose med en 3 pct. vækst om året i de
udbetalte erstatninger, svarende til en stigning på ca. 35 millioner kr.
årligt, og en »pessimistisk« prognose med en årlig vækst i de udbetalte
erstatninger på ca. 200 mio. kr. årligt, svarende til den observerede
stigning
i enkelte år i perioden 2001 til 2006. I den pessimistiske prognose sættes
endvidere indtægter af investeringsvirksomhed til 0.
Gennemsnittet af de to prognoser viser en besparelse for
alle arbejdsgivere på 1,4 milliarder kr. i starten af perioden, heraf 0,4
milliarder kr. for de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen vil gradvist
aftage
over en periode afhængig af udviklingen i erstatningsudgifterne for de
omfattede erhvervssygdomme.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med prognosen. Det
har historisk været således, at blandt andet flere højesteretsdomme,
kendelser
fra Ankestyrelsen og store udsving i antal behandlede sager i
Arbejdsskadestyrelsen
har medført tilsvarende store udsving i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings erstatningsudgifter. Det er i sagens natur ikke
muligt
at tage højde for sådanne forhold i forbindelse med prognosen.
Den samlede udgift til erstatningen i en pay-as-you-go
ordning falder på et senere tidspunkt end i en reservehensættelsesordning.
Hvis
tilgangen af sager med erstatning er konstant, vil den årlige udgift til
erstatningen være den samme i løbet af ca. 20 år. Hvis der er en permanent
stigende udgift til erstatningen, vil pay-as-you-go på grund af forsinkelsen
være billigere end reservehensættelsesordningen, og omvendt hvis der er
faldende
erstatningsudgifter.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har for udvalget
præsenteret en sammenligning af den nuværende ordning og en fuldt gennemført
pay-as-you-go ordning på grundlag af regnskabstal for perioden 2001 til 2005.
Analysen viser, at udgiften til erstatningen i pay-as-you-go ordningen i
gennemsnit ligger på ca. 75 pct. af udgiften til den nuværende ordning.
Reglen i forslaget til § 58b, stk. 3, hvorefter der kan
opkræves et særskilt tillæg til bidraget til finansiering af nødstedte
brancher, betyder en omfordeling mellem brancherne. Der er i AES-udvalget
præsenteret en analyse af fiskerbranchen, som viser, at hvis de
overgennemsnitlige udgifter til fiskerne skal finansieres af alle brancher,
vil
det i 2007 betyde et tillæg til bidraget på 13 kr. pr. beskæftiget om året i
en
fuldt indfaset pay-as-you-go ordning.
En belønningsordning vil blive givet som en rabat på
bidraget og finansieret ved en omfordeling mellem arbejdsgiverne inden for de
enkelte branchegrupper.
3.5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
3.6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
3.7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
3.8. Ligestillingsvurdering
Erstatning for tab af erhvervsevne til mænd og kvinder
beregnes i dag ud fra de samme principper. Det ændrer forslaget ikke ved.
De forskelle, som forslaget medfører, skyldes allerede
eksisterende skævheder mellem erstatninger til mænd og kvinder. Skævheder,
som
skyldes forskelle i beskæftigelsen for mænd og kvinder.
Kapitaliseringsfaktorerne er lidt højere for kvinder end
for mænd. Det ændrer forslaget ikke ved.
Forskellen skyldes at faktorerne inddrager
dødelighedsforudsætningerne, og kvinder lever i gennemsnit længere end mænd.
Ændringer af kapitaliseringsfaktorerne medfører en omfordeling af
erstatningerne mellem aldersgrupperne.
Overgangen til princippet om, at de tilskadekomne efter
skat skal have det samme udbetalt, uanset om de får erstatningen udbetalt som
et kapitalbeløb eller en løbende ydelse, betyder, at de ældre aldersgrupper
får mindre kapitalerstatninger end i dag, men de yngre aldersgrupper får mere
i
kapitalerstatning end i dag. Det gælder både mænd og kvinder.
Kvinder udgør 38,1 procent af de for sent anmeldte ulykker
og 40,8 procent af alle anmeldte ulykker i perioden 1999 til 2005.
Forslaget om ændringer af dispensationsfristen for
anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen gælder for alle tilskadekomne.
Forslaget vedrørende bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring retter sig mod bidragsyderne, det vil sige private og
offentlige arbejdsgivere. Forslaget vil medføre en omfordeling af bidragene
mellem brancherne og påvirker kun arbejdsgiverne. Forslaget vil ikke påvirke
udbetalingen af erstatningerne til de tilskadekomne.
Skema 1: Nye
kapitaliseringsfaktorer, løbende ydelse forud for kapitalisering, lempelse af
dispensationsreglen ved for sen anmeldelse, underretning af visse kræftformer
-
Samlede økonomiske konsekvenser – årlige merudgifter (millioner kr.) (PL
2007)
Stat
Kommuner
/regioner
Offentlig i alt
Private
arbejdsgivere
Merudbetaling til
de tilskadekomne
Ændring af kapitaliseringsfaktorerne
14
61,2
75,2
245,4
320,6
- heraf som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen
8
35,1
43,1
108
151,1
Udbetaling af løbende ydelse før kapitalerstatning
3
15
18
33,4
51,4
Anmeldefristen
3,9
17,1
21
46,6
67,6
Automatisk underrettelse af visse kræftformer
0,6
0
0,6
76,6
76,6
I alt
21,5
93,3
114,8
402
516,2
Der er i skema 2 ikke taget højde for at overgangen til
Pay-as-you-go vil forskyde merudgifterne for erhvervssygdommen.
Skema 2:
Arbejdsskadeudvalget. Merudgifternes udvikling for staten og
kommunerne/regionerne anslås som følger (millioner kr.) (PL2007)
År
Staten
Kommuner/regioner
Offentlige i alt
(ekskl. sociale ydelser)
Offentlige i alt
(inkl. sociale ydelser)
2007
7,8*
26,4
34,2
32,9
2008
13,2
54,8
68,0
62,3
2009**
21,4
91,8
113,2
99,8
2010
16,2
69,6
85,8
67,2
2011
16,6
71,7
88,3
66,6
*
Inkl. 1 mio. kr.
til udvikling af IT
Fra 2009 og frem er
ekstraudgifterne ved ændring af kapitaliseringsfaktorerne som følge af
forhøjelsen af folkepensionsalderen indregnet.
Skema 3: Besparelse for
offentlige og private arbejdsgivere ved overgang til en pay-as-you-go ordning
-
gennemsnit af 2 prognoser (millioner kr. ) (PL2007)
Mio. kr. 2007 PL
Privat
Offentlig
Total
Stat
Regioner
Kommune
I alt
2008
1000,0
108,5
66,3
224,2
399,0
1399,0
2009
944,0
107,3
64,7
220,0
392,0
1336,0
2010
997,0
113,7
67,9
232,4
414,0
1411,0
Skema 4: Lovforslagets
samlede konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Afledt effekt på
skatteprovenu og sociale ydelser:
2007: 1,3 millioner kr.
2008: 5,7 millioner kr.
2009: 13,4 millioner kr.
2010: 18,6 millioner kr.
2011: 21,7 millioner kr.
Overgang til
pay-as-you-go:
Der vil i en overgangsperiode være mindreudgifter
startende med 0,4 milliarder kr., som gradvist aftrappes, afhængigt af
udviklingen i skadeudgifterne for de omfattede erhvervssygdomme.
Arbejdsskadeudvalget
m.v.
2007: 34,2 mio. kr.
2008: 68,0 mio. kr.
2009: 69,6 mio. kr.
2010: 71,0 mio. kr.
2011: 71,6 mio. kr.
Ekstraudgifter som følge af at folkepensionsalderen
forhøjes med 2 år.
2009: 43,6 mio. kr.
2010: 14,8 mio. kr.
2011: 16,8 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Arbejdsskadestyrelsen skal hvert år udarbejde nye
kapitaliseringsfaktorer.
Underretning om alle arbejdsrelaterede kræfttilfælde.
Der skønnes et engangsbeløb på 1,0 millioner kr. samt en udgift til årlig
drift på 0,6 millioner kr. Udgiften finansieres via Arbejdsskadestyrelsens
drift
og har betydning for en forhøjelse af Arbejdsskadestyrelsens
administrationsbidrag
Desuden skal der bruges flere ressourcer til:
–
Underretning af
kommunerne i de sager, hvori der tilkendes løbende ydelse før
kapitalerstatningen,
idet de muligvis har regreskrav
–
Videregivelse af
oplysninger til andre myndigheder, hvis skaden er indtrådt under udførelse af
sort arbejde eller der er tale om socialt bedrageri
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Overgang til
pay-as-you-go:
Der vil i en overgangsperiode være mindreudgifter
startende med 1 milliard kr., som gradvist aftrappes, afhængigt af
udviklingen i skadesudgifterne for de omfattende skader.
Arbejdsskadeudvalg
m.v.
2007: 147,0 millioner kr.
2008: 294,1 millioner kr.
2009: 294,1 millioner kr.
2010: 294,1 millioner kr.
2011: 294,1 millioner kr.
Ekstraudgifter som følge af at folkepensionsalderen
hæves:
2009: 109,1 mio. kr.
2010: 37,2 mio. kr.
2011: 42,0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Overgang til
pay-as-you-go:
Der vil være en minimal meradministration i forbindelse
med indberetning til en ny belønningsordning.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at justere
betingelserne for at dispensere fra anmeldelsesfristen, jf. forslaget til
§ 1, nr. 11.
Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig
formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og
Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.
Det foreslås i forbindelse med justeringen af reglen om
dispensation fra anmeldelsesfristen at lovfæste denne praksis.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.2.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af, at lov om offentlig
sygesikring er ophævet og erstattet af sundhedsloven.
Til nr. 3
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 17, stk. 7.
Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med gældende
lov, at en løbende erstatning udbetales månedligt forud, og at udbetalingen
af
den løbende erstatning ophører, når tilskadekomne når folkepensionsalderen.
Det foreslås i overensstemmelse med gældende regler, at
kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når der er 2 år, til
tilskadekomne når folkepensionsalderen. Gældende folkepensionsalder er 65 år,
og det indebærer, at kapitaliseringsfaktoren ikke falder yderligere, når
tilskadekomne fylder 63 år. Som et element i velfærdsaftalen hæves
folkepensionsalderen, hvortil kommer, at folkepensionsalderen indekseres.
Kapitaliseringsfaktoren vil som foreslået af arbejdsskadeudvalget
være variabel fra år til år. Det indebærer, at der ikke kan fastsættes en
fast
faktor svarende til gældende lov. I stedet henvises til den faktor, der er
fastsat
efter reglerne i § 27 for en person, der er 2 år fra at nå
folkepensionsalderen.
Denne faktor fastsættes årligt.
Den gældende regel om, at tilskadekomne, der har nået
folkepensionsalderen på tidspunktet for skaden har ret til erstatning
svarende
til personer, der er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen,
opretholdes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.1.
Til nr. 4
Bestemmelserne er nye og erstatter gældende lovs § 17,
stk. 8. Bestemmelserne udmønter anbefalinger fra arbejdsskadeudvalget.
Det foreslås i
stk. 8
,
at der kan udbetales en løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for
en
afgørelse om erstatning, der udbetales som et kapitalbeløb.
Udbetalingen starter på det tidspunkt, hvor der er påvist
et tab. Dog ikke fra et tidspunkt, der ligger, før arbejdsskaden er anmeldt.
Det foreslås i
stk. 9
,
at reglerne i stk. 8 skal anvendes tilsvarende i sager, der genoptages.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.1.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af, at folkepensionsalderen er
forhøjet ved lov nr. 1587 af 20. december 2006.
Samtidig ændres bestemmelsen således, at det er
tilskadekomnes alder på afgørelsestidspunktet, der er afgørende for, om
erstatningen skal udbetales som et kapitalbeløb.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af, at folkepensionsalderen
foreslås forhøjet ved lov nr. 1587 af 20. december 2006.
Til nr. 7
Det foreslås at justere bestemmelsen i overensstemmelse med
anbefalingerne fra arbejdsskadeudvalget.
Det præciseres samtidig, at faktorerne, der skal anvendes
ved omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb, som hidtil fastsættes
på
grundlag af aktuarmæssige principper.
De faktorer, der har betydning for fastsættelse af
kapitaliseringsfaktorerne, er:
–
Forudsætninger om
dødelighed.
–
Dødelighedsforudsætningerne
ajourføres til det aktuarmæssige beregningsgrundlag G 82, der er den seneste
fælles branchestandard for forsikringsselskaberne.
–
Renteniveauet. Optimalt burde
kapitaliseringsfaktorerne fastsættes ud fra det fremtidige renteniveau. Dette
er ikke muligt. I stedet anvendes renteniveauet for en forudgående periode.
Det
foreslås som mål for den effektive rente at anvende den gennemsnitlige
forrentning af en 30-årig realkreditobligation, baseret på et 5-årigt
gennemsnit. Det indebærer, at grundlagsrenten bliver mere stabil, idet man
udjævner udsvingene årene imellem. Perioden er på den anden side ikke så
lang,
at man mister tendensen. (Gennemsnittet i perioden 2001-2005 er 5,63 pct.
Renten er faldet gennem perioden)
–
Regulering af den løbende erstatning.
Der foreslås et løbende 5-årigt gennemsnit for tilpasningsprocenten + 2.
Gennemsnittet er for perioden 2002-2006 på 2,84. Der er valgt 5 år, idet man
derved får den seneste udvikling med, men samtidig får udjævnet nogle af de
udsving, der er i de enkelte år.
–
Beskatningen af den løbende erstatning.
Der foreslås gennemsnitlige skatteprocenter ved opgørelsen af den løbende
erstatning efter skat. Det betyder, at tilskadekomne med en faktisk lavere
skatteprocent ikke kompenseres 100 pct., og tilskadekomne med en højere
skatteprocent kompenseres med mere end 100 pct. Det foreslås at anvende et
gennemsnit mellem skatteprocenten inkl. statslig bundskat og skatteprocenten
inkl. statslig bund- og mellemskat. Det medfører for 2006 en skatteprocent på
41,8 pct. Erstatningen bliver beregnet på baggrund af årslønnen.
Mellemskattegrænsen
er 265.500 kr. i 2006.
–
Beskatningen af kapitalindkomsten.
Der
foreslås en gennemsnitlig skatteprocent bestående af kommune-, bund- og
kirkeskat, som skatteprocent ved beskatning af kapitalindkomst. Den
gennemsnitlige
skatteprocent udgør 38,8 i 2006.
Beskæftigelsesministeriet har efter høringsvarene og efter
et ekstra møde med deltagerne i Arbejdsskadeudvalget overvejet
beskatningsprocenten af kapitalindkomst og er af den opfattelse, at en
gennemsnitlig skatteprocent på 38,8 pct. (kommune-, amt-, (sundhedsbidrag),
bund- og kirkeskat) bedre afspejler indkomstforholdene for de tilskadekomne.
Som et nyt element foreslås, at kapitaliseringsfaktorerne
nu fastsættes i spring af hele år og måneder i overensstemmelse med
arbejdsskadeudvalgets anbefalinger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
punkt 2.1.3.
Til nr. 8
Det foreslås at indføre en
automatisk underretning til Arbejdsskadestyrelsen af visse arbejdsbetingede
kræftformer, der er anmeldt til Sundhedsstyrelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 2.7.
Til nr. 9
Bestemmelsen præciserer gældende lovs § 35,
stk. 4.
Bestemmelsen foreslås formuleret således, at det tydeligt
fremgår, at forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
skal betale alle faktiske udgifter til sagens behandling, der ikke er
omfattet
af betalingen for Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens administration
efter
§ 59.
Der henvises til punkt 2.8.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Ved behandlingen af skadesager efter
arbejdsskadesikringsloven støder Arbejdsskadestyrelsen undertiden på sager,
hvor man konstaterer sort eller illegalt arbejde.
Efter arbejdsskadesikringsloven er skader opstået under »
sort arbejde
« omfattet af loven, idet
loven dækker skader, der er opstået i et ansættelsesforhold, uanset om dette
er
lønnet eller ikke.
Ved fastsættelsen af erstatning for tab af erhvervsevne og
i sager, hvor tilskadekomne er afgået ved døden, og hvor der derfor kan blive
tale om erstatning for tab af forsørger, får det imidlertid betydning, at det
pågældende
arbejde er udført som sort eller illegalt arbejde.
Det skyldes, at den årsløn, der anvendes til beregningen af
erstatningen, tager udgangspunkt i tilskadekomnes dokumenterede indtjening i
året forud for skaden. Når Arbejdsskadestyrelsen skal fastsætte årslønnen i
disse sager, indhentes der således oplysninger om tilskadekomnes indtjening i
året forud for skaden.
Det er i denne situation, at Arbejdsskadestyrelsen ved
behandlingen af skadesager undertiden kan konstatere, at det pågældende
arbejde
ikke er legalt arbejde, og at tilskadekomne samtidig med arbejdet har
modtaget
sociale ydelser.
Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i loven
som § 35a, hvorefter Arbejdsskadestyrelsen får adgang til at videregive
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder til
brug for pågældende myndigheds kontrolopgaver, når man ved behandlingen af
konkrete sager konstaterer eller det med høj grad af sikkerhed må antages, at
der er tale om sort eller illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser.
Der kan videregives oplysninger til told- og
skatteforvaltningen ved konstatering af sort arbejde og til kommunen samt
Arbejdsdirektoratet ved konstatering af misbrug af sociale ydelser.
Der henvises til punkt 2.9.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås som anbefalet af arbejdsskadeudvalget at ændre
betingelsen for at dispensere fra den 1-årige anmeldelsesfrist. Denne frist
gælder for tilskadekomnes og efterladtes adgang til selv at anmelde skader,
der
ikke er anmeldt af arbejdsgiver eller læge/tandlæge.
Der henvises til punkt 2.2.3. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Ved forslaget bliver det muligt at dispensere, når der er
dokumenteret en arbejdsskade og en erstatningsberettigende følge af
arbejdsskaden. Der skal som hidtil være årsagsforbindelse (kausalitet) mellem
arbejdsskaden og den anmeldte erstatningsberettigende følge.
De erstatningsberettigende følger fremgår af lovens
§ 11, hvorefter der skal være tale om et varigt mén, et tab af
erhvervsevne eller betaling af en udgift til sygebehandling eller
hjælpemiddel
m.v. Afgår tilskadekomne ved døden, skal efterladte være berettiget til
overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger eller særlig godtgørelse.
Efter lovens § 12, stk. 2, gælder en særlig
formodning for årsagssammenhæng mellem skaden og følgerne.
Denne formodningsregel gælder efter Ankestyrelsens og
Arbejdsskadestyrelsens praksis ikke ved dispensation for anmeldelsesfristen.
Det foreslås samtidig at lovfæste denne praksis.
Til nr. 12
Bestemmelsen er ny.
Det foreslås at udvide den gældende hjemmel for
Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne til at udveksle oplysninger, når der
oprettes
sager om arbejdsskade,
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension, til også at omfatte
udveksling af oplysninger, når myndighederne
indhenter
oplysninger og træffer afgørelse i sagerne.
Der henvises til punkt 2.10.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Det foreslås, at give Arbejdsskadeforsikringsselskaberne
adgang til visse oplysninger i Indkomstregisteret.
Forsikringsselskabernes opgaver på ulykkesområdet svarer
til de opgaver, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har på
erhvervssygdomsområdet.
Der henvises til punkt 2.11.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det præciseres i forslaget til
stk. 3
, at Finanstilsynet fortsat har hjemmel til at fastsætte
nærmere regler for beregningen af bidrag, der eventuelt skal opkræves for at
dække et underskud i hensættelser for skader indtruffet før 1. januar 2008.
Derudover præciseres det – i overensstemmelse med
AES-udvalgets anbefaling – at over- eller underskud kan udlignes over to
år.
Da fremtidige bidrag ikke længere skal anvendes til
opbygning af hensættelser, og da puljen til udligning af overskud og
underskud
indføres for at sikre driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
præciseres
det i forslaget til
stk. 4
, at
tilsynet ikke har hjemmel til at fastsætte beregningen for disse.
Da Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke længere
skal hensætte reserver til sikring af de fremtidige forpligtelser, udgår det
hidtidige begreb »sikringsmæssige risici«. I stedet præciseres, at
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring skal dække udgifterne til erstatning m.v.
Derudover præciseres det i bestemmelsen – i
overensstemmelse med AES-udvalgets anbefaling – at over- eller underskud
kan
udlignes over to år.
Belønningsordningen, der indføres ved forslaget til
§ 58c, foreslås samtidig integreret i bidragsordningen.
Det foreslås, at belønningsordningen indføres i form af en
bemyndigelse til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at fastsætte regler
om ordningen.
Der henvises til punkt 2.5.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Bestemmelserne udmønter anbefalinger fra AES-udvalget.
Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiverne inddeles i
brancheundergrupper, der er økonomisk selvbærende.
Brancheundergrupperne er grundlaget for den nye
bidragsordning.
Selv med de større branchegrupper kan det ikke udelukkes,
at der vil være brancher, der bliver nødlidende. Det kan opstå, hvis der er
store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en
branche med beskæftigelsesmæssig nedgang.
Det foreslås derfor i § 58b, stk. 3, at give
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring hjemmel til årligt at opkræve et
særligt tillæg til bidraget til finansiering af udgifter til erstatning m.v.
i
tidligere anmeldte skader i sådanne brancher.
Der henvises til punkt 2.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Der foreslås en ændring af kravene til indholdet af
sikringsplanen som følge af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings overgang
til en pay-as-you-go ordning for bidragsbetaling for erhvervssygdomme, der
anmeldes efter 1. januar 2008.
Ved overgangen til en pay-as-you-go ordning har
AES-udvalget anbefalet, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, for at
opbygge en pulje til udligning af svingninger i ind- og udbetalinger, får
hjemmel
til at opkræve et lidt større bidrag, end der er udgifter til.
Puljen skal have en størrelse, så der altid er
tilstrækkelige midler til at udligne uforudsete svingninger i
forpligtelserne.
Størrelsen af puljen vil blive opgjort af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i forbindelse med sikringsplanen. På baggrund af
arbejdsskadeudvalgets anbefaling foreslås indført krav om, at sikringsplanen
skal indeholde regler for fastsættelsen af puljen.
Puljen indføres som et supplement til bidragene i
pay-as-you-go ordningen. Finanstilsynets reaktionsmuligheder vedrørende
puljen
skal derfor svare til tilsynets reaktionsmuligheder vedrørende bidrag. Hvis
Finanstilsynet
finder, at kravene til opbygning af puljen ikke er overholdt, afgiver
tilsynet
efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
indberetning herom til beskæftigelsesministeren.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar
2008. Det foreslås derfor i forslaget til § 63 a, stk. 3, nr. 2, at
opgørelsen af de samlede hensættelser deles op.
For skader før 1. januar 2008:
I nr. 2 a) stilles krav om en opgørelse af anden
erstatningshensættelse.
I nr. 2 b) stilles krav om en opgørelse af hensættelser til
kapitalerstatninger.
Baggrunden for dette er, at det giver bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring en mulighed for at vurdere hensættelsesforløbet på de
to
former for erstatning.
Anden erstatningshensættelse vil i løbet af en kortere periode
nærme sig nul. Dette kan forklares med, at der er tale om hensættelser til
sager
om erhvervssygdomme, som er under behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Da der
ikke kommer nye erhvervssygdomme ind efter den gamle ordning, vil disse
hensættelser blive mindre i takt med, at Arbejdsskadestyrelsens behandling af
sagerne afsluttes. Efter en periode vil de samlede hensættelser således stort
set kun bestå af hensættelser til løbende ydelser.
Endelig stilles der i nr. 2 c) krav om, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fortsat skal opgøre hensættelser for erhvervssygdomme,
der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere. Midlerne skal ikke afsættes i
regnskabet, men opgørelsen skal bidrage til bestyrelsens vurdering af, hvor
stor en del af bidragsindbetalingen, der skubbes ud i fremtiden ved en
pay-as-you-go ordning. Dette vil blive præciseret i bekendtgørelse om
årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Samlet stilles der således i lovforslaget et krav om, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sikringsplan fortsat skal indeholde
regler for opgørelse af hensættelser for alle erhvervssygdomme. Dermed kan
Finanstilsynet fortsat vurdere metoden for opgørelse af hensættelser i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17, 19 og 20
Der foreslås en præcisering af, at midler svarende til
hensættelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. januar 2008,
fortsat skal investeres efter de gældende regler.
Til nr. 18
Som en ny bestemmelse foreslås investeringsregler for
bidrag opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midler i reservefonden.
Det foreslås, at bestyrelsen skal tilstræbe at forvalte
ordningens midler til størst mulig gavn for ordningen. Det foreslås
konkretiseret, at dette indebærer, at bestyrelsen ved placeringen af midler
skal tilstræbe en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes
realværdi samt højest mulig forrentning.
Forslaget understreger vigtigheden af, at bidrag opkrævet
efter pay-as-you-go ordningen samt midlerne i reservefonden er placeret i
likvide aktiver, så disse – når nødvendigt – kan realiseres med
kort varsel.
Disse bidrag samt midlerne i reservefonden omfattes derfor ikke af
placerings-
og spredningsreglerne i §§ 69-70 b.
Til nr. 21
Der foreslås en præcisering af, at Finanstilsynet kun
sender én beretning til beskæftigelsesministeren årligt.
Der henvises til punkt 2.4.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Bestemmelsen foreslås ophævet i konsekvens af, at
personkredsen nu alle er folkepensionister og ikke kan få tilkendt en løbende
erstatning for tab af erhvervsevne. Der er herefter ikke behov for en særlig
faktor til fastsættelse af kapitalerstatning.
§ 2
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 12.
Der henvises til punkt 2.10.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
§ 3
Ændringerne i forslagets § 1, nr. 3, 4, 5 og 6, der
vedrører §§ 17 og 27 i arbejdsskadesikringsloven, nødvendiggør, at § 4, nr.
1,
2, 4 og 5 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og forskellige andre love (Ændringer som følge af gradvis
forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.) må ophæves.
De ændringer, der er gennemført ved § 4, nr. 1, 2, 4 og 5 i
lov 1587 af 20. december 2006, som skulle træde i kraft den 1. juli 2009, er
nu
indarbejdet i det aktuelle lovforslag, hvor det som følge af
Arbejdsskadeudvalgets
forslag har været nødvendigt at ændre de samme bestemmelser.
§ 4
Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2007.
For så vidt angår de nye regler om arbejdsgivernes betaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, foreslås det, at forslaget træder i
kraft den 1. januar 2008.
Det foreslås videre, at loven for så vidt angår de
bestemmelser, der indføres pr. 1. juli 2007, får virkning for nye sager, det
vil sige sager om arbejdsulykker, der indtræder den 1. juli 2007 eller
senere,
og sager om erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2007 eller senere.
Afgrænsningen af, hvilke sager loven skal anvendes på, har
især betydning for så vidt angår de nye kapitaliseringsfaktorer og reglerne
om
dispensation fra anmeldelsesfristen. De beregninger, der er foretaget i
udvalget,
omfatter alene nye sager, hvilket svarer til den foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at der
skal fastsættes kapitaliseringsfaktorer for perioden 1. juli 2007 til 31.
december 2007. Det foreslås, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen
fastsætter
disse kapitaliseringsfaktorer inden 1. juli 2007. Kapitaliseringsfaktorerne
fra
1. januar 2008 fastsættes i overensstemmelse med den foreslåede regel i
forslagets
§ 1, nr. 7.
Ændringerne med hensyn til den nye bidragsordning i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring foreslås at træde i kraft den 1.
januar
2008.
Det indebærer, at udgifter til erstatning og godtgørelse
samt administration m.v. i sager om erhvervssygdomme, der anmeldes inden 1.
januar 2008, finansieres efter gældende regler. Der opretholdes en
bestemmelse
i forslaget til § 58, stk. 3 (forslaget til § 1, nr. 14), der
giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring også efter 1.
januar 2008 kan opkræve bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af
udgifter
i disse sager. Denne adgang kan blive aktuel for så vidt angår sager, der
genoptages efter 1. januar 2008, i forbindelse med lovændringer eller
ændringer
af retspraksis eller administrativ praksis.
Det foreslås i overensstemmelse med AES-udvalgets
anbefalinger at minimere arbejdsgiverens bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i forbindelse med overgangen til den nye ordning,
således at bidraget pr. ansat fra 2007 til 2008 højst kan stige med 25 pct.
Der
er tale om et beskedent problem. Langt de fleste arbejdsgivere vil opleve en
besparelse ved overgangen til pay-as-you-go ordningen.
§ 5
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 89.
Lovforslagets elementer om nye kapitaliseringsfaktorer og
ændrede regler for dispensation for anmeldelsesfristen m.v. indebærer øgede
udgifter for arbejdsgiverne i form af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
og præmie til forsikringsselskaberne.
Det foreslås derfor at præcisere, at gældende lovs
§ 89 også gælder for de øgede udgifter, der er en følge af loven. Efter
§ 89 kan en sikringspligtig arbejdsgiver ikke opsige en forsikring på
grund af en forhøjelse af præmien, som alene er begrundet i en forøgelse af
udgifter,
der er en følge af lovforslaget.
Da lovforslaget indebærer, at udgifterne også i kommende år
kan stige, vil bestemmelsen indebære, at arbejdsgiverne ikke kan opsige
forsikringen på grund af præmiestigninger, der opstår ud i fremtiden,
herunder
i forbindelse med genoptagelser af tidligere afgjorte sager.
Det er forsikringsselskabet, der skal godtgøre, at en
forøgelse af udgifterne alene er en følge af lovforslaget.
§ 6
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 90.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke forhindrer
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i at anvende den brancheopdeling, der
er en følge af forslaget i § 1, nr. 15.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, §
1 i lov nr. 1538 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 1545 af 20. december
2006 og § 4 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
§ 12.
Erstatning og godtgørelse efter §§ 15-18 fastsættes på grundlag af
arbejdsskadens
følger. Erstatning og godtgørelse kan nedsættes eller efter omstændighederne
bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige eller sociale situation ikke
udelukkende kan henføres til arbejdsskaden.
Stk. 2.
Et påvist tab
af erhvervsevne, et varigt mén eller en persons død anses for at være en
følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod.
1.
I
§ 12, stk. 2
, indsættes efter »herimod«:
», eller andet er fastsat i denne lov«.
§ 15.
Under
sagens behandling kan udgifter til sygebehandling eller
optræning betales, hvis
det er nødvendigt for at opnå bedst mulig helbredelse, når
udgifterne ikke kan afholdes efter lov om offentlig sygesikring eller
som led i behandlingen på offentligt sygehus. Optræningen skal foretages
som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til
sygebehandlingen.
2.
I
§ 15, stk. 1, 1.pkt.
, ændres »lov
om offentlig sygesikring« til: »sundhedsloven«.
Stk. 2.
§ 17.
3.
§ 17, stk. 7
, affattes således:
Stk. 7.
Den årlige
ydelse udbetales med 1/12 månedligt forud og løber fra det tidspunkt, hvor
der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger
før arbejdsskaden er anmeldt. Er tilskadekomne på tidspunktet for
arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales erstatningen efter reglerne i § 27 som
et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende erstatning, jf. stk. 6.
»
Stk. 7
. Den årlige
erstatning udbetales med 1/12 månedligt forud. Erstatningen løber fra det
tidspunkt,
hvor der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der
ligger, før arbejdsskaden er anmeldt. Udbetaling af løbende erstatning
ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen,
jf. lov om social pension. Er tilskadekomne på tidspunktet for afgørelsen 2
år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen, udbetales erstatningen efter
reglerne i § 27 som et kapitalbeløb med den faktor, der er fastsat for
en person, der er 2 år fra at nå folkepensionsalderen, ganget med den årlige
løbende erstatning. Det samme gælder tilskadekomne, der har nået
folkepensionsalderen.«
4.
§ 17, stk. 8,
ophæves, og i stedet
indsættes:
Stk. 8.
For
tilskadekomne født den 1. juli 1939 eller senere, ophører den løbende
erstatning efter stk. 7 med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65
år.
»
Stk. 8
. Udbetales
erstatningen som et kapitalbeløb efter reglerne i § 27, stk. 1, 1.
pkt., har tilskadekomne ret til en løbende erstatning fra det tidspunkt, hvor
der er påvist et tab af erhvervsevne, dog ikke fra et tidspunkt, der ligger
før arbejdsskaden er anmeldt, og frem til tidspunktet for omsætningen af
erstatningen.
Stk. 9.
Reglerne
i stk. 7 og 8 anvendes tilsvarende i sager, der genoptages efter
§§ 41 og 42. Der udbetales i disse sager ikke erstatning fra et
tidspunkt, der ligger før anmodningen om genoptagelse, eller før
Arbejdsskadestyrelsen har genoptaget sagen, jf. § 42.«
5.
§ 27, stk. 1, 2. pkt
., ophæves, og
i stedet indsættes:
§ 27.
Løbende
årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på mindre end 50
pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke omsættes til
et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt til
personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17, stk. 7, 2. pkt.,
udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke omsættes til
kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab
af erhvervsevne efter § 17, stk. 3 og §
17
a, stk. 3.
»Erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som et
kapitalbeløb, når den tilkendes personer, der på afgørelsestidspunktet er 2
år eller derunder fra at nå folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det samme gælder tilskadekomne, der har nået folkepensionsalderen.«
6.
§ 27, stk. 2, 2. pkt
., affattes
således:
Stk. 2.
Ved løbende
årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover
omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op
til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet
herom. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb,
når modtageren er fyldt 63 år.
»En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et
kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«
Stk. 3.
7.
§ 27, stk. 4
, affattes således:
Stk. 4.
Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse
på omsætningstidspunktet, der er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan
udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra
Arbejdsskadestyrelsen
de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.
»
Stk. 4
. Omsætning af
løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse
på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor
kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for
fremtiden. Faktorerne for omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb
fastsættes på grundlag af aktuarmæssige principper i spring af hele år og
måneder. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter årligt inden
udgangen af oktober måned de nærmere regler for omsætning af løbende
erstatning til kapitalbeløb, der tilkendes og beregnes i det følgende år.«
Stk. 5.
8.
I
§ 34
indsættes som
stk. 2
:
§ 34.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som
formodede tilfælde af erhvervssygdomme, som de pågældende gennem deres
erhverv bliver bekendt med, til Arbejdsskadestyrelsen og
Arbejdstilsynet.
»
Stk. 2
.
Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes af Sundhedsstyrelsen om anmeldelser af
særlige kræftdiagnoser, hvor sygdommen må formodes at være erhvervsbetinget
kræft. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler om
underretningen, herunder om hvilke diagnoser der er omfattet af
underretningen.
Det kan ved disse bestemmelser fastsættes, at underretningen kan ske
elektronisk
og uden samtykke fra den, som underretningen vedrører.«
§ 35. ...
9.
§ 35, stk. 4
, affattes således:
Stk. 4.
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afholder
udgifterne til lægeerklæringer, herunder speciallægeerklæringer og
obduktionserklæringer, og til udtalelser og dokumentationer i øvrigt,
herunder
til nødvendige revisionsopgørelser.
»
Stk. 4
.
Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle
udgifter til sagsoplysning i konkrete sager.«
10.
Efter
§ 35 indsættes:
»
§ 35 a.
Arbejdsskadestyrelsen
kan videregive nødvendige oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
til Arbejdsdirektoratet, pågældende skatteforvaltning og pågældende kommune,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser eller beskatning af indkomst.«
11.
§ 36, stk. 1, 3. pkt.
, ophæves og i
stedet indsættes:
§ 36.
Er anmeldelse
ikke indsendt rettidigt, kan krav om erstatning efter loven dog rejses af
tilskadekomne eller de efterladte inden for en frist af 1 år fra
arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme, jf. § 7, regnes fristen fra
det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller de efterladte har fået kendskab til,
at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund
dertil, kan der ses bort fra fristen.
»Der ses bort fra fristen, når det er dokumenteret, at
tilskadekomne har været udsat for en arbejdsskade, jf. § 5, og
tilskadekomne eller efterladte har ret til erstatning m.v., jf. § 11,
som følge af arbejdsskaden. § 12, stk. 2, finder ikke anvendelse
ved vurderingen af årsagssammenhængen efter denne bestemmelse.«
Stk. 2.
§ 37.
12.
I
§ 37, stk. 3
, indsættes efter 1.
pkt.:
Stk. 3.
Til brug for
behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning af sager
efter § 8 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og kommuner
udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske
automatisk og uden borgerens samtykke.
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og
i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige
udveksle
oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen,
og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.«
Stk. 4.
13.
Efter
§ 52 indsættes:
»
§ 52 a.
Forsikringsselskabet
kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister § 7, der er nødvendige til
brug for beregning og opkrævning af præmie hos sikringspligtige
arbejdsgivere.«
§ 58.
14.
§ 58, stk. 3
, ophæves, og i stedet
indsættes:
Stk. 3.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte
bidragene
således, at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de
sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til
en forsvarlig administration. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
denne beregning.
»
Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er forpligtet
til at fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt underskud på
hensættelser
for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og pludselige løfteskader,
jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der er nødvendigt
til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der
er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
har mulighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over to år.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver endelig som en del af
bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i
anden lovgivning.
Stk. 4.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til
erhvervssygdomme,
der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad
der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder
§ 58c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig
administration.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har mulighed for at udligne
eventuelle over- eller underskud over to år.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
15.
Efter
§ 58 indsættes:
»
§ 58 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henfører alle arbejdsgivere til en
brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangspunkt i følgende
hovedbranchegrupper:
1)
Landbrug, fiskeri
og råstofudvinding
2)
Industri
3)
Energi og
vandforsyning
4)
Bygge og anlæg
5)
Handel, hotel og
restauration
6)
Transport, post og
tele
7)
Finansiering og
forretningsservice
8)
Offentlige og
personlige tjenester.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undergrupper til grupperingen efter
stk. 1.
Stk. 3.
Bestyrelsen
for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikringsforsikring kan i
bidragsberegningen henføre arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf.
stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den reelle
erhvervssygdomsrisiko.
§ 58 b.
Brancheundergrupperne,
jf. § 58a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter
til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved
erhvervssygdomme samt udgifter til administration.
Stk. 2.
Til
brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og
underskud. Puljen skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving
i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes i bidragsopkrævningen hos
arbejdsgiveren i brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg
til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og
godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende
brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og
godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter regler herom.
§ 58 c.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter
§ 58. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for
arbejdsmiljøet.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring regler om rabat på bidrag.«
§ 63a.
16.
§ 63 a, stk. 3
, affattes således:
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at
sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende
ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i
»Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal udarbejde en sikringsplan.
Sikringsplanen skal anmeldes til Finanstilsynet senest samtidig med, at
sikringsplanen tages i anvendelse. Det samme gælder enhver efterfølgende
ændring i sikringsplanen. Sikringsplanen opdeles i
1)
en tarifplan, der
indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og
brancheinddelingen,
og
1)
en tarifplan, der
indeholder en beskrivelse af bidragsprovenuets fastlæggelse og
brancheinddelingen, herunder regler for fastsættelse af puljen til udligning
af overskud og underskud, og
2)
en
hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser.
2)
en
hensættelsesplan, der beskriver reglerne for opgørelse af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser og indeholder regler for opgørelse af
a)
hensættelser for
løbende ydelser for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2,
b)
anden
erstatningshensættelse for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar
2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, og
c)
hensættelser for
erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. januar 2008 eller senere.«
Stk. 4.
§ 68.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal til enhver tid have aktiver
omfattet af § 69 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de
samlede hensættelser. Det påhviler ledelsen at sikre, at disse aktiver inden
for de begrænsninger, der er fastlagt i §§ 69-
70 a, er udvalgt således, at de i
forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser
med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og
sammensætning,
at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke
foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af
aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved
midlernes
placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af
midlernes realværdi samt højest mulig forrentning.
17.
I
§ 68, stk. 1, 1. pkt
., indsættes
efter »hensættelser«: »for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og
pludselige
løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, «.
Stk. 2.
18.
Efter
§ 68 indsættes:
»
§ 68 a.
Det påhviler ledelsen at sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af
§ 68, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og
likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at
fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig
stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt
investeringsmarked eller en bestemt investering. Ved midlernes placering skal
der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes
realværdi samt højest mulig forrentning.«
§ 69.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende
kategorier af aktiver:
19.
I
§ 69, stk. 1,
og
§ 69a, stk. 1 og 2
, indsættes efter
»midler«: »svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme,
der er anmeldt før 1. januar 2008, og pludselige løfteskader, jf. § 85
a, stk. 2, «.
1)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder
i zone A.
2)
Børsnoterede
obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har
mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.
3)
Realkreditobligationer
samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle
område,
der frembyder tilsvarende sikkerhed.
4)
Tilgodehavender,
dog ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande
omfattet af zone A samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter
eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone
A.
5)
Grunde,
boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis
værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.
6)
Lån sikret ved
tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til
80 pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for
øvrige ejendomme.
7)
Andele af
investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger
samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har
bestemmelser
om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for
investeringsforeninger,
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller
investeringsinstitutforeninger,
jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive
investeringsforeninger m.v.
8)
Andre obligationer
og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.
9)
Kapitalandele
noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.
10)
Ejendomme, der ikke
er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der
ikke er omfattet af nr. 6.
11)
Kapitalandele og
andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.
12)
Unoterede kapitalandele,
herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. §
40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., eller et andet reguleret marked,
der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for
offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11
Stk. 2. ...
§
69 a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med
Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve
bestemmende indflydelse på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2
eller 3.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder
ikke ved anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 69, stk. 2.
Stk. 3.
§ 70.
Følgende grænser gælder for anbringelse af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver:
20.
I
§ 70, stk. 1,
og
§ 70 a, stk. 1
, indsættes efter
»Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver«: »svarende til størrelsen
af hensættelserne for erhvervssygdomme, der er anmeldt før 1. januar 2008, og
pludselige løfteskader, jf. § 85a, stk. 2, «.
1)
Aktiver omfattet af
§ 69, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.
2)
Aktiver omfattet af
§ 69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog stk. 2.
3)
Aktiver omfattet af
§ 69, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.
4)
Lån omfattet af §
69, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.
5)
Aktiver omfattet af
§ 69, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af penge- og
realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af
investeringsinstitutter, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv
85/611/EØF (UCITS-direktivet), samt placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og fåmandsforeninger,
der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør mere end 5 pct. af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver, må samlet højst udgøre 40
pct.
Stk. 2.
§ 74.
Finanstilsynet afgiver til beskæftigelsesministeren en årlig beretning om
tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og en særskilt beretning
baseret på en gennemgang af den ansvarshavende aktuars beretning, herunder
redegørelsen om hensættelserne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.
§
63 a, stk. 6. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring underrettes om beretningens indhold.
21.
I
§ 74, 1. pkt
., udgår »særskilt«.
§ 85.
Stk. 7.
For ulykker,
der indtræder i perioden fra den 1. januar 2004 til den 30. juni 2004, udgør
kapitalbeløbet efter § 17, stk. 7, 2. pkt., 2½ gange den årlige løbende
erstatning for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1939 til
den 30. juni 1939.
22.
§ 85, stk. 7
, ophæves.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006, som ændret
ved § 13 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 12 d
indsættes efter 1. pkt.:
§ 12d.
Til
brug for behandling af sager efter lov om arbejdsskadesikring og opfølgning
af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge kan Arbejdsskadestyrelsen og
kommuner udveksle oplysninger om oprettelse af arbejdsskadesager og sager om
sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension. Udvekslingen kan ske
automatisk og uden borgerens samtykke.
»Arbejdsskadestyrelsen og kommunerne kan i arbejdsskadesager og
i sager om sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension tillige
udveksle
oplysninger om indhentelse af sagsoplysninger, som dokumenterer arbejdsevnen,
og udveksle oplysninger om, at der er truffet afgørelse om arbejdsevnen.«
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 3
I lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love ophæves § 4, nr.
1, 2, 4 og 5.
§ 4.
I lov
om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006
,
som ændret ved
§ 4
i lov nr. 404 af 8. maj 2006, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 17, stk. 7, 2. pkt.,
affattes således:
»Er tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden 2 år eller
mindre fra at nå folkepensionsalderen, jf. §
1 a
i lov om social pension, udbetales
erstatningen efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige
løbende erstatning, jf. stk. 6.«
2.
§ 17, stk. 8,
affattes således:
»Stk. 8.
Den løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen, jf. §
1 a
i lov om social pension.«
3.
§ 20, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Den løbende
erstatning ophører med udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen, jf. §
1 a
i lov om social pension.«
4.
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Erstatning for tab af erhvervsevne, der er tilkendt efter § 17,
stk. 7, 2. pkt., til personer, der er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen, jf. §
1 a
i lov om social pension, på skadestidspunktet, udbetales som et
kapitalbeløb.«
5.
§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et
kapitalbeløb, når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå
folkepensionsalderen,
jf. §
1 a
i lov om
social pension.«
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.) Retsinformation · 7. juni 2007
- Landsrettens dom ændres, således at appellantens kapitaliseringsanmodning ikke skulle have været afslået, og Højesteret tog appellantens subsidiære påstand til følge, således at erstatning for tab af erhvervsevne skulle have været omsat med 50 % af erstatningen til kapitalbeløb fra den 7. december 2021 Domsdatabasen · 15. maj 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.) Retsinformation · 16. maj 2007
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2007) - L 194 Retsinformation · 28. marts 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob) Retsinformation · 9. december 2005
- Danmark har beskatningsret til ATP Landsskatteretten · 10. februar 2015