Forslag til Lov om seniorjob
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. november 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om seniorjob
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Et
ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode, jf. § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber tidligst 5 år
før
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har
ret
til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet. Det er en
betingelse for retten til et seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab
af
og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse vil kunne
opfylde
anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.
Kapitel 2
Ansættelse af personer i seniorjob
§ 2.
Kommunen har pligt til at ansætte
personer omfattet af § 1 med bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen
senest 2 måneder efter den dag, hvor personen har anmodet om et seniorjob,
dog
tidligst ved udløbet af dagpengeperioden.
Stk. 2.
Læs alt
Ansøgning
om ansættelse i seniorjob sendes til ansøgerens bopælskommune tidligst 3
måneder
før og skal være modtaget senest 2 måneder efter den dag, hvor
dagpengeperioden
udløber. Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb får ordinært arbejde
og
herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders ansøgningsfrist fra
ledighedens indtræden.
Stk. 3.
Kommunen
skal tilbyde ansættelse i seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til
personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Stk. 4.
Kommunen
skal tilbyde deltidsansættelse i seniorjob til deltidsforsikrede medlemmer af
en arbejdsløshedskasse.
§ 3.
Personer, som er ophørt i et seniorjob, fordi vedkommende har fået ordinær
beskæftigelse, har ved ledighed ret til på ny at få et seniorjob, medmindre
personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53,
stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen har pligt til at
ansætte personen i seniorjob senest 1 måned efter den dag, hvor ansøgningen
om
et seniorjob er modtaget.
Stk. 2.
Ansøgning
om ansættelse i et seniorjob skal være modtaget i ansøgerens bopælskommune
senest 2 måneder efter den dag, hvor personen er ophørt i beskæftigelsen.
§ 4.
Flytter en person, der er ansat i et seniorjob, til en anden kommune, har
personen ret til at fortsætte i sit seniorjob eller få et seniorjob i den nye
bopælskommune.
Stk. 2.
Hvis
personen ønsker ansættelse i seniorjob i den nye bopælskommune, kan ansøgning
herom sendes tidligst 3 måneder før tilflytningen. Ansøgningen om et
seniorjob
skal være modtaget i den nye bopælskommune senest samtidig med, at pågældende
ophører i et seniorjob i den tidligere kommune.
Stk. 3.
Den nye
bopælskommune skal ansætte personen senest 2 måneder efter den dag, hvor
ansøgningen
er modtaget, dog tidligst samtidig med tilflytningen.
§ 5.
Kommunen
kan dispensere fra de i § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, og
§ 4, stk. 2, nævnte frister, hvis årsagen til, at personen ikke har
overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes
personen selv.
§ 6.
Kommunen fastsætter seniorjobbets
indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og blandt andet under hensyn
til
vedkommendes kvalifikationer og interesser.
Stk. 2.
R
epræsentanter for de ansatte i den kommunale virksomhed, hvori
der tilbydes seniorjob, deltager i fastlæggelsen af indholdet af seniorjobbet
for at sikre, at jobbet har et rimeligt indhold.
§ 7.
Løn-
og arbejdsvilkårene for personer i seniorjob skal være overenskomstmæssige
eller
de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog § 11,
stk. 1.
Personer, der ansættes i seniorjob, er omfattet af den lovgivning, der gælder
for lønmodtagere.
Stk. 2.
Nedlægges
arbejdsfunktionen, der er etableret som et seniorjob, er kommunen forpligtet
til at anvise personen et nyt seniorjob.
Kapitel 3
Kompensation ved overskridelse af frister m.v.
§ 8.
Ansætter kommunen ikke en person i seniorjob inden for tidsfristerne i
§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, skal
kommunen betale personen en kompensation, jf. § 9.
Stk. 2.
Ved
overskridelse af fristerne i § 2, stk. 1, og § 4, stk. 3,
skal kompensationen dække perioden fra det tidspunkt, hvor fristen for at
ansætte personen udløber, og indtil pågældende ansættes i seniorjob.
Stk. 3.
Har den
ledige søgt om et nyt seniorjob efter § 3, skal kompensationen dække
perioden
fra det tidspunkt, hvor pågældende ansøger om nyt seniorjob, og indtil
personen
ansættes i seniorjobbet. Kompensationen skal dog alene betales fra det
tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra arbejdsgiveren i den ordinære
beskæftigelse
er ophørt. Der er ikke ret til kompensation, hvis ledigheden skyldes, at
personen
har misligholdt ansættelsesaftalen, eller hvis ledigheden på anden måde kan
tilregnes den pågældendes egne forhold.
§ 9.
Kompensationen i
§ 8 fastsættes til det beløb, som personen modtog i
arbejdsløshedsdagpenge
ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen
modtager i perioden med kompensation. Personen har pligt til at oplyse
kommunen
om sine arbejdsindtægter. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 2.
Kompensationen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Fradraget i
kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold til den
arbejdstid,
som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en
dokumenterbar
arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den til enhver
tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 4.
Kompensationen
nedsættes med det beløb, som den pågældende
eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i
forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag
i
kompensationen.
Kapitel 4
Pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde
§ 10.
En p
erson, der er ansat i seniorjob
eller modtager kompensation efter § 8, kan formidles ordinært arbejde.
Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse hos staten i
jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige
baggrund m.v. (CV) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).
Kapitel 5
Ophør af seniorjob
§ 11.
Ansættelsen i seniorjob skal ophøre
1)
på den dato, hvor
personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
2)
hvis personen afslår
et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret efter
§ 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
3)
hvis personen på
grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til sin
arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen ikke længere vil
kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2.
Ophør af
ansættelsen i seniorjob efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal ske, når
klagefristen for afgørelserne er udløbet, jf. dog § 12, stk. 2.
Stk. 3.
Ansatte i
seniorjob kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler, hvis
pågældende
misligholder ansættelsesaftalen.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 12.
Kommunens
afgørelser efter § 4, stk. 1, §§ 5, 6, stk. 1, §§ 8,
9, og 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, kan påklages
til
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel
10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Kommunen må
ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i
henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor
den pågældende
1)
klager til beskæftigelsesankenævnet
over, at det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller
2)
klager til
Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller
efterlønsbidrag.
§ 13.
Klage over afgørelser i spørgsmål om
konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, kan ud over af parterne
i
sagen indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig
interesse i afgørelsen.
Kapitel 7
Merbeskæftigelse
§ 14.
Ansættelse
af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte
i
den pågældende kommunale virksomhed. Ved nettoudvidelse forstås
merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos den kommunale
virksomhed.
Stk. 2.
Betingelsen
om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i
fællesskab.
Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de fagretlige
regler
om mægling og eventuel voldgift.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om indholdet af kravet om merbeskæftigelse.
Kapitel 8
Finansiering
§ 15.
Kommunen får et årligt tilskud fra staten på
110.000 kr. (niveau
1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Tilskuddet nedsættes
forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved
ansættelse på mindre end fuld tid.
Stk. 2.
Beløbet i
stk. 1 reguleres en gang årligt den første januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 3.
Tilskuddet til kommunen efter
stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.
§ 16.
Kommunen
afholder endeligt udgiften til kompensationen efter § 8.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 17.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2008.
§ 18.
I
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29.
juni 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 564 af 9. juni 2006 og
senest ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 100, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
Med
henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse
eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive
selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af
arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.«
§ 19.
I lov om kompensation til handicappede
i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 418 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i
lov
nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 3,
udgår
»
eller«.
2.
I
§ 5, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter
»
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«:
»
eller«.
3.
I
§ 5, stk. 1,
indsættes som nr. 5:
»
5)
beskæftigelse i
seniorjob efter lov om seniorjob.«
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivning, der
udmønter regeringens aftale af 20. juni 2006 med Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens
velstand
og velfærd samt investeringer i fremtiden.
Aftalen omfatter følgende områder:
–
Senere
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
–
Forstærket indsats
for at nedbringe ledigheden
–
Flere indvandrere og
efterkommere i arbejde
–
Hurtigere gennem
uddannelserne
–
Ungdomsuddannelse til
alle
–
Styrket voksen- og
efteruddannelse
–
Investeringer i
fremtiden
–
Forskning og
udvikling
–
Innovation og
iværksætteri
–
Flere med en
videregående uddannelse.
Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at personer,
der opbruger dagpengeretten, og som under gældende regler har ret til
forlængede dagpenge, skal have ret til tilbud om seniorjob ved udløbet af
dagpengeperioden.
Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre
ansatte med tilsvarende arbejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn på
området. Det kan f.eks. være på områder, hvor der er behov for yderligere
borgernær
service. Kommunen får pligt til at ansætte vedkommende. Personer i seniorjob
skal stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde.
Det er vigtigt, at der er kvalitet i jobbene.
Arbejdsområdet skal fastlægges efter samtale med den ledige, og det skal
tilstræbes, at beskæftigelse i et seniorjob sker under hensyn til
vedkommendes
forudsætninger og interesser. For yderligere at bidrage til kvalitet i jobbet
forudsættes
det, at repræsentanter for de ansatte på den offentlige virksomhed medvirker
i
forbindelse med fastlæggelse af arbejdsområdet for personer, der skal
ansættes
i seniorjob.
Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca.
1.500 seniorjob i løbet af 5 år, og at jobbene har en gennemsnitlig varighed
på
4 år. Hvis antallet af oprettede seniorjob overstiger det forventede antal,
vil
aftalepartierne drøfte ordningen igen. Dette vil ske, når i alt 1.500
personer
er påbegyndt seniorjob, og der skelnes her ikke mellem fuldtids- og
deltidsstillinger.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning
af
indkomstskat til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension,
forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet
m.v., forslag til lov om ændring af lov om delpension og forslag til lov om
ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love.
Forslaget om seniorjob hænger tæt sammen med forslaget om
at ophæve den særlige regel om forlænget dagpengeret i § 55,
stk. 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse,
der ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, og som ved fortsat
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet
for
at kunne gå på efterløn ved det det fyldte 60. år, bevarer retten til
dagpenge
indtil det fyldte 60. år. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag
til
lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat
til staten.
Forslaget om at ophæve den forlængede dagpengeret
indebærer, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber inden efterlønsalderen,
uden
at de har genoptjent dagpengeretten, ikke vil kunne få dagpenge frem til
overgangen
til efterløn. Det foreslås derfor, at der gives denne gruppe seniorer en
mulighed for at komme i beskæftigelse i et seniorjob.
Lovforslaget er i overensstemmelse med § 9,
stk. 3, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det
fremgår af denne bestemmelse, at forskelsbehandlingsloven ikke er til hinder
for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af
beskæftigelsesmuligheder
for ældre lønmodtagere og personer med handicap.
II. Lovforslagets indhold
Personkreds
Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse mulighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om
personer, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som
ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til
dagpenge. Reglerne om dagpengeperiodens længde fremgår af § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter hvilken et medlem
af
en arbejdsløshedskasse har ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en
periode
på 6 år.
Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen
for den hidtidige § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Efter denne bestemmelse kan ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
der ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, og som ved fortsat
medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet
for
at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevare retten til dagpenge
indtil det fyldte 60. år.
Denne hidtidige § 55, stk. 2, om ret til
forlængede dagpenge foreslås ophævet i det samtidigt fremsatte forslag til
lov
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat
til staten.
Ordningen om forlængede dagpenge, der foreslås ophævet,
omfatter ledige, der opbruger dagpengeretten på et tidspunkt, hvor der højst
er
5 år tilbage, inden de kan gå på efterløn. Princippet om, at der højst må
være
5 år tilbage, fra man opbruger dagpengeretten, indtil man kan gå på efterløn,
bevares
for personer, der med dette lovforslag får ret til seniorjob. I takt med, at
efterlønsalderen stiger, jf. forslaget til § 74 i det samtidigt
fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af
indkomstskat til staten, stiger således også alderen, som den ledige skal
have
for at være berettiget til et seniorjob. Dette indebærer, at indtil den 1.
juli
2009 indtræder retten til seniorjob for personer, der er 55 år, hvorefter
alderen stiger i takt med stigningen i efterlønsalderen.
Ansættelsesforholdet og arbejdsområdet
Med forslaget om seniorjob får de ledige i målgruppen
mulighed for ansættelse i kommunen på overenskomstmæssige vilkår.
Kommunen fastsætter arbejdsområdet og indholdet af
seniorjobbet på baggrund af en samtale med den ledige, og det skal
tilstræbes,
at beskæftigelsen sker under hensyn til den enkeltes forudsætninger og
interesser. For yderligere at bidrage til, at arbejdet har et rimeligt
indhold,
således at den enkelte oplever, at der er kvalitet i jobbet, skal
repræsentanter for de ansatte på den kommunale virksomhed medvirke i
forbindelse med fastlæggelse af arbejdsområdet og af jobbets indhold.
Den lediges bopælskommune får pligt til at ansætte
personer, der ønsker et seniorjob, i kommunen.
Der vil kunne klages over det af kommunen fastsatte indhold
af seniorjobbet til beskæftigelsesankenævnet, jf. reglerne i kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis personen
klager
og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne træffes en foreløbig
formandsafgørelse af formanden for beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde,
hvor
det skønnes, at der er tale om en pludselig opstået trangssituation. Dette
følger af reglerne i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om
retssikkerhed og administration på det sociale område, som træder i kraft pr.
1. januar 2007.
Ansættelse
i seniorjob sker på samme vilkår som for andre ansatte med tilsvarende
arbejde.
Løn- og
arbejdsvilkårene for seniorjob skal være overenskomstmæssige
eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, og personerne vil være
omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere.
Ansættelse i seniorjob ophører,
når efterlønsalderen indtræder.
Kommunen kan etablere seniorjob inden for alle områder i
kommunen. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om områder, hvor der er behov
for
yderligere borgernær service.
Personer, der er ansat i seniorjob, vil kunne deltage på
lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.
Den ledige kan ansøge
om et seniorjob
tidligst 3 måneder før dagpengeretten udløber. For at den ledige kan bevare
retten til seniorjob, skal ansøgningen om et job senest være modtaget i
kommunen
2 måneder efter dagpengerettens udløb. Den ledige har således 5 måneder til
at
beslutte, om pågældende vil udnytte sin mulighed for at få seniorjob.
Kommunen har pligt til at ansætte den ledige i et seniorjob
senest 2 måneder efter ansøgningen.
Personer i seniorjob og personer, der modtager kompensation
på grund af, at de afventer et seniorjob, kan formidles til ordinære job og
skal være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Det vil
sige, at staten i jobcenteret skal være opmærksom på at formidle disse
personer
ordinært arbejde, hvilket vil give mulighed for at genoptjene dagpengeretten.
Når en person formidles til et ordinært job, skal der tages hensyn til, at
personen skal kunne opsige seniorjobbet med det varsel, der gælder for
ansættelsen.
Ret til nyt seniorjob ved ledighed fra
ordinær beskæftigelse
Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær
beskæftigelse, bevarer personen ved efterfølgende ledighed ret til et
seniorjob, medmindre personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge,
jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Ansøgningen
om på ny at få et seniorjob skal være modtaget i kommunen senest 2 måneder
efter, at personen er ophørt i det ordinære job. Kommunen har pligt til
senest
1 måned efter den har modtaget ansøgningen, at ansætte personen i et
seniorjob.
For at sikre, at personen har et forsørgelsesgrundlag,
indtil pågældende igen er ansat i et seniorjob, foreslås, at personen får ret
til en kompensation, der dækker perioden fra
det tidspunkt, hvor pågældende ansøger om nyt seniorjob, og
indtil personen ansættes i seniorjobbet.
Kompensationen dækker dog kun fra det tidspunkt, hvor
lønudbetalingen fra den ordinære arbejdsgiver er ophørt. Det betyder, at hvis
en person fx afskediges med 14 dages varsel, og pågældende umiddelbart søger
om
et seniorjob, kan kompensationen først beregnes fra det tidspunkt, hvor
personen
er fratrådt, og hvor lønudbetalingen dermed er ophørt.
Kompensationen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som
personen modtog ved dagpengeperiodens udløb fratrukket den løn, som personen
modtager i perioden. Der henvises til bemærkningerne til § 8.
Kompensation til personen, hvis kommunen ikke
overholder tidsfristen for ansættelse
Efter forslaget skal kommunen første gang, en person
ansøger om et seniorjob, sørge for, at personen ansættes senest 2 måneder
efter, at kommunen har modtaget ansøgningen. Ved senere ansøgning om et nyt
seniorjob er fristen 1 måned.
Disse frister skal kommunen overholde. Hvis kommunen ikke
overholder fristerne, har personen ret til en kompensation, der svarer til de
arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog inden dagpengeperiodens udløb.
Betaling af kompensationen ændrer ikke ved, at kommunen har pligt til at
ansætte personen i et seniorjob. Tilsidesætter kommunen fristerne for,
hvornår
den skal ansætte en person i seniorjob, vil dette spørgsmål kunne tages op af
kommunaltilsynet.
Det vil blive fulgt, om kommunerne i praksis overholder
deres pligt til at ansætte personer i seniorjob i overensstemmelse med loven.
Viser der sig at være generelle problemer med dette, vil ordningen med
kompensation
blive genovervejet.
Er en person ophørt i seniorjob med henblik på ordinær
ansættelse og igen bliver ledig, regnes kompensationen fra det tidspunkt,
hvor
pågældende ansøger om et nyt seniorjob, og indtil personen ansættes, dog
tidligst
fra det tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra den ordinære arbejdsgiver er
ophørt.
Det betyder, at hvis kommunen ikke overholder sin tidsfrist for ansættelsen,
vil personen også blive kompenseret for dette.
Ophør af seniorjobbet
Ansættelse i et seniorjob ophører på den dato, hvor personen
når efterlønsalderen. Ansættelse i et seniorjob ophører også, hvis en person
afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret
efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
eller hvis en person på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller
efterlønsbidrag bliver meldt ud af sin arbejdsløshedskasse eller af
efterlønsordningen
og derfor ikke længere vil kunne gå på efterløn, når efterlønsalderen
indtræder
for personen.
Ansatte i seniorjob kan afskediges efter de almindelige
regler, hvis den pågældende misligholder ansættelsesaftalen. Der vil ikke
kunne
ske afskedigelse af andre grunde, fx fordi en arbejdsfunktion nedlægges.
Nedlægges
arbejdsområdet for en person i seniorjob, eller sker der omorganiseringer,
således at der ikke er behov for personen det pågældende sted, skal kommunen
finde et nyt job til personen.
Hvis en person i seniorjob afslår et formidlet ordinært
arbejde, skal staten i jobcenteret meddele dette til kommunen, hvorefter
personen
mister retten til seniorjobbet. Kommunen skal derfor bringe seniorjobbet til
ophør, dog først når klagefristen for afgørelsen er udløbet. Personen vil
kunne
klage til beskæftigelsesankenævnet over rimeligheden af det formidlede
arbejde,
jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Klagen har opsættende virkning på ophøret af seniorjobbet.
En person i seniorjob mister desuden retten til
seniorjobbet, hvis personen på grund af manglende indbetaling af
medlemsbidrag
eller efterlønsbidrag til sin arbejdsløshedskasse ikke længere vil kunne gå
på
efterløn, når personen når efterlønsalderen. Arbejdsløshedskassen skal give
meddelelse til kommunen, såfremt personen på grund af manglende indbetaling
af
medlems- eller efterlønsbidrag bliver meldt ud af arbejdsløshedskassen eller
af
efterlønsordningen. Kommunen skal herefter bringe seniorjobbet til ophør, dog
først når klagefristen for afgørelsen er udløbet.
Personen vil kunne klage over arbejdsløshedskassens
afgørelse om udmeldelse efter de almindelige regler herom i lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v. Klagen har opsættende virkning på ophøret af seniorjobbet.
En person, hvis seniorjob er ophørt på grund af ovennævnte
forhold, mister retten til fortsat seniorjob.
Øvrige forhold
Det foreslås, at der skal gælde krav om merbeskæftigelse
svarende til reglerne om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 60 og 61. Dette indebærer, at der ved
ansættelse
af en person i seniorjob skal ske en nettoudvidelse af antallet af
medarbejdere.
Tilskuddet til kommunen til seniorjobbet må ikke være
konkurrenceforvridende. Det indebærer blandt andet, at tilskuddet til
personer
ansat i seniorjob skal holdes uden for kommunens prisfastsættelse i det
omfang,
tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er konkurrence
til den private sektor, herunder hvor en kommunal opgave er omfattet af
regler
om udbudspligt eller udbudsret.
De ansatte i seniorjob bevarer retten til efterløn ved
fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en
arbejdsløshedskasse.
Seniorjob er støttet arbejde og kan ikke benyttes til at
optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. januar
2008, således at der kan ske ansættelse fra dette tidspunkt.
Sagerne om seniorjob vil blive behandlet efter reglerne i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som bl.a.
fastsætter regler om sagernes oplysning og behandling af klager over
kommunernes afgørelser.
Det foreslås, at der skal kunne ydes tilskud til udgifter
til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger,
hvis tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen i seniorjob eller
for
at personen kan bevare et seniorjob.
Det foreslås, at personer i seniorjob skal have samme
muligheder som andre ansatte for at få tilskud til personlig assistance efter
reglerne om kompensation til handicappede i erhverv.
III. De økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Indførelsen af seniorjobordning
Forslaget indebærer, at personer, der har højst 5 år
tilbage, før de når efterlønsalderen, og som mister dagpengeretten i henhold
til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
garanteres
et job i bopælskommunen.
Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca.
1.500 seniorjob i løbet af 5 år, og at jobbene har en gennemsnitlig varighed
på
4 år. Hvis antallet af oprettede seniorjob overstiger det forventede antal,
vil
aftalepartierne drøfte ordningen igen.
Af en bruttomålgruppe på 4.400 helårspersoner forventes en
tilgang på seniorjobordningen på 300 personer om året i en 5-årig
indfasningsperiode.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at udfase
reglerne om forlængede dagpenge. Det forventes, at den resterende del af
bruttomålgruppen på 4.400 helårspersoner vil finde ordinær beskæftigelse, når
der ikke længere er mulighed for forlænget dagpengeret.
Der forventes et administrativt merforbrug i kommunerne på
3 timer pr. person i forbindelse med oprettelse og besættelse af et seniorjob
i
bopælskommunen svarende til en administrativ merudgift på 0,9 mio. kr. pr.
år,
når ordningen er fuldt indfaset.
Endvidere er der udgifter vedrørende tilskud til hjælpemidler
svarende til 0,6 mio. kr. pr. år, når ordningen er fuldt indfaset.
Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre
kommunalt ansatte med tilsvarende arbejde og aflønnes med overenskomstmæssig
løn på området. Den gennemsnitlige løn for en helårsperson forventes at være
ca. 250.000 kr. pr. år. Kommunerne får et tilskud svarende til 110.000 kr. af
lønnen for en helårsperson i seniorjob, og de resterende udgifter får
kommunerne dækket via bloktilskuddet.
Tabel 1. Samlede
økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af forslaget om
seniorjobordning
Mio. kr. (2006 PL)
2007
2008
2009
2010
2011
Lønudgifter til seniorjob
0
75,0
150,0
225,0
300,0
Kommunale administrative udgifter
0
0,2
0,4
0,7
0,9
Refusionsberettigede udgifter til hjælpemidler.
0
0,2
0,3
0,5
0,6
Udgifter i alt
0
75,4
150,7
226,2
301,5
De økonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
VI. De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
V. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det skønnes, at der i 2008 vil være 300 helårspersoner, der
er omfattet af ordningen stigende i de følgende år til hhv. 600, 900 og 1200.
Af de berørte personer vil 60 % være kvinder og 40 % mænd.
Sigtet med forslaget er at styrke jobmulighederne for de
ældre ved at give dem ret til ansættelse på en kommunal arbejdsplads.
Hensigten
er, at ansættelse i et seniorjob vil øge deres muligheder for at få
ansættelse
i ustøttet arbejde enten i kommunen eller på en anden privat eller offentlig
arbejdsplads.
Da flere kvinder end mænd er omfattet af målgruppen, vil
forslaget fremme kvinders andel af arbejdsstyrken og dermed medvirke til at
nedbringe den højere ledighed for kvinder.
VIII. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Ordningen
svarer til løntilskudsordningen hos offentlige arbejdsgivere efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen anses derfor ikke for statsstøtte.
IX. Kommunikationsplan
Der vil blive udsendt orienteringsbrev til kommunerne,
beskæftigelsesregionerne, a-kasserne og til staten i jobcenteret.
X. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i:
Beskæftigelsesrådet
Foreningen af socialchefer i Danmark
Dansk Socialrådgiverforening
Det Centrale Handicapråd
Kristelig Arbejdsgiverforening
Kristelig Fagbevægelse
Sundhedskartellet
Foreningen af Statsamtsmænd
Foreningen af Statsamtsjurister.
XI. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner
og kommuner
Stat
2007: 0 mio. kr.
2008: 0 mio. kr.
2009: 0 mio. kr.
2010: 0 mio. kr.
2011: 0 mio. kr.
Kommune
2007: 0 mio. kr.
2008: 0 mio. kr.
2009: 0 mio. kr.
2010: 0 mio. kr.
2011: 0 mio. kr.
Stat
2007: 0 mio. kr.
2008: 75,4 mio. kr.
2009: 150,7 mio. kr.
2010: 226,2 mio. kr.
2011: 301,5 mio. kr.
Kommune
2007: 0 mio. kr.
2008: 0 mio. kr.
2009: 0 mio. kr.
2010: 0 mio. kr.
2011: 0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerne
Forslaget vil have en positiv effekt på kvinders beskæftigelsesmuligheder
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse mulighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om
ledige personer, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen,
og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med
ret
til dagpenge. Reglerne om dagpengeperiodens længde fremgår af § 55,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter hvilken et medlem
af
en arbejdsløshedskasse har ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en
periode på 6 år.
Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen
for bestemmelsen i den hidtidige § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den hidtidige § 55, stk. 2, har
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ved udløbet af dagpengeretten
er fyldt 55 år, og som kan opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på
efterløn ved det fyldte 60. år, ret til (forlængede) dagpenge, indtil de
fylder
60 år. Denne § 55, stk. 2, foreslås ophævet i det samtidigt
fremsatte
forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af
indkomstskat til staten.
Loven fastsætter regler for disse seniorjob, som kommunerne
bliver forpligtet til at etablere, og som giver kommunerne ret til et årligt
tilskud fra staten pr. helårsansættelse.
I takt med, at alderen for efterløn stiger, jf. § 74 i
det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af
arbejdsløshedsforsikringsloven
m.v., stiger også alderen for retten til seniorjob, således at der fortsat
vil
være højst 5 år fra tidspunktet, hvor man opbruger dagpengeretten, indtil man
kan gå på efterløn.
Det er en betingelse for at kunne bevare retten til et
seniorjob, at personen bevarer sit medlemskab af en arbejdsløshedskasse og
indbetaler efterlønsbidrag. Der henvises til bemærkningerne til § 11.
Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær
beskæftigelse, bevarer personen ved efterfølgende ledighed ret til et
seniorjob, med mindre personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge,
jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til § 2
Det foreslås, at personer omfattet af målgruppen får ret
til ansættelse i et seniorjob i forbindelse med, at den periode, hvor man har
ret til arbejdsløshedsdagpenge, udløber.
En person, der ønsker at blive ansat i et seniorjob, skal
inden for en frist på 3 måneder før og senest 2 måneder efter den dag, hvor
dagpengeperioden udløber, anmode bopælskommunen om ansættelse i et seniorjob.
Kommunen får pligt til at ansætte den ledige senest 2 måneder efter den dag,
hvor vedkommende har anmodet om et seniorjob. Personen kan tidligst ansættes
fra dagen efter, at dagpengeperioden er udløbet.
Det foreslås, at der tillige er en 2-måneders
ansøgningsfrist, når en person får ordinært arbejde, inden der er gået 2
måneder fra dagpengerettens ophør. Det betyder, at i disse tilfælde skal
personen, hvis pågældende bliver ledig fra det ordinære arbejde, senest 2
måneder
efter ophøret, have søgt kommunen om et seniorjob.
Overholder personen ikke ovennævnte ansøgningsfrister,
mister personen retten til et seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være
mulighed for, at kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der
henvises
til bemærkningerne til § 5.
Kommunen skal tilbyde fuldtidsansættelse til fuldtidsforsikrede
medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Den ledige har således ikke ret til at
blive ansat på deltid, men hvis kommunen mener, det er hensigtsmæssigt, vil
den
- som for øvrige ansatte - kunne imødekomme et ønske om deltidsansættelse.
Kommunen skal tilbyde deltidsansættelse til
deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Til § 3
Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær
beskæftigelse, foreslås det, at personen bevarer sin ret til seniorjob ved
efterfølgende ledighed. Har personen genoptjent ret til
arbejdsløshedsdagpenge,
jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
personen
dog ikke berettiget til seniorjob, men vil ved ledighed kunne modtage
arbejdsløshedsdagpenge.
Efter forslaget skal ansøgningen om et seniorjob i disse
tilfælde være modtaget i kommunen senest 2 måneder efter, at personen er
ophørt
i det ordinære job. Overholdes denne frist ikke, mister personen retten til
et
nyt seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være mulighed for, at kommunen
kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der henvises til
bemærkningerne
til § 5.
Kommunen har pligt til at ansætte personen i et seniorjob
senest 1 måned efter den dag, hvor ansøgningen er modtaget.
For at sikre, at personen har et forsørgelsesgrundlag,
foreslås det, at personen får ret til en kompensation. Der henvises til
bemærkningerne
til §§ 8 og 9.
Til § 4
Det foreslås, at
hvis en person, der er ansat i et seniorjob, f
lytter til en anden
kommune, har personen ret til at fortsætte i sit hidtidige seniorjob.
Personen
kan også vælge at søge om at få et seniorjob i den nye bopælskommune.
Ansøgning om ansættelse i seniorjob i den nye
bopælskommune, kan efter forslaget sendes til den nye bopælskommune tidligst
3
måneder før tilflytningen. Ansøgningen skal senest være modtaget i den nye
kommune
samtidig med, at personen ophører med seniorjobbet i fraflytningskommunen.
Den
nye kommune skal ansætte personen senest 2 måneder efter den dag, hvor
ansøgningen er modtaget, dog tidligst samtidig med tilflytningen.
Det følger af § 3, at hvis en person, der er
berettiget til seniorjob, har ordinær beskæftigelse, har vedkommende ved
ledighed fra det ordinære job ret til et nyt seniorjob. En person, der er
omfattet
af § 3, vil efter denne bestemmelse ved flytning til en ny kommune kunne
anmode denne om et seniorjob. Ansøgningen om et seniorjob skal være modtaget
senest 2 måneder efter, at personen er ophørt i den ordinære beskæftigelse.
Når den nye bopælskommune har pligt til at ansætte personen
i et seniorjob, er det denne kommune, der afholder udgifterne og modtager
tilskuddet efter denne lov.
Hvis personen vælger at bevare sit seniorjob i den
tidligere kommune, er det den tidligere kommune, der afholder udgifterne og
modtager tilskuddet efter denne lov.
Til § 5
Det foreslås, at kommunen kan dispensere, hvis en person
ikke overholder fristerne for, hvornår personen senest skal søge om et
seniorjob. Det gælder både i forbindelse med ansøgning, når dagpengeretten
udløber, jf. § 2, stk. 2, hvis pågældende har haft et ordinært
arbejde, jf. § 3, stk. 2, eller flytter til en ny kommune, jf.
§ 4, stk. 2. Det er en forudsætning, at årsagen til, at personen
ikke
har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan
tilregnes
personen selv.
Som eksempler på ganske særlige forhold kan nævnes, at
–
staten i jobcenteret,
en kommune eller pågældendes a-kasse ikke har vejledt korrekt om
betingelserne
for at få et seniorjob, herunder om ansøgningsfristerne,
–
a-kassen ikke har
været opmærksom på, at personens dagpengeperiode er udløbet,
–
a-kassen ved
dagpengeperiodens udløb har truffet en afgørelse om, at personen kan
genindplaceres
i en ny dagpengeperiode, hvilket efterfølgende viser sig ikke at være
tilfældet,
eller
–
der har været
alvorlig sygdom i ansøgningsperioden hos personen selv eller hos dennes
nærmeste pårørende.
Kommunens afgørelser om dispensation vil kunne indbringes
for beskæftigelsesankenævnet.
Til § 6
Personens bopælskommune kan etablere seniorjob inden for
hele kommunens ansættelsesområde. Ligesom ved ordinære job skal der være tale
om arbejde med et reelt indhold, så den enkelte ikke mister motivation og
udvikling i jobbet. Det er kommunen, der fastsætter arbejdsområdet og det
konkrete indhold af seniorjobbet. Det skal ske på baggrund af samtale med den
ledige, og der skal ved fastlæggelsen heraf tages udgangspunkt i personens
forudsætninger og interesser. Personen har ikke noget krav på ansættelse
inden
for bestemte områder, men kommunerne bør bl.a. lægge vægt på personens
kvalifikationer, herunder uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt
interesser.
Det foreslås, at repræsentanter for de ansatte i den
kommunale virksomhed medvirker i forbindelse med fastlæggelse af arbejdets
indhold i seniorjob for herved at bidrage til, at arbejdet har et rimeligt
indhold, så den enkelte oplever kvalitet i jobbet.
Personer, der er ansat i seniorjob, vil kunne deltage på
lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.
Kommunen skal tilbyde ansættelse på fuld overenskomstmæssig
arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse og deltidsansættelse til deltidsforsikrede medlemmer af
en
arbejdsløshedskasse. Kommunen vil dog også kunne tilbyde deltidsansættelse
til
fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse i tilfælde, hvor
kommunen og et fuldtidsforsikret medlem er enige herom.
Til § 7
Det foreslås, at løn- og arbejdsvilkårene for personer i
seniorjob skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende, jf. dog bemærkningerne til forslaget til § 11.
Endvidere foreslås det, at personer, der ansættes i seniorjob, i øvrigt skal
være omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
For at sikre, at personer, der er ansat i seniorjob, kan
være i beskæftigelse, indtil de kan gå på efterløn, foreslås det, at de ikke
vil kunne afskediges, selv om det arbejde, som de udfører i seniorjobbet,
ikke
længere skal udføres. Nedlægges et arbejdsområde, som varetages af en person
i
seniorjob, eller sker der omorganiseringer, således at der ikke er behov for
personen det pågældende sted, skal kommunen sørge for et nyt seniorjob til
personen.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis en kommune ikke ansætter en person i seniorjob inden for de
tidsfrister, som fremgår af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og
§ 4, stk. 3, så skal kommunen betale en kompensation til personen.
Der henvises herved til bemærkningerne til § 9.
Betaling af kompensationen tilsidesætter ikke kommunens
pligt efter loven til at ansætte personen i et seniorjob. Efterlever kommunen
ikke sin forpligtelse til at ansætte personen inden for de i loven fastsatte
frister,
vil det spørgsmål kunne tages op af kommunaltilsynet.
I
stk. 2
foreslås
det, at hvis kommunen ikke senest 2 måneder efter at have modtaget en
ansøgning
om seniorjob ansætter personen i seniorjob, så skal kommunen betale en
kompensation, der dækker perioden fra det tidspunkt hvor fristen for at
ansætte
pågældende udløb, og indtil personen ansættes i seniorjobbet. Dette gælder
både, når en person efter § 2 i forbindelse med ophør af dagpengeretten
søger om seniorjob, og når en person flytter til en ny kommune og ønsker at
udnytte sin mulighed efter § 4 for at få et seniorjob i den nye kommune.
I
stk. 3
foreslås det, at i de situationer, hvor en person er ophørt i et seniorjob
med
henblik på ordinær beskæftigelse, og pågældende på ny bliver ledig og ansøger
om nyt seniorjob, skal kompensationen dække perioden fra, at pågældende
ansøger
om et nyt seniorjob, og indtil ansættelsen i seniorjobbet finder sted.
Kompensationen kan tidligst dække fra det tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra
den ordinære arbejdsgiver er ophørt.
I disse situationer, hvor pågældende anmoder om nyt
seniorjob, har kommunen pligt til at ansætte personen senest 1 måned efter at
have modtaget anmodningen. Forslaget indebærer således, at hvis personen
søger
om et nyt seniorjob, så snart vedkommende har modtaget sin opsigelse, vil
pågældende kunne få en kompensation, der dækker perioden fra ophør af
lønudbetaling fra den ordinære arbejdsgiver og indtil ansættelsen i nyt
seniorjob.
Det foreslås, at personen ikke har ret til en kompensation,
hvis afskedigelsen er begrundet i, at personen har misligholdt sin
ansættelsesaftale. Dette gælder både i de situationer, hvor pågældende er
bortvist, og hvor arbejdsgiveren i øvrigt har begrundet afskedigelsen med
misligholdelse. I disse sager vil der kunne være uenighed mellem arbejdsgiver
og arbejdstager om, hvorvidt bortvisningen eller afskedigelsen var
berettiget.
Dette spørgsmål vil ofte skulle finde en retlig afgørelse. I disse
situationer
vil kompensationen først kunne udbetales, når der foreligger en endelig
afgørelse om at der ikke foreligger misligholdelse.
Personen har heller ikke ret til kompensationen, hvis
ledigheden på anden måde kan tilregnes pågældendes egne forhold. Vurderingen,
der i forbindelse hermed skal lægges til grund, svarer til den vurdering, som
kommunerne foretager i forbindelse med beslutning om tilbagebetaling af
kontanthjælp,
når modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, jf. § 93, stk. 1,
nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at kompensationen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog
ved
dagpengeperiodens udløb fratrukket den løn, som personen modtager i perioden
med kompensation. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.
Efter forslaget har personen pligt til at oplyse kommunen
om sine arbejdsindtægter.
Det foreslås i
stk. 2,
at kompensationen reguleres efter lov om en satsreguleringsprocent, dvs. på
samme måde som arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder fx, at hvis det personen mister sin ret til
dagpenge i 2008 og i 2009 skal have udbetalt en kompensation, skal der tages
udgangspunkt i de dagpenge, som pågældende var berettiget til i 2008. Dette
beløb opreguleres med satsreguleringsprocenten til niveauet for 2009.
Det foreslås i
stk. 3,
at fradraget i kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold
til
den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har
en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret
med
den til enhver tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Forslaget bygger på de principper, som gælder i forbindelse
med fradrag for indtægter for personer, der modtager ledighedsydelse efter
lov
om aktiv socialpolitik. De nærmere regler vil blive fastsat i en
bekendtgørelse,
jf. nedenfor.
Det foreslås i
stk. 4,
at kompensationen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt
modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse
med
ophør af ansættelsen. Dette svarer til de regler, der gælder for
ledighedsydelse.
Det foreslås i
stk. 5,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for
beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag i kompensationen.
Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler,
der svarer til fradraget i ledighedsydelse, jf. reglerne i bekendtgørelse nr.
522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i
ledighedsydelse
og varsling af ferie med ledighedsydelse.
Det betyder bl.a., at det i en bekendtgørelse om seniorjob
vil blive fastsat
1)
hvilke former for
arbejde og indtægter, der medfører fradrag i kompensationen,
2)
hvilke indtægter,
der ikke medfører fradrag,
3)
hvorledes fradraget
skal foregå (time for time og ugevis m.v.), og
4)
hvilke regler, der
skal være for varsling af ferie ved perioder med kompensation.
Til § 10
Det foreslås, at personer, der er ansat i seniorjob, og
personer, der modtager kompensation efter § 8, skal kunne formidles til
ordinært arbejde. Personen skal derfor under ansættelsen være registreret som
arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og have indlagt sine
formidlingsrelevante oplysninger (CV-oplysninger) i
Beskæftigelsesministeriets
database (Jobnet). Oplysningerne skal være fyldestgørende med hensyn til
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for formidling af arbejde.
Personer i seniorjob modtager ikke dagpenge og vil ikke
være omfattet af reglerne om individuelt kontaktforløb, løbende opfølgning,
jobplan mv.
Kommunen skal underrette staten i jobcenteret om, at en
person bliver ansat i seniorjob.
Til § 11
Ansættelse i et seniorjob ophører, når datoen for
efterlønsalderen indtræder. Reglerne om efterlønsalderens indtræden fremgår
af
forslaget til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det
samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning
af
indkomstskat til staten.
Seniorjobbet ophører desuden, hvis en person i seniorjob
afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret
efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der skal være tale om et job, hvor arbejdsgiveren har bedt om at få henvist
arbejdskraft, hvorefter staten i jobcenteret har pålagt den ansatte i
seniorjob
at søge dette arbejde.
Hvis en person afslår et ordinært arbejde, som er formidlet
af staten i jobcenteret, skal staten i jobcenteret meddele dette til
kommunen,
hvorefter personen mister retten til seniorjobbet. Kommunen skal derfor
bringe
seniorjobbet til ophør, dog først når klagefristen for afgørelsen er udløbet.
Ved vurdering af, hvad der er et rimeligt ordinært arbejde,
finder kriterierne i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik
anvendelse.
Det fremgår af forslaget til § 12 om klageadgang, at
personen vil kunne klage til beskæftigelsesankenævnet over rimeligheden af
det
formidlede arbejde, jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Klagen har opsættende virkning på
ophøret
af seniorjobbet.
Seniorjobbet ophører også, hvis en person bliver meldt ud
af arbejdsløshedskassen eller efterlønsordningen på grund af manglende
indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag og derfor ikke længere vil
kunne
gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen.
Det samme gør sig gældende, hvis personen slettes som
medlem af a-kassen på grund af svig og ikke genoptages på ny senest samtidig
med slettelsen. Det afgørende er, at indbetalingerne af medlems- og
efterlønsbidrag
ikke afbrydes.
En person, der er blevet meldt ud af arbejdsløshedskassen
eller af efterlønsordningen på grund af dette, kan klage over
arbejdsløshedskassens afgørelse om udmeldelse efter de almindelige regler
herom
i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det fremgår af forslaget til
stk. 2,
at ophøret først skal ske, når personen inden for den
almindelige klagefrist ikke længere har mulighed for at klage over de
forhold,
der ligger til grund for, at seniorjobbet skal ophøre, dvs. hvis seniorjobbet
skal ophøre på grund af, at personen ikke tager imod et formidlet ordinært
arbejde,
eller på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller
efterlønsbidrag
til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen, således at
personen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når
efterlønsalderen.
Det foreslås i
stk. 3,
at personer i seniorjob i øvrigt vil kunne afskediges, såfremt de
misligholder
ansættelsesaftalen på en sådan måde, at kommunen efter almindelige principper
er berettiget til at afskedige ansatte. Hvis den pågældende person anfægter,
at
arbejdsgiveren har været berettiget til at bringe ansættelsen til ophør som
følge af misligholdelse, skal dette behandles efter de almindelige regler,
dvs.
i det fagretlige system eller ved ordinære domstole.
Seniorjob er støttet arbejde, og der vil derfor ikke kunne
ske genoptjening af dagpengeretten på grundlag af beskæftigelse i seniorjob,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, stk. 4.
Personer i seniorjob vil ikke kunne modtage tillægsydelser
efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil efter
forslagets § 18 kunne gives tilskud til hjælpemidler efter reglerne i
§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til §§ 12 og 13
Det foreslås, at følgende afgørelser kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet:
–
Kommunens afgørelser
efter § 4, stk. 1, hvorefter personen ved flytning har ret til at
fortsætte i sit hidtidige seniorjob eller ret til at få et nyt seniorjob i
den
nye kommune.
–
Kommunens afgørelser
efter § 5, hvorefter kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra frister
fra ansøgninger om seniorjob.
–
Kommunens afgørelser
efter § 6, hvorefter kommunen fastsætter indholdet af seniorjobbet efter
samtale med ansøgeren.
Et seniorjob kan
være
alt arbejde, som den
pågældende kan varetage, og s
om udgangspunkt skal kommunen fastlægge
beskæftigelsen under hensyn til personens kvalifikationer og interesser.
Hvis personen klager
over indholdet af seniorjobbet og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne
træffes en foreløbig formandsafgørelse af formanden for
beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om
en
pludselig opstået trangssituation. Dette følger pr. 1. januar 2007 af
reglerne
i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om retssikkerhed og
administration
på det sociale område.
–
Kommunens afgørelser
om kompensation, jf. §§ 8 og 9.
–
Kommunens afgørelser
efter § 11, stk. 1, nr. 2, om ophør af seniorjobbet, fordi personen
har afslået et rimeligt ordinært formidlet arbejde. Kommunens afgørelse om
ophør af seniorjobbet sættes i bero ved klager over, at det ordinært
formidlede
arbejde ikke har været rimeligt, jf. forslaget til § 12, stk. 2.
–
Kommunens afgørelser
efter § 11, stk. 1, nr. 3, hvorefter kommunen skal sørge for, at
ansættelsen i seniorjobbet ophører ved personens manglende indbetaling af
medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse
af arbejdsløshedskassen, således at personen ikke længere vil kunne gå på
efterløn, når personen når efterlønsalderen. Kommunens afgørelser om ophør af
seniorjobbet sættes i bero, hvis personen efter reglerne i § 98 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. påklager spørgsmålet om manglende indbetaling
af
medlems- og efterlønsbidrag, jf. forslaget til § 12, stk. 2.
–
Spørgsmålet om,
hvorvidt kommunen overholder bestemmelsen i § 15, stk. 3, om, at
tilskuddet, som kommunen modtager til seniorjobbet, ikke må være
konkurrenceforvridende.
Det fremgår af forslaget til § 13, at afgørelser i
spørgsmål om konkurrenceforvridning efter forslaget til § 15,
stk. 3,
ud over af parterne i sagen tillige kan indbringes af andre, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen.
For så vidt angår afgørelserne efter § 11,
stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at personen skal have mulighed for at
udnytte sin klagemulighed. Derfor foreslås det, at effektueringen af ophøret
af
seniorjobbet først skal ske, når klagefristen på 4 uger er udløbet.
Hvis der klages, foreslås det, at kommunen ikke må træffe
afgørelse om ophør af seniorjob før beskæftigelsesankenævnet har truffet
afgørelse om, hvorvidt det ordinære formidlede arbejde ikke har været
rimeligt,
eller Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. har truffet afgørelse om manglende indbetaling
af
medlems- eller efterlønsbidrag.
Beskæftigelsesnævnets afgørelse vil kunne påklages til
Ankestyrelsen, der vil kunne behandle klagen, hvis afgørelsen er principiel
eller har generel betydning. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne
påklages
til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Disse klager har ikke opsættende virkning.
Det foreslås i
§ 12,
stk. 1,
at klagerne til beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter
kapitel
10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a.,
at
klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har
modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen
vedrører.
I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område vil det blive fastsat, at ved klage over staten i jobcenterets
afgørelse om formidling af ordinært arbejde, skal sagen behandles af
beskæftigelsesankenævnet
inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.
Til § 14
Det foreslås, at der fastsættes krav om merbeskæftigelse
ved ansættelse af personer i seniorjob. Det betyder, at der ved ansættelse af
en person i seniorjob skal ske en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere
i
forhold til den normale beskæftigelse for den kommunale virksomhed.
Betingelsen
om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden for den pågældende
kommunale virksomhed og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om
merbeskæftigelse afgøres efter de fagretlige regler om mægling og eventuel
voldgift.
Efter forslaget i
stk. 3
får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
indholdet
af merbeskæftigelseskravet. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte
regler, der svarer til merbeskæftigelseskravet i løntilskudsordningen efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil således fx blive
fastsat regler om, at medarbejderne skal inddrages forud for ansættelsen i
seniorjobbet, at virksomheden som udgangspunkt skal afgrænses som en
arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer, at merbeskæftigelse
opgøres med udgangspunkt i budgettet for den pågældende kommunale virksomhed,
og at der skal være skriftlige tilkendegivelser fra medarbejderne og
arbejdsgiveren om, at betingelserne er opfyldt.
Til § 15
Det foreslås, at kommunen får ret til et tilskud på 110.000
kr. pr. helårsansættelse. Tilskuddet udbetales via det kommunale
refusionssystem. Kommunerne vil endvidere blive kompenseret for merudgifterne
over bloktilskuddet.
Det foreslås i
stk. 2,
at tilskuddet – på samme måde som løntilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats – reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås i
stk. 3,
at tilskuddet til kommunen efter stk. 1 ikke må være
konkurrenceforvridende. Der vil, jf. forslaget til § 12, stk. 1,
kunne klages til beskæftigelsesankenævnet over konkurrenceforvridning. At der
ikke må være konkurrenceforvridning indebærer blandt andet, at tilskuddet til
personer ansat i seniorjob skal holdes uden for kommunens prisfastsættelse i
det omfang, tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er
konkurrence til den private sektor, herunder hvor en kommunal opgave er
omfattet af regler om udbudspligt eller udbudsret.
Til § 16
Det foreslås, at kommunen afholder endeligt udgiften til kompensationen
efter § 8.
Til § 17
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008,
således at personer kan ansættes i seniorjob fra denne dato.
Da der ifølge forslaget til § 2 kan ansøges om
seniorjob 3 måneder før udløbet af dagpengeperioden, vil personer, hvis
dagpenge udløber i 1. kvartal af 2008 kunne ansøge kommunen om et seniorjob
inden 1. januar 2008.
Til § 18
Det
foreslås, at mål
gruppen for seniorjob tilføjes i målgruppen i § 100
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der til personer i
seniorjob vil kunne ydes hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger efter samme regler, som gælder for personer, der
ansættes
uden løntilskud.
I denne forbindelse er der sket en nyformulering af bestemmelsen,
og der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, ud over at målgruppen også
indbefatter personer, der er omfattet af lov om seniorjob.
Til § 19
Det foreslås, at målgruppen for seniorjob tilføjes som
målgruppe i § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
således
at personer i seniorjob har mulighed for personlig assistance.
Til § 20
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957) Retsinformation · 15. december 2012
- Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957) Retsinformation · 28. december 2012
- Bekendtgørelse af lov om seniorjob Retsinformation · 17. september 2015
- Vejledning om seniorjob Retsinformation · 25. september 2015
- Om samspillet mellem kommuner og A-kasser i forbindelse med personer, der ansøger om eller ansættes i seniorjob. Retsinformation · 18. januar 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ret til seniorjob til medlemmer, der er født i perioden fra 1. juli 1955 til og med 31. december 1957) Retsinformation · 17. november 2012