Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om seniorjob

2006/1 LSF 62Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet3. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om seniorjob

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Et

ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode, jf. § 55,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber tidligst 5 år

før

efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

ret

til ansættelse i et seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet. Det er en

betingelse for retten til et seniorjob, at medlemmet ved fortsat medlemskab

af

og indbetaling af efterlønsbidrag til en arbejdsløshedskasse vil kunne

opfylde

anciennitetskravet for efterløn, når medlemmet når efterlønsalderen.

Kapitel 2

Ansættelse af personer i seniorjob

§ 2.

Kommunen har pligt til at ansætte

personer omfattet af § 1 med bopæl i kommunen i et seniorjob i kommunen

senest 2 måneder efter den dag, hvor personen har anmodet om et seniorjob,

dog

tidligst ved udløbet af dagpengeperioden.

Stk. 2.

Læs alt

Ansøgning

om ansættelse i seniorjob sendes til ansøgerens bopælskommune tidligst 3

måneder

før og skal være modtaget senest 2 måneder efter den dag, hvor

dagpengeperioden

udløber. Hvis en person inden ansøgningsfristens udløb får ordinært arbejde

og

herefter bliver ledig, gælder der en ny 2-måneders ansøgningsfrist fra

ledighedens indtræden.

Stk. 3.

Kommunen

skal tilbyde ansættelse i seniorjob på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til

personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Stk. 4.

Kommunen

skal tilbyde deltidsansættelse i seniorjob til deltidsforsikrede medlemmer af

en arbejdsløshedskasse.

§ 3.

Personer, som er ophørt i et seniorjob, fordi vedkommende har fået ordinær

beskæftigelse, har ved ledighed ret til på ny at få et seniorjob, medmindre

personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53,

stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kommunen har pligt til at

ansætte personen i seniorjob senest 1 måned efter den dag, hvor ansøgningen

om

et seniorjob er modtaget.

Stk. 2.

Ansøgning

om ansættelse i et seniorjob skal være modtaget i ansøgerens bopælskommune

senest 2 måneder efter den dag, hvor personen er ophørt i beskæftigelsen.

§ 4.

Flytter en person, der er ansat i et seniorjob, til en anden kommune, har

personen ret til at fortsætte i sit seniorjob eller få et seniorjob i den nye

bopælskommune.

Stk. 2.

Hvis

personen ønsker ansættelse i seniorjob i den nye bopælskommune, kan ansøgning

herom sendes tidligst 3 måneder før tilflytningen. Ansøgningen om et

seniorjob

skal være modtaget i den nye bopælskommune senest samtidig med, at pågældende

ophører i et seniorjob i den tidligere kommune.

Stk. 3.

Den nye

bopælskommune skal ansætte personen senest 2 måneder efter den dag, hvor

ansøgningen

er modtaget, dog tidligst samtidig med tilflytningen.

§ 5.

Kommunen

kan dispensere fra de i § 2, stk. 2, § 3, stk. 2, og

§ 4, stk. 2, nævnte frister, hvis årsagen til, at personen ikke har

overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan tilregnes

personen selv.

§ 6.

Kommunen fastsætter seniorjobbets

indhold og omfang efter samtale med ansøgeren og blandt andet under hensyn

til

vedkommendes kvalifikationer og interesser.

Stk. 2.

R

epræsentanter for de ansatte i den kommunale virksomhed, hvori

der tilbydes seniorjob, deltager i fastlæggelsen af indholdet af seniorjobbet

for at sikre, at jobbet har et rimeligt indhold.

§ 7.

Løn-

og arbejdsvilkårene for personer i seniorjob skal være overenskomstmæssige

eller

de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. dog § 11,

stk. 1.

Personer, der ansættes i seniorjob, er omfattet af den lovgivning, der gælder

for lønmodtagere.

Stk. 2.

Nedlægges

arbejdsfunktionen, der er etableret som et seniorjob, er kommunen forpligtet

til at anvise personen et nyt seniorjob.

Kapitel 3

Kompensation ved overskridelse af frister m.v.

§ 8.

Ansætter kommunen ikke en person i seniorjob inden for tidsfristerne i

§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, skal

kommunen betale personen en kompensation, jf. § 9.

Stk. 2.

Ved

overskridelse af fristerne i § 2, stk. 1, og § 4, stk. 3,

skal kompensationen dække perioden fra det tidspunkt, hvor fristen for at

ansætte personen udløber, og indtil pågældende ansættes i seniorjob.

Stk. 3.

Har den

ledige søgt om et nyt seniorjob efter § 3, skal kompensationen dække

perioden

fra det tidspunkt, hvor pågældende ansøger om nyt seniorjob, og indtil

personen

ansættes i seniorjobbet. Kompensationen skal dog alene betales fra det

tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra arbejdsgiveren i den ordinære

beskæftigelse

er ophørt. Der er ikke ret til kompensation, hvis ledigheden skyldes, at

personen

har misligholdt ansættelsesaftalen, eller hvis ledigheden på anden måde kan

tilregnes den pågældendes egne forhold.

§ 9.

Kompensationen i

§ 8 fastsættes til det beløb, som personen modtog i

arbejdsløshedsdagpenge

ved dagpengeperiodens udløb fratrukket de arbejdsindtægter, som personen

modtager i perioden med kompensation. Personen har pligt til at oplyse

kommunen

om sine arbejdsindtægter. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

Stk. 2.

Kompensationen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Stk. 3.

Fradraget i

kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold til den

arbejdstid,

som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en

dokumenterbar

arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den til enhver

tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Kompensationen

nedsættes med det beløb, som den pågældende

eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i

forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler for beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag

i

kompensationen.

Kapitel 4

Pligt til at stå til rådighed for formidlet arbejde

§ 10.

En p

erson, der er ansat i seniorjob

eller modtager kompensation efter § 8, kan formidles ordinært arbejde.

Personen skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse hos staten i

jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige

baggrund m.v. (CV) i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet).

Kapitel 5

Ophør af seniorjob

§ 11.

Ansættelsen i seniorjob skal ophøre

1)

på den dato, hvor

personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

2)

hvis personen afslår

et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret efter

§ 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

3)

hvis personen på

grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til sin

arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen ikke længere vil

kunne gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Ophør af

ansættelsen i seniorjob efter stk. 1, nr. 2 og 3, skal ske, når

klagefristen for afgørelserne er udløbet, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 3.

Ansatte i

seniorjob kan afskediges efter almindelige ansættelsesretlige regler, hvis

pågældende

misligholder ansættelsesaftalen.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 12.

Kommunens

afgørelser efter § 4, stk. 1, §§ 5, 6, stk. 1, §§ 8,

9, og 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 15, stk. 3, kan påklages

til

beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i kapitel

10

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Kommunen må

ikke træffe afgørelse om ophør af seniorjob, før der er truffet afgørelse i

henholdsvis beskæftigelsesankenævnet og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor

den pågældende

1)

klager til beskæftigelsesankenævnet

over, at det ordinære formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller

2)

klager til

Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems- eller

efterlønsbidrag.

§ 13.

Klage over afgørelser i spørgsmål om

konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, kan ud over af parterne

i

sagen indbringes for beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en væsentlig

interesse i afgørelsen.

Kapitel 7

Merbeskæftigelse

§ 14.

Ansættelse

af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte

i

den pågældende kommunale virksomhed. Ved nettoudvidelse forstås

merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos den kommunale

virksomhed.

Stk. 2.

Betingelsen

om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i

fællesskab.

Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de fagretlige

regler

om mægling og eventuel voldgift.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om indholdet af kravet om merbeskæftigelse.

Kapitel 8

Finansiering

§ 15.

Kommunen får et årligt tilskud fra staten på

110.000 kr. (niveau

1. januar 2006) pr. helårsstilling i et seniorjob. Tilskuddet nedsættes

forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved

ansættelse på mindre end fuld tid.

Stk. 2.

Beløbet i

stk. 1 reguleres en gang årligt den første januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3.

Tilskuddet til kommunen efter

stk. 1 må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 16.

Kommunen

afholder endeligt udgiften til kompensationen efter § 8.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 17.

Loven træder i kraft den 1.

januar 2008.

§ 18.

I

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29.

juni 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 564 af 9. juni 2006 og

senest ved § 1 i lov nr. 565 af 9. juni 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 100, stk. 1,

affattes således:

»Stk. 1.

Med

henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse

eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer kan drive

selvstændig virksomhed, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af

arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.«

§ 19.

I lov om kompensation til handicappede

i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 418 af 10. juni 2003 og senest ved § 2 i

lov

nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 5, stk. 1, nr. 3,

udgår

»

eller«.

2.

I

§ 5, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter

»

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats«:

»

eller«.

3.

I

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 5:

»

5)

beskæftigelse i

seniorjob efter lov om seniorjob.«

§ 20.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivning, der

udmønter regeringens aftale af 20. juni 2006 med Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens

velstand

og velfærd samt investeringer i fremtiden.

Aftalen omfatter følgende områder:

–

Senere

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

–

Forstærket indsats

for at nedbringe ledigheden

–

Flere indvandrere og

efterkommere i arbejde

–

Hurtigere gennem

uddannelserne

–

Ungdomsuddannelse til

alle

–

Styrket voksen- og

efteruddannelse

–

Investeringer i

fremtiden

–

Forskning og

udvikling

–

Innovation og

iværksætteri

–

Flere med en

videregående uddannelse.

Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at personer,

der opbruger dagpengeretten, og som under gældende regler har ret til

forlængede dagpenge, skal have ret til tilbud om seniorjob ved udløbet af

dagpengeperioden.

Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre

ansatte med tilsvarende arbejde, og aflønnes med overenskomstmæssig løn på

området. Det kan f.eks. være på områder, hvor der er behov for yderligere

borgernær

service. Kommunen får pligt til at ansætte vedkommende. Personer i seniorjob

skal stå til rådighed for formidlet ordinært arbejde.

Det er vigtigt, at der er kvalitet i jobbene.

Arbejdsområdet skal fastlægges efter samtale med den ledige, og det skal

tilstræbes, at beskæftigelse i et seniorjob sker under hensyn til

vedkommendes

forudsætninger og interesser. For yderligere at bidrage til kvalitet i jobbet

forudsættes

det, at repræsentanter for de ansatte på den offentlige virksomhed medvirker

i

forbindelse med fastlæggelse af arbejdsområdet for personer, der skal

ansættes

i seniorjob.

Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca.

1.500 seniorjob i løbet af 5 år, og at jobbene har en gennemsnitlig varighed

på

4 år. Hvis antallet af oprettede seniorjob overstiger det forventede antal,

vil

aftalepartierne drøfte ordningen igen. Dette vil ske, når i alt 1.500

personer

er påbegyndt seniorjob, og der skelnes her ikke mellem fuldtids- og

deltidsstillinger.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning

af

indkomstskat til staten, forslag til lov om ændring af lov om social pension,

forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på

arbejdsmarkedet

m.v., forslag til lov om ændring af lov om delpension og forslag til lov om

ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love.

Forslaget om seniorjob hænger tæt sammen med forslaget om

at ophæve den særlige regel om forlænget dagpengeret i § 55,

stk. 2,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse,

der ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, og som ved fortsat

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet

for

at kunne gå på efterløn ved det det fyldte 60. år, bevarer retten til

dagpenge

indtil det fyldte 60. år. Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag

til

lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat

til staten.

Forslaget om at ophæve den forlængede dagpengeret

indebærer, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber inden efterlønsalderen,

uden

at de har genoptjent dagpengeretten, ikke vil kunne få dagpenge frem til

overgangen

til efterløn. Det foreslås derfor, at der gives denne gruppe seniorer en

mulighed for at komme i beskæftigelse i et seniorjob.

Lovforslaget er i overensstemmelse med § 9,

stk. 3, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Det

fremgår af denne bestemmelse, at forskelsbehandlingsloven ikke er til hinder

for, at der iværksættes foranstaltninger til fremme af

beskæftigelsesmuligheder

for ældre lønmodtagere og personer med handicap.

II. Lovforslagets indhold

Personkreds

Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse mulighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om

personer, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen, og som

ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med ret til

dagpenge. Reglerne om dagpengeperiodens længde fremgår af § 55,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter hvilken et medlem

af

en arbejdsløshedskasse har ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en

periode

på 6 år.

Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen

for den hidtidige § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Efter denne bestemmelse kan ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse,

der ved udløbet af dagpengeperioden er fyldt 55 år, og som ved fortsat

medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet

for

at kunne gå på efterløn ved det fyldte 60. år, bevare retten til dagpenge

indtil det fyldte 60. år.

Denne hidtidige § 55, stk. 2, om ret til

forlængede dagpenge foreslås ophævet i det samtidigt fremsatte forslag til

lov

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af indkomstskat

til staten.

Ordningen om forlængede dagpenge, der foreslås ophævet,

omfatter ledige, der opbruger dagpengeretten på et tidspunkt, hvor der højst

er

5 år tilbage, inden de kan gå på efterløn. Princippet om, at der højst må

være

5 år tilbage, fra man opbruger dagpengeretten, indtil man kan gå på efterløn,

bevares

for personer, der med dette lovforslag får ret til seniorjob. I takt med, at

efterlønsalderen stiger, jf. forslaget til § 74 i det samtidigt

fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af

indkomstskat til staten, stiger således også alderen, som den ledige skal

have

for at være berettiget til et seniorjob. Dette indebærer, at indtil den 1.

juli

2009 indtræder retten til seniorjob for personer, der er 55 år, hvorefter

alderen stiger i takt med stigningen i efterlønsalderen.

Ansættelsesforholdet og arbejdsområdet

Med forslaget om seniorjob får de ledige i målgruppen

mulighed for ansættelse i kommunen på overenskomstmæssige vilkår.

Kommunen fastsætter arbejdsområdet og indholdet af

seniorjobbet på baggrund af en samtale med den ledige, og det skal

tilstræbes,

at beskæftigelsen sker under hensyn til den enkeltes forudsætninger og

interesser. For yderligere at bidrage til, at arbejdet har et rimeligt

indhold,

således at den enkelte oplever, at der er kvalitet i jobbet, skal

repræsentanter for de ansatte på den kommunale virksomhed medvirke i

forbindelse med fastlæggelse af arbejdsområdet og af jobbets indhold.

Den lediges bopælskommune får pligt til at ansætte

personer, der ønsker et seniorjob, i kommunen.

Der vil kunne klages over det af kommunen fastsatte indhold

af seniorjobbet til beskæftigelsesankenævnet, jf. reglerne i kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis personen

klager

og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne træffes en foreløbig

formandsafgørelse af formanden for beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde,

hvor

det skønnes, at der er tale om en pludselig opstået trangssituation. Dette

følger af reglerne i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om

retssikkerhed og administration på det sociale område, som træder i kraft pr.

1. januar 2007.

Ansættelse

i seniorjob sker på samme vilkår som for andre ansatte med tilsvarende

arbejde.

Løn- og

arbejdsvilkårene for seniorjob skal være overenskomstmæssige

eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, og personerne vil være

omfattet af den lovgivning, der i øvrigt gælder for lønmodtagere.

Ansættelse i seniorjob ophører,

når efterlønsalderen indtræder.

Kommunen kan etablere seniorjob inden for alle områder i

kommunen. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om områder, hvor der er behov

for

yderligere borgernær service.

Personer, der er ansat i seniorjob, vil kunne deltage på

lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.

Den ledige kan ansøge

om et seniorjob

tidligst 3 måneder før dagpengeretten udløber. For at den ledige kan bevare

retten til seniorjob, skal ansøgningen om et job senest være modtaget i

kommunen

2 måneder efter dagpengerettens udløb. Den ledige har således 5 måneder til

at

beslutte, om pågældende vil udnytte sin mulighed for at få seniorjob.

Kommunen har pligt til at ansætte den ledige i et seniorjob

senest 2 måneder efter ansøgningen.

Personer i seniorjob og personer, der modtager kompensation

på grund af, at de afventer et seniorjob, kan formidles til ordinære job og

skal være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret. Det vil

sige, at staten i jobcenteret skal være opmærksom på at formidle disse

personer

ordinært arbejde, hvilket vil give mulighed for at genoptjene dagpengeretten.

Når en person formidles til et ordinært job, skal der tages hensyn til, at

personen skal kunne opsige seniorjobbet med det varsel, der gælder for

ansættelsen.

Ret til nyt seniorjob ved ledighed fra

ordinær beskæftigelse

Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær

beskæftigelse, bevarer personen ved efterfølgende ledighed ret til et

seniorjob, medmindre personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge,

jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ansøgningen

om på ny at få et seniorjob skal være modtaget i kommunen senest 2 måneder

efter, at personen er ophørt i det ordinære job. Kommunen har pligt til

senest

1 måned efter den har modtaget ansøgningen, at ansætte personen i et

seniorjob.

For at sikre, at personen har et forsørgelsesgrundlag,

indtil pågældende igen er ansat i et seniorjob, foreslås, at personen får ret

til en kompensation, der dækker perioden fra

det tidspunkt, hvor pågældende ansøger om nyt seniorjob, og

indtil personen ansættes i seniorjobbet.

Kompensationen dækker dog kun fra det tidspunkt, hvor

lønudbetalingen fra den ordinære arbejdsgiver er ophørt. Det betyder, at hvis

en person fx afskediges med 14 dages varsel, og pågældende umiddelbart søger

om

et seniorjob, kan kompensationen først beregnes fra det tidspunkt, hvor

personen

er fratrådt, og hvor lønudbetalingen dermed er ophørt.

Kompensationen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som

personen modtog ved dagpengeperiodens udløb fratrukket den løn, som personen

modtager i perioden. Der henvises til bemærkningerne til § 8.

Kompensation til personen, hvis kommunen ikke

overholder tidsfristen for ansættelse

Efter forslaget skal kommunen første gang, en person

ansøger om et seniorjob, sørge for, at personen ansættes senest 2 måneder

efter, at kommunen har modtaget ansøgningen. Ved senere ansøgning om et nyt

seniorjob er fristen 1 måned.

Disse frister skal kommunen overholde. Hvis kommunen ikke

overholder fristerne, har personen ret til en kompensation, der svarer til de

arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog inden dagpengeperiodens udløb.

Betaling af kompensationen ændrer ikke ved, at kommunen har pligt til at

ansætte personen i et seniorjob. Tilsidesætter kommunen fristerne for,

hvornår

den skal ansætte en person i seniorjob, vil dette spørgsmål kunne tages op af

kommunaltilsynet.

Det vil blive fulgt, om kommunerne i praksis overholder

deres pligt til at ansætte personer i seniorjob i overensstemmelse med loven.

Viser der sig at være generelle problemer med dette, vil ordningen med

kompensation

blive genovervejet.

Er en person ophørt i seniorjob med henblik på ordinær

ansættelse og igen bliver ledig, regnes kompensationen fra det tidspunkt,

hvor

pågældende ansøger om et nyt seniorjob, og indtil personen ansættes, dog

tidligst

fra det tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra den ordinære arbejdsgiver er

ophørt.

Det betyder, at hvis kommunen ikke overholder sin tidsfrist for ansættelsen,

vil personen også blive kompenseret for dette.

Ophør af seniorjobbet

Ansættelse i et seniorjob ophører på den dato, hvor personen

når efterlønsalderen. Ansættelse i et seniorjob ophører også, hvis en person

afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret

efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

eller hvis en person på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller

efterlønsbidrag bliver meldt ud af sin arbejdsløshedskasse eller af

efterlønsordningen

og derfor ikke længere vil kunne gå på efterløn, når efterlønsalderen

indtræder

for personen.

Ansatte i seniorjob kan afskediges efter de almindelige

regler, hvis den pågældende misligholder ansættelsesaftalen. Der vil ikke

kunne

ske afskedigelse af andre grunde, fx fordi en arbejdsfunktion nedlægges.

Nedlægges

arbejdsområdet for en person i seniorjob, eller sker der omorganiseringer,

således at der ikke er behov for personen det pågældende sted, skal kommunen

finde et nyt job til personen.

Hvis en person i seniorjob afslår et formidlet ordinært

arbejde, skal staten i jobcenteret meddele dette til kommunen, hvorefter

personen

mister retten til seniorjobbet. Kommunen skal derfor bringe seniorjobbet til

ophør, dog først når klagefristen for afgørelsen er udløbet. Personen vil

kunne

klage til beskæftigelsesankenævnet over rimeligheden af det formidlede

arbejde,

jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Klagen har opsættende virkning på ophøret af seniorjobbet.

En person i seniorjob mister desuden retten til

seniorjobbet, hvis personen på grund af manglende indbetaling af

medlemsbidrag

eller efterlønsbidrag til sin arbejdsløshedskasse ikke længere vil kunne gå

på

efterløn, når personen når efterlønsalderen. Arbejdsløshedskassen skal give

meddelelse til kommunen, såfremt personen på grund af manglende indbetaling

af

medlems- eller efterlønsbidrag bliver meldt ud af arbejdsløshedskassen eller

af

efterlønsordningen. Kommunen skal herefter bringe seniorjobbet til ophør, dog

først når klagefristen for afgørelsen er udløbet.

Personen vil kunne klage over arbejdsløshedskassens

afgørelse om udmeldelse efter de almindelige regler herom i lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v. Klagen har opsættende virkning på ophøret af seniorjobbet.

En person, hvis seniorjob er ophørt på grund af ovennævnte

forhold, mister retten til fortsat seniorjob.

Øvrige forhold

Det foreslås, at der skal gælde krav om merbeskæftigelse

svarende til reglerne om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats §§ 60 og 61. Dette indebærer, at der ved

ansættelse

af en person i seniorjob skal ske en nettoudvidelse af antallet af

medarbejdere.

Tilskuddet til kommunen til seniorjobbet må ikke være

konkurrenceforvridende. Det indebærer blandt andet, at tilskuddet til

personer

ansat i seniorjob skal holdes uden for kommunens prisfastsættelse i det

omfang,

tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er konkurrence

til den private sektor, herunder hvor en kommunal opgave er omfattet af

regler

om udbudspligt eller udbudsret.

De ansatte i seniorjob bevarer retten til efterløn ved

fortsat medlemskab af og indbetaling af efterlønsbidrag til en

arbejdsløshedskasse.

Seniorjob er støttet arbejde og kan ikke benyttes til at

optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at ordningen træder i kraft den 1. januar

2008, således at der kan ske ansættelse fra dette tidspunkt.

Sagerne om seniorjob vil blive behandlet efter reglerne i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som bl.a.

fastsætter regler om sagernes oplysning og behandling af klager over

kommunernes afgørelser.

Det foreslås, at der skal kunne ydes tilskud til udgifter

til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger,

hvis tilskuddet er af afgørende betydning for ansættelsen i seniorjob eller

for

at personen kan bevare et seniorjob.

Det foreslås, at personer i seniorjob skal have samme

muligheder som andre ansatte for at få tilskud til personlig assistance efter

reglerne om kompensation til handicappede i erhverv.

III. De økonomiske og administrative

konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Indførelsen af seniorjobordning

Forslaget indebærer, at personer, der har højst 5 år

tilbage, før de når efterlønsalderen, og som mister dagpengeretten i henhold

til § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

garanteres

et job i bopælskommunen.

Det er forventningen, at der oprettes op til i alt ca.

1.500 seniorjob i løbet af 5 år, og at jobbene har en gennemsnitlig varighed

på

4 år. Hvis antallet af oprettede seniorjob overstiger det forventede antal,

vil

aftalepartierne drøfte ordningen igen.

Af en bruttomålgruppe på 4.400 helårspersoner forventes en

tilgang på seniorjobordningen på 300 personer om året i en 5-årig

indfasningsperiode.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at udfase

reglerne om forlængede dagpenge. Det forventes, at den resterende del af

bruttomålgruppen på 4.400 helårspersoner vil finde ordinær beskæftigelse, når

der ikke længere er mulighed for forlænget dagpengeret.

Der forventes et administrativt merforbrug i kommunerne på

3 timer pr. person i forbindelse med oprettelse og besættelse af et seniorjob

i

bopælskommunen svarende til en administrativ merudgift på 0,9 mio. kr. pr.

år,

når ordningen er fuldt indfaset.

Endvidere er der udgifter vedrørende tilskud til hjælpemidler

svarende til 0,6 mio. kr. pr. år, når ordningen er fuldt indfaset.

Ansættelse i seniorjob sker på samme vilkår som andre

kommunalt ansatte med tilsvarende arbejde og aflønnes med overenskomstmæssig

løn på området. Den gennemsnitlige løn for en helårsperson forventes at være

ca. 250.000 kr. pr. år. Kommunerne får et tilskud svarende til 110.000 kr. af

lønnen for en helårsperson i seniorjob, og de resterende udgifter får

kommunerne dækket via bloktilskuddet.

Tabel 1. Samlede

økonomiske konsekvenser for det offentlige som følge af forslaget om

seniorjobordning

Mio. kr. (2006 PL)

2007

2008

2009

2010

2011

Lønudgifter til seniorjob

0

75,0

150,0

225,0

300,0

Kommunale administrative udgifter

0

0,2

0,4

0,7

0,9

Refusionsberettigede udgifter til hjælpemidler.

0

0,2

0,3

0,5

0,6

Udgifter i alt

0

75,4

150,7

226,2

301,5

De økonomiske konsekvenser skal

forhandles med de kommunale parter.

VI. De økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

V. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det skønnes, at der i 2008 vil være 300 helårspersoner, der

er omfattet af ordningen stigende i de følgende år til hhv. 600, 900 og 1200.

Af de berørte personer vil 60 % være kvinder og 40 % mænd.

Sigtet med forslaget er at styrke jobmulighederne for de

ældre ved at give dem ret til ansættelse på en kommunal arbejdsplads.

Hensigten

er, at ansættelse i et seniorjob vil øge deres muligheder for at få

ansættelse

i ustøttet arbejde enten i kommunen eller på en anden privat eller offentlig

arbejdsplads.

Da flere kvinder end mænd er omfattet af målgruppen, vil

forslaget fremme kvinders andel af arbejdsstyrken og dermed medvirke til at

nedbringe den højere ledighed for kvinder.

VIII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Ordningen

svarer til løntilskudsordningen hos offentlige arbejdsgivere efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Ordningen anses derfor ikke for statsstøtte.

IX. Kommunikationsplan

Der vil blive udsendt orienteringsbrev til kommunerne,

beskæftigelsesregionerne, a-kasserne og til staten i jobcenteret.

X. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i:

Beskæftigelsesrådet

Foreningen af socialchefer i Danmark

Dansk Socialrådgiverforening

Det Centrale Handicapråd

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Sundhedskartellet

Foreningen af Statsamtsmænd

Foreningen af Statsamtsjurister.

XI. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner

og kommuner

Stat

2007: 0 mio. kr.

2008: 0 mio. kr.

2009: 0 mio. kr.

2010: 0 mio. kr.

2011: 0 mio. kr.

Kommune

2007: 0 mio. kr.

2008: 0 mio. kr.

2009: 0 mio. kr.

2010: 0 mio. kr.

2011: 0 mio. kr.

Stat

2007: 0 mio. kr.

2008: 75,4 mio. kr.

2009: 150,7 mio. kr.

2010: 226,2 mio. kr.

2011: 301,5 mio. kr.

Kommune

2007: 0 mio. kr.

2008: 0 mio. kr.

2009: 0 mio. kr.

2010: 0 mio. kr.

2011: 0 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerne

Forslaget vil have en positiv effekt på kvinders beskæftigelsesmuligheder

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens formål er at give ældre ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse mulighed for beskæftigelse i et seniorjob. Der er tale om

ledige personer, som maksimalt har 5 år tilbage, før de når efterlønsalderen,

og som ikke længere har dagpengeret, fordi de har opbrugt deres periode med

ret

til dagpenge. Reglerne om dagpengeperiodens længde fremgår af § 55,

stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efter hvilken et medlem

af

en arbejdsløshedskasse har ret til dagpenge i sammenlagt 4 år inden for en

periode på 6 år.

Målgruppen for personer i seniorjob svarer til målgruppen

for bestemmelsen i den hidtidige § 55, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter den hidtidige § 55, stk. 2, har

ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der ved udløbet af dagpengeretten

er fyldt 55 år, og som kan opfylde anciennitetskravet for at kunne gå på

efterløn ved det fyldte 60. år, ret til (forlængede) dagpenge, indtil de

fylder

60 år. Denne § 55, stk. 2, foreslås ophævet i det samtidigt

fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning af

indkomstskat til staten.

Loven fastsætter regler for disse seniorjob, som kommunerne

bliver forpligtet til at etablere, og som giver kommunerne ret til et årligt

tilskud fra staten pr. helårsansættelse.

I takt med, at alderen for efterløn stiger, jf. § 74 i

det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af

arbejdsløshedsforsikringsloven

m.v., stiger også alderen for retten til seniorjob, således at der fortsat

vil

være højst 5 år fra tidspunktet, hvor man opbruger dagpengeretten, indtil man

kan gå på efterløn.

Det er en betingelse for at kunne bevare retten til et

seniorjob, at personen bevarer sit medlemskab af en arbejdsløshedskasse og

indbetaler efterlønsbidrag. Der henvises til bemærkningerne til § 11.

Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær

beskæftigelse, bevarer personen ved efterfølgende ledighed ret til et

seniorjob, med mindre personen har genoptjent ret til arbejdsløshedsdagpenge,

jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til § 2

Det foreslås, at personer omfattet af målgruppen får ret

til ansættelse i et seniorjob i forbindelse med, at den periode, hvor man har

ret til arbejdsløshedsdagpenge, udløber.

En person, der ønsker at blive ansat i et seniorjob, skal

inden for en frist på 3 måneder før og senest 2 måneder efter den dag, hvor

dagpengeperioden udløber, anmode bopælskommunen om ansættelse i et seniorjob.

Kommunen får pligt til at ansætte den ledige senest 2 måneder efter den dag,

hvor vedkommende har anmodet om et seniorjob. Personen kan tidligst ansættes

fra dagen efter, at dagpengeperioden er udløbet.

Det foreslås, at der tillige er en 2-måneders

ansøgningsfrist, når en person får ordinært arbejde, inden der er gået 2

måneder fra dagpengerettens ophør. Det betyder, at i disse tilfælde skal

personen, hvis pågældende bliver ledig fra det ordinære arbejde, senest 2

måneder

efter ophøret, have søgt kommunen om et seniorjob.

Overholder personen ikke ovennævnte ansøgningsfrister,

mister personen retten til et seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være

mulighed for, at kommunen kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der

henvises

til bemærkningerne til § 5.

Kommunen skal tilbyde fuldtidsansættelse til fuldtidsforsikrede

medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Den ledige har således ikke ret til at

blive ansat på deltid, men hvis kommunen mener, det er hensigtsmæssigt, vil

den

- som for øvrige ansatte - kunne imødekomme et ønske om deltidsansættelse.

Kommunen skal tilbyde deltidsansættelse til

deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Til § 3

Får en person, der er ansat i et seniorjob, ordinær

beskæftigelse, foreslås det, at personen bevarer sin ret til seniorjob ved

efterfølgende ledighed. Har personen genoptjent ret til

arbejdsløshedsdagpenge,

jf. § 53, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er

personen

dog ikke berettiget til seniorjob, men vil ved ledighed kunne modtage

arbejdsløshedsdagpenge.

Efter forslaget skal ansøgningen om et seniorjob i disse

tilfælde være modtaget i kommunen senest 2 måneder efter, at personen er

ophørt

i det ordinære job. Overholdes denne frist ikke, mister personen retten til

et

nyt seniorjob. Der vil dog i særlige tilfælde være mulighed for, at kommunen

kan se bort fra, at fristen ikke er overholdt. Der henvises til

bemærkningerne

til § 5.

Kommunen har pligt til at ansætte personen i et seniorjob

senest 1 måned efter den dag, hvor ansøgningen er modtaget.

For at sikre, at personen har et forsørgelsesgrundlag,

foreslås det, at personen får ret til en kompensation. Der henvises til

bemærkningerne

til §§ 8 og 9.

Til § 4

Det foreslås, at

hvis en person, der er ansat i et seniorjob, f

lytter til en anden

kommune, har personen ret til at fortsætte i sit hidtidige seniorjob.

Personen

kan også vælge at søge om at få et seniorjob i den nye bopælskommune.

Ansøgning om ansættelse i seniorjob i den nye

bopælskommune, kan efter forslaget sendes til den nye bopælskommune tidligst

3

måneder før tilflytningen. Ansøgningen skal senest være modtaget i den nye

kommune

samtidig med, at personen ophører med seniorjobbet i fraflytningskommunen.

Den

nye kommune skal ansætte personen senest 2 måneder efter den dag, hvor

ansøgningen er modtaget, dog tidligst samtidig med tilflytningen.

Det følger af § 3, at hvis en person, der er

berettiget til seniorjob, har ordinær beskæftigelse, har vedkommende ved

ledighed fra det ordinære job ret til et nyt seniorjob. En person, der er

omfattet

af § 3, vil efter denne bestemmelse ved flytning til en ny kommune kunne

anmode denne om et seniorjob. Ansøgningen om et seniorjob skal være modtaget

senest 2 måneder efter, at personen er ophørt i den ordinære beskæftigelse.

Når den nye bopælskommune har pligt til at ansætte personen

i et seniorjob, er det denne kommune, der afholder udgifterne og modtager

tilskuddet efter denne lov.

Hvis personen vælger at bevare sit seniorjob i den

tidligere kommune, er det den tidligere kommune, der afholder udgifterne og

modtager tilskuddet efter denne lov.

Til § 5

Det foreslås, at kommunen kan dispensere, hvis en person

ikke overholder fristerne for, hvornår personen senest skal søge om et

seniorjob. Det gælder både i forbindelse med ansøgning, når dagpengeretten

udløber, jf. § 2, stk. 2, hvis pågældende har haft et ordinært

arbejde, jf. § 3, stk. 2, eller flytter til en ny kommune, jf.

§ 4, stk. 2. Det er en forudsætning, at årsagen til, at personen

ikke

har overholdt fristerne, skyldes ganske særlige forhold, som ikke kan

tilregnes

personen selv.

Som eksempler på ganske særlige forhold kan nævnes, at

–

staten i jobcenteret,

en kommune eller pågældendes a-kasse ikke har vejledt korrekt om

betingelserne

for at få et seniorjob, herunder om ansøgningsfristerne,

–

a-kassen ikke har

været opmærksom på, at personens dagpengeperiode er udløbet,

–

a-kassen ved

dagpengeperiodens udløb har truffet en afgørelse om, at personen kan

genindplaceres

i en ny dagpengeperiode, hvilket efterfølgende viser sig ikke at være

tilfældet,

eller

–

der har været

alvorlig sygdom i ansøgningsperioden hos personen selv eller hos dennes

nærmeste pårørende.

Kommunens afgørelser om dispensation vil kunne indbringes

for beskæftigelsesankenævnet.

Til § 6

Personens bopælskommune kan etablere seniorjob inden for

hele kommunens ansættelsesområde. Ligesom ved ordinære job skal der være tale

om arbejde med et reelt indhold, så den enkelte ikke mister motivation og

udvikling i jobbet. Det er kommunen, der fastsætter arbejdsområdet og det

konkrete indhold af seniorjobbet. Det skal ske på baggrund af samtale med den

ledige, og der skal ved fastlæggelsen heraf tages udgangspunkt i personens

forudsætninger og interesser. Personen har ikke noget krav på ansættelse

inden

for bestemte områder, men kommunerne bør bl.a. lægge vægt på personens

kvalifikationer, herunder uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund samt

interesser.

Det foreslås, at repræsentanter for de ansatte i den

kommunale virksomhed medvirker i forbindelse med fastlæggelse af arbejdets

indhold i seniorjob for herved at bidrage til, at arbejdet har et rimeligt

indhold, så den enkelte oplever kvalitet i jobbet.

Personer, der er ansat i seniorjob, vil kunne deltage på

lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.

Kommunen skal tilbyde ansættelse på fuld overenskomstmæssig

arbejdstid til personer, der er fuldtidsforsikrede medlemmer af en

arbejdsløshedskasse og deltidsansættelse til deltidsforsikrede medlemmer af

en

arbejdsløshedskasse. Kommunen vil dog også kunne tilbyde deltidsansættelse

til

fuldtidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse i tilfælde, hvor

kommunen og et fuldtidsforsikret medlem er enige herom.

Til § 7

Det foreslås, at løn- og arbejdsvilkårene for personer i

seniorjob skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde

sædvanligt gældende, jf. dog bemærkningerne til forslaget til § 11.

Endvidere foreslås det, at personer, der ansættes i seniorjob, i øvrigt skal

være omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

For at sikre, at personer, der er ansat i seniorjob, kan

være i beskæftigelse, indtil de kan gå på efterløn, foreslås det, at de ikke

vil kunne afskediges, selv om det arbejde, som de udfører i seniorjobbet,

ikke

længere skal udføres. Nedlægges et arbejdsområde, som varetages af en person

i

seniorjob, eller sker der omorganiseringer, således at der ikke er behov for

personen det pågældende sted, skal kommunen sørge for et nyt seniorjob til

personen.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at hvis en kommune ikke ansætter en person i seniorjob inden for de

tidsfrister, som fremgår af § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og

§ 4, stk. 3, så skal kommunen betale en kompensation til personen.

Der henvises herved til bemærkningerne til § 9.

Betaling af kompensationen tilsidesætter ikke kommunens

pligt efter loven til at ansætte personen i et seniorjob. Efterlever kommunen

ikke sin forpligtelse til at ansætte personen inden for de i loven fastsatte

frister,

vil det spørgsmål kunne tages op af kommunaltilsynet.

I

stk. 2

foreslås

det, at hvis kommunen ikke senest 2 måneder efter at have modtaget en

ansøgning

om seniorjob ansætter personen i seniorjob, så skal kommunen betale en

kompensation, der dækker perioden fra det tidspunkt hvor fristen for at

ansætte

pågældende udløb, og indtil personen ansættes i seniorjobbet. Dette gælder

både, når en person efter § 2 i forbindelse med ophør af dagpengeretten

søger om seniorjob, og når en person flytter til en ny kommune og ønsker at

udnytte sin mulighed efter § 4 for at få et seniorjob i den nye kommune.

I

stk. 3

foreslås det, at i de situationer, hvor en person er ophørt i et seniorjob

med

henblik på ordinær beskæftigelse, og pågældende på ny bliver ledig og ansøger

om nyt seniorjob, skal kompensationen dække perioden fra, at pågældende

ansøger

om et nyt seniorjob, og indtil ansættelsen i seniorjobbet finder sted.

Kompensationen kan tidligst dække fra det tidspunkt, hvor lønudbetalingen fra

den ordinære arbejdsgiver er ophørt.

I disse situationer, hvor pågældende anmoder om nyt

seniorjob, har kommunen pligt til at ansætte personen senest 1 måned efter at

have modtaget anmodningen. Forslaget indebærer således, at hvis personen

søger

om et nyt seniorjob, så snart vedkommende har modtaget sin opsigelse, vil

pågældende kunne få en kompensation, der dækker perioden fra ophør af

lønudbetaling fra den ordinære arbejdsgiver og indtil ansættelsen i nyt

seniorjob.

Det foreslås, at personen ikke har ret til en kompensation,

hvis afskedigelsen er begrundet i, at personen har misligholdt sin

ansættelsesaftale. Dette gælder både i de situationer, hvor pågældende er

bortvist, og hvor arbejdsgiveren i øvrigt har begrundet afskedigelsen med

misligholdelse. I disse sager vil der kunne være uenighed mellem arbejdsgiver

og arbejdstager om, hvorvidt bortvisningen eller afskedigelsen var

berettiget.

Dette spørgsmål vil ofte skulle finde en retlig afgørelse. I disse

situationer

vil kompensationen først kunne udbetales, når der foreligger en endelig

afgørelse om at der ikke foreligger misligholdelse.

Personen har heller ikke ret til kompensationen, hvis

ledigheden på anden måde kan tilregnes pågældendes egne forhold. Vurderingen,

der i forbindelse hermed skal lægges til grund, svarer til den vurdering, som

kommunerne foretager i forbindelse med beslutning om tilbagebetaling af

kontanthjælp,

når modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, jf. § 93, stk. 1,

nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 9

Det foreslås i

stk. 1,

at kompensationen svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, som personen modtog

ved

dagpengeperiodens udløb fratrukket den løn, som personen modtager i perioden

med kompensation. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

Efter forslaget har personen pligt til at oplyse kommunen

om sine arbejdsindtægter.

Det foreslås i

stk. 2,

at kompensationen reguleres efter lov om en satsreguleringsprocent, dvs. på

samme måde som arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder fx, at hvis det personen mister sin ret til

dagpenge i 2008 og i 2009 skal have udbetalt en kompensation, skal der tages

udgangspunkt i de dagpenge, som pågældende var berettiget til i 2008. Dette

beløb opreguleres med satsreguleringsprocenten til niveauet for 2009.

Det foreslås i

stk. 3,

at fradraget i kompensationen som følge af arbejdsindtægter sker i forhold

til

den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har

en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret

med

den til enhver tid gældende omregningssats, som er fastsat efter lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Forslaget bygger på de principper, som gælder i forbindelse

med fradrag for indtægter for personer, der modtager ledighedsydelse efter

lov

om aktiv socialpolitik. De nærmere regler vil blive fastsat i en

bekendtgørelse,

jf. nedenfor.

Det foreslås i

stk. 4,

at kompensationen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt

modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse

med

ophør af ansættelsen. Dette svarer til de regler, der gælder for

ledighedsydelse.

Det foreslås i

stk. 5,

at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler for

beregning af kompensationen, herunder regler om fradrag i kompensationen.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler,

der svarer til fradraget i ledighedsydelse, jf. reglerne i bekendtgørelse nr.

522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i

ledighedsydelse

og varsling af ferie med ledighedsydelse.

Det betyder bl.a., at det i en bekendtgørelse om seniorjob

vil blive fastsat

1)

hvilke former for

arbejde og indtægter, der medfører fradrag i kompensationen,

2)

hvilke indtægter,

der ikke medfører fradrag,

3)

hvorledes fradraget

skal foregå (time for time og ugevis m.v.), og

4)

hvilke regler, der

skal være for varsling af ferie ved perioder med kompensation.

Til § 10

Det foreslås, at personer, der er ansat i seniorjob, og

personer, der modtager kompensation efter § 8, skal kunne formidles til

ordinært arbejde. Personen skal derfor under ansættelsen være registreret som

arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og have indlagt sine

formidlingsrelevante oplysninger (CV-oplysninger) i

Beskæftigelsesministeriets

database (Jobnet). Oplysningerne skal være fyldestgørende med hensyn til

tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af

betydning for formidling af arbejde.

Personer i seniorjob modtager ikke dagpenge og vil ikke

være omfattet af reglerne om individuelt kontaktforløb, løbende opfølgning,

jobplan mv.

Kommunen skal underrette staten i jobcenteret om, at en

person bliver ansat i seniorjob.

Til § 11

Ansættelse i et seniorjob ophører, når datoen for

efterlønsalderen indtræder. Reglerne om efterlønsalderens indtræden fremgår

af

forslaget til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det

samtidigt

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligning

af

indkomstskat til staten.

Seniorjobbet ophører desuden, hvis en person i seniorjob

afslår et rimeligt ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret

efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der skal være tale om et job, hvor arbejdsgiveren har bedt om at få henvist

arbejdskraft, hvorefter staten i jobcenteret har pålagt den ansatte i

seniorjob

at søge dette arbejde.

Hvis en person afslår et ordinært arbejde, som er formidlet

af staten i jobcenteret, skal staten i jobcenteret meddele dette til

kommunen,

hvorefter personen mister retten til seniorjobbet. Kommunen skal derfor

bringe

seniorjobbet til ophør, dog først når klagefristen for afgørelsen er udløbet.

Ved vurdering af, hvad der er et rimeligt ordinært arbejde,

finder kriterierne i § 13, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik

anvendelse.

Det fremgår af forslaget til § 12 om klageadgang, at

personen vil kunne klage til beskæftigelsesankenævnet over rimeligheden af

det

formidlede arbejde, jf. reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område. Klagen har opsættende virkning på

ophøret

af seniorjobbet.

Seniorjobbet ophører også, hvis en person bliver meldt ud

af arbejdsløshedskassen eller efterlønsordningen på grund af manglende

indbetaling af medlems- eller efterlønsbidrag og derfor ikke længere vil

kunne

gå på efterløn, når personen når efterlønsalderen.

Det samme gør sig gældende, hvis personen slettes som

medlem af a-kassen på grund af svig og ikke genoptages på ny senest samtidig

med slettelsen. Det afgørende er, at indbetalingerne af medlems- og

efterlønsbidrag

ikke afbrydes.

En person, der er blevet meldt ud af arbejdsløshedskassen

eller af efterlønsordningen på grund af dette, kan klage over

arbejdsløshedskassens afgørelse om udmeldelse efter de almindelige regler

herom

i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår af forslaget til

stk. 2,

at ophøret først skal ske, når personen inden for den

almindelige klagefrist ikke længere har mulighed for at klage over de

forhold,

der ligger til grund for, at seniorjobbet skal ophøre, dvs. hvis seniorjobbet

skal ophøre på grund af, at personen ikke tager imod et formidlet ordinært

arbejde,

eller på grund af manglende indbetaling af medlemsbidrag eller

efterlønsbidrag

til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse af arbejdsløshedskassen, således at

personen ikke længere vil kunne gå på efterløn, når personen når

efterlønsalderen.

Det foreslås i

stk. 3,

at personer i seniorjob i øvrigt vil kunne afskediges, såfremt de

misligholder

ansættelsesaftalen på en sådan måde, at kommunen efter almindelige principper

er berettiget til at afskedige ansatte. Hvis den pågældende person anfægter,

at

arbejdsgiveren har været berettiget til at bringe ansættelsen til ophør som

følge af misligholdelse, skal dette behandles efter de almindelige regler,

dvs.

i det fagretlige system eller ved ordinære domstole.

Seniorjob er støttet arbejde, og der vil derfor ikke kunne

ske genoptjening af dagpengeretten på grundlag af beskæftigelse i seniorjob,

jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, stk. 4.

Personer i seniorjob vil ikke kunne modtage tillægsydelser

efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil efter

forslagets § 18 kunne gives tilskud til hjælpemidler efter reglerne i

§ 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til §§ 12 og 13

Det foreslås, at følgende afgørelser kan indbringes for

beskæftigelsesankenævnet:

–

Kommunens afgørelser

efter § 4, stk. 1, hvorefter personen ved flytning har ret til at

fortsætte i sit hidtidige seniorjob eller ret til at få et nyt seniorjob i

den

nye kommune.

–

Kommunens afgørelser

efter § 5, hvorefter kommunen i særlige tilfælde kan se bort fra frister

fra ansøgninger om seniorjob.

–

Kommunens afgørelser

efter § 6, hvorefter kommunen fastsætter indholdet af seniorjobbet efter

samtale med ansøgeren.

Et seniorjob kan

være

alt arbejde, som den

pågældende kan varetage, og s

om udgangspunkt skal kommunen fastlægge

beskæftigelsen under hensyn til personens kvalifikationer og interesser.

Hvis personen klager

over indholdet af seniorjobbet og ikke tager imod tilbuddet, vil der kunne

træffes en foreløbig formandsafgørelse af formanden for

beskæftigelsesankenævnet i de tilfælde, hvor det skønnes, at der er tale om

en

pludselig opstået trangssituation. Dette følger pr. 1. januar 2007 af

reglerne

i § 23 i bekendtgørelse nr. 638 af 15. juni 2006 om retssikkerhed og

administration

på det sociale område.

–

Kommunens afgørelser

om kompensation, jf. §§ 8 og 9.

–

Kommunens afgørelser

efter § 11, stk. 1, nr. 2, om ophør af seniorjobbet, fordi personen

har afslået et rimeligt ordinært formidlet arbejde. Kommunens afgørelse om

ophør af seniorjobbet sættes i bero ved klager over, at det ordinært

formidlede

arbejde ikke har været rimeligt, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

–

Kommunens afgørelser

efter § 11, stk. 1, nr. 3, hvorefter kommunen skal sørge for, at

ansættelsen i seniorjobbet ophører ved personens manglende indbetaling af

medlemsbidrag eller efterlønsbidrag til arbejdsløshedskassen eller udmeldelse

af arbejdsløshedskassen, således at personen ikke længere vil kunne gå på

efterløn, når personen når efterlønsalderen. Kommunens afgørelser om ophør af

seniorjobbet sættes i bero, hvis personen efter reglerne i § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. påklager spørgsmålet om manglende indbetaling

af

medlems- og efterlønsbidrag, jf. forslaget til § 12, stk. 2.

–

Spørgsmålet om,

hvorvidt kommunen overholder bestemmelsen i § 15, stk. 3, om, at

tilskuddet, som kommunen modtager til seniorjobbet, ikke må være

konkurrenceforvridende.

Det fremgår af forslaget til § 13, at afgørelser i

spørgsmål om konkurrenceforvridning efter forslaget til § 15,

stk. 3,

ud over af parterne i sagen tillige kan indbringes af andre, som har en

væsentlig interesse i afgørelsen.

For så vidt angår afgørelserne efter § 11,

stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås det, at personen skal have mulighed for at

udnytte sin klagemulighed. Derfor foreslås det, at effektueringen af ophøret

af

seniorjobbet først skal ske, når klagefristen på 4 uger er udløbet.

Hvis der klages, foreslås det, at kommunen ikke må træffe

afgørelse om ophør af seniorjob før beskæftigelsesankenævnet har truffet

afgørelse om, hvorvidt det ordinære formidlede arbejde ikke har været

rimeligt,

eller Arbejdsdirektoratet efter reglerne i § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. har truffet afgørelse om manglende indbetaling

af

medlems- eller efterlønsbidrag.

Beskæftigelsesnævnets afgørelse vil kunne påklages til

Ankestyrelsen, der vil kunne behandle klagen, hvis afgørelsen er principiel

eller har generel betydning. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne

påklages

til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Disse klager har ikke opsættende virkning.

Det foreslås i

§ 12,

stk. 1,

at klagerne til beskæftigelsesankenævnet skal behandles efter

kapitel

10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Dette indebærer bl.a.,

at

klagen skal ske inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor personen har

modtaget afgørelsen, og at klagen kan indbringes af den, som afgørelsen

vedrører.

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det

sociale område vil det blive fastsat, at ved klage over staten i jobcenterets

afgørelse om formidling af ordinært arbejde, skal sagen behandles af

beskæftigelsesankenævnet

inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Til § 14

Det foreslås, at der fastsættes krav om merbeskæftigelse

ved ansættelse af personer i seniorjob. Det betyder, at der ved ansættelse af

en person i seniorjob skal ske en nettoudvidelse af antallet af medarbejdere

i

forhold til den normale beskæftigelse for den kommunale virksomhed.

Betingelsen

om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden for den pågældende

kommunale virksomhed og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om

merbeskæftigelse afgøres efter de fagretlige regler om mægling og eventuel

voldgift.

Efter forslaget i

stk. 3

får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

indholdet

af merbeskæftigelseskravet. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at fastsætte

regler, der svarer til merbeskæftigelseskravet i løntilskudsordningen efter

kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil således fx blive

fastsat regler om, at medarbejderne skal inddrages forud for ansættelsen i

seniorjobbet, at virksomheden som udgangspunkt skal afgrænses som en

arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer, at merbeskæftigelse

opgøres med udgangspunkt i budgettet for den pågældende kommunale virksomhed,

og at der skal være skriftlige tilkendegivelser fra medarbejderne og

arbejdsgiveren om, at betingelserne er opfyldt.

Til § 15

Det foreslås, at kommunen får ret til et tilskud på 110.000

kr. pr. helårsansættelse. Tilskuddet udbetales via det kommunale

refusionssystem. Kommunerne vil endvidere blive kompenseret for merudgifterne

over bloktilskuddet.

Det foreslås i

stk. 2,

at tilskuddet – på samme måde som løntilskud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats – reguleres en gang årligt med

satsreguleringsprocenten

efter lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i

stk. 3,

at tilskuddet til kommunen efter stk. 1 ikke må være

konkurrenceforvridende. Der vil, jf. forslaget til § 12, stk. 1,

kunne klages til beskæftigelsesankenævnet over konkurrenceforvridning. At der

ikke må være konkurrenceforvridning indebærer blandt andet, at tilskuddet til

personer ansat i seniorjob skal holdes uden for kommunens prisfastsættelse i

det omfang, tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er

konkurrence til den private sektor, herunder hvor en kommunal opgave er

omfattet af regler om udbudspligt eller udbudsret.

Til § 16

Det foreslås, at kommunen afholder endeligt udgiften til kompensationen

efter § 8.

Til § 17

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008,

således at personer kan ansættes i seniorjob fra denne dato.

Da der ifølge forslaget til § 2 kan ansøges om

seniorjob 3 måneder før udløbet af dagpengeperioden, vil personer, hvis

dagpenge udløber i 1. kvartal af 2008 kunne ansøge kommunen om et seniorjob

inden 1. januar 2008.

Til § 18

Det

foreslås, at mål

gruppen for seniorjob tilføjes i målgruppen i § 100

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at der til personer i

seniorjob vil kunne ydes hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre

arbejdspladsindretninger efter samme regler, som gælder for personer, der

ansættes

uden løntilskud.

I denne forbindelse er der sket en nyformulering af bestemmelsen,

og der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, ud over at målgruppen også

indbefatter personer, der er omfattet af lov om seniorjob.

Til § 19

Det foreslås, at målgruppen for seniorjob tilføjes som

målgruppe i § 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

således

at personer i seniorjob har mulighed for personlig assistance.

Til § 20

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og

Grønland.

Lignende dokumenter