Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. oktober 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring og
lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion
(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 45
affattes således:
»
§ 45.
Klager over
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag,
hvor
afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«
2.
I
§ 48, stk. 6,
indsættes efter 4.
pkt.:
Læs alt
»Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der overgår
sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
3.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»
Stk. 2.
Bidraget
beregnes kvartalsvist på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i
en forudgående 3-måneders periode, omregnet til antal fuldtidsstillinger ved
anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved
anvendelse
af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.
Stk. 3.
Bidraget opkræves
fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension
sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der
tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af
bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges renter
og
rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. Restancer for
bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.«
Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.
4
.
Efter
§ 55, stk. 4,
som bliver stk. 6,
indsættes som
stk. 7:
»
Stk. 7.
Til brug
for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning,
jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk
form.«
5.
§ 56, stk. 1,
affattes således:
»
Stk. 1.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere
regler om beregning af bidrag.«
6.
§ 56, stk. 2,
affattes således:
»
Stk.
2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om
opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55,
stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension
kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«
7.
§ 58, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter
bidragssatserne
for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevist på grundlag af
de
forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.«
§ 2
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.
lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006 med senere ændringer, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 18, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar,
30. april, 30. juli og 30. oktober.«
2.
I
§ 18
indsættes som
stk. 4.:
»
Stk. 4.
Bidrag kan opkræves sammen med
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Elevrefusion
vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af
Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.
Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.«
3.
§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.«
4.
§ 20, stk. 2, 4.
punktum ophæves.
5.
§ 21, stk. 3
affattes således:
»
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om
opkrævning
og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18,
stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension
kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«
6.
I
§ 21
indsættes som stk. 4:
»
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte særlige regler om beregningen af
bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion.«
7.
§ 23
ophæves.
8.
I
§ 26
indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Til brug
for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning,
jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives
oplysninger
om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning,
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i
elektronisk
form.«
9.
§ 27,
affattes således:
»Klager over Arbejdsgivernes Elevrefusions eller Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«
10.
§§ 34 - 37
og
§ 39
i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ophæves
§ 3
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2 - 5.
Stk. 2.
Bidrag til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 55, stk. 2 og 3,
som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, opkræves første gang med
forfaldsdato
den 1. juli 2008. Ved beregning af bidrag medtages kun ATP-bidrag, der
vedrører
beskæftigelse efter lovens ikrafttræden. Det i § 68, stk. 1, første
punktum i lov om arbejdsskadesikring fastsatte krav kan fraviges i 2008.
Stk. 3.
Bidrag til
Arbejdsgivernes Elevrefusion efter § 20, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 3, opkræves første gang med forfaldsdato den 1. juli
2008 på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 13. februar til 22. maj
2008. Herefter beregnes bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i en
forudgående
3-måneders periode.
Stk. 4.
Det i
henhold til lov om arbejdsskadesikring § 45 nedsatte ankenævn nedlægges.
Ankenævnet færdigbehandler klager over afgørelser efter de hidtil gældende
regler, som er indbragt for nævnet inden ankefristens udløb.
Stk. 5.
§ 2,
nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2007. Det i henhold til § 28 i lov
om
Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn behandler klager over
afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion, der modtages denne dato
eller senere. Det i henhold til den hidtil gældende § 27 i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion nedsatte ankenævn nedlægges med virkning fra den
1. januar 2007, men færdigbehandler klager, der er modtaget senest den 31.
december 2006, inden ankefristens udløb.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget, og af
regeringens målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder.
Lovforslaget har således til formål at lette
virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med opkrævning af bidrag
til følgende arbejdsgiverfinansierede ordninger:
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Arbejdsgivernes Elevrefusion
Finansiering af ATP-bidrag ved arbejdsløshed,
erhversvsrettet voksen- og efteruddannelse, sygdom og barsel samt
finansiering
af Lønmodtagernes Garantifond.
Efter gældende regler beregnes bidragene til
Arbejdsgivernes Elevrefusion, finansieringsbidraget til Arbejdsmarkedets
Tillægspension og til Lønmodtagernes Garantifond på grundlag af virksomhedens
indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode. Bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beregnes på grundlag af en
selvstændig
opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede sikrede i virksomheden.
Bidragene
opkræves til forskellige terminer af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
administrerer
alle ordningerne.
Ifølge forslaget skal bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ligesom de øvrige arbejdsgiverbidrag beregnes på
grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag, og alle bidragene skal
opkræves samlet en gang i kvartalet af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som
model for en fællesopkrævning benyttes den eksisterende opkrævning af
finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og til Lønmodtagernes
Garantifond, jf. bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om
finansieringsbidrag.
Forslaget vil medføre lettelser i virksomhedernes
administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages en
gang i kvartalet på grundlag af ATP-bidragene.
En yderligere lettelse kan opnås på sigt ved brug af data
fra indkomstregistret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister,
som blandt andet indeholder oplysninger om arbejdsgivernes indberettede
ATP-bidrag. Oplysninger fra dette register vil kunne udgøre
beregningsgrundlaget
for ATP-bidraget, og dermed for beregning af de her omhandlede
arbejdsgiverbidrag i øvrigt.
2. Gældende regler i hovedtræk
2.1 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
(AES)
Beregning af bidragets størrelse
Enhver, der antages til arbejde i Danmark, er sikret mod
følgerne af arbejdsskade i medfør af lov om arbejdsskadesikring. Som
arbejdsskade anses arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren skal
sikre den ansatte ved tegning af forsikring for arbejdsulykker i et
forsikringsselskab og ved tilmelding til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Sikringspligtig arbejdsgiver er den arbejdsgiver i hvis
tjeneste ulykken eller den skadelige påvirkning er sket. I koncerner, staten
og
kommunerne er den sikringspligtige arbejdsgiver den juridiske person, filial,
datterselskab, styrelse eller institution, der har rådighed over den ansatte.
Den sikringspligtige arbejdsgiver for vikarer er den arbejdsgiver, der bruger
vikaren i sin virksomhed.
Sikringspligten gælder også ulønnet arbejdskraft, dog ikke
medhjælp i privat husholdning og privat tjeneste af indtil 400 timer årligt.
For sådan medhjælp er der ikke sikringspligt, og udgifter til erstatning
fordeles på samtlige forsikringsselskaber for så vidt angår ulykker. For så
vidt angår erhvervssygdomme henføres udgifterne til den relevante branche.
Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende
ægtefæller, kan sikre sig frivilligt ved tilmelding til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, og vil da blive opkrævet bidrag på samme måde som
arbejdsgiverne.
Bidragets størrelse for den enkelte virksomhed beror på
branchetilhørsforholdet (risikovurderingen) samt antallet af fuldtidsansatte
sikrede (lineært beregnet), idet deltidsstillinger omregnes til
fuldtidsstillinger. Bidraget er fremadrettet og dækker risikoen i det
kommende
sikringsår.
Bidraget for det kommende sikringsår opkræves i december
måned på grundlag af virksomhedens opgørelse af antal fuldtidsansatte i det
foregående år. Bidraget skal betales senest den 20. januar. Der udsendes
reguleringsskemaer
samtidigt med opkrævningen, således, at der kan ske en regulering ved
ændringer
i antallet af ansatte. Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager med hjemmel
i
lov om arbejdsskadesikring den daglige administration af sikringsordningen.
Ved forsinket betaling kan arbejdsgiveren pålægges renter i
medfør af lov om renter ved forsinket betaling m.v. samt rykkergebyr.
Størrelsen af rykkergebyret fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. lovens § 56.
2.2 Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)
Alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler bidrag til Arbejdsgivernes
Elevrefusion
(AER). Enkelte institutioner er undtaget. Der opkræves to bidrag, der
beregnes
på grundlag af virksomhedens antal ansatte. Bidragene opkræves samlet som ét
bidrag og består af et bidrag på 1.090 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til
de ordninger, der administreres og finansieres af AER, og 530 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget til finansiering af godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. AER-bidraget beregnes kvartalsvis
i
forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i en forudgående 3-måneders
periode. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra
arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der efter loven
administrerer Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), opkræver bidrag til AER.
AER-bidraget for et givet kalenderår opkræves - bortset fra
hos virksomheder, der skal betale AER-bidrag for mindre end 4 ansatte - fire
gange årligt med forfaldsdage den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1.
december.
2.3 Finansieringsbidrag (FIB)
Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret,
skal betale bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond og til
finansiering af tillægspension for personer omfattet af lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Bidragspligten gælder også private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne,
der
indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, selv om registreringskravet ikke er
opfyldt.
De nærmere regler om finansieringsbidrag findes i
bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om finansieringsbidrag.
Bidragene beregnes på grundlag af de af arbejdsgiverne
indbetalte ATP-bidrag, og opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension
en
gang i kvartalet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
Der er to hovedpunkter i lovforslaget:
1)
indførelse af en fællesopkrævning,
hvor bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og finansieringsbidragene til Lønmodtagernes
Garantifond
samt til Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves samlet én gang i kvartalet
2)
en ændring af
reglerne om beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring,
således at antallet af fuldtidsansatte opgøres på grundlag af virksomhedens
indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.
Derved opnås, at alle bidragene beregnes på samme grundlag
og opkræves samlet.
3.1 Fællesopkrævning
Fællesopkrævningen varetages af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som allerede varetager opkrævning af finansieringsbidragene
til
Lønmodtagernes Garantifond og til Arbejdsmarkedets Tillægspension for
personer
omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
lov om sygedagpenge samt lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension får i forbindelse
med fællesopkrævningen tillagt de samme beføjelser som Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Samtidigt foreslås, at klager over beregning og opkrævning
af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes
Elevrefusion samt klager over udbetaling af ydelser fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion kan indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension
som derved bliver fælles klageinstans for alle ordningerne. Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ankenævnet for Arbejdsgivernes
Elevrefusion nedlægges.
3.2 Beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
på grundlag af ATP-indbetalingerne
Det foreslås, at ATP-indbetalingerne skal være grundlag for
beregning af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Dette er
nødvendigt for at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan
indgå i en fællesopkrævning med de øvrige arbejdsgiverbidrag, idet de øvrige
bidrag også beregnes på grundlag af arbejdsgivernes indbetaling af
ATP-bidrag.
I følge forslaget skal arbejdsgivernes indberetning af
antallet af fuldtidsansatte i virksomhederne afskaffes, og antallet af
fuldtidsansatte skal i stedet opgøres på grundlag af arbejdsgiverens
indbetalinger
af ATP-bidrag i en forudgående 3-måners periode. Indbetalingerne af
ATP-bidrag
sker efter en »trappemodel«, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 15. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der foretager
opgørelsen. Den sikringspligtige arbejdsgiver skal oplyse CVR- og SE-nummer
ved
indbetalingen af ATP-bidrag. På dette grundlag kan Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
foretage en korrekt branchehenføring af virksomheden.
Derved opnås den maksimale administrative besparelse for
arbejdsgiverne samtidigt med at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan
foretage en korrekt bidragsfastsættelse i forhold til den enkelte
arbejdsgiver.
3.3 Andre konsekvenser for bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
En overgang til beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring på grundlag af ATP-indbetalingerne vil derudover have
betydning for:
–
en forøgelse af det
samlede provenu med ca. 3,5 pct.
–
forskydninger i
bidragets størrelse for visse virksomheder
–
sikring af ulønnet
arbejdskraft m.v.
Forøgelse af det samlede provenu
Beskæftigelsen opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne
er 3-4 pct. højere end beskæftigelsen opgjort efter arbejdsgivernes
indberetninger efter de gældende regler, og det samlede provenu til
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring forøges derfor med 3-4 pct. Da Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring ikke må opkræve mere end det, der medgår til dækning
af
udgifterne til erstatning og administration, jf. lovens § 58,
stk. 3,
vil dette udløse en tilsvarende generel nedsættelse af bidragssatserne.
En ændring af beregningsgrundlaget for bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at følge ATP-indbetalingen vil
ikke
ændre på det grundlæggende princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.
Det
samlede provenu, der skal opkræves fra virksomhederne, er uafhængigt af
beregningsmetoden. Den foreslåede ændring er også provenuneutral indenfor de
enkelte branchegrupper.
Forskydninger i bidragets størrelse for visse
arbejdsgivere
ATP-beregningsmodellen er et mindre fintmasket
beregningsgrundlag end den time for time opgørelse, der efter gældende lov
anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Efter ATP-modellen opgøres beskæftigelsen på grundlag af de
indbetalte ATP-bidrag sat i forhold til bidragstypen (A-, B-, C- eller
D-bidrag) og i forhold til ATP´s timeintervaller (trappemodellen).
Timeintervallerne er:
Under 9 timer/uge: Intet bidrag
Fra 9 til og med 17 timer /uge: 1/3 bidrag
Fra 18 til og med 26 timer/uge: 2/3 bidrag
Fra og med 27 timer/uge: Fuldt bidrag.
Dette medfører forskydninger af bidragene for virksomheder
med mange deltidsansatte.
Virksomheder, der udelukkende har fuldtidsansatte eller
mange fuldtidsansatte og en lille andel af deltidsansatte, vil opleve et fald
i
AES-betalingen som følge af det generelle fald i bidragssatserne, mens
virksomheder,
som har mange deltidsansatte, kun i meget få tilfælde vil opleve
bidragsstigninger
på over 10 pct. som følge af overgangen til beregning på grundlag af
ATP-indbetalingerne.
Som eksempel vil en virksomhed med 10 ansatte, der hver
arbejder 18,5 timer ugentligt, efter nugældende regler skulle betale bidrag
svarende til 5,00 fuldtidsansatte (185 : 37 timer). Efter forslaget skal
virksomheden betale for 6,67 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte
indbetales 10 x 2/3 ATP-bidrag svarende til 429,00 kr., der divideres med
ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.
Omvendt vil en virksomhed med 10 ansatte, der arbejder hver
17 timer ugentligt efter nugældende regler skulle betale bidrag svarende til
4,59 fuldtidsansatte (170 : 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden
betale
for 3,33 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte indbetales 10 x 1/3
ATP-bidrag, svarende til 214,50 kr., der divideres med ATP-ugebidraget for en
fuldtidsansat på 64,35 kr.
En virksomhed med 5 ansatte, der hver arbejder 18,5 timer
ugentlig, og 5 ansatte, der hver arbejder 17 timer ugentlig, vil efter
nugældende regler skulle betale bidrag svarende til 4,80 fuldtidsansatte
(177,5
: 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden betale for 5,00
fuldtidsansatte,
idet der for de 5 ansatte på 18,5 timer indbetales 5 x 2/3 ATP-bidrag
svarende
til 214,50 kr. og for de 5 ansatte på 17 timer indbetales 5 x 1/3 ATP-bidrag
svarende til 107,25 kr. Det samlede ATP-bidrag på 321,75 kr. divideres med
ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.
Sikring af ulønnet arbejdskraft m.v.
ATP-indbetalingerne omfatter kun lønmodtagere i alderen
16-66 år, som arbejder mindst 9 timer ugentligt, mens AES-bidragspligten
omfatter
alle, der er ansat til at arbejde, uanset arbejdets omfang, og uanset om
arbejdet er lønnet eller ulønnet. Det foreslås i § 1, nr. 2, at
sikringen
af denne personkreds finansieres via de bidragspligtige arbejdsgivere. Der er
tale om et ubetydeligt antal sikrede, som især udfører ulønnet arbejde i
foreninger. Der opkræves ikke ATP-bidrag for ulønnet arbejdskraft, idet ATP
sidestiller ulønnet arbejde med ikke-erhvervsmæssig beskæftigelse. Der
henvises
herom til de særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.
3.4 Restancer
Den gældende bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring,
§ 56, stk. 2 om renter ved for sen betaling, foreslås bibeholdt i
princippet,
idet en ændring til det, der gælder for de øvrige arbejdsgiverbidrag
(»ATP-rentesatsen«)
vil medføre en stigning i udgifterne for virksomheder, som er i restance,
hvilket skønnes at være i modstrid med skattestoppet. Den gældende regel
henviser til § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., som
fastsætter renten ved forsinket betaling til Nationalbankens udlånsrente pr.
1.
januar og 1. juli med et tillæg af 7 pct. Udlånsrenten er 3 pct. og
morarenten
er derfor 10 pct. pr. år. Rentesatsen er for de øvrige ordninger 1½ pct. pr.
måned, svarende til 18 pct. pr. år.
Det foreslås dog at erstatte reglen i § 56,
stk. 1, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav for manglende betaling, med en generel
henvisning
til lov om renter ved forsinket betaling m.v. Derved kan Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring/ Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et
rykkergebyr
med henvisning til morarentelovens § 9b.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget medfører ikke udgifter for det offentlige, men
administrative besparelser for de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen
skønnes
i forhold til bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at udgøre
22
millioner for de offentlige arbejdsgivere.
Besparelserne opnås i hovedsagen ved administrative
lettelser i forbindelse med, at den årlige opgørelse og indberetning til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bortfalder.
Ændringen vil i forhold til bidraget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion medføre den administrative lettelse for stat, amter og kommuner,
at de ikke længere skal foretage beregning af AER-bidraget, men at beregning
og
opkrævning foretages af ATP.
Skønnet beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på
Beskæftigelsesministeriets område vedrørende de administrative omkostninger
ved
indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med
betydelig usikkerhed, idet AMVAB-målingen kun vedrører private
erhvervsvirksomheder. Skønnet medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at
bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf.
forslagets § 2. Dette vil medføre en yderligere besparelse.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Omlægningen indebærer administrative forenklinger for
arbejdsgiverne og for Arbejdsmarkedets Tillægspension’s administration
af
bidragsordningerne.
Forslaget om en fællesopkrævning betyder, at virksomhederne
får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvor bidraget til
Arbejdsgivernes
Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
finansieringsbidragene
(FIB-ordningen) vil indgå. De forskellige bidrag vil fortsat være
specificeret
i opkrævningen, men virksomhederne får kun tilsendt én opkrævning.
En harmonisering af betalingstidspunkterne vil lette
virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun
skal
foretages én gang i kvartalet i modsætning til i dag, hvor bidragene skal
håndteres
selvstændigt på forskellige tidspunkter.
Besparelsen skønnes at udgøre 45 millioner kroner. Skønnet
beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på Beskæftigelsesministeriets
område
vedrørende de administrative omkostninger ved indberetning til
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med betydelig usikkerhed. Skønnet
medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at bidraget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf. forslagets § 2. Dette
vil
medføre en yderligere besparelse.
De øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, er
beskrevet
nedenfor i afsnit 5.1, og de øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, er beskrevet i afsnit
5.2.
5. 1 Overgangs- og tilpasningsproblemer for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Visse persongrupper er ATP-sikret, men ikke
arbejdsskadesikret. De figurerer således i virksomhedens
ATP-indbetalinger,
som derved bliver misvisende i forhold til AES-bidragspligten. Det gælder
medarbejdende ægtefæller, som ikke har sikret sig frivilligt, værnepligtige
og
folketingsmedlemmer. Værnepligtige er arbejdsskadesikret efter en statslig
særordning, mens folketingsmedlemmer ikke er arbejdsskadesikret. Dette
problem
kan løses ved at der benyttes særlige SE-numre for de pågældende grupper. Det
er nødvendigt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring/Arbejdsmarkedets
Tillægspension at benytte hjemmelen i lov om arbejdsskadesikring § 55,
stk. 3 – som ved forslaget bliver til § 55, stk. 5 –
til at
forlange oplysninger fra de sikringspligtige arbejdsgivere om SE-nummer.
Dette
oplysningskrav svarer til oplysningskravet i bekendtgørelsen om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 1.
Pligten til at indbetale ATP-bidrag og pligten til at
indbetale AES-bidrag kan påhvile forskellige arbejdsgivere.
Det gælder i
forhold til koncerner, kommuner og vikarbureauer, hvor
moderselskabet/kommunen
eller vikarbureauet indbetaler ATP-bidrag, men hvor AES-bidragspligten
påhviler
datterselskabet/den underliggende institution eller brugervirksomheden.
Problemet kan løses ved at datterselskaber og underliggende institutioner
indbetaler ATP-bidrag på egne SE-numre og at vikarbureauet indsender
oplysninger om fordelingen af vikarer på brugervirksomheder. Der er hjemmel i
lovens § 55, stk. 3 til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelse af bidrag efter
loven. Fremgangsmåden til fremskaffelse af de nødvendige oplysninger er den
samme
som nævnt ovenfor.
Arbejdstagere, der er hjemmehørende i Grønland,
har
ikke rettigheder efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men er sikret
i
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (dog ikke arbejdstagere omfattet af
gruppeforsikringen, jf. Anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod
følger
af arbejdsskade i Grønland, § 62). Der er dermed ikke ATP-indbetalinger,
som kan danne grundlag for AES-bidraget for så vidt angår grønlandske
arbejdstagere. Det vil derfor være nødvendigt at opretholde den hidtidige
indberetning fra arbejdsgiverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
for
arbejdstagere i Grønland.
Arbejdsmiljøbidrag og søfarende.
Sammen med
AES-bidraget opkræves et bidrag til Arbejdsmiljørådets virksomhed i medfør af
arbejdsmiljølovens § 68 og arbejdsskadelovens § 58, stk. 4. Da
arbejdsmiljøloven ikke gælder for søfarende, må der ikke opkræves
arbejdsmiljøbidrag i forhold til søfarende. Problemet kan løses ved særlige
oplysninger fra rederierne om antallet af sejlende henholdsvis landarbejdende
ansatte.
Bidragsunderskud for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Ved overgang til beregning af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
på grundlag af ATP-indbetalingerne i en forudgående 3-måneders periode, sker
der en ændring fra årsvist fremadrettet opkrævning til kvartalsvist
bagudrettet
opkrævning. Ifølge forslagets § 3 om ikrafttrædelse af lovændringerne
skal
første opkrævning efter den nye ordning ske pr. 1. juli 2008. Der opstår
derved
et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag for perioden januar
til juli 2008.
Udbetalingerne er imidlertid de samme som hidtil.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal skønsmæssigt bruge 600 til 800
millioner kroner til erstatningsudbetalinger i første halvdel af 2008.
Næsten alle udbetalinger i 1. halvår af 2008 vedrører
skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere. De forventede fremtidige
udbetalinger vedrørende skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere, er
afdækket med hensættelser pr. 31. december 2007. Udbetalingerne i 1. halvår
2008 finansieres som sædvanligt ved træk på hensættelserne, som pr. 31.
december 2007 forventes at udgøre over 4 milliarder kroner.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville normalt ved
udgangen af juni måned 2008 have foretaget hensættelser for de skader, som er
anmeldt i 1. halvår 2008, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville
have
købt aktier og obligationer, som modsvarer værdien af disse hensættelser. Da
der ikke foretages indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
i
1. halvår 2008, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring muligvis ikke
være
i stand til at købe aktiver i samme takt, som hensættelserne for skader
anmeldt
i 2008 bygges op.
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
vil derfor i 2008 muligvis ikke fuldtud kunne
leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens § 68, hvorefter
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi,
der
mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det foreslås derfor,
at
dette krav kan fraviges i hele 2008, jf. forslaget til § 3, stk. 2,
sidste punktum.
Der er tale om en tidsmæssig forskydning af
indbetalingerne, som kan medføre en senere opbygning af aktiver og dermed
færre
indtægter af investeringsvirksomhed. Dette vil i givet fald blive indregnet i
opkrævningerne af bidrag fra arbejdsgiverne vedrørende 2008. Det vil sige i
opkrævningerne 1. juli og 1. oktober 2008 samt 1. januar og 1. april 2009.
For at kunne leve op til det omtalte krav i arbejdsskadesikringslovens
§ 68 fra og med januar 2009 og for at kompensere for de lavere indtægter
af investeringsvirksomhed, kan det blive nødvendigt at opkræve det manglende
beløb i 2008. En pessimistisk vurdering viser, at det kan blive nødvendigt at
opkræve
ca. 240 mio. ekstra fra 1. juli 2008 til 1. juli 2009. Dette beløb skal
fordeles på ca. 2 mio. fuldtidsbeskæftigede og giver i gennemsnit 120 kr.
ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget, eller 30 kr. ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget i
kvartalet. Dette skal sammenholdes med, at arbejdsgiverne i 2008 kun
indbetaler
for to kvartaler.
Der er ingen risiko for soliditeten i Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller for udbetaling af erstatninger til de
berettigede
tilskadekomne ved at benytte den beskrevne metode.
5.2 Overgangs- og tilpasningsproblemer for
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)
Ved harmoniseringen af betalingstidspunkterne og
beregningsperioderne vil Arbejdsgivernes Elevrefusion opleve et årligt
rentetab
som følge af, at arbejdsgivernes indbetalingsterminer falder en måned senere
end hidtil. AER skønner, at rentetabet beløber sig til ca. 3,4 mio. kr.
årligt.
Dette beløb skal ses i forhold til AER’s samlede indtægter i 2006 på ca.
3,2
mia. kroner. Arbejdsgiverne vil samlet set opnå en tilsvarende rentegevinst.
Ændringen
vil derudover medføre den administrative lettelse for stat, amter og
kommuner,
at de ikke længere skal foretage beregning af bidraget, men at beregning og
opkrævning foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
6. Andre konsekvenser af lovforslaget
6.1 Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
6.2 Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6.3. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Skema 1: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser /merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter
Ingen
ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter
Mindre administrativ lettelse
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
45 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative lettelser
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1.
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 45. Ved lovens
§ 45 oprettedes med virkning fra 1. januar 1999 et ankenævn for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Nævnet er placeret i Ankestyrelsen.
Ved forslagets § 1, nr. 1 ændres klageadgangen, således at klager over
afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter loven kan
indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
§ 28 nedsatte ankenævn. Samtidigt nedlægges Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som dog færdigbehandler klager over
afgørelser truffet efter hidtil gældende regler, jf. forslagets § 3,
stk. 4. Ændringen i ankeadgangen gælder også anke over afgørelser fra
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 9. Formålet med
ændringen er at samle behandlingen af klager over afgørelser fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion i
et enkelt nævn. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke
gebyr for klagesagsbehandlingen i modsætning til Ankenævnet for
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvor
gebyret udgør henholdsvis 500 kroner og 300 kroner, dog med tilbagebetaling,
hvis klageren får helt eller delvist medhold.
Til nr. 2.
Bestemmelsen er ny. Ved bestemmelsen gives der lovhjemmel
til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan afholde udgifter til
erstatning til personer, som er arbejdsskadesikret, men som ikke er omfattet
af
ATP-ordningen. Erstatningerne afholdes af de samlede indbetalinger til den
branchegruppe, som ifølge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse skal anvendes i
det
konkrete tilfælde. Det foreslås, at den allerede eksisterende ordning i
medfør
af lovens § 48, stk. 6, hvorefter der ikke er sikringspligt for
medhjælp i privat husholdning eller privat tjeneste under 400 timer årligt,
udvides til at omfatte disse personer.
Det drejer sig om arbejdstagere, der arbejder under 9 timer
om ugen og arbejdstagere under 16 år eller over 66 år samt om personer, der
udfører ulønnet, men sikret, arbejde.
Antallet af personer, der udfører ulønnet, men sikret
arbejde, er ukendt, men skønnes at være ubetydeligt, idet det er en
forudsætning for at være arbejdsskadesikret, at de pågældende faktisk udfører
et arbejde, der ellers skulle være udført af betalt arbejdskraft. Der er
typisk
tale om en ekstraordinær arbejdsindsats for en forening, som den pågældende
selv er medlem af. Det bemærkes, at sædvanlige foreningsaktiviteter ikke er
sikret arbejde.
Til nr. 3
I § 1, nr. 3 foreslås de for fællesopkrævningen
nødvendige ændringer af lovens § 55 indsat efter stk. 1 som nye
stykker. Bestemmelserne er nye. Ved de foreslåede ændringer skabes der
lovhjemmel for, at arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring kan beregnes på grundlag af ATP-indbetalingerne og
opkræves en gang i kvartalet sammen med de øvrige arbejdsgiverbidrag.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
afsnit 3, for så vidt angår konsekvenserne af en omlægning til ATPs
»trappemodel«.
Ifølge lov om arbejdsskadesikring § 56, stk. 2
skal den bidragspligtige betale renter efter lov om renter ved forsinket
betaling m.v. Ifølge § 56, stk. 1 kan Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav for sent
betalte
bidrag. Disse regler foreslås opretholdt i princippet, men forenklet ved en
henvisning til lov om renter ved forsinket betaling m.v., som giver hjemmel
for
både rentetilskrivning og rykkergebyr.
Til nr. 4
Bestemmelsen i nr. 4 er ny. Med henblik på at opnå den
størst mulige administrative besparelse for arbejdsgiverne foreslås det at
give
mulighed for videregivelse af oplysninger fra de ordninger, der er omfattet
af
fællesopkrævningen, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig om
oplysninger,
som allerede er indhentet fra arbejdsgiverne med hjemmel i lovgivningen om de
omfattede ordninger. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger,
der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør,
flytning,
nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om
beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra
arbejdsgiver om særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke
dækker alle ordninger fuldtud.
En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 8.
Til nr. 5
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 56, stk. 1.
Det er efter forslaget Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal opkræve
bidragene, mens Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fortsat skal beregne
bidragenes størrelse. Der er derfor fortsat behov for en hjemmel til at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som hidtil kan fastsætte regler i en
selvstændig bekendtgørelse om beregningen af bidragene. Beregningen sker på
grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på
grundlag af antallet af fuldtidsstillinger i virksomheden. Opgørelsen af
antallet af fuldtidsstillinger skal ifølge forslagets nr. 3 foretages på
grundlag
af ATP-indbetalingerne i forhold til de for virksomheden relevante
ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger. Forslaget giver
hjemmel til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan fastsætte de
nærmere
regler herom i en bekendtgørelse som erstatter den gældende bekendtgørelse
nr.
1071 af 11. december 2003.
Til nr. 6
Forslagets § 1, nr. 6 skal sammenholdes med forslagets
§ 2, nr. 5. Der foreslås i disse bestemmelser indsat en hjemmel i lov om
arbejdsskadesikring og i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion til at
beskæftigelsesministeren kan udstede en bekendtgørelse med regler om
fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Til nr. 7
Bestemmelsen afløser den nugældende § 58, stk. 2.
Med den foreslåede affattelse af § 58, stk. 2 sammenholdt med den
foreslåede affattelse af § 55, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr.
3, bliver det tydeliggjort, hvordan den enkelte virksomheds bidrag
fastsættes.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udarbejder for hvert kalenderår de
generelle bidragssatser for branchegrupperne (»tariffen«), jf. den foreslåede
afattelse af § 58, stk. 2. Den enkelte virksomheds bidrag
fastsættes
med udgangspunkt i en branchehenføring, sammenholdt med antallet af
fuldtidsansatte i virksomheden, jf. den foreslåede affattelse af § 55,
stk. 2.
§ 2
Til nr. 1
Det foreslås, at datoerne for overførsel af VEU-midler til
Undervisningsministeriet præciseres i loven. VEU-midler er bidrag, som
arbejdsgiverne
indbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 18, stk. 2
til
hel eller delvis finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse. Baggrunden er, at det er af stor betydning for
Undervisningsministeriet, at indbetalingerne kan blive bogført på det
korrekte
finansår, således at periodiseringsproblemer undgås. Ved overgangen til
fælles
opkrævning af arbejdsgiverbidrag forskydes datoerne for overførsel af
midlerne
til Undervisningsministeriet ca. to uger frem i tid i forhold til gældende
administrativ praksis, jf. nedenstående tabel:
ATP-beregningsperiode
Kvartal
Forfaldsdag AER-bidrag
Sidste rettidige betalingsdag til Undervisningsministeriet
23. februar – 22. maj
Januar
1. juli
30. juli
23. maj – 22. august
April
1. oktober
30. oktober
23. august – 22. november
Juli
1. januar
30. januar
23. november – 22. februar
Oktober
1. april
30. april
Efter de nu gældende regler forfalder bidragene til
Arbejdsgivernes Elevrefusion for de private arbejdsgivere den 1. marts, 1.
juni, 1. september og 1. december med sidste rettidige betalingsdag den 14. i
forfaldsmåneden. VEU-midlerne overføres til Undervisningsministeriet ca. 1
måned efter sidste rettidige betalingsdag. I fællesopkrævningen forskydes
forfaldsdatoerne for alle arbejdsgivere med 1 måned til 1.4, 1.7, 1.10 og
1.1.
med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden, dog den 20. i
januar. Det er derfor aftalt, at AER overfører VEU-midlerne til
Undervisningsministeriet
hvert kvartal ca. 2 uger efter de nye sidste rettidige betalingsdatoer.
Til nr. 2
Forslaget muliggør, at bidraget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, der administreres af
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Andet punktum præciserer, at alle beføjelser i tilknytning
til
opkrævningen af bidraget, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om
anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af fogedbegæringer, kan
varetages
af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som også sikrer en korrekt fordeling af
de
indkomne bidrag mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen,
herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler hele bidraget.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig ændring i overensstemmelse med
affattelsen af den tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, nr. 3.
Den i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 21,
stk. 1 indeholdte henvisning til ATP-lovens § 2 a kan udgå, da der
ikke længere betales dobbelt ATP-bidrag af sygedagpenge under de første 2
ugers
sygdom (arbejdsgiverperioden) for de medarbejdere, der ikke modtager løn
under
sygdom.
Til nr. 4
Det foreslås, at henvisningen til, hvilken periode beskæftigelsen
skal vedrøre, udgår, da der ikke længere forekommer ATP-bidrag vedrørende
beskæftigelsen før 1. april 1991. Der er tale om en overgangsbestemmelse ved
genindførelsen af det direkte arbejdsgiverbidrag i 1991. Formålet med den
tidsmæssige afgrænsning var, at ATP-indbetalinger, der vedrørte tiden inden
bidragets genindførelse, ikke skulle tages med i beregningsgrundlaget.
Bestemmelsen er overflødig nu, da der ikke kan tænkes efter den 1. januar
2008
at blive indbetalt ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen før den 1. april
1991 eller for den sags skyld 1. oktober 1992, jf. § 36, stk. 2,
der
også foreslås ophævet.
Til nr. 5
Forslagets § 2, nr. 5 skal sammenholdes med forslagets
§ 1, nr. 6. Det forudsættes, at der udarbejdes en egentlig
fællesopkrævningsbekendtgørelse. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
får
ansvaret for udstedelsen af bekendtgørelsen, men således at bekendtgørelsen
udstedes
efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra
bestyrelsen
for Arbejdsgivernes Elevrefusion, som har den nødvendige specialviden.
Til nr. 6
Der tænkes især på reglerne om fradrag for første ansatte,
fradraget for hver 50. ansatte og fradraget for elever, der er særegne for
AER-ordningen.
Til nr. 7
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den er overflødig, idet
der i bemyndigelsen i § 21, stk. 3 og 4, som affattet ved denne
lovs
§ 2, nr. 5 og 6, også findes hjemmel til udstedelse af særlige regler om
beregning, opkrævning og betaling af bidrag for enkelte arbejdsgivere eller
grupper af arbejdsgivere, herunder hjemmel for de i dag eksisterende
særregler
om håndtering af ATP-bidrag indbetalt med A-, B-, C- eller D-bidraget.
Til nr. 8
Forslaget er en konsekvens af etableringen af en fælles
opkrævning af bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og FIB-ordningen. Bestemmelsen medfører, at
oplysninger
om en arbejdsgiver, der er af betydning for bidragsberegningen og
-opkrævningen, og som tilgår en af ordningerne, kan videregives til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Videregivelsen kan ske i elektronisk form. Videregivelsen er
primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks.
arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død,
betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes
til
modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om særlige
ønsker
om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldtud.
Til nr. 9
Som led i forenklingen af administration af
arbejdsgiverbidragene foreslås det, at der indføres en fælles klageinstans
for
de af fællesopkrævningen omfattede arbejdsgiverbidrag.
Klager over afgørelser vedrørende opkrævning af
AER-arbejdsgiverbidrag foreslås derfor fremover behandlet af ATP’s
ankenævn.
Vedrørende reglerne om ATP’s ankenævn, henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Ud over klager over bidragsopkrævning behandler AER’s ankenævn
klager over afgørelser, som AER træffer vedrørende udbetaling af ydelser.
Da lovforslaget har til formål at lette og forenkle arbejdsgivernes
administrative byrder, foreslås som led heri, at AER’s ankenævn
nedlægges, og
at alle klager over AER’s afgørelse henlægges til ATP’s ankenævn
med virkning
fra 1. januar 2007. Denne dato er valgt af hensyn til den nuværende bemanding
i
sekretariet for Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion. En overgang af
sagerne pr. 1. januar 2007 sikrer en smidig overgang til den nye ankeinstans.
Det bliver samtidigt gebyrfrit at klage over afgørelser fra
Arbejdsgivernes Elevrefusion, da Ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension
ikke opkræver gebyr for ankesagsbehandlingen.
I 2004 behandlede AER’s ankenævn i alt 18 sager, og i 2005
blev der behandlet 5 sager. I 2006 er der i første halvår indgivet 7 klager.
Udgifterne til varetagelsen af sekretariatsfunktionen og
udgifterne i øvrigt for ankenævnet vil uændret blive dækket af
Arbejdsgivernes
Elevrefusion.
Til nr. 10
§§ 34 – 37 samt § 39 i lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion er ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til tidligere love,
som har mistet deres betydning.
§ 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2008, og at der opkræves bidrag efter de nye regler første gang den 1. juli
2008.
Det betyder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at
der opstår et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil derfor i 2008
muligvis ikke fuldtud kunne leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens
§ 68,
hvorefter AES til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en
samlet
værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det
foreslås
derfor, at dette krav kan fraviges i hele 2008. Der henvises herom til
lovforslagets almindelige bemærkninger punkt. 5.1.
Beregningen af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, der opkræves den 1. juli 2008, sker på grundlag af
modtagne ATP-bidrag i perioden 23. februar til 22. maj 2008. Der medtages
ikke
ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen forud for 1. januar 2008.
Beregningen af første bidrag til Arbejdsgivernes
Elevrefusion sker på grundlag af modtagne ATP-bidrag i perioden 13. februar
til
22. maj 2008. Den første beregningsperiode udvides således med 10-dages
perioden
13. – 22. februar 2008, svarende til den forskydning, der sker i
beregningsperioderne i forhold til dem, der gælder for AER i dag.
Restancer for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning. Det
gælder også restancer vedrørende tiden før lovens ikrafttræden.
Stk. 4 og 5:
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet
for Arbejdsgivernes Elevrefusion nedlægges og klagesagerne samles i
ankenævnet
for Arbejdsmarkedets Tillægspension . For afgørelser fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion gælder dette med virkning fra 1. januar 2007. Det gælder for
beregning, betaling og opkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes Elevrefusion samt for
udbetaling
af ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 om
arbejdsskadesikring.
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 154 af 7. marts 2006, med senere ændringer, foretages følgende ændringer:
§ 1
§ 45.
Klager over afgørelser truffet af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden 4 uger
efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet, der
udnævnes for en periode af 3 år, består af en formand, der beskikkes af
beskæftigelsesministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk
eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer:
1.
§ 45
affattes således:
»
§ 45.
Klager
over Arbejdsmarkedets Erhvervssygydomssikrings eller Arbejdsmarkedets
Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«
1)
1 medlem udpeget af
Landsorganisationen i Danmark.
2)
1 medlem udpeget af
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes
Centralorganisation
i fællesskab.
3)
1 medlem udpeget af
Dansk Arbejdsgiverforening.
4)
1 medlem udpeget af
KL (Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening og Finansministeriet
i fællesskab.
Stk. 2.
Der udpeges tillige en suppleant for hvert
af de i stk. 1 nævnte medlemmer.
Stk. 3.
Formanden kan se bort fra overskridelse af
klagefristen, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4.
Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 5.
Ankenævnets udgifter betales af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for
ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får
helt eller delvist medhold.
§ 48.
Stk. 6.
Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under
arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis
den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.
Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis
af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle
forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.
Arbejdsskadestyrelsen
fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne
fordeling. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales
af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer
afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,
intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.
2.
I
§ 48, stk. 6 indsættes efter 4. pkt.:
»Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der overgår
sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.«
§ 55.
Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48,
skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.
§ 61. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.
3.
I
§ 55
indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
Stk. 2.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig
erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige
forudsætninger om risikoens art og omfang.
»
Stk. 2.
Bidraget
beregnes kvartalsvist på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i
en forudgående 3-måneders periode, omregnet til antal fuldtidsstillinger ved
anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved
anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58,
stk. 2.
Stk. 3.
Den sikringspligtige, forsikringsselskabet
og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag
efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 48,
stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig
tavshedspligt.
Stk. 3. Bidraget
opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De
beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende
opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension
i forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges
renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Restancer
for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.«
Stk. 4.
Til brug ved bidragsopkrævning og behandling
af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om
arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag
på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.
Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.
4.
Efter
§ 55, stk. 4
, som bliver
stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 7.
Til brug
for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning,
jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om
arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk
form.«
§ 56.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag,
herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt
eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
5.
§ 56, stk. 1
,
affattes således:
»
Stk. 1.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere
regler om beregning af bidrag.«
6.
§ 56, stk. 2
, affattes
således:
»
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension
regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles
opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen samt
eftergive
bidrag og renter.«
§ 58.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene for den
sikringspligtige
arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.
Bidragene
fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en branche, det beregnede antal
fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende
arbejdsgiver
eller selvstændige erhvervsdrivende.
7.
§ 58, stk. 2
,
affattes således:
»
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter
bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevist
på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.«
§ 2
Lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004 af lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion.
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr.
767 af 5. juli 2006 med senere ændringer, foretages følgende ændringer:
18.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til
Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2,
bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6,
herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør 1.090 kr. årligt pr.
fuldtidsbeskæftiget
i 2006-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og
lønudviklingen
med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en
satsregulering
nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et
bidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes
Elevrefusion,
som overfører beløbet kvartalsvis til Undervisningsministeriet til hel eller
delvis finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. § 15 b.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves
samlet.
1.
I
§ 18, stk. 2
, indsættes som
2. pkt.
:
»Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar,
30. april, 30. juli og 30. oktober.«
2.
I
§ 18
indsættes som
stk. 4.:
»
Stk. 4.
Bidrag kan opkræves sammen med
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Elevrefusion
vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af
Arbejdsmarkedets
Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag
kan indgå i en fælles opkrævning.«
§ 20.
Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis
i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.
Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne
modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode, inkl. bidrag
indbetalt
i henhold til § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
3.
§ 20, stk. 1,
affattes således:
»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.«
Stk. 2.
I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag
fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige
bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det
ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover
fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en
lønmodtager,
for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte
lønmodtagere. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der
vedrører beskæftigelse efter den 1. april 1991, jf. dog § 36,
stk. 2.
4.
§ 20,
stk. 2, 4. punktum ophæves.
§ 21.
Bidrag efter § 18 indbetales til
Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for
mindre
end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.
Stk. 2.
Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes
Elevrefusion pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med l 1/2
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter
indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om
betaling af bidrag, herunder frist for indbetalingen.
5.
§ 21, stk. 3
affattes således:
»
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med
undervisningsministeren
og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Elevrefusion og
Arbejdsmarkedets
Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en
fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
betalingen
samt eftergive bidrag og renter.«
6.
I
§ 21
indsættes som
stk. 4
:
»
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsgivernes
Elevrefusion fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til
Arbejdsgivernes Elevrefusion.«
§ 23.
Uanset bestemmelserne i § 20,
§ 21, stk. 1, og § 36, stk. 2, kan
undervisningsministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte
særlige regler om beregning og indbetaling af bidrag for enkelte
arbejdsgivere eller grupper af arbejdsgivere. «
7.
§ 23
ophæves.
§ 26.
Offentlige myndigheder, skoler,
arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen
samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Elevrefusion og skolerne
oplysninger,
der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af
bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.
8.
I
§ 26
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2.
Til brug
for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning,
jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives
oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles
opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske
i
elektronisk form.«
§ 27.
Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes
Elevrefusion efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af
afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der
skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og fire
andre medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, et
medlem af Landsorganisationen i Danmark, et medlem af offentlige
arbejdsgivere
og et medlem af organisationer, der repræsenterer offentligt ansatte
arbejdstagere, jf. dog § 41. Undervisningsministeren beskikker
formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år.
9.
§ 27
affattes således:
»Klager over Arbejdsgivernes Elevrefusions eller
Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en
frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i
henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte
ankenævn.«
Stk. 2.
Ankenævnet fastsætter selv sin
forretningsorden.
Stk. 3.
Der betales et gebyr på 300 kr. for ankenævnets
behandling af klager. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
gebyret.
10.
§§ 34 - 37
og
§ 39
i lov om Arbejdsgivernes
Elevrefusion ophæves
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) Retsinformation · 21. december 2006
- Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006) - L 9 Retsinformation · 5. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om barseludligningsloven (Fællesopkrævning af bidrag til Barsel.dk, ophævelse af lovfastsatte satser for refusionsstørrelse, refusionsperioden og bidrag, indførelse af klageadgang m.v.) Retsinformation · 29. marts 2012
- Forslag til Lov om ændring af lov om ferie (Færre betingelser for optjening af sygeferiegodtgørelse og fællesopkrævning fra arbejdsgivere for betalingen til Feriepengeinfo m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.) Retsinformation · 20. november 2006
- Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.) Retsinformation · 7. juni 2007