Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion (Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.)

2006/1 LSF 9Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. oktober 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsskadesikring og

lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion

(Fællesopkrævning af arbejdsgiverbidrag m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.

154 af 7. marts 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 45

affattes således:

»

§ 45.

Klager over

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eller Arbejdsmarkedets

Tillægspensions

afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger fra den dag,

hvor

afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

2.

I

§ 48, stk. 6,

indsættes efter 4.

pkt.:

Læs alt

»Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der overgår

sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.«

3.

I

§ 55

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»

Stk. 2.

Bidraget

beregnes kvartalsvist på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i

en forudgående 3-måneders periode, omregnet til antal fuldtidsstillinger ved

anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved

anvendelse

af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.

Stk. 3.

Bidraget opkræves

fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension

sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der

tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende opkrævning af

bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i

forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges renter

og

rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v. Restancer for

bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.«

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

4

.

Efter

§ 55, stk. 4,

som bliver stk. 6,

indsættes som

stk. 7:

»

Stk. 7.

Til brug

for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles

opkrævning,

jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om

arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk

form.«

5.

§ 56, stk. 1,

affattes således:

»

Stk. 1.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere

regler om beregning af bidrag.«

6.

§ 56, stk. 2,

affattes således:

»

Stk.

2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om

opkrævning

og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55,

stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension

kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«

7.

§ 58, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter

bidragssatserne

for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevist på grundlag af

de

forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.«

§ 2

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf.

lovbekendtgørelse nr. 767 af 5. juli 2006 med senere ændringer, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 18, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar,

30. april, 30. juli og 30. oktober.«

2.

I

§ 18

indsættes som

stk. 4.:

»

Stk. 4.

Bidrag kan opkræves sammen med

finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra

arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Elevrefusion

vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af

Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning.

Restancer for bidrag kan indgå i en fælles opkrævning.«

3.

§ 20, stk. 1,

affattes således:

»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de

samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra

arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.«

4.

§ 20, stk. 2, 4.

punktum ophæves.

5.

§ 21, stk. 3

affattes således:

»

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med

undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for

Arbejdsgivernes Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om

opkrævning

og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 18,

stk. 4. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension

kan give henstand med betalingen samt eftergive bidrag og renter.«

6.

I

§ 21

indsættes som stk. 4:

»

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte særlige regler om beregningen af

bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion.«

7.

§ 23

ophæves.

8.

I

§ 26

indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Til brug

for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles

opkrævning,

jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives

oplysninger

om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning,

til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i

elektronisk

form.«

9.

§ 27,

affattes således:

»Klager over Arbejdsgivernes Elevrefusions eller Arbejdsmarkedets

Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger

fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

10.

§§ 34 - 37

og

§ 39

i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ophæves

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 2 - 5.

Stk. 2.

Bidrag til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter § 55, stk. 2 og 3,

som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, opkræves første gang med

forfaldsdato

den 1. juli 2008. Ved beregning af bidrag medtages kun ATP-bidrag, der

vedrører

beskæftigelse efter lovens ikrafttræden. Det i § 68, stk. 1, første

punktum i lov om arbejdsskadesikring fastsatte krav kan fraviges i 2008.

Stk. 3.

Bidrag til

Arbejdsgivernes Elevrefusion efter § 20, stk. 1, som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 3, opkræves første gang med forfaldsdato den 1. juli

2008 på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i perioden 13. februar til 22. maj

2008. Herefter beregnes bidrag på grundlag af indbetalte ATP-bidrag i en

forudgående

3-måneders periode.

Stk. 4.

Det i

henhold til lov om arbejdsskadesikring § 45 nedsatte ankenævn nedlægges.

Ankenævnet færdigbehandler klager over afgørelser efter de hidtil gældende

regler, som er indbragt for nævnet inden ankefristens udløb.

Stk. 5.

§ 2,

nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2007. Det i henhold til § 28 i lov

om

Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn behandler klager over

afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion, der modtages denne dato

eller senere. Det i henhold til den hidtil gældende § 27 i lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion nedsatte ankenævn nedlægges med virkning fra den

1. januar 2007, men færdigbehandler klager, der er modtaget senest den 31.

december 2006, inden ankefristens udløb.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en udmøntning af regeringsgrundlaget, og af

regeringens målsætning om at lette virksomhedernes administrative byrder.

Lovforslaget har således til formål at lette

virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med opkrævning af bidrag

til følgende arbejdsgiverfinansierede ordninger:

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsgivernes Elevrefusion

Finansiering af ATP-bidrag ved arbejdsløshed,

erhversvsrettet voksen- og efteruddannelse, sygdom og barsel samt

finansiering

af Lønmodtagernes Garantifond.

Efter gældende regler beregnes bidragene til

Arbejdsgivernes Elevrefusion, finansieringsbidraget til Arbejdsmarkedets

Tillægspension og til Lønmodtagernes Garantifond på grundlag af virksomhedens

indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode. Bidraget til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beregnes på grundlag af en

selvstændig

opgørelse af antallet af fuldtidsbeskæftigede sikrede i virksomheden.

Bidragene

opkræves til forskellige terminer af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

administrerer

alle ordningerne.

Ifølge forslaget skal bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ligesom de øvrige arbejdsgiverbidrag beregnes på

grundlag af virksomhedens indbetaling af ATP-bidrag, og alle bidragene skal

opkræves samlet en gang i kvartalet af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som

model for en fællesopkrævning benyttes den eksisterende opkrævning af

finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og til Lønmodtagernes

Garantifond, jf. bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om

finansieringsbidrag.

Forslaget vil medføre lettelser i virksomhedernes

administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun skal foretages en

gang i kvartalet på grundlag af ATP-bidragene.

En yderligere lettelse kan opnås på sigt ved brug af data

fra indkomstregistret, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister,

som blandt andet indeholder oplysninger om arbejdsgivernes indberettede

ATP-bidrag. Oplysninger fra dette register vil kunne udgøre

beregningsgrundlaget

for ATP-bidraget, og dermed for beregning af de her omhandlede

arbejdsgiverbidrag i øvrigt.

2. Gældende regler i hovedtræk

2.1 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

(AES)

Beregning af bidragets størrelse

Enhver, der antages til arbejde i Danmark, er sikret mod

følgerne af arbejdsskade i medfør af lov om arbejdsskadesikring. Som

arbejdsskade anses arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Arbejdsgiveren skal

sikre den ansatte ved tegning af forsikring for arbejdsulykker i et

forsikringsselskab og ved tilmelding til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Sikringspligtig arbejdsgiver er den arbejdsgiver i hvis

tjeneste ulykken eller den skadelige påvirkning er sket. I koncerner, staten

og

kommunerne er den sikringspligtige arbejdsgiver den juridiske person, filial,

datterselskab, styrelse eller institution, der har rådighed over den ansatte.

Den sikringspligtige arbejdsgiver for vikarer er den arbejdsgiver, der bruger

vikaren i sin virksomhed.

Sikringspligten gælder også ulønnet arbejdskraft, dog ikke

medhjælp i privat husholdning og privat tjeneste af indtil 400 timer årligt.

For sådan medhjælp er der ikke sikringspligt, og udgifter til erstatning

fordeles på samtlige forsikringsselskaber for så vidt angår ulykker. For så

vidt angår erhvervssygdomme henføres udgifterne til den relevante branche.

Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende

ægtefæller, kan sikre sig frivilligt ved tilmelding til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, og vil da blive opkrævet bidrag på samme måde som

arbejdsgiverne.

Bidragets størrelse for den enkelte virksomhed beror på

branchetilhørsforholdet (risikovurderingen) samt antallet af fuldtidsansatte

sikrede (lineært beregnet), idet deltidsstillinger omregnes til

fuldtidsstillinger. Bidraget er fremadrettet og dækker risikoen i det

kommende

sikringsår.

Bidraget for det kommende sikringsår opkræves i december

måned på grundlag af virksomhedens opgørelse af antal fuldtidsansatte i det

foregående år. Bidraget skal betales senest den 20. januar. Der udsendes

reguleringsskemaer

samtidigt med opkrævningen, således, at der kan ske en regulering ved

ændringer

i antallet af ansatte. Arbejdsmarkedets Tillægspension varetager med hjemmel

i

lov om arbejdsskadesikring den daglige administration af sikringsordningen.

Ved forsinket betaling kan arbejdsgiveren pålægges renter i

medfør af lov om renter ved forsinket betaling m.v. samt rykkergebyr.

Størrelsen af rykkergebyret fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, jf. lovens § 56.

2.2 Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler bidrag til Arbejdsgivernes

Elevrefusion

(AER). Enkelte institutioner er undtaget. Der opkræves to bidrag, der

beregnes

på grundlag af virksomhedens antal ansatte. Bidragene opkræves samlet som ét

bidrag og består af et bidrag på 1.090 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til

de ordninger, der administreres og finansieres af AER, og 530 kr. årligt pr.

fuldtidsbeskæftiget til finansiering af godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. AER-bidraget beregnes kvartalsvis

i

forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i en forudgående 3-måneders

periode. Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra

arbejdsgiverne modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der efter loven

administrerer Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER), opkræver bidrag til AER.

AER-bidraget for et givet kalenderår opkræves - bortset fra

hos virksomheder, der skal betale AER-bidrag for mindre end 4 ansatte - fire

gange årligt med forfaldsdage den 1. marts, 1. juni, 1. september og 1.

december.

2.3 Finansieringsbidrag (FIB)

Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret,

skal betale bidrag til finansiering af Lønmodtagernes Garantifond og til

finansiering af tillægspension for personer omfattet af lov om

arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge samt lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Bidragspligten gælder også private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne,

der

indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, selv om registreringskravet ikke er

opfyldt.

De nærmere regler om finansieringsbidrag findes i

bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om finansieringsbidrag.

Bidragene beregnes på grundlag af de af arbejdsgiverne

indbetalte ATP-bidrag, og opkræves samlet af Arbejdsmarkedets Tillægspension

en

gang i kvartalet.

3. Lovforslagets hovedpunkter

Der er to hovedpunkter i lovforslaget:

1)

indførelse af en fællesopkrævning,

hvor bidragene til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og finansieringsbidragene til Lønmodtagernes

Garantifond

samt til Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves samlet én gang i kvartalet

2)

en ændring af

reglerne om beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring,

således at antallet af fuldtidsansatte opgøres på grundlag af virksomhedens

indbetaling af ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders periode.

Derved opnås, at alle bidragene beregnes på samme grundlag

og opkræves samlet.

3.1 Fællesopkrævning

Fællesopkrævningen varetages af Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som allerede varetager opkrævning af finansieringsbidragene

til

Lønmodtagernes Garantifond og til Arbejdsmarkedets Tillægspension for

personer

omfattet af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

lov om sygedagpenge samt lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedets Tillægspension får i forbindelse

med fællesopkrævningen tillagt de samme beføjelser som Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Samtidigt foreslås, at klager over beregning og opkrævning

af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes

Elevrefusion samt klager over udbetaling af ydelser fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion kan indbringes for ankenævnet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension

som derved bliver fælles klageinstans for alle ordningerne. Ankenævnet for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ankenævnet for Arbejdsgivernes

Elevrefusion nedlægges.

3.2 Beregning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

på grundlag af ATP-indbetalingerne

Det foreslås, at ATP-indbetalingerne skal være grundlag for

beregning af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Dette er

nødvendigt for at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan

indgå i en fællesopkrævning med de øvrige arbejdsgiverbidrag, idet de øvrige

bidrag også beregnes på grundlag af arbejdsgivernes indbetaling af

ATP-bidrag.

I følge forslaget skal arbejdsgivernes indberetning af

antallet af fuldtidsansatte i virksomhederne afskaffes, og antallet af

fuldtidsansatte skal i stedet opgøres på grundlag af arbejdsgiverens

indbetalinger

af ATP-bidrag i en forudgående 3-måners periode. Indbetalingerne af

ATP-bidrag

sker efter en »trappemodel«, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 15. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der foretager

opgørelsen. Den sikringspligtige arbejdsgiver skal oplyse CVR- og SE-nummer

ved

indbetalingen af ATP-bidrag. På dette grundlag kan Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

foretage en korrekt branchehenføring af virksomheden.

Derved opnås den maksimale administrative besparelse for

arbejdsgiverne samtidigt med at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan

foretage en korrekt bidragsfastsættelse i forhold til den enkelte

arbejdsgiver.

3.3 Andre konsekvenser for bidraget til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

En overgang til beregning af bidraget til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring på grundlag af ATP-indbetalingerne vil derudover have

betydning for:

–

en forøgelse af det

samlede provenu med ca. 3,5 pct.

–

forskydninger i

bidragets størrelse for visse virksomheder

–

sikring af ulønnet

arbejdskraft m.v.

Forøgelse af det samlede provenu

Beskæftigelsen opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne

er 3-4 pct. højere end beskæftigelsen opgjort efter arbejdsgivernes

indberetninger efter de gældende regler, og det samlede provenu til

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring forøges derfor med 3-4 pct. Da Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring ikke må opkræve mere end det, der medgår til dækning

af

udgifterne til erstatning og administration, jf. lovens § 58,

stk. 3,

vil dette udløse en tilsvarende generel nedsættelse af bidragssatserne.

En ændring af beregningsgrundlaget for bidraget til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til at følge ATP-indbetalingen vil

ikke

ændre på det grundlæggende princip om, at ordningen skal hvile i sig selv.

Det

samlede provenu, der skal opkræves fra virksomhederne, er uafhængigt af

beregningsmetoden. Den foreslåede ændring er også provenuneutral indenfor de

enkelte branchegrupper.

Forskydninger i bidragets størrelse for visse

arbejdsgivere

ATP-beregningsmodellen er et mindre fintmasket

beregningsgrundlag end den time for time opgørelse, der efter gældende lov

anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Efter ATP-modellen opgøres beskæftigelsen på grundlag af de

indbetalte ATP-bidrag sat i forhold til bidragstypen (A-, B-, C- eller

D-bidrag) og i forhold til ATP´s timeintervaller (trappemodellen).

Timeintervallerne er:

Under 9 timer/uge: Intet bidrag

Fra 9 til og med 17 timer /uge: 1/3 bidrag

Fra 18 til og med 26 timer/uge: 2/3 bidrag

Fra og med 27 timer/uge: Fuldt bidrag.

Dette medfører forskydninger af bidragene for virksomheder

med mange deltidsansatte.

Virksomheder, der udelukkende har fuldtidsansatte eller

mange fuldtidsansatte og en lille andel af deltidsansatte, vil opleve et fald

i

AES-betalingen som følge af det generelle fald i bidragssatserne, mens

virksomheder,

som har mange deltidsansatte, kun i meget få tilfælde vil opleve

bidragsstigninger

på over 10 pct. som følge af overgangen til beregning på grundlag af

ATP-indbetalingerne.

Som eksempel vil en virksomhed med 10 ansatte, der hver

arbejder 18,5 timer ugentligt, efter nugældende regler skulle betale bidrag

svarende til 5,00 fuldtidsansatte (185 : 37 timer). Efter forslaget skal

virksomheden betale for 6,67 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte

indbetales 10 x 2/3 ATP-bidrag svarende til 429,00 kr., der divideres med

ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.

Omvendt vil en virksomhed med 10 ansatte, der arbejder hver

17 timer ugentligt efter nugældende regler skulle betale bidrag svarende til

4,59 fuldtidsansatte (170 : 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden

betale

for 3,33 fuldtidsansatte, idet der for de 10 ansatte indbetales 10 x 1/3

ATP-bidrag, svarende til 214,50 kr., der divideres med ATP-ugebidraget for en

fuldtidsansat på 64,35 kr.

En virksomhed med 5 ansatte, der hver arbejder 18,5 timer

ugentlig, og 5 ansatte, der hver arbejder 17 timer ugentlig, vil efter

nugældende regler skulle betale bidrag svarende til 4,80 fuldtidsansatte

(177,5

: 37 timer). Efter forslaget skal virksomheden betale for 5,00

fuldtidsansatte,

idet der for de 5 ansatte på 18,5 timer indbetales 5 x 2/3 ATP-bidrag

svarende

til 214,50 kr. og for de 5 ansatte på 17 timer indbetales 5 x 1/3 ATP-bidrag

svarende til 107,25 kr. Det samlede ATP-bidrag på 321,75 kr. divideres med

ATP-ugebidraget for en fuldtidsansat på 64,35 kr.

Sikring af ulønnet arbejdskraft m.v.

ATP-indbetalingerne omfatter kun lønmodtagere i alderen

16-66 år, som arbejder mindst 9 timer ugentligt, mens AES-bidragspligten

omfatter

alle, der er ansat til at arbejde, uanset arbejdets omfang, og uanset om

arbejdet er lønnet eller ulønnet. Det foreslås i § 1, nr. 2, at

sikringen

af denne personkreds finansieres via de bidragspligtige arbejdsgivere. Der er

tale om et ubetydeligt antal sikrede, som især udfører ulønnet arbejde i

foreninger. Der opkræves ikke ATP-bidrag for ulønnet arbejdskraft, idet ATP

sidestiller ulønnet arbejde med ikke-erhvervsmæssig beskæftigelse. Der

henvises

herom til de særlige bemærkninger til § 1, nr. 2.

3.4 Restancer

Den gældende bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring,

§ 56, stk. 2 om renter ved for sen betaling, foreslås bibeholdt i

princippet,

idet en ændring til det, der gælder for de øvrige arbejdsgiverbidrag

(»ATP-rentesatsen«)

vil medføre en stigning i udgifterne for virksomheder, som er i restance,

hvilket skønnes at være i modstrid med skattestoppet. Den gældende regel

henviser til § 5 i lov om renter ved forsinket betaling m.v., som

fastsætter renten ved forsinket betaling til Nationalbankens udlånsrente pr.

1.

januar og 1. juli med et tillæg af 7 pct. Udlånsrenten er 3 pct. og

morarenten

er derfor 10 pct. pr. år. Rentesatsen er for de øvrige ordninger 1½ pct. pr.

måned, svarende til 18 pct. pr. år.

Det foreslås dog at erstatte reglen i § 56,

stk. 1, om at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan opkræve et

ekspeditionsgebyr ved påkrav for manglende betaling, med en generel

henvisning

til lov om renter ved forsinket betaling m.v. Derved kan Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring/ Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et

rykkergebyr

med henvisning til morarentelovens § 9b.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Forslaget medfører ikke udgifter for det offentlige, men

administrative besparelser for de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen

skønnes

i forhold til bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at udgøre

22

millioner for de offentlige arbejdsgivere.

Besparelserne opnås i hovedsagen ved administrative

lettelser i forbindelse med, at den årlige opgørelse og indberetning til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bortfalder.

Ændringen vil i forhold til bidraget til Arbejdsgivernes

Elevrefusion medføre den administrative lettelse for stat, amter og kommuner,

at de ikke længere skal foretage beregning af AER-bidraget, men at beregning

og

opkrævning foretages af ATP.

Skønnet beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på

Beskæftigelsesministeriets område vedrørende de administrative omkostninger

ved

indberetning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med

betydelig usikkerhed, idet AMVAB-målingen kun vedrører private

erhvervsvirksomheder. Skønnet medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at

bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf.

forslagets § 2. Dette vil medføre en yderligere besparelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Omlægningen indebærer administrative forenklinger for

arbejdsgiverne og for Arbejdsmarkedets Tillægspension’s administration

af

bidragsordningerne.

Forslaget om en fællesopkrævning betyder, at virksomhederne

får én fælles opkrævning én gang i kvartalet, hvor bidraget til

Arbejdsgivernes

Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og

finansieringsbidragene

(FIB-ordningen) vil indgå. De forskellige bidrag vil fortsat være

specificeret

i opkrævningen, men virksomhederne får kun tilsendt én opkrævning.

En harmonisering af betalingstidspunkterne vil lette

virksomhedernes administration, idet bogføring, kontrol og indbetaling kun

skal

foretages én gang i kvartalet i modsætning til i dag, hvor bidragene skal

håndteres

selvstændigt på forskellige tidspunkter.

Besparelsen skønnes at udgøre 45 millioner kroner. Skønnet

beror på den i 2003 foretagne AMVAB-måling på Beskæftigelsesministeriets

område

vedrørende de administrative omkostninger ved indberetning til

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, og er behæftet med betydelig usikkerhed. Skønnet

medtager ikke de økonomiske konsekvenser af, at bidraget til Arbejdsgivernes

Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, jf. forslagets § 2. Dette

vil

medføre en yderligere besparelse.

De øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, er

beskrevet

nedenfor i afsnit 5.1, og de øvrige konsekvenser af forslaget vedrørende

Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, er beskrevet i afsnit

5.2.

5. 1 Overgangs- og tilpasningsproblemer for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Visse persongrupper er ATP-sikret, men ikke

arbejdsskadesikret. De figurerer således i virksomhedens

ATP-indbetalinger,

som derved bliver misvisende i forhold til AES-bidragspligten. Det gælder

medarbejdende ægtefæller, som ikke har sikret sig frivilligt, værnepligtige

og

folketingsmedlemmer. Værnepligtige er arbejdsskadesikret efter en statslig

særordning, mens folketingsmedlemmer ikke er arbejdsskadesikret. Dette

problem

kan løses ved at der benyttes særlige SE-numre for de pågældende grupper. Det

er nødvendigt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring/Arbejdsmarkedets

Tillægspension at benytte hjemmelen i lov om arbejdsskadesikring § 55,

stk. 3 – som ved forslaget bliver til § 55, stk. 5 –

til at

forlange oplysninger fra de sikringspligtige arbejdsgivere om SE-nummer.

Dette

oplysningskrav svarer til oplysningskravet i bekendtgørelsen om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, § 1.

Pligten til at indbetale ATP-bidrag og pligten til at

indbetale AES-bidrag kan påhvile forskellige arbejdsgivere.

Det gælder i

forhold til koncerner, kommuner og vikarbureauer, hvor

moderselskabet/kommunen

eller vikarbureauet indbetaler ATP-bidrag, men hvor AES-bidragspligten

påhviler

datterselskabet/den underliggende institution eller brugervirksomheden.

Problemet kan løses ved at datterselskaber og underliggende institutioner

indbetaler ATP-bidrag på egne SE-numre og at vikarbureauet indsender

oplysninger om fordelingen af vikarer på brugervirksomheder. Der er hjemmel i

lovens § 55, stk. 3 til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for fastsættelse af bidrag efter

loven. Fremgangsmåden til fremskaffelse af de nødvendige oplysninger er den

samme

som nævnt ovenfor.

Arbejdstagere, der er hjemmehørende i Grønland,

har

ikke rettigheder efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men er sikret

i

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (dog ikke arbejdstagere omfattet af

gruppeforsikringen, jf. Anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod

følger

af arbejdsskade i Grønland, § 62). Der er dermed ikke ATP-indbetalinger,

som kan danne grundlag for AES-bidraget for så vidt angår grønlandske

arbejdstagere. Det vil derfor være nødvendigt at opretholde den hidtidige

indberetning fra arbejdsgiverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

for

arbejdstagere i Grønland.

Arbejdsmiljøbidrag og søfarende.

Sammen med

AES-bidraget opkræves et bidrag til Arbejdsmiljørådets virksomhed i medfør af

arbejdsmiljølovens § 68 og arbejdsskadelovens § 58, stk. 4. Da

arbejdsmiljøloven ikke gælder for søfarende, må der ikke opkræves

arbejdsmiljøbidrag i forhold til søfarende. Problemet kan løses ved særlige

oplysninger fra rederierne om antallet af sejlende henholdsvis landarbejdende

ansatte.

Bidragsunderskud for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved overgang til beregning af bidraget til

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

på grundlag af ATP-indbetalingerne i en forudgående 3-måneders periode, sker

der en ændring fra årsvist fremadrettet opkrævning til kvartalsvist

bagudrettet

opkrævning. Ifølge forslagets § 3 om ikrafttrædelse af lovændringerne

skal

første opkrævning efter den nye ordning ske pr. 1. juli 2008. Der opstår

derved

et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag for perioden januar

til juli 2008.

Udbetalingerne er imidlertid de samme som hidtil.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal skønsmæssigt bruge 600 til 800

millioner kroner til erstatningsudbetalinger i første halvdel af 2008.

Næsten alle udbetalinger i 1. halvår af 2008 vedrører

skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere. De forventede fremtidige

udbetalinger vedrørende skader, som er anmeldt i 2007 eller tidligere, er

afdækket med hensættelser pr. 31. december 2007. Udbetalingerne i 1. halvår

2008 finansieres som sædvanligt ved træk på hensættelserne, som pr. 31.

december 2007 forventes at udgøre over 4 milliarder kroner.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville normalt ved

udgangen af juni måned 2008 have foretaget hensættelser for de skader, som er

anmeldt i 1. halvår 2008, og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ville

have

købt aktier og obligationer, som modsvarer værdien af disse hensættelser. Da

der ikke foretages indbetalinger til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

i

1. halvår 2008, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring muligvis ikke

være

i stand til at købe aktiver i samme takt, som hensættelserne for skader

anmeldt

i 2008 bygges op.

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

vil derfor i 2008 muligvis ikke fuldtud kunne

leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens § 68, hvorefter

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en samlet værdi,

der

mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det foreslås derfor,

at

dette krav kan fraviges i hele 2008, jf. forslaget til § 3, stk. 2,

sidste punktum.

Der er tale om en tidsmæssig forskydning af

indbetalingerne, som kan medføre en senere opbygning af aktiver og dermed

færre

indtægter af investeringsvirksomhed. Dette vil i givet fald blive indregnet i

opkrævningerne af bidrag fra arbejdsgiverne vedrørende 2008. Det vil sige i

opkrævningerne 1. juli og 1. oktober 2008 samt 1. januar og 1. april 2009.

For at kunne leve op til det omtalte krav i arbejdsskadesikringslovens

§ 68 fra og med januar 2009 og for at kompensere for de lavere indtægter

af investeringsvirksomhed, kan det blive nødvendigt at opkræve det manglende

beløb i 2008. En pessimistisk vurdering viser, at det kan blive nødvendigt at

opkræve

ca. 240 mio. ekstra fra 1. juli 2008 til 1. juli 2009. Dette beløb skal

fordeles på ca. 2 mio. fuldtidsbeskæftigede og giver i gennemsnit 120 kr.

ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget, eller 30 kr. ekstra pr. fuldtidsbeskæftiget i

kvartalet. Dette skal sammenholdes med, at arbejdsgiverne i 2008 kun

indbetaler

for to kvartaler.

Der er ingen risiko for soliditeten i Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring eller for udbetaling af erstatninger til de

berettigede

tilskadekomne ved at benytte den beskrevne metode.

5.2 Overgangs- og tilpasningsproblemer for

Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)

Ved harmoniseringen af betalingstidspunkterne og

beregningsperioderne vil Arbejdsgivernes Elevrefusion opleve et årligt

rentetab

som følge af, at arbejdsgivernes indbetalingsterminer falder en måned senere

end hidtil. AER skønner, at rentetabet beløber sig til ca. 3,4 mio. kr.

årligt.

Dette beløb skal ses i forhold til AER’s samlede indtægter i 2006 på ca.

3,2

mia. kroner. Arbejdsgiverne vil samlet set opnå en tilsvarende rentegevinst.

Ændringen

vil derudover medføre den administrative lettelse for stat, amter og

kommuner,

at de ikke længere skal foretage beregning af bidraget, men at beregning og

opkrævning foretages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

6. Andre konsekvenser af lovforslaget

6.1 Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6.2 Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

6.3. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Skema 1: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser /merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter

Ingen

ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter

Mindre administrativ lettelse

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

45 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative lettelser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 45. Ved lovens

§ 45 oprettedes med virkning fra 1. januar 1999 et ankenævn for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Nævnet er placeret i Ankestyrelsen.

Ved forslagets § 1, nr. 1 ændres klageadgangen, således at klager over

afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter loven kan

indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

§ 28 nedsatte ankenævn. Samtidigt nedlægges Ankenævnet for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som dog færdigbehandler klager over

afgørelser truffet efter hidtil gældende regler, jf. forslagets § 3,

stk. 4. Ændringen i ankeadgangen gælder også anke over afgørelser fra

Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 9. Formålet med

ændringen er at samle behandlingen af klager over afgørelser fra

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og fra Arbejdsgivernes Elevrefusion i

et enkelt nævn. Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver ikke

gebyr for klagesagsbehandlingen i modsætning til Ankenævnet for

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion, hvor

gebyret udgør henholdsvis 500 kroner og 300 kroner, dog med tilbagebetaling,

hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Til nr. 2.

Bestemmelsen er ny. Ved bestemmelsen gives der lovhjemmel

til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan afholde udgifter til

erstatning til personer, som er arbejdsskadesikret, men som ikke er omfattet

af

ATP-ordningen. Erstatningerne afholdes af de samlede indbetalinger til den

branchegruppe, som ifølge Arbejdsskadestyrelsens afgørelse skal anvendes i

det

konkrete tilfælde. Det foreslås, at den allerede eksisterende ordning i

medfør

af lovens § 48, stk. 6, hvorefter der ikke er sikringspligt for

medhjælp i privat husholdning eller privat tjeneste under 400 timer årligt,

udvides til at omfatte disse personer.

Det drejer sig om arbejdstagere, der arbejder under 9 timer

om ugen og arbejdstagere under 16 år eller over 66 år samt om personer, der

udfører ulønnet, men sikret, arbejde.

Antallet af personer, der udfører ulønnet, men sikret

arbejde, er ukendt, men skønnes at være ubetydeligt, idet det er en

forudsætning for at være arbejdsskadesikret, at de pågældende faktisk udfører

et arbejde, der ellers skulle være udført af betalt arbejdskraft. Der er

typisk

tale om en ekstraordinær arbejdsindsats for en forening, som den pågældende

selv er medlem af. Det bemærkes, at sædvanlige foreningsaktiviteter ikke er

sikret arbejde.

Til nr. 3

I § 1, nr. 3 foreslås de for fællesopkrævningen

nødvendige ændringer af lovens § 55 indsat efter stk. 1 som nye

stykker. Bestemmelserne er nye. Ved de foreslåede ændringer skabes der

lovhjemmel for, at arbejdsgivernes bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring kan beregnes på grundlag af ATP-indbetalingerne og

opkræves en gang i kvartalet sammen med de øvrige arbejdsgiverbidrag.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

afsnit 3, for så vidt angår konsekvenserne af en omlægning til ATPs

»trappemodel«.

Ifølge lov om arbejdsskadesikring § 56, stk. 2

skal den bidragspligtige betale renter efter lov om renter ved forsinket

betaling m.v. Ifølge § 56, stk. 1 kan Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav for sent

betalte

bidrag. Disse regler foreslås opretholdt i princippet, men forenklet ved en

henvisning til lov om renter ved forsinket betaling m.v., som giver hjemmel

for

både rentetilskrivning og rykkergebyr.

Til nr. 4

Bestemmelsen i nr. 4 er ny. Med henblik på at opnå den

størst mulige administrative besparelse for arbejdsgiverne foreslås det at

give

mulighed for videregivelse af oplysninger fra de ordninger, der er omfattet

af

fællesopkrævningen, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig om

oplysninger,

som allerede er indhentet fra arbejdsgiverne med hjemmel i lovgivningen om de

omfattede ordninger. Videregivelsen er primært tænkt anvendt på oplysninger,

der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør,

flytning,

nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om

beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra

arbejdsgiver om særlige ønsker om fordelingen af en indbetaling, der ikke

dækker alle ordninger fuldtud.

En tilsvarende bestemmelse indsættes i lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. forslagets § 2, nr. 8.

Til nr. 5

Bestemmelsen afløser gældende lovs § 56, stk. 1.

Det er efter forslaget Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal opkræve

bidragene, mens Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fortsat skal beregne

bidragenes størrelse. Der er derfor fortsat behov for en hjemmel til at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring som hidtil kan fastsætte regler i en

selvstændig bekendtgørelse om beregningen af bidragene. Beregningen sker på

grundlag af en risikovurdering (branchehenføring) af virksomhederne og på

grundlag af antallet af fuldtidsstillinger i virksomheden. Opgørelsen af

antallet af fuldtidsstillinger skal ifølge forslagets nr. 3 foretages på

grundlag

af ATP-indbetalingerne i forhold til de for virksomheden relevante

ATP-bidragssatser, som omregnes til antal fuldtidsstillinger. Forslaget giver

hjemmel til at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan fastsætte de

nærmere

regler herom i en bekendtgørelse som erstatter den gældende bekendtgørelse

nr.

1071 af 11. december 2003.

Til nr. 6

Forslagets § 1, nr. 6 skal sammenholdes med forslagets

§ 2, nr. 5. Der foreslås i disse bestemmelser indsat en hjemmel i lov om

arbejdsskadesikring og i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion til at

beskæftigelsesministeren kan udstede en bekendtgørelse med regler om

fællesopkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og til

Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Til nr. 7

Bestemmelsen afløser den nugældende § 58, stk. 2.

Med den foreslåede affattelse af § 58, stk. 2 sammenholdt med den

foreslåede affattelse af § 55, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr.

3, bliver det tydeliggjort, hvordan den enkelte virksomheds bidrag

fastsættes.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udarbejder for hvert kalenderår de

generelle bidragssatser for branchegrupperne (»tariffen«), jf. den foreslåede

afattelse af § 58, stk. 2. Den enkelte virksomheds bidrag

fastsættes

med udgangspunkt i en branchehenføring, sammenholdt med antallet af

fuldtidsansatte i virksomheden, jf. den foreslåede affattelse af § 55,

stk. 2.

§ 2

Til nr. 1

Det foreslås, at datoerne for overførsel af VEU-midler til

Undervisningsministeriet præciseres i loven. VEU-midler er bidrag, som

arbejdsgiverne

indbetaler efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 18, stk. 2

til

hel eller delvis finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse. Baggrunden er, at det er af stor betydning for

Undervisningsministeriet, at indbetalingerne kan blive bogført på det

korrekte

finansår, således at periodiseringsproblemer undgås. Ved overgangen til

fælles

opkrævning af arbejdsgiverbidrag forskydes datoerne for overførsel af

midlerne

til Undervisningsministeriet ca. to uger frem i tid i forhold til gældende

administrativ praksis, jf. nedenstående tabel:

ATP-beregningsperiode

Kvartal

Forfaldsdag AER-bidrag

Sidste rettidige betalingsdag til Undervisningsministeriet

23. februar – 22. maj

Januar

1. juli

30. juli

23. maj – 22. august

April

1. oktober

30. oktober

23. august – 22. november

Juli

1. januar

30. januar

23. november – 22. februar

Oktober

1. april

30. april

Efter de nu gældende regler forfalder bidragene til

Arbejdsgivernes Elevrefusion for de private arbejdsgivere den 1. marts, 1.

juni, 1. september og 1. december med sidste rettidige betalingsdag den 14. i

forfaldsmåneden. VEU-midlerne overføres til Undervisningsministeriet ca. 1

måned efter sidste rettidige betalingsdag. I fællesopkrævningen forskydes

forfaldsdatoerne for alle arbejdsgivere med 1 måned til 1.4, 1.7, 1.10 og

1.1.

med sidste rettidige betalingsdag den 14. i forfaldsmåneden, dog den 20. i

januar. Det er derfor aftalt, at AER overfører VEU-midlerne til

Undervisningsministeriet

hvert kvartal ca. 2 uger efter de nye sidste rettidige betalingsdatoer.

Til nr. 2

Forslaget muliggør, at bidraget til Arbejdsgivernes

Elevrefusion indgår i en fælles opkrævning, der administreres af

Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Andet punktum præciserer, at alle beføjelser i tilknytning

til

opkrævningen af bidraget, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om

anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af fogedbegæringer, kan

varetages

af Arbejdsmarkedets Tillægspension, som også sikrer en korrekt fordeling af

de

indkomne bidrag mellem de ordninger, der deltager i fællesopkrævningen,

herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler hele bidraget.

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig ændring i overensstemmelse med

affattelsen af den tilsvarende bestemmelse vedrørende bidrag til

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, jf. forslagets § 1, nr. 3.

Den i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion § 21,

stk. 1 indeholdte henvisning til ATP-lovens § 2 a kan udgå, da der

ikke længere betales dobbelt ATP-bidrag af sygedagpenge under de første 2

ugers

sygdom (arbejdsgiverperioden) for de medarbejdere, der ikke modtager løn

under

sygdom.

Til nr. 4

Det foreslås, at henvisningen til, hvilken periode beskæftigelsen

skal vedrøre, udgår, da der ikke længere forekommer ATP-bidrag vedrørende

beskæftigelsen før 1. april 1991. Der er tale om en overgangsbestemmelse ved

genindførelsen af det direkte arbejdsgiverbidrag i 1991. Formålet med den

tidsmæssige afgrænsning var, at ATP-indbetalinger, der vedrørte tiden inden

bidragets genindførelse, ikke skulle tages med i beregningsgrundlaget.

Bestemmelsen er overflødig nu, da der ikke kan tænkes efter den 1. januar

2008

at blive indbetalt ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen før den 1. april

1991 eller for den sags skyld 1. oktober 1992, jf. § 36, stk. 2,

der

også foreslås ophævet.

Til nr. 5

Forslagets § 2, nr. 5 skal sammenholdes med forslagets

§ 1, nr. 6. Det forudsættes, at der udarbejdes en egentlig

fællesopkrævningsbekendtgørelse. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren

får

ansvaret for udstedelsen af bekendtgørelsen, men således at bekendtgørelsen

udstedes

efter forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra

bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Elevrefusion, som har den nødvendige specialviden.

Til nr. 6

Der tænkes især på reglerne om fradrag for første ansatte,

fradraget for hver 50. ansatte og fradraget for elever, der er særegne for

AER-ordningen.

Til nr. 7

Bestemmelsen foreslås ophævet, da den er overflødig, idet

der i bemyndigelsen i § 21, stk. 3 og 4, som affattet ved denne

lovs

§ 2, nr. 5 og 6, også findes hjemmel til udstedelse af særlige regler om

beregning, opkrævning og betaling af bidrag for enkelte arbejdsgivere eller

grupper af arbejdsgivere, herunder hjemmel for de i dag eksisterende

særregler

om håndtering af ATP-bidrag indbetalt med A-, B-, C- eller D-bidraget.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af etableringen af en fælles

opkrævning af bidrag til Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og FIB-ordningen. Bestemmelsen medfører, at

oplysninger

om en arbejdsgiver, der er af betydning for bidragsberegningen og

-opkrævningen, og som tilgår en af ordningerne, kan videregives til

Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Videregivelsen kan ske i elektronisk form. Videregivelsen er

primært tænkt anvendt på oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks.

arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død,

betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes

til

modregning i udbetalinger, eller meddelelser fra arbejdsgiver om særlige

ønsker

om fordelingen af en indbetaling, der ikke dækker alle ordninger fuldtud.

Til nr. 9

Som led i forenklingen af administration af

arbejdsgiverbidragene foreslås det, at der indføres en fælles klageinstans

for

de af fællesopkrævningen omfattede arbejdsgiverbidrag.

Klager over afgørelser vedrørende opkrævning af

AER-arbejdsgiverbidrag foreslås derfor fremover behandlet af ATP’s

ankenævn.

Vedrørende reglerne om ATP’s ankenævn, henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Ud over klager over bidragsopkrævning behandler AER’s ankenævn

klager over afgørelser, som AER træffer vedrørende udbetaling af ydelser.

Da lovforslaget har til formål at lette og forenkle arbejdsgivernes

administrative byrder, foreslås som led heri, at AER’s ankenævn

nedlægges, og

at alle klager over AER’s afgørelse henlægges til ATP’s ankenævn

med virkning

fra 1. januar 2007. Denne dato er valgt af hensyn til den nuværende bemanding

i

sekretariet for Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion. En overgang af

sagerne pr. 1. januar 2007 sikrer en smidig overgang til den nye ankeinstans.

Det bliver samtidigt gebyrfrit at klage over afgørelser fra

Arbejdsgivernes Elevrefusion, da Ankenævnet for Arbejdsmarkedets

Tillægspension

ikke opkræver gebyr for ankesagsbehandlingen.

I 2004 behandlede AER’s ankenævn i alt 18 sager, og i 2005

blev der behandlet 5 sager. I 2006 er der i første halvår indgivet 7 klager.

Udgifterne til varetagelsen af sekretariatsfunktionen og

udgifterne i øvrigt for ankenævnet vil uændret blive dækket af

Arbejdsgivernes

Elevrefusion.

Til nr. 10

§§ 34 – 37 samt § 39 i lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion er ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til tidligere love,

som har mistet deres betydning.

§ 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar

2008, og at der opkræves bidrag efter de nye regler første gang den 1. juli

2008.

Det betyder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at

der opstår et bidragsunderskud på halvdelen af det samlede årsbidrag.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil derfor i 2008

muligvis ikke fuldtud kunne leve op til kravet i arbejdsskadesikringslovens

§ 68,

hvorefter AES til enhver tid skal have aktiver omfattet af § 69 til en

samlet

værdi, der mindst modsvarer størrelsen af de samlede hensættelser. Det

foreslås

derfor, at dette krav kan fraviges i hele 2008. Der henvises herom til

lovforslagets almindelige bemærkninger punkt. 5.1.

Beregningen af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, der opkræves den 1. juli 2008, sker på grundlag af

modtagne ATP-bidrag i perioden 23. februar til 22. maj 2008. Der medtages

ikke

ATP-bidrag, der vedrører beskæftigelsen forud for 1. januar 2008.

Beregningen af første bidrag til Arbejdsgivernes

Elevrefusion sker på grundlag af modtagne ATP-bidrag i perioden 13. februar

til

22. maj 2008. Den første beregningsperiode udvides således med 10-dages

perioden

13. – 22. februar 2008, svarende til den forskydning, der sker i

beregningsperioderne i forhold til dem, der gælder for AER i dag.

Restancer for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning. Det

gælder også restancer vedrørende tiden før lovens ikrafttræden.

Stk. 4 og 5:

Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Ankenævnet

for Arbejdsgivernes Elevrefusion nedlægges og klagesagerne samles i

ankenævnet

for Arbejdsmarkedets Tillægspension . For afgørelser fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion gælder dette med virkning fra 1. januar 2007. Det gælder for

beregning, betaling og opkrævning af bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring og til Arbejdsgivernes Elevrefusion samt for

udbetaling

af ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 om

arbejdsskadesikring.

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 154 af 7. marts 2006, med senere ændringer, foretages følgende ændringer:

§ 1

§ 45.

Klager over afgørelser truffet af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter denne lov kan inden 4 uger

efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet, der

udnævnes for en periode af 3 år, består af en formand, der beskikkes af

beskæftigelsesministeren og skal have bestået juridisk, nationaløkonomisk

eller anden dermed ligestillet eksamen, og følgende udpegede medlemmer:

1.

§ 45

affattes således:

»

§ 45.

Klager

over Arbejdsmarkedets Erhvervssygydomssikrings eller Arbejdsmarkedets

Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en frist på 4 uger

fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.«

1)

1 medlem udpeget af

Landsorganisationen i Danmark.

2)

1 medlem udpeget af

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes

Centralorganisation

i fællesskab.

3)

1 medlem udpeget af

Dansk Arbejdsgiverforening.

4)

1 medlem udpeget af

KL (Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening og Finansministeriet

i fællesskab.

Stk. 2.

Der udpeges tillige en suppleant for hvert

af de i stk. 1 nævnte medlemmer.

Stk. 3.

Formanden kan se bort fra overskridelse af

klagefristen, når der er særlig grund hertil.

Stk. 4.

Ankenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5.

Ankenævnets udgifter betales af

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Klageren betaler 500 kr. for

ankenævnets behandling. Beløbet betales tilbage til klageren, hvis denne får

helt eller delvist medhold.

§ 48.

Stk. 6.

Sikringspligten omfatter ikke medhjælp under

arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, hvis

den samlede beskæftigelse herved ikke overstiger 400 timer i et kalenderår.

Udgifter ved arbejdsulykker, der overgår sådan medhjælp, betales forskudsvis

af Arbejdsskadestyrelsen og fordeles for hvert kalenderår på alle

forsikringsselskaber, som tegner arbejdsskadeforsikringer.

Arbejdsskadestyrelsen

fastsætter i samarbejde med Finanstilsynet nærmere regler for denne

fordeling. Udgifter ved erhvervssygdomme, der overgår sådan medhjælp, betales

af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsskadestyrelsen træffer

afgørelse om branchetilhørsforhold under hensyn til arten af påvirkningerne,

intensiteten og den tidsmæssige udstrækning heraf. Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring henfører herefter udgifterne til en branche.

2.

I

§ 48, stk. 6 indsættes efter 4. pkt.:

»Det samme gælder udgifter til erhvervssygdomme, der overgår

sikrede personer, som ikke er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.«

§ 55.

Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48,

skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.

§ 61. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.

3.

I

§ 55

indsættes efter stk. 1

som nye stykker:

Stk. 2.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig

erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,

selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige

forudsætninger om risikoens art og omfang.

»

Stk. 2.

Bidraget

beregnes kvartalsvist på grundlag af indbetalte ATP-bidrag fra virksomheden i

en forudgående 3-måneders periode, omregnet til antal fuldtidsstillinger ved

anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved

anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58,

stk. 2.

Stk. 3.

Den sikringspligtige, forsikringsselskabet

og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag

efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter § 48,

stk. 2. Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig

tavshedspligt.

Stk. 3. Bidraget

opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De

beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vedrørende

opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension

i forbindelse med en fælles opkrævning. Ved forsinket betaling pålægges

renter og rykkergebyr efter lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Restancer

for bidrag kan indgå i en fællesopkrævning.«

Stk. 4.

Til brug ved bidragsopkrævning og behandling

af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i

Arbejdsmarkedets

Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om

arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag

på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 4 - 6.

4.

Efter

§ 55, stk. 4

, som bliver

stk. 6, indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 7.

Til brug

for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles

opkrævning,

jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om

arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk

form.«

§ 56.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere regler om betaling af bidrag,

herunder om frist for betalingen. Det kan ved disse regler bestemmes, at

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring opkræver et ekspeditionsgebyr ved

påkrav på grund af manglende betaling og kan give henstand med betaling samt

eftergive bidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

5.

§ 56, stk. 1

,

affattes således:

»

Stk. 1.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter de nærmere

regler om beregning af bidrag.«

6.

§ 56, stk. 2

, affattes

således:

»

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension

regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles

opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Det kan ved disse regler bestemmes,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med betalingen samt

eftergive

bidrag og renter.«

§ 58.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring fastsætter størrelsen af bidragene for den

sikringspligtige

arbejdsgiver og for den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2.

Bidragene

fastsættes ud fra tilhørsforholdet til en branche, det beregnede antal

fuldtidsansatte og de forventede udgifter vedrørende den pågældende

arbejdsgiver

eller selvstændige erhvervsdrivende.

7.

§ 58, stk. 2

,

affattes således:

»

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter

bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevist

på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.«

§ 2

Lovbekendtgørelse nr. 107 af 18. februar 2004 af lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion.

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr.

767 af 5. juli 2006 med senere ændringer, foretages følgende ændringer:

18.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler bidrag til

Arbejdsgivernes Elevrefusion til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2,

bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 3, 4 og 6,

herunder administrationsudgifter. Bidraget udgør 1.090 kr. årligt pr.

fuldtidsbeskæftiget

i 2006-pris- og -lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og

lønudviklingen

med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en

satsregulering

nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2.

Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler et

bidrag på 530 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes

Elevrefusion,

som overfører beløbet kvartalsvis til Undervisningsministeriet til hel eller

delvis finansiering af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse, jf. § 15 b.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte bidrag opkræves

samlet.

1.

I

§ 18, stk. 2

, indsættes som

2. pkt.

:

»Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den 30. januar,

30. april, 30. juli og 30. oktober.«

2.

I

§ 18

indsættes som

stk. 4.:

»

Stk. 4.

Bidrag kan opkræves sammen med

finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra

arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsgivernes Elevrefusion

vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af

Arbejdsmarkedets

Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Restancer for bidrag

kan indgå i en fælles opkrævning.«

§ 20.

Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis

i forhold til antallet af fuldtidsbeskæftigede i det foregående kvartal.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede opgøres svarende til det fra arbejdsgiverne

modtagne ATP-bidrag i en forudgående 3-måneders-periode, inkl. bidrag

indbetalt

i henhold til § 2 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

3.

§ 20, stk. 1,

affattes således:

»Bidrag efter § 18 beregnes kvartalsvis på grundlag af de

samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra

arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders periode.«

Stk. 2.

I det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag

fratrækkes for hver arbejdsgiver et beløb, der svarer til ¼ af det årlige

bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det

ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover

fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en

lønmodtager,

for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte

lønmodtagere. Ved beregningen af bidraget medtages kun ATP-bidrag, der

vedrører beskæftigelse efter den 1. april 1991, jf. dog § 36,

stk. 2.

4.

§ 20,

stk. 2, 4. punktum ophæves.

§ 21.

Bidrag efter § 18 indbetales til

Arbejdsgivernes Elevrefusion fire gange årligt. Indbetaling af bidrag for

mindre

end 4 ansatte kan dog ske een gang årligt.

Stk. 2.

Sker indbetaling ikke rettidigt, kan Arbejdsgivernes

Elevrefusion pålægge arbejdsgiveren at betale renter af bidragene med l 1/2

pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion regler om

betaling af bidrag, herunder frist for indbetalingen.

5.

§ 21, stk. 3

affattes således:

»

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med

undervisningsministeren

og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes Elevrefusion og

Arbejdsmarkedets

Tillægspension regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en

fælles opkrævning, jf. § 18, stk. 4. Det kan ved disse regler

bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med

betalingen

samt eftergive bidrag og renter.«

6.

I

§ 21

indsættes som

stk. 4

:

»

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsgivernes

Elevrefusion fastsætte særlige regler om beregningen af bidraget til

Arbejdsgivernes Elevrefusion.«

§ 23.

Uanset bestemmelserne i § 20,

§ 21, stk. 1, og § 36, stk. 2, kan

undervisningsministeren

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte

særlige regler om beregning og indbetaling af bidrag for enkelte

arbejdsgivere eller grupper af arbejdsgivere. «

7.

§ 23

ophæves.

§ 26.

Offentlige myndigheder, skoler,

arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal i ansøgningen

samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Elevrefusion og skolerne

oplysninger,

der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af

bidrag efter loven. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

8.

I

§ 26

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2.

Til brug

for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles

opkrævning,

jf. § 18, stk. 4, kan der i nødvendigt omfang videregives

oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles

opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske

i

elektronisk form.«

§ 27.

Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes

Elevrefusion efter denne lov kan inden fire uger efter meddelelsen af

afgørelsen indbringes for et ankenævn. Ankenævnet består af en formand, der

skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og fire

andre medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, et

medlem af Landsorganisationen i Danmark, et medlem af offentlige

arbejdsgivere

og et medlem af organisationer, der repræsenterer offentligt ansatte

arbejdstagere, jf. dog § 41. Undervisningsministeren beskikker

formanden. Medlemmerne beskikkes og udpeges for 3 år.

9.

§ 27

affattes således:

»Klager over Arbejdsgivernes Elevrefusions eller

Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelser efter denne lov kan, inden for en

frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i

henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte

ankenævn.«

Stk. 2.

Ankenævnet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Stk. 3.

Der betales et gebyr på 300 kr. for ankenævnets

behandling af klager. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

gebyret.

10.

§§ 34 - 37

og

§ 39

i lov om Arbejdsgivernes

Elevrefusion ophæves

Lignende dokumenter