Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. december 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder
(Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn)
§ 1
I lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 756 af 21. august 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 6
:
»
Stk. 6.
Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en
tilsvarende
forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.«
2.
§ 5 a
affattes således:
»
§ 5 a.
En
arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt
lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter
den
Læs alt
6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om
lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke
virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den
kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er
modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2.
Den
kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres på medarbejdergrupper
med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren
har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det
anvendte
lønbegreb.
Stk. 3.
Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks
Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter
stk. 1 fra Danmarks Statistik.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik
efter
stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på
virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde
en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder
på
virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et
forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i
redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens
medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om
information og høring af lønmodtagere eller i reglerne i en kollektiv
overenskomst, som træder i stedet for lov om information og høring af
lønmodtagere. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af
kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
3.
§ 6 b
affattes således:
»
§ 6 b.
Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. og 3. pkt. straffes med bøde,
medmindre højere straf følger af anden lovgivning.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.«
§ 2
Loven træder i kraft 1. januar 2007.
§ 3
Ligelønslovens § 6 a, som indsat ved lov nr. 445 af
7. juni 2001, herunder ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002, træder i kraft
den 1. januar 2007, dog således at redegørelsen udarbejdes første gang i
2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Om lovforslaget
Ligelønsloven blev vedtaget i 1976, og lovens hovedformål
er at forhindre forskelsbehandling med hensyn til køn, for så vidt angår alle
lønelementer og lønvilkår.
Dette lovforslag har til formål at øge opmærksomheden og
intensivere arbejdet med at reducere eventuelle lønforskelle mellem mænd og
kvinder på virksomhederne. Dette kan ske ved at øge synligheden og
informationen
om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheder over en vis størrelse.
Det foreslås derfor at pålægge større virksomheder at udarbejde en kønsopdelt
lønstatistik, således at der herved tilvejebringes det nødvendige
beslutningsgrundlag, for at den enkelte virksomhed kan arbejde aktivt med at
opdage eller forhindre utilsigtede lønforskelle mellem kvinder og mænd.
Opgørelsen skal foretages på et detaljeret grundlag, som fortrinsvis vil være
på det samme tekniske grundlag (den 6-cifrede DISCO-kode), som de omfattede
virksomheder almindeligvis anvender ved indberetning af lønoplysninger til
den
årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik.
Lovforslaget giver imidlertid også virksomhederne mulighed
for i stedet at udarbejde en redegørelse, hvis der indgås aftale herom med de
ansatte. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har
betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete
handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års
varighed.
Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere.
Virksomhederne kan også vælge at indgå en kollektiv
overenskomst eller aftale, som lever op til lovforslagets krav om
udarbejdelse
af enten en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse.
Baggrunden for lovforslaget er, at forbudet mod
forskelsbehandling ikke har vist sig tilstrækkeligt til at fjerne
lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det er regeringens opfattelse, at det
vil være mindst lige så vigtigt som et forbud at få etableret et konstruktivt
samarbejde på virksomhederne mellem arbejdsgivere og deres mandlige og
kvindelige medarbejdere.
Der har tidligere været gjort forsøg på at lovgive om
kønsopdelt lønstatistik, men denne statistik var særligt rettet mod at skaffe
et statistisk grundlag til forberedelse af ligelønssager mod arbejdsgiverne
og
lagde dermed op til konflikt på virksomhederne. Regeringen vil med dette
forslag lægge vægt på, at reduktion af lønforskelle mellem mænd og kvinder i
højere grad nås ved, at virksomhederne og medarbejderne samarbejder om
arbejdet
med at fremme ligeløn. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at den
kønsopdelte statistik ikke i sig selv kan bruges som et bevis på, at der er
reelle lønforskelle. Statistikken kan kun anvendes som en indikation på,
at der er en lønforskel, som så må indgå i ligelønsarbejdet på virksomheden.
Regeringen foreslår, at kun virksomheder af en vis
størrelse, der allerede er fortrolige med samarbejdsproceduren i en række
samarbejdsaftaler eller i loven om information og høring af lønmodtagere,
skal
pålægges at arbejde mere systematisk med at reducere lønforskelle.
Det er således naturligt at forankre behandlingen af den
kønsopdelte lønstatistik i de samarbejdsorganer/-udvalg, som virksomheder med
mindst 35 ansatte allerede er forpligtet at oprette. Mange af disse
virksomheder
vil i øvrigt allerede være omfattet af kollektive overenskomster, der
forpligter dem til at arbejde aktivt med at fremme ligebehandling og
ligestilling på arbejdspladsen. Dette gælder fx LO og DA’s tillægsaftale
om
ligebehandling, se tillægsaftale til samarbejdsaftalen mellem DA og LO af 9.
juni 1986, senest ændret ved aftale af 17. december 2003.
Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at 800.000
lønmodtagere vil være omfattet af lovforslaget. De fordeler sig med 500.000
offentligt ansatte og 300.000 privatansatte. Det svarer til 692 offentlige
virksomheder og 1211 private virksomheder.
Regeringen ønsker ikke at pålægge virksomhederne
administrative byrder, som ikke i praksis er egnede til at reducere
lønforskelle mellem kvinder og mænd. Således vil summariske
gennemsnitslønninger ikke give indblik i de bagvedliggende årsager til
forskelle i aflønning. De er ikke brugbare i ligelønsarbejdet, men kan
tværtimod virke konserverende på forældede lønsystemer. Summariske
gennemsnitslønninger uden detaljeret opgørelse på arbejdsfunktion ville
desuden
kunne bruges til andre formål end at reducere lønforskellene mellem mænd og
kvinder (fx lønforhandlinger på virksomhederne). Det ønsker regeringen ikke.
Regeringen anerkender, at der er behov for, at
virksomhederne arbejder aktivt med lønforskellene mellem mænd og kvinder, men
det giver kun mening at lade større virksomheder udarbejde kønsopdelt
lønstatistik. Det skyldes, dels at hensynet til anonymiteten vanskeligt kan
tilgodeses i små og mellemstore virksomheder, dels at man på de små og
mellemstore virksomheder i forvejen er så tæt på hinanden, at den slags krav
ville være overdrevne. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også på
disse
virksomheder bør være opmærksomme på ligelønsproblematikken. Fra regeringens
side ser man selvsagt gerne, at der på alle niveauer arbejdes hermed.
Lovmæssige foranstaltninger er imidlertid ikke her vejen frem.
Regeringen mener, at det er vigtigt med metodefrihed.
Derfor har de omfattede virksomheder mulighed for selv at fastlægge
udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, når statistikken er detaljeret
efter tilsvarende principper som den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode (se herom
i
bemærkninger til § 5 a, stk. 1). Virksomheder, der i stedet
udarbejder en redegørelse, er heller ikke bundet til en bestemt metode eller
form herfor.
Endelig indebærer forslaget, at beskæftigelsesministeren og
ligestillingsministeren hvert tredje år udarbejder en redegørelse om
indsatsen
for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder.
2. Om kønsopdelte lønstatistikker
Arbejdsgivere med mindst 35 ansatte skal ifølge forslaget
udarbejde en kønsopdelt statistik for de medarbejdere i virksomheden, der har
mindst 10 kvinder og 10 mænd i hver gruppe opgjort efter den 6-cifrede
DISCO-kode (se herom i bemærkningerne til § 5 a, stk.1).
Regeringen lægger vægt på, at virksomhedernes kønsopdelte
statistik kan behandles fortroligt, og vurderer, at grupper på mindst 10
personer af hvert køn, hvor alene deres gennemsnitsløn er beregnet, ikke vil
gøre de enkelte personer identificerbare. Derved sikres den enkelte
medarbejders anonymitet, ligesom der ikke vil være tale om personoplysninger
i
henhold til § 3, nr. 1, i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000).
De virksomheder, der skal udarbejde kønsopdelt
lønstatistik, kan bruge de samme oplysninger, som de benytter, når de
indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik. I øvrigt indebærer
forslaget
metodefrihed, således at de omfattede virksomheder får mulighed for selv at
fastlægge udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, når det blot sikres,
at
statistikken har et tilstrækkeligt detaljeringsniveau. Statistikken kan fx
udformes med absolutte tal, i procent eller indekseret. Virksomheden må dog
ved
udarbejdelsen redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte
lønbegreb. Det er vigtigt, at der kun anvendes et lønbegreb på den enkelte
virksomhed, når der skal udarbejdes kønsopdelt lønstatistik. Det er vigtigt,
at
statistikken opbygges efter ensartede principper på virksomheden for at sikre
sammenlignelighed.
Virksomhederne skal udarbejde den kønsopdelte lønstatistik
en gang om året, men fastsætter selv tidspunktet herfor. Danmarks Statistik
vil
i øvrigt kunne udarbejde virksomhedens lønstatistik, hvis virksomheden måtte
ønske det. Regeringen vil sørge for, at dette kan ske omkostningsfrit for
virksomhederne. Hvis virksomhederne vælger denne fremgangsmåde, vil
udarbejdelsen af kønsopdelt statistik i sig selv ikke medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for virksomhederne.
Virksomhederne skal sørge for, at de ansatte bliver gjort
bekendt med den udarbejdede kønsopdelte lønstatistik efter de procedurer, der
i
forvejen gælder for information og høring af lønmodtagere, jf. de gældende
samarbejdsaftaler og lov om information og høring af lønmodtagere.
3. Om redegørelser om ligeløn
Virksomhedens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt
lønstatistik bortfalder, når virksomheden i stedet aftaler med de ansatte at
udarbejde en redegørelse om vilkår, der har betydning for aflønningen af mænd
og kvinder på virksomheden. Redegørelsen behandles i virksomheden efter de
procedurer, der i forvejen gælder for information og høring af lønmodtagere,
jf. de gældende samarbejdsaftaler og lov om information og høring af
lønmodtagere.
Forslaget skal sikre en mulighed for mere langsigtede
initiativer, hvor virksomheder over en periode kan rette fokus på udvalgte
områder. Virksomheden har metodefrihed, og der er mulighed for at videreføre
allerede vedtagne principper, som nogle virksomheder anvender med henblik på
kortlægning af lønforhold. Redegørelsen skal omfatte alle medarbejdere på
virksomheden.
Redegørelsen skal for at kunne erstatte en kønsopdelt
lønstatistik indeholde en beskrivelse af mænd og kvinders nuværende
lønmæssige
situation på virksomheden og en handlingsplan på områder, virksomheden i den
forbindelse vil sætte i fokus. Handlingsplanen kan løbe i op til 3 år.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at medføre væsentlige økonomiske
og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner, da kønsopdelte
lønstatistikker allerede i dag i vidt omfang er udbredte på det offentlige
område. Forslaget vil dog indebære mindre udgifter til Danmarks Statistik i
forbindelse med etablering og drift af et statistiksystem, som virksomhederne
skal kunne trække på. Endelig betyder lovforslaget, at
beskæftigelsesministeren
og ligestillingsministeren skal udarbejde en fælles redegørelse hvert 3. år.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet
har været testet i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som
administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering.
Virksomhedspanelet er baseret på AMVAB-metoden.
Undersøgelsen viser, at forslaget medfører nye løbende
administrative byrder for erhvervslivet i størrelsesordenen 600.000 kr.
årligt
(svarende til 1850 timer). De løbende administrative byrder for
virksomhederne
udspringer af den tid, virksomhederne skal bruge på at informere de ansatte
om
den kønsopdelte lønstatistik.
De omfattede virksomheder vil i forvejen være omfattet af
pligten til at indberette de nødvendige lønoplysninger til brug for den
årlige
lønstatistik, og en kønsopdelt lønstatistik kan uden beregning rekvireres fra
Danmarks Statistik.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
Forslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Loven vurderes at have positive ligestillingsmæssige
konsekvenser, da loven skaber opmærksomhed omkring lønforskellene mellem mænd
og kvinder og derigennem vil medvirke til at reducere disse. Lovforslagets
formål er ikke alene at fremme synligheden og informationen om lønforskelle
mellem mænd og kvinder, men nok så meget at lægge op til, at disse spørgsmål
tages op til drøftelse mellem ledelse og medarbejdere.
Lovforslagets målgruppe er medarbejderne på de
virksomheder, som er omfattet af lovforslaget.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes
Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg og Københavns Kommuner,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes
Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale
Tjenestemænd
og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen, Dommerforeningen,
Dansk Kvindesamfund, Foreningen af Aktive Kvinder, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, KVINFO, Datatilsynet, Danmarks Statistik og
De Samvirkende Invalideorganisationer.
Sammenfatning
af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Mindre udgifter til Danmarks Statistik i forbindelse med
etablering og drift af et statistiksystem
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Mindre administrative konsekvenser
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Mindre økonomiske og administrative konsekvenser
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§ 1, stk. 6
Det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at
udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse,
hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.
Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive
overenskomster
herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive
overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere
tidspunkt.
Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og
ikke ved de almindelige domstole.
Til nr. 2
§ 5 a, stk. 1
Der foreslås en pligt for større virksomheder til at
udarbejde en årlig kønsopdelt lønstatistik. Pligten skal gælde for alle
arbejdsgivere med mindst 35 ansatte for grupper med mindst 10 personer af
hvert
køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode.
Kravet om mindst 35 ansatte er samtidig afgørende for, at
reglerne om information og høring af lønmodtagere finder anvendelse, og for,
at
det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere efter samarbejdsaftalen
mellem DA og LO skal forankres i et samarbejdsudvalg. Der henvises til
samarbejdsaftalen mellem DA og LO af 9. juni 1986, sidst ændret ved aftale af
17. december 2003. Ved kravet om mindst 35 ansatte medregnes alle ansatte,
uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, hvilket også er tilfældet efter kravet i § 2 i lov om
information og høring af lønmodtagere.
Når den kønsopdelte lønstatistik skal udarbejdes, følges
Danmarks Statistiks afgrænsning, som bygger på ansættelsesbevislovens
afgræsning (lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002), dvs. at
ansættelsesforholdet skal have en varighed på mere end en måned, og den
ugentlige arbejdstid skal overstige 8 timer.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at samme
virksomheder, som bliver omfattet af pligten til kønsopdelt lønstatistik,
allerede indberetter lønoplysninger til brug for Danmarks Statistiks årlige
lønstatistik.
Pligten skal derfor heller ikke gælde for virksomheder, der er undtaget fra
denne indberetning til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik i
brancherne: Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri.
Den såkaldete DISCO-kode beskriver lønmodtagernes
arbejdsfunktioner på et detaljeret niveau. DISCO-koden har været anvendt til
national lønstatistik siden 1993 og udgør lønstatistikkens fagklassifikation,
der er den danske udgave af International Labour Office og EU's officielle
nomenklatur for arbejdsfunktioner ISCO-88 (International Standard
Classification of Occupations). Anvendelsen af DISCO-koden gør det muligt at
sammenligne personer med samme arbejdsfunktion – uanset medarbejdernes
formelle
titel og uddannelse. Det vil være afgørende, om der skal udarbejdes
kønsopdelt
lønstatistik efter stk. 1, hvorvidt der på virksomheden er
medarbejdergruppper opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode med mindst 10 mænd
og 10 kvinder.
Statistikken skal omfatte 12 måneder. De ansatte, der er
omfattet af statistikken, kan dog opgøres på et bestemt tidspunkt, men
statistikken skal udvise et helårsbillede, så eventuelle sæsonudsving er
korrigeret.
Der foreslås, at hver gruppe mindst skal omfatte 10
personer af hvert køn. Dette krav skal sikre den enkeltes anonymitet.
Virksomheden har ifølge forslaget pligt til via
lønmodtagerrepræsentanter at give de ansatte fyldestgørende oplysninger om
den
kønsopdelte lønstatistik. Oplysningerne fra arbejdsgiveren gives via
samarbejdsudvalget, og bestemmelsen kan ses i sammenhæng med § 4 i lov
om
information og høring af lønmodtagere (virksomhedens oplysningspligt
vedrørende
forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden). Ligeledes
fastslår samme lovs § 6, hvem der skal informeres og høres på
lønmodtagernes vegne. Det bemærkes dog, at lov om information og høring ikke
finder anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og høre
lønmodtagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, og denne
indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.
2002/14/EF, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere.
Virksomheden kan i særlige tilfælde pålægge
lønmodtagerrepræsentanterne fortrolighed om den kønsopdelte statistik, hvis
det
fx af forretnings- eller konkurrencemæssige årsager er nødvendigt, at
oplysningerne ikke bliver alment kendt. Oplysninger, der udtrykkeligt er
givet
som fortrolige, må ikke videregives. Bestemmelsen kan ses i sammenhæng med
§ 7 i lov om information og høring af lønmodtagere. Kravet om
fortrolighed
vil indebære, at statistikken ikke må videregives til uvedkommende.
Spørgsmålet
om, hvem der er uvedkommende, skal ses i forhold til formålet med
statistikken.
Lønmodtagere som efter reglerne om information og høring af lønmodtagere får
adgang til den udarbejdede statistik, vil alene kunne omtale dens indhold for
personer, som efter sædvanlig praksis kan inddrages i overvejelserne om at
rejse en ligelønssag. Det kan fx være advokater, konsulenter, faglige
repræsentanter, tillidsrepræsentanter og de medarbejdere, hvis løn konkret
sammenlignes.
Spørgsmålet, om der ved forbundne virksomheder er tale om
en selvstændig arbejdsgiver, må afgøres ud fra, om der er tale om en
selvstændig juridisk enhed. I forslaget er det arbejdsgiverne eller
virksomhederne, der pålægges en forpligtelse til at udarbejde kønsopdelt
lønstatistik. CVR-registerets CVR-enheder kan anvendes til at afklare, hvilke
enheder der er omfattet af lovforslagets virksomhedsbegreb. CVR står for det
Centrale Virksomhedsregister. Registeret administreres af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Almindeligvis er en virksomhed i den private sektor det
samme som CVR-enheden eller den juridiske enhed. Det er det juridiske
enhedsniveau, der bliver juridisk forpligtet ifølge lovforslaget. Det
betyder,
at for de store koncerner, som består af flere juridiske enheder, bliver det
de
enkelte CVR-enheder under koncernen, der forpligtes. Der skal altså ikke
udarbejdes en samlet statistik for fx. Mærsk-koncernen, Coop-Danmark m.fl.
I den statslige sektor er staten delt op i knap 200
CVR-numre i CVR-registeret. Bag definitionen af disse CVR-numre ligger de
»virksomheder«
og »regnskabsførende institutioner«, der opereres med i
regnskabsbekendtgørelsen
om statens regnskabsvæsen mv. (Bkg. nr. 1486 af 13. december 2004).
Hovedreglen
er, at »virksomheden«, som i
bekendtgørelsen defineres som en forvaltningsenhed inden for et
ministerområde,
hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere
hovedkonti, anvendes som CVR-enhed. I den kommunale sektor er det de enkelte
kommuner og amtskommuner, der udgør de juridiske enheder.
§ 5 a, stk. 2
Det foreslås, at de enkelte medarbejdergrupper til brug for
den kønsopdelte lønstatistik skal opgøres med en detaljeringsgrad svarende
til
den 6-cifrede DISCO-kode. Bestemmelsen skal sikre den fornødne
detaljeringsgrad
for arbejdsfunktioner, og at stillingskategorier kan sammenlignes. På et
lavere
detaljeringsniveau vil det ikke give mening at sammenligne arbejdsfunktioner
og
stillingskategorier. Samtidig vil der være risiko for, at sådanne
lønstatistikker kan bruges til andre formål end til at reducere
lønforskellene
mellem mænd og kvinder. Den 6-cifrede DISCO-kode er den, virksomhederne
anvender ved indberetninger af lønoplysninger til Danmarks Statistik.
Som eksempel på en anden detaljeret opgørelse af
medarbejdergrupper end efter DISCO-koden kan nævnes de kønsopdelte
lønoplysninger om statsansatte, som der er adgang til via Personalestyrelsens
hjemmeside. Efter eget valg kan lønoplysninger for mænd og kvinder i alle
dele
af staten sammenholdes. For tjenestemænd sammenholdes personer med samme
stillingsbetegnelse og skalatrin. For overenskomstansatte er
sammenligningsgrundlaget personalekategori, klasse og løntrin. Hvis der er
færre end 3 ansatte i en gruppe, vises der ikke lønoplysninger.
Lønoplysninger
kan ses med en opdeling svarende til en opdeling på virksomheder.
På det kommunale område er der indgået en »Aftale om
statistikgrundlag for de lokale forhandlinger«, hvori der indgår en
forpligtelse til kønsopdelt lønstatistik.
Endvidere kan der henvises til, at den månedlige løn- og personalestatistik
på
Det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside opdelt på enkeltkommuner er
kønsspecifik med en nedre grænse på mindst 5 fuldtidsstillinger i hver gruppe
opdelt på enkeltkommuner. Den indeholder fordelinger på køn og løndele
(grundløn, tillæg, genetillæg og pension) inden for hovedstillingsgrupper.
Eksempler herpå er akademikere, dagplejere, ergo- og fysioterapeuter,
husassistenter og kontorpersonale. Denne statistik udkommer en gang om året.
Herudover er den månedlige løn- og personalestatistik kønsspecifik.
Opdelingen
på stillingsgrupper er her mere detaljeret end den årlige, idet
hovedgrupperne
er yderligere opdelt på undergrupper. Eksempler herpå er akademikere delt på
jurister og økonomer. Der offentliggøres ikke tal for grupper, som udgør
mindre
end 5 fuldtidsbeskæftigede.
En virksomhed, der vælger selv at udarbejde sin kønsopdelte
lønstatistik efter stk. 1, har pligt til at redegøre for, hvorledes
lønstatistikken er udformet. Derved sikres det, at detaljeringsgraden er
tilstrækkelig til, at lønforskelle mellem mænd og kvinder er beskrevet.
Metodefriheden medfører fx, at statistikken kan udformes
med absolutte tal, i procent eller indekseret. Virksomheden må dog ved
udarbejdelsen
redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. Det er
vigtigt, at statistikken opbygges efter ensartede principper på virksomheden
for at sikre sammenlignelighed. Derfor kan der kun anvendes et lønbegreb på
den
enkelte virksomhed, når der skal udarbejdes kønsopdelt lønsstatistik.
Virksomhederne kan anvende samme lønbegreb til kønsopdelt
lønstatistik, som anvendes ved Danmarks Statistiks årlige lønstatistik. I det
omfang Danmarks Statistik udarbejder kønsopdelt statistik, vil lønbegrebet
smalfortjenesten blive anvendt. Danmarks Statistik opererer i øvrigt med to
lønbegreber. »Smalfortjenesten«
er et begreb, der kommer tæt på det, der forstås ved en normaltimeløn.
Smalfortjenesten er uafhængig af antallet af præsterede timer og er derfor
upåvirket af ferie- og sygefravær. Det andet lønbegreb er »timefortjenesten
pr.
præsteret time«. Med præsteret
arbejdstid menes den tid, den ansatte faktisk har været på arbejde, dvs.
præsteret arbejdstid indeholder overtid. Fraværstimer i forbindelse med
sygdom,
ferie, helligdage eller andet er dermed trukket fra. Hvis en virksomhed
vælger
selv at udarbejde den kønsopdelte statistisk, må der redegøres for det
anvendte
lønbegreb.
§ 5 a, stk. 3
Samtlige virksomheder, som bliver omfattet af bestemmelsen,
indberetter også lønoplysninger til brug for Danmarks Statistiks årlige
lønstatistik. Forslaget gør det derfor muligt, at disse virksomheder kan
indhente den kønsopdelte lønstatistik fra Danmarks Statistik på baggrund af
de
oplysninger, virksomheden i forvejen har pligt til at indberette. For
virksomheder, der vælger selv at udarbejde den kønsopdelte lønstatistik, kan
principperne for Danmarks Statistiks årlige lønstatistik tilsvarende anvendes
ved den kønsopdelte lønstatistik.
§ 5 a, stk. 4
Det foreslås, at virksomhedernes forpligtelse til at
udarbejde en kønsopdelt lønstatistik skal bortfalde, når virksomheden indgår
aftale med de ansatte på virksomheden om i stedet at udarbejde en redegørelse
om vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på
virksomheden.
Aftalen indgås inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsregler og
dermed
med de lønmodtagerrepræsentanter, som virksomhederne har pligt til at
informere
og høre, se ovenfor til § 5 a, stk. 1. Redegørelserne kan
udarbejdes
med bredere initiativer for øje, som ikke kun vedrører løn, men andre
ansættelsesvilkår, der har betydning for lønforskelle mellem mænd og kvinder.
Forslaget skal sikre en mulighed for mere langsigtede initiativer, hvor en
virksomhed over en periode kan rette fokus på udvalgte områder.
Når virksomheden har udarbejdet redegørelsen, skal den
dernæst behandles efter de procedurer, der i forvejen gælder for information
og
høring af lønmodtagere, jf. de gældende samarbejdsaftaler for virksomheden
eller lov om information og høring af lønmodtagere. Der henvises til
bemærkningerne ovenfor til § 5 a, stk. 1.
Redegørelsen skal dels indeholde en beskrivelse af vilkår,
der har betydning for mænd og kvinders aflønning på virksomheden, dels en
handlingsplan over initiativer, som virksomheden vil sætte fokus på i en
periode
på højest 3 år og den nærmere opfølgning herpå i perioden. Når
handlingsplanen
udløber, skal der enten udarbejdes en ny redegørelse, eller virksomheden skal
for fremtiden udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1-3.
Den beskrivende del af redegørelsen kan indeholde:
En generel
beskrivelse af virksomhedens lønsystem og af medarbejdernes lønforhold,
herunder af principper og kriterier ved den lønmæssige indplacering,
rekruttering, tildeling af tillæg og personalegoder samt ved lønreguleringer,
En kortlægning af
den kønsmæssige fordeling inden for medarbejdergrupper og den kønsmæssige
repræsentation
i udvalg og andre relevante organer,
En kortlægning af
lønforhold og eventuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder i virksomheden,
og/eller
Andre forhold af
væsentlig betydning for lige løn og lige muligheder i ansættelsen for mænd og
kvinder.
Redegørelsens handlingsplan kan indeholde en række
fokusområder fx:
Fokus på at sikre
medarbejdere uanset køn samme muligheder for videreuddannelse, forfremmelse
og
løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt (fx ved at udvikle redskaber og procedurer
og/eller at fastlægge kriterier og indtænke ligestilling i personalepolitik),
Fokus på
virksomhedens procedurer ved ansættelser og forfremmelser, stillingsopslag
mv.,
at virksomheden fremmer en ligelig kønsfordeling, og at alle uanset køn
opfordres til at søge ledige stillinger,
Fokus på om andre
forhold, fx fysiske rammer, arbejdstid mv., indirekte kan favorisere det ene
køn
og være til hinder for en kønsmæssig ligestilling og lige lønudvikling,
herunder forslag til at fjerne sådanne barrierer,
Fokus på den
kønsmæssige repræsentation i udvalg og andre relevante organer, herunder
tiltag
der kan understøtte en ligelig kønsrepræsentation,
Fokus på
lønsystemer, kriterier for løn og løngoder, lønsamtaler mv. til at sikre
åbenhed, og at disse forhold opleves kønsneutrale,
Fokus på lokale
lønforhandlinger med henblik på at følge lønstigninger mellem mænd og kvinder
(fx ved at en opgørelse herover forelægges til drøftelse i SU efter endt
lønforhandling),
Fokus på lige
muligheder for videreuddannelse, kurser og omskoling (fx ved at en opgørelse
over den kønsmæssige fordeling af uddannelsesmidler forelægges til drøftelse
i
SU) eller
Fokus på at fremme
en ligelig kønsrepræsentation og lønudviling inden for visse
medarbejdergrupper, herunder forsøg med jobrotationsordninger.
Til nr. 3
§ 6 b
Det foreslås i § 6 b, at overtrædelse af pligten til
at udarbejde kønsopdelt lønstatistik (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.), og
brud på pligten til fortrolighed (§ 5 a, stk. 1, 3. pkt.) kan
straffes med bøde.
Bestemmelsen erstatter den endnu ikke ikrafttrådte § 6
b, jf. lov nr. 445 af 7. juni 2001, med udskudt ikrafttræden efter lov nr.
358
af 6. juni 2002.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2007,
således at første virksomhedsredegørelse efter § 5 a, stk. 4, kan
udarbejdes
senest ultimo 2007.
Til § 3
Det foreslås, at lovens § 6 a samtidig træder i kraft.
Bestemmelsen, som blev indsat ved lov nr. 445 af 7. juni 2001, har følgende
ordlyd:
»§ 6 a. Beskæftigelsesministeren og
ligestillingsministeren udarbejder hvert tredje år en redegørelse for
indsatsen
for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder.«
Ved lov nr. 358 af 6. juni 2002 blev tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden udskudt, således at beskæftigelsesministeren ville
fastsætte
det nærmere tidspunkt for, hvornår redegørelsen efter § 6 a skulle
udarbejdes
første gang. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministerens og
ligestillingsministerens
redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem kvinder og mænd skal
udarbejdes første gang i 2009. Redegørelsen vil dels indeholde statistisk
materiale, der synliggør omfanget af uligeløn, dels nærmere redegøre for
allerede tagne initiativer på området og eventuelle forslag til nye
initiativer.
Bilag 1
Gældende
formulering
Lovforslaget
§ 1.
Der må ikke på grund af køn finde
lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både
direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 5 som
stk. 6
:
Stk. 2.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling,
når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er
neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere,
medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er
hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede
faktorer.
Stk. 3.
Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd
lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der
tillægges samme værdi.
Stk. 4.
Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud
fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante
faktorer.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse i det omfang,
en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.
»
Stk. 6.
Bestemmelserne
i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse
følger af en kollektiv overenskomst.«
2.
§ 5 a
affattes således:
§ 5 a.
Hvis der rejses krav herom, skal en
arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik for hele
virksomheden opdelt på køn samt på andre kriterier, der er relevante for
aflønning af medarbejdere. I lønstatistikken må der ikke vises lønoplysninger
for grupper på mindre end 5 personer.
»
§ 5 a.
En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt
lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter
den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om
lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke
virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den
kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er
modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2.
Krav om
udarbejdelse af lønstatistik efter stk. 1 kan rejses af en medarbejder
på virksomheden, en lønmodtagerrepræsentant, et fagforbund med et eller flere
medlemmer på den pågældende virksomhed eller af Ligestillingsnævnet.
Stk. 2.
Den
kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres på medarbejdergrupper
med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren
har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det
anvendte lønbegreb.
Stk. 3.
For en
arbejdsgiver, der er tilmeldt LetLøn, jf. lov om et indberetningssystem for
oplysning om løn m.v. (LetLøn), udarbejdes lønstatistikken af LetLøn på
grundlag af de dertil indberettede oplysninger.
Stk. 3.
Virksomheder,
der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden
beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks
Statistik.
Stk. 4.
En
lønstatistik efter stk. 1 må alene benyttes til belysning af, om der
eventuelt finder lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov.
Statistikken skal behandles fortroligt.
Stk. 5.
Denne
bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst
giver rettigheder, der svarer til rettighederne i stk. 1.
Stk. 4.
Arbejdsgiverens
forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1
bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden
om
at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse
af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på
virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et
forløb på op til 3 års varighed og den nærmere opfølgning herpå i
redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens
medarbejdere
og behandles i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om information
og høring af lønmodtagere eller i reglerne i en kollektiv overenskomst, som
træder i stedet for lov om information og høring af lønmodtagere.
Redegørelsen
skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til
at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.
3.
§ 6 b
affattes således:
§ 6 b.
Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk. 4,
2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf følger af anden
lovgivning.
»
§ 6 b.
Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. og 3. pkt. straffes med bøde,
medmindre
højere straf følger af anden lovgivning.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) Retsinformation · 22. maj 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik) Retsinformation · 13. marts 2014
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn) Retsinformation · 2. juni 2006
- Vejledning til virksomheder om kønsopdelt lønstatistik Retsinformation · 26. juni 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik) Retsinformation · 10. maj 2014
- Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder m.v. (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/970 af 10. maj 2023 om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer) Retsinformation · 9. oktober 2026