Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder (Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn)

2005/1 LSF 99Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet8. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. december 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder

(Kønsopdelt lønstatistik og redegørelser om lige løn)

§ 1

I lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse

nr. 756 af 21. august 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes som

stk. 6

:

»

Stk. 6.

Bestemmelserne i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en

tilsvarende

forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.«

2.

§ 5 a

affattes således:

»

§ 5 a.

En

arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt

lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter

den

Læs alt

6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om

lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke

virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den

kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er

modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2.

Den

kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres på medarbejdergrupper

med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren

har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det

anvendte

lønbegreb.

Stk. 3.

Virksomheder, der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks

Statistik, kan uden beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter

stk. 1 fra Danmarks Statistik.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik

efter

stk. 1 bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på

virksomheden om at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde

en beskrivelse af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder

på

virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et

forløb på op til 3 års varighed, og den nærmere opfølgning herpå i

redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens

medarbejdere og behandles i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om

information og høring af lønmodtagere eller i reglerne i en kollektiv

overenskomst, som træder i stedet for lov om information og høring af

lønmodtagere. Redegørelsen skal senest være udarbejdet inden udgangen af

kalenderåret, hvor pligten til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.

3.

§ 6 b

affattes således:

»

§ 6 b.

Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. og 3. pkt. straffes med bøde,

medmindre højere straf følger af anden lovgivning.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.«

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 2007.

§ 3

Ligelønslovens § 6 a, som indsat ved lov nr. 445 af

7. juni 2001, herunder ændret ved lov nr. 358 af 6. juni 2002, træder i kraft

den 1. januar 2007, dog således at redegørelsen udarbejdes første gang i

2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Om lovforslaget

Ligelønsloven blev vedtaget i 1976, og lovens hovedformål

er at forhindre forskelsbehandling med hensyn til køn, for så vidt angår alle

lønelementer og lønvilkår.

Dette lovforslag har til formål at øge opmærksomheden og

intensivere arbejdet med at reducere eventuelle lønforskelle mellem mænd og

kvinder på virksomhederne. Dette kan ske ved at øge synligheden og

informationen

om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheder over en vis størrelse.

Det foreslås derfor at pålægge større virksomheder at udarbejde en kønsopdelt

lønstatistik, således at der herved tilvejebringes det nødvendige

beslutningsgrundlag, for at den enkelte virksomhed kan arbejde aktivt med at

opdage eller forhindre utilsigtede lønforskelle mellem kvinder og mænd.

Opgørelsen skal foretages på et detaljeret grundlag, som fortrinsvis vil være

på det samme tekniske grundlag (den 6-cifrede DISCO-kode), som de omfattede

virksomheder almindeligvis anvender ved indberetning af lønoplysninger til

den

årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik.

Lovforslaget giver imidlertid også virksomhederne mulighed

for i stedet at udarbejde en redegørelse, hvis der indgås aftale herom med de

ansatte. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse af vilkår, der har

betydning for aflønning af mænd og kvinder på virksomheden, og konkrete

handlingsorienterede initiativer, der kan have et forløb på op til 3 års

varighed.

Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens medarbejdere.

Virksomhederne kan også vælge at indgå en kollektiv

overenskomst eller aftale, som lever op til lovforslagets krav om

udarbejdelse

af enten en kønsopdelt lønstatistik eller en redegørelse.

Baggrunden for lovforslaget er, at forbudet mod

forskelsbehandling ikke har vist sig tilstrækkeligt til at fjerne

lønforskellene mellem mænd og kvinder. Det er regeringens opfattelse, at det

vil være mindst lige så vigtigt som et forbud at få etableret et konstruktivt

samarbejde på virksomhederne mellem arbejdsgivere og deres mandlige og

kvindelige medarbejdere.

Der har tidligere været gjort forsøg på at lovgive om

kønsopdelt lønstatistik, men denne statistik var særligt rettet mod at skaffe

et statistisk grundlag til forberedelse af ligelønssager mod arbejdsgiverne

og

lagde dermed op til konflikt på virksomhederne. Regeringen vil med dette

forslag lægge vægt på, at reduktion af lønforskelle mellem mænd og kvinder i

højere grad nås ved, at virksomhederne og medarbejderne samarbejder om

arbejdet

med at fremme ligeløn. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at den

kønsopdelte statistik ikke i sig selv kan bruges som et bevis på, at der er

reelle lønforskelle. Statistikken kan kun anvendes som en indikation på,

at der er en lønforskel, som så må indgå i ligelønsarbejdet på virksomheden.

Regeringen foreslår, at kun virksomheder af en vis

størrelse, der allerede er fortrolige med samarbejdsproceduren i en række

samarbejdsaftaler eller i loven om information og høring af lønmodtagere,

skal

pålægges at arbejde mere systematisk med at reducere lønforskelle.

Det er således naturligt at forankre behandlingen af den

kønsopdelte lønstatistik i de samarbejdsorganer/-udvalg, som virksomheder med

mindst 35 ansatte allerede er forpligtet at oprette. Mange af disse

virksomheder

vil i øvrigt allerede være omfattet af kollektive overenskomster, der

forpligter dem til at arbejde aktivt med at fremme ligebehandling og

ligestilling på arbejdspladsen. Dette gælder fx LO og DA’s tillægsaftale

om

ligebehandling, se tillægsaftale til samarbejdsaftalen mellem DA og LO af 9.

juni 1986, senest ændret ved aftale af 17. december 2003.

Foreløbige tal fra Danmarks Statistik viser, at 800.000

lønmodtagere vil være omfattet af lovforslaget. De fordeler sig med 500.000

offentligt ansatte og 300.000 privatansatte. Det svarer til 692 offentlige

virksomheder og 1211 private virksomheder.

Regeringen ønsker ikke at pålægge virksomhederne

administrative byrder, som ikke i praksis er egnede til at reducere

lønforskelle mellem kvinder og mænd. Således vil summariske

gennemsnitslønninger ikke give indblik i de bagvedliggende årsager til

forskelle i aflønning. De er ikke brugbare i ligelønsarbejdet, men kan

tværtimod virke konserverende på forældede lønsystemer. Summariske

gennemsnitslønninger uden detaljeret opgørelse på arbejdsfunktion ville

desuden

kunne bruges til andre formål end at reducere lønforskellene mellem mænd og

kvinder (fx lønforhandlinger på virksomhederne). Det ønsker regeringen ikke.

Regeringen anerkender, at der er behov for, at

virksomhederne arbejder aktivt med lønforskellene mellem mænd og kvinder, men

det giver kun mening at lade større virksomheder udarbejde kønsopdelt

lønstatistik. Det skyldes, dels at hensynet til anonymiteten vanskeligt kan

tilgodeses i små og mellemstore virksomheder, dels at man på de små og

mellemstore virksomheder i forvejen er så tæt på hinanden, at den slags krav

ville være overdrevne. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke også på

disse

virksomheder bør være opmærksomme på ligelønsproblematikken. Fra regeringens

side ser man selvsagt gerne, at der på alle niveauer arbejdes hermed.

Lovmæssige foranstaltninger er imidlertid ikke her vejen frem.

Regeringen mener, at det er vigtigt med metodefrihed.

Derfor har de omfattede virksomheder mulighed for selv at fastlægge

udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, når statistikken er detaljeret

efter tilsvarende principper som den såkaldte 6-cifrede DISCO-kode (se herom

i

bemærkninger til § 5 a, stk. 1). Virksomheder, der i stedet

udarbejder en redegørelse, er heller ikke bundet til en bestemt metode eller

form herfor.

Endelig indebærer forslaget, at beskæftigelsesministeren og

ligestillingsministeren hvert tredje år udarbejder en redegørelse om

indsatsen

for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder.

2. Om kønsopdelte lønstatistikker

Arbejdsgivere med mindst 35 ansatte skal ifølge forslaget

udarbejde en kønsopdelt statistik for de medarbejdere i virksomheden, der har

mindst 10 kvinder og 10 mænd i hver gruppe opgjort efter den 6-cifrede

DISCO-kode (se herom i bemærkningerne til § 5 a, stk.1).

Regeringen lægger vægt på, at virksomhedernes kønsopdelte

statistik kan behandles fortroligt, og vurderer, at grupper på mindst 10

personer af hvert køn, hvor alene deres gennemsnitsløn er beregnet, ikke vil

gøre de enkelte personer identificerbare. Derved sikres den enkelte

medarbejders anonymitet, ligesom der ikke vil være tale om personoplysninger

i

henhold til § 3, nr. 1, i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000).

De virksomheder, der skal udarbejde kønsopdelt

lønstatistik, kan bruge de samme oplysninger, som de benytter, når de

indberetter lønoplysninger til Danmarks Statistik. I øvrigt indebærer

forslaget

metodefrihed, således at de omfattede virksomheder får mulighed for selv at

fastlægge udformningen af den kønsopdelte lønstatistik, når det blot sikres,

at

statistikken har et tilstrækkeligt detaljeringsniveau. Statistikken kan fx

udformes med absolutte tal, i procent eller indekseret. Virksomheden må dog

ved

udarbejdelsen redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte

lønbegreb. Det er vigtigt, at der kun anvendes et lønbegreb på den enkelte

virksomhed, når der skal udarbejdes kønsopdelt lønstatistik. Det er vigtigt,

at

statistikken opbygges efter ensartede principper på virksomheden for at sikre

sammenlignelighed.

Virksomhederne skal udarbejde den kønsopdelte lønstatistik

en gang om året, men fastsætter selv tidspunktet herfor. Danmarks Statistik

vil

i øvrigt kunne udarbejde virksomhedens lønstatistik, hvis virksomheden måtte

ønske det. Regeringen vil sørge for, at dette kan ske omkostningsfrit for

virksomhederne. Hvis virksomhederne vælger denne fremgangsmåde, vil

udarbejdelsen af kønsopdelt statistik i sig selv ikke medføre økonomiske og

administrative konsekvenser for virksomhederne.

Virksomhederne skal sørge for, at de ansatte bliver gjort

bekendt med den udarbejdede kønsopdelte lønstatistik efter de procedurer, der

i

forvejen gælder for information og høring af lønmodtagere, jf. de gældende

samarbejdsaftaler og lov om information og høring af lønmodtagere.

3. Om redegørelser om ligeløn

Virksomhedens forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt

lønstatistik bortfalder, når virksomheden i stedet aftaler med de ansatte at

udarbejde en redegørelse om vilkår, der har betydning for aflønningen af mænd

og kvinder på virksomheden. Redegørelsen behandles i virksomheden efter de

procedurer, der i forvejen gælder for information og høring af lønmodtagere,

jf. de gældende samarbejdsaftaler og lov om information og høring af

lønmodtagere.

Forslaget skal sikre en mulighed for mere langsigtede

initiativer, hvor virksomheder over en periode kan rette fokus på udvalgte

områder. Virksomheden har metodefrihed, og der er mulighed for at videreføre

allerede vedtagne principper, som nogle virksomheder anvender med henblik på

kortlægning af lønforhold. Redegørelsen skal omfatte alle medarbejdere på

virksomheden.

Redegørelsen skal for at kunne erstatte en kønsopdelt

lønstatistik indeholde en beskrivelse af mænd og kvinders nuværende

lønmæssige

situation på virksomheden og en handlingsplan på områder, virksomheden i den

forbindelse vil sætte i fokus. Handlingsplanen kan løbe i op til 3 år.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at medføre væsentlige økonomiske

og administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner, da kønsopdelte

lønstatistikker allerede i dag i vidt omfang er udbredte på det offentlige

område. Forslaget vil dog indebære mindre udgifter til Danmarks Statistik i

forbindelse med etablering og drift af et statistiksystem, som virksomhederne

skal kunne trække på. Endelig betyder lovforslaget, at

beskæftigelsesministeren

og ligestillingsministeren skal udarbejde en fælles redegørelse hvert 3. år.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet

har været testet i Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel, som

administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering.

Virksomhedspanelet er baseret på AMVAB-metoden.

Undersøgelsen viser, at forslaget medfører nye løbende

administrative byrder for erhvervslivet i størrelsesordenen 600.000 kr.

årligt

(svarende til 1850 timer). De løbende administrative byrder for

virksomhederne

udspringer af den tid, virksomhederne skal bruge på at informere de ansatte

om

den kønsopdelte lønstatistik.

De omfattede virksomheder vil i forvejen være omfattet af

pligten til at indberette de nødvendige lønoplysninger til brug for den

årlige

lønstatistik, og en kønsopdelt lønstatistik kan uden beregning rekvireres fra

Danmarks Statistik.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Loven vurderes at have positive ligestillingsmæssige

konsekvenser, da loven skaber opmærksomhed omkring lønforskellene mellem mænd

og kvinder og derigennem vil medvirke til at reducere disse. Lovforslagets

formål er ikke alene at fremme synligheden og informationen om lønforskelle

mellem mænd og kvinder, men nok så meget at lægge op til, at disse spørgsmål

tages op til drøftelse mellem ledelse og medarbejdere.

Lovforslagets målgruppe er medarbejderne på de

virksomheder, som er omfattet af lovforslaget.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg og Københavns Kommuner,

Dansk

Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes

Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale

Tjenestemænd

og Overenskomstansatte, Advokatrådet, Personalestyrelsen, Dommerforeningen,

Dansk Kvindesamfund, Foreningen af Aktive Kvinder, Institut for

Menneskerettigheder, Kvinderådet, KVINFO, Datatilsynet, Danmarks Statistik og

De Samvirkende Invalideorganisationer.

Sammenfatning

af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Mindre udgifter til Danmarks Statistik i forbindelse med

etablering og drift af et statistiksystem

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Mindre administrative konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Mindre økonomiske og administrative konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 1, stk. 6

Det foreslås, at de nye regler i § 5 a om pligt til at

udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller redegørelse ikke finder anvendelse,

hvis en tilsvarende forpligtelse følger af en kollektiv overenskomst.

Virksomhederne får herved mulighed for at kunne indgå kollektive

overenskomster

herom, der tilpasses den enkelte virksomhed og branche. Den kollektive

overenskomst kan være indgået før lovens ikrafttræden eller på et senere

tidspunkt.

Det betyder bl.a., at eventuelle sager skal føres i det fagretlige system og

ikke ved de almindelige domstole.

Til nr. 2

§ 5 a, stk. 1

Der foreslås en pligt for større virksomheder til at

udarbejde en årlig kønsopdelt lønstatistik. Pligten skal gælde for alle

arbejdsgivere med mindst 35 ansatte for grupper med mindst 10 personer af

hvert

køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode.

Kravet om mindst 35 ansatte er samtidig afgørende for, at

reglerne om information og høring af lønmodtagere finder anvendelse, og for,

at

det daglige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere efter samarbejdsaftalen

mellem DA og LO skal forankres i et samarbejdsudvalg. Der henvises til

samarbejdsaftalen mellem DA og LO af 9. juni 1986, sidst ændret ved aftale af

17. december 2003. Ved kravet om mindst 35 ansatte medregnes alle ansatte,

uanset beskæftigelsesgraden, som modtager vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, hvilket også er tilfældet efter kravet i § 2 i lov om

information og høring af lønmodtagere.

Når den kønsopdelte lønstatistik skal udarbejdes, følges

Danmarks Statistiks afgrænsning, som bygger på ansættelsesbevislovens

afgræsning (lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002), dvs. at

ansættelsesforholdet skal have en varighed på mere end en måned, og den

ugentlige arbejdstid skal overstige 8 timer.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at samme

virksomheder, som bliver omfattet af pligten til kønsopdelt lønstatistik,

allerede indberetter lønoplysninger til brug for Danmarks Statistiks årlige

lønstatistik.

Pligten skal derfor heller ikke gælde for virksomheder, der er undtaget fra

denne indberetning til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik i

brancherne: Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri.

Den såkaldete DISCO-kode beskriver lønmodtagernes

arbejdsfunktioner på et detaljeret niveau. DISCO-koden har været anvendt til

national lønstatistik siden 1993 og udgør lønstatistikkens fagklassifikation,

der er den danske udgave af International Labour Office og EU's officielle

nomenklatur for arbejdsfunktioner ISCO-88 (International Standard

Classification of Occupations). Anvendelsen af DISCO-koden gør det muligt at

sammenligne personer med samme arbejdsfunktion – uanset medarbejdernes

formelle

titel og uddannelse. Det vil være afgørende, om der skal udarbejdes

kønsopdelt

lønstatistik efter stk. 1, hvorvidt der på virksomheden er

medarbejdergruppper opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode med mindst 10 mænd

og 10 kvinder.

Statistikken skal omfatte 12 måneder. De ansatte, der er

omfattet af statistikken, kan dog opgøres på et bestemt tidspunkt, men

statistikken skal udvise et helårsbillede, så eventuelle sæsonudsving er

korrigeret.

Der foreslås, at hver gruppe mindst skal omfatte 10

personer af hvert køn. Dette krav skal sikre den enkeltes anonymitet.

Virksomheden har ifølge forslaget pligt til via

lønmodtagerrepræsentanter at give de ansatte fyldestgørende oplysninger om

den

kønsopdelte lønstatistik. Oplysningerne fra arbejdsgiveren gives via

samarbejdsudvalget, og bestemmelsen kan ses i sammenhæng med § 4 i lov

om

information og høring af lønmodtagere (virksomhedens oplysningspligt

vedrørende

forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden). Ligeledes

fastslår samme lovs § 6, hvem der skal informeres og høres på

lønmodtagernes vegne. Det bemærkes dog, at lov om information og høring ikke

finder anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og høre

lønmodtagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, og denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.

2002/14/EF, jf. § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere.

Virksomheden kan i særlige tilfælde pålægge

lønmodtagerrepræsentanterne fortrolighed om den kønsopdelte statistik, hvis

det

fx af forretnings- eller konkurrencemæssige årsager er nødvendigt, at

oplysningerne ikke bliver alment kendt. Oplysninger, der udtrykkeligt er

givet

som fortrolige, må ikke videregives. Bestemmelsen kan ses i sammenhæng med

§ 7 i lov om information og høring af lønmodtagere. Kravet om

fortrolighed

vil indebære, at statistikken ikke må videregives til uvedkommende.

Spørgsmålet

om, hvem der er uvedkommende, skal ses i forhold til formålet med

statistikken.

Lønmodtagere som efter reglerne om information og høring af lønmodtagere får

adgang til den udarbejdede statistik, vil alene kunne omtale dens indhold for

personer, som efter sædvanlig praksis kan inddrages i overvejelserne om at

rejse en ligelønssag. Det kan fx være advokater, konsulenter, faglige

repræsentanter, tillidsrepræsentanter og de medarbejdere, hvis løn konkret

sammenlignes.

Spørgsmålet, om der ved forbundne virksomheder er tale om

en selvstændig arbejdsgiver, må afgøres ud fra, om der er tale om en

selvstændig juridisk enhed. I forslaget er det arbejdsgiverne eller

virksomhederne, der pålægges en forpligtelse til at udarbejde kønsopdelt

lønstatistik. CVR-registerets CVR-enheder kan anvendes til at afklare, hvilke

enheder der er omfattet af lovforslagets virksomhedsbegreb. CVR står for det

Centrale Virksomhedsregister. Registeret administreres af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Almindeligvis er en virksomhed i den private sektor det

samme som CVR-enheden eller den juridiske enhed. Det er det juridiske

enhedsniveau, der bliver juridisk forpligtet ifølge lovforslaget. Det

betyder,

at for de store koncerner, som består af flere juridiske enheder, bliver det

de

enkelte CVR-enheder under koncernen, der forpligtes. Der skal altså ikke

udarbejdes en samlet statistik for fx. Mærsk-koncernen, Coop-Danmark m.fl.

I den statslige sektor er staten delt op i knap 200

CVR-numre i CVR-registeret. Bag definitionen af disse CVR-numre ligger de

»virksomheder«

og »regnskabsførende institutioner«, der opereres med i

regnskabsbekendtgørelsen

om statens regnskabsvæsen mv. (Bkg. nr. 1486 af 13. december 2004).

Hovedreglen

er, at »virksomheden«, som i

bekendtgørelsen defineres som en forvaltningsenhed inden for et

ministerområde,

hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere

hovedkonti, anvendes som CVR-enhed. I den kommunale sektor er det de enkelte

kommuner og amtskommuner, der udgør de juridiske enheder.

§ 5 a, stk. 2

Det foreslås, at de enkelte medarbejdergrupper til brug for

den kønsopdelte lønstatistik skal opgøres med en detaljeringsgrad svarende

til

den 6-cifrede DISCO-kode. Bestemmelsen skal sikre den fornødne

detaljeringsgrad

for arbejdsfunktioner, og at stillingskategorier kan sammenlignes. På et

lavere

detaljeringsniveau vil det ikke give mening at sammenligne arbejdsfunktioner

og

stillingskategorier. Samtidig vil der være risiko for, at sådanne

lønstatistikker kan bruges til andre formål end til at reducere

lønforskellene

mellem mænd og kvinder. Den 6-cifrede DISCO-kode er den, virksomhederne

anvender ved indberetninger af lønoplysninger til Danmarks Statistik.

Som eksempel på en anden detaljeret opgørelse af

medarbejdergrupper end efter DISCO-koden kan nævnes de kønsopdelte

lønoplysninger om statsansatte, som der er adgang til via Personalestyrelsens

hjemmeside. Efter eget valg kan lønoplysninger for mænd og kvinder i alle

dele

af staten sammenholdes. For tjenestemænd sammenholdes personer med samme

stillingsbetegnelse og skalatrin. For overenskomstansatte er

sammenligningsgrundlaget personalekategori, klasse og løntrin. Hvis der er

færre end 3 ansatte i en gruppe, vises der ikke lønoplysninger.

Lønoplysninger

kan ses med en opdeling svarende til en opdeling på virksomheder.

På det kommunale område er der indgået en »Aftale om

statistikgrundlag for de lokale forhandlinger«, hvori der indgår en

forpligtelse til kønsopdelt lønstatistik.

Endvidere kan der henvises til, at den månedlige løn- og personalestatistik

på

Det Fælleskommunale Løndatakontors hjemmeside opdelt på enkeltkommuner er

kønsspecifik med en nedre grænse på mindst 5 fuldtidsstillinger i hver gruppe

opdelt på enkeltkommuner. Den indeholder fordelinger på køn og løndele

(grundløn, tillæg, genetillæg og pension) inden for hovedstillingsgrupper.

Eksempler herpå er akademikere, dagplejere, ergo- og fysioterapeuter,

husassistenter og kontorpersonale. Denne statistik udkommer en gang om året.

Herudover er den månedlige løn- og personalestatistik kønsspecifik.

Opdelingen

på stillingsgrupper er her mere detaljeret end den årlige, idet

hovedgrupperne

er yderligere opdelt på undergrupper. Eksempler herpå er akademikere delt på

jurister og økonomer. Der offentliggøres ikke tal for grupper, som udgør

mindre

end 5 fuldtidsbeskæftigede.

En virksomhed, der vælger selv at udarbejde sin kønsopdelte

lønstatistik efter stk. 1, har pligt til at redegøre for, hvorledes

lønstatistikken er udformet. Derved sikres det, at detaljeringsgraden er

tilstrækkelig til, at lønforskelle mellem mænd og kvinder er beskrevet.

Metodefriheden medfører fx, at statistikken kan udformes

med absolutte tal, i procent eller indekseret. Virksomheden må dog ved

udarbejdelsen

redegøre for statistikkens udformning og for det anvendte lønbegreb. Det er

vigtigt, at statistikken opbygges efter ensartede principper på virksomheden

for at sikre sammenlignelighed. Derfor kan der kun anvendes et lønbegreb på

den

enkelte virksomhed, når der skal udarbejdes kønsopdelt lønsstatistik.

Virksomhederne kan anvende samme lønbegreb til kønsopdelt

lønstatistik, som anvendes ved Danmarks Statistiks årlige lønstatistik. I det

omfang Danmarks Statistik udarbejder kønsopdelt statistik, vil lønbegrebet

smalfortjenesten blive anvendt. Danmarks Statistik opererer i øvrigt med to

lønbegreber. »Smalfortjenesten«

er et begreb, der kommer tæt på det, der forstås ved en normaltimeløn.

Smalfortjenesten er uafhængig af antallet af præsterede timer og er derfor

upåvirket af ferie- og sygefravær. Det andet lønbegreb er »timefortjenesten

pr.

præsteret time«. Med præsteret

arbejdstid menes den tid, den ansatte faktisk har været på arbejde, dvs.

præsteret arbejdstid indeholder overtid. Fraværstimer i forbindelse med

sygdom,

ferie, helligdage eller andet er dermed trukket fra. Hvis en virksomhed

vælger

selv at udarbejde den kønsopdelte statistisk, må der redegøres for det

anvendte

lønbegreb.

§ 5 a, stk. 3

Samtlige virksomheder, som bliver omfattet af bestemmelsen,

indberetter også lønoplysninger til brug for Danmarks Statistiks årlige

lønstatistik. Forslaget gør det derfor muligt, at disse virksomheder kan

indhente den kønsopdelte lønstatistik fra Danmarks Statistik på baggrund af

de

oplysninger, virksomheden i forvejen har pligt til at indberette. For

virksomheder, der vælger selv at udarbejde den kønsopdelte lønstatistik, kan

principperne for Danmarks Statistiks årlige lønstatistik tilsvarende anvendes

ved den kønsopdelte lønstatistik.

§ 5 a, stk. 4

Det foreslås, at virksomhedernes forpligtelse til at

udarbejde en kønsopdelt lønstatistik skal bortfalde, når virksomheden indgår

aftale med de ansatte på virksomheden om i stedet at udarbejde en redegørelse

om vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på

virksomheden.

Aftalen indgås inden for rammerne af de eksisterende samarbejdsregler og

dermed

med de lønmodtagerrepræsentanter, som virksomhederne har pligt til at

informere

og høre, se ovenfor til § 5 a, stk. 1. Redegørelserne kan

udarbejdes

med bredere initiativer for øje, som ikke kun vedrører løn, men andre

ansættelsesvilkår, der har betydning for lønforskelle mellem mænd og kvinder.

Forslaget skal sikre en mulighed for mere langsigtede initiativer, hvor en

virksomhed over en periode kan rette fokus på udvalgte områder.

Når virksomheden har udarbejdet redegørelsen, skal den

dernæst behandles efter de procedurer, der i forvejen gælder for information

og

høring af lønmodtagere, jf. de gældende samarbejdsaftaler for virksomheden

eller lov om information og høring af lønmodtagere. Der henvises til

bemærkningerne ovenfor til § 5 a, stk. 1.

Redegørelsen skal dels indeholde en beskrivelse af vilkår,

der har betydning for mænd og kvinders aflønning på virksomheden, dels en

handlingsplan over initiativer, som virksomheden vil sætte fokus på i en

periode

på højest 3 år og den nærmere opfølgning herpå i perioden. Når

handlingsplanen

udløber, skal der enten udarbejdes en ny redegørelse, eller virksomheden skal

for fremtiden udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1-3.

Den beskrivende del af redegørelsen kan indeholde:

En generel

beskrivelse af virksomhedens lønsystem og af medarbejdernes lønforhold,

herunder af principper og kriterier ved den lønmæssige indplacering,

rekruttering, tildeling af tillæg og personalegoder samt ved lønreguleringer,

En kortlægning af

den kønsmæssige fordeling inden for medarbejdergrupper og den kønsmæssige

repræsentation

i udvalg og andre relevante organer,

En kortlægning af

lønforhold og eventuelle lønforskelle mellem mænd og kvinder i virksomheden,

og/eller

Andre forhold af

væsentlig betydning for lige løn og lige muligheder i ansættelsen for mænd og

kvinder.

Redegørelsens handlingsplan kan indeholde en række

fokusområder fx:

Fokus på at sikre

medarbejdere uanset køn samme muligheder for videreuddannelse, forfremmelse

og

løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt (fx ved at udvikle redskaber og procedurer

og/eller at fastlægge kriterier og indtænke ligestilling i personalepolitik),

Fokus på

virksomhedens procedurer ved ansættelser og forfremmelser, stillingsopslag

mv.,

at virksomheden fremmer en ligelig kønsfordeling, og at alle uanset køn

opfordres til at søge ledige stillinger,

Fokus på om andre

forhold, fx fysiske rammer, arbejdstid mv., indirekte kan favorisere det ene

køn

og være til hinder for en kønsmæssig ligestilling og lige lønudvikling,

herunder forslag til at fjerne sådanne barrierer,

Fokus på den

kønsmæssige repræsentation i udvalg og andre relevante organer, herunder

tiltag

der kan understøtte en ligelig kønsrepræsentation,

Fokus på

lønsystemer, kriterier for løn og løngoder, lønsamtaler mv. til at sikre

åbenhed, og at disse forhold opleves kønsneutrale,

Fokus på lokale

lønforhandlinger med henblik på at følge lønstigninger mellem mænd og kvinder

(fx ved at en opgørelse herover forelægges til drøftelse i SU efter endt

lønforhandling),

Fokus på lige

muligheder for videreuddannelse, kurser og omskoling (fx ved at en opgørelse

over den kønsmæssige fordeling af uddannelsesmidler forelægges til drøftelse

i

SU) eller

Fokus på at fremme

en ligelig kønsrepræsentation og lønudviling inden for visse

medarbejdergrupper, herunder forsøg med jobrotationsordninger.

Til nr. 3

§ 6 b

Det foreslås i § 6 b, at overtrædelse af pligten til

at udarbejde kønsopdelt lønstatistik (§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.), og

brud på pligten til fortrolighed (§ 5 a, stk. 1, 3. pkt.) kan

straffes med bøde.

Bestemmelsen erstatter den endnu ikke ikrafttrådte § 6

b, jf. lov nr. 445 af 7. juni 2001, med udskudt ikrafttræden efter lov nr.

358

af 6. juni 2002.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2007,

således at første virksomhedsredegørelse efter § 5 a, stk. 4, kan

udarbejdes

senest ultimo 2007.

Til § 3

Det foreslås, at lovens § 6 a samtidig træder i kraft.

Bestemmelsen, som blev indsat ved lov nr. 445 af 7. juni 2001, har følgende

ordlyd:

»§ 6 a. Beskæftigelsesministeren og

ligestillingsministeren udarbejder hvert tredje år en redegørelse for

indsatsen

for at opnå lige løn mellem mænd og kvinder.«

Ved lov nr. 358 af 6. juni 2002 blev tidspunktet for

bestemmelsens ikrafttræden udskudt, således at beskæftigelsesministeren ville

fastsætte

det nærmere tidspunkt for, hvornår redegørelsen efter § 6 a skulle

udarbejdes

første gang. Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministerens og

ligestillingsministerens

redegørelse for indsatsen for at opnå lige løn mellem kvinder og mænd skal

udarbejdes første gang i 2009. Redegørelsen vil dels indeholde statistisk

materiale, der synliggør omfanget af uligeløn, dels nærmere redegøre for

allerede tagne initiativer på området og eventuelle forslag til nye

initiativer.

Bilag 1

Gældende

formulering

Lovforslaget

§ 1.

Der må ikke på grund af køn finde

lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov. Dette gælder både

direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 5 som

stk. 6

:

Stk. 2.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling,

når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er

neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere,

medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er

hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede

faktorer.

Stk. 3.

Enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd

lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der

tillægges samme værdi.

Stk. 4.

Bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud

fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante

faktorer.

Stk. 5.

Loven finder ikke anvendelse i det omfang,

en tilsvarende pligt til at yde lige løn følger af en kollektiv overenskomst.

»

Stk. 6.

Bestemmelserne

i § 5 a finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende forpligtelse

følger af en kollektiv overenskomst.«

2.

§ 5 a

affattes således:

§ 5 a.

Hvis der rejses krav herom, skal en

arbejdsgiver med 10 ansatte eller mere udarbejde en lønstatistik for hele

virksomheden opdelt på køn samt på andre kriterier, der er relevante for

aflønning af medarbejdere. I lønstatistikken må der ikke vises lønoplysninger

for grupper på mindre end 5 personer.

»

§ 5 a.

En arbejdsgiver med mindst 35 ansatte skal hvert år udarbejde en kønsopdelt

lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter

den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om

lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden. Dette gælder dog ikke

virksomheder i brancherne landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri. Hvis den

kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens legitime interesser er

modtaget som fortrolig, må oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2.

Krav om

udarbejdelse af lønstatistik efter stk. 1 kan rejses af en medarbejder

på virksomheden, en lønmodtagerrepræsentant, et fagforbund med et eller flere

medlemmer på den pågældende virksomhed eller af Ligestillingsnævnet.

Stk. 2.

Den

kønsopdelte lønstatistik efter stk. 1 skal opgøres på medarbejdergrupper

med en detaljeringsgrad svarende til den 6-cifrede DISCO-kode. Arbejdsgiveren

har i øvrigt pligt til at redegøre for statistikkens udformning og for det

anvendte lønbegreb.

Stk. 3.

For en

arbejdsgiver, der er tilmeldt LetLøn, jf. lov om et indberetningssystem for

oplysning om løn m.v. (LetLøn), udarbejdes lønstatistikken af LetLøn på

grundlag af de dertil indberettede oplysninger.

Stk. 3.

Virksomheder,

der indberetter til den årlige lønstatistik hos Danmarks Statistik, kan uden

beregning rekvirere en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 fra Danmarks

Statistik.

Stk. 4.

En

lønstatistik efter stk. 1 må alene benyttes til belysning af, om der

eventuelt finder lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med denne lov.

Statistikken skal behandles fortroligt.

Stk. 5.

Denne

bestemmelse finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst

giver rettigheder, der svarer til rettighederne i stk. 1.

Stk. 4.

Arbejdsgiverens

forpligtelse til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1

bortfalder, hvis arbejdsgiveren indgår aftale med de ansatte på virksomheden

om

at udarbejde en redegørelse. Redegørelsen skal både indeholde en beskrivelse

af vilkår, der har betydning for aflønning af mænd og kvinder på

virksomheden, og konkrete handlingsorienterede initiativer, der kan have et

forløb på op til 3 års varighed og den nærmere opfølgning herpå i

redegørelsens periode. Redegørelsen skal omfatte alle virksomhedens

medarbejdere

og behandles i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov om information

og høring af lønmodtagere eller i reglerne i en kollektiv overenskomst, som

træder i stedet for lov om information og høring af lønmodtagere.

Redegørelsen

skal senest være udarbejdet inden udgangen af kalenderåret, hvor pligten til

at udarbejde kønsopdelt lønstatistik bestod.

3.

§ 6 b

affattes således:

§ 6 b.

Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., og § 5 a, stk. 4,

2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf følger af anden

lovgivning.

»

§ 6 b.

Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, 1. og 3. pkt. straffes med bøde,

medmindre

højere straf følger af anden lovgivning.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.«

Lignende dokumenter