Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. november 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring
(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til
personer i fleksjob)
§ 1
I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring,
som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 11, nr. 2,
indsættes efter »§ 17:« »og
§ 17 a«
2.
Efter § 17
indsættes:
»
§ 17 a.
Tabet af
erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til
fleksjob
eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen
før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Stk. 2.
Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have
tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Læs alt
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når
tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«
3.
I
§ 27, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes efter »§
17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.
4.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »§ 275, stk. 2« til: »§
250, stk. 2,«.
5.
I
§ 54, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om
forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2.
Loven
anvendes på
1)
arbejdsulykker, der
indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og
2)
erhvervssygdomme, der
anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring
(arbejdsskadereformen) trådte i kraft den 1. januar 2004. Der henvises til
Folketingstidende 2002-2003, Lovforslag L 216, forhandlingerne side 8007,
side
9818, side 10.033, tillæg A side 6576, tillæg B side 1401 og tillæg C side
539.
Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af
erhvervsevne og fleksjob
Højesteret har den 22. december 2003 afsagt dom, hvorefter
erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til
personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, skal fastsættes uafhængigt
af den løn, som tilskadekomne modtager i fleksjobbet. Der henvises til
Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.
Det følger af Højesterets dom, at tilskadekomnes indtjening
i fleksjobbet ikke kan lægges til grund ved vurderingen af tabet af
erhvervsevne.
I stedet skal tabet fastsættes skønsmæssigt, som om muligheden for et
fleksjob
ikke forelå.
Det indebærer, at tilskadekomne både kan modtage løn fra
fleksjobbet og erstatning for tab af erhvervsevne efter
arbejdsskadesikringsloven. Den tilskadekomne modtager løn i sit fleksjob og
modtager samtidig erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne opnår
herved i mange situationer en indtjening, der ligger over indtjeningen før
arbejdsskaden. Tilskadekomne opnår således kompensation ud over 100 pct. af
hidtidig indtjening.
Dette lovforslag begrænser kompensation ud over 100 pct.
Forslaget indgår i finanslovsforslaget for 2006.
2. Gældende regler i hovedtræk
Erstatning for tab af erhvervsevne har til formål at
kompensere den tilskadekomne for det varige indkomsttab, der er en følge af
arbejdsskade. Erstatningen kan tilkendes midlertidigt eller endeligt.
Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages
der hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant
arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter pågældendes
-
evner
-
uddannelse
-
alder og
-
muligheder for
erhvervsmæssig omskoling og optræning
Erhvervsevnetabet udtrykkes i en erhvervsevnetabsprocent.
Tab af erhvervsevne under 15 pct. kompenseres normalt ikke.
Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages
der videre udgangspunkt i tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige situation
efter skaden.
Er tilskadekomne kommet tilbage på arbejdsmarkedet,
fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af nedsættelsen af
tilskadekomnes
indkomst.
Er tilskadekomne ikke kommet tilbage på arbejdsmarkedet,
fastsættes tabet af erhvervsevne skønsmæssigt på baggrund af tilskadekomnes
aktuelle erhvervsmæssige situation.
Før Højesterets dom af 22. december 2003 var det
administrativ praksis at fastsætte tabet af erhvervsevne til tilskadekomne,
der
efter arbejdsskaden er i fleksjob, på baggrund af lønnen i fleksjobbet. I de
situationer, hvor tilskadekomne ikke kunne beholde fleksjobbet eller omfanget
af fleksjobbet blev ændret, blev sagen genoptaget, og der blev fastsat et
andet
tab af erhvervsevne på baggrund af tilskadekomnes nye og ændrede
erhvervsmæssige situation.
Højesteret har ved den nævnte dom tilsidesat denne praksis.
I stedet skal tabet af erhvervsevne fastsættes uafhængigt af den løn, som
tilskadekomne modtager i fleksjobbet.
Højesteret har videre anført, at der skal anlægges en
konkret bedømmelse af, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis
muligheden for et fleksjob ikke forelå.
På denne baggrund har Arbejdsskadestyrelsen fastlagt en ny
praksis om erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob i
overensstemmelse med Højesterets dom.
Tabet fastsættes skønsmæssigt. Ved den skønsmæssige vurdering
indgår en række elementer.
Udgangspunktet er en vurdering af, hvad
tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob
ikke forelå.
Der lægges vægt på blandt
andet følgende forhold i den konkrete vurdering:
-
Tilskadekomnes
indtægt før skaden, herunder hvad tilskadekomne må forventes at have tjent,
hvis skaden ikke var sket
-
Skadens art og
omfang, herunder hvordan den påvirker tilskadekomnes mulighed for at arbejde
-
Tilskadekomnes
skånebehov som følge af arbejdsskaden
-
Tilskadekomnes
alder, evner og uddannelse
Ved vurderingen af tabet af erhvervsevne lægges også
vægt på oplysningerne i fleksaftalen eller bevillingen af fleksjob og
oplysningerne i en eventuel ressourceprofil, herunder resultatet af
eventuelle
arbejdsprøvninger.
Det indebærer imidlertid, at tilskadekomne i et stort antal
sager får en samlet kompensation i form af løn i fleksjobbet og erstatning,
der
overstiger indtjeningen før arbejdsskaden.
Ankestyrelsen har i principielle afgørelser, der er
offentliggjort i Sociale Meddelelser SM U 10-04 og SM U 11-04, fundet, at
tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på baggrund af principperne i
Højesterets dom er afklaret, når tilskadekomne har fået et fleksjob. Det
indebærer, at der som udgangspunkt skal træffes endelig afgørelse i disse
sager.
3. Lovforslagets hovedpunkt
Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af
erhvervsevne og fleksjob
Det foreslås at indføre en særlig regel om fastsættelse af
erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er
visiteret til fleksjob eller i fleksjob.
Reglen fraviger fastsættelse af erstatning for tab af
erhvervsevne som fortolket ved Højesterets dom af 22. december 2003.
Reglen genindfører tidligere administrativ praksis,
hvorefter tabet af erhvervsevne til disse personer fastsættes på grundlag af
forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.
Det bemærkes i denne forbindelse, at lønnen i fleksjobbet
udgør normal overenskomstmæssig løn.
Grundprincippet er at sidestille personer i fleksjob med
personer i ikke støttet erhverv, for så vidt angår erstatning for tab af
erhvervsevne.
Der er ikke retssikkerhedsmæssige problemer ved denne
ændring, idet tilskadekomne bevarer sin ret til at få sagen genoptaget, hvis
det efterfølgende viser sig, at pågældende ikke kan bevare fleksjobbet, men
eventuelt
må overgå til førtidspension.
Det forudsættes, at praksis med hensyn til at træffe
endelige afgørelser, når tilskadekomne har fået et fleksjob, opretholdes,
idet
det dog bemærkes, at der vil blive truffet midlertidig afgørelse om
erstatning
for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er visiteret til et fleksjob og
modtager ledighedsydelse. Det skyldes, at indtjeningen i fleksjobbet ikke
kendes på dette tidspunkt.
I forbindelse med midlertidig afgørelse om erstatning for
tab af erhvervsevne fastsætter Arbejdsskadestyrelsen revision i sagen med
henblik på en eventuel ændring af afgørelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
af lovforslaget
4.1. Økonomiske konsekvenser
Samlet skønnes der en årlig besparelse på 212 mio. kr., når
forslaget er fuldt indfaset. Besparelsen omfatter både arbejdsskadeloven og
værnepligtsloven.
Besparelsen fordeles med 146 mio. kr. til private
arbejdsgivere og 66 mio. kr. til de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen
fremkommer som lavere forsikringspræmier for de forsikrede og lavere udgifter
til erstatninger for de selvforsikrede samt mindre bidrag til
Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
I besparelsen er inkluderet virkningen på 2 pct.
arbejdsmiljøbidrag. Besparelsen for det offentlige fordeles med 12,7 mio. kr.
til staten, 15,4 mio. kr. til amterne og 37,7 mio. kr. til kommunerne.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med
amter og kommuner.
Tabel 1: Økonomiske konsekvenser for personer i
fleksjob
Mio. kr. PL-2006
2006
2007
2008
2009
2010
Udgift (inkl. 2 pct. bidrag)
-194
-201
-206
-211
-212
- heraf det offentlige
-48
-55
-60
-64
-66
4.2. Administrative konsekvenser
Forslaget vil indebære en mindre administrativ lettelse af
praksis for beregning af erhvervsevnetab for personer visiteret til eller i
fleksjob, da erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes på baggrund af forskel
i
lønindtægt og ikke som nu på baggrund af en vurdering af, hvad den
tilskadekomne
ville kunne have tjent.
Der må påregnes en mindre stigning i antallet af
midlertidige afgørelser og dermed i antallet af genoptagelser.
4.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget medfører en besparelse for erhvervslivet på ca. 146
mio. kr. Besparelsen sker i form af lavere forsikringspræmier for den del,
der
vedrører ulykker, og lavere bidrag til Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
for den del, der vedrører erhvervssygdomme.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Virksomhedspanelet anvendes til at fastsætte de
administrative konsekvenser for erhvervslivet ved et lovforslag. Styrelsen
vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4.5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
4.6 Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
4.7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
4.8. Ligestillingsvurdering
Erstatning for tab af erhvervsevne til mænd og kvinder
beregnes i dag ud fra de samme principper. Det ændrer forslaget ikke ved. De
forskelle, som forslaget medfører, skyldes allerede eksisterende skævheder
mellem erstatninger til mænd og kvinder. Skævheder, som skyldes forskelle i
beskæftigelsen for mænd og kvinder.
Ændringen er en tilbagevenden til praksis før højesteretsdommen
om fleksjob fra december 2003, hvor erstatningen beregnedes ud fra forskellen
mellem den hidtidige indtægt og lønnen i fleksjobbet.
I Arbejdsskadestyrelsen er der pr. 12. juli 2005
registreret ca. 1.750 tilskadekomne med fleksjob. De fordeler sig med 49 pct.
kvinder og 51 pct. mænd. Den gennemsnitlige stigning i
erhvervsevnetabsprocenten for mænd og kvinder på grund af højesteretsdommen
har
været ens. Eventuelle forskelle målt i kroner skyldes, at der er forskel på
mænds og kvinders årsløn.
Skema 1:
Det vurderes, at mindreudgifterne først når den fulde
effekt efter 5 år. Det skyldes, at forslaget kun berører skader, der
indtræffer
efter forslagets ikrafttræden. Da forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
skal hensætte til reserver, når skaden anmeldes, vil de private arbejdsgivere
mærke den fulde effekt fra år 1. Virkningen for selvforsikrede amter og
kommuner
vil først slå igennem efter ca. 5 år, idet de ikke skal hensætte til
reserver.
Skema 1: Merudgiftens udvikling for staten og amterne/kommunerne
anslås som følger: (mio. kr.)
Staten 1)
Kommuner/amter 1)
Offentlige i alt 1)
2006
-3,8
-43,9
-47,7
2007
-7,4
-47,3
-54,8
2008
-9,8
-50,0
-59,8
2009
-11,7
-52,2
-63,9
2010
-12,7
-53,1
-65,9
Skema 2: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter
Forslaget skal DUT-forhandles med de kommunale parter
2006: 47,7 mio. kr.
2007: 54,8 mio. kr.
2008: 59,8 mio. kr.
2009: 63,9 mio. kr.
2010: 65,9 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter
Mindre administrativ lettelse
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
146 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2. Ved forslaget
opretholdes de gældende regler for erstatning for tab af erhvervsevne, og det
præciseres, at der gælder en særlig regel for personer visiteret til eller i
fleksjob, der indsættes som § 17 a.
Til nr. 2.
Det foreslås at indføre en særlig regel for erstatning for
tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til
fleksjob eller i fleksjob. Det foreslås, at erstatningen i disse sager
fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og
lønnen
i fleksjobbet.
Tabet gradueres mellem 0 pct. og 100 pct. efter hidtidig
praksis.
Det indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 pct.
for at berettige til erstatning, og at tabet gradueres i spring på 5
procentpoint.
Ved forslaget genindføres Arbejdsskadestyrelsens og
Ankestyrelsens praksis før højesteretsdommen af 22. december 2003. Der
henvises
til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.
Den erhvervsmæssige situation anses ifølge praksis for
afklaret, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob. Der henvises til
Ankestyrelsens principafgørelser i SM U-10-04 og 11-04. Da tilskadekomne
imidlertid modtager ledighedsydelse i perioden, inden pågældende opnår et
egentligt fleksjob, og da ledighedsydelsen er lavere end indtægten i
fleksjob,
er der behov for at tilkende en midlertidig løbende erstatning, indtil
pågældende
kommer i egentligt fleksjob, hvorefter den midlertidige erstatning vil blive
afløst af en endelig erstatning fastsat på baggrund af indtjeningen i
fleksjobbet. Det foreslås, at den midlertidige løbende erstatning ikke skal
kunne kapitaliseres. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.
Forslaget ændrer ikke ved tilskadekomnes muligheder for at
få genoptaget sagen, hvis pågældende for eksempel ikke kan bevare
fleksjobbet,
men må overgå til førtidspension.
Efter loven skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelsen
inden for 1 år efter, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.
Tilskadekomne kan på dette tidspunkt, især ved
erhvervssygdomme, have været ude af erhverv i en kortere eller længere
årrække.
For at sikre, at tilskadekomnes erstatning ikke forringes
som følge af denne sagsbehandlingstid, fastsættes i stk. 2, at
indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have
tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Til nr. 3
Det foreslås, at erstatninger, der udbetales efter en
midlertidig afgørelse efter § 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det
svarer
til reglen for andre midlertidige erstatninger.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af, at § 275, stk. 2, er
overført til § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om
forsikringsselskabernes reservehensættelser nu findes i lov om finansiel
virksomhed.
§ 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
2006, og at de nye regler kun gælder for nye sager. Det vil sige sager om
arbejdsulykker,
der indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og sager om erhvervssygdomme,
der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.
Herved bevarer tilskadekomne, der har været udsat for en
arbejdsskade før lovens ikrafttræden, den retsstilling, som er gældende i
dag.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov nr. 422 af 10. juni 2005 om arbejdsskadesikring.
I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring,
som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages
følgende ændringer:
§ 11.
Ydelserne efter loven er
1)
betaling af
udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,
2)
erstatning for tab
af erhvervsevne, jf. § 17,
3)
godtgørelse for
varigt mén, jf. § 18,
4)
overgangsbeløb ved
dødsfald, jf. § 19,
5)
erstatning for tab
af forsørger, jf. §§ 20-22, og
6)
godtgørelse til
efterladte, jf. § 23.
1.
I
§ 11, nr. 2,
indsættes efter
§ 17: »og § 17a«
Erstatning for tab af erhvervsevne
§ 17.
Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes
evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til
erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af
erhvervsevne
er mindre end 15 pct.
2.
Efter § 17
indsættes:
»
§ 17a.
Tabet af
erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til
fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem
indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i
fleksjobbet.
Stk. 2.
Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne
tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved
sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter
dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og
optræning.
Stk. 2.
Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have
tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Stk. 3.
Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er
afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab.
Stk. 3.
Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når
tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«
Stk. 4.
Erstatning for tab af erhvervsevne til et
barn med fosterskade, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med
sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter
fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år.
Stk. 5.
Erstatningen tilkendes som en løbende
ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 27.
Stk. 6.
Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør
den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved
nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.
Stk. 7.
Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt
forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne,
dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt. Er
tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales
erstatningen
efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende
erstatning, jf. stk. 6.
Stk. 8.
For tilskadekomne født den 1. juli 1939
eller senere ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af
den måned, hvor modtageren fylder 65 år.
§ 27.
Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på
mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke
omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er
tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17,
stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke
omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om
erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3.
3.
I
§ 27, stk. 1, 3. pkt.
indsættes efter »§
17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.
§ 54.
Hvis
en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter §
275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle
skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for
forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig
overdrages
til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i
henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand
af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.
4.
I
§ 54, stk. 1,
ændres »§ 275, stk. 2« til: »§
250, stk. 2,«.
5.
I
§ 54, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »lov om
forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principmeddelelse 74-19 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - ledighedsydelse - fleksjob Retsinformation · 21. november 2019
- Ankestyrelsens principafgørelse 48-14 om arbejdsskade - tab af erhvervsevne - ledighedsydelse - forudbestående - forværring - fradrag Retsinformation · 5. juli 2014
- Sag om anerkendelse af, at sagsøger har ret til erstatning for et sikkert, varigt erhvervsevnetab Domsdatabasen · 23. april 2021
- Ankestyrelsens principafgørelse 18-15 om arbejdsskade - ledighedsydelse - bruttobeløb - erhvervsevnetab Retsinformation · 6. maj 2015
- Ankestyrelsens principafgørelse 148-10 om arbejdsskade - erhvervsevnetab - fleksjob - beregning Retsinformation · 10. juli 2013
- Landsrettens dom i sag om, hvorvidt retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte og, om der skulle ske fradrag i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste med erhvervsevnetab svarende til principalt 25 %, subsidiært 45 %, stadfæstet Domsdatabasen · 20. december 2022