Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob)

2005/1 LSF 73Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsskadesikring

(Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til

personer i fleksjob)

§ 1

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring,

som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 11, nr. 2,

indsættes efter »§ 17:« »og

§ 17 a«

2.

Efter § 17

indsættes:

»

§ 17 a.

Tabet af

erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til

fleksjob

eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen

før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.

Stk. 2.

Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have

tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Læs alt

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når

tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

3.

I

§ 27, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »§

17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.

4.

I

§ 54, stk. 1,

ændres »§ 275, stk. 2« til: »§

250, stk. 2,«.

5.

I

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lov om

forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2.

Loven

anvendes på

1)

arbejdsulykker, der

indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og

2)

erhvervssygdomme, der

anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring

(arbejdsskadereformen) trådte i kraft den 1. januar 2004. Der henvises til

Folketingstidende 2002-2003, Lovforslag L 216, forhandlingerne side 8007,

side

9818, side 10.033, tillæg A side 6576, tillæg B side 1401 og tillæg C side

539.

Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af

erhvervsevne og fleksjob

Højesteret har den 22. december 2003 afsagt dom, hvorefter

erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til

personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, skal fastsættes uafhængigt

af den løn, som tilskadekomne modtager i fleksjobbet. Der henvises til

Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.

Det følger af Højesterets dom, at tilskadekomnes indtjening

i fleksjobbet ikke kan lægges til grund ved vurderingen af tabet af

erhvervsevne.

I stedet skal tabet fastsættes skønsmæssigt, som om muligheden for et

fleksjob

ikke forelå.

Det indebærer, at tilskadekomne både kan modtage løn fra

fleksjobbet og erstatning for tab af erhvervsevne efter

arbejdsskadesikringsloven. Den tilskadekomne modtager løn i sit fleksjob og

modtager samtidig erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne opnår

herved i mange situationer en indtjening, der ligger over indtjeningen før

arbejdsskaden. Tilskadekomne opnår således kompensation ud over 100 pct. af

hidtidig indtjening.

Dette lovforslag begrænser kompensation ud over 100 pct.

Forslaget indgår i finanslovsforslaget for 2006.

2. Gældende regler i hovedtræk

Erstatning for tab af erhvervsevne har til formål at

kompensere den tilskadekomne for det varige indkomsttab, der er en følge af

arbejdsskade. Erstatningen kan tilkendes midlertidigt eller endeligt.

Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages

der hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant

arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter pågældendes

-

evner

-

uddannelse

-

alder og

-

muligheder for

erhvervsmæssig omskoling og optræning

Erhvervsevnetabet udtrykkes i en erhvervsevnetabsprocent.

Tab af erhvervsevne under 15 pct. kompenseres normalt ikke.

Ved vurderingen af omfanget af tabet af erhvervsevne tages

der videre udgangspunkt i tilskadekomnes aktuelle erhvervsmæssige situation

efter skaden.

Er tilskadekomne kommet tilbage på arbejdsmarkedet,

fastsættes tabet af erhvervsevne på grundlag af nedsættelsen af

tilskadekomnes

indkomst.

Er tilskadekomne ikke kommet tilbage på arbejdsmarkedet,

fastsættes tabet af erhvervsevne skønsmæssigt på baggrund af tilskadekomnes

aktuelle erhvervsmæssige situation.

Før Højesterets dom af 22. december 2003 var det

administrativ praksis at fastsætte tabet af erhvervsevne til tilskadekomne,

der

efter arbejdsskaden er i fleksjob, på baggrund af lønnen i fleksjobbet. I de

situationer, hvor tilskadekomne ikke kunne beholde fleksjobbet eller omfanget

af fleksjobbet blev ændret, blev sagen genoptaget, og der blev fastsat et

andet

tab af erhvervsevne på baggrund af tilskadekomnes nye og ændrede

erhvervsmæssige situation.

Højesteret har ved den nævnte dom tilsidesat denne praksis.

I stedet skal tabet af erhvervsevne fastsættes uafhængigt af den løn, som

tilskadekomne modtager i fleksjobbet.

Højesteret har videre anført, at der skal anlægges en

konkret bedømmelse af, hvad tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis

muligheden for et fleksjob ikke forelå.

På denne baggrund har Arbejdsskadestyrelsen fastlagt en ny

praksis om erstatning for tab af erhvervsevne til personer i fleksjob i

overensstemmelse med Højesterets dom.

Tabet fastsættes skønsmæssigt. Ved den skønsmæssige vurdering

indgår en række elementer.

Udgangspunktet er en vurdering af, hvad

tilskadekomne ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob

ikke forelå.

Der lægges vægt på blandt

andet følgende forhold i den konkrete vurdering:

-

Tilskadekomnes

indtægt før skaden, herunder hvad tilskadekomne må forventes at have tjent,

hvis skaden ikke var sket

-

Skadens art og

omfang, herunder hvordan den påvirker tilskadekomnes mulighed for at arbejde

-

Tilskadekomnes

skånebehov som følge af arbejdsskaden

-

Tilskadekomnes

alder, evner og uddannelse

Ved vurderingen af tabet af erhvervsevne lægges også

vægt på oplysningerne i fleksaftalen eller bevillingen af fleksjob og

oplysningerne i en eventuel ressourceprofil, herunder resultatet af

eventuelle

arbejdsprøvninger.

Det indebærer imidlertid, at tilskadekomne i et stort antal

sager får en samlet kompensation i form af løn i fleksjobbet og erstatning,

der

overstiger indtjeningen før arbejdsskaden.

Ankestyrelsen har i principielle afgørelser, der er

offentliggjort i Sociale Meddelelser SM U 10-04 og SM U 11-04, fundet, at

tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold på baggrund af principperne i

Højesterets dom er afklaret, når tilskadekomne har fået et fleksjob. Det

indebærer, at der som udgangspunkt skal træffes endelig afgørelse i disse

sager.

3. Lovforslagets hovedpunkt

Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af

erhvervsevne og fleksjob

Det foreslås at indføre en særlig regel om fastsættelse af

erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er

visiteret til fleksjob eller i fleksjob.

Reglen fraviger fastsættelse af erstatning for tab af

erhvervsevne som fortolket ved Højesterets dom af 22. december 2003.

Reglen genindfører tidligere administrativ praksis,

hvorefter tabet af erhvervsevne til disse personer fastsættes på grundlag af

forskellen på lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.

Det bemærkes i denne forbindelse, at lønnen i fleksjobbet

udgør normal overenskomstmæssig løn.

Grundprincippet er at sidestille personer i fleksjob med

personer i ikke støttet erhverv, for så vidt angår erstatning for tab af

erhvervsevne.

Der er ikke retssikkerhedsmæssige problemer ved denne

ændring, idet tilskadekomne bevarer sin ret til at få sagen genoptaget, hvis

det efterfølgende viser sig, at pågældende ikke kan bevare fleksjobbet, men

eventuelt

må overgå til førtidspension.

Det forudsættes, at praksis med hensyn til at træffe

endelige afgørelser, når tilskadekomne har fået et fleksjob, opretholdes,

idet

det dog bemærkes, at der vil blive truffet midlertidig afgørelse om

erstatning

for tab af erhvervsevne, når tilskadekomne er visiteret til et fleksjob og

modtager ledighedsydelse. Det skyldes, at indtjeningen i fleksjobbet ikke

kendes på dette tidspunkt.

I forbindelse med midlertidig afgørelse om erstatning for

tab af erhvervsevne fastsætter Arbejdsskadestyrelsen revision i sagen med

henblik på en eventuel ændring af afgørelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

af lovforslaget

4.1. Økonomiske konsekvenser

Samlet skønnes der en årlig besparelse på 212 mio. kr., når

forslaget er fuldt indfaset. Besparelsen omfatter både arbejdsskadeloven og

værnepligtsloven.

Besparelsen fordeles med 146 mio. kr. til private

arbejdsgivere og 66 mio. kr. til de offentlige arbejdsgivere. Besparelsen

fremkommer som lavere forsikringspræmier for de forsikrede og lavere udgifter

til erstatninger for de selvforsikrede samt mindre bidrag til

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

I besparelsen er inkluderet virkningen på 2 pct.

arbejdsmiljøbidrag. Besparelsen for det offentlige fordeles med 12,7 mio. kr.

til staten, 15,4 mio. kr. til amterne og 37,7 mio. kr. til kommunerne.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med

amter og kommuner.

Tabel 1: Økonomiske konsekvenser for personer i

fleksjob

Mio. kr. PL-2006

2006

2007

2008

2009

2010

Udgift (inkl. 2 pct. bidrag)

-194

-201

-206

-211

-212

- heraf det offentlige

-48

-55

-60

-64

-66

4.2. Administrative konsekvenser

Forslaget vil indebære en mindre administrativ lettelse af

praksis for beregning af erhvervsevnetab for personer visiteret til eller i

fleksjob, da erhvervsevnetabsprocenten skal fastsættes på baggrund af forskel

i

lønindtægt og ikke som nu på baggrund af en vurdering af, hvad den

tilskadekomne

ville kunne have tjent.

Der må påregnes en mindre stigning i antallet af

midlertidige afgørelser og dermed i antallet af genoptagelser.

4.3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en besparelse for erhvervslivet på ca. 146

mio. kr. Besparelsen sker i form af lavere forsikringspræmier for den del,

der

vedrører ulykker, og lavere bidrag til Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

for den del, der vedrører erhvervssygdomme.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Virksomhedspanelet anvendes til at fastsætte de

administrative konsekvenser for erhvervslivet ved et lovforslag. Styrelsen

vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

4.4. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4.5. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

4.6 Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

4.7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

4.8. Ligestillingsvurdering

Erstatning for tab af erhvervsevne til mænd og kvinder

beregnes i dag ud fra de samme principper. Det ændrer forslaget ikke ved. De

forskelle, som forslaget medfører, skyldes allerede eksisterende skævheder

mellem erstatninger til mænd og kvinder. Skævheder, som skyldes forskelle i

beskæftigelsen for mænd og kvinder.

Ændringen er en tilbagevenden til praksis før højesteretsdommen

om fleksjob fra december 2003, hvor erstatningen beregnedes ud fra forskellen

mellem den hidtidige indtægt og lønnen i fleksjobbet.

I Arbejdsskadestyrelsen er der pr. 12. juli 2005

registreret ca. 1.750 tilskadekomne med fleksjob. De fordeler sig med 49 pct.

kvinder og 51 pct. mænd. Den gennemsnitlige stigning i

erhvervsevnetabsprocenten for mænd og kvinder på grund af højesteretsdommen

har

været ens. Eventuelle forskelle målt i kroner skyldes, at der er forskel på

mænds og kvinders årsløn.

Skema 1:

Det vurderes, at mindreudgifterne først når den fulde

effekt efter 5 år. Det skyldes, at forslaget kun berører skader, der

indtræffer

efter forslagets ikrafttræden. Da forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

skal hensætte til reserver, når skaden anmeldes, vil de private arbejdsgivere

mærke den fulde effekt fra år 1. Virkningen for selvforsikrede amter og

kommuner

vil først slå igennem efter ca. 5 år, idet de ikke skal hensætte til

reserver.

Skema 1: Merudgiftens udvikling for staten og amterne/kommunerne

anslås som følger: (mio. kr.)

Staten 1)

Kommuner/amter 1)

Offentlige i alt 1)

2006

-3,8

-43,9

-47,7

2007

-7,4

-47,3

-54,8

2008

-9,8

-50,0

-59,8

2009

-11,7

-52,2

-63,9

2010

-12,7

-53,1

-65,9

Skema 2: Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter

Forslaget skal DUT-forhandles med de kommunale parter

2006: 47,7 mio. kr.

2007: 54,8 mio. kr.

2008: 59,8 mio. kr.

2009: 63,9 mio. kr.

2010: 65,9 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter

Mindre administrativ lettelse

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

146 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 2. Ved forslaget

opretholdes de gældende regler for erstatning for tab af erhvervsevne, og det

præciseres, at der gælder en særlig regel for personer visiteret til eller i

fleksjob, der indsættes som § 17 a.

Til nr. 2.

Det foreslås at indføre en særlig regel for erstatning for

tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til

fleksjob eller i fleksjob. Det foreslås, at erstatningen i disse sager

fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og

lønnen

i fleksjobbet.

Tabet gradueres mellem 0 pct. og 100 pct. efter hidtidig

praksis.

Det indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 pct.

for at berettige til erstatning, og at tabet gradueres i spring på 5

procentpoint.

Ved forslaget genindføres Arbejdsskadestyrelsens og

Ankestyrelsens praksis før højesteretsdommen af 22. december 2003. Der

henvises

til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.

Den erhvervsmæssige situation anses ifølge praksis for

afklaret, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob. Der henvises til

Ankestyrelsens principafgørelser i SM U-10-04 og 11-04. Da tilskadekomne

imidlertid modtager ledighedsydelse i perioden, inden pågældende opnår et

egentligt fleksjob, og da ledighedsydelsen er lavere end indtægten i

fleksjob,

er der behov for at tilkende en midlertidig løbende erstatning, indtil

pågældende

kommer i egentligt fleksjob, hvorefter den midlertidige erstatning vil blive

afløst af en endelig erstatning fastsat på baggrund af indtjeningen i

fleksjobbet. Det foreslås, at den midlertidige løbende erstatning ikke skal

kunne kapitaliseres. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8.

Forslaget ændrer ikke ved tilskadekomnes muligheder for at

få genoptaget sagen, hvis pågældende for eksempel ikke kan bevare

fleksjobbet,

men må overgå til førtidspension.

Efter loven skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelsen

inden for 1 år efter, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

Tilskadekomne kan på dette tidspunkt, især ved

erhvervssygdomme, have været ude af erhverv i en kortere eller længere

årrække.

For at sikre, at tilskadekomnes erstatning ikke forringes

som følge af denne sagsbehandlingstid, fastsættes i stk. 2, at

indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have

tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Til nr. 3

Det foreslås, at erstatninger, der udbetales efter en

midlertidig afgørelse efter § 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det

svarer

til reglen for andre midlertidige erstatninger.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af, at § 275, stk. 2, er

overført til § 250, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om

forsikringsselskabernes reservehensættelser nu findes i lov om finansiel

virksomhed.

§ 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar

2006, og at de nye regler kun gælder for nye sager. Det vil sige sager om

arbejdsulykker,

der indtræder den 1. januar 2006 eller senere, og sager om erhvervssygdomme,

der anmeldes den 1. januar 2006 eller senere.

Herved bevarer tilskadekomne, der har været udsat for en

arbejdsskade før lovens ikrafttræden, den retsstilling, som er gældende i

dag.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lov nr. 422 af 10. juni 2005 om arbejdsskadesikring.

I lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring,

som senest ændret ved § 9 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages

følgende ændringer:

§ 11.

Ydelserne efter loven er

1)

betaling af

udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15,

2)

erstatning for tab

af erhvervsevne, jf. § 17,

3)

godtgørelse for

varigt mén, jf. § 18,

4)

overgangsbeløb ved

dødsfald, jf. § 19,

5)

erstatning for tab

af forsørger, jf. §§ 20-22, og

6)

godtgørelse til

efterladte, jf. § 23.

1.

I

§ 11, nr. 2,

indsættes efter

§ 17: »og § 17a«

Erstatning for tab af erhvervsevne

§ 17.

Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes

evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til

erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af

erhvervsevne

er mindre end 15 pct.

2.

Efter § 17

indsættes:

»

§ 17a.

Tabet af

erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til

fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem

indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i

fleksjobbet.

Stk. 2.

Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne

tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved

sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter

dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og

optræning.

Stk. 2.

Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have

tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.

Stk. 3.

Hvis den erhvervsmæssige situation ikke er

afklaret, kan Arbejdsskadestyrelsen træffe en midlertidig afgørelse om

erstatning for erhvervsevnetab.

Stk. 3.

Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når

tilskadekomne modtager ledighedsydelse.«

Stk. 4.

Erstatning for tab af erhvervsevne til et

barn med fosterskade, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, eller til et barn med

sygdomme som følge af påvirkning af forældrene før befrugtningen eller efter

fødslen, jf. § 7, stk. 2, kan tidligst ydes fra det 15. år.

Stk. 5.

Erstatningen tilkendes som en løbende

ydelse, medmindre den kapitaliseres efter reglerne i § 27.

Stk. 6.

Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør

den løbende ydelse årligt 4/5 af tilskadekomnes årsløn, jf. § 24, og ved

nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 7.

Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedligt

forud og løber fra det tidspunkt, hvor der er påvist et tab af erhvervsevne,

dog ikke fra et tidspunkt, der ligger før, arbejdsskaden er anmeldt. Er

tilskadekomne på tidspunktet for arbejdsskaden fyldt 63 år, udbetales

erstatningen

efter reglerne i § 27 som et kapitalbeløb på 2 gange den årlige løbende

erstatning, jf. stk. 6.

Stk. 8.

For tilskadekomne født den 1. juli 1939

eller senere ophører den løbende erstatning efter stk. 7 med udgangen af

den måned, hvor modtageren fylder 65 år.

§ 27.

Løbende årlig erstatning tilkendt efter § 17 for tab af erhvervsevne på

mindre end 50 pct. skal normalt og uden den erstatningsberettigedes samtykke

omsættes til et kapitalbeløb. Erstatning for tab af erhvervsevne, der er

tilkendt til personer, der er fyldt 63 år på skadetidspunktet efter § 17,

stk. 7, 2. pkt., udbetales altid som et kapitalbeløb. Erstatning kan ikke

omsættes til kapitalbeløb, når der er truffet midlertidig afgørelse om

erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3.

3.

I

§ 27, stk. 1, 3. pkt.

indsættes efter »§

17, stk. 3«: »og § 17 a, stk. 3«.

§ 54.

Hvis

en bestand af arbejdsulykkesforsikringer tages under administration efter §

275, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed i Arbejdsskadestyrelsen, skal alle

skader, der anmeldes til forsikringsselskabet efter datoen for

forsikringsselskabets ophør, sendes til Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig

overdrages

til Arbejdsskadestyrelsen de kapitaler, som selskabet har reserveret i

henhold til lov om forsikringsvirksomhed, og som vedrører selskabets bestand

af forsikringer efter loven på ophørstidspunktet.

4.

I

§ 54, stk. 1,

ændres »§ 275, stk. 2« til: »§

250, stk. 2,«.

5.

I

§ 54, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »lov om

forsikringsvirksomhed« til: »lov om finansiel virksomhed«.

Lignende dokumenter