Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.)

2004/2 LSF 20Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

og lov om integration af udlændinge i Danmark

(Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse

af kontrolbeføjelser, indførelse af

sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret senest ved § 1

i

lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 87, stk. 1,

indsættes efter »en

effektiv karantæne på«: »mindst 74 og«.

2.

I

§ 87 a, stk. 1,

indsættes efter »en

effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på«: »mindst 74 og«.

3.

I

§ 91

Læs alt

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

fastsætte

nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med

angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal

registreres

hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret

eller

digital.

Stk. 5.

Registreringen

efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises

Arbejdsdirektoratet

til brug for administrationen af forsikringssystemet.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

4.

I

§ 91, stk. 6,

der bliver stk. 8,

ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 7«.

5.

I

§ 91 a, stk. 1,

indsættes efter

»lokaler m.v.«: »samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler«.

6.

I

§ 91 a, stk. 1,

indsættes som 3.

pkt.:

»Direktoratet kan ikke uden retskendelse foretage eftersyn i

private hjem.«

7.

§ 91 a, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Personer,

der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter

anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en

arbejdsløshedskasse.«

§ 2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19.

december

2003, § 1 i lov nr. 282 af 26. april 2004, § 1 i lov nr. 423 af 9.

juni 2004 og § 1 i lov nr. 1419 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 25 b, stk. 2, nr. 1,

indsættes

efter »§§ 38 a, 39«: », 40 a, stk. 1,«.

2.

Efter

§ 40 indsættes:

»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig

med arbejde

§ 40 a.

En

person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde

efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen

modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3.

Stk. 2.

En person,

som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin

pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,

stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.

Stk. 3.

En person,

som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har

tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter

§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3

i

20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover

tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4.

Nedsættelsen

efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte

hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5.

En person,

der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2

eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der

modtager

starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,

eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af

stk. 1-4.

Stk. 6.

Nedsættelsen

sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

Tilbagebetalingskravet

beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter

afgørelsen

og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion

efter

§ 38 a, § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes

sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter

stk. 1-4,

indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller

bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4

allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil

sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet, eller der på ny

ydes

hjælp.

Stk. 7.

Nedsættelsen

af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden

for

5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8.

Kommunen

træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter

stk. 1-7.

Stk. 9.

Tilbagebetaling

af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b.

En

person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde

efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen

modtager hjælp efter

1)

§ 25,

stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,

2)

§ 25,

stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller

samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,

stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og stk. 3, eller

introduktionsydelse efter integrationsloven eller

3)

§ 25 a.

Stk. 2.

En person,

som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin

pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,

stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20

uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden

for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver

gang, oplysningspligten er tilsidesat.

Stk. 3.

Tilbagebetaling

efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4.

Beregningen

af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele

kalendermåned

efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste

hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af

en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp,

udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil

sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes

hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes

den

resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet,

eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5.

Kommunen

træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Tilbagebetaling

af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.«

§ 3

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424

af

22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende

ændring:

1.

Efter

§ 28 indsættes:

»

§ 28 a.

En

arbejdsgivers ret til refusion af dagpenge fra kommunen efter § 26,

§ 27, stk. 1, og § 28 bortfalder i det pågældende

arbejdsforhold

fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i

arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger

dokumentation

for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Hvis

arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af

dagpenge

i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens

efterfølgende

sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af

dagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.

Stk. 3.

En

udelukkelse fra retten til refusion af dagpenge fra kommunen efter

stk. 2

sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende

arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af

dagpenge.«

§ 4

I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 4 i lov nr. 423 af 9. juni 2004,

lov nr. 424 af 9. juni 2004, lov nr. 1369 af 20. december 2004 og lov nr.

1418

af 22. december 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter

§ 21 indsættes i kapitel 7:

»Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse

med kontrolaktioner

§ 21 a.

Modtager

arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders

kontrolaktion

er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2,

nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse eller

lignende, skal arbejdsformidlingen straks indkalde personen til en individuel

samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.

Stk. 2.

Modtager

kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er

rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af

§ 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en

individuel

samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen

eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2

sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,

1)

bliver formidlet til

et ordinært job,

2)

søger særligt angivne

job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), eller

3)

får udarbejdet en

jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 4.

Indsatsen

efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om

vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.

Stk. 5.

Har indsatsen

efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger efter samtalen nævnt i

stk. 1 og 2 ført til, at personen har påbegyndt et job, skal

arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats

efter stk. 3, nr. 3.«

§ 5

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, § 1 i lov nr. 1380 af 20. december

2004 og § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 12 a, stk. 1,

indsættes efter

»lokaler m.v.«: »samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler«.

2.

I

§ 12 a, stk. 1,

indsættes som 3.

pkt.:

»Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage

kontrollen i private hjem.«

3.

I

§ 12 a

indsættes efter stk. 4 som nye

stykker:

»Stk. 5.

Kommunen

kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om

ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som

direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91,

stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6.

Kommunen

kan kun pålægge arbejdsgiveren at foretage registreringer, jf. stk. 5,

hvis kommunen ved et kontrolbesøg, jf. stk. 1, vurderer, at

arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde.

Stk. 7.

Registreringer

efter stk. 5 skal til enhver tid på begæring forevises kommunen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

4.

§ 12 a, stk. 5,

der bliver

stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse

navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår,

samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.«

5.

I

§ 12 b

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Forsømmer

en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler arbejdsgiveren efter

§ 12 a, stk. 5 og 7, straffes denne med bøde.

Stk. 3.

For

overtrædelse efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 6

I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, som ændret ved § 4 i

lov

nr. 1165 af 19. december 2003, lov nr. 1206 af 27. december 2003, § 3 i

lov nr. 423 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 427 af 9. juni 2004 og § 2 i

lov nr. 1380 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 25 a

indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5.

En

kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager

oplysninger,

som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse,

opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en

individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor

oplysningen er modtaget.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

skal, såfremt udlændingen er berettiget til introduktionsydelse og ikke har

problemer ud over ledighed, inden 2 uger efter samtalen

1)

formidle et ordinært

job til udlændingen,

2)

pålægge udlændingen

at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og

CV-banken) eller

3)

give udlændingen

tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at

fortsætte

i tidligere tilbudte aktiviteter.«

2.

Efter

§ 31 indsættes:

»§ 31 a.

Kommunalbestyrelsen

skal træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig

med 1/3 i 3 uger, hvis udlændingen er eller har været i arbejde, som

udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,

stk. 2.

De i 1. pkt. nævnte 3 uger regnes fra den 1. i førstkommende måned efter

kommunalbestyrelsens

afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Hvis en

udlænding, der er omfattet af stk. 1, på ny er eller har været i

arbejde,

som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,

stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at

introduktionsydelsen

er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger. Stk. 1, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis en

udlænding, der er omfattet af stk. 2, på ny er eller har været i

arbejde,

som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,

stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at udlændingens

introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Ved yderligere

gentagelse skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Er en

udlænding, der er omfattet af stk. 1-3, gift med en person, der modtager

introduktionsydelse eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25,

stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a, skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er tilbagebetalingspligtig efter

reglerne

i stk. 1-3 eller efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b.

Stk. 5.

Perioder,

hvori udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse, herunder

perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter § 31,

indgår ikke i beregningen efter stk. 1-3 af den periode, hvori

udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig. 1. pkt. finder

tilsvarende

anvendelse ved afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 4.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens

afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 1-4 bortfalder, når der er

forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse, uden at

kommunalbestyrelsen

har fastsat et tilbagebetalingskrav.

Stk. 7.

§ 95 i

lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse ved gennemførelse af

tilbagebetalingskrav efter stk. 1-4.«

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Gentagelsesvirkningen

efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den første tilsidesættelse af

oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige

bemærkninger

I. Indledning

Det foreliggende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag

L 89, der blev fremsat for Tinget den 11. november 2004, med ændringer som

vedtaget ved 2. behandlingen den 13. januar 2005.

Lovforslaget er et led i regeringens indsats mod sort og

illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv., som endvidere bl.a.

udmøntes i et lovforslag, som fremsættes af skatteministeren.

Regeringen ønsker at sikre et godt arbejdsmarked, hvor alle

kan arbejde og konkurrere på lige vilkår. Arbejdstagerne skal kunne forsørge

sig selv ved reelt arbejde, og lovlydige virksomheder skal sikres mod unfair

konkurrence fra virksomheder, der benytter sort og illegal arbejdskraft.

Ledige skal – uanset om de er på dagpenge eller

kontanthjælp mv. – stille deres arbejdskraft til rådighed for det legale

arbejdsmarked. Deres arbejdskraft skal ikke bruges til at holde liv i

ulovlige

virksomheder og sikre ejerne af disse virksomheder sort profit til stor skade

for lovlydige virksomheder.

Samtidig skal det sikres, at der fortsat er accept af og

opbakning bag vores velfærdssamfund med ret til ydelser, der sikrer den

enkelte

og dennes familie et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af arbejdsløshed mv.

Hvis

der ikke gribes ind imod misbrug af ydelser, er der risiko for, at den

folkelige opbakning bag vores velfærdsydelser smuldrer.

Der gennemføres løbende kontrolaktioner for at modvirke og

afdække omfanget af misbrug. På baggrund af aktionerne har der vist sig et

mønster,

hvor en stor del af de medarbejdere, som kontrollen støder på, uberettiget

får

dagpenge eller andre sociale ydelser, samtidig med at de arbejder.

Kontrolaktionerne viser således, at der sker et betydeligt

misbrug af dagpenge og andre sociale ydelser. Det finder regeringen

uacceptabelt. Ulovligheder skal have konsekvens.

For at imødegå misbruget foreslår regeringen, at de

administrative sanktioner for svig ved misbrug af dagpenge skærpes, og at der

indføres nye sanktioner på områder, hvor der i dag ikke er administrative

sanktioner for misbrug af reglerne. Endvidere foreslås en hurtig

beskæftigelsesindsats for personer, der under en kontrolaktion træffes som

ansat, og som samtidig uberettiget får udbetalt dagpenge eller sociale

ydelser,

eller hvor der kan rejses tvivl om pågældendes generelle rådighed. Endelig

foreslås det, at Arbejdsdirektoratets og kommunernes kontrolbeføjelser

udvides.

II. Lovforslagets

indhold

Lovforslaget indeholder

følgende elementer:

1.

I lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. hæves minimumssanktionerne for svig i

forbindelse

med udbetaling af dagpenge mv. Endvidere udvides Arbejdsdirektoratets

beføjelser i forbindelse med kontrolaktioner.

2.

I lov om aktiv

socialpolitik indføres der nye sanktioner for kontanthjælpsmodtagere og

starthjælpsmodtagere,

der uberettiget får udbetalt hjælp, samtidig med at de arbejder.

3.

I lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel indføres nye sanktioner for arbejdsgivere, der får

dagpengerefusion, samtidig med at den sygemeldte er i arbejde hos

arbejdsgiveren.

4.

I lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats indføres der pligt for Arbejdsformidlingen henholdsvis

kommunerne til straks at sørge for en hurtig beskæftigelsesindsats for

personer, der under en kontrolaktion træffes som ansat, og som samtidig

uberettiget får udbetalt dagpenge mv., kontanthjælp eller starthjælp, eller

hvor der kan rejses tvivl om pågældendes generelle rådighed.

5.

I lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område udvides kommunernes

beføjelser i forbindelse med kontrolaktioner.

6.

I lov om

integration af udlændinge i Danmark indføres regler om tilbagebetaling af

introduktionsydelse svarende til de foreslåede regler i lov om aktiv

socialpolitik om tilbagebetaling af starthjælp mv. Endvidere foreslås det, at

kommunerne, såfremt de modtager oplysninger om, at en udlænding, der modtager

introduktionsydelse, træffes i beskæftigelse i forbindelse med en offentlig

kontrolaktion, får pligt til at iværksætte en hurtig beskæftigelsesindsats i

lighed med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ad 1

Efter gældende regler sanktioneres svig eller forsøg på

svig med mindst 37 timers og højst 962 timers effektiv karantæne. Ved

gentagen

svig inden for en periode på 5 år kan et medlem slettes som medlem af

arbejdsløshedskassen.

Som et led i indsatsen mod misbrug af dagpenge mv. foreslås

det at hæve minimumskarantænen for svig fra de nuværende 37 timer - svarende

til en uges dagpenge - til 74 timer. Det vil herved blive understreget, at

selv

mindre tilfælde af misbrug af dagpenge mv. ikke kan tolereres, men skal have

konsekvens.

Personer, der idømmes en sanktion efter

arbejdsløshedsforsikringsloven, kan være berettiget til kontanthjælp efter

lov

om aktiv socialpolitik. Det følger af denne lovs § 91, at hjælpen i

disse

tilfælde er tilbagebetalingspligtig.

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af

dagpenge mv. foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel

til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere

i

en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket

tidsrum de er

beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra

beskæftigelsens start.

Det ligger heri, at der kun stilles krav om ”logbog”, hvis

virksomheden ikke på anden måde har foretaget de nævnte registreringer, fx

ved

ansættelsesbrev, lønregistreringer mv. Reglerne vil blive koordineret med

tilsvarende regler, som forventes hjemlet i Skatteministeriets lovforslag.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til bl.a. at

kontrollere misbrug med dagpenge mv., idet oplysningerne i

”logbogen” vil kunne

sammenholdes med de ansattes samtidige ansøgninger om dagpenge mv.

Formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem

der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser.

En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan forevise en

opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg, straffes med bøde.

Arbejdsdirektoratet kan efter gældende regler som et led i

sin tilsynsbeføjelse uden retskendelse foretage eftersyn af lokaler, der

benyttes af en virksomhed, hvis det skønnes nødvendigt for at indhente

oplysninger om ansattes løn- og ansættelsesforhold til brug for tilsynet.

For at effektivisere og koordinere med andre myndigheders

tilsyn, fx ToldSkat, foreslås Arbejdsdirektoratets mulighed for at foretage

eftersyn udvidet til også at omfatte en virksomheds arbejdssteder, som ligger

uden for de lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kan fx være tale om

byggepladser. Private hjem er fortsat undtaget fra kontrol.

Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet,

skal efter anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato samt

ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Det foreslås, at de ansatte også skal oplyse om, hvorvidt

de aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Et bekræftende svar

giver Arbejdsdirektoratet mulighed for at vejlede om de rettigheder og

pligter,

pågældende har i forbindelse med modtagelse af ydelser fra en

arbejdsløshedskasse. Forslaget medvirker således til at undgå, at der sker

uretmæssig udbetaling af dagpenge mv.

I praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i

tilfælde, hvor en ansat fx oplyser, at pågældende ”er lige

startet”, ”er på

prøve” eller lignende.

Ad 2

Efter gældende regler kan en kommune alene træffe afgørelse

om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte ydelser, hvis en person ikke har

oplyst om at være i arbejde og mod bedre vidende uberettiget har modtaget

kontanthjælp eller starthjælp.

Som et led i bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.

foreslås det derfor at indføre administrative sanktioner på området.

For kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der

uberettiget modtager hjælp, samtidig med at de arbejder, foreslås det, at

hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales i op til 20 uger.

Den foreslåede sanktion for kontanthjælpsmodtagere over 25

år vil være, at hjælpen første gang nedsættes med 1/3 i tre uger. Anden gang

nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Ved tre eller flere gange nedsættes

hjælpen hver gang med 1/3 i 20 uger. Samtidig gøres den nedsatte hjælp

tilbagebetalingspligtig.

For øvrige foreslås, at hjælpen første gang skal være

tilbagebetalingspligtig med 1/3 af hjælpen i tre uger. Anden gang skal

hjælpen

være tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger. Ved tre eller flere gange

skal

hele hjælpen være tilbagebetalingspligtig i 20 uger.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt

sag om, hvorvidt oplysningspligten har været tilsidesat.

Ad 3

Efter gældende regler kan kommunen ikke give en

administrativ sanktion, hvis en arbejdsgiver modtager refusion for

sygedagpenge, samtidig med at den sygemeldte lønmodtager udfører arbejde hos

arbejdsgiveren. Der skal alene ske tilbagebetaling af den uretmæssigt

udbetalte

refusion for de dage, hvor lønmodtageren har været i arbejde.

Som et led i bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.

foreslås det derfor at indføre administrative sanktioner over for

arbejdsgivere, som modtager refusion for sygedagpenge efter

sygedagpengelovens

§§ 26, 27, stk. 1, eller 28, samtidig med at den sygemeldte

arbejder

hos arbejdsgiveren.

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal miste retten til

refusion, indtil der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat

er

uarbejdsdygtig. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har fået

refunderet

dagpenge, skal arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger

udelukkes fra retten til refusion i 6 måneder for det pågældende

arbejdsforhold.

Ad 4

Offentlige myndigheder, som fx ToldSkat,

Arbejdsdirektoratet og kommunerne foretager enten alene eller i samarbejde

løbende kontrolaktioner på arbejdspladser for at modvirke og afdække omfanget

af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.

Efter gældende praksis skal arbejdsløshedskassen

henholdsvis kommunen foretage en rådighedsvurdering, når de modtager

meddelelse

om, at en person, der modtager dagpenge mv., en kontant- eller

starthjælpsmodtager

er mødt på arbejde i forbindelse med en kontrolaktion og efterfølgende bliver

ledig.

Det foreslås, at der iværksættes en hurtig

beskæftigelsesindsats over for ledige, der modtager dagpenge,

aktiveringsydelse

eller lignende, og hvor der på baggrund af kontrolbesøg kan rejses tvivl om

deres generelle rådighed, fx fordi de arbejder, samtidig med at de modtager

ydelser. Ved lignende ydelser tænkes fx på statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU) og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse

(VEU).

Ligeledes foreslås det, at der iværksættes en hurtig

beskæftigelsesindsats over for ledige, der modtager kontanthjælp eller

starthjælp, hvor der på baggrund af kontrolbesøg kan rejses tvivl om deres

generelle rådighed.

Proceduren for at sikre den hurtige indsats tænkes indført

administrativt således, at hvis modtagere af dagpenge mv., modtagere af

kontanthjælp eller starthjælp mødes på arbejde i forbindelse med

kontrolbesøg,

foretages der en vurdering af, om der er mistanke om, at der sker misbrug af

sociale ydelser mv. Dette sker på samme måde som i dag ved bl.a. at tale med

den ansatte samt undersøge arbejdsgiverens optegnelser.

Hvis det herefter tyder på, at der sker misbrug af sociale

ydelser mv., eller hvis den ansatte ikke giver de oplysninger, der kan kræves

af tilsynsmyndigheden, er der grundlag for at rejse tvivl om pågældendes

rådighed.

Arbejdsdirektoratet indberetter i så fald umiddelbart efter

aktionen modtagere af dagpenge mv. til pågældendes arbejdsløshedskasse og

modtagere af kontanthjælp eller starthjælp til kommunen.

Ved kommunale aktioner indberetter kommunen modtagere af

dagpenge mv. til Arbejdsdirektoratet, der straks sender indberetningen videre

til pågældendes arbejdsløshedskasse. Ved aktioner foretaget af ToldSkat

indberettes modtagere af dagpenge mv. først til Arbejdsdirektoratet, der igen

videresender indberetningen til arbejdsløshedskassen, mens modtagere af

kontanthjælp eller starthjælp indberettes direkte til kommunen.

For modtagere af dagpenge mv. vil der administrativt blive

fastsat regler om følgende:

Arbejdsløshedskassen har – efter modtagelsen af en

indberetning fra Arbejdsdirektoratet - pligt til straks skriftligt at meddele

modtageren af dagpenge mv., at pågældende har pligt til at henvende sig til

arbejdsløshedskassen den første dag, pågældende vil bede om dagpenge mv. for,

efter at pågældende har modtaget meddelelsen. Der vil først kunne udbetales

dagpenge mv. fra den dag, pågældende henvender sig til arbejdsløshedskassen.

Henvender pågældende sig til arbejdsløshedskassen for at

anmode om dagpenge mv., skal arbejdsløshedskassen straks give

Arbejdsformidlingen underretning herom. Hvis pågældende ikke beder om

dagpenge

mv. de første 14 dage efter, at pågældende har modtaget meddelelsen fra

arbejdsløshedskassen, vil ret til dagpenge mv. ikke være betinget af

forudgående henvendelse til arbejdsløshedskassen, og der vil ikke blive sendt

underretning til Arbejdsformidlingen.

Modtagere af kontanthjælp eller starthjælp

Med forslaget til ny § 21 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats skal kommunen straks efter, at den har modtaget

meddelelsen, indkalde pågældende til en individuel samtale, som skal finde

sted

inden for en uge efter, at kommunen har modtaget meddelelsen. I forbindelse

med

samtalen skal kommunen i overensstemmelse med de almindelige regler vurdere,

om

pågældende er berettiget til kontanthjælp/starthjælp, og om pågældende alene

har ledighed som problem. Det forhold, at pågældende er truffet på arbejde,

kan

give en formodning for, at pågældende alene har ledighed som problem.

Har pågældende alene ledighed som problem, og er pågældende

berettiget til starthjælp eller kontanthjælp, får kommunen efter forslaget

til § 21

a pligt til - inden for en uge fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget

meddelelsen - at iværksætte en indsats, der sørger for, at pågældende enten

bliver formidlet

til et ordinært arbejde,

søger bestemte job

på Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank (www.jobnet.dk), eller

får udarbejdet en

jobplan og herefter inden for 2 uger får tilbud efter kapitel 10 om

vejledning

og opkvalificering, kapitel 11 om virksomhedspraktik og/eller kapitel 12 om

ansættelse med løntilskud. Skønner kommunen,

at der - inden der udarbejdes jobplan - er behov for et kort

vejlednings- og afklaringsforløb, kan dette iværksættes med en varighed på op

til to uger.

Mulighederne er sideordnede, og det er op til kommunen at

vurdere, hvilken indsats der hurtigst medvirker til, at pågældende opnår

varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Jobplan og tilbud skal udarbejdes og afgives efter de

gældende regler om krav til jobplaner og tilbud. Det betyder bl.a., at tilbud

efter kapitel 10-12 skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger

samt arbejdsmarkedets behov, og at de kan gives enten hver for sig eller i

kombination.

Hvis kommunen først forsøger at skaffe personen et job -

ved at formidle job og/eller forpligte pågældende til at søge bestemte job -

og

det viser sig, at dette ikke har ført til, at personen er begyndt i et job

inden 3 uger fra samtalen, skal kommunen gå i gang med at udarbejde jobplan

og

give tilbud.

Får pågældende et job, følger det af de almindelige regler,

at pågældende ikke længere er berettiget til kontanthjælp.

Det er kun kontanthjælpsmodtagere/startshjælpsmodtagere,

der ikke har andre problemer end ledighed, der er omfattet af forslaget.

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed,

er ikke omfattet af kommunens pligt til at iværksætte en indsats efter

forslaget til § 21 a, stk. 2. Begrundelsen er, at det kan være

overordentligt vanskeligt for denne gruppe meget hurtigt at finde et relevant

tilbud. De vil blive opfanget af de almindelige regler om pligt til tilbud.

Modtagere af dagpenge mv.

Med forslaget skal Arbejdsformidlingen straks efter, at den

har modtaget underretning fra arbejdsløshedskassen, jf. ovenfor, indkalde

pågældende til en individuel samtale, som skal finde sted inden for en uge

efter,

at Arbejdsformidlingen har modtaget underretningen.

Arbejdsformidlingen skal herefter på samme måde som

kommunen iværksætte en indsats efter forslaget til § 21 a, stk. 3,

jf. ovenfor.

Viser arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering, som foregår

samtidig med Arbejdsformidlingens indsats, at pågældende ikke står til

rådighed

for arbejdsmarkedet, og er pågældende i aktivering i et tilbud efter kapitel

10-12, skal tilbuddet ophøre. Viser arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering,

at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, men skal have en

karantæne, kan deltagelse i et tilbud fortsætte. Dette følger af de gældende

regler.

Ad 5

Kommunerne kan efter gældende regler som et led i deres

tilsynsbeføjelse uden retskendelse foretage eftersyn af lokaler, der benyttes

af en virksomhed, hvis det skønnes nødvendigt for at indhente oplysninger om

ansattes løn- og ansættelsesforhold til brug for tilsynet.

For at effektivisere kommunernes tilsyn foreslås det, at

kommunernes mulighed for at foretage eftersyn udvides til også at omfatte en

virksomheds arbejdssteder, der ligger uden for de lokaler, der benyttes af

virksomheden.

Private hjem er fortsat undtaget fra kontrol.

Ligeledes foreslås det, at kommunernes mulighed for at

anmode ansatte om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode

og

løn- og ansættelsesvilkår udvides til også at omfatte oplysning om, hvorvidt

de

aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.

Et bekræftende svar giver kommunerne mulighed for at

vejlede om de rettigheder og pligter, som vedkommende har i forbindelse med

modtagelse af sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser. Forslaget

medvirker

således til at undgå, at der sker uretmæssig udbetaling af ydelser.

I praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i tilfælde,

hvor en ansat fx oplyser, at pågældende ”er lige startet”, ”er

på prøve” eller

lignende.

Hvis en kommune under et kontrolbesøg møder en borger fra

en anden kommune, kan kommunen undersøge forholdene vedrørende borgeren og

underrette bopælskommunen om resultatet af kontrollen.

Hvis kommunen i forbindelse med kontrol efter § 12 a i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område møder en borger,

der oplyser, at vedkommende modtager ydelser efter

arbejdsløshedsforsikringsloven,

har kommunen ikke ret til at gennemføre yderligere kontrol af borgerens

forhold

på arbejdspladsen. Denne kontrol skal foretages af Arbejdsdirektoratet efter

§ 91 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kontrol af

arbejdsgiveren efter skattekontrolloven kan fortsat kun ske af ToldSkat efter

skattekontrolloven.

Forslaget svarer til forslaget i punkt 1 om

Arbejdsdirektoratets adgang til at udføre tilsyn og personers oplysningspligt

under tilsynet.

Det foreslås endelig, at

kommunerne får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en »logbog«, fx

hvis der på grund af fund i forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret

mistanke om, at der i virksomheden er ansatte, der samtidig modtager sociale

ydelser, og som har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning

herom.

Forslaget vil give

kommunerne mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er ansat i en

virksomhed, der ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens

ansatte.

Forslaget svarer til

forslaget under punkt 1, der giver Arbejdsdirektoratet mulighed for at

pålægge

arbejdsgivere, der ikke har orden i papirerne, at føre »logbog«.

Ad 6

Det foreslås, at der i integrationsloven fastsættes regler,

der svarer til de foreslåede regler i lov om aktiv socialpolitik om

tilbagebetaling af sociale ydelser og til de foreslåede regler i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats om en hurtig indsats over for personer, der

uberettiget har modtaget sociale ydelser.

Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen adgang til

at stille krav om tilbagebetaling af den ydelse, der er modtaget uberettiget.

Med de foreslåede ændringer skærpes sanktionerne over for udlændinge, der

uberettiget har modtaget introduktionsydelse, idet fortsat udbetaling af

introduktionsydelse gøres helt eller delvist tilbagebetalingspligtig i

perioder

på tre eller 20 uger. Endvidere styrkes indsatsen over for misbrug af sociale

ydelser, idet kommunalbestyrelsen får pligt til at iværksætte en hurtig

beskæftigelsesindsats over for udlændinge, der har haft beskæftigelse uden at

have oplyst kommunalbestyrelsen herom og samtidig har modtaget

introduktionsydelse.

Administrative initiativer

Regeringens initiativer mod misbrug af dagpenge og andre

sociale ydelser indeholder herudover elementer, som kan gennemføres

administrativt. Dette gælder initiativer om

forsøgsordning om

at advisere virksomhederne om snarligt tilsynsbesøg,

udarbejdelse af

informationspjecer om reglerne,

etablering af en

ministeriel ”Taskforce”,

styrket

myndighedssamarbejde.

Initiativet om et brev til virksomhederne om snarligt

tilsynsbesøg tænkes udmøntet som et forsøgsprojekt sådan, at

tilsynsmyndighederne efter et konkret skøn inden en tilsynsaktion kan

beslutte

at sende brev til virksomhederne om, at der snarligt vil blive foretaget

tilsynsbesøg. Det vil fremgå af brevet, hvad tilsynsmyndighederne vil føre

kontrol med under tilsynet. I brevet fastsættes der ikke nogen dag for

tilsynsbesøget, men virksomhederne er med brevet gjort opmærksom på det

snarlige tilsyn.

Virkningen af sådanne varslede tilsynsbesøg vil blive

evalueret for at vurdere effekten, idet effekten vil kunne sammenholdes med

effekten ved tilsyn hos virksomheder, der ikke har fået et brev om snarligt

tilsynsbesøg.

Initiativet om informationspjecer tænkes udmøntet sådan, at

der udarbejdes 2 pjecer, én rettet mod arbejdsgivere og én mod arbejdstagere

om

de krav, der stilles i forskellig lovgivning, om tilsyn og kontrol, om

opdagelsesrisiko ved illegalt eller sort arbejde samt om konsekvenser.

Pjecerne

vil blive udarbejdet på forskellige sprog og omdeles bl.a. under

kontrolaktioner.

Initiativet om en ”Taskforce” udmøntes sådan, at der

etableres en ministeriel ”Taskforce”, som skal stå for

koordineringen af

indsatserne mod sort arbejde mv. og for den samlede overvågning af effekterne

af de forskellige indsatser. ”Taskforcen” skal desuden opsamle og

formidle den

viden, som erhverves i forbindelse med kontrolaktioner. Dette vil ske i

overensstemmelse med forvaltnings- og persondatalovens regler.

Initiativet om et styrket myndighedssamarbejde går ud på at

få afdækket, hvilke yderligere muligheder der er for at udveksle oplysninger

mellem myndigheder i overensstemmelse med forvaltnings- og persondatalovens

regler. Sigtet er at undersøge, om der er mulighed for at indføre flere og

bedre muligheder for at udveksle oplysninger mellem forskellige myndigheder

samt mulighed for en bedre koordination mellem myndighederne som led i

opfølgningen efter kontrolaktioner.

Overvejelserne om iværksættelse af ovennævnte initiativer

vil ske sideløbende med Tingets behandling af lovforslaget.

III. Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

Forslaget om forlængelse af karantæneperioden og

indførelse af ”logbog”

Forslaget om en forlængelse af mindstekarantæne ved svig

fra 37 timer til 74 timer vurderes at medføre en offentlig mindreudgift på

ca.

25 mio. kr. årligt – i 2005 ca. 13 mio. kr. Nogle personer i karantæne

vil være

berettigede til supplerende kontanthjælp i karantæneperioden. Kontanthjælpen

er

dog tilbagebetalingspligtig. Det vurderes, at tilbagebetalingen efterfølgende

vil ske hurtigt og i fuldt omfang, hvorfor det ikke skønnes at have

økonomiske

konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om indførelse af en daglig registrering af

beskæftigede i en ”logbog” vurderes ikke at have hverken økonomiske

eller

administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Forslag om sanktioner i form af

nedsættelse/tilbagebetaling af kontanthjælp, starthjælp og

introduktionsydelse

ved uberettiget modtagelse af ydelse i forbindelse med arbejde

Forslaget vurderes primært at have præventiv effekt,

således at færre vil arbejde og modtage uberettiget hjælp samtidig.

Det formodes at være et forholdsvis begrænset antal

personer, som vil blive omfattet af de foreslåede sanktioner, bl.a. fordi en

ydelsesmodtagers meddelelse til kommunen om arbejde umiddelbart efter et

kontrolbesøg vil kunne indebære, at oplysningspligten må anses for at være

overholdt, fx hvis ydelsesmodtageren har 1. arbejdsdag.

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af

betydning, som kommunerne kan kompenseres negativt for. Forslaget vurderes

dog

i sig selv og særligt i sammenhæng med forslaget om hurtig

beskæftigelsesindsats

at have en præventiv effekt, idet færre på grund af de skrappere sanktioner

formodes at ville arbejde sort og modtage uberettiget kontanthjælp. Disse

udgifter er ikke omfattet af DUT.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale

parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien.

Forslag om indførelse af sanktioner over for

arbejdsgivere, som modtager sygedagpengerefusion, samtidig med at den

sygemeldte arbejder hos arbejdsgiveren

Forslaget vurderes primært at have præventiv effekt,

således at færre vil modtage sygedagpengerefusion for sygemeldte, der

arbejder

i virksomheden.

Det fremtidige omfang af tilfælde, hvor arbejdsgiver

modtager sygedagpengerefusion, samtidig med at den sygemeldte lønmodtager

udfører arbejde hos arbejdsgiveren, skønnes med stor usikkerhed til ca. 500

om

året.

I disse ca. 500 tilfælde vil forslaget medføre, at der ikke

gives sygedagpengerefusion til den pågældende arbejdsgiver, hvis

lønmodtageren

bliver syg i løbet af de umiddelbart efterfølgende 6 måneder.

På baggrund af den gennemsnitlige hyppighed og varighed for

udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere skønnes den offentlige

mindreudgift

ved forslaget til ca. 1,2 mio. kr. – i 2005 ca. 0,6 mio. kr. Heraf

skønnes den

statslige mindreudgift til ca. 0,9 mio. kr. – i 2005 ca. 0,5 mio. kr. -

og den

kommunale mindreudgift til ca. 0,3 mio. kr.

Forslag om en hurtig beskæftigelsesindsats

Staten

Arbejdsformidlingen vil skulle afgive tilbud om aktivering

til de berørte modtagere af dagpenge mv. De samlede merudgifter til

aktivering

som opfølgning på kontrolaktioner skønnes årligt at være op til 6,2 mio. kr.,

dog op til 3,1 mio. kr. i 2005.

Kommunerne

De samlede udgifter til aktivering af ca. 100-500 kontant-

og starthjælpsmodtagere som opfølgning på kontrolaktioner skønnes årligt at

være op til 5,3 mio. kr., dog op til 2,7 mio. kr. i 2005.

Udgiften er beregnet på baggrund af den realiserede

redskabssammensætning samt den gennemsnitlige varighed i 2003.

De samlede udgifter til

aktivering af introduktionsydelsesmodtagere som opfølgning på kontrolaktioner

skønnes at være ubetydelige.

Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien.

Kommunen afholder driftsudgifterne til aktiveringsindsatsen

med 50 pct. statslig refusion inden for et rådighedsbeløb. Statens udgift

hertil er på baggrund af den marginale refusionsprocent i 2001 beregnet til

årligt

1,7 mio. kr., dog 0,9 mio. kr. i 2005.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de

kommunale parter.

IV. Administrative

konsekvenser for det offentlige

Som følge af forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats i

forhold til kontanthjælpsmodtagere forventes der merudgifter i et begrænset

omfang for staten og kommunerne til afholdelse af samtaler og aktivering af

henholdsvis de modtagere af dagpenge mv. eller kontant- og

starthjælpsmodtagere, som Arbejdsformidlingen eller kommunen modtager

oplysninger om på baggrund af kontrolaktioner.

Det skønnes, at Arbejdsformidlingen vil modtage oplysninger

om ca. 100-500 modtagere af dagpenge mv., og at kommunen tilsvarende vil

modtage oplysninger om ca. 100-500 kontant- og starthjælpsmodtagere.

Der er en vis usikkerhed forbundet med skønnet, idet

omfanget bl.a. vil variere i forhold til antal kontrolbesøg samt i forhold

til,

i hvilke brancher besøgene aflægges.

Det er i beregningerne forudsat, at der alene afholdes en

enkelt samtale med den pågældende, inden et evt. tilbud om aktivering

afgives.

Staten

Arbejdsformidlingen forventes årligt at skulle afholde

100-500 samtaler på baggrund af oplysninger fra landsdækkende

kontrolaktioner.

De forventede udgifter for Arbejdsformidlingen skønnes at være ca. 0,1 mio.

kr.

årligt, som indprioriteres under Arbejdsformidlingens samlede driftsramme.

Kommunerne

De administrative merudgifter i kommunerne til ca. 100-500

samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere som opfølgning på

kontrolaktioner

skønnes at være ca. 0,1 mio. kr. årligt.

Forslaget om en hurtig

beskæftigelsesindsats af introduktionsydelsesmodtagere forventes ikke at

medføre administrative merudgifter for det offentlige, da kommunerne efter

integrationslovens bestemmelser mindst en gang hver tredje måned skal afholde

en samtale med udlændinge som en del af opfølgningen på den individuelle

kontrakt.

Kommunerne skal kompenseres for de øgede

administrationsudgifter.

V. Økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet

Efter forslaget i § 1,

nr. 3, får direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte

nærmere

regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en ”logbog”,

hvem der er

beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget i, og hvilken

løn

de får.

De regler, der skal

fastsættes administrativt, vil blive forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

med henblik på en eventuel undersøgelse af de administrative konsekvenser for

erhvervslivet i et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens virksomhedspaneler.

Forslaget har herudover

ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for

erhvervslivet.

VI. Miljømæssige

konsekvenser

Forslaget har ingen

miljømæssige konsekvenser.

VII. Forholdet til

EU-retten

Forslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter.

VIII. Høringer

Som nævnt under I er lovforslaget en genfremsættelse af lovforslag

L 89, der blev fremsat den 11. november 2004, med ændringer som vedtaget ved

2.

behandlingen den 13. januar 2005. Dette lovforslag var forud for

fremsættelsen

til høring i Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,

Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Amnesty International, Dansk

Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale

Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Institut for Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, Foreningen af

Statsamtmænd,

Foreningen af Statsamtsjurister, Mellemfolkeligt Samvirke samt Rådet for

Etniske Minoriteter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes årligt at medføre en mindreudgift for

staten på ca. 25,9 mio. kr. – i 2005 ca. 13,5 mio. kr.

Forslaget skønnes årligt at medføre en mindreudgift for

kommunerne på ca. 0,3 mio. kr.

Forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats skønnes at

medføre merudgifter til aktivering.

De statslige udgifter til aktivering af forsikrede

ledige og refusion af kommunernes udgifter til aktivering af ikke-forsikrede

ledige skønnes årligt at være op til 7,9 mio. kr., dog 4 mio. kr. i 2005.

De kommunale driftsudgifter til aktivering af

ikke-forsikrede ledige skønnes årligt at være op til 3,6 mio. kr., dog 1,8

mio. kr. i 2005.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats skønnes at

medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

De regler, der skal

fastsættes administrativt, om arbejdsgiveres pligt til dagligt at registrere,

hvem der er ansat i virksomheden mv., vil blive forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen med henblik på en eventuel undersøgelse af de

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens virksomhedspaneler.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

EU-retlige forhold

Forslaget indeholder ikke

EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-2

De gældende regler om sanktion for forseelser inden for

arbejdsløshedsforsikringen findes i arbejdsløshedsforsikringslovens

§§ 87

og 87 a. § 87 omhandler alle ydelser, som udbetales af

arbejdsløshedskassen, dog undtaget godtgørelse efter lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. § 87 a omhandler

dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Efter begge bestemmelser sanktioneres svig eller forsøg på

svig med højst 962 timers effektiv karantæne. Ved gentagen svig inden for en

periode på 5 år kan et medlem slettes som medlem af arbejdsløshedskassen

(§ 87, stk. 1, og § 87 a, stk. 1).

Det fremgår af de administrativt fastsatte regler, jf.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til

medlemmer af en arbejdsløshedskasse, at mindstekarantænen for svig og forsøg

på

svig er 37 timer.

Det foreslås, at mindstekarantænen for svig og forsøg på

svig indsættes i loven og hæves fra 37 til 74 timers effektiv karantæne.

Til nr. 3

Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af

dagpenge mv. foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til

direktøren

for Arbejdsdirektoratet om at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere

dagligt skal registrere i en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i

virksomheden,

hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales.

Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har

en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle

oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel

fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har

en

sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller

ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen.

Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at

sammenholde oplysningerne i ”logbogen” med de ansattes ansøgninger

om dagpenge

mv.

En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan eller ikke

ønsker at forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg,

straffes med bøde, jf. § 101 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvens af § 1, nr. 3.

Til nr. 5 og 6

Efter den gældende § 91 a, stk. 1, kan

Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i

lokaler

mv., der benyttes af en virksomhed.

Med henblik på yderligere at effektivisere

Arbejdsdirektoratets bekæmpelse af misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at

kontrollen også kommer til at omfatte ansatte, som ikke fysisk udfører

arbejdet

i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår fx på byggepladser,

under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen skal fortsat ikke

kunne foregå i private hjem.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i § 91 a, stk. 4,

har personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, jf.

§ 91a,

stk. 1, pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og

fødselsdato,

samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Tilsidesættelse af

pligten er ikke forbundet med sanktion.

Det foreslås, at de ansatte under et eftersyn også skal

give oplysning om, hvorvidt de aktuelt modtager ydelser fra en

arbejdsløshedskasse.

Udvidelsen vil give Arbejdsdirektoratet mulighed for ved et

bekræftende svar på stedet at foretage en målrettet vejledningsindsats om

pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelse af ydelser

fra

en arbejdsløshedskasse med henblik på at undgå fejludbetalinger. Erfaringerne

fra Arbejdsdirektoratets kontrolvirksomhed viser, at det i praksis ikke

mindst

vil have relevans, når personen oplyser, at pågældende ”lige er

startet”, ”er

på prøve” eller lignende.

Til § 2

Til nr. 1

Når der efter gældende regler foretages en beregning af den

samlede hjælp, der indgår i beregningen af loftet for den samlede hjælp efter

§ 25 b i lov om aktiv socialpolitik, indgår hjælpen med det beløb, der

ville have været udbetalt, såfremt personen ikke havde været omfattet af

nedsættelsen efter lovens § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39

og 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen.

Det foreslås, at kontanthjælpen også indgår i beregningen

af den samlede hjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, såfremt

hjælpen ikke havde været nedsat som følge af, at personen ikke har oplyst

kommunen om arbejdet, jf. forslag til § 40 a, stk.1- 4.

Til nr. 2

Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en

kommune træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende

har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92,

stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, og når en person

mod

bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv

socialpolitik. Efter lovens § 95 gennemfører kommunen

tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under

hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det

nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Der gælder en femårig

forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør.

Efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område kan domstolene idømme straf til borgere, der har begået

groft uagtsomt bedrageri. Overtrædelsen består i, at borgeren groft uagtsomt

fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at

afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give

oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. lovens § 11,

stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Grov uagtsomhed kan beskrives som en høj

grad af uagtsomhed. Der skal foreligge en særligt markant afvigelse fra den

adfærd, som man med rimelighed kunne kræve i den pågældende situation.

Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis borgeren vildleder

myndighederne i forbindelse med behandling af sager, der er omfattet af

retssikkerhedsloven. Der kan kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for den

samme forbrydelse kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer

sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279.

De foreslåede bestemmelser til §§ 40 a og 40 b,

supplerer de gældende regler om pligt til tilbagebetaling, og de gældende

regler om rådighedsvurdering og vurdering af, om der skal gives en sanktion

efter §§ 38 a, 39 eller 41. De supplerer tillige de sanktioner, som

domstolene kan idømme efter § 12 b i retssikkerhedsloven og § 279 i

straffeloven.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11,

stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, i øvrigt sikre sig, at

betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

I forslaget til § 40 a, stk. 1-4, foreslås det at

indføre særlige sanktioner for personer, der modtager kontanthjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som mod bedre

vidende har tilsidesat deres pligt efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen omfatter

kontanthjælpsmodtagere

over 25 år, som ikke er gift eller samlevende med starthjælpsmodtagere.

Forslaget gælder, uanset om hjælpen modtages alene på grund af ledighed eller

på grund af problemer ud over ledighed. At en ydelse er modtaget mod bedre

vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget

på

urigtigt grundlag.

Hvis en person har tilsidesat pligten til at oplyse om

arbejde efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, før personen

overgik

til reglerne efter lov om aktiv socialpolitik, tæller denne tidligere

forseelse

med. Der skal således gives en gentagelsessanktion, hvis forseelsen efter

integrationsloven er begået inden for de seneste 5 år, jf. forslagets

§ 40

a, stk. 2 og 3, og § 40 b, stk. 2. Se endvidere nedenfor.

Sanktionerne er rettet mod den situation, hvor en

kontanthjælpsmodtager har arbejde, som pågældende har undladt at oplyse

kommunen om. Sanktionen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger

(ved 1. gangs tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde inden for de

seneste 5 år).

Det foreslås endvidere i forslag til § 40 a,

stk. 3, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis

personen

tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig

med,

at pågældende har modtaget kontanthjælp.

Sanktionerne foreslås udformet således:

1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger

(§ 40 a, stk. 1.).

2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger

(§ 40 a, stk. 2.).

3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20

uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 40

a,

stk. 3.).

En oplysningspligt anses for tilsidesat på det tidspunkt,

hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Oplysningspligten anses

tilsvarende

for tilsidesat to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom

to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af

forseelsen,

fx uanset om kontanthjælps/starthjælpsmodtageren har arbejdet en eller tre

uger

uden at oplyse kommunen herom.

For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller

tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have været

eller være i arbejde på ny uden at have oplyst kommunen om det, efter at

kommunen

har truffet afgørelse om en sanktion for en tilsidesættelse af

oplysningspligten. Det er således en forudsætning for anvendelse af

forslagets

§ 40 a, stk. 2-4, og § 40 b, stk. 2 og 3, om

gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse

om

nedsættelse eller tilbagebetaling, før modtageren af hjælp på ny har været

eller

er i arbejde uden at have overholdt oplysningspligten. Det vil sige, at hvis

kommunen

ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden

endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene

udløse en afgørelse om en førstegangssanktion.

I forslag til § 40 b, stk. 1-3, foreslås indført

særlige sanktioner om tilbagebetaling for personer, der, samtidig med at de

har

haft arbejde, modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4,

stk. 4 eller stk.12, § 25 a, eller personer, der modtager hjælp

efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift

eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,

stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse

efter

integrationsloven. Bestemmelsen omfatter ude- og hjemmeboende

kontanthjælpsmodtagere under 25 år, bortset fra personer under 25 år, der

forsørger eget barn i hjemmet, og gravide kvinder under 25 år, der har

passeret

12. svangerskabsuge, kontanthjælpsmodtagere under 25 år med dokumenteret

bidragspligt overfor et barn, som modtager hjælp efter lovens § 25,

stk. 1, nr. 3 eller 4, og engangshjælps- og starthjælpsmodtagere, samt

kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med en

starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Persongruppen modtager en

lavere ydelse end persongruppen i forslaget til § 40 a, og der gives

mulighed for en lempeligere afvikling af sanktionen end for personer, der er

omfattet af forslaget til § 40 a om nedsættelse af hjælpen.

Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i

3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis

personen

tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde, samtidig

med

at pågældende har modtaget hjælp, skal hele hjælpen for hver gang,

oplysningspligten

tilsidesættes, tilbagebetales for 20 uger.

Sanktionerne foreslås udformet således:

1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger

(§ 40 b, stk. 1.).

2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger

(§ 40 b, stk. 2, 1. pkt.).

3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i

20 uger (§ 40 b, stk. 2, 2. pkt.).

For ægtefæller gælder i henhold til de generelle principper

i loven, at sanktionen omfatter både personen, som har tilsidesat sin

oplysningspligt, og dennes ægtefælle, jf. bl.a. lovens § 2 om den

gensidige forsørgelsespligt og lovens § 26 hvorefter hjælpen til ægtepar

beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til

efter lovens § 25. Det følger heraf, at arbejdsindtægter trækkes fra i

hjælpen til ægteparret. Hvis en person arbejder uden at oplyse kommunen om

det,

kan ægtefællen derved også opnå en økonomisk gevinst. Tilsvarende gælder for

personer, der lever i registreret parforhold. Dette indebærer fx, at hvis en

ægtefælle er omfattet af § 40 a, stk. 1, og får sin hjælp nedsat

med

1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med

1/3 i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat

oplysningspligten,

afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene

ægtefælles

forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den

anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale

om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang,

kommunen

træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af tilsidesættelse af

personens oplysningspligt. Det forhold, at den ene ægtefælle har tilsidesat

sin

oplysningspligt, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden

ægtefælles tilsidesættelse af oplysningspligten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og

tilbagebetaling af hjælpen.

Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og

individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en

sanktion

er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger

kan

anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor

personen har arbejde, samtidig med at pågældende modtager hjælp efter lov om

aktiv socialpolitik, og mod bedre vidende har undladt at opfylde

forpligtelsen

efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, til at oplyse kommunen om arbejdet. Det er i den forbindelse

væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen,

skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at

arbejdet

kan føre til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til

ydelsen, og at kommunen derfor skal have besked om arbejdet.

Efter lovens § 95 gennemfører kommunen

tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under

hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det

nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet

af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører

på

forseelsestidspunktet. En person, der modtager hjælp efter § 25 a i lov

om

aktiv socialpolitik, skal have en sanktion efter forslagets § 40 b. Når

samme person overgår til at modtage kontanthjælp efter fx § 25,

stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en

sanktion efter § 40 a, stk. 2 og 3 (gentagelsestilfælde). En

person,

der overgår fra reglerne om hjælp efter integrationsloven til reglerne om

hjælp

efter lov om aktiv socialpolitik, vil kunne få en sanktion efter § 40 b,

stk. 2, uden at have modtaget en førstegangssanktion efter § 40 b,

stk. 1. Den førstegangssanktion, som pågældende får efter

integrationsloven (jf. forslagets § 6 om sanktioner for tilsidesættelse

af

pligten til at oplyse om arbejde i integrationsloven), tæller således med.

Det

vil sige, at tilsidesættelse af oplysningspligterne i § 11, stk. 2,

i

retssikkerhedsloven og § 49, stk. 2, i integrationsloven inden for

de

seneste 5 år lægges sammen, jf. forslagets § 40 a, stk. 2 og 3, og

§ 40 b, stk. 2.

Sanktioner efter §§ 38 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik

skal afvikles før sanktioner efter forslagene til § 40 a, stk. 1-4

og

§ 40 b, stk. 1-3, jf. forslaget til § 40 a, stk. 6 og

§ 40 b, stk. 4. Hvis en person eller dennes ægtefælle bliver

omfattet

af en sanktion efter §§ 38 a eller 41, eller hjælpen falder helt bort

som

følge af, at personen ikke mere er berettiget til hjælp, udskydes den

resterende del af sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen,

indtil sanktionen efter §§ 38 a og 41 er afviklet eller bortfaldet.

Tilsvarende gælder, hvis personen eller dennes ægtefælle kommer i

beskæftigelse, og hjælpen dermed er ophørt.

Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5

år efter, at kommunen har konstateret, at oplysningspligten er tilsidesat.

En tilbagebetalingsordning fastsættes, og gælden inddrives

efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.

Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at

pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Der kan derfor også træffes afgørelse om

tilbagebetaling, hvis personen modtager tilbud om en hurtig

beskæftigelsesindsats efter forslagets § 4.

Forslaget til §§ 40 a og 40 b har til formål at

sanktionere personer, som mod bedre vidende har tilsidesat deres

oplysningspligt. Det forudsættes derfor, at nedsættelse af hjælpen ikke

medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af

hjælp

i særlige tilfælde eller personlige tillæg.

Kommunens afgørelser efter forslaget til §§ 40 a og 40

b kan indbringes for de sociale nævn efter de almindelige regler herom i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås indført nye sanktionsregler for arbejdsgivere,

der modtager refusion af sygedagpenge samtidig med, at den sygemeldte

lønmodtager udfører arbejde hos den pågældende arbejdsgiver. Sanktionen skal

være knyttet til det konkrete arbejdsforhold.

Det foreslås i stk. 1, at arbejdsgiveren skal miste

retten til at modtage refusion efter sygedagpengelovens §§ 26, 27, stk.

1,

og 28

i relation til det pågældende

arbejdsforhold, indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for,

at

lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Hvis det således dokumenteres, fx ved indlæggelsespapirer

fra hospital, skadestueattest eller konsultationsbesøg hos læge, at

lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kan arbejdsgiveren få

udbetalt refusion af dagpenge fra dokumentationstidspunktet, forudsat

betingelserne for at yde dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Det forudsættes, at der på kontrolbesøg bliver orienteret

om konsekvenserne af, at en arbejdstager, der er sygemeldt, samtidig er i

arbejde. Der skal udarbejdes en pjece, jf. forslagene om administrative

initiativer i de almindelige bemærkninger, der beskriver, at arbejdsgiverens

sanktion vil afhænge af, hvornår lønmodtageren får en dokumentation for

fortsat

uarbejdsdygtighed.

Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har

modtaget refusion i et arbejdsforhold, foreslås det endvidere i stk. 2,

at

arbejdsgiveren skal kunne få en karantæne på 6 måneder, inden for hvilken han

ikke vil kunne modtage refusion fra kommunen i det pågældende arbejdsforhold.

Karantænen finder alene anvendelse, hvis arbejdsgiveren mod

bedre vidende uberettiget har modtaget sygedagpengerefusion for

lønmodtageren,

fx hvis arbejdsgiveren efterfølgende anmoder kommunen om refusion for den

periode, hvor der ikke foreligger dokumentation for, at lønmodtageren var

uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Arbejdsgiveren vil fortsat kunne politianmeldes for

bedrageri efter straffelovens bestemmelser.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås i forslag til § 21 a, stk. 1, at

Arbejdsformidlingen senest en uge efter, at der er modtaget meddelelse fra

arbejdsløshedskassen, skal have afholdt en individuel samtale. Ligeledes

foreslås det i forslag til § 21 a, stk. 2, at kommunen senest en

uge

efter, at der er modtaget meddelelse fra kontrolmyndighederne, skal have

afholdt en individuel samtale. Fristen på en uge vil give tid til, at den

pågældende kan indkaldes skriftligt til samtalen.

I forbindelse med meddelelsen skal kommunen vurdere, om den

ledige er arbejdsmarkedsparat, eller om pågældende har problemer ud over

ledighed, bl.a. fordi forslaget om pligt til at iværksætte en hurtig indsats

ikke omfatter personer, der har problemer ud over ledighed.

Under hensyn til at Arbejdsformidlingen henholdsvis

kommunen skal kunne tilrettelægge indsatsen, foreslås det i forslag til

§ 21 a, stk. 3, at der sker en afklaring senest en uge efter, at

samtalen har fundet sted.

De indsatsmuligheder, der er foreslået i forslaget til

§ 21 a, stk. 3,

er

sideordnede, og valget af indsats skal ske ud fra en vurdering af, hvad der

på

den hurtigste og mest direkte måde kan bringe den ledige tilbage på

arbejdsmarkedet i ustøttet beskæftigelse.

Det foreslås i forslaget til § 21 a, stk. 3, nr.

1 og 2,

at modtageren af dagpenge mv.

eller den ledige på kontant- eller starthjælp skal formidles ordinært job fra

Arbejdsformidlingen, eller bliver pålagt selv at søge konkrete job. Kommunen

kan bede Arbejdsformidlingen om hurtigt at formidle et ordinært job til den

ledige,

der modtager kontant- eller starthjælp.

Hvis det vurderes, at den ledige ikke umiddelbart kan få

job, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen efter forslaget til

§ 21 a, stk. 3, nr. 3, udarbejde en jobplan og give et tilbud inden

for 2 uger efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i forslaget til § 21 a, stk. 4, at

Arbejdsformidlingen eller kommunen i samarbejde med den ledige kan vælge at

indlede med et vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger, førend der

udarbejdes en jobplan.

Forslaget til § 21 a,

stk. 5,

knytter sig til den

indsats, som iværksættes efter forslaget til

§ 21 a, stk. 3

. Hvis den

ledige således ikke er startet på et job i løbet af 3 uger efter samtalen,

skal

der udarbejdes en jobplan med tilbud.

I forbindelse med at der udarbejdes en jobplan, skal de

tilbud, der gives, følge de almindelige regler for aktivering.

Viser det sig, at pågældende kan få et job om fx 1 måned,

skal Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen fortsat iværksætte indsatsen

efter forslag til § 21 a. Ligesom i dag suspenderer det ikke lediges ret

og pligt efter loven, at de har et job på hånden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Efter den gældende § 12 a, kan kommunerne til enhver

tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler mv., der benyttes af en

virksomhed, med henblik på at undersøge om en borger arbejder og samtidig

uberettiget

modtager sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser.

Med henblik på yderligere at effektivisere kommunernes

bekæmpelse af misbrug med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser foreslås

det, at kommunernes kontrol også kommer til at omfatte ansatte, som ikke

fysisk

udfører arbejdet i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår på fx

byggepladser, under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen kan

fortsat ikke ske i private hjem.

Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr. 5

og 6.

Til nr. 3

Det foreslås, at kommunerne

får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en »logbog«, fx hvis der på

grund af fund i forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret mistanke om, at

der i virksomheden er ansatte, der samtidig modtager sociale ydelser, og som

har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning herom.

Forslaget vil give

kommunerne mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er ansat i en

virksomhed, der ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens

ansatte.

Forslaget skal ses i

sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 3, der giver Arbejdsdirektoratet

mulighed for ved tilsynet med ydelser fra arbejdsløshedskasserne at pålægge

arbejdsgivere, der ikke har orden i papirerne, at føre »logbog«.

Til nr. 4

Efter den gældende § 12 a, stk. 5, kan personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, anmodes om at oplyse navn,

adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.

Dette foreslås udvidet til også at omfatte oplysninger om,

hvorvidt de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.

Udvidelsen vil give kommunen mulighed for ved et

bekræftende svar på stedet at foretage en målrettet vejledningsindsats om

pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelse af ydelser

fra

kommunen med henblik på at undgå fejludbetalinger. I praksis vil det ikke

mindst have relevans, når en ansat fx oplyser, at vedkommende »lige er

startet«, »er på prøve« eller lignende.

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, har kommunen i forbindelse med tildelingen af ydelsen

pligt

til skriftligt at oplyse borgeren om, hvilke typer af ændringer, der kan have

betydning for hjælpen, fx at borgeren ikke må arbejde og samtidig uberettiget

modtage ydelser, samt konsekvenserne af at borgeren ikke opfylder sin

oplysningspligt.

Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr.

7.

Til nr. 5

Det foreslås, at en arbejdsgiver, som efter begæring ikke

kan eller ikke ønsker at forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved

kontrolbesøg, jf. forslagets § 1, nr. 3, straffes med bøde.

Til § 6

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a,

stk. 5, skal kommunalbestyrelsen indkalde en udlænding til samtale, hvis

kommunalbestyrelsen på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager

oplysning om, at udlændingen er blevet truffet i arbejde, uden at udlændingen

har oplyst kommunalbestyrelsen herom. Formålet med samtalen er at afklare, om

udlændingen opfylder sin rådighedsforpligtelse, og om udlændingen er

berettiget

til at modtage introduktionsydelse.

Såfremt udlændingen ikke kan fortsætte den hidtidige

beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen inden for to uger efter, at samtalen

har fundet sted, formidle et job til udlændingen, pålægge udlændingen at søge

særligt angivne job på Job- og CV-banken, give udlændingen tilbud som led i

introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at fortsætte i tidligere

tilbudte aktiviteter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a,

stk. 6. Herved sikres, at den enkelte udlænding hurtigst muligt får

mulighed for deltagelse på arbejdsmarkedet, og at eventuelt misbrug af

sociale

ydelser undgås.

Kommunalbestyrelsen skal efter omstændighederne nærmere

undersøge, om den pågældende udlænding har været i arbejde. Hvis

kommunalbestyrelsen konstaterer, at udlændingen ikke har været i arbejde, og

at

der derfor ikke er grundlag for at gøre tilbagebetalingskrav gældende, har

kommunalbestyrelsen ikke pligt til at iværksætte de i bestemmelsen nævnte

tiltag.

Hvis udlændingen er tilbudt aktiviteter som led i

introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelse, må kommunalbestyrelsen

vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt, at udlændingen fortsætter i sådanne

aktiviteter, eller om udlændingen skal formidles et arbejde, pålægges at søge

særligt angivne job eller gives et nyt tilbud som led i

introduktionsprogrammet.

Der sker ikke med den foreslåede bestemmelse nogen

ændringer af den pågældende udlændings pligt til i øvrigt at opfylde de

almindelige rådighedsbetingelser, herunder pligt til at tage imod rimeligt

tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf.

integrationslovens § 25, stk. 3.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med

samtalen vurderer, at den pågældende udlænding har andre problemer end

ledighed, er udlændingen ikke omfattet af kommunalbestyrelsens pligt til at

iværksætte en indsats efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a,

stk. 6.

Til nr. 2

En udlænding, der modtager introduktionsydelse, har efter

integrationslovens § 49, stk. 2, pligt til at give

kommunalbestyrelsen

oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den

fortsatte ret til ydelse. En udlænding har således pligt til at orientere

kommunalbestyrelsen, hvis den pågældende kommer i beskæftigelse.

Såfremt en udlænding, der modtager introduktionsydelse,

samtidig har beskæftigelse uden at have oplyst kommunen herom, følger det af

integrationslovens § 41, at reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i

lov

om aktiv socialpolitik tillige finder anvendelse på ydelser udbetalt i medfør

af integrationslovens kapitel 5 og 6. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen

skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en udlænding mod bedre vidende

uberettiget har modtaget introduktionsydelse, jf. herved § 91, nr. 2, i

lov om aktiv socialpolitik.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse og samtidig

har arbejde uden at oplyse kommunalbestyrelsen herom, kan efter

omstændighederne straffes for bedrageri efter straffelovens § 279. Efter

denne bestemmelse straffes for bedrageri den, som, for derigennem at skaffe

sig

eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke

eller

udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse,

hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et formuetab.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at

gøre fortsat udbetaling af introduktionsydelse helt eller delvist

tilbagebetalingspligtig, hvis en udlænding tilsidesætter sin oplysningspligt

efter integrationslovens § 49, stk. 2, ved at undlade at oplyse, at

den pågældende er eller har været i arbejde, jf. herved de foreslåede

bestemmelser i § 31 a, stk. 1-3. De foreslåede regler supplerer

reglerne om tilbagebetalingspligt efter integrationslovens § 41 og de

strafferetlige sanktioner, som domstolene kan idømme efter straffelovens

§ 279.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at

kommunalbestyrelsen skal gøre fortsat introduktionsydelse

tilbagebetalingspligtig

med 1/3 i tre uger, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse mod

bedre vidende, har tilsidesat sin oplysningspligt. De tre uger regnes fra den

1. i førstkommende måned efter kommunalbestyrelsens afgørelse om, at fortsat

introduktionsydelse er delvis tilbagebetalingspligtig. I gentagelsestilfælde

skal kommunalbestyrelsen gøre introduktionsydelse tilbagebetalingspligtig med

1/3 i 20 uger. Ved yderligere gentagelse skal kommunalbestyrelsen gøre

udbetalingen af introduktionsydelse fuldt tilbagebetalingspligtig i 20 uger.

De

20 uger, hvor introduktionsydelsen er helt eller delvis

tilbagebetalingspligtig, regnes fra den 1. i førstkommende måned efter

kommunalbestyrelsens afgørelse herom.

Ved kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt

udlændingens introduktionsydelse skal gøres helt eller delvis

tilbagebetalingspligtig, skal det vurderes, om det på baggrund af de samlede

oplysninger kan anses for godtgjort, at udlændingen har eller har haft

arbejde,

samtidig med at den pågældende har modtaget introduktionsydelse efter

integrationsloven, og mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt

til

at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan

have betydning for den fortsatte ret til ydelse, jf. § 49, stk. 2,

i

integrationsloven. I denne vurdering skal det indgå, at kommunalbestyrelsen i

henhold til bestemmelsen i integrationslovens § 49, stk. 3, har

pligt

til i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter integrationslovens

kapitel 4-6 at give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give

oplysninger efter bl.a. § 49, stk. 2, om, hvilke typer af ændringer

i

den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som

udlændingen

efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der

ikke oplyses om ændringerne.

Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens afgørelse

om tilbagebetalingspligt i gentagelsestilfælde, at udlændingen efter

kommunalbestyrelsens tidligere afgørelse på ny er eller har været i arbejde

uden at have oplyst herom.

Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 31 a,

stk. 2, forudsætter således, at kommunalbestyrelsen har truffet

afgørelse

om tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 1, og at udlændingen

herefter på ny er eller har været i arbejde uden at have oplyst herom. På

tilsvarende vis forudsætter anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i

§ 31 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om

tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 2, og at udlændingen

herefter på ny er eller har været i arbejde uden at have oplyst herom.

Hvis en kommunalbestyrelse konstaterer, at en udlænding i

flere tilfælde har undladt at oplyse om arbejde, som udlændingen har haft

pligt

til at oplyse om efter integrationslovens § 49, stk. 2, har de

flere

forhold i sig selv ikke gentagelsesvirkning. Har kommunalbestyrelsen ikke

tidligere truffet afgørelse om tilbagebetaling, skal afgørelse om

tilbagebetaling af den fortsatte introduktionsydelse for hver enkelt

tilsidesættelse af oplysningspligten træffes efter den foreslåede bestemmelse

i

§ 31 a, stk. 1. Dette indebærer, at udlændingens

introduktionsydelse

for hver enkelt tilsidesættelse af oplysningspligten er

tilbagebetalingspligtig

med 1/3 i 3 uger, der beregnes fortløbende efter hinanden.

Det foreslås endvidere i § 31 a, stk. 4, at

kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at ydelsen til en ægtefælle,

der

er gift med en udlænding, der er omfattet af § 31 a, stk. 1-3, er

tilbagebetalingspligtig efter reglerne i § 31 a, stk. 1-3, eller

efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b, hvis ægtefællen modtager

introduktionsydelse

eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 1-4 eller

12,

eller § 25 a.

Bestemmelsen, der er udtryk for det almindelige gensidige

forsørgelsesprincip, jf. integrationslovens § 25 og lov om aktiv

socialpolitik § 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen efter stk. 1-3 har truffet afgørelse om, at

udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig, tillige skal

træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen i samme omfang er

tilbagebetalingspligtig, hvis ægtefællen modtager introduktionsydelse eller

hjælp efter § 25, stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a i lov om

aktiv

socialpolitik.

Hvis begge ægtefæller har haft arbejde uden at oplyse

herom, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den fortsatte hjælp

til

begge ægtefæller er tilbagebetalingspligtig, først som følge af den ene

ægtefælles

forhold og dernæst som følge af den anden ægtefælles tilsidesættelse af

oplysningspligten. Det forhold, at den ene ægtefælle har tilsidesat sin

oplysningspligt, har ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden

ægtefælles tilsidesættelse af oplysningspligten.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan gøre

udlændingens fortsatte introduktionsydelse tilbagebetalingspligtig, at

udlændingen er berettiget til at modtage introduktionsydelse i den

tilbagebetalingspligtige

periode på 3 eller 20 uger. Er udlændingen ikke berettiget til at modtage

introduktionsydelse i denne periode, må fastsættelse af

tilbagebetalingskravet

udsættes, indtil udlændingen på ny er berettiget til introduktionsydelse.

Det foreslås på den baggrund fastsat i § 31 a,

stk. 5, at perioder, hvori udlændingen ikke er berettiget til

introduktionsydelse,

herunder perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter

integrationslovens § 31, ikke indgår i beregningen af den periode, hvori

udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig efter § 31

a,

stk. 1-3. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er

tilbagebetalingspligtig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31 a,

stk. 4.

Endvidere foreslås det i § 31 a, stk. 6, at

kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens

stk. 1-4 bortfalder, når der er forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens

afgørelse, uden at kommunalbestyrelsen har fastsat et tilbagebetalingskrav.

Dette kan være tilfældet, hvis udlændingen har haft arbejde og derfor ikke

har

været berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om

aktiv socialpolitik.

De foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 5 og 6,

sigter bl.a. mod de tilfælde, hvor en udlænding, der har haft arbejde uden at

oplyse herom, kan fortsætte dette arbejde eller straks får nyt arbejde. I så

fald er udlændingen ikke berettiget til introduktionsydelse, og fastsættelse

af

tilbagebetalingskravet må derfor udsættes, indtil udlændingen eventuelt på ny

er berettiget til at modtage introduktionsydelse eller hjælp efter lov om

aktiv

socialpolitik, idet den hidtidige beskæftigelse ophører. Er det ikke muligt

inden for 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse at fastsætte et

tilbagebetalingskrav, idet udlændingen eksempelvis har beskæftigelse,

bortfalder kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 31 a, stk. 6.

I de tilfælde, hvor en udlænding har modtaget

introduktionsydelse, der er tilbagebetalingspligtig, skal

tilbagebetalingskravet

gennemføres efter bestemmelsen i § 95 i lov om aktiv socialpolitik, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 7.

Til § 7

Loven træder i kraft den 1.

juli 2005.

Loven har virkning for

forseelser, der begås efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Gentagelsesvirkningen i

forslagets §§ 2 og 6 finder alene anvendelse, hvis også

førstegangsforseelsen ligger efter ikrafttrædelsestidspunktet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 87.

Har

et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan

direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller

søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb

for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er

medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået

mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere

sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2-8.

---

1.

I

§ 87, stk. 1,

indsættes

efter »en effektiv karantæne på«: »mindst 74 og«.

§ 87 a.

Har

et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med

modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan

direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er

medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået

mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes

af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2-3. ---

2.

I

§ 87 a, stk. 1,

indsættes

efter »en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på«: »mindst 74

og«.

§ 91.

En

arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for

administrationen

af forsikringssystemet, herunder om

3.

I

§ 91

indsættes efter stk. 3

som nye stykker:

1)

hvilke lønmodtagere

han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses

beskæftigelsesperioder

inden for dette tidsrum,

2)

hvorvidt han har

beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet

tidsrum,

3)

hvilken løn der er

udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet

tidsrum,

4)

årsagen til et

medlems arbejdsophør og

5)

udbetaling af

dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.

Stk. 2.

De

oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende

arbejdsløshedskasse.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og

2.

»Stk. 4

.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at

de oplysninger, der nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr. nr.,

samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra

beskæftigelsens

start. Registreringen kan være papirbaseret eller digital.

Stk. 5.

Registreringen efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises

Arbejdsdirektoratet til brug for administrationen af forsikringssystemet.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.

Stk. 4.

Efter

forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder

hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som

arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om

medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.

Stk. 5.

Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring

af direktøren for Arbejdsdirektoratet give oplysninger om bestemte dagpenge-,

overgangssydelses- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,

pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i

besiddelse af de ønskede oplysninger.

Stk. 6.

Arbejdsmarkedets

Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter

reglerne

i stk. 1 og 5.

4.

I

§ 91, stk. 6

, der bliver

stk. 8, ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 7«.

Stk. 7.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov

indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser,

herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,

bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan

videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende

arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er

undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152

og §§ 152 c-f finder anvendelse.

Stk. 8.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet

fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i

forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der

kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde

sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.

§ 91 a.

Hvis

det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte

oplysninger, kan Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse

foretage

eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse

virksomhedens

registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse

oplysninger

opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre

kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.

Stk. 2-3.---

5.

I

§ 91 a, stk. 1,

indsættes

efter »lokaler m.v.«: » samt på arbejdssteder uden for virksomhedens

lokaler«.

6.

I

§ 91 a, stk. 1,

indsættes

efter 2. pkt. som nyt punktum: »Direktoratet kan ikke uden retskendelse

foretage eftersyn i private hjem.«

7.

§ 91 a, stk. 4,

affattes

således:

Stk. 4.

Personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter

anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og

løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 5.

---

»Stk. 4.

Personer,

der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter

anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en

arbejdsløshedskasse.«

Lov om aktiv socialpolitik

Gældende formulering

Lovforslagets § 2

§ 25 b.

Stk. 1.---

Stk. 2.

I

beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår

1)

kontanthjælp med

det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været

omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39 og 41 om

nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,

2)

støtte efter

§ 34 samt

3)

boligstøtte efter

kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der

ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om

individuel boligstøtte.

1.

I

§ 25 b, stk. 2, nr. 1,

indsættes

efter »§§ 38 a, 39«: », 40 a, stk. 1,«.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår

med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i

forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede

beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med

det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3.

---

2.

Efter

§ 40 indsættes:

»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp

samtidig med arbejde

§ 40 a

.

En person, som mod bedre vidende har

tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have

hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter

§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.

Stk. 2.

En

person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har

tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter

§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3

i 20 uger.

Stk. 3.

En

person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende

har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,

stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen

nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og

skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.

Stk. 4.

Nedsættelsen

efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte

hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.

Stk. 5. En

person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,

stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person,

der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26,

stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes

ikke af stk. 1-4.

Stk. 6.

Nedsættelsen

sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.

Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele

kalendermåned

efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste

hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af

en sanktion efter § 38 a, § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget

til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af

hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41

er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen

efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af

sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a

eller § 41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 7.

Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er

afviklet

inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.

Stk. 8.

Kommunen

træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter

stk. 1-7.

Stk. 9.

Tilbagebetaling

af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.

§ 40 b.

En

person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om

arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3

uger, hvis personen modtager hjælp efter

1)

§ 25,

stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,

2)

§ 25,

stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller

samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,

stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og stk. 3, eller

introduktionsydelse

efter integrationsloven, eller

3)

§ 25 a.

Stk. 2.

En person,

som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin

pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i

integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis

oplysningspligten

har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal

hele hjælpen tilbagetales for 20 uger for hver gang oplysningspligten er

tilsidesat.

Stk. 3.

Tilbagebetaling

efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.

Stk. 4.

Beregningen af

tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele

kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes

til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige

er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til

hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3,

indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny

ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes

den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet,

eller der på ny ydes hjælp.

Stk. 5. Kommunen

træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.«

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Gældende formulering

Lovforslagets § 3

Efter § 28 indsættes:

»

§ 28 a.

En

arbejdsgivers ret til refusion af dagpenge fra kommunen efter § 26,

§ 27, stk. 1, og § 28 bortfalder i det pågældende

arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et

kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt,

hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er

uarbejdsdygtig

på grund af sygdom.

Stk. 2.

Hvis

arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af

dagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens

efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til

refusion af dagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.

Stk. 3.

En

udelukkelse fra retten til refusion af dagpenge fra kommunen efter

stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det

pågældende

arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af

dagpenge.«

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Gældende formulering

Lovforslagets § 4

1.

Efter

§ 21 indsættes i kapitel 7:

»Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse

med kontrolaktioner

§ 21 a.

Modtager

Arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders

kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet

af § 2, nr. 1, og om at den pågældende anmoder om dagpenge,

aktiveringsydelse eller lignende, skal Arbejdsformidlingen straks indkalde

personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra

meddelelsen er modtaget.

Stk. 2.

Modtager

kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er

rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af

§ 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en

individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er

modtaget.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen i

stk. 1 og 2 sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1

og 2,

1)

bliver formidlet

til et ordinært job,

2)

søger særligt

angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), eller

3)

får udarbejdet en

jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 4.

Indsatsen

efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om

vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.

Stk. 5.

Har

indsatsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger fra samtalen i

stk. 1 og 2 ført til, at personen er påbegyndt et job, skal

Arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats

efter stk. 3, nr. 3.«

Lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område

Gældende formulering

Lovforslagets § 5

§ 12 a.

Kommunen

har til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v.

med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og

arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der

er omfattet af denne lov, jf. § 2, stk. 4. Det er den kommune, som

virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.

Stk. 2-4.---

1.

I

§ 12 a, stk. 1,

indsættes

efter »lokaler m.v.«: » samt på arbejdssteder uden for virksomhedens

lokaler«.

2.

I

§ 12 a, stk. 1,

indsættes

som 3. pkt.: »Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage

kontrollen i private hjem.«

3.

I

§ 12 a

indsættes efter stk. 4 som

nye stykker:

»Stk. 5.

Kommunen

kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om

ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som

direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91,

stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 6.

Kommunen

kan kun pålægge arbejdsgiveren at foretage registreringer, jf. stk. 5,

hvis kommunen ved et kontrolbesøg, jf. stk. 1, vurderer, at

arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde.

Stk. 7.

Registreringer

efter stk. 5 skal til enhver tid på begæring forevises kommunen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

Stk. 5.

Personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse

navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår.

Stk. 6.---

4.

§ 12 a, stk. 5

, der bliver

stk. 8, affattes således:

»Stk. 8.

Personer,

der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse

navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår,

samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.«

§ 12 b.

Medmindre

højere straf kan idømmes efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos

myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at

undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf.

§ 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og derved påfører myndigheden

et formuetab.

5.

I

§ 12 b

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Forsømmer

en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler arbejdsgiveren efter

§ 12 a, stk. 5 og 7, straffes denne med bøde.

Stk. 3.

For

overtrædelse efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lov om integration af udlændinge i

Danmark

Gældende formulering

Lovforslagets § 6

§ 25 a.

Stk. 1-4.---

1.

I

§ 25 a

indsættes som stykke 5 og

6:

»

Stk. 5.

En

kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager

oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager

introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde

udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det

tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen skal, såfremt udlændingen er berettiget til

introduktionsydelse

og ikke har problemer ud over ledighed, inden 2 uger efter samtalen

1)

formidle et

ordinært job til udlændingen,

2)

pålægge udlændingen

at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og

CV-banken) eller

3)

give udlændingen

tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at

fortsætte i tidligere tilbudte aktiviteter.«

2.

Efter

§ 31 indsættes:

»

§ 31 a.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er

tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger, hvis udlændingen er eller har været

i arbejde, som udlændingen ikke har oplyst om efter § 49, stk. 2.

De i 1. pkt. nævnte 3 uger regnes fra den 1. i førstkommende måned efter

kommunalbestyrelsens

afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 2.

Hvis en

udlænding, der er omfattet af stk. 1, på ny er eller har været i

arbejde, som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter

§ 49, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at

introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.

Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Hvis en

udlænding, der er omfattet af stk. 2, på ny er eller har været i

arbejde, som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter

§ 49, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at

udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Ved

yderligere gentagelse skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter 1. pkt.

Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Er en

udlænding, der er omfattet af stk. 1-3, gift med en person, der modtager

introduktionsydelse eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25,

stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a, skal kommunalbestyrelsen træffe

afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er tilbagebetalingspligtig efter

reglerne i stk. 1-3 eller efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b.

Stk. 5.

Perioder,

hvori udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse, herunder

perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter § 31, indgår

ikke i beregningen efter stk. 1-3 af den periode, hvori udlændingens

introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse ved afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 4.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 1-4

bortfalder, når der er forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse,

uden at kommunalbestyrelsen har fastsat et tilbagebetalingskrav.

Stk. 7.

§ 95

i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse ved gennemførelse af

tilbagebetalingskrav efter stk. 1-4.«

Lignende dokumenter