Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. februar 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og lov om integration af udlændinge i Danmark
(Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse
af kontrolbeføjelser, indførelse af
sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, som ændret senest ved § 1
i
lov nr. 191 af 24. marts 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 87, stk. 1,
indsættes efter »en
effektiv karantæne på«: »mindst 74 og«.
2.
I
§ 87 a, stk. 1,
indsættes efter »en
effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på«: »mindst 74 og«.
3.
I
§ 91
Læs alt
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte
nærmere regler om, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, med
angivelse af cpr-nummer, samt hvilken løn den pågældende får, skal
registreres
hver dag fra beskæftigelsens start. Registreringen kan være papirbaseret
eller
digital.
Stk. 5.
Registreringen
efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises
Arbejdsdirektoratet
til brug for administrationen af forsikringssystemet.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
4.
I
§ 91, stk. 6,
der bliver stk. 8,
ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 7«.
5.
I
§ 91 a, stk. 1,
indsættes efter
»lokaler m.v.«: »samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler«.
6.
I
§ 91 a, stk. 1,
indsættes som 3.
pkt.:
»Direktoratet kan ikke uden retskendelse foretage eftersyn i
private hjem.«
7.
§ 91 a, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Personer,
der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter
anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en
arbejdsløshedskasse.«
§ 2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
709 af 13. august 2003, som ændret ved § 3 i lov nr. 1168 af 19.
december
2003, § 1 i lov nr. 282 af 26. april 2004, § 1 i lov nr. 423 af 9.
juni 2004 og § 1 i lov nr. 1419 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 25 b, stk. 2, nr. 1,
indsættes
efter »§§ 38 a, 39«: », 40 a, stk. 1,«.
2.
Efter
§ 40 indsættes:
»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig
med arbejde
§ 40 a.
En
person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen
modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3.
Stk. 2.
En person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger.
Stk. 3.
En person,
som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3
i
20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4.
Nedsættelsen
efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte
hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
Stk. 5.
En person,
der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2
eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der
modtager
starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3,
eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af
stk. 1-4.
Stk. 6.
Nedsættelsen
sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Tilbagebetalingskravet
beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter
afgørelsen
og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion
efter
§ 38 a, § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes
sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter
stk. 1-4,
indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet eller
bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4
allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil
sanktionen efter § 38 a eller § 41 er afviklet, eller der på ny
ydes
hjælp.
Stk. 7.
Nedsættelsen
af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden
for
5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 8.
Kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter
stk. 1-7.
Stk. 9.
Tilbagebetaling
af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.
§ 40 b.
En
person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis personen
modtager hjælp efter
1)
§ 25,
stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,
2)
§ 25,
stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller
samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,
stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og stk. 3, eller
introduktionsydelse efter integrationsloven eller
3)
§ 25 a.
Stk. 2.
En person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter § 49,
stk. 2, i integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20
uger. Hvis oplysningspligten har været tilsidesat tre eller flere gange inden
for de seneste 5 år, skal hele hjælpen tilbagebetales for 20 uger for hver
gang, oplysningspligten er tilsidesat.
Stk. 3.
Tilbagebetaling
efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.
Stk. 4.
Beregningen
af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele
kalendermåned
efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af
en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp,
udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3, indtil
sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes
hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes
den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet,
eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 5.
Kommunen
træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Tilbagebetaling
af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.«
§ 3
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, som ændret ved lov nr. 1424
af
22. december 2004 og lov nr. 1425 af 22. december 2004, foretages følgende
ændring:
1.
Efter
§ 28 indsættes:
»
§ 28 a.
En
arbejdsgivers ret til refusion af dagpenge fra kommunen efter § 26,
§ 27, stk. 1, og § 28 bortfalder i det pågældende
arbejdsforhold
fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i
arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger
dokumentation
for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis
arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af
dagpenge
i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens
efterfølgende
sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af
dagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.
Stk. 3.
En
udelukkelse fra retten til refusion af dagpenge fra kommunen efter
stk. 2
sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende
arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af
dagpenge.«
§ 4
I lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 4 i lov nr. 423 af 9. juni 2004,
lov nr. 424 af 9. juni 2004, lov nr. 1369 af 20. december 2004 og lov nr.
1418
af 22. december 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter
§ 21 indsættes i kapitel 7:
»Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse
med kontrolaktioner
§ 21 a.
Modtager
arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders
kontrolaktion
er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet af § 2,
nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse eller
lignende, skal arbejdsformidlingen straks indkalde personen til en individuel
samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.
Stk. 2.
Modtager
kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er
rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en
individuel
samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen
eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen nævnt i stk. 1 og 2
sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2,
1)
bliver formidlet til
et ordinært job,
2)
søger særligt angivne
job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), eller
3)
får udarbejdet en
jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 4.
Indsatsen
efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om
vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.
Stk. 5.
Har indsatsen
efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger efter samtalen nævnt i
stk. 1 og 2 ført til, at personen har påbegyndt et job, skal
arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats
efter stk. 3, nr. 3.«
§ 5
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, § 1 i lov nr. 1380 af 20. december
2004 og § 2 i lov nr. 1442 af 22. december 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 12 a, stk. 1,
indsættes efter
»lokaler m.v.«: »samt på arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler«.
2.
I
§ 12 a, stk. 1,
indsættes som 3.
pkt.:
»Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage
kontrollen i private hjem.«
3.
I
§ 12 a
indsættes efter stk. 4 som nye
stykker:
»Stk. 5.
Kommunen
kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om
ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som
direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6.
Kommunen
kan kun pålægge arbejdsgiveren at foretage registreringer, jf. stk. 5,
hvis kommunen ved et kontrolbesøg, jf. stk. 1, vurderer, at
arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde.
Stk. 7.
Registreringer
efter stk. 5 skal til enhver tid på begæring forevises kommunen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
4.
§ 12 a, stk. 5,
der bliver
stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Personer,
der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse
navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesvilkår,
samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.«
5.
I
§ 12 b
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Forsømmer
en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler arbejdsgiveren efter
§ 12 a, stk. 5 og 7, straffes denne med bøde.
Stk. 3.
For
overtrædelse efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 6
I lov om integration af udlændinge i Danmark, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. november 2003, som ændret ved § 4 i
lov
nr. 1165 af 19. december 2003, lov nr. 1206 af 27. december 2003, § 3 i
lov nr. 423 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 427 af 9. juni 2004 og § 2 i
lov nr. 1380 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 25 a
indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
En
kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager
oplysninger,
som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager introduktionsydelse,
opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en
individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det tidspunkt, hvor
oplysningen er modtaget.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
skal, såfremt udlændingen er berettiget til introduktionsydelse og ikke har
problemer ud over ledighed, inden 2 uger efter samtalen
1)
formidle et ordinært
job til udlændingen,
2)
pålægge udlændingen
at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og
CV-banken) eller
3)
give udlændingen
tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at
fortsætte
i tidligere tilbudte aktiviteter.«
2.
Efter
§ 31 indsættes:
»§ 31 a.
Kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig
med 1/3 i 3 uger, hvis udlændingen er eller har været i arbejde, som
udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,
stk. 2.
De i 1. pkt. nævnte 3 uger regnes fra den 1. i førstkommende måned efter
kommunalbestyrelsens
afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 2.
Hvis en
udlænding, der er omfattet af stk. 1, på ny er eller har været i
arbejde,
som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at
introduktionsydelsen
er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger. Stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis en
udlænding, der er omfattet af stk. 2, på ny er eller har været i
arbejde,
som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter § 49,
stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at udlændingens
introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Ved yderligere
gentagelse skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Er en
udlænding, der er omfattet af stk. 1-3, gift med en person, der modtager
introduktionsydelse eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25,
stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er tilbagebetalingspligtig efter
reglerne
i stk. 1-3 eller efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b.
Stk. 5.
Perioder,
hvori udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse, herunder
perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter § 31,
indgår ikke i beregningen efter stk. 1-3 af den periode, hvori
udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig. 1. pkt. finder
tilsvarende
anvendelse ved afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 4.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens
afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 1-4 bortfalder, når der er
forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse, uden at
kommunalbestyrelsen
har fastsat et tilbagebetalingskrav.
Stk. 7.
§ 95 i
lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse ved gennemførelse af
tilbagebetalingskrav efter stk. 1-4.«
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Gentagelsesvirkningen
efter §§ 2 og 6 indtræder alene, hvor også den første tilsidesættelse af
oplysningspligten ligger efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
I. Indledning
Det foreliggende lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag
L 89, der blev fremsat for Tinget den 11. november 2004, med ændringer som
vedtaget ved 2. behandlingen den 13. januar 2005.
Lovforslaget er et led i regeringens indsats mod sort og
illegalt arbejde og misbrug af sociale ydelser mv., som endvidere bl.a.
udmøntes i et lovforslag, som fremsættes af skatteministeren.
Regeringen ønsker at sikre et godt arbejdsmarked, hvor alle
kan arbejde og konkurrere på lige vilkår. Arbejdstagerne skal kunne forsørge
sig selv ved reelt arbejde, og lovlydige virksomheder skal sikres mod unfair
konkurrence fra virksomheder, der benytter sort og illegal arbejdskraft.
Ledige skal – uanset om de er på dagpenge eller
kontanthjælp mv. – stille deres arbejdskraft til rådighed for det legale
arbejdsmarked. Deres arbejdskraft skal ikke bruges til at holde liv i
ulovlige
virksomheder og sikre ejerne af disse virksomheder sort profit til stor skade
for lovlydige virksomheder.
Samtidig skal det sikres, at der fortsat er accept af og
opbakning bag vores velfærdssamfund med ret til ydelser, der sikrer den
enkelte
og dennes familie et forsørgelsesgrundlag i tilfælde af arbejdsløshed mv.
Hvis
der ikke gribes ind imod misbrug af ydelser, er der risiko for, at den
folkelige opbakning bag vores velfærdsydelser smuldrer.
Der gennemføres løbende kontrolaktioner for at modvirke og
afdække omfanget af misbrug. På baggrund af aktionerne har der vist sig et
mønster,
hvor en stor del af de medarbejdere, som kontrollen støder på, uberettiget
får
dagpenge eller andre sociale ydelser, samtidig med at de arbejder.
Kontrolaktionerne viser således, at der sker et betydeligt
misbrug af dagpenge og andre sociale ydelser. Det finder regeringen
uacceptabelt. Ulovligheder skal have konsekvens.
For at imødegå misbruget foreslår regeringen, at de
administrative sanktioner for svig ved misbrug af dagpenge skærpes, og at der
indføres nye sanktioner på områder, hvor der i dag ikke er administrative
sanktioner for misbrug af reglerne. Endvidere foreslås en hurtig
beskæftigelsesindsats for personer, der under en kontrolaktion træffes som
ansat, og som samtidig uberettiget får udbetalt dagpenge eller sociale
ydelser,
eller hvor der kan rejses tvivl om pågældendes generelle rådighed. Endelig
foreslås det, at Arbejdsdirektoratets og kommunernes kontrolbeføjelser
udvides.
II. Lovforslagets
indhold
Lovforslaget indeholder
følgende elementer:
1.
I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. hæves minimumssanktionerne for svig i
forbindelse
med udbetaling af dagpenge mv. Endvidere udvides Arbejdsdirektoratets
beføjelser i forbindelse med kontrolaktioner.
2.
I lov om aktiv
socialpolitik indføres der nye sanktioner for kontanthjælpsmodtagere og
starthjælpsmodtagere,
der uberettiget får udbetalt hjælp, samtidig med at de arbejder.
3.
I lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel indføres nye sanktioner for arbejdsgivere, der får
dagpengerefusion, samtidig med at den sygemeldte er i arbejde hos
arbejdsgiveren.
4.
I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats indføres der pligt for Arbejdsformidlingen henholdsvis
kommunerne til straks at sørge for en hurtig beskæftigelsesindsats for
personer, der under en kontrolaktion træffes som ansat, og som samtidig
uberettiget får udbetalt dagpenge mv., kontanthjælp eller starthjælp, eller
hvor der kan rejses tvivl om pågældendes generelle rådighed.
5.
I lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område udvides kommunernes
beføjelser i forbindelse med kontrolaktioner.
6.
I lov om
integration af udlændinge i Danmark indføres regler om tilbagebetaling af
introduktionsydelse svarende til de foreslåede regler i lov om aktiv
socialpolitik om tilbagebetaling af starthjælp mv. Endvidere foreslås det, at
kommunerne, såfremt de modtager oplysninger om, at en udlænding, der modtager
introduktionsydelse, træffes i beskæftigelse i forbindelse med en offentlig
kontrolaktion, får pligt til at iværksætte en hurtig beskæftigelsesindsats i
lighed med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ad 1
Efter gældende regler sanktioneres svig eller forsøg på
svig med mindst 37 timers og højst 962 timers effektiv karantæne. Ved
gentagen
svig inden for en periode på 5 år kan et medlem slettes som medlem af
arbejdsløshedskassen.
Som et led i indsatsen mod misbrug af dagpenge mv. foreslås
det at hæve minimumskarantænen for svig fra de nuværende 37 timer - svarende
til en uges dagpenge - til 74 timer. Det vil herved blive understreget, at
selv
mindre tilfælde af misbrug af dagpenge mv. ikke kan tolereres, men skal have
konsekvens.
Personer, der idømmes en sanktion efter
arbejdsløshedsforsikringsloven, kan være berettiget til kontanthjælp efter
lov
om aktiv socialpolitik. Det følger af denne lovs § 91, at hjælpen i
disse
tilfælde er tilbagebetalingspligtig.
Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af
dagpenge mv. foreslås det, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere
i
en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i virksomheden, hvilket
tidsrum de er
beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales. Registreringen skal ske fra
beskæftigelsens start.
Det ligger heri, at der kun stilles krav om ”logbog”, hvis
virksomheden ikke på anden måde har foretaget de nævnte registreringer, fx
ved
ansættelsesbrev, lønregistreringer mv. Reglerne vil blive koordineret med
tilsvarende regler, som forventes hjemlet i Skatteministeriets lovforslag.
Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til bl.a. at
kontrollere misbrug med dagpenge mv., idet oplysningerne i
”logbogen” vil kunne
sammenholdes med de ansattes samtidige ansøgninger om dagpenge mv.
Formålet er at sikre aktuelle oplysninger, herunder om hvem
der er ansat ved såvel fastansættelser som dag til dag ansættelser.
En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan forevise en
opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg, straffes med bøde.
Arbejdsdirektoratet kan efter gældende regler som et led i
sin tilsynsbeføjelse uden retskendelse foretage eftersyn af lokaler, der
benyttes af en virksomhed, hvis det skønnes nødvendigt for at indhente
oplysninger om ansattes løn- og ansættelsesforhold til brug for tilsynet.
For at effektivisere og koordinere med andre myndigheders
tilsyn, fx ToldSkat, foreslås Arbejdsdirektoratets mulighed for at foretage
eftersyn udvidet til også at omfatte en virksomheds arbejdssteder, som ligger
uden for de lokaler, der benyttes af virksomheden. Der kan fx være tale om
byggepladser. Private hjem er fortsat undtaget fra kontrol.
Personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet,
skal efter anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato samt
ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.
Det foreslås, at de ansatte også skal oplyse om, hvorvidt
de aktuelt modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse. Et bekræftende svar
giver Arbejdsdirektoratet mulighed for at vejlede om de rettigheder og
pligter,
pågældende har i forbindelse med modtagelse af ydelser fra en
arbejdsløshedskasse. Forslaget medvirker således til at undgå, at der sker
uretmæssig udbetaling af dagpenge mv.
I praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i
tilfælde, hvor en ansat fx oplyser, at pågældende ”er lige
startet”, ”er på
prøve” eller lignende.
Ad 2
Efter gældende regler kan en kommune alene træffe afgørelse
om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte ydelser, hvis en person ikke har
oplyst om at være i arbejde og mod bedre vidende uberettiget har modtaget
kontanthjælp eller starthjælp.
Som et led i bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.
foreslås det derfor at indføre administrative sanktioner på området.
For kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere, der
uberettiget modtager hjælp, samtidig med at de arbejder, foreslås det, at
hjælpen nedsættes eller skal tilbagebetales i op til 20 uger.
Den foreslåede sanktion for kontanthjælpsmodtagere over 25
år vil være, at hjælpen første gang nedsættes med 1/3 i tre uger. Anden gang
nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger. Ved tre eller flere gange nedsættes
hjælpen hver gang med 1/3 i 20 uger. Samtidig gøres den nedsatte hjælp
tilbagebetalingspligtig.
For øvrige foreslås, at hjælpen første gang skal være
tilbagebetalingspligtig med 1/3 af hjælpen i tre uger. Anden gang skal
hjælpen
være tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger. Ved tre eller flere gange
skal
hele hjælpen være tilbagebetalingspligtig i 20 uger.
Kommunen skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt
sag om, hvorvidt oplysningspligten har været tilsidesat.
Ad 3
Efter gældende regler kan kommunen ikke give en
administrativ sanktion, hvis en arbejdsgiver modtager refusion for
sygedagpenge, samtidig med at den sygemeldte lønmodtager udfører arbejde hos
arbejdsgiveren. Der skal alene ske tilbagebetaling af den uretmæssigt
udbetalte
refusion for de dage, hvor lønmodtageren har været i arbejde.
Som et led i bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv.
foreslås det derfor at indføre administrative sanktioner over for
arbejdsgivere, som modtager refusion for sygedagpenge efter
sygedagpengelovens
§§ 26, 27, stk. 1, eller 28, samtidig med at den sygemeldte
arbejder
hos arbejdsgiveren.
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal miste retten til
refusion, indtil der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat
er
uarbejdsdygtig. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har fået
refunderet
dagpenge, skal arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger
udelukkes fra retten til refusion i 6 måneder for det pågældende
arbejdsforhold.
Ad 4
Offentlige myndigheder, som fx ToldSkat,
Arbejdsdirektoratet og kommunerne foretager enten alene eller i samarbejde
løbende kontrolaktioner på arbejdspladser for at modvirke og afdække omfanget
af misbrug af offentlige ydelser og sort arbejde.
Efter gældende praksis skal arbejdsløshedskassen
henholdsvis kommunen foretage en rådighedsvurdering, når de modtager
meddelelse
om, at en person, der modtager dagpenge mv., en kontant- eller
starthjælpsmodtager
er mødt på arbejde i forbindelse med en kontrolaktion og efterfølgende bliver
ledig.
Det foreslås, at der iværksættes en hurtig
beskæftigelsesindsats over for ledige, der modtager dagpenge,
aktiveringsydelse
eller lignende, og hvor der på baggrund af kontrolbesøg kan rejses tvivl om
deres generelle rådighed, fx fordi de arbejder, samtidig med at de modtager
ydelser. Ved lignende ydelser tænkes fx på statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU) og godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse
(VEU).
Ligeledes foreslås det, at der iværksættes en hurtig
beskæftigelsesindsats over for ledige, der modtager kontanthjælp eller
starthjælp, hvor der på baggrund af kontrolbesøg kan rejses tvivl om deres
generelle rådighed.
Proceduren for at sikre den hurtige indsats tænkes indført
administrativt således, at hvis modtagere af dagpenge mv., modtagere af
kontanthjælp eller starthjælp mødes på arbejde i forbindelse med
kontrolbesøg,
foretages der en vurdering af, om der er mistanke om, at der sker misbrug af
sociale ydelser mv. Dette sker på samme måde som i dag ved bl.a. at tale med
den ansatte samt undersøge arbejdsgiverens optegnelser.
Hvis det herefter tyder på, at der sker misbrug af sociale
ydelser mv., eller hvis den ansatte ikke giver de oplysninger, der kan kræves
af tilsynsmyndigheden, er der grundlag for at rejse tvivl om pågældendes
rådighed.
Arbejdsdirektoratet indberetter i så fald umiddelbart efter
aktionen modtagere af dagpenge mv. til pågældendes arbejdsløshedskasse og
modtagere af kontanthjælp eller starthjælp til kommunen.
Ved kommunale aktioner indberetter kommunen modtagere af
dagpenge mv. til Arbejdsdirektoratet, der straks sender indberetningen videre
til pågældendes arbejdsløshedskasse. Ved aktioner foretaget af ToldSkat
indberettes modtagere af dagpenge mv. først til Arbejdsdirektoratet, der igen
videresender indberetningen til arbejdsløshedskassen, mens modtagere af
kontanthjælp eller starthjælp indberettes direkte til kommunen.
For modtagere af dagpenge mv. vil der administrativt blive
fastsat regler om følgende:
Arbejdsløshedskassen har – efter modtagelsen af en
indberetning fra Arbejdsdirektoratet - pligt til straks skriftligt at meddele
modtageren af dagpenge mv., at pågældende har pligt til at henvende sig til
arbejdsløshedskassen den første dag, pågældende vil bede om dagpenge mv. for,
efter at pågældende har modtaget meddelelsen. Der vil først kunne udbetales
dagpenge mv. fra den dag, pågældende henvender sig til arbejdsløshedskassen.
Henvender pågældende sig til arbejdsløshedskassen for at
anmode om dagpenge mv., skal arbejdsløshedskassen straks give
Arbejdsformidlingen underretning herom. Hvis pågældende ikke beder om
dagpenge
mv. de første 14 dage efter, at pågældende har modtaget meddelelsen fra
arbejdsløshedskassen, vil ret til dagpenge mv. ikke være betinget af
forudgående henvendelse til arbejdsløshedskassen, og der vil ikke blive sendt
underretning til Arbejdsformidlingen.
Modtagere af kontanthjælp eller starthjælp
Med forslaget til ny § 21 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats skal kommunen straks efter, at den har modtaget
meddelelsen, indkalde pågældende til en individuel samtale, som skal finde
sted
inden for en uge efter, at kommunen har modtaget meddelelsen. I forbindelse
med
samtalen skal kommunen i overensstemmelse med de almindelige regler vurdere,
om
pågældende er berettiget til kontanthjælp/starthjælp, og om pågældende alene
har ledighed som problem. Det forhold, at pågældende er truffet på arbejde,
kan
give en formodning for, at pågældende alene har ledighed som problem.
Har pågældende alene ledighed som problem, og er pågældende
berettiget til starthjælp eller kontanthjælp, får kommunen efter forslaget
til § 21
a pligt til - inden for en uge fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget
meddelelsen - at iværksætte en indsats, der sørger for, at pågældende enten
bliver formidlet
til et ordinært arbejde,
søger bestemte job
på Beskæftigelsesministeriets Job- og CV-bank (www.jobnet.dk), eller
får udarbejdet en
jobplan og herefter inden for 2 uger får tilbud efter kapitel 10 om
vejledning
og opkvalificering, kapitel 11 om virksomhedspraktik og/eller kapitel 12 om
ansættelse med løntilskud. Skønner kommunen,
at der - inden der udarbejdes jobplan - er behov for et kort
vejlednings- og afklaringsforløb, kan dette iværksættes med en varighed på op
til to uger.
Mulighederne er sideordnede, og det er op til kommunen at
vurdere, hvilken indsats der hurtigst medvirker til, at pågældende opnår
varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Jobplan og tilbud skal udarbejdes og afgives efter de
gældende regler om krav til jobplaner og tilbud. Det betyder bl.a., at tilbud
efter kapitel 10-12 skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger
samt arbejdsmarkedets behov, og at de kan gives enten hver for sig eller i
kombination.
Hvis kommunen først forsøger at skaffe personen et job -
ved at formidle job og/eller forpligte pågældende til at søge bestemte job -
og
det viser sig, at dette ikke har ført til, at personen er begyndt i et job
inden 3 uger fra samtalen, skal kommunen gå i gang med at udarbejde jobplan
og
give tilbud.
Får pågældende et job, følger det af de almindelige regler,
at pågældende ikke længere er berettiget til kontanthjælp.
Det er kun kontanthjælpsmodtagere/startshjælpsmodtagere,
der ikke har andre problemer end ledighed, der er omfattet af forslaget.
Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed,
er ikke omfattet af kommunens pligt til at iværksætte en indsats efter
forslaget til § 21 a, stk. 2. Begrundelsen er, at det kan være
overordentligt vanskeligt for denne gruppe meget hurtigt at finde et relevant
tilbud. De vil blive opfanget af de almindelige regler om pligt til tilbud.
Modtagere af dagpenge mv.
Med forslaget skal Arbejdsformidlingen straks efter, at den
har modtaget underretning fra arbejdsløshedskassen, jf. ovenfor, indkalde
pågældende til en individuel samtale, som skal finde sted inden for en uge
efter,
at Arbejdsformidlingen har modtaget underretningen.
Arbejdsformidlingen skal herefter på samme måde som
kommunen iværksætte en indsats efter forslaget til § 21 a, stk. 3,
jf. ovenfor.
Viser arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering, som foregår
samtidig med Arbejdsformidlingens indsats, at pågældende ikke står til
rådighed
for arbejdsmarkedet, og er pågældende i aktivering i et tilbud efter kapitel
10-12, skal tilbuddet ophøre. Viser arbejdsløshedskassens rådighedsvurdering,
at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, men skal have en
karantæne, kan deltagelse i et tilbud fortsætte. Dette følger af de gældende
regler.
Ad 5
Kommunerne kan efter gældende regler som et led i deres
tilsynsbeføjelse uden retskendelse foretage eftersyn af lokaler, der benyttes
af en virksomhed, hvis det skønnes nødvendigt for at indhente oplysninger om
ansattes løn- og ansættelsesforhold til brug for tilsynet.
For at effektivisere kommunernes tilsyn foreslås det, at
kommunernes mulighed for at foretage eftersyn udvides til også at omfatte en
virksomheds arbejdssteder, der ligger uden for de lokaler, der benyttes af
virksomheden.
Private hjem er fortsat undtaget fra kontrol.
Ligeledes foreslås det, at kommunernes mulighed for at
anmode ansatte om at oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode
og
løn- og ansættelsesvilkår udvides til også at omfatte oplysning om, hvorvidt
de
aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.
Et bekræftende svar giver kommunerne mulighed for at
vejlede om de rettigheder og pligter, som vedkommende har i forbindelse med
modtagelse af sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser. Forslaget
medvirker
således til at undgå, at der sker uretmæssig udbetaling af ydelser.
I praksis vil spørgsmålet ikke mindst være relevant i tilfælde,
hvor en ansat fx oplyser, at pågældende ”er lige startet”, ”er
på prøve” eller
lignende.
Hvis en kommune under et kontrolbesøg møder en borger fra
en anden kommune, kan kommunen undersøge forholdene vedrørende borgeren og
underrette bopælskommunen om resultatet af kontrollen.
Hvis kommunen i forbindelse med kontrol efter § 12 a i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område møder en borger,
der oplyser, at vedkommende modtager ydelser efter
arbejdsløshedsforsikringsloven,
har kommunen ikke ret til at gennemføre yderligere kontrol af borgerens
forhold
på arbejdspladsen. Denne kontrol skal foretages af Arbejdsdirektoratet efter
§ 91 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kontrol af
arbejdsgiveren efter skattekontrolloven kan fortsat kun ske af ToldSkat efter
skattekontrolloven.
Forslaget svarer til forslaget i punkt 1 om
Arbejdsdirektoratets adgang til at udføre tilsyn og personers oplysningspligt
under tilsynet.
Det foreslås endelig, at
kommunerne får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en »logbog«, fx
hvis der på grund af fund i forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret
mistanke om, at der i virksomheden er ansatte, der samtidig modtager sociale
ydelser, og som har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning
herom.
Forslaget vil give
kommunerne mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er ansat i en
virksomhed, der ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens
ansatte.
Forslaget svarer til
forslaget under punkt 1, der giver Arbejdsdirektoratet mulighed for at
pålægge
arbejdsgivere, der ikke har orden i papirerne, at føre »logbog«.
Ad 6
Det foreslås, at der i integrationsloven fastsættes regler,
der svarer til de foreslåede regler i lov om aktiv socialpolitik om
tilbagebetaling af sociale ydelser og til de foreslåede regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats om en hurtig indsats over for personer, der
uberettiget har modtaget sociale ydelser.
Efter de gældende regler har kommunalbestyrelsen adgang til
at stille krav om tilbagebetaling af den ydelse, der er modtaget uberettiget.
Med de foreslåede ændringer skærpes sanktionerne over for udlændinge, der
uberettiget har modtaget introduktionsydelse, idet fortsat udbetaling af
introduktionsydelse gøres helt eller delvist tilbagebetalingspligtig i
perioder
på tre eller 20 uger. Endvidere styrkes indsatsen over for misbrug af sociale
ydelser, idet kommunalbestyrelsen får pligt til at iværksætte en hurtig
beskæftigelsesindsats over for udlændinge, der har haft beskæftigelse uden at
have oplyst kommunalbestyrelsen herom og samtidig har modtaget
introduktionsydelse.
Administrative initiativer
Regeringens initiativer mod misbrug af dagpenge og andre
sociale ydelser indeholder herudover elementer, som kan gennemføres
administrativt. Dette gælder initiativer om
forsøgsordning om
at advisere virksomhederne om snarligt tilsynsbesøg,
udarbejdelse af
informationspjecer om reglerne,
etablering af en
ministeriel ”Taskforce”,
styrket
myndighedssamarbejde.
Initiativet om et brev til virksomhederne om snarligt
tilsynsbesøg tænkes udmøntet som et forsøgsprojekt sådan, at
tilsynsmyndighederne efter et konkret skøn inden en tilsynsaktion kan
beslutte
at sende brev til virksomhederne om, at der snarligt vil blive foretaget
tilsynsbesøg. Det vil fremgå af brevet, hvad tilsynsmyndighederne vil føre
kontrol med under tilsynet. I brevet fastsættes der ikke nogen dag for
tilsynsbesøget, men virksomhederne er med brevet gjort opmærksom på det
snarlige tilsyn.
Virkningen af sådanne varslede tilsynsbesøg vil blive
evalueret for at vurdere effekten, idet effekten vil kunne sammenholdes med
effekten ved tilsyn hos virksomheder, der ikke har fået et brev om snarligt
tilsynsbesøg.
Initiativet om informationspjecer tænkes udmøntet sådan, at
der udarbejdes 2 pjecer, én rettet mod arbejdsgivere og én mod arbejdstagere
om
de krav, der stilles i forskellig lovgivning, om tilsyn og kontrol, om
opdagelsesrisiko ved illegalt eller sort arbejde samt om konsekvenser.
Pjecerne
vil blive udarbejdet på forskellige sprog og omdeles bl.a. under
kontrolaktioner.
Initiativet om en ”Taskforce” udmøntes sådan, at der
etableres en ministeriel ”Taskforce”, som skal stå for
koordineringen af
indsatserne mod sort arbejde mv. og for den samlede overvågning af effekterne
af de forskellige indsatser. ”Taskforcen” skal desuden opsamle og
formidle den
viden, som erhverves i forbindelse med kontrolaktioner. Dette vil ske i
overensstemmelse med forvaltnings- og persondatalovens regler.
Initiativet om et styrket myndighedssamarbejde går ud på at
få afdækket, hvilke yderligere muligheder der er for at udveksle oplysninger
mellem myndigheder i overensstemmelse med forvaltnings- og persondatalovens
regler. Sigtet er at undersøge, om der er mulighed for at indføre flere og
bedre muligheder for at udveksle oplysninger mellem forskellige myndigheder
samt mulighed for en bedre koordination mellem myndighederne som led i
opfølgningen efter kontrolaktioner.
Overvejelserne om iværksættelse af ovennævnte initiativer
vil ske sideløbende med Tingets behandling af lovforslaget.
III. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Forslaget om forlængelse af karantæneperioden og
indførelse af ”logbog”
Forslaget om en forlængelse af mindstekarantæne ved svig
fra 37 timer til 74 timer vurderes at medføre en offentlig mindreudgift på
ca.
25 mio. kr. årligt – i 2005 ca. 13 mio. kr. Nogle personer i karantæne
vil være
berettigede til supplerende kontanthjælp i karantæneperioden. Kontanthjælpen
er
dog tilbagebetalingspligtig. Det vurderes, at tilbagebetalingen efterfølgende
vil ske hurtigt og i fuldt omfang, hvorfor det ikke skønnes at have
økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Forslaget om indførelse af en daglig registrering af
beskæftigede i en ”logbog” vurderes ikke at have hverken økonomiske
eller
administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.
Forslag om sanktioner i form af
nedsættelse/tilbagebetaling af kontanthjælp, starthjælp og
introduktionsydelse
ved uberettiget modtagelse af ydelse i forbindelse med arbejde
Forslaget vurderes primært at have præventiv effekt,
således at færre vil arbejde og modtage uberettiget hjælp samtidig.
Det formodes at være et forholdsvis begrænset antal
personer, som vil blive omfattet af de foreslåede sanktioner, bl.a. fordi en
ydelsesmodtagers meddelelse til kommunen om arbejde umiddelbart efter et
kontrolbesøg vil kunne indebære, at oplysningspligten må anses for at være
overholdt, fx hvis ydelsesmodtageren har 1. arbejdsdag.
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser af
betydning, som kommunerne kan kompenseres negativt for. Forslaget vurderes
dog
i sig selv og særligt i sammenhæng med forslaget om hurtig
beskæftigelsesindsats
at have en præventiv effekt, idet færre på grund af de skrappere sanktioner
formodes at ville arbejde sort og modtage uberettiget kontanthjælp. Disse
udgifter er ikke omfattet af DUT.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale
parter. De økonomiske konsekvenser er omfattet af budgetgarantien.
Forslag om indførelse af sanktioner over for
arbejdsgivere, som modtager sygedagpengerefusion, samtidig med at den
sygemeldte arbejder hos arbejdsgiveren
Forslaget vurderes primært at have præventiv effekt,
således at færre vil modtage sygedagpengerefusion for sygemeldte, der
arbejder
i virksomheden.
Det fremtidige omfang af tilfælde, hvor arbejdsgiver
modtager sygedagpengerefusion, samtidig med at den sygemeldte lønmodtager
udfører arbejde hos arbejdsgiveren, skønnes med stor usikkerhed til ca. 500
om
året.
I disse ca. 500 tilfælde vil forslaget medføre, at der ikke
gives sygedagpengerefusion til den pågældende arbejdsgiver, hvis
lønmodtageren
bliver syg i løbet af de umiddelbart efterfølgende 6 måneder.
På baggrund af den gennemsnitlige hyppighed og varighed for
udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere skønnes den offentlige
mindreudgift
ved forslaget til ca. 1,2 mio. kr. – i 2005 ca. 0,6 mio. kr. Heraf
skønnes den
statslige mindreudgift til ca. 0,9 mio. kr. – i 2005 ca. 0,5 mio. kr. -
og den
kommunale mindreudgift til ca. 0,3 mio. kr.
Forslag om en hurtig beskæftigelsesindsats
Staten
Arbejdsformidlingen vil skulle afgive tilbud om aktivering
til de berørte modtagere af dagpenge mv. De samlede merudgifter til
aktivering
som opfølgning på kontrolaktioner skønnes årligt at være op til 6,2 mio. kr.,
dog op til 3,1 mio. kr. i 2005.
Kommunerne
De samlede udgifter til aktivering af ca. 100-500 kontant-
og starthjælpsmodtagere som opfølgning på kontrolaktioner skønnes årligt at
være op til 5,3 mio. kr., dog op til 2,7 mio. kr. i 2005.
Udgiften er beregnet på baggrund af den realiserede
redskabssammensætning samt den gennemsnitlige varighed i 2003.
De samlede udgifter til
aktivering af introduktionsydelsesmodtagere som opfølgning på kontrolaktioner
skønnes at være ubetydelige.
Udgifterne vil være omfattet af budgetgarantien.
Kommunen afholder driftsudgifterne til aktiveringsindsatsen
med 50 pct. statslig refusion inden for et rådighedsbeløb. Statens udgift
hertil er på baggrund af den marginale refusionsprocent i 2001 beregnet til
årligt
1,7 mio. kr., dog 0,9 mio. kr. i 2005.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de
kommunale parter.
IV. Administrative
konsekvenser for det offentlige
Som følge af forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats i
forhold til kontanthjælpsmodtagere forventes der merudgifter i et begrænset
omfang for staten og kommunerne til afholdelse af samtaler og aktivering af
henholdsvis de modtagere af dagpenge mv. eller kontant- og
starthjælpsmodtagere, som Arbejdsformidlingen eller kommunen modtager
oplysninger om på baggrund af kontrolaktioner.
Det skønnes, at Arbejdsformidlingen vil modtage oplysninger
om ca. 100-500 modtagere af dagpenge mv., og at kommunen tilsvarende vil
modtage oplysninger om ca. 100-500 kontant- og starthjælpsmodtagere.
Der er en vis usikkerhed forbundet med skønnet, idet
omfanget bl.a. vil variere i forhold til antal kontrolbesøg samt i forhold
til,
i hvilke brancher besøgene aflægges.
Det er i beregningerne forudsat, at der alene afholdes en
enkelt samtale med den pågældende, inden et evt. tilbud om aktivering
afgives.
Staten
Arbejdsformidlingen forventes årligt at skulle afholde
100-500 samtaler på baggrund af oplysninger fra landsdækkende
kontrolaktioner.
De forventede udgifter for Arbejdsformidlingen skønnes at være ca. 0,1 mio.
kr.
årligt, som indprioriteres under Arbejdsformidlingens samlede driftsramme.
Kommunerne
De administrative merudgifter i kommunerne til ca. 100-500
samtaler med kontant- og starthjælpsmodtagere som opfølgning på
kontrolaktioner
skønnes at være ca. 0,1 mio. kr. årligt.
Forslaget om en hurtig
beskæftigelsesindsats af introduktionsydelsesmodtagere forventes ikke at
medføre administrative merudgifter for det offentlige, da kommunerne efter
integrationslovens bestemmelser mindst en gang hver tredje måned skal afholde
en samtale med udlændinge som en del af opfølgningen på den individuelle
kontrakt.
Kommunerne skal kompenseres for de øgede
administrationsudgifter.
V. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Efter forslaget i § 1,
nr. 3, får direktøren for Arbejdsdirektoratet hjemmel til at fastsætte
nærmere
regler om, at arbejdsgivere dagligt skal registrere i en ”logbog”,
hvem der er
beskæftiget i virksomheden, hvilket tidsrum de er beskæftiget i, og hvilken
løn
de får.
De regler, der skal
fastsættes administrativt, vil blive forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
med henblik på en eventuel undersøgelse af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet i et af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens virksomhedspaneler.
Forslaget har herudover
ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for
erhvervslivet.
VI. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
VII. Forholdet til
EU-retten
Forslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter.
VIII. Høringer
Som nævnt under I er lovforslaget en genfremsættelse af lovforslag
L 89, der blev fremsat den 11. november 2004, med ændringer som vedtaget ved
2.
behandlingen den 13. januar 2005. Dette lovforslag var forud for
fremsættelsen
til høring i Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Amnesty International, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Institut for Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, Foreningen af
Statsamtmænd,
Foreningen af Statsamtsjurister, Mellemfolkeligt Samvirke samt Rådet for
Etniske Minoriteter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget skønnes årligt at medføre en mindreudgift for
staten på ca. 25,9 mio. kr. – i 2005 ca. 13,5 mio. kr.
Forslaget skønnes årligt at medføre en mindreudgift for
kommunerne på ca. 0,3 mio. kr.
Forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats skønnes at
medføre merudgifter til aktivering.
De statslige udgifter til aktivering af forsikrede
ledige og refusion af kommunernes udgifter til aktivering af ikke-forsikrede
ledige skønnes årligt at være op til 7,9 mio. kr., dog 4 mio. kr. i 2005.
De kommunale driftsudgifter til aktivering af
ikke-forsikrede ledige skønnes årligt at være op til 3,6 mio. kr., dog 1,8
mio. kr. i 2005.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Forslaget om en hurtig beskæftigelsesindsats skønnes at
medføre merudgifter på 0,1 mio. kr. årligt i kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
De regler, der skal
fastsættes administrativt, om arbejdsgiveres pligt til dagligt at registrere,
hvem der er ansat i virksomheden mv., vil blive forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen med henblik på en eventuel undersøgelse af de
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens virksomhedspaneler.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
EU-retlige forhold
Forslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-2
De gældende regler om sanktion for forseelser inden for
arbejdsløshedsforsikringen findes i arbejdsløshedsforsikringslovens
§§ 87
og 87 a. § 87 omhandler alle ydelser, som udbetales af
arbejdsløshedskassen, dog undtaget godtgørelse efter lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. § 87 a omhandler
dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
Efter begge bestemmelser sanktioneres svig eller forsøg på
svig med højst 962 timers effektiv karantæne. Ved gentagen svig inden for en
periode på 5 år kan et medlem slettes som medlem af arbejdsløshedskassen
(§ 87, stk. 1, og § 87 a, stk. 1).
Det fremgår af de administrativt fastsatte regler, jf.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, at mindstekarantænen for svig og forsøg
på
svig er 37 timer.
Det foreslås, at mindstekarantænen for svig og forsøg på
svig indsættes i loven og hæves fra 37 til 74 timers effektiv karantæne.
Til nr. 3
Som led i en effektivisering af tilsynet med misbrug af
dagpenge mv. foreslås det, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til
direktøren
for Arbejdsdirektoratet om at fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgivere
dagligt skal registrere i en ”logbog”, hvem der er beskæftiget i
virksomheden,
hvilket tidsrum de er beskæftiget, og hvilken løn der skal udbetales.
Registreringen skal ske fra beskæftigelsens start.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgivere har
en tilstrækkelig registrering af deres ansatte, og at sikre aktuelle
oplysninger i virksomheder, herunder om hvem der er ansat ved såvel
fastansættelser som dag til dag ansættelser. Arbejdsgivere, der allerede har
en
sådan registrering, fx i form af lønregistrering, ansættelseskontrakter eller
ansættelsesbeviser, vil derfor ikke blive omfattet af bekendtgørelsen.
Registret vil i tilsynssammenhæng kunne bruges til at
sammenholde oplysningerne i ”logbogen” med de ansattes ansøgninger
om dagpenge
mv.
En arbejdsgiver, som efter begæring ikke kan eller ikke
ønsker at forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved kontrolbesøg,
straffes med bøde, jf. § 101 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvens af § 1, nr. 3.
Til nr. 5 og 6
Efter den gældende § 91 a, stk. 1, kan
Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse foretage eftersyn i
lokaler
mv., der benyttes af en virksomhed.
Med henblik på yderligere at effektivisere
Arbejdsdirektoratets bekæmpelse af misbrug af dagpenge mv. foreslås det, at
kontrollen også kommer til at omfatte ansatte, som ikke fysisk udfører
arbejdet
i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår fx på byggepladser,
under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen skal fortsat ikke
kunne foregå i private hjem.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 91 a, stk. 4,
har personer, der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, jf.
§ 91a,
stk. 1, pligt til efter anmodning at oplyse navn, adresse og
fødselsdato,
samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Tilsidesættelse af
pligten er ikke forbundet med sanktion.
Det foreslås, at de ansatte under et eftersyn også skal
give oplysning om, hvorvidt de aktuelt modtager ydelser fra en
arbejdsløshedskasse.
Udvidelsen vil give Arbejdsdirektoratet mulighed for ved et
bekræftende svar på stedet at foretage en målrettet vejledningsindsats om
pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelse af ydelser
fra
en arbejdsløshedskasse med henblik på at undgå fejludbetalinger. Erfaringerne
fra Arbejdsdirektoratets kontrolvirksomhed viser, at det i praksis ikke
mindst
vil have relevans, når personen oplyser, at pågældende ”lige er
startet”, ”er
på prøve” eller lignende.
Til § 2
Til nr. 1
Når der efter gældende regler foretages en beregning af den
samlede hjælp, der indgår i beregningen af loftet for den samlede hjælp efter
§ 25 b i lov om aktiv socialpolitik, indgår hjælpen med det beløb, der
ville have været udbetalt, såfremt personen ikke havde været omfattet af
nedsættelsen efter lovens § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39
og 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen.
Det foreslås, at kontanthjælpen også indgår i beregningen
af den samlede hjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, såfremt
hjælpen ikke havde været nedsat som følge af, at personen ikke har oplyst
kommunen om arbejdet, jf. forslag til § 40 a, stk.1- 4.
Til nr. 2
Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en
kommune træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende
har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92,
stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, og når en person
mod
bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik. Efter lovens § 95 gennemfører kommunen
tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under
hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det
nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Der gælder en femårig
forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør.
Efter § 12 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område kan domstolene idømme straf til borgere, der har begået
groft uagtsomt bedrageri. Overtrædelsen består i, at borgeren groft uagtsomt
fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos myndigheden ved at
afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at undlade at give
oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf. lovens § 11,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Grov uagtsomhed kan beskrives som en høj
grad af uagtsomhed. Der skal foreligge en særligt markant afvigelse fra den
adfærd, som man med rimelighed kunne kræve i den pågældende situation.
Bestemmelsen kan kun anvendes, hvis borgeren vildleder
myndighederne i forbindelse med behandling af sager, der er omfattet af
retssikkerhedsloven. Der kan kun idømmes straf, hvis borgeren ikke for den
samme forbrydelse kan idømmes en hårdere straf efter straffeloven. Det drejer
sig primært om bedrageribestemmelsen i § 279.
De foreslåede bestemmelser til §§ 40 a og 40 b,
supplerer de gældende regler om pligt til tilbagebetaling, og de gældende
regler om rådighedsvurdering og vurdering af, om der skal gives en sanktion
efter §§ 38 a, 39 eller 41. De supplerer tillige de sanktioner, som
domstolene kan idømme efter § 12 b i retssikkerhedsloven og § 279 i
straffeloven.
Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11,
stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, i øvrigt sikre sig, at
betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.
I forslaget til § 40 a, stk. 1-4, foreslås det at
indføre særlige sanktioner for personer, der modtager kontanthjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som mod bedre
vidende har tilsidesat deres pligt efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område. Bestemmelsen omfatter
kontanthjælpsmodtagere
over 25 år, som ikke er gift eller samlevende med starthjælpsmodtagere.
Forslaget gælder, uanset om hjælpen modtages alene på grund af ledighed eller
på grund af problemer ud over ledighed. At en ydelse er modtaget mod bedre
vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget
på
urigtigt grundlag.
Hvis en person har tilsidesat pligten til at oplyse om
arbejde efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, før personen
overgik
til reglerne efter lov om aktiv socialpolitik, tæller denne tidligere
forseelse
med. Der skal således gives en gentagelsessanktion, hvis forseelsen efter
integrationsloven er begået inden for de seneste 5 år, jf. forslagets
§ 40
a, stk. 2 og 3, og § 40 b, stk. 2. Se endvidere nedenfor.
Sanktionerne er rettet mod den situation, hvor en
kontanthjælpsmodtager har arbejde, som pågældende har undladt at oplyse
kommunen om. Sanktionen gives i form af 1/3-nedsættelse af hjælpen i 3 uger
(ved 1. gangs tilfælde) og 20 uger (ved gentagelsestilfælde inden for de
seneste 5 år).
Det foreslås endvidere i forslag til § 40 a,
stk. 3, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis
personen
tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde samtidig
med,
at pågældende har modtaget kontanthjælp.
Sanktionerne foreslås udformet således:
1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger
(§ 40 a, stk. 1.).
2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger
(§ 40 a, stk. 2.).
3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20
uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 40
a,
stk. 3.).
En oplysningspligt anses for tilsidesat på det tidspunkt,
hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Oplysningspligten anses
tilsvarende
for tilsidesat to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom
to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af
forseelsen,
fx uanset om kontanthjælps/starthjælpsmodtageren har arbejdet en eller tre
uger
uden at oplyse kommunen herom.
For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller
tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have været
eller være i arbejde på ny uden at have oplyst kommunen om det, efter at
kommunen
har truffet afgørelse om en sanktion for en tilsidesættelse af
oplysningspligten. Det er således en forudsætning for anvendelse af
forslagets
§ 40 a, stk. 2-4, og § 40 b, stk. 2 og 3, om
gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse
om
nedsættelse eller tilbagebetaling, før modtageren af hjælp på ny har været
eller
er i arbejde uden at have overholdt oplysningspligten. Det vil sige, at hvis
kommunen
ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden
endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene
udløse en afgørelse om en førstegangssanktion.
I forslag til § 40 b, stk. 1-3, foreslås indført
særlige sanktioner om tilbagebetaling for personer, der, samtidig med at de
har
haft arbejde, modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4,
stk. 4 eller stk.12, § 25 a, eller personer, der modtager hjælp
efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3, og som er gift
eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,
stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse
efter
integrationsloven. Bestemmelsen omfatter ude- og hjemmeboende
kontanthjælpsmodtagere under 25 år, bortset fra personer under 25 år, der
forsørger eget barn i hjemmet, og gravide kvinder under 25 år, der har
passeret
12. svangerskabsuge, kontanthjælpsmodtagere under 25 år med dokumenteret
bidragspligt overfor et barn, som modtager hjælp efter lovens § 25,
stk. 1, nr. 3 eller 4, og engangshjælps- og starthjælpsmodtagere, samt
kontanthjælpsmodtagere over 25 år, som er gift eller samlevende med en
starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Persongruppen modtager en
lavere ydelse end persongruppen i forslaget til § 40 a, og der gives
mulighed for en lempeligere afvikling af sanktionen end for personer, der er
omfattet af forslaget til § 40 a om nedsættelse af hjælpen.
Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i
3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis
personen
tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har haft arbejde, samtidig
med
at pågældende har modtaget hjælp, skal hele hjælpen for hver gang,
oplysningspligten
tilsidesættes, tilbagebetales for 20 uger.
Sanktionerne foreslås udformet således:
1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger
(§ 40 b, stk. 1.).
2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger
(§ 40 b, stk. 2, 1. pkt.).
3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i
20 uger (§ 40 b, stk. 2, 2. pkt.).
For ægtefæller gælder i henhold til de generelle principper
i loven, at sanktionen omfatter både personen, som har tilsidesat sin
oplysningspligt, og dennes ægtefælle, jf. bl.a. lovens § 2 om den
gensidige forsørgelsespligt og lovens § 26 hvorefter hjælpen til ægtepar
beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til
efter lovens § 25. Det følger heraf, at arbejdsindtægter trækkes fra i
hjælpen til ægteparret. Hvis en person arbejder uden at oplyse kommunen om
det,
kan ægtefællen derved også opnå en økonomisk gevinst. Tilsvarende gælder for
personer, der lever i registreret parforhold. Dette indebærer fx, at hvis en
ægtefælle er omfattet af § 40 a, stk. 1, og får sin hjælp nedsat
med
1/3 i tre uger, skal hjælpen til den anden ægtefælle ligeledes nedsættes med
1/3 i de samme tre uger. Hvis begge ægtefæller har tilsidesat
oplysningspligten,
afvikles sanktionen først for begge ægtefæller som følge af den ene
ægtefælles
forhold. Herefter afvikles sanktionen for begge ægtefæller som følge af den
anden ægtefælles forhold. For begge sanktioners vedkommende vil der være tale
om førstegangssanktioner, såfremt det for begge ægtefæller er første gang,
kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af tilsidesættelse af
personens oplysningspligt. Det forhold, at den ene ægtefælle har tilsidesat
sin
oplysningspligt, har således ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden
ægtefælles tilsidesættelse af oplysningspligten.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og
tilbagebetaling af hjælpen.
Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og
individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en
sanktion
er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger
kan
anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor
personen har arbejde, samtidig med at pågældende modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, og mod bedre vidende har undladt at opfylde
forpligtelsen
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, til at oplyse kommunen om arbejdet. Det er i den forbindelse
væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen,
skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at
arbejdet
kan føre til, at pågældende ikke længere helt eller delvist har ret til
ydelsen, og at kommunen derfor skal have besked om arbejdet.
Efter lovens § 95 gennemfører kommunen
tilbagebetalingskravet ved en tilbagebetalingsordning, som fastsættes under
hensyn til, hvad den pågældende kan betale uden at komme til at mangle det
nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet
af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører
på
forseelsestidspunktet. En person, der modtager hjælp efter § 25 a i lov
om
aktiv socialpolitik, skal have en sanktion efter forslagets § 40 b. Når
samme person overgår til at modtage kontanthjælp efter fx § 25,
stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal personen have en
sanktion efter § 40 a, stk. 2 og 3 (gentagelsestilfælde). En
person,
der overgår fra reglerne om hjælp efter integrationsloven til reglerne om
hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, vil kunne få en sanktion efter § 40 b,
stk. 2, uden at have modtaget en førstegangssanktion efter § 40 b,
stk. 1. Den førstegangssanktion, som pågældende får efter
integrationsloven (jf. forslagets § 6 om sanktioner for tilsidesættelse
af
pligten til at oplyse om arbejde i integrationsloven), tæller således med.
Det
vil sige, at tilsidesættelse af oplysningspligterne i § 11, stk. 2,
i
retssikkerhedsloven og § 49, stk. 2, i integrationsloven inden for
de
seneste 5 år lægges sammen, jf. forslagets § 40 a, stk. 2 og 3, og
§ 40 b, stk. 2.
Sanktioner efter §§ 38 a og 41 i lov om aktiv socialpolitik
skal afvikles før sanktioner efter forslagene til § 40 a, stk. 1-4
og
§ 40 b, stk. 1-3, jf. forslaget til § 40 a, stk. 6 og
§ 40 b, stk. 4. Hvis en person eller dennes ægtefælle bliver
omfattet
af en sanktion efter §§ 38 a eller 41, eller hjælpen falder helt bort
som
følge af, at personen ikke mere er berettiget til hjælp, udskydes den
resterende del af sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen,
indtil sanktionen efter §§ 38 a og 41 er afviklet eller bortfaldet.
Tilsvarende gælder, hvis personen eller dennes ægtefælle kommer i
beskæftigelse, og hjælpen dermed er ophørt.
Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5
år efter, at kommunen har konstateret, at oplysningspligten er tilsidesat.
En tilbagebetalingsordning fastsættes, og gælden inddrives
efter § 95 i lov om aktiv socialpolitik.
Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at
pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der kan derfor også træffes afgørelse om
tilbagebetaling, hvis personen modtager tilbud om en hurtig
beskæftigelsesindsats efter forslagets § 4.
Forslaget til §§ 40 a og 40 b har til formål at
sanktionere personer, som mod bedre vidende har tilsidesat deres
oplysningspligt. Det forudsættes derfor, at nedsættelse af hjælpen ikke
medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af
hjælp
i særlige tilfælde eller personlige tillæg.
Kommunens afgørelser efter forslaget til §§ 40 a og 40
b kan indbringes for de sociale nævn efter de almindelige regler herom i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Til § 3
Til nr. 1
Der foreslås indført nye sanktionsregler for arbejdsgivere,
der modtager refusion af sygedagpenge samtidig med, at den sygemeldte
lønmodtager udfører arbejde hos den pågældende arbejdsgiver. Sanktionen skal
være knyttet til det konkrete arbejdsforhold.
Det foreslås i stk. 1, at arbejdsgiveren skal miste
retten til at modtage refusion efter sygedagpengelovens §§ 26, 27, stk.
1,
og 28
i relation til det pågældende
arbejdsforhold, indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for,
at
lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Hvis det således dokumenteres, fx ved indlæggelsespapirer
fra hospital, skadestueattest eller konsultationsbesøg hos læge, at
lønmodtageren er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kan arbejdsgiveren få
udbetalt refusion af dagpenge fra dokumentationstidspunktet, forudsat
betingelserne for at yde dagpenge i øvrigt er opfyldt.
Det forudsættes, at der på kontrolbesøg bliver orienteret
om konsekvenserne af, at en arbejdstager, der er sygemeldt, samtidig er i
arbejde. Der skal udarbejdes en pjece, jf. forslagene om administrative
initiativer i de almindelige bemærkninger, der beskriver, at arbejdsgiverens
sanktion vil afhænge af, hvornår lønmodtageren får en dokumentation for
fortsat
uarbejdsdygtighed.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har
modtaget refusion i et arbejdsforhold, foreslås det endvidere i stk. 2,
at
arbejdsgiveren skal kunne få en karantæne på 6 måneder, inden for hvilken han
ikke vil kunne modtage refusion fra kommunen i det pågældende arbejdsforhold.
Karantænen finder alene anvendelse, hvis arbejdsgiveren mod
bedre vidende uberettiget har modtaget sygedagpengerefusion for
lønmodtageren,
fx hvis arbejdsgiveren efterfølgende anmoder kommunen om refusion for den
periode, hvor der ikke foreligger dokumentation for, at lønmodtageren var
uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Arbejdsgiveren vil fortsat kunne politianmeldes for
bedrageri efter straffelovens bestemmelser.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås i forslag til § 21 a, stk. 1, at
Arbejdsformidlingen senest en uge efter, at der er modtaget meddelelse fra
arbejdsløshedskassen, skal have afholdt en individuel samtale. Ligeledes
foreslås det i forslag til § 21 a, stk. 2, at kommunen senest en
uge
efter, at der er modtaget meddelelse fra kontrolmyndighederne, skal have
afholdt en individuel samtale. Fristen på en uge vil give tid til, at den
pågældende kan indkaldes skriftligt til samtalen.
I forbindelse med meddelelsen skal kommunen vurdere, om den
ledige er arbejdsmarkedsparat, eller om pågældende har problemer ud over
ledighed, bl.a. fordi forslaget om pligt til at iværksætte en hurtig indsats
ikke omfatter personer, der har problemer ud over ledighed.
Under hensyn til at Arbejdsformidlingen henholdsvis
kommunen skal kunne tilrettelægge indsatsen, foreslås det i forslag til
§ 21 a, stk. 3, at der sker en afklaring senest en uge efter, at
samtalen har fundet sted.
De indsatsmuligheder, der er foreslået i forslaget til
§ 21 a, stk. 3,
er
sideordnede, og valget af indsats skal ske ud fra en vurdering af, hvad der
på
den hurtigste og mest direkte måde kan bringe den ledige tilbage på
arbejdsmarkedet i ustøttet beskæftigelse.
Det foreslås i forslaget til § 21 a, stk. 3, nr.
1 og 2,
at modtageren af dagpenge mv.
eller den ledige på kontant- eller starthjælp skal formidles ordinært job fra
Arbejdsformidlingen, eller bliver pålagt selv at søge konkrete job. Kommunen
kan bede Arbejdsformidlingen om hurtigt at formidle et ordinært job til den
ledige,
der modtager kontant- eller starthjælp.
Hvis det vurderes, at den ledige ikke umiddelbart kan få
job, skal Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen efter forslaget til
§ 21 a, stk. 3, nr. 3, udarbejde en jobplan og give et tilbud inden
for 2 uger efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås i forslaget til § 21 a, stk. 4, at
Arbejdsformidlingen eller kommunen i samarbejde med den ledige kan vælge at
indlede med et vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger, førend der
udarbejdes en jobplan.
Forslaget til § 21 a,
stk. 5,
knytter sig til den
indsats, som iværksættes efter forslaget til
§ 21 a, stk. 3
. Hvis den
ledige således ikke er startet på et job i løbet af 3 uger efter samtalen,
skal
der udarbejdes en jobplan med tilbud.
I forbindelse med at der udarbejdes en jobplan, skal de
tilbud, der gives, følge de almindelige regler for aktivering.
Viser det sig, at pågældende kan få et job om fx 1 måned,
skal Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen fortsat iværksætte indsatsen
efter forslag til § 21 a. Ligesom i dag suspenderer det ikke lediges ret
og pligt efter loven, at de har et job på hånden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende § 12 a, kan kommunerne til enhver
tid uden retskendelse foretage eftersyn i lokaler mv., der benyttes af en
virksomhed, med henblik på at undersøge om en borger arbejder og samtidig
uberettiget
modtager sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser.
Med henblik på yderligere at effektivisere kommunernes
bekæmpelse af misbrug med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser foreslås
det, at kommunernes kontrol også kommer til at omfatte ansatte, som ikke
fysisk
udfører arbejdet i virksomhedens lokaliteter, men hvor arbejdet foregår på fx
byggepladser, under erhvervsmæssig transport eller lignende. Kontrollen kan
fortsat ikke ske i private hjem.
Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr. 5
og 6.
Til nr. 3
Det foreslås, at kommunerne
får mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en »logbog«, fx hvis der på
grund af fund i forbindelse med et kontrolbesøg er en konkret mistanke om, at
der i virksomheden er ansatte, der samtidig modtager sociale ydelser, og som
har tilsidesat deres pligt til at give kommunen oplysning herom.
Forslaget vil give
kommunerne mulighed for at kontrollere, hvem der rent faktisk er ansat i en
virksomhed, der ikke på anden måde har en opdateret registrering af dens
ansatte.
Forslaget skal ses i
sammenhæng med forslaget til § 1, nr. 3, der giver Arbejdsdirektoratet
mulighed for ved tilsynet med ydelser fra arbejdsløshedskasserne at pålægge
arbejdsgivere, der ikke har orden i papirerne, at føre »logbog«.
Til nr. 4
Efter den gældende § 12 a, stk. 5, kan personer,
der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, anmodes om at oplyse navn,
adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.
Dette foreslås udvidet til også at omfatte oplysninger om,
hvorvidt de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.
Udvidelsen vil give kommunen mulighed for ved et
bekræftende svar på stedet at foretage en målrettet vejledningsindsats om
pågældendes rettigheder og pligter i forbindelse med modtagelse af ydelser
fra
kommunen med henblik på at undgå fejludbetalinger. I praksis vil det ikke
mindst have relevans, når en ansat fx oplyser, at vedkommende »lige er
startet«, »er på prøve« eller lignende.
Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, har kommunen i forbindelse med tildelingen af ydelsen
pligt
til skriftligt at oplyse borgeren om, hvilke typer af ændringer, der kan have
betydning for hjælpen, fx at borgeren ikke må arbejde og samtidig uberettiget
modtage ydelser, samt konsekvenserne af at borgeren ikke opfylder sin
oplysningspligt.
Ændringen svarer til ændringen af § 91 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som er beskrevet ovenfor under § 1, nr.
7.
Til nr. 5
Det foreslås, at en arbejdsgiver, som efter begæring ikke
kan eller ikke ønsker at forevise en opdateret oversigt over beskæftigede ved
kontrolbesøg, jf. forslagets § 1, nr. 3, straffes med bøde.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a,
stk. 5, skal kommunalbestyrelsen indkalde en udlænding til samtale, hvis
kommunalbestyrelsen på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager
oplysning om, at udlændingen er blevet truffet i arbejde, uden at udlændingen
har oplyst kommunalbestyrelsen herom. Formålet med samtalen er at afklare, om
udlændingen opfylder sin rådighedsforpligtelse, og om udlændingen er
berettiget
til at modtage introduktionsydelse.
Såfremt udlændingen ikke kan fortsætte den hidtidige
beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen inden for to uger efter, at samtalen
har fundet sted, formidle et job til udlændingen, pålægge udlændingen at søge
særligt angivne job på Job- og CV-banken, give udlændingen tilbud som led i
introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at fortsætte i tidligere
tilbudte aktiviteter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25 a,
stk. 6. Herved sikres, at den enkelte udlænding hurtigst muligt får
mulighed for deltagelse på arbejdsmarkedet, og at eventuelt misbrug af
sociale
ydelser undgås.
Kommunalbestyrelsen skal efter omstændighederne nærmere
undersøge, om den pågældende udlænding har været i arbejde. Hvis
kommunalbestyrelsen konstaterer, at udlændingen ikke har været i arbejde, og
at
der derfor ikke er grundlag for at gøre tilbagebetalingskrav gældende, har
kommunalbestyrelsen ikke pligt til at iværksætte de i bestemmelsen nævnte
tiltag.
Hvis udlændingen er tilbudt aktiviteter som led i
introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelse, må kommunalbestyrelsen
vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt, at udlændingen fortsætter i sådanne
aktiviteter, eller om udlændingen skal formidles et arbejde, pålægges at søge
særligt angivne job eller gives et nyt tilbud som led i
introduktionsprogrammet.
Der sker ikke med den foreslåede bestemmelse nogen
ændringer af den pågældende udlændings pligt til i øvrigt at opfylde de
almindelige rådighedsbetingelser, herunder pligt til at tage imod rimeligt
tilbud om arbejde og aktivt søge at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf.
integrationslovens § 25, stk. 3.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i forbindelse med
samtalen vurderer, at den pågældende udlænding har andre problemer end
ledighed, er udlændingen ikke omfattet af kommunalbestyrelsens pligt til at
iværksætte en indsats efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a,
stk. 6.
Til nr. 2
En udlænding, der modtager introduktionsydelse, har efter
integrationslovens § 49, stk. 2, pligt til at give
kommunalbestyrelsen
oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for den
fortsatte ret til ydelse. En udlænding har således pligt til at orientere
kommunalbestyrelsen, hvis den pågældende kommer i beskæftigelse.
Såfremt en udlænding, der modtager introduktionsydelse,
samtidig har beskæftigelse uden at have oplyst kommunen herom, følger det af
integrationslovens § 41, at reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i
lov
om aktiv socialpolitik tillige finder anvendelse på ydelser udbetalt i medfør
af integrationslovens kapitel 5 og 6. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen
skal træffe afgørelse om tilbagebetaling, hvis en udlænding mod bedre vidende
uberettiget har modtaget introduktionsydelse, jf. herved § 91, nr. 2, i
lov om aktiv socialpolitik.
En udlænding, der modtager introduktionsydelse og samtidig
har arbejde uden at oplyse kommunalbestyrelsen herom, kan efter
omstændighederne straffes for bedrageri efter straffelovens § 279. Efter
denne bestemmelse straffes for bedrageri den, som, for derigennem at skaffe
sig
eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke
eller
udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse,
hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen
bliver afgørende, et formuetab.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen får hjemmel til at
gøre fortsat udbetaling af introduktionsydelse helt eller delvist
tilbagebetalingspligtig, hvis en udlænding tilsidesætter sin oplysningspligt
efter integrationslovens § 49, stk. 2, ved at undlade at oplyse, at
den pågældende er eller har været i arbejde, jf. herved de foreslåede
bestemmelser i § 31 a, stk. 1-3. De foreslåede regler supplerer
reglerne om tilbagebetalingspligt efter integrationslovens § 41 og de
strafferetlige sanktioner, som domstolene kan idømme efter straffelovens
§ 279.
De foreslåede bestemmelser indebærer, at
kommunalbestyrelsen skal gøre fortsat introduktionsydelse
tilbagebetalingspligtig
med 1/3 i tre uger, hvis en udlænding, der modtager introduktionsydelse mod
bedre vidende, har tilsidesat sin oplysningspligt. De tre uger regnes fra den
1. i førstkommende måned efter kommunalbestyrelsens afgørelse om, at fortsat
introduktionsydelse er delvis tilbagebetalingspligtig. I gentagelsestilfælde
skal kommunalbestyrelsen gøre introduktionsydelse tilbagebetalingspligtig med
1/3 i 20 uger. Ved yderligere gentagelse skal kommunalbestyrelsen gøre
udbetalingen af introduktionsydelse fuldt tilbagebetalingspligtig i 20 uger.
De
20 uger, hvor introduktionsydelsen er helt eller delvis
tilbagebetalingspligtig, regnes fra den 1. i førstkommende måned efter
kommunalbestyrelsens afgørelse herom.
Ved kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt
udlændingens introduktionsydelse skal gøres helt eller delvis
tilbagebetalingspligtig, skal det vurderes, om det på baggrund af de samlede
oplysninger kan anses for godtgjort, at udlændingen har eller har haft
arbejde,
samtidig med at den pågældende har modtaget introduktionsydelse efter
integrationsloven, og mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt
til
at give kommunalbestyrelsen oplysninger om ændringer i sine forhold, der kan
have betydning for den fortsatte ret til ydelse, jf. § 49, stk. 2,
i
integrationsloven. I denne vurdering skal det indgå, at kommunalbestyrelsen i
henhold til bestemmelsen i integrationslovens § 49, stk. 3, har
pligt
til i forbindelse med behandling af sager om ydelser efter integrationslovens
kapitel 4-6 at give udlændingen skriftlig underretning om pligten til at give
oplysninger efter bl.a. § 49, stk. 2, om, hvilke typer af ændringer
i
den pågældendes forhold der kan have betydning for hjælpen, og som
udlændingen
efter stk. 2 har pligt til at oplyse om, og om konsekvenserne af, at der
ikke oplyses om ændringerne.
Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens afgørelse
om tilbagebetalingspligt i gentagelsestilfælde, at udlændingen efter
kommunalbestyrelsens tidligere afgørelse på ny er eller har været i arbejde
uden at have oplyst herom.
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 31 a,
stk. 2, forudsætter således, at kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse
om tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 1, og at udlændingen
herefter på ny er eller har været i arbejde uden at have oplyst herom. På
tilsvarende vis forudsætter anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i
§ 31 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens stk. 2, og at udlændingen
herefter på ny er eller har været i arbejde uden at have oplyst herom.
Hvis en kommunalbestyrelse konstaterer, at en udlænding i
flere tilfælde har undladt at oplyse om arbejde, som udlændingen har haft
pligt
til at oplyse om efter integrationslovens § 49, stk. 2, har de
flere
forhold i sig selv ikke gentagelsesvirkning. Har kommunalbestyrelsen ikke
tidligere truffet afgørelse om tilbagebetaling, skal afgørelse om
tilbagebetaling af den fortsatte introduktionsydelse for hver enkelt
tilsidesættelse af oplysningspligten træffes efter den foreslåede bestemmelse
i
§ 31 a, stk. 1. Dette indebærer, at udlændingens
introduktionsydelse
for hver enkelt tilsidesættelse af oplysningspligten er
tilbagebetalingspligtig
med 1/3 i 3 uger, der beregnes fortløbende efter hinanden.
Det foreslås endvidere i § 31 a, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at ydelsen til en ægtefælle,
der
er gift med en udlænding, der er omfattet af § 31 a, stk. 1-3, er
tilbagebetalingspligtig efter reglerne i § 31 a, stk. 1-3, eller
efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b, hvis ægtefællen modtager
introduktionsydelse
eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25, stk. 1-4 eller
12,
eller § 25 a.
Bestemmelsen, der er udtryk for det almindelige gensidige
forsørgelsesprincip, jf. integrationslovens § 25 og lov om aktiv
socialpolitik § 2, indebærer, at kommunalbestyrelsen i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen efter stk. 1-3 har truffet afgørelse om, at
udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig, tillige skal
træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen i samme omfang er
tilbagebetalingspligtig, hvis ægtefællen modtager introduktionsydelse eller
hjælp efter § 25, stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a i lov om
aktiv
socialpolitik.
Hvis begge ægtefæller har haft arbejde uden at oplyse
herom, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den fortsatte hjælp
til
begge ægtefæller er tilbagebetalingspligtig, først som følge af den ene
ægtefælles
forhold og dernæst som følge af den anden ægtefælles tilsidesættelse af
oplysningspligten. Det forhold, at den ene ægtefælle har tilsidesat sin
oplysningspligt, har ikke gentagelsesvirkning i forhold til den anden
ægtefælles tilsidesættelse af oplysningspligten.
Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan gøre
udlændingens fortsatte introduktionsydelse tilbagebetalingspligtig, at
udlændingen er berettiget til at modtage introduktionsydelse i den
tilbagebetalingspligtige
periode på 3 eller 20 uger. Er udlændingen ikke berettiget til at modtage
introduktionsydelse i denne periode, må fastsættelse af
tilbagebetalingskravet
udsættes, indtil udlændingen på ny er berettiget til introduktionsydelse.
Det foreslås på den baggrund fastsat i § 31 a,
stk. 5, at perioder, hvori udlændingen ikke er berettiget til
introduktionsydelse,
herunder perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter
integrationslovens § 31, ikke indgår i beregningen af den periode, hvori
udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig efter § 31
a,
stk. 1-3. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er
tilbagebetalingspligtig, jf. den foreslåede bestemmelse i § 31 a,
stk. 4.
Endvidere foreslås det i § 31 a, stk. 6, at
kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetalingspligt efter bestemmelsens
stk. 1-4 bortfalder, når der er forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens
afgørelse, uden at kommunalbestyrelsen har fastsat et tilbagebetalingskrav.
Dette kan være tilfældet, hvis udlændingen har haft arbejde og derfor ikke
har
været berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om
aktiv socialpolitik.
De foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 5 og 6,
sigter bl.a. mod de tilfælde, hvor en udlænding, der har haft arbejde uden at
oplyse herom, kan fortsætte dette arbejde eller straks får nyt arbejde. I så
fald er udlændingen ikke berettiget til introduktionsydelse, og fastsættelse
af
tilbagebetalingskravet må derfor udsættes, indtil udlændingen eventuelt på ny
er berettiget til at modtage introduktionsydelse eller hjælp efter lov om
aktiv
socialpolitik, idet den hidtidige beskæftigelse ophører. Er det ikke muligt
inden for 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse at fastsætte et
tilbagebetalingskrav, idet udlændingen eksempelvis har beskæftigelse,
bortfalder kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 31 a, stk. 6.
I de tilfælde, hvor en udlænding har modtaget
introduktionsydelse, der er tilbagebetalingspligtig, skal
tilbagebetalingskravet
gennemføres efter bestemmelsen i § 95 i lov om aktiv socialpolitik, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 7.
Til § 7
Loven træder i kraft den 1.
juli 2005.
Loven har virkning for
forseelser, der begås efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Gentagelsesvirkningen i
forslagets §§ 2 og 6 finder alene anvendelse, hvis også
førstegangsforseelsen ligger efter ikrafttrædelsestidspunktet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 87.
Har
et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan
direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en
effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller
søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb
for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er
medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at
pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået
mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere
sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2-8.
---
1.
I
§ 87, stk. 1,
indsættes
efter »en effektiv karantæne på«: »mindst 74 og«.
§ 87 a.
Har
et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med
modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan
direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en
effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er
medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at
pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået
mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes
af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Stk. 2-3. ---
2.
I
§ 87 a, stk. 1,
indsættes
efter »en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på«: »mindst 74
og«.
§ 91.
En
arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for
administrationen
af forsikringssystemet, herunder om
3.
I
§ 91
indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
1)
hvilke lønmodtagere
han har beskæftiget i et nærmere angivet tidsrum og disses
beskæftigelsesperioder
inden for dette tidsrum,
2)
hvorvidt han har
beskæftiget bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
3)
hvilken løn der er
udbetalt til bestemte medlemmer af en kasse inden for et nærmere angivet
tidsrum,
4)
årsagen til et
medlems arbejdsophør og
5)
udbetaling af
dagpengegodtgørelse i henhold til § 84.
Stk. 2.
De
oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet og for så vidt angår egne medlemmer vedkommende
arbejdsløshedskasse.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet regler om administrationen af reglerne i stk. 1 og
2.
»Stk. 4
.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at
de oplysninger, der nævnt i stk. 1, nr. 1, med angivelse af cpr. nr.,
samt hvilken løn den pågældende får, skal registreres hver dag fra
beskæftigelsens
start. Registreringen kan være papirbaseret eller digital.
Stk. 5.
Registreringen efter stk. 4 skal til enhver tid på begæring forevises
Arbejdsdirektoratet til brug for administrationen af forsikringssystemet.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
Stk. 4.
Efter
forhandling med vedkommende arbejdsgiverorganisation kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet pålægge arbejdsgiverne inden for bestemte arbejdsområder
hver uge at give arbejdsformidlingskontoret oplysning om den løn, som
arbejdsgiveren har udbetalt til kassens medlemmer i ugens løb, samt om
medlemmernes arbejdsperioder inden for ugen.
Stk. 5.
Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal på begæring
af direktøren for Arbejdsdirektoratet give oplysninger om bestemte dagpenge-,
overgangssydelses- og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i
besiddelse af de ønskede oplysninger.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedets
Ankenævn kan til brug for behandlingen af sager indhente oplysninger efter
reglerne
i stk. 1 og 5.
4.
I
§ 91, stk. 6
, der bliver
stk. 8, ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 7«.
Stk. 7.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan til brug ved administrationen af denne lov
indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i elektronisk form,
bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan
videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende
arbejdsløshedskasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er
undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152
og §§ 152 c-f finder anvendelse.
Stk. 8.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
fastsætte regler for, hvilket dokumentationsmateriale der skal foreligge i
forbindelse med kassernes administration af bestemmelserne i denne lov. Der
kan herunder fastsættes regler om, at udbetaling af dagpenge ikke må finde
sted, forinden der er tilvejebragt den fornødne dokumentation.
§ 91 a.
Hvis
det skønnes nødvendigt for at indhente de i § 91, stk. 1, nævnte
oplysninger, kan Arbejdsdirektoratet til enhver tid uden retskendelse
foretage
eftersyn i lokaler m.v., der benyttes af en virksomhed, og efterse
virksomhedens
registreringer om ansattes løn- og arbejdsforhold, uanset om disse
oplysninger
opbevares på papir eller på edb-medier. Materiale af betydning for videre
kontrol skal efter anmodning udleveres eller indsendes til direktoratet.
Stk. 2-3.---
5.
I
§ 91 a, stk. 1,
indsættes
efter »lokaler m.v.«: » samt på arbejdssteder uden for virksomhedens
lokaler«.
6.
I
§ 91 a, stk. 1,
indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum: »Direktoratet kan ikke uden retskendelse
foretage eftersyn i private hjem.«
7.
§ 91 a, stk. 4,
affattes
således:
Stk. 4.
Personer,
der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, har pligt til efter
anmodning at oplyse navn, adresse og fødselsdato, samt ansættelsesperiode og
løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 5.
---
»Stk. 4.
Personer,
der træffes i beskæftigelse ved eftersynet efter stk. 1, skal efter
anmodning oplyse navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesforhold, samt om de aktuelt modtager ydelser fra en
arbejdsløshedskasse.«
Lov om aktiv socialpolitik
Gældende formulering
Lovforslagets § 2
§ 25 b.
Stk. 1.---
Stk. 2.
I
beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår
1)
kontanthjælp med
det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været
omfattet af § 25, stk. 5 og 7-10, og §§ 38 a, 39 og 41 om
nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,
2)
støtte efter
§ 34 samt
3)
boligstøtte efter
kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der
ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om
individuel boligstøtte.
1.
I
§ 25 b, stk. 2, nr. 1,
indsættes
efter »§§ 38 a, 39«: », 40 a, stk. 1,«.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår
med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i
forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede
beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med
det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.
Stk. 3.
---
2.
Efter
§ 40 indsættes:
»Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde
§ 40 a
.
En person, som mod bedre vidende har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal have
hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis personen modtager hjælp efter
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3.
Stk. 2.
En
person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har
tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter
§ 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen nedsat med 1/3
i 20 uger.
Stk. 3.
En
person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven, skal have hjælpen
nedsat med 1/3 i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat, og
skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp.
Stk. 4.
Nedsættelsen
efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte
hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig.
Stk. 5. En
person, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,
stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person,
der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26,
stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes
ikke af stk. 1-4.
Stk. 6.
Nedsættelsen
sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele
kalendermåned
efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste
hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af
en sanktion efter § 38 a, § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget
til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af
hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter § 38 a eller § 41
er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen
efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af
sanktionen, indtil sanktionen efter § 38 a
eller § 41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 7.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er
afviklet
inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 8.
Kommunen
træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter
stk. 1-7.
Stk. 9.
Tilbagebetaling
af hjælpen efter stk. 3 og 4 sker efter § 95.
§ 40 b.
En
person, som mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 3
uger, hvis personen modtager hjælp efter
1)
§ 25,
stk. 1, nr. 3 eller 4, stk. 4 eller stk. 12,
2)
§ 25,
stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og er gift eller
samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25,
stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og stk. 3, eller
introduktionsydelse
efter integrationsloven, eller
3)
§ 25 a.
Stk. 2.
En person,
som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om
retssikkerhed
og administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i
integrationsloven, skal tilbagebetale 1/3 af hjælpen for 20 uger. Hvis
oplysningspligten
har været tilsidesat tre eller flere gange inden for de seneste 5 år, skal
hele hjælpen tilbagetales for 20 uger for hver gang oplysningspligten er
tilsidesat.
Stk. 3.
Tilbagebetaling
efter stk. 1 og 2 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen.
Stk. 4.
Beregningen af
tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele
kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige
er omfattet af en sanktion efter § 41 eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3,
indtil sanktionen efter § 41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny
ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede er påbegyndt, udskydes
den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter § 41 er afviklet,
eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 5. Kommunen
træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4.
Stk. 6.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-3 sker efter § 95.«
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Gældende formulering
Lovforslagets § 3
Efter § 28 indsættes:
»
§ 28 a.
En
arbejdsgivers ret til refusion af dagpenge fra kommunen efter § 26,
§ 27, stk. 1, og § 28 bortfalder i det pågældende
arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et
kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt,
hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er
uarbejdsdygtig
på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis
arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af
dagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens
efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til
refusion af dagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.
Stk. 3.
En
udelukkelse fra retten til refusion af dagpenge fra kommunen efter
stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det
pågældende
arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af
dagpenge.«
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Gældende formulering
Lovforslagets § 4
1.
Efter
§ 21 indsættes i kapitel 7:
»Særligt vedrørende samtale og indsats i forbindelse
med kontrolaktioner
§ 21 a.
Modtager
Arbejdsformidlingen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders
kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet
af § 2, nr. 1, og om at den pågældende anmoder om dagpenge,
aktiveringsydelse eller lignende, skal Arbejdsformidlingen straks indkalde
personen til en individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra
meddelelsen er modtaget.
Stk. 2.
Modtager
kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er
rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3, skal kommunen straks indkalde personen til en
individuel samtale, der skal afholdes inden for en uge, fra meddelelsen er
modtaget.
Stk. 3.
Arbejdsformidlingen eller kommunen skal inden for en uge efter samtalen i
stk. 1 og 2 sørge for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1
og 2,
1)
bliver formidlet
til et ordinært job,
2)
søger særligt
angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), eller
3)
får udarbejdet en
jobplan og herefter inden for 2 uger får et tilbud efter kapitel 10-12.
Stk. 4.
Indsatsen
efter stk. 3, nr. 3, kan efter behov indledes med et tilbud om
vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger.
Stk. 5.
Har
indsatsen efter stk. 3, nr. 1 og 2, ikke inden for 3 uger fra samtalen i
stk. 1 og 2 ført til, at personen er påbegyndt et job, skal
Arbejdsformidlingen eller kommunen umiddelbart herefter iværksætte en indsats
efter stk. 3, nr. 3.«
Lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område
Gældende formulering
Lovforslagets § 5
§ 12 a.
Kommunen
har til enhver tid uden retskendelse adgang til en virksomheds lokaler m.v.
med henblik på at kontrollere de oplysninger om borgernes løn- og
arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af ydelser i sager, der
er omfattet af denne lov, jf. § 2, stk. 4. Det er den kommune, som
virksomheden ligger i, der kan foretage kontrollen.
Stk. 2-4.---
1.
I
§ 12 a, stk. 1,
indsættes
efter »lokaler m.v.«: » samt på arbejdssteder uden for virksomhedens
lokaler«.
2.
I
§ 12 a, stk. 1,
indsættes
som 3. pkt.: »Kommunen har ikke uden retskendelse adgang til at foretage
kontrollen i private hjem.«
3.
I
§ 12 a
indsættes efter stk. 4 som
nye stykker:
»Stk. 5.
Kommunen
kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om
ansatte. De oplysninger, som skal registreres, er de samme oplysninger, som
direktøren for Arbejdsdirektoratet har fastsat med hjemmel i § 91,
stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 6.
Kommunen
kan kun pålægge arbejdsgiveren at foretage registreringer, jf. stk. 5,
hvis kommunen ved et kontrolbesøg, jf. stk. 1, vurderer, at
arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde.
Stk. 7.
Registreringer
efter stk. 5 skal til enhver tid på begæring forevises kommunen.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.
Stk. 5.
Personer,
der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse
navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesvilkår.
Stk. 6.---
4.
§ 12 a, stk. 5
, der bliver
stk. 8, affattes således:
»Stk. 8.
Personer,
der er beskæftiget i virksomheden ved eftersynet, kan anmodes om at oplyse
navn, adresse og fødselsdato, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesvilkår,
samt om de aktuelt modtager sociale eller beskæftigelsesmæssige ydelser.«
§ 12 b.
Medmindre
højere straf kan idømmes efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
ved grov uagtsomhed fremkalder, bestyrker eller udnytter en vildfarelse hos
myndigheden ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at
undlade at give oplysninger om forhold, der har betydning for hjælpen, jf.
§ 11, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, og derved påfører myndigheden
et formuetab.
5.
I
§ 12 b
indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Forsømmer
en arbejdsgiver at opfylde de pligter, som påhviler arbejdsgiveren efter
§ 12 a, stk. 5 og 7, straffes denne med bøde.
Stk. 3.
For
overtrædelse efter stk. 2 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Lov om integration af udlændinge i
Danmark
Gældende formulering
Lovforslagets § 6
§ 25 a.
Stk. 1-4.---
1.
I
§ 25 a
indsættes som stykke 5 og
6:
»
Stk. 5.
En
kommunalbestyrelse, der på baggrund af en offentlig kontrolaktion modtager
oplysninger, som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der modtager
introduktionsydelse, opfylder sin rådighedsforpligtelse, skal straks indkalde
udlændingen til en individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge fra det
tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal, såfremt udlændingen er berettiget til
introduktionsydelse
og ikke har problemer ud over ledighed, inden 2 uger efter samtalen
1)
formidle et
ordinært job til udlændingen,
2)
pålægge udlændingen
at søge særligt angivne job på Beskæftigelsesministeriets database (Job- og
CV-banken) eller
3)
give udlændingen
tilbud som led i introduktionsprogrammet eller pålægge udlændingen at
fortsætte i tidligere tilbudte aktiviteter.«
2.
Efter
§ 31 indsættes:
»
§ 31 a.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, at introduktionsydelsen er
tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger, hvis udlændingen er eller har været
i arbejde, som udlændingen ikke har oplyst om efter § 49, stk. 2.
De i 1. pkt. nævnte 3 uger regnes fra den 1. i førstkommende måned efter
kommunalbestyrelsens
afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 2.
Hvis en
udlænding, der er omfattet af stk. 1, på ny er eller har været i
arbejde, som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter
§ 49, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at
introduktionsydelsen er tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Hvis en
udlænding, der er omfattet af stk. 2, på ny er eller har været i
arbejde, som udlændingen mod bedre vidende ikke har oplyst om efter
§ 49, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at
udlændingens introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig i 20 uger. Ved
yderligere gentagelse skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter 1. pkt.
Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Er en
udlænding, der er omfattet af stk. 1-3, gift med en person, der modtager
introduktionsydelse eller hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25,
stk. 1-4 eller 12, eller § 25 a, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at ydelsen til ægtefællen er tilbagebetalingspligtig efter
reglerne i stk. 1-3 eller efter lov om aktiv socialpolitik § 40 b.
Stk. 5.
Perioder,
hvori udlændingen ikke er berettiget til introduktionsydelse, herunder
perioder, hvori udlændingens introduktionsydelse er ophørt efter § 31, indgår
ikke i beregningen efter stk. 1-3 af den periode, hvori udlændingens
introduktionsydelse er tilbagebetalingspligtig. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 4.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelse om tilbagebetalingspligt efter stk. 1-4
bortfalder, når der er forløbet 5 år efter kommunalbestyrelsens afgørelse,
uden at kommunalbestyrelsen har fastsat et tilbagebetalingskrav.
Stk. 7.
§ 95
i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse ved gennemførelse af
tilbagebetalingskrav efter stk. 1-4.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (11. november 2004) - L 89 Retsinformation · 11. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 20 Retsinformation · 23. februar 2005
- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) Retsinformation · 3. maj 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser mv., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats mv.) Retsinformation · 11. november 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (Bekæmpelse af misbrug af sociale ydelser m.v., udvidelse af kontrolbeføjelser, indførelse af sanktioner, hurtig beskæftigelsesindsats m.v.) Retsinformation · 15. april 2005
- Sag om, hvorvidt behandlingen af sagsøgers seneste ansøgning om dansk indfødsret udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser Domsdatabasen · 30. oktober 2026