Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation)

2004/2 LSF 18Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond

1)

(Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den

transnationale situation)

§ 1

I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Som

fodnote til lovens titel indsættes:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om

ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens (EF-Tidende 2002 L 270, s. 10).«

2.

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Lønmodtagernes

Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn mv. i følgende

tilfælde:

1)

ved arbejdsgiverens

konkurs,

2)

Læs alt

ved arbejdsgiverens

død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes

ved boudlæg uden skiftebehandling,

3)

ved virksomhedens

ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale

kravet, eller

4)

under arbejdsgiverens

anmeldte betalingsstandsning.

Stk. 2.

Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn mv. i forhold

til

virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette

gælder dog kun, hvis

1)

lønmodtageren

sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og

2)

virksomheden kan

anses for insolvent.

Stk. 3.

En

virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2 for insolvent, når der med hjemmel

i

de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er

indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af

arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis

mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en

person

med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold

til

nævnte bestemmelser

1)

enten har truffet

afgørelse om indledning af bobehandlingen

2)

eller har

konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,

og

at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning

af bobehandlingen.«

3.

§ 2

affattes således:

»§ 2.

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse

af

arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af

arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den del

af

kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.

Stk. 2.

I de i

§ 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at

kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens

§ 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf.

stk. 2. Garantien omfatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav,

der

kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der

behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i

stand til at opfylde kravene.

Stk. 3.

I de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt

der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter

konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i

medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt

betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens

ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af

betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.

Stk. 4.

I tilfælde

af anmeldt betalingsstandsning, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter

garantien krav på løn mv., der forfalder under betalingsstandsningen.

Garantien

omfatter krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens

§ 95, stk. 1, nr. 1-3. Fonden kan nægte nærtstående udbetaling

svarende til konkurslovens § 95, stk. 2. Fonden betaler ikke

feriegodtgørelse af sine udbetalinger. Afholder lønmodtageren ferie under

betalingsstandsningen, kan fonden udbetale løn under ferie til brug herfor.

Hvis lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse, udbetaler fonden alene

feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til

Feriekonto. Udbetaling fra fonden kan kun ske, hvis det beskikkede tilsyn

giver

samtykke hertil, jf. konkurslovens § 15, stk.1.

Stk. 5.

I situationer

som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden

dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 6.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er

ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 4.«

4.

§ 3

affattes således:

»§ 3.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, kan fonden i det

enkelte tilfælde i alt højst udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager for

krav

nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr. 1-3 og

5.

Stk. 2.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, kan fonden inden for en

periode af 18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag, jf.

§ 2, stk. 1 og 4, til hver lønmodtager, dog i alt højst 55.000 kr.

Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på

18

måneder ikke udbetales udover de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i

forhold til samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra anmeldelsen af

den

betalingsstandsning, som først har medført udbetaling fra fonden.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn

til

lønudviklingen.

Stk. 4.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er

ophørt,

kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1, jf. stk. 3.

Stk. 5.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er

ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2, jf.

stk. 3.«

5.

Efter

§ 5

indsættes:

»§ 5 a.

Fonden

skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i andre

medlemsstater

af EU og EØS samt disse staters garantiinstitutioner, når oplysningerne har

betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.«

6.

I

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for

tilbagebetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger

forbundet med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af

sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo.

Stk. 3.

Ved tilbagebetaling,

der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig rente, der

svarer

til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats

anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat

henholdsvis

pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Renten beregnes fra

udbetalingstidspunktet til, tilbagebetaling er sket. Den maksimale løbetid

for

en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3 år.

Stk. 4.

Der er

udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter,

gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt

i

medfør af loven.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Loven træder i kraft den 7. oktober 2005 og har

virkning for tilfælde, hvor fristdagen, eller det tidspunkt, der efter

fondens

bestemmelse træder i stedet for fristdagen, indtræder efter lovens

ikrafttrædelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrunden

Forslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

2002/74/EF af 23. september

2002 (EF-Tidende 2002 L 270, s. 10) om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF

(EF-Tidende 1980 L 283, s. 23) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens – insolvensdirektivet. Ændringsdirektivet er optrykt som bilag

B til

dette lovforslag.

Hovedformålet med ændringsdirektivet har været at tilpasse

definitionen af insolvens til de nye tendenser på området i medlemsstaternes

lovgivning, således at begrebet også kommer til at omfatte andre former for

insolvensbehandling end likvidation. En udvidelse i ændringsdirektivet er

også,

at en lønmodtager, der ansat af en arbejdsgiver, som har aktiviteter i mindst

2

medlemsstater, sikres ret til at få udbetalt løn mv. fra det lands

løngarantiinstitut, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit

arbejde. Som en konsekvens heraf skal der mellem medlemsstaternes

løngarantiinstitutter etableres et samarbejde bl.a. med henblik på at sikre

eventuel tilbagebetaling af løngarantiinstituttets udbetaling til

lønmodtageren. Herudover indeholder ændringsdirektivet en række mindre

præciseringer i insolvensdirektivets anvendelsesområde og definitioner.

II. Det udvidede insolvensbegreb

Som en væsentlig ændring indføres der med

ændringsdirektivet et udvidet insolvensbegreb. I henhold til direktivets

artikel 2, stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, vil en

arbejdsgiver skulle anses for insolvent, når der med hjemmel i de

administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er

indgivet

begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens

insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis mister

rådigheden

over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en person med en lignende

funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte

bestemmelser

a)

enten har truffet

afgørelse om indledning af bobehandlingen,

b)

eller har

konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,

og

at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning

af bobehandling.

Det er hermed tilsigtet at tilpasse definitionen af

insolvens til de nye tendenser i medlemsstaternes lovgivning, således at

begrebet også kommer til at omfatte andre former for insolvensbehandling end

likvidation, hvorved forstås, at skyldnerens aktiver realiseres, og

virksomheden dermed ophører.

Udviklingen i medlemsstaternes lovgivning var baggrund for

vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om

konkurs

(EF-Tidende 2000 L 160, s. 1). Forordningen er et væsentligt bidrag til

forståelsen af det nye insolvensbegreb, herunder hvilke bobehandlinger i de

øvrige medlemsstater der bliver omfattet. Det bemærkes dog, at Danmark ikke

er

omfattet af konkursforordningen, da Danmark ikke deltager i EU’s retlige

samarbejde.

I dansk ret betyder det udvidede insolvensbegreb, at også

andre bobehandlinger efter konkursloven som udgangspunkt ville være omfattet

af

konkursforordningen, således betalingsstandsning, tvangsakkord og

gældssanering. For garantiordningen har udvidelsen dog kun betydning i de

situationer,

hvor der ikke samtidig er tale om virksomhedsophør, da der i forbindelse med

virksomhedsophør i dag er mulighed for dækning, jf. lovens § 1,

stk. 1, nr. 3. Når lovforslaget alene går ud på en udvidelse af

løngarantiens dækningsområde med betalingsstandsning, skyldes det lønkravets

særlige stilling ved tvangsakkord, og at gældssaneringen er rettet mod

allerede

forfaldne krav.

Ved tvangsakkord bliver lønkrav slet ikke omfattet af

akkorden. Dette følger af konkurslovens § 158, stk. 2, nr. 2,

hvorefter

en tvangsakkord ikke kan omfatte fordringer, der har fortrin for almindelige

fordringer i tilfælde af konkurs. Tvangsakkord er derfor uden betydning, hvis

virksomheden ikke samtidig ophører.

Ved gældssanering gælder det særlige, at gældssaneringen

kun omfatter fordringer, der ligger forud for skæringstidspunktet. Det vil

sige

gæld, der er stiftet forud for skifterettens kendelse om at indlede

gældssanering,

jf. konkurslovens § 199. Gældssaneringen har således til formål at gøre

op

med en allerede oparbejdet gæld, for at skyldneren ikke for fremtiden er

tynget

heraf. Modsat retter løngarantiens forpligtelse efter dette lovforslag sig

mod

aktuelle lønkrav mv., der forfalder til udbetaling efter fristdagen.

III. Lovforslaget

Med lovforslaget udvides garantien for Lønmodtagernes

Garantifond som følge af direktivets udvidede insolvensbegreb til også at

omfatte lønkrav under en anmeldt betalingsstandsning. Udvidelsen af fondens

dækningsområde skal sikre lønmodtageren en bedre retsstilling i

overensstemmelse med det udvidede insolvensbegreb i fællesskabsretten.

Udvidelsen bryder med den nuværende ordning, hvorefter fonden kun har dækket

lønkrav mv., hvor virksomheden er endeligt ophørt – typisk ved konkurs.

Det er

ikke hensigten, at udvidelsen må give anledning til misbrug og virke

konkurrenceforvridende. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at fonden i

de

situationer, hvor virksomheden ikke er ophørt, kan kræve udlagte midler

tilbagebetalt, herunder betaling af renter mv.

Lovforslaget indebærer endvidere en udvidelse, hvorefter

fonden kan dække i situationer, hvor udenlandske virksomheder med aktiviteter

i

Danmark er insolvente i direktivets forstand. Dette bryder med det nuværende

forsikringsprincip, hvorefter fonden som hovedregel kun omfatter lønmodtagere

ansat hos en arbejdsgiver, der bidrager til finansiering af ordningen.

Garantien udvides dog kun til personer, der sædvanligvis er beskæftiget i

Danmark. Denne udvidelse vil forudsætte et samarbejde med myndighederne og

garantiinstitutionerne i de øvrige medlemsstater.

I overensstemmelse med direktivets sociale sigte er der i

lovforslaget fastsat begrænsninger for garantien. Ved de nye bobehandlinger,

hvor virksomheden ikke samtidig ophører, kan fonden i alt højst udbetale op

til

3 måneders løn og andet vederlag, dog højst 55.000 kr. Der foreslås i den

forbindelse en referenceperiode på 18 måneder, som betalingsperioden skal

ligge

indenfor. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de nuværende begrænsninger

for garantien ved konkurs mv.

Lovforslaget vil i sig selv medføre en forøgelse af det

arbejdsgiverbetalte finansieringsbidrag. Det er imidlertid bestyrelsen for

Lønmodtagernes Garantifond, der selv fastsætter størrelsen af

finansieringsbidraget for såvel den nugældende ordning som den ordning, der

indeholdes i lovforslaget, jf. § 9, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes

Garantifond. Det er således op til bestyrelsen ud fra en samlet vurdering at

afgøre, om og i givet fald fra hvornår der er behov for en bidragsforøgelse.

Det kan i den forbindelse oplyses, at bidraget for 2005 er fastsat uændret i

forhold til 2004, og at der i den forbindelse bl.a. er taget højde for den

ekstra likviditet, der er behov for til udbetalinger under

betalingsstandsninger.

Da gennemførelsen af direktivet ikke må begrunde

forringelser i eksisterende forhold og i det generelle beskyttelsesniveau,

ændrer dette lovforslag ikke lønmodtagernes mulighed for at kræve

sikkerhedsstillelse efter § 16 b i konkursloven.

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,

amter og kommuner

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller

administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Det er fondens opfattelse, at tilbagebetalinger mv. af

løngarantidækning udbetalt i forbindelse med betalingsstandsning samt renter

heraf kun delvist vil kunne dække udgifterne ved udvidelsen af fondens

dækningsforpligtelse.

Efter fondens skøn forventes lovforslaget derfor isoleret set at medføre en

udgift for de private arbejdsgivere på lige godt 50 mio. kr. om året svarende

til en udgift på ca. 40 kr. pr. lønmodtager pr. år.

Der vil endvidere ved opstarten være udgifter til

etablering og ændring af IT-arkitektur og administrative systemer samt til

fondens administration, som skønnes at være henholdsvis et engangsbeløb på 10

mio. kr. og en løbende årlig udgift på 6 mio. kr.

Lønmodtagernes Garantifond finansieres ved direkte bidrag

fra de private arbejdsgivere registreret i Danmark. Ifølge fondens skøn vil

den

udvidede dækning som følge af direktivændringen ud fra de pt. gældende

forudsætninger omkring antallet af årlige betalingsstandsninger medføre en

øget

udbetaling på årlig ca. 440 mio. kr. Direktivændringen forudsætter dermed en

væsentligt større likviditet i fonden, herunder ikke mindst en opbygning af

en

likviditetsreserve forud for påbegyndelsen af udbetalinger under

betalingsstandsning fra oktober 2005. Med udgangspunkt i fondens aktuelle

aktivitetsniveau samt nuværende bidragsbetaling forventes fonden at have en

betydelig likviditetsreserve pr. 1. oktober 2005. Det vil derfor ikke ved

opstarten blive nødvendigt med opkrævningen af et særskilt bidrag til at

finansiere de første udbetalinger under betalingsstandsning. Fondens udlagte

beløb under betalingsstandsning vil ved en umiddelbart efterfølgende konkurs

have status som et massekrav efter konkurslovens § 94. Alternativt

fortsætter virksomheden driften efter betalingsstandsningens ophør, således

at

det udlagte beløb tilbagebetales til fonden. Fonden forventer således

overordnet en langt højere tilbagebetalingsprocent (dividende) end ved

udbetalinger under konkurs/ophør.

Lovforslaget må forventes at have en gunstig effekt for

erhvervslivet, idet den øgede dækning giver en mere fleksibel mulighed for,

at

en økonomisk trængt virksomhed kan opfylde lønmodtagernes lønkrav. Fondens

udbetaling giver dermed virksomheden mulighed for i højere grad at disponere

over dens begrænsede økonomiske midler til gavn for dens fortsatte drift og

dermed også til gavn for lønmodtagerne. Lovforslaget ventes således at

medføre

positive strukturelle virkninger for erhvervslivet.

Der fastsættes administrative regler, hvoraf det fremgår,

at arbejdsgiveren skal underskrive en blanket tiltrådt af tilsynet med de

nødvendige oplysninger, når der under en anmeldt betalingsstandsning søges om

dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. På tilsvarende vis ventes en

ansøgningsprocedure indført i den transnationale situation, som ligeledes vil

afhænge af, om virksomheden er ophørt eller ej.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Centret vil i forbindelse med den

efterfølgende bekendtgørelse blive inddraget med henblik på at vurdere, om

reglernes administrative konsekvenser skal testes i et virksomhedspanel.

Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv

2002/74/EF af 23. september

2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes

lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens

insolvens. Direktivet skal være gennemført inden den 8. oktober 2005.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk

Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes

Hovedorganisation,

Advokatrådet, Danske Sælgere og Kuratorforeningen.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med ændringen bliver garantiordningen mere fleksibel med

den virkning, at virksomheder får mere tid til fx at gennemføre en

rekonstruktion eller mulighed for klare sig igennem en midlertidig vanskelig

økonomisk situation.

Udgifterne vil være på lige godt 50 mio. kr. om året.

Hertil kommer udgiften til opbygning af fondens likviditet. Finansiering sker

via det arbejdsgiverbetalte bidrag til fonden.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Arbejdsgiveren skal underskrive en blanket tiltrådt af

tilsynet med de nødvendige oplysninger, når der under en anmeldt

betalingsstandsning søges om dækning fra Lønmodtagernes Garantifond.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2002/74/EF af 23.

september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i

tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen indfører en note i loven om, at lovforslaget

indeholder bestemmelser, der gennemfører ændringsdirektivet i dansk ret.

Til nr. 2

Som en konsekvens af direktivimplementeringen er der

foretaget en sproglig tilpasning af teksten i stk. 1.

Som følge af det udvidede insolvensbegreb i artikel 2,

stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, indsættes et nummer 4

i

stk. 1. Det foreslås heri, at lovens dækningsområde udvides til at

omfatte

lønkrav mv. under en anmeldt betalingsstandsning. Anmeldelse skal ske efter

konkurslovens § 10, stk. 1. De såkaldte stille

betalingsstandsninger,

det vil sige betalingsstandsninger, der ikke er anmeldt ved skifteretten, men

som er aftalt mellem virksomheden og dennes kreditorer for at give

virksomheden

en pause til at reorganisere sig mv., vil derfor ikke være omfattet af

Lønmodtagernes Garantifonds dækningsforpligtelse.

Konsekvensen af, at Lønmodtagernes Garantifond foretager en

udbetaling til en virksomhed i betalingsstandsning, er, at fonden ligesom

tilfældet er i dag indtræder i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren.

Lønmodtagernes Garantifond vil ligesom andre hovedkreditorer, fx en bank,

kunne

kræve at blive holdt løbende orienteret om betalingsstandsningens forløb med

henvisning til de regler, der gælder om orientering til et kreditorudvalg,

jf.

konkurslovens § 14, stk. 2. Såfremt fonden ikke skønner, at

betalingsstandsningen længere tjener et formål, vil fonden - i yderste

konsekvens

- som skyldnerens øvrige kreditorer kunne anmode skifteretten om, at

betalingsstandsningen ophører med henblik på at indlede konkursbehandling.

Der foreslås indsat et nyt stykke 2 som en konsekvens af

den udvidede dækning i direktivets artikel 8a, jf. ændringsdirektivets

artikel

1, nr. 4. Stk. 2 omhandler den såkaldte »transnationale situation«. Den

transnationale situation er kendetegnet ved, at en virksomhed med aktiviteter

i

mindst 2 medlemsstater er insolvent efter sin medlemsstats insolvensret og i

overensstemmelse med stk. 3. Som en konsekvens af insolvens vil

virksomheden i fx Tyskland ikke kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser

over for lønmodtagere beskæftigede andetsteds fx i Danmark. En lønmodtager

skal

i denne situation kunne få sit løntilgodehavende mv. udbetalt af

garantiinstituttet i den medlemsstat, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører

eller udførte sit arbejde. Afhængig af det aktuelle ansættelsesforhold må det

derfor bero på en konkret vurdering, når det skal afgøres, om Lønmodtagernes

Garantifond er det rette løngarantiinstitut til at udbetale løn mv. til en

sådan lønmodtager, eller om det i stedet bør være en anden medlemsstats

garantiinstitut der skal foretage udbetaling.

I bestemmelsens nye stykke 3 foreslås insolvens defineret i

overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 1, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2.

Dækningen fra fonden i den transnationale situation vil

ikke omfatte udstationerede lønmodtagere i Danmark. Det skyldes, at disse

lønmodtagere sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Danmark,

og

kun midlertidigt udfører arbejde her i landet. Der henvises særligt til

§ 3 i lov om udstationering af lønmodtagere, der gennemførte direktiv

96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

tjenesteydelser (EF-tidende 1997, L 18, s.1).

Lovforslaget ændrer ikke ved retsstillingen for ansatte i

danske virksomheder, der arbejder uden for EU og EØS.

Til nr. 3

Som følge af det udvidede insolvensbegreb i artikel 2,

stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, og udvidelsen i den

transnationale situation i artikel 8 a, jf. ændringsdirektivets artikel 1,

nr.

4, ændres § 2. Fondens dækningsforpligtelse vil afhænge af, hvilken

insolvenssituation der foreligger.

I § 2, stk. 1, bestemmes det derfor, hvilke krav

der er omfattet af fondens dækningsforpligtelse. Som det fremgår, ændres der

ikke ved nærværende lovforslag på kravene omfattet af Lønmodtagernes

Garantifonds betalingsforpligtelser. Fondens udvidede dækningsforpligtelse

medfører

imidlertid, at det nuværende stk. 1 opsplittes i to stykker.

I det nye stykke 4 foreslås det, at garantien ved anmeldt

betalingsstandsning alene omfatter krav, der forfalder under

betalingsstandsningen – herunder hører også krav fra fritstillede

lønmodtagere

uagtet at fritstillingen er meddelt før fristdagen. Anmeldelsestidspunktet

for

betalingsstandsningen vil være afgørende for, om et lønkrav mv. er omfattet

af

fondens dækningsforpligtelse, og er således den fristdag, der skal fastsættes

efter artikel 3, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2. Hvis fristdag fx

etableres den 28. oktober, og lønnen forfalder den 31. oktober samme år,

omfatter garantien for månedslønnedes vedkommende løn for hele oktober.

Straks ved anmeldelsen af en betalingsstandsning vil

skifteretten beskikke et tilsyn, jf. konkurslovens § 10, stk. 2,

jf.

§ 11, stk. 1. Det beskikkede tilsyn er tiltænkt en central rolle i

forhold til udvidelsen af Lønmodtagernes Garantifonds dækningsforpligtelse.

Lønmodtagernes Garantifond vil således ikke kunne udbetale løn uden at have

fået tilsynets accept heraf. Dette skyldes, at fondens udbetaling af løn

reelt

er at sidestille med almindelig optagelse af lån til virksomheden, der kun

kan

gennemføres med tilsynets samtykke, jf. konkurslovens § 15, stk. 1.

Fondens udbetaling omfatter alene nettolønnen, idet virksomheden skal

indbetale

skat for lønmodtageren til ToldSkat.

Med henblik på at sikre en optimal og dermed hurtig

behandling af virksomhedens anmodning til Lønmodtagernes Garantifond om

lønudbetalinger mv. vil der administrativt blive fastsat en procedure, hvor

arbejdsgiveren underskriver en blanket – tiltrådt af tilsynet – til

Lønmodtagernes Garantifond med de nødvendige oplysninger (lønsedler mv.), der

opfylder nærmere fastsatte dokumentationskrav. Lønmodtagernes Garantifond vil

alene dække krav i betalingsstandsningssituationen, som i tilfælde af en

konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3.

Med hensyn til feriepenge går forslaget dog ud på, at

fonden alene betaler beløb, som lønmodtageren har krav på at få udbetalt, så

længe betalingsstandsningen løber. Det betyder på den ene side, at fonden

ikke

under betalingsstandsningen indbetaler beløb til Feriekonto, som først kommer

til udbetaling til lønmodtageren på et senere tidspunkt. På den anden side

betaler fonden beløb, som lønmodtageren har optjent til at holde ferie for.

Det

vil først og fremmest sige løn under ferie til de lønmodtagere, der holder

ferie med løn. Fonden kan alene foretage udbetaling, der svarer til feriens

længde, når feriens længde og beløbet kan ligge inden for begrænsningen i

§ 3, stk. 2. Hvad feriegodtgørelse angår, er situationen den, at

lønmodtagerne normalt får deres feriegodtgørelse fra Feriekonto eller en

feriegarantiordning. Skulle dette ikke være tilfældet, vil fonden betale

under

forudsætning af, at betalingsforpligtelsen påhviler den arbejdsgiver, som er

under

betalingsstandsning. Mange lønmodtagere med feriegodtgørelse vil være

omfattet

af en feriegarantiordning, der sikrer udbetaling af feriegodtgørelse ved

feriens afholdelse. Hvis arbejdsgiveren under betalingsstandsning ikke har

midler til at udrede feriegodtgørelsen, vil lønmodtagerens organisation i

kraft

af den stillede garanti i denne situation udrede beløbet. Der er derfor i

almindelighed ikke grund til, at fonden træder til.

Lønmodtagernes Garantifond vil også under en

betalingsstandsning efter omstændighederne og i lighed med konkurslovens

§ 95, stk. 2, kunne afvise betalingsanmodninger fra skyldnerens

nærtstående, jf. også konkurslovens § 2. Ligeledes vil fonden kunne

nægte

krav fra virksomhedens øverste ledelse i lighed med konkurslovens § 95,

stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende i kraft af sin stilling ikke kan

anses

for at være lønmodtager, således som dette begreb sædvanligvis forstås i

dansk

ret. Dette er i overensstemmelse med artikel 10, litra c, i

ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 6.

Det foreslås, at indsætte stk. 5 og 6. Bestemmelserne

gennemfører ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, hvor artikel 8 a er indsat.

I

henhold til stk. 5 og 6 skal Lønmodtagernes Garantifond i den

transnationale situation dække samme krav og efter tilsvarende procedure, som

den ville dække ved den rent nationale insolvensbehandling. Afgørende for,

hvilke krav fonden kan dække, vil være om virksomheden er ophørt eller ej.

Virkningen af de foreslåede bestemmelser vil være, at

Lønmodtagernes Garantifond fremover skal honorere lønkrav mv. for

lønmodtagere,

der sædvanligvis udfører eller udførte deres arbejde i Danmark, men som var

ansat af en arbejdsgiver etableret uden for Danmark, fx i Polen, hvis

arbejdsgiveren i henhold til polsk insolvensret er insolvent som defineret i

direktivet, jf. § 1, stk. 3.

De nærmere dokumentationskrav for udbetaling, som

Lønmodtagernes Garantifond skal stille for at kunne foretage en udbetaling,

fastsættes administrativt, jf. § 10 i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Til nr. 4

I overensstemmelse med artikel 4, jf. ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 3, fastsætter § 3 begrænsningerne i fondens

betalingspligt.

Begrænsningerne har til formål at tilgodese direktivets sociale sigte, men

også

at begrænse udgiftsstigningen for fonden og dermed for det

arbejdsgiverfinansierede bidrag, herunder at hindre eventuel spekulation. Det

foreslås derfor, at fonden får en lavere dækningsforpligtelse i de

situationer,

hvor den insolvente virksomhed ikke ophører.

Forslaget til § 3, stk. 1, svarer til den

nugældende § 3, stk. 1, 1. pkt., og opretholder de nuværende

begrænsninger

for udbetalinger ved konkurs og virksomhedsophør, herunder det nuværende

maksimumbeløb på 110.000 kr., jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse

nr.

345 af 10. maj 2004.

I overensstemmelse med artikel 3, jf. ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 3, foreslås det, at fondens udbetaling under en

betalingsstandsning til hver lønmodtager begrænses til en periode på

maksimalt

3 måneders løn mv., dog højst 55.000 kr. Den periodemæssige begrænsning på op

til 3 måneder skal sikre en rimelig tid for virksomheden til at afklare de

økonomiske overlevelsesmuligheder. Begrænsningen betyder omvendt ikke, at

udbetalinger fra fonden skal vedrøre en ubrudt periode på 3 måneder, eller at

perioden skal ligge straks efter anmeldelse af betalingsstandsningen.

Udbetalingerne skal blot ligge inden for referenceperioden, der fastsætter

rammen for fondens betalingsperiode. Det beløbsmæssige loft svarer til en

faglært

arbejders månedsløn i 3 måneder efter skat i

hovedstadsområdet, som i øvrigt er det niveau garantien reguleres i forhold

til. Udbetalingsloftet omfatter også krav på løn under ferie og

feriegodtgørelse

for de lønmodtagere, der er beskæftiget, og som holder ferie under

betalingsstandsningen. For at få gavn af garantiordningen betyder loftet,

at virksomheder med højtlønnede medarbejdere må sikre sig ved at anmelde

betalingsstandsningen på et så tidligt tidspunkt, at der stadig er likviditet

til at betale forskellen mellem fondens dækning og den reelle lønudgift.

Udbetalingerne foreslås at ligge inden for en referenceperiode på 18 måneder.

Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, vil der ikke i

referenceperioden

kunne ske udbetalinger udover de fastsatte begrænsninger i forhold til samme

arbejdsgiver. Dette gælder også, hvor en arbejdsgiver i perioden anmelder

flere

betalingsstandsninger, eller der i den transnationale situation indledes

flere

insolvensbehandlinger i forhold til samme virksomhed, og denne ikke ophører.

Begrænsningerne berører omvendt ikke lønmodtagerens ret til ydelser under en

senere insolvensbehandling som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf.

§ 3, stk. 1, primært konkurs.

Til illustration er nedenfor et eksempel på et forløb med

en betalingsstandsning, der efter 5 måneder ender med en konkurs. I eksemplet

er lønmodtageren en funktionær med en månedsløn på 40.000 kr. og 3 måneders

opsigelsesvarsel. Betalingsstandsningen sker i januar 2006 og konkursen i

juni

2006.

Periode

Bruttobeløb

Nettobeløb

Udbetaling fra fonden

Bemærkninger

Jan. - maj 2006

(I betalingsstandsning)

200.000

100.000

55.000

Fondens udbetalingsloft under betalingsstandsningen er

nået. Virksomheden må udbetale resten af lønnen.

Løn for juni 2006 samt løn for opsigelsesperioden juli –

sept. 2006

(konkurs)

160.000

80.000

80.000

Udbetalingen ligger inden for udbetalingsloftet på

110.000 kr.

I alt

360.000

180.000

135.000

Forslagets stykke 3 svarer til den nugældende § 3,

stk. 1, 2. pkt., om ministerens bemyndigelse til at ændre

udbetalingsloftet under hensyn til lønudviklingen. Bestemmelsen foreslås

ændret

som konsekvens af, at der med forslaget bliver tale om 2 maksimumbeløb som

udbetalingsloft.

I forslagets stk. 4 og 5 foreslås det, at samme

dækningsforpligtelse vil gælde i den transnationale situation. Afgørende for

fondens dækningsforpligtelse og de fastsatte begrænsninger vil være, om

virksomheden er ophørt som konsekvens af insolvenssituationen.

Til nr. 5

I overensstemmelse med artikel 8 b, jf. ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 4, foreslås det, at fonden til brug for sager med

grænseoverskridende situationer skal udveksle oplysninger med kompetente

myndigheder, domstole og garantiinstitutioner i de øvrige medlemslande.

Bestemmelsen hviler på direktivets forudsætning om, at der indføres et

samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente administrationer. Udvekslingen

af

oplysninger omfatter såvel at afgive oplysninger som at modtage oplysninger.

Oplysninger anses for relevante, når de har betydning for afgørelsen om

udbetaling eller for inddrivelse af krav.

Til nr. 6

I bestemmelsen foreslås indsat et nyt stykke 2, hvorefter

beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler

for de nye tilbagebetalingssituationer. Bemyndigelsen vil være relevant for

udbetalinger

under en betalingsstandsning og i den transnationale situation, for så vidt

den

insolvente virksomhed ikke er ophørt. Udbetalinger fra fonden må ikke virke

konkurrenceforvridende til fordel for konkurstruede virksomheder.

Udgangspunktet vil derfor være, at udbetalinger fra fonden i disse

situationer

er at sidestille med optagelse af lån, og at fonden må kræve udlagte beløb

tilbagebetalt og forrentet. Det skal være muligt for fonden at tilbyde en

afdragsordning, der kan understøtte formålet med en midlertidig

insolvensbehandling,

således at virksomheden får rimelig tid til at afklare sine økonomiske

overlevelsesmuligheder. Tilbud om en afdragsordning vil afhænge af en konkret

vurdering, ligesom længden heraf må sikre en rimelig afvikling af gælden

inden

for maksimummet på 3 år, jf. stk. 3, 3. pkt. De nærmere regler om

tilbagebetaling, herunder for en afdragsordning, vil blive fastsat

administrativt. Vigtigt for udformningen af fremgangsmåde og vilkår vil være

at

sikre en enkel og billig administration, som også tilgodeser mulighederne for

at inddrive gælden. Det foreslås derfor, at ministeren får bemyndigelse til

at

fastsætte regler om gebyr for mangelfuld betaling og om omkostninger

forbundet

med inddrivelse. I særlige situationer skal fonden have mulighed for at

eftergive tilbagebetalingskrav, særligt ud fra en afvejning af udsigten til

dækning og omkostningerne ved en tvangsmæssig inddrivelse. Et vist tab må dog

forudses, hvor virksomheden siden hen ophører som resultat af

insolvenssituationen, fx ved konkurs eller efter en tvangsakkord. I begge

tilfælde kan der blive tale om nedskrivning af gælden.

Endvidere foreslås indsat et nyt stykke 3 om rentesats og

løbetid ved tilbagebetaling til fonden. Rentesatsen foreslås afhængig af den

på

de fastsatte tidspunkter gældende udlånsrente fra Nationalbanken med et

tillæg

på 5,75 %. Niveauet er fastsat ud fra en gennemsnitlig kassekreditrente på

normale risikovilkår, pt. 7,9 %. Det er tilsigtet at fastsætte satsen ud fra

de

almindelige markedsvilkår for en usikret kassekredit. Forrentningen foreslås

at

løbe fra udbetalingstidspunktet, og indtil tilbagebetaling er sket. Det

foreslås yderligere i 4. pkt., at fonden kan give en afdragsordning på indtil

3

år, som er den absolut maksimale løbetid for en afdragsordning.

I bestemmelsen foreslås endvidere indsat som nyt stykke 4,

at et ubetalt tilbagebetalingskrav kan inddrives ved udpantning. Bestemmelsen

er primært tiltænkt de situationer, hvor en afdragsordning misligholdes og

inddrivelse ad anden vej ikke har været mulig.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. oktober 2005,

da nødvendige lov- og administrative bestemmelser i medfør af

ændringsdirektivets artikel 2 skal sættes i kraft inden den 8. oktober 2005.

Ved betalingsstandsning er anmeldelsestidspunktet af betalingsstandsning at

regne for fristdagen.

Til § 3

Det foreslås, at ændringsloven i lighed med hovedloven ikke

skal gælde for Færøerne og Grønland. Reglerne kan ved kongelig anordning

sættes

i kraft for Grønland med de justeringer, de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag A

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Som

fodnote til lovens titel indsættes:

»(1)

Loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv

80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

(EF-Tidende 2002 L 270, s. 10).«

2.

§ 1

affattes således:

§ 1.

Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn

m.v. ved

1)

arbejdsgiverens

konkurs,

2)

arbejdsgiverens

død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes

ved boudlæg uden skiftebehandling, eller

3)

virksomhedens

ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale

kravet.

»

§ 1.

Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn

mv. i følgende tilfælde:

1)

ved arbejdsgiverens

konkurs,

2)

ved arbejdsgiverens

død, såfremt der træffes afgørelse om insolvens-behandling, eller boet

sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,

3)

ved virksomhedens

ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale

kravet, eller

4)

under

arbejdsgiverens anmeldte betalingsstandsning.

Stk. 2.

Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn mv. i forhold

til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette

gælder dog kun, hvis

1)

lønmodtageren

sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og

2)

virksomheden kan

anses for insolvent.

Stk. 3.

En

virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2, for insolvent, når der med hjemmel

i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er

indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af

arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis

mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en

person med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i

henhold til nævnte bestemmelser

1)

enten har truffet

afgørelse om indledning af bobehandlingen

2)

eller har

konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,

og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige

indledning af bobehandlingen.«

3.

§ 2

affattes således:

§ 2.

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse

af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse

af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse, såfremt kravene er eller i

tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63,

stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2.

Garantien omfatter tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens

§ 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der behandler konkursboet eller

dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde

kravene. Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren

skulle have indeholdt i kildeskat.

»

§ 2.

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse

af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse

af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den

del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.

Stk. 2.

I de i

§ 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt der træder i

stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter

konkurslovens

§ 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i medfør af

konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt

betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens

ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af

betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.

Stk. 2.

I de i

§ 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at

kravene

er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens

§ 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf.

stk. 2. Garantien omfatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav,

der kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der

behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i

stand til at opfylde kravene.

Stk. 3.

I de i

§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt

der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter

konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i

medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt

betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens

ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af

betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.

Stk. 4.

I

tilfælde af anmeldt betalingsstandsning, jf. § 1, stk. 1, nr. 4,

omfatter garantien krav på løn mv., der forfalder under

betalingsstandsningen. Garantien omfatter krav, der i tilfælde af konkurs

ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3. Fonden

kan nægte nærstående udbetaling svarende til konkurslovens § 95,

stk. 2. Fonden betaler ikke feriegodtgørelse af sine udbetalinger.

Afholder lønmodtageren ferie under betalingsstandsningen, kan fonden udbetale

løn under ferie til brug herfor. Hvis lønmodtageren holder ferie med

feriegodtgørelse, udbetaler fonden alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er

indbetalt det nødvendige beløb til Feriekonto. Udbetaling fra fonden kan kun

ske, hvis det beskikkede tilsyn giver samtykke hertil, jf. konkurslovens

§ 15, stk.1.

Stk. 5.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er

ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1-3.

Stk. 6.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er

ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 4.«

4.

§ 3

affattes således:

§ 3.

For krav, der er nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95,

stk. 1, nr. 1-3 og 5, kan fonden i det enkelte tilfælde i alt højst

udbetale 25.000 kr. til hver lønmodtager. Beskæftigelsesministeren kan ændre

beløbet under hensyn til lønudviklingen.1)

»

§ 3.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, kan fonden i det

enkelte tilfælde i alt højst udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager for

krav nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr.

1-3 og 5.

Stk. 2.

I situationer

som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, kan fonden inden for en periode af

18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag, jf. § 2,

stk. 1 og 4, til hver lønmodtager, dog i alt højst 55.000 kr. Når fonden

har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på 18 måneder

ikke udbetales udover de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i forhold til

samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra anmeldelsen af den

betalingsstandsning, som først har medført udbetaling fra fonden.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn

til lønudviklingen.

Stk. 4.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er

ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1, jf.

stk. 3.

Stk. 5.

I

situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er

ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2, jf.

stk. 3.«

§ 4.

-

- -

§ 5. -

- -

5.

Efter

§ 5

indsættes:

»

§ 5 a.

Fonden

skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i andre

medlemsstater af EU og EØS samt disse staters garantiinstitutioner, når

oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.«

§ 6.

-

- -

§ 7.

Fonden indtræder i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren.

6.

I

§ 7

indsættes efter stk. 1

som nye stykker:

»

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for tilbagebetaling af

garantimidler,

gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med inddrivelse og

mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren

og dennes bo.

Stk. 3.

Ved

afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig

rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som

referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har

fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Renten

beregnes fra udbetalingstidspunktet til, tilbagebetaling er sket. Den

maksimale

løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3

år.

Stk. 4.

Der er

udpantningsret for tilgodehavende efter stk. 1, herunder for renter,

gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt

i medfør af loven«

Stk. 2.

Ubetalte

arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan med

tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning.

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

1)

Beløbet

er ved Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 345 af 10. maj 2004 om

krav på løn fra Lønmodtagernes Garantifond forhøjet til 110.000 kr.

Bilag B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

2002/74/EF

af 23. september 2002

om ændring af Rådets direktiv

80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen

2) ,

efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg

3) ,

efter høring af Regionsudvalget,

efter proceduren i traktatens artikel 251

4) ,

og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I fællesskabspagten

om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale

rettigheder,

der blev vedtaget den 9. december 1989, fastsættes i punkt 7, at etableringen

af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og

arbejdsvilkår inden for Det Europæiske Fællesskab. Denne forbedring skal

desuden, der hvor det er nødvendigt, indebære en udvikling af bestemte

aspekter

af arbejdsmarkedslovgivningen, såsom procedurerne ved kollektiv afskedigelse

og

i forbindelse med konkurs.

(2)

Direktiv 80/987/EØF

5)

har

til formål at sikre arbejdstagere et minimum af beskyttelse i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens. Med henblik herpå pålægger direktivet

medlemsstaterne en pligt til at etablere en garantiinstitution, der sikrer

arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender.

(3)

Udviklingen i

medlemsstaternes konkursret og udviklingen af det indre marked gør det

nødvendigt

at tilpasse visse af dette direktivs bestemmelser.

(4)

Af hensyn til

retssikkerheden og gennemskueligheden kræves der desuden en række

præciseringer

med hensyn til anvendelsesområde og bestemte definitioner i direktiv

80/987/EØF. Det er navnlig hensigtsmæssigt i direktivets bestemmelser at

præcisere de udelukkelsesmuligheder, medlemsstaterne har, og derfor lade

direktivets bilag udgå.

(5)

For at sikre en

ligelig beskyttelse af de berørte arbejdstagere bør definitionen af insolvens

tilpasses de nye lovgivningsmæssige tendenser i medlemsstaterne på dette

område,

så begrebet også kommer til at omfatte andre former for insolvensbehandling

end

likvidation. I den forbindelse bør medlemsstaterne, med henblik på at fastslå

garantiinstitutionens betalingsforpligtelse, kunne beslutte, at når en

insolvenssituation giver anledning til flere insolvensbehandlinger, skal en

sådan situationen behandles, som om der var tale om én enkelt

insolvensbehandling.

(6)

Det er

hensigtsmæssigt at sikre, at de arbejdstagere, der er omfattet af Rådets

direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS

6) , Rådets direktiv 1999/

70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse,

der

er indgået af EFS, UNICE og CEEP

7) , og Rådets direktiv

91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til

forbedring

af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et

tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold

8) ,

ikke udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.

(7)

Med henblik på at

garantere arbejdstagernes retssikkerhed i forbindelse med insolvens hos

virksomheder,

der virker i flere medlemsstater, og fastslå arbejdstagernes rettigheder i

overensstemmelse med retspraksis ved EF Domstolen er det nødvendigt at

indføje

en bestemmelse, hvori det eksplicit fastsættes, hvilken garantiinstitution

der

skal dække løntilgodehavender i disse tilfælde, samt at målet for samarbejdet

mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er, at arbejdstagerne får

udbetalt deres løntilgodehavender så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt at

sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne på området ved at indføre et

samarbejde

mellem medlemsstaternes kompetente administrationer.

(8)

Medlemsstaterne kan

fastsætte begrænsninger for garantiinstitutionernes ansvar, som bør være

forenelige med direktivets sociale målsætning og tage højde for kravenes

forskellige størrelse.

(9)

For lettere at kunne

identificere de forskellige former for insolvensbehandling, navnlig i

grænseoverskridende

situationer, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen

og de øvrige medlemsstater de former for insolvensbehandling, der indebærer,

at

garantiinstitutionen griber ind.

(10)

Direktiv 80/987/EØF

bør derfor ændres.

(11)

Målet for

dette direktiv, nemlig tilpasning af visse bestemmelser i direktiv 80/987/EØF

under hensyn til udviklingen i virksomhedernes aktiviteter i Fællesskabet,

kan

ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre

gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe

foranstaltninger

i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går

dette

direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(12)

Kommissionen

bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og

anvendelsen af dette direktiv, navnlig hvad angår de nye beskæftigelsesformer

i

medlemsstaterne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 80/987/EØF foretages følgende ændringer:

1)

Titlen

affattes således:

»Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens«.

2)

Afdeling

I affattes således:

»AFDELING I

Anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse på tilgodehavender,

som arbejdstagere i medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold

har

hos arbejdsgivere, der er insolvente i henhold til artikel 2, stk. 1.

2. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis udelukke visse

arbejdstagerkategoriers tilgodehavender fra dette direktivs

anvendelsesområde,

såfremt der findes andre former for garanti, og det godtgøres, at disse

sikrer

arbejdstagerne en beskyttelse svarende til den, der følger af dette direktiv.

3. Hvis en sådan bestemmelse allerede finder anvendelse

i den nationale lovgivning kan medlemsstaterne fortsat udelukke følgende fra

dette direktivs anvendelsesområde:

a)

tjenestefolk, der

beskæftiges af en fysisk person

b)

partsfiskere.

Artikel 2

1. Med henblik på dette direktiv anses en arbejdsgiver

for at være insolvent, når der med hjemmel i de administrativt eller ved lov

fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er indgivet begæring om indledning af

kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører,

at

arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, at der

udpeges en kurator eller en person med en lignende funktion, og at den

myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser

a)

enten har truffet

afgørelse om indledning af bobehandlingen

b)

eller har

konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,

og

at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning

af bobehandlingen.

2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes

nationale retsregler for så vidt angår definitionen af udtrykkene

»arbejdstager«, »arbejdsgiver«, »løn«, »erhvervet ret« og »delvis erhvervet

ret«.

Medlemsstaterne kan dog ikke udelukke følgende fra

direktivets anvendelsesområde:

a)

deltidsansatte som

defineret i direktiv 97/81/EF

b)

personer med

tidsbegrænset ansættelse som defineret i direktiv 1999/70/EF

c)

personer med

vikaransættelsesforhold som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv

91/383/EØF.

3. Medlemsstaterne kan ikke gøre arbejdstagernes

rettigheder i henhold til dette direktiv betinget af en minimumsperiode i

medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold.

4. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne

udvider beskyttelsen af arbejdstagerne til også at gælde i andre tilfælde af

insolvens som f.eks. de facto-betalingsstandsning af permanent karakter, der

fastslås ved andre bobehandlinger med hjemmel i national ret end de i

stk. 1 omhandlede.

Sådanne bobehandlinger medfører dog ikke en garantipligt for

garantiinstitutionerne i de øvrige medlemsstater i de tilfælde, der er

omhandlet i afdeling IIIa.«

3)

Artikel 3 og 4

affattes således:

»Artikel 3

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger

for, at garantiinstitutioner sikrer arbejdstagerne betaling af

tilgodehavender,

der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, herunder

fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør, hvor der er hjemmel

herfor i national ret, jf. dog artikel 4.

De tilgodehavender, garantiinstitutionen dækker, er

ikkeudbetalt løn, der er optjent i en periode, der ligger inden og/eller

eventuelt efter en dato, som medlemsstaterne har fastsat.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne kan begrænse den i artikel 3 omhandlede

betalingspligt for garantiinstitutionerne.

2. Såfremt medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1

omhandlede mulighed, fastsætter de den periode, for hvilken

garantiinstitutionen dækker tilgodehavender. Dette tidsrum kan dog ikke være

kortere

end en periode, der omfatter lønnen for de seneste tre måneder af det

ansættelsesforhold, der ligger inden og/eller efter den i artikel 3

omhandlede

dato. Medlemsstaterne kan indregne denne minimumsperiode på tre måneder i en

referenceperiode, der ikke kan være kortere end seks måneder.

Medlemsstater, der fastsætter en referenceperiode på mindst

18 måneder, kan begrænse den periode, for hvilken garantiinstitutionen dækker

tilgodehavender, til otte uger. I så fald lægges de perioder, der er mest

favorable for arbejdstagerne, til grund for beregningen af minimumsperioden.

3. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte lofter over

garantiinstitutionens betalinger. Disse lofter skal mindst være på et socialt

niveau, der er forenelig med dette direktivs sociale målsætning.

Såfremt medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, skal de

underrette Kommissionen om fremgangsmåderne ved fastsættelse af loftet.«

4)

Følgende afdeling

indsættes:

»AFDELING IIIa

Bestemmelser vedrørende situationer, der er

grænseoverskridende

Artikel 8a

1. Såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst

to medlemsstater, bliver insolvent som defineret i artikel 2, stk. 1, er

det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis

udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af

arbejdstagernes

tilgodehavender.

2. Omfanget af arbejdstagernes rettigheder fastslås i

henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til de afgørelser, der i

de

i stk. 1 omhandlede tilfælde træffes inden for rammerne af en

insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, som er begæret indledt i en

anden medlemsstat, når arbejdsgiverens insolvens som defineret i dette

direktiv

skal fastslås.

Artikel 8b

1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 8a

fastsætter medlemsstaterne, at der udveksles relevante oplysninger mellem de

kompetente offentlige administrationer og/eller mellem de i artikel 3

omhandlede garantiinstitutioner, som bl.a. gør det muligt at gøre den

pågældende garantiinstitution, bekendt med tilgodehavender.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige

medlemsstater adresserne på deres kompetente offentlige administrationer

og/eller garantiinstitutioner. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.«

5)

Følgende nye stykke

tilføjes i artikel 9:

»Gennemførelsen af dette direktiv kan under ingen

omstændigheder tjene som begrundelse for en forringelse af eksisterende

forhold

i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne

på

det område, der er omfattet af dette direktiv.«

6)

Følgende nye litra

indsættes i artikel 10:

»c)

at afvise eller

begrænse den i artikel 3 omhandlede betalingspligt eller den i artikel 7

omhandlede garantipligt, såfremt arbejdstageren selv eller sammen med nære

slægtninge var ejer af en væsentlig del af arbejdsgiverens virksomhed eller

bedrift og havde en betydelig indflydelse på virksomhedens eller bedriftens

aktiviteter.«

7)

Følgende artikel

indsættes:

»Artikel 10a

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige

medlemsstater, hvilke nationale former for insolvensbehandling der er

omfattet

af dette direktivs anvendelsesområde og enhver ændring, der vedrører disse.

Kommissionen offentliggør disse meddelelser i

De EuropæiskeFællesskabers

Tidende

.«

8)

Bilaget udgår.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og

administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden

den

8. oktober 2005. De underretter straks Kommissionen derom.

Medlemsstaterne anvender de i første afsnit omhandlede love

og bestemmelser på alle former for insolvens, der opstår for en arbejdsgiver

efter disse love og bestemmelsers ikrafttræden.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en

henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en

sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af

medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne sender Kommissionen de nationale

retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette

direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på dagen for

offentliggørelsen i

De Europæiske Fællesskabers

Tidende

.

Artikel 4

Senest den 8. oktober 2010 forelægger Kommissionen

Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af

dette direktiv i medlemsstaterne.

Artikel 5

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdigeti Bruxelles, den 23. september 2002.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

P. COX

M. FISCHER BOEL

Formand

Formand

2)

EFT C 154 E af 29.5.2001, s. 109.

3)

EFT C 221 af 7.8.2001, s. 110.

4)

Europa-Parlamentets udtalelse af 29.11.2001 (endnu ikke offentliggjort i

EFT),

Rådets fælles holdning af 18.2.2002 (EFT C 119 E af 22.5.2002, s. 1) og

Europa-Parlamentets afgørelse af 14.5.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

Rådets afgørelse af 27.6.2002.

5)

EFT L 283 af 28.10.1980, s. 23. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

6)

EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9. Senest ændret ved direktiv 98/23/EF (EFT L 131

af

5.5.1998, s. 10).

7)

EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.

8)

EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19.

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv

80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens

(EF-Tidende 2002, nr. L 270 s.10).

Lignende dokumenter