Forslag til Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. februar 2005 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond
1)
(Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den
transnationale situation)
§ 1
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 994 af 7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Som
fodnote til lovens titel indsættes:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om
ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af
arbejdsgiverens insolvens (EF-Tidende 2002 L 270, s. 10).«
2.
§ 1
affattes således:
»§ 1.
Lønmodtagernes
Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn mv. i følgende
tilfælde:
1)
ved arbejdsgiverens
konkurs,
2)
Læs alt
ved arbejdsgiverens
død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes
ved boudlæg uden skiftebehandling,
3)
ved virksomhedens
ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale
kravet, eller
4)
under arbejdsgiverens
anmeldte betalingsstandsning.
Stk. 2.
Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn mv. i forhold
til
virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette
gælder dog kun, hvis
1)
lønmodtageren
sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og
2)
virksomheden kan
anses for insolvent.
Stk. 3.
En
virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2 for insolvent, når der med hjemmel
i
de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er
indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af
arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis
mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en
person
med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold
til
nævnte bestemmelser
1)
enten har truffet
afgørelse om indledning af bobehandlingen
2)
eller har
konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,
og
at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning
af bobehandlingen.«
3.
§ 2
affattes således:
»§ 2.
Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse
af
arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af
arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den del
af
kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.
Stk. 2.
I de i
§ 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at
kravene er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens
§ 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf.
stk. 2. Garantien omfatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav,
der
kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der
behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i
stand til at opfylde kravene.
Stk. 3.
I de i
§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt
der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter
konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i
medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt
betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens
ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af
betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.
Stk. 4.
I tilfælde
af anmeldt betalingsstandsning, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter
garantien krav på løn mv., der forfalder under betalingsstandsningen.
Garantien
omfatter krav, der i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens
§ 95, stk. 1, nr. 1-3. Fonden kan nægte nærtstående udbetaling
svarende til konkurslovens § 95, stk. 2. Fonden betaler ikke
feriegodtgørelse af sine udbetalinger. Afholder lønmodtageren ferie under
betalingsstandsningen, kan fonden udbetale løn under ferie til brug herfor.
Hvis lønmodtageren holder ferie med feriegodtgørelse, udbetaler fonden alene
feriegodtgørelse, hvis der ikke er indbetalt det nødvendige beløb til
Feriekonto. Udbetaling fra fonden kan kun ske, hvis det beskikkede tilsyn
giver
samtykke hertil, jf. konkurslovens § 15, stk.1.
Stk. 5.
I situationer
som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden
dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 6.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er
ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 4.«
4.
§ 3
affattes således:
»§ 3.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, kan fonden i det
enkelte tilfælde i alt højst udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager for
krav
nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr. 1-3 og
5.
Stk. 2.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, kan fonden inden for en
periode af 18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag, jf.
§ 2, stk. 1 og 4, til hver lønmodtager, dog i alt højst 55.000 kr.
Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på
18
måneder ikke udbetales udover de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i
forhold til samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra anmeldelsen af
den
betalingsstandsning, som først har medført udbetaling fra fonden.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn
til
lønudviklingen.
Stk. 4.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er
ophørt,
kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 5.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er
ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2, jf.
stk. 3.«
5.
Efter
§ 5
indsættes:
»§ 5 a.
Fonden
skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i andre
medlemsstater
af EU og EØS samt disse staters garantiinstitutioner, når oplysningerne har
betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.«
6.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for
tilbagebetaling af garantimidler, gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger
forbundet med inddrivelse og mulighederne for henstand og eftergivelse af
sådanne krav mod arbejdsgiveren og dennes bo.
Stk. 3.
Ved tilbagebetaling,
der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig rente, der
svarer
til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som referencesats
anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis
pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år. Renten beregnes fra
udbetalingstidspunktet til, tilbagebetaling er sket. Den maksimale løbetid
for
en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3 år.
Stk. 4.
Der er
udpantningsret for tilgodehavender efter stk. 1, herunder for renter,
gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt
i
medfør af loven.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Loven træder i kraft den 7. oktober 2005 og har
virkning for tilfælde, hvor fristdagen, eller det tidspunkt, der efter
fondens
bestemmelse træder i stedet for fristdagen, indtræder efter lovens
ikrafttrædelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I. Baggrunden
Forslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
2002/74/EF af 23. september
2002 (EF-Tidende 2002 L 270, s. 10) om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF
(EF-Tidende 1980 L 283, s. 23) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens
insolvens – insolvensdirektivet. Ændringsdirektivet er optrykt som bilag
B til
dette lovforslag.
Hovedformålet med ændringsdirektivet har været at tilpasse
definitionen af insolvens til de nye tendenser på området i medlemsstaternes
lovgivning, således at begrebet også kommer til at omfatte andre former for
insolvensbehandling end likvidation. En udvidelse i ændringsdirektivet er
også,
at en lønmodtager, der ansat af en arbejdsgiver, som har aktiviteter i mindst
2
medlemsstater, sikres ret til at få udbetalt løn mv. fra det lands
løngarantiinstitut, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører eller udførte sit
arbejde. Som en konsekvens heraf skal der mellem medlemsstaternes
løngarantiinstitutter etableres et samarbejde bl.a. med henblik på at sikre
eventuel tilbagebetaling af løngarantiinstituttets udbetaling til
lønmodtageren. Herudover indeholder ændringsdirektivet en række mindre
præciseringer i insolvensdirektivets anvendelsesområde og definitioner.
II. Det udvidede insolvensbegreb
Som en væsentlig ændring indføres der med
ændringsdirektivet et udvidet insolvensbegreb. I henhold til direktivets
artikel 2, stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, vil en
arbejdsgiver skulle anses for insolvent, når der med hjemmel i de
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er
indgivet
begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens
insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis mister
rådigheden
over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en person med en lignende
funktion, og at den myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte
bestemmelser
a)
enten har truffet
afgørelse om indledning af bobehandlingen,
b)
eller har
konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,
og
at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning
af bobehandling.
Det er hermed tilsigtet at tilpasse definitionen af
insolvens til de nye tendenser i medlemsstaternes lovgivning, således at
begrebet også kommer til at omfatte andre former for insolvensbehandling end
likvidation, hvorved forstås, at skyldnerens aktiver realiseres, og
virksomheden dermed ophører.
Udviklingen i medlemsstaternes lovgivning var baggrund for
vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om
konkurs
(EF-Tidende 2000 L 160, s. 1). Forordningen er et væsentligt bidrag til
forståelsen af det nye insolvensbegreb, herunder hvilke bobehandlinger i de
øvrige medlemsstater der bliver omfattet. Det bemærkes dog, at Danmark ikke
er
omfattet af konkursforordningen, da Danmark ikke deltager i EU’s retlige
samarbejde.
I dansk ret betyder det udvidede insolvensbegreb, at også
andre bobehandlinger efter konkursloven som udgangspunkt ville være omfattet
af
konkursforordningen, således betalingsstandsning, tvangsakkord og
gældssanering. For garantiordningen har udvidelsen dog kun betydning i de
situationer,
hvor der ikke samtidig er tale om virksomhedsophør, da der i forbindelse med
virksomhedsophør i dag er mulighed for dækning, jf. lovens § 1,
stk. 1, nr. 3. Når lovforslaget alene går ud på en udvidelse af
løngarantiens dækningsområde med betalingsstandsning, skyldes det lønkravets
særlige stilling ved tvangsakkord, og at gældssaneringen er rettet mod
allerede
forfaldne krav.
Ved tvangsakkord bliver lønkrav slet ikke omfattet af
akkorden. Dette følger af konkurslovens § 158, stk. 2, nr. 2,
hvorefter
en tvangsakkord ikke kan omfatte fordringer, der har fortrin for almindelige
fordringer i tilfælde af konkurs. Tvangsakkord er derfor uden betydning, hvis
virksomheden ikke samtidig ophører.
Ved gældssanering gælder det særlige, at gældssaneringen
kun omfatter fordringer, der ligger forud for skæringstidspunktet. Det vil
sige
gæld, der er stiftet forud for skifterettens kendelse om at indlede
gældssanering,
jf. konkurslovens § 199. Gældssaneringen har således til formål at gøre
op
med en allerede oparbejdet gæld, for at skyldneren ikke for fremtiden er
tynget
heraf. Modsat retter løngarantiens forpligtelse efter dette lovforslag sig
mod
aktuelle lønkrav mv., der forfalder til udbetaling efter fristdagen.
III. Lovforslaget
Med lovforslaget udvides garantien for Lønmodtagernes
Garantifond som følge af direktivets udvidede insolvensbegreb til også at
omfatte lønkrav under en anmeldt betalingsstandsning. Udvidelsen af fondens
dækningsområde skal sikre lønmodtageren en bedre retsstilling i
overensstemmelse med det udvidede insolvensbegreb i fællesskabsretten.
Udvidelsen bryder med den nuværende ordning, hvorefter fonden kun har dækket
lønkrav mv., hvor virksomheden er endeligt ophørt – typisk ved konkurs.
Det er
ikke hensigten, at udvidelsen må give anledning til misbrug og virke
konkurrenceforvridende. Lovforslaget giver derfor mulighed for, at fonden i
de
situationer, hvor virksomheden ikke er ophørt, kan kræve udlagte midler
tilbagebetalt, herunder betaling af renter mv.
Lovforslaget indebærer endvidere en udvidelse, hvorefter
fonden kan dække i situationer, hvor udenlandske virksomheder med aktiviteter
i
Danmark er insolvente i direktivets forstand. Dette bryder med det nuværende
forsikringsprincip, hvorefter fonden som hovedregel kun omfatter lønmodtagere
ansat hos en arbejdsgiver, der bidrager til finansiering af ordningen.
Garantien udvides dog kun til personer, der sædvanligvis er beskæftiget i
Danmark. Denne udvidelse vil forudsætte et samarbejde med myndighederne og
garantiinstitutionerne i de øvrige medlemsstater.
I overensstemmelse med direktivets sociale sigte er der i
lovforslaget fastsat begrænsninger for garantien. Ved de nye bobehandlinger,
hvor virksomheden ikke samtidig ophører, kan fonden i alt højst udbetale op
til
3 måneders løn og andet vederlag, dog højst 55.000 kr. Der foreslås i den
forbindelse en referenceperiode på 18 måneder, som betalingsperioden skal
ligge
indenfor. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de nuværende begrænsninger
for garantien ved konkurs mv.
Lovforslaget vil i sig selv medføre en forøgelse af det
arbejdsgiverbetalte finansieringsbidrag. Det er imidlertid bestyrelsen for
Lønmodtagernes Garantifond, der selv fastsætter størrelsen af
finansieringsbidraget for såvel den nugældende ordning som den ordning, der
indeholdes i lovforslaget, jf. § 9, stk. 5, i lov om Lønmodtagernes
Garantifond. Det er således op til bestyrelsen ud fra en samlet vurdering at
afgøre, om og i givet fald fra hvornår der er behov for en bidragsforøgelse.
Det kan i den forbindelse oplyses, at bidraget for 2005 er fastsat uændret i
forhold til 2004, og at der i den forbindelse bl.a. er taget højde for den
ekstra likviditet, der er behov for til udbetalinger under
betalingsstandsninger.
Da gennemførelsen af direktivet ikke må begrunde
forringelser i eksisterende forhold og i det generelle beskyttelsesniveau,
ændrer dette lovforslag ikke lønmodtagernes mulighed for at kræve
sikkerhedsstillelse efter § 16 b i konkursloven.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
amter og kommuner
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller
administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Det er fondens opfattelse, at tilbagebetalinger mv. af
løngarantidækning udbetalt i forbindelse med betalingsstandsning samt renter
heraf kun delvist vil kunne dække udgifterne ved udvidelsen af fondens
dækningsforpligtelse.
Efter fondens skøn forventes lovforslaget derfor isoleret set at medføre en
udgift for de private arbejdsgivere på lige godt 50 mio. kr. om året svarende
til en udgift på ca. 40 kr. pr. lønmodtager pr. år.
Der vil endvidere ved opstarten være udgifter til
etablering og ændring af IT-arkitektur og administrative systemer samt til
fondens administration, som skønnes at være henholdsvis et engangsbeløb på 10
mio. kr. og en løbende årlig udgift på 6 mio. kr.
Lønmodtagernes Garantifond finansieres ved direkte bidrag
fra de private arbejdsgivere registreret i Danmark. Ifølge fondens skøn vil
den
udvidede dækning som følge af direktivændringen ud fra de pt. gældende
forudsætninger omkring antallet af årlige betalingsstandsninger medføre en
øget
udbetaling på årlig ca. 440 mio. kr. Direktivændringen forudsætter dermed en
væsentligt større likviditet i fonden, herunder ikke mindst en opbygning af
en
likviditetsreserve forud for påbegyndelsen af udbetalinger under
betalingsstandsning fra oktober 2005. Med udgangspunkt i fondens aktuelle
aktivitetsniveau samt nuværende bidragsbetaling forventes fonden at have en
betydelig likviditetsreserve pr. 1. oktober 2005. Det vil derfor ikke ved
opstarten blive nødvendigt med opkrævningen af et særskilt bidrag til at
finansiere de første udbetalinger under betalingsstandsning. Fondens udlagte
beløb under betalingsstandsning vil ved en umiddelbart efterfølgende konkurs
have status som et massekrav efter konkurslovens § 94. Alternativt
fortsætter virksomheden driften efter betalingsstandsningens ophør, således
at
det udlagte beløb tilbagebetales til fonden. Fonden forventer således
overordnet en langt højere tilbagebetalingsprocent (dividende) end ved
udbetalinger under konkurs/ophør.
Lovforslaget må forventes at have en gunstig effekt for
erhvervslivet, idet den øgede dækning giver en mere fleksibel mulighed for,
at
en økonomisk trængt virksomhed kan opfylde lønmodtagernes lønkrav. Fondens
udbetaling giver dermed virksomheden mulighed for i højere grad at disponere
over dens begrænsede økonomiske midler til gavn for dens fortsatte drift og
dermed også til gavn for lønmodtagerne. Lovforslaget ventes således at
medføre
positive strukturelle virkninger for erhvervslivet.
Der fastsættes administrative regler, hvoraf det fremgår,
at arbejdsgiveren skal underskrive en blanket tiltrådt af tilsynet med de
nødvendige oplysninger, når der under en anmeldt betalingsstandsning søges om
dækning fra Lønmodtagernes Garantifond. På tilsvarende vis ventes en
ansøgningsprocedure indført i den transnationale situation, som ligeledes vil
afhænge af, om virksomheden er ophørt eller ej.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering. Centret vil i forbindelse med den
efterfølgende bekendtgørelse blive inddraget med henblik på at vurdere, om
reglernes administrative konsekvenser skal testes i et virksomhedspanel.
Forslagets miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
2002/74/EF af 23. september
2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes
lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens
insolvens. Direktivet skal være gennemført inden den 8. oktober 2005.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos Dansk
Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation,
Advokatrådet, Danske Sælgere og Kuratorforeningen.
Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med ændringen bliver garantiordningen mere fleksibel med
den virkning, at virksomheder får mere tid til fx at gennemføre en
rekonstruktion eller mulighed for klare sig igennem en midlertidig vanskelig
økonomisk situation.
Udgifterne vil være på lige godt 50 mio. kr. om året.
Hertil kommer udgiften til opbygning af fondens likviditet. Finansiering sker
via det arbejdsgiverbetalte bidrag til fonden.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Arbejdsgiveren skal underskrive en blanket tiltrådt af
tilsynet med de nødvendige oplysninger, når der under en anmeldt
betalingsstandsning søges om dækning fra Lønmodtagernes Garantifond.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører Rådets direktiv 2002/74/EF af 23.
september 2002 om ændring af Rådets direktiv 80/987/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om beskyttelse af arbejdstagerne i
tilfælde af arbejdsgiverens insolvens.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen indfører en note i loven om, at lovforslaget
indeholder bestemmelser, der gennemfører ændringsdirektivet i dansk ret.
Til nr. 2
Som en konsekvens af direktivimplementeringen er der
foretaget en sproglig tilpasning af teksten i stk. 1.
Som følge af det udvidede insolvensbegreb i artikel 2,
stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, indsættes et nummer 4
i
stk. 1. Det foreslås heri, at lovens dækningsområde udvides til at
omfatte
lønkrav mv. under en anmeldt betalingsstandsning. Anmeldelse skal ske efter
konkurslovens § 10, stk. 1. De såkaldte stille
betalingsstandsninger,
det vil sige betalingsstandsninger, der ikke er anmeldt ved skifteretten, men
som er aftalt mellem virksomheden og dennes kreditorer for at give
virksomheden
en pause til at reorganisere sig mv., vil derfor ikke være omfattet af
Lønmodtagernes Garantifonds dækningsforpligtelse.
Konsekvensen af, at Lønmodtagernes Garantifond foretager en
udbetaling til en virksomhed i betalingsstandsning, er, at fonden ligesom
tilfældet er i dag indtræder i lønmodtagerens krav overfor arbejdsgiveren.
Lønmodtagernes Garantifond vil ligesom andre hovedkreditorer, fx en bank,
kunne
kræve at blive holdt løbende orienteret om betalingsstandsningens forløb med
henvisning til de regler, der gælder om orientering til et kreditorudvalg,
jf.
konkurslovens § 14, stk. 2. Såfremt fonden ikke skønner, at
betalingsstandsningen længere tjener et formål, vil fonden - i yderste
konsekvens
- som skyldnerens øvrige kreditorer kunne anmode skifteretten om, at
betalingsstandsningen ophører med henblik på at indlede konkursbehandling.
Der foreslås indsat et nyt stykke 2 som en konsekvens af
den udvidede dækning i direktivets artikel 8a, jf. ændringsdirektivets
artikel
1, nr. 4. Stk. 2 omhandler den såkaldte »transnationale situation«. Den
transnationale situation er kendetegnet ved, at en virksomhed med aktiviteter
i
mindst 2 medlemsstater er insolvent efter sin medlemsstats insolvensret og i
overensstemmelse med stk. 3. Som en konsekvens af insolvens vil
virksomheden i fx Tyskland ikke kunne opfylde sine økonomiske forpligtelser
over for lønmodtagere beskæftigede andetsteds fx i Danmark. En lønmodtager
skal
i denne situation kunne få sit løntilgodehavende mv. udbetalt af
garantiinstituttet i den medlemsstat, hvor lønmodtageren sædvanligvis udfører
eller udførte sit arbejde. Afhængig af det aktuelle ansættelsesforhold må det
derfor bero på en konkret vurdering, når det skal afgøres, om Lønmodtagernes
Garantifond er det rette løngarantiinstitut til at udbetale løn mv. til en
sådan lønmodtager, eller om det i stedet bør være en anden medlemsstats
garantiinstitut der skal foretage udbetaling.
I bestemmelsens nye stykke 3 foreslås insolvens defineret i
overensstemmelse med direktivets artikel 2, stk. 1, jf.
ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2.
Dækningen fra fonden i den transnationale situation vil
ikke omfatte udstationerede lønmodtagere i Danmark. Det skyldes, at disse
lønmodtagere sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Danmark,
og
kun midlertidigt udfører arbejde her i landet. Der henvises særligt til
§ 3 i lov om udstationering af lønmodtagere, der gennemførte direktiv
96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i
tjenesteydelser (EF-tidende 1997, L 18, s.1).
Lovforslaget ændrer ikke ved retsstillingen for ansatte i
danske virksomheder, der arbejder uden for EU og EØS.
Til nr. 3
Som følge af det udvidede insolvensbegreb i artikel 2,
stk. 1, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2, og udvidelsen i den
transnationale situation i artikel 8 a, jf. ændringsdirektivets artikel 1,
nr.
4, ændres § 2. Fondens dækningsforpligtelse vil afhænge af, hvilken
insolvenssituation der foreligger.
I § 2, stk. 1, bestemmes det derfor, hvilke krav
der er omfattet af fondens dækningsforpligtelse. Som det fremgår, ændres der
ikke ved nærværende lovforslag på kravene omfattet af Lønmodtagernes
Garantifonds betalingsforpligtelser. Fondens udvidede dækningsforpligtelse
medfører
imidlertid, at det nuværende stk. 1 opsplittes i to stykker.
I det nye stykke 4 foreslås det, at garantien ved anmeldt
betalingsstandsning alene omfatter krav, der forfalder under
betalingsstandsningen – herunder hører også krav fra fritstillede
lønmodtagere
uagtet at fritstillingen er meddelt før fristdagen. Anmeldelsestidspunktet
for
betalingsstandsningen vil være afgørende for, om et lønkrav mv. er omfattet
af
fondens dækningsforpligtelse, og er således den fristdag, der skal fastsættes
efter artikel 3, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 2. Hvis fristdag fx
etableres den 28. oktober, og lønnen forfalder den 31. oktober samme år,
omfatter garantien for månedslønnedes vedkommende løn for hele oktober.
Straks ved anmeldelsen af en betalingsstandsning vil
skifteretten beskikke et tilsyn, jf. konkurslovens § 10, stk. 2,
jf.
§ 11, stk. 1. Det beskikkede tilsyn er tiltænkt en central rolle i
forhold til udvidelsen af Lønmodtagernes Garantifonds dækningsforpligtelse.
Lønmodtagernes Garantifond vil således ikke kunne udbetale løn uden at have
fået tilsynets accept heraf. Dette skyldes, at fondens udbetaling af løn
reelt
er at sidestille med almindelig optagelse af lån til virksomheden, der kun
kan
gennemføres med tilsynets samtykke, jf. konkurslovens § 15, stk. 1.
Fondens udbetaling omfatter alene nettolønnen, idet virksomheden skal
indbetale
skat for lønmodtageren til ToldSkat.
Med henblik på at sikre en optimal og dermed hurtig
behandling af virksomhedens anmodning til Lønmodtagernes Garantifond om
lønudbetalinger mv. vil der administrativt blive fastsat en procedure, hvor
arbejdsgiveren underskriver en blanket – tiltrådt af tilsynet – til
Lønmodtagernes Garantifond med de nødvendige oplysninger (lønsedler mv.), der
opfylder nærmere fastsatte dokumentationskrav. Lønmodtagernes Garantifond vil
alene dække krav i betalingsstandsningssituationen, som i tilfælde af en
konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3.
Med hensyn til feriepenge går forslaget dog ud på, at
fonden alene betaler beløb, som lønmodtageren har krav på at få udbetalt, så
længe betalingsstandsningen løber. Det betyder på den ene side, at fonden
ikke
under betalingsstandsningen indbetaler beløb til Feriekonto, som først kommer
til udbetaling til lønmodtageren på et senere tidspunkt. På den anden side
betaler fonden beløb, som lønmodtageren har optjent til at holde ferie for.
Det
vil først og fremmest sige løn under ferie til de lønmodtagere, der holder
ferie med løn. Fonden kan alene foretage udbetaling, der svarer til feriens
længde, når feriens længde og beløbet kan ligge inden for begrænsningen i
§ 3, stk. 2. Hvad feriegodtgørelse angår, er situationen den, at
lønmodtagerne normalt får deres feriegodtgørelse fra Feriekonto eller en
feriegarantiordning. Skulle dette ikke være tilfældet, vil fonden betale
under
forudsætning af, at betalingsforpligtelsen påhviler den arbejdsgiver, som er
under
betalingsstandsning. Mange lønmodtagere med feriegodtgørelse vil være
omfattet
af en feriegarantiordning, der sikrer udbetaling af feriegodtgørelse ved
feriens afholdelse. Hvis arbejdsgiveren under betalingsstandsning ikke har
midler til at udrede feriegodtgørelsen, vil lønmodtagerens organisation i
kraft
af den stillede garanti i denne situation udrede beløbet. Der er derfor i
almindelighed ikke grund til, at fonden træder til.
Lønmodtagernes Garantifond vil også under en
betalingsstandsning efter omstændighederne og i lighed med konkurslovens
§ 95, stk. 2, kunne afvise betalingsanmodninger fra skyldnerens
nærtstående, jf. også konkurslovens § 2. Ligeledes vil fonden kunne
nægte
krav fra virksomhedens øverste ledelse i lighed med konkurslovens § 95,
stk. 1, nr. 1, hvis den pågældende i kraft af sin stilling ikke kan
anses
for at være lønmodtager, således som dette begreb sædvanligvis forstås i
dansk
ret. Dette er i overensstemmelse med artikel 10, litra c, i
ændringsdirektivets
artikel 1, nr. 6.
Det foreslås, at indsætte stk. 5 og 6. Bestemmelserne
gennemfører ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4, hvor artikel 8 a er indsat.
I
henhold til stk. 5 og 6 skal Lønmodtagernes Garantifond i den
transnationale situation dække samme krav og efter tilsvarende procedure, som
den ville dække ved den rent nationale insolvensbehandling. Afgørende for,
hvilke krav fonden kan dække, vil være om virksomheden er ophørt eller ej.
Virkningen af de foreslåede bestemmelser vil være, at
Lønmodtagernes Garantifond fremover skal honorere lønkrav mv. for
lønmodtagere,
der sædvanligvis udfører eller udførte deres arbejde i Danmark, men som var
ansat af en arbejdsgiver etableret uden for Danmark, fx i Polen, hvis
arbejdsgiveren i henhold til polsk insolvensret er insolvent som defineret i
direktivet, jf. § 1, stk. 3.
De nærmere dokumentationskrav for udbetaling, som
Lønmodtagernes Garantifond skal stille for at kunne foretage en udbetaling,
fastsættes administrativt, jf. § 10 i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Til nr. 4
I overensstemmelse med artikel 4, jf. ændringsdirektivets
artikel 1, nr. 3, fastsætter § 3 begrænsningerne i fondens
betalingspligt.
Begrænsningerne har til formål at tilgodese direktivets sociale sigte, men
også
at begrænse udgiftsstigningen for fonden og dermed for det
arbejdsgiverfinansierede bidrag, herunder at hindre eventuel spekulation. Det
foreslås derfor, at fonden får en lavere dækningsforpligtelse i de
situationer,
hvor den insolvente virksomhed ikke ophører.
Forslaget til § 3, stk. 1, svarer til den
nugældende § 3, stk. 1, 1. pkt., og opretholder de nuværende
begrænsninger
for udbetalinger ved konkurs og virksomhedsophør, herunder det nuværende
maksimumbeløb på 110.000 kr., jf. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse
nr.
345 af 10. maj 2004.
I overensstemmelse med artikel 3, jf. ændringsdirektivets
artikel 1, nr. 3, foreslås det, at fondens udbetaling under en
betalingsstandsning til hver lønmodtager begrænses til en periode på
maksimalt
3 måneders løn mv., dog højst 55.000 kr. Den periodemæssige begrænsning på op
til 3 måneder skal sikre en rimelig tid for virksomheden til at afklare de
økonomiske overlevelsesmuligheder. Begrænsningen betyder omvendt ikke, at
udbetalinger fra fonden skal vedrøre en ubrudt periode på 3 måneder, eller at
perioden skal ligge straks efter anmeldelse af betalingsstandsningen.
Udbetalingerne skal blot ligge inden for referenceperioden, der fastsætter
rammen for fondens betalingsperiode. Det beløbsmæssige loft svarer til en
faglært
arbejders månedsløn i 3 måneder efter skat i
hovedstadsområdet, som i øvrigt er det niveau garantien reguleres i forhold
til. Udbetalingsloftet omfatter også krav på løn under ferie og
feriegodtgørelse
for de lønmodtagere, der er beskæftiget, og som holder ferie under
betalingsstandsningen. For at få gavn af garantiordningen betyder loftet,
at virksomheder med højtlønnede medarbejdere må sikre sig ved at anmelde
betalingsstandsningen på et så tidligt tidspunkt, at der stadig er likviditet
til at betale forskellen mellem fondens dækning og den reelle lønudgift.
Udbetalingerne foreslås at ligge inden for en referenceperiode på 18 måneder.
Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, vil der ikke i
referenceperioden
kunne ske udbetalinger udover de fastsatte begrænsninger i forhold til samme
arbejdsgiver. Dette gælder også, hvor en arbejdsgiver i perioden anmelder
flere
betalingsstandsninger, eller der i den transnationale situation indledes
flere
insolvensbehandlinger i forhold til samme virksomhed, og denne ikke ophører.
Begrænsningerne berører omvendt ikke lønmodtagerens ret til ydelser under en
senere insolvensbehandling som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, jf.
§ 3, stk. 1, primært konkurs.
Til illustration er nedenfor et eksempel på et forløb med
en betalingsstandsning, der efter 5 måneder ender med en konkurs. I eksemplet
er lønmodtageren en funktionær med en månedsløn på 40.000 kr. og 3 måneders
opsigelsesvarsel. Betalingsstandsningen sker i januar 2006 og konkursen i
juni
2006.
Periode
Bruttobeløb
Nettobeløb
Udbetaling fra fonden
Bemærkninger
Jan. - maj 2006
(I betalingsstandsning)
200.000
100.000
55.000
Fondens udbetalingsloft under betalingsstandsningen er
nået. Virksomheden må udbetale resten af lønnen.
Løn for juni 2006 samt løn for opsigelsesperioden juli –
sept. 2006
(konkurs)
160.000
80.000
80.000
Udbetalingen ligger inden for udbetalingsloftet på
110.000 kr.
I alt
360.000
180.000
135.000
Forslagets stykke 3 svarer til den nugældende § 3,
stk. 1, 2. pkt., om ministerens bemyndigelse til at ændre
udbetalingsloftet under hensyn til lønudviklingen. Bestemmelsen foreslås
ændret
som konsekvens af, at der med forslaget bliver tale om 2 maksimumbeløb som
udbetalingsloft.
I forslagets stk. 4 og 5 foreslås det, at samme
dækningsforpligtelse vil gælde i den transnationale situation. Afgørende for
fondens dækningsforpligtelse og de fastsatte begrænsninger vil være, om
virksomheden er ophørt som konsekvens af insolvenssituationen.
Til nr. 5
I overensstemmelse med artikel 8 b, jf. ændringsdirektivets
artikel 1, nr. 4, foreslås det, at fonden til brug for sager med
grænseoverskridende situationer skal udveksle oplysninger med kompetente
myndigheder, domstole og garantiinstitutioner i de øvrige medlemslande.
Bestemmelsen hviler på direktivets forudsætning om, at der indføres et
samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente administrationer. Udvekslingen
af
oplysninger omfatter såvel at afgive oplysninger som at modtage oplysninger.
Oplysninger anses for relevante, når de har betydning for afgørelsen om
udbetaling eller for inddrivelse af krav.
Til nr. 6
I bestemmelsen foreslås indsat et nyt stykke 2, hvorefter
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler
for de nye tilbagebetalingssituationer. Bemyndigelsen vil være relevant for
udbetalinger
under en betalingsstandsning og i den transnationale situation, for så vidt
den
insolvente virksomhed ikke er ophørt. Udbetalinger fra fonden må ikke virke
konkurrenceforvridende til fordel for konkurstruede virksomheder.
Udgangspunktet vil derfor være, at udbetalinger fra fonden i disse
situationer
er at sidestille med optagelse af lån, og at fonden må kræve udlagte beløb
tilbagebetalt og forrentet. Det skal være muligt for fonden at tilbyde en
afdragsordning, der kan understøtte formålet med en midlertidig
insolvensbehandling,
således at virksomheden får rimelig tid til at afklare sine økonomiske
overlevelsesmuligheder. Tilbud om en afdragsordning vil afhænge af en konkret
vurdering, ligesom længden heraf må sikre en rimelig afvikling af gælden
inden
for maksimummet på 3 år, jf. stk. 3, 3. pkt. De nærmere regler om
tilbagebetaling, herunder for en afdragsordning, vil blive fastsat
administrativt. Vigtigt for udformningen af fremgangsmåde og vilkår vil være
at
sikre en enkel og billig administration, som også tilgodeser mulighederne for
at inddrive gælden. Det foreslås derfor, at ministeren får bemyndigelse til
at
fastsætte regler om gebyr for mangelfuld betaling og om omkostninger
forbundet
med inddrivelse. I særlige situationer skal fonden have mulighed for at
eftergive tilbagebetalingskrav, særligt ud fra en afvejning af udsigten til
dækning og omkostningerne ved en tvangsmæssig inddrivelse. Et vist tab må dog
forudses, hvor virksomheden siden hen ophører som resultat af
insolvenssituationen, fx ved konkurs eller efter en tvangsakkord. I begge
tilfælde kan der blive tale om nedskrivning af gælden.
Endvidere foreslås indsat et nyt stykke 3 om rentesats og
løbetid ved tilbagebetaling til fonden. Rentesatsen foreslås afhængig af den
på
de fastsatte tidspunkter gældende udlånsrente fra Nationalbanken med et
tillæg
på 5,75 %. Niveauet er fastsat ud fra en gennemsnitlig kassekreditrente på
normale risikovilkår, pt. 7,9 %. Det er tilsigtet at fastsætte satsen ud fra
de
almindelige markedsvilkår for en usikret kassekredit. Forrentningen foreslås
at
løbe fra udbetalingstidspunktet, og indtil tilbagebetaling er sket. Det
foreslås yderligere i 4. pkt., at fonden kan give en afdragsordning på indtil
3
år, som er den absolut maksimale løbetid for en afdragsordning.
I bestemmelsen foreslås endvidere indsat som nyt stykke 4,
at et ubetalt tilbagebetalingskrav kan inddrives ved udpantning. Bestemmelsen
er primært tiltænkt de situationer, hvor en afdragsordning misligholdes og
inddrivelse ad anden vej ikke har været mulig.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 7. oktober 2005,
da nødvendige lov- og administrative bestemmelser i medfør af
ændringsdirektivets artikel 2 skal sættes i kraft inden den 8. oktober 2005.
Ved betalingsstandsning er anmeldelsestidspunktet af betalingsstandsning at
regne for fristdagen.
Til § 3
Det foreslås, at ændringsloven i lighed med hovedloven ikke
skal gælde for Færøerne og Grønland. Reglerne kan ved kongelig anordning
sættes
i kraft for Grønland med de justeringer, de grønlandske forhold tilsiger.
Bilag A
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
1.
Som
fodnote til lovens titel indsættes:
»(1)
Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv
80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
(EF-Tidende 2002 L 270, s. 10).«
2.
§ 1
affattes således:
§ 1.
Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn
m.v. ved
1)
arbejdsgiverens
konkurs,
2)
arbejdsgiverens
død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes
ved boudlæg uden skiftebehandling, eller
3)
virksomhedens
ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale
kravet.
»
§ 1.
Lønmodtagernes Garantifond oprettes til sikring af lønmodtageres krav på løn
mv. i følgende tilfælde:
1)
ved arbejdsgiverens
konkurs,
2)
ved arbejdsgiverens
død, såfremt der træffes afgørelse om insolvens-behandling, eller boet
sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,
3)
ved virksomhedens
ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale
kravet, eller
4)
under
arbejdsgiverens anmeldte betalingsstandsning.
Stk. 2.
Garantifonden skal endvidere sikre lønmodtageres krav på løn mv. i forhold
til virksomheder, der virker i flere medlemsstater inden for EU og EØS. Dette
gælder dog kun, hvis
1)
lønmodtageren
sædvanligvis udfører eller udførte sit arbejde i Danmark, og
2)
virksomheden kan
anses for insolvent.
Stk. 3.
En
virksomhed anses efter stk. 2, nr. 2, for insolvent, når der med hjemmel
i de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er
indgivet begæring om indledning af kollektiv bobehandling som følge af
arbejdsgiverens insolvens, som medfører, at arbejdsgiveren helt eller delvis
mister rådigheden over sine aktiver, at der udpeges en kurator eller en
person med en lignende funktion, og at den myndighed, som har kompetence i
henhold til nævnte bestemmelser
1)
enten har truffet
afgørelse om indledning af bobehandlingen
2)
eller har
konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,
og at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige
indledning af bobehandlingen.«
3.
§ 2
affattes således:
§ 2.
Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse
af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse
af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse, såfremt kravene er eller i
tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens § 63,
stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 2.
Garantien omfatter tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens
§ 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der behandler konkursboet eller
dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde
kravene. Garantien omfatter dog ikke den del af kravet, som arbejdsgiveren
skulle have indeholdt i kildeskat.
»
§ 2.
Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse
af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse
af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse. Garantien omfatter dog ikke den
del af kravet, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat.
Stk. 2.
I de i
§ 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt der træder i
stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter
konkurslovens
§ 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i medfør af
konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt
betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens
ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af
betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.
Stk. 2.
I de i
§ 1, stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde forudsætter garantien, at
kravene
er eller i tilfælde af konkurs ville være omfattet af konkurslovens
§ 63, stk. 2, 1. pkt., eller § 95, stk. 1, nr. 1-5, jf.
stk. 2. Garantien omfatter i disse tilfælde tillige tilsvarende krav,
der kan støttes på konkurslovens § 94, nr. 2, såfremt den skifteret, der
behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i
stand til at opfylde kravene.
Stk. 3.
I de i
§ 1, stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde afgør fonden, hvilket tidspunkt
der træder i stedet for fristdagen, om kravet kan tillægges fortrinsret efter
konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 5, og om udbetaling skal nægtes i
medfør af konkurslovens § 95, stk. 2. Har virksomheden anmeldt
betalingsstandsning, er dagen for anmeldelsen fristdag, hvis virksomhedens
ophør på grund af insolvens sker inden 3 uger efter, at virkningerne af
betalingsstandsningen er ophørt efter konkurslovens §§ 16 d og 16 e.
Stk. 4.
I
tilfælde af anmeldt betalingsstandsning, jf. § 1, stk. 1, nr. 4,
omfatter garantien krav på løn mv., der forfalder under
betalingsstandsningen. Garantien omfatter krav, der i tilfælde af konkurs
ville være omfattet af konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1-3. Fonden
kan nægte nærstående udbetaling svarende til konkurslovens § 95,
stk. 2. Fonden betaler ikke feriegodtgørelse af sine udbetalinger.
Afholder lønmodtageren ferie under betalingsstandsningen, kan fonden udbetale
løn under ferie til brug herfor. Hvis lønmodtageren holder ferie med
feriegodtgørelse, udbetaler fonden alene feriegodtgørelse, hvis der ikke er
indbetalt det nødvendige beløb til Feriekonto. Udbetaling fra fonden kan kun
ske, hvis det beskikkede tilsyn giver samtykke hertil, jf. konkurslovens
§ 15, stk.1.
Stk. 5.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er
ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 6.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er
ophørt, kan fonden dække krav i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 4.«
4.
§ 3
affattes således:
§ 3.
For krav, der er nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95,
stk. 1, nr. 1-3 og 5, kan fonden i det enkelte tilfælde i alt højst
udbetale 25.000 kr. til hver lønmodtager. Beskæftigelsesministeren kan ændre
beløbet under hensyn til lønudviklingen.1)
»
§ 3.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, kan fonden i det
enkelte tilfælde i alt højst udbetale 110.000 kr. til hver lønmodtager for
krav nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2, og § 95, stk. 1, nr.
1-3 og 5.
Stk. 2.
I situationer
som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, kan fonden inden for en periode af
18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag, jf. § 2,
stk. 1 og 4, til hver lønmodtager, dog i alt højst 55.000 kr. Når fonden
har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på 18 måneder
ikke udbetales udover de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i forhold til
samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra anmeldelsen af den
betalingsstandsning, som først har medført udbetaling fra fonden.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn
til lønudviklingen.
Stk. 4.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden er
ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1, jf.
stk. 3.
Stk. 5.
I
situationer som nævnt i § 1, stk. 2, og hvor virksomheden ikke er
ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2, jf.
stk. 3.«
§ 4.
-
- -
§ 5. -
- -
5.
Efter
§ 5
indsættes:
»
§ 5 a.
Fonden
skal udveksle oplysninger med offentlige myndigheder og domstole i andre
medlemsstater af EU og EØS samt disse staters garantiinstitutioner, når
oplysningerne har betydning for afgørelser om udbetaling og inddrivelse.«
§ 6.
-
- -
§ 7.
Fonden indtræder i lønmodtagerens krav mod arbejdsgiveren.
6.
I
§ 7
indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om fremgangsmåden og vilkårene for tilbagebetaling af
garantimidler,
gebyr for mangelfuld betaling, omkostninger forbundet med inddrivelse og
mulighederne for henstand og eftergivelse af sådanne krav mod arbejdsgiveren
og dennes bo.
Stk. 3.
Ved
afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, fastsættes en årlig
rente, der svarer til den fastsatte referencesats med tillæg på 5,75 pct. Som
referencesats anvendes den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har
fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.
Renten
beregnes fra udbetalingstidspunktet til, tilbagebetaling er sket. Den
maksimale
løbetid for en afdragsordning, der fastsættes med hjemmel i stk. 2, er 3
år.
Stk. 4.
Der er
udpantningsret for tilgodehavende efter stk. 1, herunder for renter,
gebyrer og omkostninger, der pålægges efter loven eller efter regler udstedt
i medfør af loven«
Stk. 2.
Ubetalte
arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler kan med
tillæg af renter og omkostninger inddrives ved udpantning.
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
1)
Beløbet
er ved Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 345 af 10. maj 2004 om
krav på løn fra Lønmodtagernes Garantifond forhøjet til 110.000 kr.
Bilag B
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
2002/74/EF
af 23. september 2002
om ændring af Rådets direktiv
80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
HAR –
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 137, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2) ,
efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg
3) ,
efter høring af Regionsudvalget,
efter proceduren i traktatens artikel 251
4) ,
og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I fællesskabspagten
om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale
rettigheder,
der blev vedtaget den 9. december 1989, fastsættes i punkt 7, at etableringen
af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og
arbejdsvilkår inden for Det Europæiske Fællesskab. Denne forbedring skal
desuden, der hvor det er nødvendigt, indebære en udvikling af bestemte
aspekter
af arbejdsmarkedslovgivningen, såsom procedurerne ved kollektiv afskedigelse
og
i forbindelse med konkurs.
(2)
Direktiv 80/987/EØF
5)
har
til formål at sikre arbejdstagere et minimum af beskyttelse i tilfælde af
arbejdsgiverens insolvens. Med henblik herpå pålægger direktivet
medlemsstaterne en pligt til at etablere en garantiinstitution, der sikrer
arbejdstagerne betaling af løntilgodehavender.
(3)
Udviklingen i
medlemsstaternes konkursret og udviklingen af det indre marked gør det
nødvendigt
at tilpasse visse af dette direktivs bestemmelser.
(4)
Af hensyn til
retssikkerheden og gennemskueligheden kræves der desuden en række
præciseringer
med hensyn til anvendelsesområde og bestemte definitioner i direktiv
80/987/EØF. Det er navnlig hensigtsmæssigt i direktivets bestemmelser at
præcisere de udelukkelsesmuligheder, medlemsstaterne har, og derfor lade
direktivets bilag udgå.
(5)
For at sikre en
ligelig beskyttelse af de berørte arbejdstagere bør definitionen af insolvens
tilpasses de nye lovgivningsmæssige tendenser i medlemsstaterne på dette
område,
så begrebet også kommer til at omfatte andre former for insolvensbehandling
end
likvidation. I den forbindelse bør medlemsstaterne, med henblik på at fastslå
garantiinstitutionens betalingsforpligtelse, kunne beslutte, at når en
insolvenssituation giver anledning til flere insolvensbehandlinger, skal en
sådan situationen behandles, som om der var tale om én enkelt
insolvensbehandling.
(6)
Det er
hensigtsmæssigt at sikre, at de arbejdstagere, der er omfattet af Rådets
direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende
deltidsarbejde, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS
6) , Rådets direktiv 1999/
70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse,
der
er indgået af EFS, UNICE og CEEP
7) , og Rådets direktiv
91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til
forbedring
af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et
tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold
8) ,
ikke udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde.
(7)
Med henblik på at
garantere arbejdstagernes retssikkerhed i forbindelse med insolvens hos
virksomheder,
der virker i flere medlemsstater, og fastslå arbejdstagernes rettigheder i
overensstemmelse med retspraksis ved EF Domstolen er det nødvendigt at
indføje
en bestemmelse, hvori det eksplicit fastsættes, hvilken garantiinstitution
der
skal dække løntilgodehavender i disse tilfælde, samt at målet for samarbejdet
mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er, at arbejdstagerne får
udbetalt deres løntilgodehavender så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt at
sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne på området ved at indføre et
samarbejde
mellem medlemsstaternes kompetente administrationer.
(8)
Medlemsstaterne kan
fastsætte begrænsninger for garantiinstitutionernes ansvar, som bør være
forenelige med direktivets sociale målsætning og tage højde for kravenes
forskellige størrelse.
(9)
For lettere at kunne
identificere de forskellige former for insolvensbehandling, navnlig i
grænseoverskridende
situationer, er det hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen
og de øvrige medlemsstater de former for insolvensbehandling, der indebærer,
at
garantiinstitutionen griber ind.
(10)
Direktiv 80/987/EØF
bør derfor ændres.
(11)
Målet for
dette direktiv, nemlig tilpasning af visse bestemmelser i direktiv 80/987/EØF
under hensyn til udviklingen i virksomhedernes aktiviteter i Fællesskabet,
kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre
gennemføres på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger
i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
dette
direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(12)
Kommissionen
bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og
anvendelsen af dette direktiv, navnlig hvad angår de nye beskæftigelsesformer
i
medlemsstaterne —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 80/987/EØF foretages følgende ændringer:
1)
Titlen
affattes således:
»Rådets direktiv 80/987/EØF af 20. oktober 1980 om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens«.
2)
Afdeling
I affattes således:
»AFDELING I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
1. Dette direktiv finder anvendelse på tilgodehavender,
som arbejdstagere i medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold
har
hos arbejdsgivere, der er insolvente i henhold til artikel 2, stk. 1.
2. Medlemsstaterne kan undtagelsesvis udelukke visse
arbejdstagerkategoriers tilgodehavender fra dette direktivs
anvendelsesområde,
såfremt der findes andre former for garanti, og det godtgøres, at disse
sikrer
arbejdstagerne en beskyttelse svarende til den, der følger af dette direktiv.
3. Hvis en sådan bestemmelse allerede finder anvendelse
i den nationale lovgivning kan medlemsstaterne fortsat udelukke følgende fra
dette direktivs anvendelsesområde:
a)
tjenestefolk, der
beskæftiges af en fysisk person
b)
partsfiskere.
Artikel 2
1. Med henblik på dette direktiv anses en arbejdsgiver
for at være insolvent, når der med hjemmel i de administrativt eller ved lov
fastsatte bestemmelser i en medlemsstat er indgivet begæring om indledning af
kollektiv bobehandling som følge af arbejdsgiverens insolvens, som medfører,
at
arbejdsgiveren helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, at der
udpeges en kurator eller en person med en lignende funktion, og at den
myndighed, som har kompetence i henhold til nævnte bestemmelser
a)
enten har truffet
afgørelse om indledning af bobehandlingen
b)
eller har
konstateret, at arbejdsgiverens virksomhed eller bedrift er lukket endeligt,
og
at de foreliggende aktiver ikke er tilstrækkelige til at berettige indledning
af bobehandlingen.
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes
nationale retsregler for så vidt angår definitionen af udtrykkene
»arbejdstager«, »arbejdsgiver«, »løn«, »erhvervet ret« og »delvis erhvervet
ret«.
Medlemsstaterne kan dog ikke udelukke følgende fra
direktivets anvendelsesområde:
a)
deltidsansatte som
defineret i direktiv 97/81/EF
b)
personer med
tidsbegrænset ansættelse som defineret i direktiv 1999/70/EF
c)
personer med
vikaransættelsesforhold som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv
91/383/EØF.
3. Medlemsstaterne kan ikke gøre arbejdstagernes
rettigheder i henhold til dette direktiv betinget af en minimumsperiode i
medfør af en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold.
4. Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne
udvider beskyttelsen af arbejdstagerne til også at gælde i andre tilfælde af
insolvens som f.eks. de facto-betalingsstandsning af permanent karakter, der
fastslås ved andre bobehandlinger med hjemmel i national ret end de i
stk. 1 omhandlede.
Sådanne bobehandlinger medfører dog ikke en garantipligt for
garantiinstitutionerne i de øvrige medlemsstater i de tilfælde, der er
omhandlet i afdeling IIIa.«
3)
Artikel 3 og 4
affattes således:
»Artikel 3
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
for, at garantiinstitutioner sikrer arbejdstagerne betaling af
tilgodehavender,
der hidrører fra arbejdsaftaler eller ansættelsesforhold, herunder
fratrædelsesgodtgørelse ved ansættelsesforholds ophør, hvor der er hjemmel
herfor i national ret, jf. dog artikel 4.
De tilgodehavender, garantiinstitutionen dækker, er
ikkeudbetalt løn, der er optjent i en periode, der ligger inden og/eller
eventuelt efter en dato, som medlemsstaterne har fastsat.
Artikel 4
1. Medlemsstaterne kan begrænse den i artikel 3 omhandlede
betalingspligt for garantiinstitutionerne.
2. Såfremt medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1
omhandlede mulighed, fastsætter de den periode, for hvilken
garantiinstitutionen dækker tilgodehavender. Dette tidsrum kan dog ikke være
kortere
end en periode, der omfatter lønnen for de seneste tre måneder af det
ansættelsesforhold, der ligger inden og/eller efter den i artikel 3
omhandlede
dato. Medlemsstaterne kan indregne denne minimumsperiode på tre måneder i en
referenceperiode, der ikke kan være kortere end seks måneder.
Medlemsstater, der fastsætter en referenceperiode på mindst
18 måneder, kan begrænse den periode, for hvilken garantiinstitutionen dækker
tilgodehavender, til otte uger. I så fald lægges de perioder, der er mest
favorable for arbejdstagerne, til grund for beregningen af minimumsperioden.
3. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte lofter over
garantiinstitutionens betalinger. Disse lofter skal mindst være på et socialt
niveau, der er forenelig med dette direktivs sociale målsætning.
Såfremt medlemsstaterne gør brug af denne mulighed, skal de
underrette Kommissionen om fremgangsmåderne ved fastsættelse af loftet.«
4)
Følgende afdeling
indsættes:
»AFDELING IIIa
Bestemmelser vedrørende situationer, der er
grænseoverskridende
Artikel 8a
1. Såfremt en virksomhed, der har aktiviteter i mindst
to medlemsstater, bliver insolvent som defineret i artikel 2, stk. 1, er
det garantiinstitutionen i den medlemsstat, hvor arbejdstageren sædvanligvis
udfører eller udførte sit arbejde, der skal dække betalingen af
arbejdstagernes
tilgodehavender.
2. Omfanget af arbejdstagernes rettigheder fastslås i
henhold til den lovgivning, der gælder for den pågældende garantiinstitution.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at sikre, at der tages hensyn til de afgørelser, der i
de
i stk. 1 omhandlede tilfælde træffes inden for rammerne af en
insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, som er begæret indledt i en
anden medlemsstat, når arbejdsgiverens insolvens som defineret i dette
direktiv
skal fastslås.
Artikel 8b
1. Med henblik på gennemførelsen af artikel 8a
fastsætter medlemsstaterne, at der udveksles relevante oplysninger mellem de
kompetente offentlige administrationer og/eller mellem de i artikel 3
omhandlede garantiinstitutioner, som bl.a. gør det muligt at gøre den
pågældende garantiinstitution, bekendt med tilgodehavender.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige
medlemsstater adresserne på deres kompetente offentlige administrationer
og/eller garantiinstitutioner. Kommissionen offentliggør disse oplysninger.«
5)
Følgende nye stykke
tilføjes i artikel 9:
»Gennemførelsen af dette direktiv kan under ingen
omstændigheder tjene som begrundelse for en forringelse af eksisterende
forhold
i medlemsstaterne og af det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne
på
det område, der er omfattet af dette direktiv.«
6)
Følgende nye litra
indsættes i artikel 10:
»c)
at afvise eller
begrænse den i artikel 3 omhandlede betalingspligt eller den i artikel 7
omhandlede garantipligt, såfremt arbejdstageren selv eller sammen med nære
slægtninge var ejer af en væsentlig del af arbejdsgiverens virksomhed eller
bedrift og havde en betydelig indflydelse på virksomhedens eller bedriftens
aktiviteter.«
7)
Følgende artikel
indsættes:
»Artikel 10a
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige
medlemsstater, hvilke nationale former for insolvensbehandling der er
omfattet
af dette direktivs anvendelsesområde og enhver ændring, der vedrører disse.
Kommissionen offentliggør disse meddelelser i
De EuropæiskeFællesskabers
Tidende
.«
8)
Bilaget udgår.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og
administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden
den
8. oktober 2005. De underretter straks Kommissionen derom.
Medlemsstaterne anvender de i første afsnit omhandlede love
og bestemmelser på alle former for insolvens, der opstår for en arbejdsgiver
efter disse love og bestemmelsers ikrafttræden.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en
henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne sender Kommissionen de nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på dagen for
offentliggørelsen i
De Europæiske Fællesskabers
Tidende
.
Artikel 4
Senest den 8. oktober 2010 forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af
dette direktiv i medlemsstaterne.
Artikel 5
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdigeti Bruxelles, den 23. september 2002.
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
P. COX
M. FISCHER BOEL
Formand
Formand
2)
EFT C 154 E af 29.5.2001, s. 109.
3)
EFT C 221 af 7.8.2001, s. 110.
4)
Europa-Parlamentets udtalelse af 29.11.2001 (endnu ikke offentliggjort i
EFT),
Rådets fælles holdning af 18.2.2002 (EFT C 119 E af 22.5.2002, s. 1) og
Europa-Parlamentets afgørelse af 14.5.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT).
Rådets afgørelse af 27.6.2002.
5)
EFT L 283 af 28.10.1980, s. 23. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.
6)
EFT L 14 af 20.1.1998, s. 9. Senest ændret ved direktiv 98/23/EF (EFT L 131
af
5.5.1998, s. 10).
7)
EFT L 175 af 10.7.1999, s. 43.
8)
EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/74/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv
80/987/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens
(EF-Tidende 2002, nr. L 270 s.10).
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. december 2004) - L 137 Retsinformation · 8. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 18 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond (Garantidækning under anmeldt betalingsstandsning og i den transnationale situation) Retsinformation · 15. april 2005
- Bekendtgørelse af lov om Lønmodtagernes Garantifond Retsinformation · 29. november 2024
- Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om, hvorvidt pilot, der havde kontrakt med ét selskab, og som blev udlejet til et flyselskab, kunne anses som lønmodtager i flyselskabet efter lov om Lønmodtagernes Garantifond Domsdatabasen · 6. november 2024
- DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 7. september 2006 EU-domme · 7. september 2006