Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Ajourføring af reglerne)

2004/2 LSF 16Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland

(Ajourføring af reglerne)

§ 1

I lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i

Grønland, som ændret ved § 3 i lov nr. 193 af 26. marts 1991, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter

»husholdning,«: »jf. dog § 45 d,«.

2.

I

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres »jf. dog

§ 46, stk. 1, 2. pkt.,« til: »jf. dog § 45 d,«.

3.

I

§ 2, stk. 2,

ophæves nr. 3 og 5, og i

nr. 4, der bliver nr. 3, ændres », og« til: ».«

4.

§ 2, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Læs alt

Følgende

bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1)

§ 15 om flere

arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl.

og

§ 31 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 32 og 33 om

arbejdets udførelse,

3)

§§ 36 og 37 om

tekniske hjælpemidler,

4)

§§ 38 og 39 om

stoffer og materialer,

5)

§ 45 c om

vejtransport,

6)

§ 46,

stk. 3, om mindstealder ved farligt arbejde.«

5.

Efter

§ 3

indsættes i

kapitel 1:

»§ 3 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal

gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.«

6.

I

§ 5, stk. 2,

indsættes efter

»Arbejdslederen for«: »en afdeling eller« og efter »en sikkerhedsgruppe for«:

»den pågældende afdeling eller«.

7.

§ 5, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

De ansatte

skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde

til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om

sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges som

sikkerhedsrepræsentant.«

8.

§ 5, stk. 4,

ophæves.

9.

I

§ 6, stk. 1,

indsættes efter »eller

derover,«: »jf. dog § 7, stk. 6,«.

10.

I

§ 6, stk. 2,

ændres »normalt« til:

»jævnligt«.

11.

§ 7

affattes således:

»§ 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opbygning og funktion

af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg

af

sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse af

sikkerhedsorganisationens medlemmer samt om den daglige ledelse af

sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og

medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til

virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der

sikrer

løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3.

Med henblik

på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af

beskæftigelsesministeren fraviges, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående

arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger

hertil,

2)

dels på virksomheder,

der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem

arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af

virksomheden.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter

stk. 3 indgås.

Stk. 5.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres

ved

fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,

hvor

det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet

efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3,

gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige

forhold.«

12.

I

§ 8

indsættes før stk. 1 som nyt

stykke:

»Arbejdsgiveren har pligt til, hvis arbejdsgiveren ikke selv er

medlem af sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig

person.«

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

13.

Efter

§ 11

indsættes:

»§ 11 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene på arbejdspladsen

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde

følgende elementer:

1)

Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på

arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.«

14.

I

§ 16

ændres tre steder »tillidsmænd« til:

»tillidsrepræsentanter«.

15.

§ 17, stk. 2,

ophæves.

16.

Efter

§ 17

indsættes:

»§ 17 a.

Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre

efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af

arbejdsgiveren om

1)

de ansattes antal,

køn, alder og sundhedsforhold,

2)

maskiner, maskindele,

beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre

tekniske hjælpemidler,

3)

stoffer og

materialer, og

4)

andre forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 3.

Hvis

statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

Virksomhedsledere m.fl.

§ 17 b.

Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder

eller

deltager i ledelsen af virksomheden.«

17.

Efter

§ 27

indsættes:

»§ 27 a.

Den, der

udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale

påse,

at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse.

Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante

oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med

opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab

hertil.

Stk. 2.

Udbyder

skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven

tildelt.«

18.

§ 31

affattes således:

»§ 31.

Bygherren

skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Ved bygge-

og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er

beskæftiget

på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere

foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 2, herunder

om

1)

afgrænsning af de

enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i

gang,

2)

udarbejdelse af en

plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,

3)

koordinering af

foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens

arbejdet er i gang, og

4)

udpegning af

koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og

sundhedsmæssige

spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige

foranstaltninger

på arbejdsstedet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at

anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.«

19.

Overskriften til

kapitel 8

affattes

således:

»Hvileperiode og fridøgn«.

20.

§ 40

affattes således:

»§ 40.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode

på

mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, jf. dog

§ 45.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1)

holdskifte i

virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den

daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde

og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2)

landbrugsarbejde og

jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår, jf. dog § 43.

Stk. 3.

Lastning og

losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i

tilslutning

hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode efter udført overarbejde,

inden de pågældende ansatte atter beskæftiges.«

21.

§ 41, stk. 1, 2. pkt.,

affattes

således:

»Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og

så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.«

22.

I

§ 41

indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Reglen i

stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug, gartneri, jagt og fangst.

Stk. 3.

Ved arbejde

med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er nødven-

digt

for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes, når det er

nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser

eller

tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler

herom.«

23.

§§ 42-45

affattes således:

»§ 42.

§§ 40

og 41 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker,

maskinsammenbrud

eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den

regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen

eller ved anden tilsvarende dokumentation.

§ 43.

For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør

det

nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

1)

den daglige

hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til

8

timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2)

det ugentlige

fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

§ 44.

Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der

arbejder

uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 40 og 41, i

det omfang det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

§ 45.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 og 41 kan fraviges

ved

aftale.«

24.

Efter

§ 45

indsættes i

kapitel 8

:

»§ 45 a.

I

tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende

kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende

beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke

er

muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

§ 45 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for

arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 45 c.

Regler,

der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der

fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der

ikke

udføres for en arbejdsgiver.«

25.

Overskriften til

kapitel 9

affattes

således:

»Unge under 18 år«.

26.

Før

§ 46 indsættes i

kapitel 9:

»§ 45 d.

Reglerne

i dette kapitel finder anvendelse på unge under 18 år, der udfører arbejde

for en

arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2,

stk. 2,

nr. 1 og 2.«

27.

§§ 46-48

affattes således:

»§ 46.

Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder,

helbredstilstand, fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på

skolegang eller anden uddannelse.

Stk. 2.

Unge, som

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke

beskæftiges

ved arbejde, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere

aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde med

henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under

uddannelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt

arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, undtages fra forbuddet i stk. 2 og §§ 47 og 48 under

nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at

arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.

Stk. 5.

For unge,

der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan

beskæftigelsesministeren

fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under

nærmere angivne betingelser og begrænsninger.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,

1)

at unge, der er fyldt

13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for

arbejde

og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,

2)

at forbuddet i

stk. 2 og § 47 kan fraviges for unge, som er fyldt 14 år, og som

udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller der træder i stedet for

den

lovpligtige undervisning,

3)

at forbuddet i

stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for at så vidt angår unges

optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art,

sportsarrangementer

eller ved optagelse af film eller lignende under nærmere fastsatte

betingelser

og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal

indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og

4)

at forbuddet i

stk. 2 og §§ 47 og 48 under nærmere fastsatte betingelser og vilkår

kan fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst.

Stk. 7.

Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som

er

omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt

med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde samt de ulykkes- og

sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de

foranstaltninger,

der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

§ 47.

Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid

for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8

timer om dagen og 40 timer om ugen.

Stk. 2.

Den daglige

arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten,

må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end

skoledage.

Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er omfattet af

undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den

samlede

ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35

timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig

er omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end

skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35

timer om ugen.

Stk. 3.

Hvis den

daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på

mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt

sammenhængende.

Stk. 4.

Unge under

18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om

1)

arbejdstidens

tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en

uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,

2)

i hvilket omfang

stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er

omfattet af undervisningspligten,

3)

at unge, som er

omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i

løbet

af skoleferien, og

4)

at bestemmelsen i

stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør

det

nødvendigt eller ønskeligt for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere

er

omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen

omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.

§ 48.

Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer

i

døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten,

have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet.

Stk. 2.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.

Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene

fridøgn

ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse

fridøgn

skal så vidt muligt falde på en søndag.

Stk. 3.

For fag og

faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt

eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om

1)

varigheden af

hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet

af

undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,

2)

udsættelse af fridøgn

for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten,

når der gives den unge kompenserende fridøgn,

3)

afbrydelse af

hvileperiode og

4)

begrænsning af

fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i

sammenhæng

inden for hver periode af 7 døgn.«

28.

Efter

§ 48

indsættes i

kapitel 9:

»§ 48 a.

Beskæftigelsesministeren

kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47, stk. 1, 3 og 4, kan

fraviges

i de i § 42 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke

længere er omfattet af undervisningspligten.«

29.

§ 49

affattes således:

»§ 49.

For

virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af ansatte, hvis arbejde er

forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren i

samarbejde med Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om,

1)

at de ansatte skal

lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens

ophør,

eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2)

at der regelmæssigt

eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske

eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser

med

henblik på at vurdere, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.

Stk. 3.

Udgifterne

ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der

fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af

indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, at de ansatte og tidligere ansatte har pligt til at

lade sig undersøge.«

30.

Efter

§ 49

indsættes:

»§ 49 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af

unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en

arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

I reglerne

kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse foretaget,

før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt eleven

lider

eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens sikkerhed og

sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge

under

18 år, der er under faglig uddannelse.

Stk. 3.

I reglerne

kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under

18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med

den unges helbredstilstand.«

31.

Overskriften til

kapitel 11

affattes

således:

»Arbejdsmiljørådet m.v.«

32.

I

§ 50, stk. 1,

indsættes som nr. 4:

»4)

Før afgørelse af

klager efter § 64 skal rådets udtalelse indhentes.«

33.

§ 51

affattes således:

»§ 51.

Arbejdsmiljørådet består af en formand udpeget af landsstyret efter indhentet

udtalelse fra arbejdsmarkedets parter og følgende andre medlemmer:

1)

2 medlemmer udpeget

af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).

2)

1 medlem udpeget af

Pædagogernes Fagforening (PIP), Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og

Lærernes

Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab.

3)

1 medlem udpeget af

Tjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)

i

fællesskab.

4)

1 medlem udpeget af

Grønlands Arbejdslederforening (SSK).

5)

1 medlem udpeget af

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).

6)

1 medlem udpeget af

De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA).

7)

1 medlem udpeget af

Grønlands landsstyre i samråd med Finansministeriet.

Stk. 2.

For hver

repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.

Stk. 3.

Formanden

og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for 4 år ad

gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder

den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Afgørelser

i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende

medlemmer.

Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 5.

Teknisk og

lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.

Stk. 6.

Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og

fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.«

34.

§ 52

ophæves.

35.

§ 53

affattes således:

»§ 53.

Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning og uddannelse

vedrørende

arbejdsmiljø i Grønland.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af

støtten.«

36.

§ 54, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i Grønland og

opgavernes

fordeling mellem afdelingerne.«

37.

§ 57, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form

af

takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v.

foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.«

38.

§ 59

affattes således:

»§ 59.

Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give

Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af

tilsynets virksomhed.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation

til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog

stk. 3, i det omfang det er påkrævet, for at de kan varetage deres

hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden

kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med

justitsministeren.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde

af ikkeerhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes

private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre

løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog

fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med

elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende

udstyr uden retskendelse.

Stk. 4.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage

fotografiske optagelser og lign., og medtage prøver til nærmere analyse eller

undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal underrettes

herom,

jf. § 17 b og § 18.«

39.

§ 60, stk. 2, nr. 2,

affattes

således:

»2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller«.

40.

I

§ 60

indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et

teknisk

hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som

anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at

frembyde

fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til

afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring standses,

2)

at de pågældende

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer

tilbagekaldes fra markedet.«

41.

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet

skal

findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets

inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om

anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren

skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud m.v. inden

for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist.«

42.

§ 64

affattes således:

»§ 64.

Klage over

en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan inden 6

uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for

beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder

afgørelsen, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens

afgørelse foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer andet. Klager

over afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i

orden straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke

opsættende virkning.

Stk. 4.

Når særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en

klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er

fremkommet rettidigt.

Stk. 5.

Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes

en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.«

43.

§ 65

affattes således:

»§ 65.

Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der

1)

overtræder § 11,

§ 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2,

§§ 14-17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 2, § 32,

stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38,

stk. 1, § 58, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1, og

§ 61,

stk. 2,

2)

lader arbejde udføre

i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

udfører arbejde i strid med kapitel 8,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 60 eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 17 a, stk. 2.

Stk. 2.

Ved

udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende

omstændighed,

1)

at overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

2)

at der ved

overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

3)

at der tidligere er

afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller

tilsvarende forhold, eller

4)

at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

Det skal

betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år

er

sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2,

nr. 2.

Stk. 4.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling

af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en

opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5.

Kriminalloven for Grønland § 9 om medvirken finder anvendelse på det i

stk. 1-3 omhandlede bødeansvar.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved

overtrædelse

af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29.«

44.

§ 66

affattes således:

»§ 66.

For

overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 32,

stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38,

stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan

der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse

for

bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden

knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar efter denne

bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke

anvendelse.

Stk. 2.

Ved bødens

udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, tilsvarende

anvendelse.«

45.

§ 67

affattes således:

»§ 67.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes

bestemmelser

om foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland for overtrædelse af

forskrifterne og påbud eller forbud afgivet i henhold til forskrifterne. Det

kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af

forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse

for

bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden

knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar finder

§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.«

46.

Efter

§ 67

indsættes:

»§ 67 a.

Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges

virksomhedsledere m.fl. efter § 66, stk. 1, 1. pkt., og § 67,

2.

pkt., jf. § 17 b.«

47.

§ 68

affattes således:

»§ 68.

For

overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og

andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner,

kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de

grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., Grønlands

Hjemmestyre

og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde.«

48.

Efter

§ 69

indsættes:

»§ 69 a.

I domme,

hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov, kan som

tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.«

49.

§ 72, stk. 2, nr. 6,

ophæves.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 11 a

træder i kraft den 1. januar 2008 for arbejdsgivere, der har pligt til at

organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. For andre arbejdsgivere kan

beskæftigelsesministeren efter høring af Grønlands Hjemmestyre fastsætte, fra

hvilket tidspunkt bestemmelsen skal træde i kraft.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 46, stk. 7, har virkning for arbejdsforhold, der

indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

For klager

over afgørelser truffet i henhold til denne lov, som er under behandling den

1.

januar 2006, gælder følgende:

1)

Arbejdstilsynet

træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

beskæftigelsesministeren, jf. § 64.

2)

Det Grønlandske

Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer

efter lovens ikrafttræden, jf. § 64.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland

trådte i kraft den 1. juli 1986. Der henvises til Folketingstidende 1985-86,

sp. 6285-6293 (1. behandling), sp. 8301-8302 (2. behandling), sp. 11671-11674

(3. behandling), blad nr. 639 (betænkning) og blad nr. 744 (ændringsforslag

til

3. behandling).

Loven er kun blevet ændret én gang ved lov nr. 193 af 26.

marts 1991 om ophævelse af lov for Grønland om Det offentlige Aftalenævn

m.v.,

hvor § 51, stk. 1, om Arbejdsmiljørådets sammensætning blev ændret.

1. Forslagets baggrund

Den 7. maj 1999 blev der indgået en Rammeaftale mellem

Arbejdsministeriet og Grønlands Hjemmestyre om Arbejdsmarkedsforhold, og som

led i aftalen blev der nedsat en embedsmandsgruppe bestående af

repræsentanter

for Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Embedsmandsgruppens hovedopgave

var at udarbejde en redegørelse til brug for overvejelserne om på sigt at

overdrage den grønlandske arbejdsmiljølov til Grønlands Hjemmestyre.

Embedsmandsgruppen fremkom den 22. august 2001 med

»Redegørelse om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøområdet til

Grønland«,

der bl.a. også indeholder en ikke udtømmende beskrivelse af behovet for

ændringer

af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.

Efter afgivelse af redegørelsen er det på et møde mellem

arbejdsministeren og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og

Arbejdsmarked tilkendegivet, at Grønlands Hjemmestyre ikke ønsker at hjemtage

området på nuværende tidspunkt, men at loven skal ajourføres. Der var på

mødet

enighed om, at der er et behov for en revision af den grønlandske

arbejdsmiljølovgivning, og at man i den forbindelse skal tilstræbe en

tilnærmelsesvis ens lovgivning, og dermed ens beskyttelsesniveau, i Grønland

og

Danmark, men at det skal være muligt at tage hensyn til de særlige forhold,

som

gør sig gældende i Grønland for så vidt angår jagt og fangst.

Forslaget til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland er

herefter udarbejdet efter tilkendegivelsen om et ønske om en tilnærmelsesvis

ens lovgivning i de to rigsdele. Med den løbende udveksling af arbejdskraft

mellem Grønland og Danmark og importen til Grønland af maskiner, stoffer og

materialer

m.v. fra eller via Danmark betyder ensartede arbejdsmiljøregler i de to

rigsdele dels en lettelse for både virksomheder og ansatte, dels en mere

ensartet beskyttelse.

I lighed med den danske arbejdsmiljølov er lovforslaget

affattet, så der fortsat fastlægges generelle overordnede krav med

tilknyttede

bemyndigelser til beskæftigelsesministeren om at fastsætte den nødvendige

detailregulering. Formålet hermed er at fremtidssikre loven som en rammelov,

hvor detailbestemmelser fastsættes i bekendtgørelsesform. Der er et stort

behov

for at få ajourført de gældende bekendtgørelser, som vil forblive i kraft,

indtil de kan afløses af nye reviderede bekendtgørelser. Hertil kommer nye

udfyldende bekendtgørelser, som forslagets nye bestemmelser forudsætter.

Lovforslaget inddrager i højere grad arbejdsmarkedets

parter i arbejdsmiljøarbejdet i kraft af høring af Det Grønlandske

Arbejdsmiljøråd i forbindelse med konkrete klagesager. Endvidere er det

hensigten, at arbejdsmarkedets parter aktivt kan bistå i arbejdet omkring

bl.a.

udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale inden for lovens

vigtigste områder. Det gælder f.eks. bestemmelserne om organisering af

sikkerheds- og sundhedsarbejdet, arbejdspladsvurdering og bestemmelserne om

børn og unge.

De foreslåede ændringer består af forskellige elementer,

der især skal ses på baggrund af de ændringer, der siden 1986 er foretaget i

den danske arbejdsmiljølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995

som

ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996,

lov

nr. 375 af 10. juni 1997, lov nr. 379 af 10. juni 1997, lov nr. 395 af 26.

juni

1998, lov nr. 187 af 30. marts 1999, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 784 af

11. oktober 1999, lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni

2002.

Herudover er loven ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, lov

nr.

425 af 9. juni 2004 og lov nr. 442 af 9. juni 2004.

I relation til vedtagelse af ændringer til den danske

arbejdsmiljølov, der har relevans for nærværende lovforslag, henledes

opmærksomheden

på følgende:

·

Virksomhedslederes ansvar m.v. og

Arbejdstilsynets beføjelser (lovforslag nr. 121): Folketingstidende 1989-90.

·

Straffebestemmelser (lovforslag

nr. 223): Folketingstidende 1991-92.

·

Administrativ retshåndhævelse over

for leverandører m.v. (lovforslag nr. 192): Folketingstidende 1991-92.

·

Unge under 18 år, (lovforslag nr.

98): Folketingstidende 1995-96.

·

Hviletid og fridøgn (lovforslag

nr. 59): Folketingstidende 1996-97.

·

Skriftlig arbejdspladsvurdering,

ændring i reglerne om sikkerhedsorganisation, nedlæggelse af

Arbejdsmiljøfondet

(lovforslag nr. 259): Folketingstidende 1996-97.

·

Aftalemulighed i forbindelse med

organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet (lovforslag nr. 375):

Folketingstidende 1996-97.

·

Bygherreansvar og udbyderansvar,

(lovforslag nr. 172): Folketingstidende 2000-01.

·

Arbejdstilsynets begrænsning i

adgang til privat bolig m.v. (Lovforslag nr. 149): Folketingstidende 2001-02.

Herudover er der til den danske arbejdsmiljølov vedtaget

regler om bedriftssundhedstjeneste, branchearbejdsmiljøråd,

Arbejdsmiljøinstituttet, administrativt bødeforlæg og aftalemodel vedrørende

psykisk arbejdsmiljø. Endvidere er der vedtaget regler om screening,

rådgivningspåbud, autorisation af arbejdsmiljørådgivere, smiley-ordning,

kollektive aftaler, bindende forhåndsbesked og sygefravær. Disse regler

indgår

ikke i nærværende forslag.

For så vidt angår fortolkning af bestemmelser, der har

samme ordlyd som de danske bestemmelser, vil de danske lovbemærkninger kunne

anvendes som fortolkningsbidrag.

2. Den gældende arbejdsmiljølov i Grønland

Den nuværende grønlandske arbejdsmiljølov er en rammelov,

der i sin opbygning og sit indhold stort set svarer til den danske

arbejdsmiljølov fra 1975.

Formålet med den grønlandske arbejdsmiljølov er at skabe et

sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med

den

tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund, og at skabe et

grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og

sundhedsspørgsmål

med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol

fra

Arbejdstilsynet.

Loven er i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne udfyldt

med 18 bekendtgørelser, hvoraf de seks er udstedt i medfør af den tidligere

gældende lov fra 1971, men fortsat er i kraft.

3. Anvendelsesområde

For så vidt angår den gældende grønlandske arbejdsmiljølovs

anvendelsesområde gælder følgende:

·

Offshore aktiviteter

: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder for

offshore aktiviteter. I Grønland føres tilsyn med offshore aktiviteter af

Arbejdstilsynet med bistand fra Energistyrelsen. Den 1. juli 1998 blev

administrationen for råstofaktiviteter overført fra miljø- og

energiministeren/Råstofforvaltningen for Grønland til Grønlands

Landsstyre/Råstofdirektoratet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i

Grønland (råstofloven).

·

Luftfart

: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for luftfart

for så vidt angår arbejde på landjorden. Der er ikke særregler for Grønland.

·

Søfart og fiskeri

: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for

søfart

og fiskeri for så vidt angår lastning og losning af skibe, herunder

fiskefartøjer, værftsarbejde om bord på skibe og arbejde, der

kan

sidestilles hermed.

Forslaget ændrer ikke ved denne afgrænsning.

4. Hovedpunkter i forslaget

4.1. Lovens anvendelsesområde

Unge under 18 år

Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov undtager alt

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning fra lovens anvendelsesområde,

jf.

§ 2, stk. 2, nr. 1. Ligeledes undtages alt arbejde, der udelukkende

udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden,

jf. § 2, stk. 2, nr. 2, og arbejde, der udføres i den ansattes

hjem,

jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Disse undtagelser gælder dog ikke for

arbejde

efter § 2, stk. 3, om bl.a. arbejdets udførelse, tekniske

hjælpemidler, stoffer og materialer samt lavalder ved farligt arbejde.

Det foreslås at indskrænke undtagelserne, således at

reglerne om unge under 18 år fuldt ud finder anvendelse, for så vidt angår

arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde, der udelukkende

udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.

Formålet er at forbedre beskyttelsen af unge under 18 år og

opnå samme beskyttelsesniveau i Grønland som i Danmark, jf. afsnit 4.8.

Jagt og fangst

Efter den gældende § 2, stk. 2, nr. 5, er jagt og

fangst ikke omfattet af loven.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, nr. 5, ophæves,

således at jagt og fangst omfattes af loven.

Formålet med ændringen er at inddrage de personer, der

ernærer sig ved jagt og fangst, under lovens beskyttelsesområde, således at

ansatte i denne erhvervsgruppe ligestilles med andre erhvervsgrupper.

Jægere og fangere, der ikke udfører arbejde for en

arbejdsgiver, omfattes af lovens udvidede område i lovens § 2,

stk. 3. Disse jægere og fangere vil således blive sidestillet med øvrige

personer, der ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver, dvs. primært

selvstændige. For disse personer gælder bl.a. bestemmelserne om arbejdets

udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Reglerne om bl.a.

hviletid finder ikke anvendelse for selvstændige.

Vejtransport

Vejtransport er kun omfattet af den gældende grønlandske

arbejdsmiljølov, når der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er

omfattet af undtagelserne nævnt i § 2, stk. 2.

Som følge af forslaget til § 2, stk. 3, nr. 5,

vil vejtransport, for så vidt angår reglerne i forslagets § 43 og

§ 45

c, blive udvidet til også at omfatte de områder, der er nævnt i § 2,

stk. 2, og det udvidede område nævnt i § 2, stk. 3, om

arbejde,

der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Forslaget har til formål at sikre, at

beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om

arbejdstid for vejtransport, når der er tale om arbejde, der ikke udføres for

en arbejdsgiver.

Arbejde, der udføres i den ansattes hjem

Efter de gældende regler er arbejde, som udføres i den

ansattes hjem, kun omfattet af visse af lovens bestemmelser. Bl.a. gælder

bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og

bestemmelserne

om hviletid og fridøgn ikke for sådant arbejde.

Efter den foreslåede § 3 a, der svarer til § 4 i

den danske arbejdsmiljølov, kan beskæftigelsesministeren administrativt

fastsætte, hvilke bestemmelser der ikke skal gælde for arbejde, der udføres i

den ansattes hjem.

Formålet med ændringen er at tilvejebringe en ordning, der

gør det muligt hurtigt og smidigt at tilpasse arbejdsmiljøkravene til

udviklingen vedrørende hjemmearbejde, herunder distancearbejde.

Det forventes, at en bekendtgørelse med lignende indhold

som den, der er udstedt i henhold til § 4 i den danske arbejdsmiljølov,

udstedes for så vidt angår Grønland.

4.2. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Valg af sikkerhedsrepræsentant

Kravet om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet

opstår, så snart virksomheden beskæftiger 10 ansatte eller derover.

Efter de gældende regler er den valgte tillidsrepræsentant

»født« sikkerhedsrepræsentant, og valg af sikkerhedsrepræsentant sker derfor

kun, hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant for det pågældende område.

Forslaget adskiller sikkerhedsrepræsentant-funktionen og

tillidsrepræsentant-funktionen fra hinanden. Der skal således, uafhængigt af

hinanden, afholdes valg til begge funktioner. Det forhindrer imidlertid ikke,

at en tillidsrepræsentant kan vælges som sikkerhedsrepræsentant.

Formålet med den foreslåede ændring, hvorefter der som

udgangspunkt altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, er først og

fremmest

at understrege sikkerhedsrepræsentantens og sikkerhedsorganisationens

selvstændige betydning for den enkelte virksomheds sikkerheds- og

sundhedsarbejde og derved bringe reglerne i overensstemmelse med de seneste

ændringer i den danske arbejdsmiljølov.

Sikkerhedsorganisationens varetagelse af opgaver

vedrørende miljøbeskyttelse

Sikkerhedsorganisationen tager i overensstemmelse med

lovens formål i § 1 alene sigte på varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål.

I

Danmark har der, i første række på det private arbejdsmarked, været ønske om

at

samordne behandlingen af spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og

miljøbeskyttelse.

Folketinget har ved ændringen af den danske arbejdsmiljølov fundet, at dette

ønske ikke burde hindres eller begrænses af lovgivningen.

I overensstemmelse hermed foreslås tilvejebragt hjemmel

til, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation, udover arbejdsmiljøspørgsmål,

også i Grønland kan behandle de spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse, der

har

direkte tilknytning til virksomheden.

Gennemførelse af lovforslaget vil nødvendiggøre ændringer i

de gældende administrative bestemmelser om sikkerhedsorganisation, herunder

for

at sikre, at den foreslåede udvidelse af opgaverne ikke indebærer en

forringelse af de pågældende organers varetagelse af de eksisterende opgaver

og

forpligtelser inden for arbejdsmiljøområdet.

Forslaget tager alene sigte på at gennemføre den nødvendige

organisatoriske tilpasning af lovgivningen. Forslaget indebærer således ingen

ændringer i de materielle bestemmelser i arbejdsmiljøloven eller dennes

anvendelsesområde i øvrigt, ligesom forslaget ikke medfører ændringer i

ressortfordelingen mellem Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Hjemmestyre.

Krav og vejledende retningslinier med hensyn til det ydre miljø fastsættes

således fortsat af Grønlands Hjemmestyre.

Forslaget medfører heller ingen ændringer i forhold til de

grønlandske myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn og administration

af

den grønlandske miljølovgivning.

Mulighed for fravigelse af reglerne om organisering

af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde

Efter gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland er der ikke

mulighed for ved aftale at organisere virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde på anden måde end angivet i loven. Fravigelser kan alene ske

ved dispensationer efter lovens § 7, stk. 2.

Forslaget åbner mulighed for, at § 5 og § 6,

stk. 1, om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde i lov om arbejdsmiljø i Grønland, kan fraviges ved aftale

under

nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte vilkår.

Formålet med forslaget om at fravige de almindelige krav i

§ 5 og § 6, stk. 1, er at give mulighed for en større

fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde for derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.

Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren fastsætte

administrative regler om, under hvilke vilkår de almindelige krav til

organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som de er

formuleret i lovens § 5 og § 6, stk. 1, kan fraviges ved

aftale.

Der skal efter forslaget foreligge aftale herom på to

niveauer: Både en rammeaftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer

og de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, og en

konkret

aftale på virksomhedsniveau.

Virksomhederne får herefter bl.a. mulighed for at

organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med

virksomhedens, branchens eller sektorens struktur. Virksomhederne kan

endvidere

få mulighed for, på det organisatoriske plan, at styrke samarbejdet mellem

samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen.

Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i

reglerne om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter mod afskedigelse eller

anden forringelse af deres vilkår i reglerne om ansvarsfordelingen mellem

arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationens medlemmer, arbejdsledere og

øvrige

arbejdstagere, eller i disse parters status i en ændret

sikkerhedsorganisationsstruktur. Der er endvidere ikke tilsigtet nogen

ændring

i de eksisterende principper for de ansattes ret til at vælge eller blive

valgt

som sikkerhedsrepræsentant. Der er endelig ikke tilsigtet nogen ændring i

reglerne om, at sikkerhedsorganisationens medlemmer skal have den fornødne

tid

til funktionsvaretagelsen.

Med lovforslaget vil reglerne med en enkel undtagelse komme

til at svare til reglerne i den danske arbejdsmiljølov. Forslagets § 7,

stk. 5, vil afvige fra den tilsvarende danske bestemmelse, da Grønland

ikke er omfattet af de danske fagretlige regler, herunder lov om

arbejdsretten.

Fortolkning og brud på indgåede aftaler efter § 7, stk. 3, der skal

afgøres ved fagretlig behandling, kan således alene ske ved faglig voldgift.

Hvor dette ikke er muligt, skal sagen afgøres ved domstolene.

4.3. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde

en arbejdspladsvurdering (APV)

Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov indeholder ikke

regler om arbejdspladsvurdering.

Efter forslaget skal virksomheder fremover udarbejde en

skriftlig arbejdspladsvurdering. Virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde er

omdrejningspunktet i arbejdsmiljøindsatsen. Med udgangspunkt i dette princip

er

formålet med forslaget om arbejdspladsvurdering at sikre, at virksomhedernes

arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante arbejdsmiljøproblemer, og at der

arbejdes systematisk med at løse problemerne.

Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes under hensyntagen

til arbejdsmiljøproblemernes art og virksomhedernes størrelse. Den enkelte

virksomhed bestemmer selv, hvordan en arbejdspladsvurdering gennemføres, men

arbejdspladsvurderingen skal opfylde visse minimumskrav med hensyn til

processen, hvorunder den udarbejdes, og de indholdsmæssige elementer.

Det foreslås, at en APV altid skal være skriftlig, navnlig

for at sikre, at der altid sker den forudsatte kortlægning af virksomhedens

arbejdsmiljøforhold, at der tages stilling til de konstaterede

arbejdsmiljøproblemer

i virksomheden, og at der udarbejdes en plan for løsning af problemerne samt

opfølgningen

herpå. Endvidere er kravet om skriftlighed en naturlig konsekvens af, at

arbejdspladsvurderingen altid skal være tilgængelig for medarbejderne og

Arbejdstilsynet, ligesom kravet om skriftlighed sikrer, at der er en synlig

ansvarsfordeling i forbindelse med arbejdspladsvurderingen og opfølgningen

herpå.

Arbejdspladsvurderingerne udgør fundamentet for, at

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante

arbejdsmiljøproblemer. Kravet om at udarbejde arbejdspladsvurderinger vil

være

omfattet af de almindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.

En arbejdspladsvurdering skal først og fremmest ses som en

arbejdsmetode og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiveren og

sikkerhedsorganisationen i fællesskab arbejder for at opnå et bedre

arbejdsmiljø i virksomheden. Virksomhederne kan tilrettelægge deres

APV-indsats

med udgangspunkt i deres egne forudsætninger og muligheder. APV-arbejdet skal

udvikles til at fremme virksomhedens interne dialog om arbejdsmiljø.

APV-arbejdet skal dermed bidrage til en holdningsudvikling i den enkelte

virksomheds organisation og til en fremadrettet systematisk

arbejdsmiljøindsats.

Samtidig vil det være naturligt, at Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i

virksomhedernes arbejdspladsvurderinger ved tilsynet.

Arbejdstilsynet påser, om der er udarbejdet en skriftlig

arbejdspladsvurdering, og påtaler, hvis det ikke er tilfældet.

Arbejdspladsvurderingen er imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men

må ses i sammenhæng med de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.

Da APV-kravet er helt nyt i Grønland, foreslås det, at for

arbejdsgivere, der har pligt til at organisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

træder kravet i kraft 2 år efter denne ændringslovs ikrafttræden, jf.

ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Formålet med den lange overgangsperiode er at give Arbejdstilsynet,

organisationerne m.v. mulighed for at informere og vejlede virksomhederne om

APV.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 a i den

danske arbejdsmiljølov bortset fra, at kravet i første omgang begrænses til

virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres.

4.4. Virksomhedsledere m.fl.

Det er ikke i den

gældende lov fastsat, at virksomhedsledere kan pålægges et ansvar for

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

I lovens kapitel 3 figurerer virksomhedsledere m.fl. ikke

blandt de persongrupper, der er pligtsubjekter efter loven. Der kan derfor

herske tvivl om, hvorvidt der kan gøres strafansvar gældende også over for

denne personkreds. I Danmark førte den tilsvarende problematik til, at

arbejdsmiljøloven i 1990 blev ændret ved indsættelsen af en ny § 23, der

er identisk med dette forslag.

Den foreslåede ændring har således til formål at

tilvejebringe sikkerhed for, at ledelsen i en virksomhed m.v., herunder

direktører og bestyrelsesmedlemmer, vil kunne straffes for overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, som de pågældende umiddelbart er ansvarlige for

eller

medvirker til.

Det skal præciseres, at indførelsen af et strafansvar for

virksomhedsledere m.fl. er særlig relevant i selskaber, idet der ikke findes

en

fysisk person, der som arbejdsgiver kan stilles til ansvar.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de i loven

fastsatte bestemmelser om arbejdsgiverens pligter tilsvarende finder

anvendelse

på den person, der leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Forslaget indebærer således også, at strafansvaret for den

pågældende personkreds skal bedømmes efter samme regler som for en

arbejdsgiver.

4.5. Indførelse af udbyderansvar

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser, som pålægger

udbyder et medansvar.

Hensigten med forslaget er, at udbyder af en tjenesteydelse

får et medansvar for arbejdsmiljøet.

Forslaget har således til formål at sikre, at udbyder

medvirker til, at den udbudte opgave kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt

forsvarligt ved, at udbyder pålægges en række pligter i forbindelse med

udarbejdelsen af udbudsmaterialet.

Forslaget indebærer, at der tidligt i et udbudsforløb kan

blive taget højde for de arbejdsmiljøforhold, som udbyder har indflydelse på.

En tidlig inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægningen er

erfaringsmæssigt

en forudsætning for en sikker og sund udførelse af arbejdet.

Det har vist sig, at man i udbudsmaterialet sjældent

prioriterer arbejdsmiljøhensyn i forbindelse med den konkrete opgave

tilstrækkeligt, hvilket har medført et forringet arbejdsmiljø for ansatte,

der

efterfølgende skal udføre arbejdet.

Der findes ikke i dag regler, som særskilt pålægger udbyder

pligter efter arbejdsmiljøloven. Udbyder behøver derfor ikke tage

arbejdsmiljøhensyn i betragtning i forbindelse med et udbud og kan derfor

også

acceptere tilbud, hvor der ikke er taget højde for, at den udbudte opgave

skal

kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan

indebære, at der skabes grundlag for en uacceptabel konkurrence på et dårligt

arbejdsmiljø.

Forslaget er strafsanktioneret efter den grønlandske

arbejdsmiljølovs almindelige regler om foranstaltninger.

Forslaget er omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens

§ 29, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om de i §§ 24-28

omhandlede forhold. Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere

regler om bestemmelsens udmøntning, herunder om en nedre økonomisk grænse.

Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter

arbejdsmiljølovgivningen for egne ansatte.

Forslaget har samme ordlyd som § 33 a i den danske

arbejdsmiljølov.

4.6. Bygherrer

Formålet med ændringen af bygherrebestemmelsen i lovens § 31

er at sikre, at alle aktører inden for bygge- og anlægsbranchen - hermed også

bygherren - medvirker til, at udførelsen af bygge- og anlægsprojekter kan

foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestemmelsen

omfatter

derfor som udgangspunkt alle bygherrer, uanset det enkelte byggeris

størrelse.

Bygherren kan efter den gældende § 31 overdrage sin

samordningsforpligtelse til en anden person.

Forslaget om ændring af bygherrens pligter i forbindelse

med samordning har til formål at afskære bygherrens mulighed for fremover at

overdrage sin forpligtelse til en anden, således at bygherren bliver

ansvarsfri.

Hensigten med forslaget er ved bygge- og anlægsarbejder af

en vis størrelse at stille krav til bygherren på områder, hvor bygherren i

kraft af sin position som økonomisk ansvarlig for hele byggeriet udøver en

meget væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i planlægningen og under

opførelsen af byggeriet.

Den foreslåede ændring af bygherrebestemmelsen medfører

ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for

egne ansatte.

Det bemærkes, at bygherren ikke har pligt til f.eks. at

koordinere sikkerhedsarbejdet i de tilfælde, hvor der er flere arbejdsgivere

til stede på byggepladsen, og hvor der er beskæftiget under 11 personer, men

den enkelte arbejdsgivers pligter og ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen

vil

medføre, at der skal foretages en mere uformel koordinering.

Efter forslaget er § 31 strafsanktioneret efter

arbejdsmiljølovens subjektive strafansvar, jf. § 65, stk. 1, nr. 1.

For så vidt angår strafansvaret efter § 31, stk. l, vil

Arbejdstilsynet i forhold til private boligejere, der agerer bygherrer på

mindre byggeri på egen bolig til eget brug, administrere bestemmelsen

således,

at Arbejdstilsynet kun vil indgive politianmeldelse, såfremt vedkommende

direkte giver ordrer til at handle i strid med klare regler på området.

Kravet i forslaget til ny § 31, stk. 3, nr. 4, om

udpegning af koordinator med fornøden viden om og uddannelse i sikkerheds- og

sundhedsmæssige spørgsmål er nyt. Kravet om udpegning af en koordinator

medfører ikke i sig selv nye opgaver, idet det med kravet blot sikres, at der

bliver en gennemgående person i koordineringsarbejdet.

4.7. Hvileperiode og fridøgn

Forslaget indeholder ingen større realitetsændringer i

forhold til det gældende kapitel om hviletid og fridøgn i den grønlandske

arbejdsmiljølov. Under henvisning til afsnit 4.1. skal det imidlertid

præciseres,

at jagt og fangst også bliver omfattet af reglerne om hvileperiode og

fridøgn.

Bestemmelserne indeholder generelle krav om varighed og

placering af hvileperiode og fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan endvidere

fastsætte nærmere regler om vilkårene for aftalemæssig fravigelse af

bestemmelserne.

Efter de gældende grønlandske regler kan direktøren for

Arbejdstilsynet tillade fravigelser af de generelle krav. Denne bemyndigelse

er

udeladt i lovforslaget, da den er overflødiggjort pga. den gældende

grønlandske

arbejdsmiljølovs § 56, hvorefter beskæftigelsesministeren kan bemyndige

direktøren til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt

beskæftigelsesministeren.

Både de gældende og de foreslåede bestemmelser opfylder

ILO-konvention nr. 14 af 1921 om ugentlig hviledag og ILO-konvention nr. 106

af

1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.

Selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitel 4 om

almindelige pligter, hvem det påhviler at sørge for, at de ansatte får den

daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, fremgår det af

foranstaltningsbestemmelserne i § 65, stk. 1, nr. 2, at pligten

påhviler såvel arbejdsgiverne, arbejdslederne som de ansatte. De ansatte kan

altså hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive sig

retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre omfang,

end

lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil udstedte

regler hjemler.

Pligten og tilsynet gælder kun det pågældende

ansættelsesforhold og hindrer således ikke, at den ansatte tager

beskæftigelse

i hvileperioden eller i fridøgnet hos en anden arbejdsgiver.

Den gældende grønlandske bekendtgørelse nr. 397 af 24. juni

1986 vil blive ajourført med lignende indhold som den danske bekendtgørelse

nr.

1286 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn.

Rejsetid

Den gældende grønlandske bestemmelse fastlægger, at al

rejsetid er hviletid. Efter den danske arbejdsmiljølov sondres der mellem den

tid, der går til daglig transport til og fra arbejdsstedet, hvilket betragtes

som hviletid, og transporten ved rejse til og fra et andet arbejdssted end

det

faste, hvor rejsetid også er hviletid, medmindre denne rejsetid overstiger

den

ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid

som

arbejdstid.

For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den

grønlandske arbejdsmiljølov foreslås det, at den gældende § 40,

stk. 2, om, at rejsetid til og fra arbejdsstedet er hviletid, udgår.

Kompensation

De gældende regler indeholder ingen bestemmelse om

kompensation ved fravigelse af bestemmelserne om hvileperiode og fridøgn.

For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den

grønlandske arbejdsmiljølov foreslås det, at der som udgangspunkt ydes

kompenserende hvileperioder eller fridøgn ved fravigelse af reglerne om

hvileperiode og fridøgn. Hvis kompensation ikke er mulig under hensyntagen

til

forholdenes art, skal der ydes passende beskyttelse, jf. de specielle

bemærkninger til § 45 a.

4.8. Unge under 18 år

I den gældende

grønlandske arbejdsmiljølov er fastsat nogle generelle krav til unges

beskæftigelse ved erhvervsmæssigt arbejde, herunder regler om alder,

arbejdstid, hvileperiode og dennes beliggenhed, og i tilslutning hertil

bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler herom. Den nærmere regulering

findes i bekendtgørelse nr. 400 af 24. juni 1986 om børns lettere

erhvervsmæssige arbejde og bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 om unge

menneskers farlige arbejde. Disse bekendtgørelser forventes sammenskrevet med

lignende indhold som den danske bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om

unges arbejde.

Forslaget tilsigter, at

kapitel 9 indeholder alle specielle regler om unge under 18 år.

Formålet med at udbygge

reglerne, så de i højere grad svarer til de danske, er hensynet til de unges

sikkerhed og sundhed. Hertil kommer, at unge på arbejdsmarkedet er en gruppe,

der skal tages ekstra hensyn til, da denne gruppe kræver beskyttelse mod de

særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om

eksisterende eller potentielle risici eller det forhold, at de endnu ikke er

fuldt udviklede.

Ud over at det er

vigtigt særligt at beskytte unge under 18 år, er der også et internationalt

pres på bekæmpelse af børnearbejde og fokus på at forbyde farligt

børnearbejde.

ILO-konvention nr. 138

om mindstealder for adgang til beskæftigelse fastsætter, at mindstealderen

ikke

må være lavere end alderen for undervisningspligten og under alle

omstændigheder ikke under 15 år. Dog er bl.a. lettere arbejde tilladt for

børn

over 13 år, hvis det bl.a. ikke vil kunne skade børns sikkerhed, sundhed

eller

udvikling. Konventionens artikel 3, stk. 1, fastsætter, at

mindstealderen

for adgang til enhver form for beskæftigelse eller arbejde, som efter sin

karakter eller de forhold, hvorunder det udføres, må anses for at udgøre en

risiko for unge menneskers sundhed, sikkerhed eller moral, skal være 18 år.

Af ILO-konvention nr.

182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for

børnearbejde fremgår det af artikel 3 og 4, at arbejde, der ifølge dets

karakter eller de forhold, som det udføres under, og som kan skade børns

helbred, sikkerhed eller moral, skal afskaffes for børn under 18 år. Listen

over de typer af arbejde, som børn under 18 år ikke må beskæftiges med, skal

med mellemrum gennemgås og om nødvendigt revideres i samarbejde med berørte

arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.

Anvendelsesområde

Det foreslås, at de

særlige regler i kapitel 9 generelt skal gælde for undtagelserne i lovens

§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om arbejde i arbejdsgiverens private

husholdning, eller arbejde som udelukkende udføres af de medlemmer af

arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Hvis arbejdet ikke

indebærer

fare for den unges sikkerhed eller sundhed, og ovennævnte arbejde udføres

lejlighedsvist eller kortvarigt, foreslås, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte betingelser og begrænsninger for fravigelse af mindstealder,

arbejdstid, hvileperiode og fridøgn.

Da arbejdsmiljølovens

§ 2, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet, vil bestemmelserne om unge

under 18 år også omfatte jagt og fangst.

Jagt og fangst

Af hensyn til den

internationale bevågenhed vedrørende børnearbejde foreslås det, at loven gør

det muligt, at Grønland senere vil kunne ratificere ILO-konvention nr. 138 om

mindstealder for adgang til beskæftigelse og konvention nr. 182 om forbud mod

og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde.

For børn, og især børn

af småfiskere og fangere i Grønland, er det imidlertid en forudsætning for at

kunne blive en del af områdets kultur, at de deltager i jagt og fangst. Hvis

de

ikke inddrages heri allerede som børn, vil de ikke få opbygget tilstrækkelig

erfaring og viden til senere i livet at kunne klare sig som fiskere eller

fangere. Et barns deltagelse i jagt og fangst kan have karakter af en

fritidsaktivitet,

der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Der er ikke tale om en

fritidsaktivitet,

når der er etableret en pligt for barnet til at stille sin personlige

arbejdskraft til rådighed, og barnet er undergivet arbejdsgiverens

instruktion.

Beskæftigelsesministeren

bemyndiges i forslagets § 46, stk. 6, nr. 4, til at fastsætte

nærmere

regler om f.eks. oplæring og tilsyn. Disse nærmere regler udarbejdes i

samarbejde med Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd.

Aldersgrænser

Et af de væsentligste

forslag til ændringer er fastsættelse af mindstealder for unges lettere

erhvervsmæssige

beskæftigelse.

Det foreslås, at ved

beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse

og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand

samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Bestemmelsen

forventes ikke at få særlig betydning, da der efter gældende

bemyndigelsesbestemmelse om at fastsætte regler om højere aldersgrænse end 15

år for arbejde, der kan være farligt, er fastsat nærmere regler om, at unge

under 18 år bl.a. ikke må betjene en fiskebåndsav, fiskefileteringsmaskine,

køre traktor, gravemaskine, bruge sprængstoffer, og udføre alt arbejde med

fare

for nedstyrtning fra mere end 5 meters højde.

Til den gældende

hovedregel om, at børn under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde, foreslås

tilføjet »og ikke omfattet af undervisningspligten«, da det er et krav ifølge

ILO-konvention nr. 138 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, jf. de

specielle bemærkninger til § 46, stk. 2.

Der foreslås en

bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren, for unge, som er fyldt 14 år,

og

som udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller som træder i stedet

for

den lovpligtige undervisning, kan fravige alderskravet på 15 år, eller krav

om

undervisningspligt, samt reglerne om arbejdstid.

Der er efter den

grønlandske arbejdsmiljølov hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at

børn under 15 år kan have lettere arbejde. Aldersgrænsen er fastsat til 10 år

for bl.a. lettere budtjeneste, pasning af tamdyr, herunder lettere fodring og

rensning samt bærplukning. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen alene

skal gælder for unge, der er fyldt 13 år.

Børn, der er fyldt 13

år, må beskæftiges med lettere erhvervsarbejde i bl.a. visse

specialforretninger

som kiosker og bagerbutikker, lettere rengøring og rensning af fisk m.v.

Disse

regler forventes bevaret ved revision af bekendtgørelsen.

Kulturelle

aktiviteter

Der foreslås indført en

bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

betingelser

og vilkår om unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller

kunstnerisk

art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende. Der er

ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for så vidt

angår

unge under 13 år, skal der indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Det

vil administrativt blive bestemt, at det som i Danmark er politiet, der skal

give tilladelsen.

Underretning

Der foreslås med

virkning fra lovens ikrafttræden indført en ny generel pligt for

arbejdsgivere

til at underrette forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges

beskæftigelse. Pligten gælder kun ved beskæftigelse af unge, der er under 15

år, eller som er omfattet af undervisningspligten. Der skal ikke gives

underretning

for aftaler indgået før lovens ikrafttræden.

Arbejdstid,

hvileperiode og fridøgn

Reglerne om arbejdstid,

hvileperiode og fridøgn i forhold til unge under 18 år foreslås udbygget og

skærpet,

så de svarer til de danske. Der henvises til de specielle bemærkninger til

§ 47 og § 48.

Det foreslås, at en

passende pause fastsættes til mindst 30 minutter for alle under 18 år.

Efter gældende regler

skal hvileperioden i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 5.

Denne hovedregel foreslås udvidet til mellem kl. 20 og kl. 6. Det foreslås,

at

de unge, som er under 15 år, eller omfattet af undervisningspligten, skal

have

en daglig hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet, og at unge under 18 år

skal

have to fridøgn inden for hver periode af syv døgn.

Bemyndigelsesbestemmelserne

til at kunne fravige disse regler foreslås præciseret.

4.9. Lægeundersøgelser

Det foreslås, at § 49 om lægeundersøgelser bringes i

overensstemmelse med § 63 i den danske arbejdsmiljølov, så de to

bestemmelser får samme ordlyd.

Det betyder, at den gældende bestemmelse bliver stk. 1.

Bestemmelsens indhold ændres ikke, men der foretages mindre ændringer af

formuleringen.

Herudover foreslås indsat stk. 2-5 med samme indhold

som i den danske arbejdsmiljølovs § 63, stk. 2-5.

Efter stk. 2 får beskæftigelsesministeren hjemmel til

at fastsætte regler om undersøgelser med henblik på en afklaring af, om et

arbejde kan medføre fare for sundheden, ligesom beskæftigelsesministeren i

den

foreslåede stk. 3 får hjemmel til at fastsætte regler om arbejdsgivers

eller statens afholdelse af udgifterne ved undersøgelserne.

De foreslåede stk. 4-5 indeholder nærmere pligter for

arbejdsgiver, ansatte og tidligere ansatte i forbindelse med undersøgelserne.

Bestemmelser svarende til de foreslåede § 49, stk. 2-5,

findes nu i den grønlandske bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974, der er

udstedt med hjemmel i den ophævede lov nr. 225 af 19. maj 1971 om

arbejderbeskyttelse

i Grønland. Bekendtgørelsen foreslås ophævet, jf. forslagets § 1 nr. 49. Der

forventes fastsat regler svarende til den danske bekendtgørelse nr. 1165 af

16.

december 1992 om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.

4.10. Arbejdsmiljørådet m.v.

Under hensyn til den foreslåede ændring af klagesystemet

foreslås der indsat en bestemmelse i § 50, stk. 1, om, at rådets

udtalelse skal indhentes, inden der træffes afgørelse i klagesager. Formålet

med bestemmelsen er at sikre rådets indflydelse gennem administrative

afgørelser

(praksisdannelse).

Med den foreslåede bestemmelse skal Arbejdsmiljørådet

afgive en udtalelse i de klagesager, som rådet forelægges, inden

beskæftigelsesministeren træffer afgørelse.

Da der ikke har været praksis for at anvende den gældende

§ 52 om beskæftigelsesministerens og direktøren for Arbejdstilsynets

mulighed for at kunne høre det danske Arbejdsmiljøråd om grønlandske forhold,

foreslås bestemmelsen ophævet.

Efter anbefaling fra Arbejdsmiljørådet foreslås antallet af

medlemmer af rådet udvidet med to medlemmer (fra seks til otte).

Ændring af rådets sammensætning er nødvendiggjort af, at

paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske Tjenestemandsforening) er blevet

opløst.

Støtte til oplysning

Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, foreslås

det, at bestemmelsen om fondets mulighed for at yde støtte til oplysning

vedrørende arbejdsmiljø i Grønland i § 53 ændres, så muligheden herfor

overføres til beskæftigelsesministeren.

Arbejdstilsynet yder information og vejledning om

arbejdsmiljømæssige spørgsmål i Grønland. Da der ikke er f.eks.

branchearbejdsmiljøråd til at løse særlige informations- og

formidlingsopgaver

i forhold til virksomhederne, er der fortsat behov for yderligere økonomisk

og

praktisk bistand til sådanne opgaver. Støtten kan anvendes til køb af bistand

fra både private og offentlige enheder, f.eks. fra de danske

branchearbejdsmiljøråd.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinier herom.

4.11. Arbejdstilsynet

Gebyr for undersøgelser

Formålet med forslaget om at ændre § 57, stk. 3,

er at skabe hjemmel til efter behov at kunne udstede regler om opkrævning af

gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet,

jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 57, stk. 3.

Bestemmelsen er formuleret, så den svarer til den danske

arbejdsmiljølovs § 74, stk. 3, hvor der er mulighed for at

fastsætte

regler om betaling for undersøgelser, anmeldelser, tilsyn m.v. Bestemmelsen

er

generelt formuleret og ikke rettet mod noget bestemt formål.

Arbejdstilsynets beføjelser

Formålet med ændringen af § 59 er at sikre

Arbejdstilsynet samme beføjelser i Grønland som i Danmark, og de foreslåede

bestemmelser vil blive administreret i overensstemmelse med den praksis, der

har udviklet sig i Danmark.

Oplysningspligt

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 indebærer, at

Arbejdstilsynet kan anmode om oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af

Arbejdstilsynets virksomhed, fra enhver, der er pålagt pligter efter loven.

Oplysningspligten

foreslås strafbelagt, jf. § 65, stk. 1, nr. 1.

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6,

stk. 1

og 2, at bestemmelserne beskytter en sigtet mod at inkriminere sig selv, dvs.

ved trussel om straf at afgive oplysninger, der kan bruges mod den pågældende

under en igangværende eller imødeset straffesag, jf. Weh mod Østrig, dom af

8.

april 2004. Forbudet mod selvinkriminering er derimod ikke til hinder for at

pålægge borgerne og virksomhederne en generel strafsanktioneret pligt til at

afgive korrekte, faktuelle oplysninger til myndighederne, når der hverken

formelt eller reelt er rejst sigtelse i en straffesag, jf. Allen mod UK,

afvisningsafgørelse af 10. september 2002.

En anmodning efter den foreslåede § 59, stk. 1,

vil ske som led i Arbejdstilsynets almindelige tilsyns- og kontrolfunktion.

Imidlertid kan Arbejdstilsynet som følge af forbudet mod selvinkriminering

ikke

anmode om oplysninger til brug for en straffesag, såfremt Arbejdstilsynet har

en begrundet mistanke om, at den pågældende har overtrådt arbejdsmiljølovens

bestemmelser. En håndhævelse af den sanktionerede oplysningspligt ville i et

sådant tilfælde medføre, at den pågældende risikerede sanktion for

overtrædelsen af de relevante regler i arbejdsmiljøloven. Derfor må sagen i

disse situationer behandles i overensstemmelse med den grønlandske

retsplejelovs almindelige regler om straffeprocessuelle indgreb.

Den foreslåede bestemmelse vil blive administreret i

overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig i Danmark.

Adgang til tilsyn

Den gældende § 59, stk. l, bliver herefter stk. 2,

der ændres og formuleres i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i

den danske arbejdsmiljølov. Ændringen indebærer redaktionelle ændringer samt

en

bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om

politiets bistand til Arbejdstilsynets ansatte i forbindelse med tilsyn efter

forhandling med justitsministeren.

Begrænsning i

Arbejdstilsynets

beføjelser ved privat bolig m.v.

Med forslagets § 59, stk. 3, sker der en

ophævelse af Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger m.v. i de

tilfælde, hvor der alene foregår arbejde af ikkeerhvervsmæssig karakter (gør

det selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse) på eller i boligen, fritidsboligen,

grund

i tilknytning hertil, køretøj og fritidsfartøj og andre løsøregenstande

tilhørende

husstanden.

Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af

arbejdsmiljølovens kapitel 12.

Af lovens § 55, nr. 6, fremgår, at Arbejdstilsynet har

pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,

overholdes.

I § 59, stk. 1, er det fastsat, at

Arbejdstilsynets medarbejdere til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt,

har

adgang til offentlige og private arbejdssteder mod behørig legitimation og om

fornødent med politiets bistand.

Arbejdstilsynet er således forpligtet til at påse lovens

overholdelse, og det er i princippet uden betydning, hvorvidt arbejdsstedet

er

en privat bolig.

Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet

således, at det hovedsageligt tager sigte på kontrol af arbejde for en

arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget begrænset.

Ændringen har til formål at sikre, at private også ved

udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig m.v. skal have en privatsfære, der

er

uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med dette formål for øje ønsker regeringen

Arbejdstilsynets

kontrolbeføjelser begrænset i forhold til ikkeerhvervsmæssigt arbejde.

Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig

anvendelse for det ikkeerhvervsmæssige arbejde udført i eller på

privatboligen

m.v., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige krav vil derfor være gældende

som hidtil. Det vil gælde ved alle typer arbejde, der udføres, herunder

arbejde

i højden, arbejde med maskiner og arbejde med stoffer og materialer.

Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at reglerne i

arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan Arbejdstilsynet om

fornødent indgive anmeldelse til politiet.

Forslaget betyder, at området for, hvor Arbejdstilsynets

medarbejdere har adgang uden retskendelse, indskrænkes, således at kontrol

med ikkeerhvervsmæssigt

arbejde (gør det selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson

på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, eller på husstandens bil,

motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at Arbejdstilsynet foretager

kontrol i eller på privatboligen m.v. uden retskendelse. Der henvises dog her

til ovennævnte bemærkning om muligheden for indgivelse af politianmeldelse.

Arbejdstilsynet kan fortsat uden retskendelse føre tilsyn

med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, installeret i

boligen

m.v. Forslaget er her begrundet i farligheden af det pågældende tekniske

udstyr.

Forslaget vil indebære en ophævelse af Arbejdstilsynets

adgang til private boliger uden retskendelse med henblik på at undersøge

arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, der er opstået i forbindelse

med ikkeerhvervsmæssigt arbejde udført af en person i eller på dennes private

bolig m.v. Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med

undersøgelser af ulykker.

Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets kontrol

med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren selv eller af fremmede

erhvervsdrivende i privatboligen.

Ret til fotografiske optagelser og lignende

Den gældende lovs § 59, stk. 2, der i forslaget bliver

stk. 4, ændres, så den får samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse

i

den danske arbejdsmiljølov. Det har hidtil været antaget, at Arbejdstilsynets

medarbejdere til brug for tilsynsarbejdet har ret til at foretage

fotografiske

optagelser, herunder f.eks. fotografering og videooptagelser uden

retskendelse.

Denne ret kommer nu til at fremgå af bestemmelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet i vidt

omfang tager fotografier af arbejdssituationer m.v. i Grønland. Det skyldes,

at

det i Grønland på grund af de geografiske forhold ofte vil være én

tilsynsførende,

der aflægger et tilsynsbesøg, mens det ofte er en anden, der senere foretager

kontrolbesøget. Fotografering er således nødvendig, for at det efterfølgende

kan konstateres, om påtalte forhold er bragt i orden eller ej.

Administrativ retshåndhævelse over for leverandører

m.v.

Muligheden for at give påbud til leverandører m.v. af

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer blev i

den danske arbejdsmiljølov væsentligt udbygget i 1992.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at

Arbejdstilsynet også i Grønland får kompetence til at udstede påbud om

nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt standsning af levering,

markedsføring

og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt tekniske hjælpemidler, personlige

værnemidler eller stoffer og materialer frembyder fare for sikkerhed og

sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt. Som mindre indgribende

foranstaltninger kan tænkes påbud om oplysning om, til hvem levering er sket,

afhjælpning og/eller efterlevering af f.eks. supplerende sikkerhedsudstyr og

brugsanvisninger.

Kompetencen er i forslaget som i den danske arbejdsmiljølov

tillagt direktøren for Arbejdstilsynet under hensyn til bestemmelsens

indgribende karakter og den nødvendige koordinering på landsplan, der måtte

være nødvendig.

Tilbagemeldingspligt, når Arbejdstilsynet afgiver

påbud

Den grønlandske arbejdsmiljølovgivning indeholder på nuværende

tidspunkt ikke hjemmel til at pålægge arbejdsgivere m.fl. at melde tilbage på

meddelte påbud, herunder forbud.

Manglende tilbagemelding nødvendiggør kontrolbesøg, hvad

der i Grønland i mange tilfælde er forbundet med vanskeligheder, først og

fremmest fordi de lange rejseafstande i mange tilfælde betyder, at

Arbejdstilsynet

ikke har mulighed for at foretage kontrolbesøg umiddelbart efter

efterkommelsesfristens udløb, dvs. inden 1 måned.

En bestemmelse som den foreslåede vil derfor betyde en

lettelse af tilsynsarbejdet og være med til at sikre, at en

sikkerhedsorganisation orienteres om meddelte påbud, idet

sikkerhedsrepræsentanten

- som i Danmark - ved sin underskrift på tilbagemeldingen bekræfter at være

blevet gjort bekendt med det pågældende påbud.

Hjemlen til at kræve tilbagemelding foreslås at fremgå

direkte af loven.

4.12. Ændring af klagesystemet

Efter det gældende grønlandske klagesystem, jf. § 64,

kan tilsynskredsens afgørelser indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet

inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Direktørens

afgørelse kan ifølge § 64, stk. 2, påklages til

beskæftigelsesministeren.

Med forslaget lægges der op til en ændring af

klagesystemet, således at der opnås en vis lighed med det klagesystem, der

blev

indført i Danmark 1. januar 1999.

Ifølge det danske klagesystem kan en klage over

Arbejdstilsynets afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven

indbringes

for et arbejdsmiljøklagenævn, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.

Samtidig anvendes en remonstrationsordning i forbindelse med

klagesagsbehandlingen,

idet klage over en afgørelse indsendes til Arbejdstilsynet, hvilket giver

Arbejdstilsynet mulighed for dels at revurdere den trufne afgørelse med

henblik

på en evt. ændring af afgørelsen, dels at udtale sig om sagen allerede ved

fremsendelsen af klagen til klagenævnet. Endvidere er der ikke opsættende

virkning for klager over forhold, der skal bringes i orden straks, idet man

ønsker, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde opfyldelsen af

Arbejdstilsynets

påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne og klagefristerne

til det yderste.

Det foreslås, at der også i Grønland etableres et

toinstanssystem dog således, at afgørelser i henhold til den grønlandske

arbejdsmiljølov fortsat skal påklages til beskæftigelsesministeren. Forslaget

indebærer, at behandling af klager over Arbejdstilsynets afgørelser i

Grønland

ikke kan indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet, men alene for

beskæftigelsesministeren.

Der foreslås endvidere indført en remonstrationsordning,

der svarer til den danske, med det formål at effektivisere

klagesagsbehandlingen. Klage over en afgørelse indsendes således til

Arbejdstilsynet. Samtidig foreslås det, at der skal gælde de samme regler om

opsættende virkning, som efter de danske regler.

Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet foretager den

arbejdsmiljøfaglige oplysning af klagesagerne, herunder at de er juridisk,

sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst, inden klagen via direktøren for

Arbejdstilsynet sendes videre til beskæftigelsesministeren.

Ligesom i Danmark bør arbejdsmarkedets parters indflydelse

på klagesagers afgørelse styrkes. Dette foreslås gjort ved at gøre det

obligatorisk at høre Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd, inden en klagesag

afgøres. En sådan obligatorisk høringsordning var gældende i Danmark, indtil

ændringen

af klagesystemet til et toinstanssystem med klage til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd har anbefalet, at

klagefristen nedsættes fra 8 til 6 uger, hvilket fremgår af forslaget.

Forslaget er begrundet i de forbedrede kommunikationsmuligheder i form af fax

og e-post.

Forældelse af sager om leverandører, installatører,

reparatører og planlæggere m.fl.

Efter gældende regler er der en forældelsesfrist på 2 år i

sager om leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. Det

foreslås, at forældelsesfristen i disse sager forlænges til 5 år, hvilket

skal

ses på baggrund af, at disse sager i deres natur typisk er »skjulte«

overtrædelser. Til forskel fra arbejdsgiverens ansvar er leverandør- og

projekteringsansvaret rettet mod fremtiden, efter at arbejdet er afsluttet.

Da

anklagemyndigheden også skal have tid til at vurdere sagerne, vil sådanne

sager

i mange tilfælde være forældede, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til,

at

der kan rejses tiltale.

Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de

to år, der følger af kriminalloven.

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 82,

stk. 7, i den danske arbejdsmiljølov efter ændring i 1997.

4.13. Kriminalretlige foranstaltninger

Sanktionen for overtrædelse af den gældende grønlandske

arbejdsmiljølov er bøde. Med forslaget ændres sanktionen fra bøde til

foranstaltning. Baggrunden for den forslåede lovændring er, at bødeniveauet i

arbejdsmiljøsager

ikke opleves som føleligt og ændringen af sanktionen har til formål at

tilkendegive, at bødeniveauet skal hæves. Det tilkommer domstolene konkret at

fastsætte niveauet, men det er tilsigtet med lovændringen, at stigningen skal

være mærkbar.

Yderligere tilsigtes det, at en skærpelse af

foranstaltningerne vil virke præventivt, således at arbejdsgivere afholder

sig

fra at overtræde arbejdsmiljølovgivningen.

Det er endvidere et formål at tilpasse

sanktionsmulighederne til de særlige grønlandske regler herom i kriminalloven

for Grønland. Som supplement til anvendelse af bødestraf giver forslaget

mulighed for idømmelse af foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.

Straffebestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov er blevet

ændret flere gange med det formål at skærpe niveauet for straf. I den

forbindelse bemærkes, at hæftestraffen blev indført i forbindelse med lovens

vedtagelse i 1975, hvilket var nyt i forhold til den tidligere

arbejderbeskyttelseslovgivning, for at »understrege den betydning, der

tillægges reglerne om sikkerhed og sundhed i arbejdet«.

I 1997 blev den generelle strafferamme i den danske

arbejdsmiljølov hævet fra ét til to års fængsel på betingelse af, at

overtrædelsen er sket forsætligt, eller at der er udvist grov uagtsomhed.

Denne

skærpelse skulle som hidtil markere områdets strafværdighed og dermed

understrege, at samfundet så med større alvor end hidtil på overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen.

Efter kriminalloven § 87 skal der ved straffens

udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De foreslåede bestemmelser

i

§ 65, stk. 2 og 3, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad

der

i fremtiden skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.

Opregningen i § 65, stk. 2 og 3, af skærpende

omstændigheder er ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af, hvilke

momenter

der skal tages i betragtning ved vurdering af overtrædelsens grovhed.

Kriminallovens

almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i lovens kapitel 23,

vil

finde anvendelse som hidtil.

Det betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de i

stk. 2 eller 3 nævnte omstændigheder, bør dette føre til idømmelse af en

foranstaltning, der er skærpet i forhold til de foranstaltninger, som ellers

ville blive udmålt. Hvis der foreligger flere af de nævnte omstændigheder,

bør

det også komme til udtryk i udmåling af foranstaltningen.

Der foreslås endvidere indføjet en bestemmelse om

medvirken. Forslaget fremsættes, fordi den særlige opregning af

pligtsubjekter

i den danske arbejdsmiljølovs kapitel 4, som svarer til den grønlandske

arbejdsmiljølovs kapitel 3, i Danmark har givet anledning til tvivl om, i

hvilken udstrækning der kan blive tale om strafansvar for personer, der

medvirker til en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Der foreslås derfor indsat en særlig bestemmelse, der

præciserer, at § 9 i kriminalloven for Grønland, om strafansvar for

medvirken, i lighed med anden tilsvarende særlovgivning finder anvendelse på

overtrædelser af arbejdsmiljøloven, jf. den danske arbejdsmiljølov,

§ 82,

stk. 6.

Lovens § 66 foreslås ændret, så bestemmelsen får samme

omfang og indhold som den danske arbejdsmiljølovs § 83.

Som § 66 er formuleret, kan arbejdsgiveren ifalde

strafansvar og idømmes bøde, når der i virksomheden er sket en overtrædelse

af

arbejdsmiljøloven. Det kræves efter ordlyden således ikke, at der skal

foreligge skyld hos arbejdsgiveren.

Imidlertid er § 66 gennem en årrække ikke blevet

anvendt efter sin ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er ansvarlig, blot der er

sket en overtrædelse i virksomheden. Bestemmelsen har kun været anvendt, når

der er sket en overtrædelse, og der samtidig foreligger tilregnelse i form af

uagtsomhed hos en eller flere personer inden for virksomheden.

Det er i dag de samme kriterier, der lægges til grund for

anvendelsen af § 66, som også er gældende for anvendelsen af det

subjektive selskabsansvar over for juridiske personer. § 66 finder også

anvendelse på personligt ejede virksomheder.

Lovens § 68 om kollektivt strafansvar foreslås ændret,

således at det mere fyldestgørende angives, hvilke juridiske personer der er

omfattet af bestemmelsen. Bl.a. medtages staten, der fortsat har flere

hundrede

ansatte i Grønland.

Der foreslås i loven indsat en bestemmelse om tvangsbøder

(§ 69 a), idet der ikke i den grønlandske retsplejelov findes

bestemmelser

om idømmelse af tvangsbøder, sådan som der gør i den danske retsplejelovs

§ 997, stk. 3.

Med denne bestemmelse indføres en særlig ordning vedrørende

domme for overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov, som skønnes

nødvendig for at opnå en effektiv håndhævelse af loven.

Tvangsbøder kan bl.a. tænkes anvendt i situationer, hvor

det strafbare forhold endnu ikke er ophørt på domstidspunktet. Det kan være i

en situation, hvor en virksomhed på domstidspunktet endnu ikke har

efterkommet

et påbud udstedt i medfør af den grønlandske arbejdsmiljølovs § 60.

Uden en bestemmelse om mulighed for tvangsbøder vil det

eneste håndhævelsesmiddel over for en virksomhed, der ikke vil bringe det

strafbare forhold til ophør, være anlæggelse af en ny straffesag. En sådan

ordning er ressourcekrævende og ikke tilfredsstillende set fra et

håndhævelsesmæssigt

synspunkt.

Tvangsbøder inddrives af politiet og tilfalder statskassen.

Forfaldne, men endnu ikke betalte tvangsbøder, bortfalder, når den dømte har

bragt det strafbare forhold til ophør.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt og fortolket

som den danske retsplejelovs § 997, stk. 3.

Endvidere er der foreslået konsekvensændringer af lovens

straffebestemmelser som følge af de foreslåede lovændringer.

4.14. Øvrige ændringer

Der foreslås mindre redaktionelle ændringer, bl.a.

vedrørende bestemmelsen om anmeldelser og registre. Den foreslåede

bestemmelse

om ændring af § 17 a, der har samme ordlyd som § 22 i den danske

arbejdsmiljølov, vil sikre den samme forpligtelse og beskyttelse for

arbejdsgiverne i de to rigsdele.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

De fleste af forslagene til ændringer i den grønlandske

arbejdsmiljølov har karakter af rammelovgivning. En opgørelse af flere af

forslagenes økonomiske og administrative konsekvenser vil derfor først kunne

foretages i takt med den gradvise udfyldning af reglerne, som sker under

medvirken af Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd.

De økonomiske og administrative konsekvenser er beregnet

samlet for offentlig administration/service og erhvervslivet, dels fordi

datagrundlaget mht. antallet af berørte arbejdssteder i Grønland er meget

usikkert, dels fordi godt 70 % af arbejdsstyrken på ca. 28.000 personer er

beskæftiget i enten den offentlige administration/service eller de

hjemmestyreejede virksomheder. Herfra skal trækkes antallet af beskæftigede

ved

fiskeri, luft- og

søfart, som ikke er omfattet

af arbejdsmiljøloven.

De økonomiske og administrative konsekvenser, som forslaget

måtte pålægge det grønlandske samfund kompenseres ikke af den danske stat.

Følgende bestemmelser forventes at få økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet:

Arbejdspladsvurdering

Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering i

virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres, er at

betragte som en systematisering af det arbejdsmiljøarbejde, der allerede skal

udføres i virksomhederne i kraft af arbejdsmiljølovgivningen.

Der skønnes at være ca. 425 virksomheder og arbejdssteder,

der er omfattet af kravet om at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet,

og

de skal bruge 20-100 timer til at udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering.

Udarbejdelse af den første arbejdspladsvurdering forventes

at tage længst tid. Det samlede tidsforbrug til at gennemføre den første

APV-procedure er på virksomheder, der skal organisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

skønnet til 8.500 til 16.000 timer, der, afhængigt af hvilke faggrupper, der

udfører opgaven, kan medføre en samlet merudgift for arbejdsgiverne på mellem

0,9 og 2,8 mio. kr. i ikrafttrædelselsesåret 2008.

Der findes ikke en aktuel statistik over antallet af

virksomheder, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, og derfor er det yderst usikkert at skønne over

konsekvenserne af indførelse af APV-pligt for disse arbejdsgivere. Hvis

antallet ligger på 400-500 virksomheder, og hvis det antages, at de bruger

10-20 timer til at gennemføre APV-processen, så vil udgiften blive på 0,4-1,1

mio. kr.

Forslaget vurderes ikke at få nævneværdige administrative

konsekvenser ud over dette.

Indførelse af arbejdspladsvurdering vurderes at have større

økonomiske og administrative konsekvenser i Grønland, end det var tilfældet

ved

indførelsen af arbejdspladsvurdering i den danske arbejdsmiljølov i 1997. Det

skyldes, at danske virksomheder allerede før 1997 ved bekendtgørelse var

pålagt

krav om arbejdspladsvurdering, der dog ikke skulle være skriftlig.

Udbud

Forslaget har de administrative konsekvenser, at der skal

indføres procedurer, som sikrer, at de væsentlige arbejdsmiljøforhold, som

tilbudsgiver ikke nødvendigvis har kendskab til, indarbejdes i

udbudsmaterialet, inden en opgave sendes i udbud.

Hvis bestemmelsen vil blive administreret på linie med den

danske bekendtgørelse, vil det betyde, at udbyder får en generel pligt til at

medvirke, hvor kontraktsummen er på over 1 mio. kr., og udbuddet er

skriftligt.

Udbyderen får en specifik oplysningspligt mht. oplysninger om særlige og

væsentlige arbejdsmiljøforhold. I praksis forventes forslaget primært at få

betydning for udbud af snerydning, renovation, rengøring, kantinedrift,

vagttjenester og ejendomsadministration.

Tidsforbruget grundet forslaget vurderes at være begrænset

for de fleste udbud. I Danmark vurderes mer-tidsforbruget at variere fra 0

til

80 timer afhængig af opgavens karakter.

De Grønlandske kommuner oplyser, at de gennemfører ca. 10

udbud årligt af den størrelsesorden. Selv med udbud for hjemmestyrets

administration vil merbelastningen næppe overstige 1.000 timer årligt,

sandsynligvis

mindre.

Bygherreansvar

Bygherrebestemmelsen indebærer et nyt krav om udpegning af

en koordinator med den fornødne viden om arbejdsmiljø. Dette kræver en

uddannelse på niveau med arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsgivernes

omkostninger

til et kursus inklusive løn, men uden rejseudgifter, skønnes at blive ca.

11.000 kr. pr. kursist.

De Grønlandske kommuner vurderer, at der gives godt 100

byggetilladelser årligt, hvor der er beskæftiget mere end 10 personer. Ca. 25

%

af dem har mere end 10 ansatte beskæftiget samtidig.

Hjemmestyret og dets selskaber må formodes at stå for en

meget stor andel af de store bygge/anlægsopgaver, hvor reglerne kommer til

anvendelse. Kommunerne skønner selv, at de står for ca. 25% af disse

byggerier.

Engangseffekten, knyttet til eksisterende

bygge/anlægsarbejder, skønnes at være på maksimalt 1 mio. kr., og den løbende

merudgift skønnes at udgøre 0,1 til 0,3 mio. kr. årligt. Kursisternes

rejseomkostninger er ikke indregnet heri.

Det vurderes, at forslaget ikke får nævneværdige

administrative konsekvenser for offentlig administration/service og

erhvervslivet. Hvis bygherren skal deltage i flere drøftelser om sikkerhed og

sundhed af formelle grunde, må dette antages at kunne finde sted i

forbindelse

med andre byggemøder eller i den nødvendige direkte kontakt med koordinator.

Hvileperiode og

fridøgn

Bestemmelserne om hviletid og fridøgn indebærer dels små

justeringer i de principper, som arbejdstid/hviletid opgøres på, dels at

rejsetid som noget nyt betragtes som arbejdstid i forhold til beregning af

daglig

og ugentlig hviletid.

Pga. de store afstande i Grønland må det forventes, at

arbejdsgiverne vil få meromkostninger i de situationer, hvor tjenesterejser

går

væsentligt ud over normal arbejdstid/arbejdsuge, enten i form af

overarbejdsbetaling

eller pga. afspadsering.

På baggrund af en rundspørge har de grønlandske kommuner

skønnet, at man har ca. 1.500 rejser med rejsedage på over 8 timer eller

afrejse på fridage. Blot 8 timer pr. rejse, der kompenseres økonomisk eller

med

afspadsering, svarer til 9-10 brutto årsværk. En del rejser ligger efter det

oplyste i almindelig arbejdstid, hvorfor det formodentlig allerede vil være

arbejdstid i praksis. Der kan også være kortere rejser, som ikke længere skal

betragtes som hviletid og derfor skal kompenseres.

Der er ikke modtaget samlede data fra hjemmestyret om

omfanget af lange tjenesterejser. Direktoratet for sundhed har i høringssvar

givet 3 konkrete eksempler på opgaver med lang rejsetid: 1) patientledsagelse

til Rigshospitalet, hvor der medgår flere døgn; 2) operationsrejsehold; og 3)

bygdebesøg, hvor der anvendes 1-7 timers bådtransport, inden det egentlige

arbejde går i gang.

Hjemmestyret har enheder i alle kommuner, så antallet af

langvarige rejser må formodes at være mindst ligeså stort som for kommunerne.

Bruttoomfanget kan derfor være i størrelsesordenen 20-30 årsværk.

Nettokonsekvenserne

(merudgifterne) afhænger af, hvor stor en del af de lange rejser, der i dag

påbegyndes eller gennemføres inden for normal arbejdstid, hvilke faggrupper,

der rejser samt den konkrete udmøntning af bestemmelserne i regler eller

aftaler. Merudgifterne forventes at være nogle millioner kroner.

De øvrige ændringer om hvileperiode og fridøgn skønnes ikke

at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser, fordi den

hidtidige adgang til ved aftale at fravige bestemmelserne om daglig hviletid

og

ugentligt fridøgn opretholdes.

Unge under 18 år

I 1999 var der ifølge Grønlands Statistik 2.884 personer

15-19-årige beskæftiget i Grønland, heraf knap 2.100 i den private sektor og

godt 800 personer i den offentlige administration/service. De sidstnævnte

vurderes

i de fleste tilfælde at være 18-19 år. Kommunerne oplyser, at man ikke

beskæftiger unge under 18 år i nævneværdigt omfang.

Antallet af beskæftigede under 15 år er ukendt. De

15-19-årige unge er primært beskæftiget i detailhandel (666), fremstilling,

herunder fiskeindustri (378), hotel/restauration (285), renholdelse (101)

samt

jagt og fangst (165).

De økonomiske konsekvenser af ændringerne i forslagets

kapitel 9 om unge under 18 år, afhænger af fastsættelse af de nærmere regler.

Endvidere vil muligheden for at foretage beregninger være afhængig af, om der

tilvejebringes yderligere oplysninger om de unges beskæftigelse. Forslaget

vil

medføre visse udgifter for arbejdsgiverne, men forventes ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser hverken for den offentlige

administration/service eller erhvervslivet.

Udvidelsen i § 45 d vedrørende kapitel 9's

anvendelsesområde

med arbejde i

arbejdsgiverens hjem samt jagt og fangst indebærer en stramning. Det har her

betydning, i hvilket omfang bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte

undtagelsesregler for unge beskæftiget med jagt og fangst, jf. de almindelige

bemærkninger. Forslaget forventes at få mindre økonomiske konsekvenser, men

ingen administrative konsekvenser.

Det får begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, men

ingen administrative konsekvenser, at den

nedre

aldersgrænse

for unges adgang til beskæftigelse hæves fra 10 år til 13 år.

Efter gældende regler må børn under 15 år kun have 2 timers daglig

hjælpearbejde.

Indførelsen af arbejdsgiverens

underretningspligt

over for indehaveren af forældremyndigheden, ved

beskæftigelse af unge, som er under 15 år eller omfattet af

undervisningspligten, vurderes ikke at få nævneværdige økonomiske og

administrative

konsekvenser.

Forslaget om, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal give

tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i

kulturelle aktiviteter

, forventes ikke at få nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser, da der kun forventes at være få

sager om året.

Udgifterne til bestemmelsen om

arbejdstids- og hviletidsreglerne

for unge under 18 år kan få betydning

for op til 300 ansættelsesforhold i hotel/restaurationsbranchen samt for 660

unge ansat i butikker, i det omfang de har åbent om aftenen, og de unge bl.a.

arbejder alene. Bestemmelsen om 2 sammenhængende fridøgn kan få mindre

økonomiske

konsekvenser, i det omfang de unge arbejder mere end 5 dage om ugen.

Oplysning

Efter forslaget til ændring af § 53 bemyndiges

beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om støtte til oplysning om

arbejdsmiljø i Grønland. Oplysningsopgaven forankres f.eks. i Det Grønlandske

Arbejdsmiljøråd.

Følgende bestemmelser forventes

ikke

at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige og erhvervslivet:

Områdebestemmelsen

om bl.a. jagt og fangst

Bestemmelserne om, at jagt og fangst omfattes af loven, og

hjemmelen til at fastsætte regler om hjemmearbejde indebærer en stramning. De

fleste jægere og fangere er selvstændige, og det vurderes, at kun få er ansat

af en arbejdsgiver. Om ændringen får økonomiske konsekvenser afhænger af

fastsættelsen af de nærmere regler om bl.a. fravigelse af

arbejdstidsreglerne.

Bl.a. arbejdstidsreglerne gælder ikke for selvstændige jægere, der er

omfattet

af § 2, stk. 3.

Følgende forslag forventes heller ikke at få nævneværdige

konsekvenser:

§ 2 om lovens

anvendelsesområde - vejtransport

§ 3 om

hjemmearbejde

Sikkerheds- og

sundhedsarbejdet

Obligatoriske

lægeundersøgelser

Gebyr for

Arbejdstilsynets undersøgelser af elevatorer og trykbeholdere m.v.

Strafansvar for

virksomhedsledere

Påbud til leverandører

Udvidelsen af Det

Grønlandske Arbejdsmiljøråd med 2 medlemmer

Ændret klagesystem

Kriminalretlige foranstaltninger.

En revision af gældende bekendtgørelser og fastsættelse af

lovforslagets nødvendige nærmere bestemmelser vil indebære, at

Arbejdstilsynet

og Arbejdsmiljørådet i en overgangsperiode vil skulle bruge administrative

ressourcer på opfølgningsarbejdet, men uden at modtage særlig kompensation

herfor. Forslaget forudsætter ikke, at der iværksættes en forøget

tilsynsindsats fra Arbejdstilsynets side.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Det fremgår af EF-Traktatens artikel 188, sammenholdt med

protokol nr. 15 om den særlige ordning for Grønland (1985), at EU-reglerne

ikke

finder anvendelse på forhold vedrørende arbejdsmiljø i Grønland. Lovforslaget

indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:

–

Grønlands Hjemmestyre

–

Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd

–

Det danske Arbejdsmiljøråd

–

Rigsombudsmanden i Grønland

–

Landsdommeren i Grønland

–

Politimesteren i Grønland

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*

Arbejdspladsvurdering

Arbejdsgiverne forventes at få et øget timeforbrug og medfølgende

lønudgift på mellem 1,3 og 3,9 mio. kr.

Udbyderansvar

Afhænger af de nærmere fastsatte regler.

Udbyderansvar

Afhænger af de nærmere fastsatte regler. Forslaget forventes

maksimalt at øge det samlede forbrug ved udarbejdelse af udbudsmaterialet med

1.000 timer årligt.

Stramning af

bygherreansvaret

Arbejdsgivernes omkostninger skønnes at være maksimalt 1

mio. kr. i 2006, herefter 0,1 til 0,3 mio. kr. årligt.

Hvileperiode og

fridøgn

Det forventes, at arbejdsgiverne får meromkostninger på

nogle millioner kroner knyttet til tjenesterejser, der går væsentligt ud over

normal arbejdstid/arbejdsuge.

Unge under 18 år

De forventede udgifter for arbejdsgiverne kan ikke beregnes,

før de nærmere regler om især anvendelsesområde, aldersgrænser og

arbejdstidsregler

er fastsat.

Oplysning

Ingen merudgift - er allerede indarbejdet i

Beskæftigelsesministeriets bevilling.

Øvrige ændringer

Ingen nævneværdige.

Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*

Arbejdspladsvurdering

Arbejdsgiverne pålægges en pligt til at udarbejde

skriftlige arbejdspladsvurderinger. Dette vurderes at medføre et øget

timeforbrug

på mellem 12.500 og 26.000 timer, jf. de økonomiske konsekvenser.

Udbyderansvar

Der skal indføres procedurer, der sikrer, at

arbejdsmiljøforhold indarbejdes i udbudsmaterialer. Skøn maksimalt: 1.000

timer årligt.

Stramning af

bygherreansvaret

Det samlede mertidsforbrug for bygherrer vurderes at

være meget lille.

Hvileperiode og

fridøgn

Ingen nævneværdige.

Unge under 18 år

Det samlede tidsforbrug for arbejdsgiveren ved at underrette

forældre skønnes ikke at være nævneværdigt.

Politiets samlede tidsforbrug ved at skulle give

tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i kulturelle aktiviteter,

skønnes yderst begrænset.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Stramning af

bygherreansvaret

Idet borgere antages i meget begrænset omfang at optræde

som bygherrer ved bygge- og anlægsprojekter, hvor mindst to arbejdsgivere

beskæftiger mere end 10 ansatte, forventes forslaget ikke at have

administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

*

Konsekvenserne for

det offentlige og erhvervslivet er slået sammen, da forslaget primært

vedrører

det offentlige som arbejdsgiver, og da næsten tre fjerdedele af

beskæftigelsen

er placeret enten i den offentlige administration/servicesektor eller i de

hjemmestyreejede

virksomheder.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2

Ændringerne består i en tilpasning af undtagelserne i

§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, så de bringes i overensstemmelse med

udvidelsen af kapitel 9's anvendelsesområde. Der henvises til bemærkningerne

nedenfor til nr. 26.

Bestemmelserne svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

Til nr. 3

For så vidt angår ophævelsen af § 2, stk. 2, nr.

3, henvises til bemærkningerne til dette forslags § 1, nr. 5.

Jagt og fangst har i medfør af § 2, stk. 2, nr.

5, og § 2, stk. 3, i sin helhed været undtaget fra lovens område.

Ophævelsen af § 2, stk. 2, nr. 5, betyder, at erhvervsmæssig jagt

og

fangst, bringes ind under lovens område på linje med alle andre erhverv,

hvilket også gælder i Danmark. Erhvervsmæssig jagt og fangst er kun omfattet

af

lovens anvendelsesområde, når dette foregår på landjorden eller fra iskanten,

jf. de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

I bestemmelsens første punktum er der foretaget en

konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 2,

stk. 2.

Formålet med at indsætte en ny § 2, stk. 3, nr.

5, om vejtransport er at udvide lovens hovedområde, således at bestemmelser

om

arbejde, hvori der er indeholdt et vist faremoment, gælder i al

almindelighed,

dvs. også for virksomheder, hvor der ikke er tale om arbejde for en

arbejdsgiver, og for de arbejdsforhold, som ellers er undtaget i medfør af

lovens

§ 2, stk. 2.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 2, stk. 3, nr. 5, og tager sigte på kørsel med f.eks. bus,

lastbil,

taxa og køretøjer, der anvendes til snerydning.

I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres ordet »lavalder« til

det mere nutidige »mindstealder«. Med ændringen er der ikke tilsigtet nogen

ændring i retstilstanden.

Til nr. 5

Efter den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er arbejde,

der udføres for en arbejdsgiver i den ansattes eget hjem, undtaget fra loven,

jf. § 2, stk. 2, nr. 3, dog således, at en række af lovens centrale

bestemmelser gælder for dette arbejde, jf. lovens § 2, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at hjemmearbejde er

omfattet af loven, men giver bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at

fastsætte begrænsninger heri. Det kan f.eks. være aktuelt for så vidt angår

regler om arbejdsstedets indretning, om daglig hvileperiode og om ugentligt

fridøgn.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 4.

Til nr. 6

Den gældende formulering svarer indholdsmæssigt til den

danske arbejdsmiljølovs § 6, stk. 2.

Der er således tale om en præciserende ændring, der giver

bestemmelsen samme ordlyd som den danske arbejdsmiljølovs § 6,

stk. 2.

Til nr. 7

I medfør af den gældende bestemmelse er en valgt

tillidsrepræsentant automatisk også sikkerhedsrepræsentant. Sammenkoblingen

af

hvervene som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant svarer til den

ordning,

der var gældende i Danmark frem til 1971.

Sikkerhedsrepræsentanter har imidlertid ikke til opgave at

varetage faglige interesser for de ansatte på virksomheden, men skal varetage

arbejdet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det foreslås derfor, at

der indføres en ordning svarende til den danske arbejdsmiljølovs § 6,

stk. 3, således at der altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, og

således at alle ansatte inden for sikkerhedsgruppens område får valgret og

bliver valgbare til hvervet som sikkerhedsrepræsentant. Det præciseres, at

tillidsrepræsentanter også kan vælges som sikkerhedsrepræsentanter.

Til nr. 8

Bestemmelsen foreslås ophævet, da hjemmel til fravigelse i

de nævnte tilfælde er indeholdt i den foreslåede § 7, stk. 6, jf.

forslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 9

Der er tale om en præcisering i form af en henvisning til

den hjemmelsbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

fravige nogle af reglerne om organiseringen af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet.

Bestemmelsen får herefter samme ordlyd som § 8,

stk. 6, i den danske arbejdsmiljølov.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen, der

vil give den samme ordlyd som § 7, stk. 2, i den danske

arbejdsmiljølov. Der er ikke ved den foreslåede ændring tilstræbt nogen

ændring

i Arbejdstilsynets praksis på området.

Til nr. 11

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 8.

Til § 7

Der er tale om en redaktionel ændring, der vil give

bestemmelsen samme indhold som den danske arbejdsmiljølovs § 8,

stk. 1, dog således, at indholdet af § 7, stk. 1, nr. 4, i den

gældende grønlandske arbejdsmiljølov, fortsat opretholdes.

Til § 7, stk. 2

Ved den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, i den

grønlandske arbejdsmiljølov tilvejebringes det retslige grundlag for, at

sikkerhedsorganisationens sædvanlige opgaver og funktioner efter

arbejdsmiljøloven

kan suppleres med miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre

miljø

som følge af virksomhedernes aktiviteter. En sådan udvidelse forudsætter

indgåelse af en aftale mellem virksomheden og dennes medarbejdere.

Beskæftigelsesministeren bemyndiges til, såfremt der opstår

behov herfor, at fastsætte nærmere regler med det formål at forhindre

forringelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhedernes

sikkerhedsorganisation, f.eks. ved på virksomhedsniveau at sikre, at

sikkerhedsorganisationen får den nødvendige tid til arbejdsmiljøopgaver.

Til § 7, stk. 3

Efter forslagets § 7, stk. 3, kan den grønlandske

arbejdsmiljølovs § 5 og § 6, stk. 1, under de af

beskæftigelsesministeren

efter stk. 4 fastsatte vilkår, fraviges ved aftale.

Formålet med at fravige de almindelige krav i § 5 og

§ 6, stk. 1, skal være at styrke og effektivisere virksomhedens

sikkerheds-

og sundhedsarbejde.

Der skal være indgået en aftale på to niveauer:

For det første en aftale mellem en

eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående

arbejdsgiverorganisationer

eller arbejdsgivere, eller dem, som de samme parter bemyndiger hertil.

For det andet - inden for rammerne

af førstnævnte aftale - en aftale på virksomheder mellem en arbejdsgiver og

dennes ansatte, herunder eventuelle ledere. Aftalen kan vedrøre hele

virksomheden eller dele heraf. »En del af virksomheden« kan bl.a. være en

afdeling eller et arbejdsområde, jf. den foreslåede ændring i lovens

§ 5,

stk. 2. Aftalen forudsættes kun indgået mellem arbejdsgiveren og de

ansatte i den del af virksomheden, som aftalen vedrører.

Eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser eller

lignende for indgåelse af lokale aftaler kan danne udgangspunkt for sådanne

aftaler.

Aftalen på virksomhedsniveau skal sikre, at organiseringen

af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med

virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og

effektiviserer

virksomhedernes arbejde hermed. Beskæftigelsesministeren forventes at

fastsætte

regler om, at aftalen skal være skriftlig samt forefindes i og være

tilgængelig

for de ansatte på virksomheden. Endvidere forventes der fastsat regler om, at

aftalen som minimum bør sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og

sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen, og at

aftalen

bør indeholde en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for

at

opnå det tilsigtede, ligesom aftalen bør angive en procedure for

gennemførelse

og opfølgning på virksomheden.

Til § 7, stk. 4

Efter forslagets § 7, stk. 4, bemyndiges beskæftigelsesministeren

til at udstede regler om, under hvilke vilkår lovens § 5 og 6,

stk. 1, kan fraviges ved aftale, jf. den foreslåede § 7,

stk. 3.

Vilkårene for at fravige lovens § 5 og 6, stk. 1, vil være de

samme,

som gælder i forbindelse med fravigelse af den danske arbejdsmiljølovs

§ 6

og § 7, stk. 1.

De administrative regler vil således bl.a. indeholde

bestemmelser om, at uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer skal

tilpasses de arbejdsmiljømæssige og strukturelle forhold inden for den

enkelte

branche eller sektor, og at uddannelsen skal styrke sikkerheds- og

sundhedsarbejdets funktion i virksomhederne.

Det vil endvidere fremgå af de administrative regler, at

alle ansatte i virksomheden uden ledelsesbeføjelser fortsat skal sikres

valgret

ved valg af og være valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant.

Efter forslaget åbnes der også mulighed for, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan aftaler efter

stk. 3 indgås. Umiddelbart forventes parterne selv - inden for de

rammer,

som loven lægger, og de vilkår, som beskæftigelsesministeren fastsætter - at

afklare, hvordan aftaler konkret indgås. Bemyndigelsen tænkes udnyttet, hvis

der opstår behov for at fastsætte nærmere retningslinier herfor - navnlig på

virksomhedsniveau, f.eks. afstemningsregler.

Til § 7, stk. 5

Aftaler indgået i medfør af stk. 3 har karakter af

kollektive aftaler. Uoverensstemmelser vedrørende de indgåede aftaler skal

derfor behandles efter de fagretlige regler om fortolkning af og brud på

kollektive aftaler. Eventuelle brud på aftaler indgået efter stk. 3

(virksomhedsaftaler) skal efter forslaget afgøres ved faglig voldgift.

Til § 7, stk. 6

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 7,

stk. 2, bortset fra, at det nu er præciseret, hvilke bestemmelser, der

kan

gøres undtagelser fra eller tillempes.

Til nr. 12

Bestemmelsen, der er ny i den grønlandske arbejdsmiljølov,

har samme ordlyd som § 9, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov. Den

foreslås for at understrege vigtigheden af arbejdsgiverens pligter i

forbindelse

med sikkerheds- og sundhedsarbejdet.

Til nr. 13

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 15 a.

Til § 11 a

Arbejdsgiveren på enhver arbejdsplads har en almindelig

pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der

har

forbindelse med arbejdet. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet

kræver,

at der foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på

arbejdspladsen (en arbejdspladsvurdering) i forbindelse med arbejdets

udførelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre

en

skriftlig

behandlingsmåde i

forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af

den arbejdspladsvurdering (APV), som arbejdsgiveren har pligt til at lade

udføre under inddragelse af sikkerhedsorganisationen eller de ansatte.

En skriftlig behandlingsmåde er endvidere en forudsætning

for, at resultatet af vurderingen gøres synlig og dermed også tilgængelig for

såvel virksomhedens ledelse som de ansatte samt dokumenterbar bl.a. i

forbindelse

med Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. lovens § 59 og forslagets

§ 1, nr. 38.

En skriftlig behandlingsmåde medvirker endelig til, at

udførelsen af arbejdspladsvurderinger kan ske på en systematisk og

hensigtsmæssig måde og sætter arbejdsgiveren i stand til effektivt at

beslutte

og iværksætte de foranstaltninger (handlingsplaner), som er nødvendige for at

sikre de ansattes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Arbejdspladsvurderingen skal revideres mindst hvert 3 år og

skal løbende ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, herunder

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., og disse ændringer har betydning for

sikkerhed og sundhed. En arbejdsulykke kan indicere, at

arbejdspladsvurderingen

bør tages op til revision.

Omfanget og indholdet af vurderingen vil afhænge af

arbejdets art og virksomhedens størrelse samt de tekniske hjælpemidler,

stoffer

og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som anvendes i

virksomheden,

herunder især om de frembyder farer og risici for de ansattes sikkerhed og

sundhed.

Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne viden til at

foretage arbejdspladsvurderingen, kan virksomheden for egen regning indhente

bistand fra særligt sagkyndige. Hvis virksomheden henter bistand udefra, er

det

dog stadig virksomhedens (arbejdsgiverens) ansvar, at der udarbejdes en

arbejdspladsvurdering, og at arbejdspladsvurderingen er fyldestgørende.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og

§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43

og

44.

Til § 11 a, stk. 2

Bestemmelsen fastlægger de minimumskrav, der stilles til

omfang og indhold af en arbejdspladsvurdering, navnlig med henblik på at

sikre

en systematisk og hensigtsmæssig tilgang til virksomhedernes arbejde med

arbejdsmiljøet og dermed en ensartet behandlingsmåde i virksomhederne. Det

understreges

i den forbindelse, at virksomhederne har

metodefrihed

i arbejdet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering, og at en

arbejdspladsvurdering

ikke skal sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet.

Vurderingen skal først og fremmest indeholde en

stillingtagen til de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der typisk vil være

forbundet med de arbejdsopgaver, der er i virksomheden. Disse væsentlige

arbejdsmiljøproblemer vil for eksempel fremgå af arbejdsmiljøvejvisere

udarbejdet af Arbejdstilsynet, eller anden tilgængelig dokumentation, som

samlet giver en dækkende beskrivelse af virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer

inden for branchen.

For at sikre, at arbejdet kan udføres på en forsvarlig

måde, skal der træffes beslutning om, hvilke løsninger (foranstaltninger),

der

skal iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger samt

risici og belastninger. De nødvendige foranstaltninger (handlingsplaner)

angives i arbejdspladsvurderingen.

Virksomhederne kan selv vælge metoden, således at den passer

til den organisation og kultur, der er i virksomheden. Ved den valgte metode

skal det dog som minimum sikres, at metoden og processen i forbindelse med

udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder fire

grundlæggende elementer:

Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet

er en nødvendighed

for at kunne danne sig et overblik over, om der er arbejdsmiljøproblemer samt

problemernes art og omfang.

Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne

er endvidere

nødvendig for at kunne nå frem til de bedste og mest hensigtsmæssige

løsningsforslag.

For at kunne opstille en

realistisk

handlingsplan

er det

endvidere nødvendigt, at der prioriteres mellem eventuelle forskellige

løsningsforslag. I prioriteringen indgår en vurdering af, hvad der kan

iværksættes nu og ikke skal med i handlingsplanen, hvad der kan sættes i gang

inden for en overskuelig tid, og hvad der skal arbejdes med på længere sigt.

En handlingsplan

er således både en aktivitets- og tidsplan, og den er nødvendig, eftersom

alle

arbejdsmiljøproblemer sjældent kan og skal løses på en gang. Udarbejdelse af

en

prioriteret handlingsplan med tidsfrister er vigtig for at kunne følge med i,

om der igangsættes løsningsinitiativer, og om disse fører til de ønskede

resultater inden for en given tidsramme.

Endelig er det nødvendigt, at der

opstilles retningslinier i virksomheden for,

hvordan der skal følges op

på handlingsplanen, herunder hvem der

har ansvaret herfor, dels af kontrolhensyn, dels for at holde øje med, om det

er de rigtige løsningsinitiativer, der igangsættes, og om der skal ske

justeringer i handlingsplanen m.v.

Det er vigtigt, at de opnåede resultater synliggøres i

virksomheden, således at motivationen bibeholdes og øges. Opfølgning er også

vigtig for at sikre, at der læres af de gode erfaringer, og at fejl ikke

gentages.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og

§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.

Til § 11 a, stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at selvom pligten til at udarbejde

en arbejdspladsvurdering påhviler arbejdsgiveren, skal medarbejderne

inddrages

gennem sikkerhedsorganisationen i hele processen. Beskæftigelsesministeren

forventes at fastsættes nærmere regler herom, jf. stk. 4.

Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og

§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.

Til § 11 a, stk. 4.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler

om omfanget af og indholdet i arbejdspladsvurderingen, herunder fastsættelse

af

minimumskrav til vurderingen. Sidstnævnte vil blandt andet være afhængig af

arbejdets art, virksomhedens størrelse og organiseringsform, samt de

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., der anvendes i virksomheden,

herunder

især om de anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. frembyder særlige

farer og risici for sikkerheden og sundheden.

Til nr. 14

Der er tale om en redaktionel ændring, der indfører

kønsneutral sprogbrug i bestemmelsen.

Bestemmelsen svarer til § 18 i den danske

arbejdsmiljølov.

Til nr. 15

Bestemmelsen i § 17, stk. 2, der indeholder en

hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne forlange oplysninger fra

arbejdsgivere

om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning til statistisk brug, ophæves og

erstattes af § 17 a, stk. 2-3, i forslagets § 1, nr. 16.

Til nr. 16

Bestemmelserne svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 22.

Til § 17 a

Med forslaget får § 17 a samme ordlyd som § 22 i

den danske arbejdsmiljølov.

Den foreslåede bestemmelse er ny for så vidt angår

bemyndigelsen i stk. 1

til, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anmeldelsespligt og registre

for arbejdsgivere.

Oprettelse og drift af

registre vil ske i overensstemmelse med gældende registerlovgivning.

Arbejdsgiverens oplysningspligt i stk. 2 foreslås

bl.a. at omfatte tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. Krav om

oplysninger efter stk. 2 kan omfatte et større antal virksomheder,

f.eks.

en branche. Det er en forudsætning for at benytte bestemmelsen, at de ønskede

oplysninger ikke lige så godt kan fås fra Grønlands Statistik eller andet

offentligt register. Ved anvendelse af oplysningerne skal Arbejdstilsynet

overholde sin almindelige tavshedspligt, jf. § 62, herunder tage

fornødent

hensyn til fabrikationshemmeligheder.

Stk. 2 og 3 erstatter gældende lovs § 17,

stk. 2. Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at navn og firma ikke må

nævnes ved offentliggørelse af statistikken.

Under hensyn til, at den foreslåede § 17 b indfører

ansvar for virksomhedsledere m.fl., indsættes en særlig overskrift herom, som

det er tilfældet med øvrige pligtsubjekter i kapitel 3.

Til § 17 b

Med indførelsen af ansvaret for virksomhedsledere i den

danske arbejdsmiljølovs § 23 blev der skabt klarhed om, i hvilken

udstrækning ledelsen i en virksomhed m.v., herunder direktører og

bestyrelsesmedlemmer,

er ansvarlige i forhold til arbejdsmiljøloven.

Spørgsmålet er imidlertid fortsat uafklaret i Grønland.

I nogle tilfælde vil det være muligt at gøre ansvar

gældende efter den grønlandske arbejdsmiljølovs regler om arbejdsledere.

Drives virksomheden derimod i selskabsform, f.eks. som et

aktie- eller anpartsselskab, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det er

selskabet som sådant, der anses som arbejdsgiver, eller det er direktøren,

der

alene, eller eventuelt sammen med selskabet, må anses som arbejdsgiver og

dermed som pligtsubjekt efter arbejdsmiljøloven.

I overensstemmelse med fast tiltalepraksis rettes

strafansvaret dog som hovedregel mod selskabet.

Kun hvor særlige omstændigheder foreligger, f.eks. hvor en

direktør har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har der været tale om

at

gøre ansvar gældende mod ledende fysiske personer.

Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse bør den tvivl,

der fortsat eksisterer om det retlige ansvar efter den grønlandske

arbejdsmiljølov, afklares ved en bestemmelse, som svarer til den danske

arbejdsmiljølovs

§ 23, der præciserer ledelsens pligter og ansvar.

Forslaget indebærer, at lovens bestemmelser om

arbejdsgiverens pligter finder tilsvarende anvendelse på den, som leder eller

deltager i ledelsen af virksomheden.

Dette betyder således, at de omhandlede personer, der ikke

i sig selv kan anses som arbejdsgivere, i henseende til de retlige pligter

efter loven sidestilles med arbejdsgiveren. Dette indebærer, at de pågældende

personer i samme udstrækning som arbejdsgiveren vil kunne ifalde straf for

overtrædelse af loven og de med hjemmel heri fastsatte forskrifter.

Dette fraviges dog på et enkelt principielt punkt. Som det

fremgår af forslagets nr. 46 vedrørende § 67 a, skal den eksisterende

adgang til at idømme en arbejdsgiver bødeansvar på objektivt grundlag ikke

finde anvendelse på virksomhedsledere i det omfang, de ikke kan betegnes som

arbejdsgivere. Disse personer kan således alene idømmes straf, såfremt de

almindelige betingelser efter kriminalloven er opfyldt, herunder kravet om

subjektiv tilregnelse.

Bestemmelsen vil i praksis i første række få betydning for

direktører, herunder administrerende direktører, medlemmerne af et selskabs

bestyrelse m.v. og andre personer med en tilsvarende almindelig

ledelseskompetence

i forhold til virksomheden. Det understreges herved, at den formelle titel

naturligvis ikke er afgørende for, om en person kan anses for omfattet af

bestemmelsen. Det afgørende er, om den pågældende person i kraft af sin

stilling har eller deltager i den almindelige, overordnede ledelse af en

virksomhed. Medlemmer af en bestyrelse vil efter omstændighederne være

omfattet

af bestemmelsen. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at strafansvaret

er

betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig

eller

uagtsom.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i

ansvaret for arbejdsledere eller den nærmere forståelse af udtrykket

»arbejdsleder«,

jf. herved §§ 18-20 i loven.

Den nærmere afgrænsning af virksomhedsledere i forhold til

arbejdsledere kan i særlige tilfælde give anledning til tvivl.

I sådanne afgrænsningstilfælde vil et vejledende

hovedsynspunkt bl.a. være, om den pågældende person i overensstemmelse med

definitionen af en arbejdsleder i § 18 i loven i det væsentlige har til

formål at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del

deraf, eller om den pågældendes opgaver og ansvar har relation til den

almindelige overordnede ledelse af virksomheden som sådan. Den nærmere

vurdering heraf må tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds interne

organisation

og struktur.

Bestemmelsen gælder i øvrigt i overensstemmelse med

arbejdsmiljølovens almindelige anvendelsesområde også for stat, hjemmestyre

og

kommune, jf. herved § 68 i loven. Bestemmelsen vil således navnlig kunne

få betydning for den øverste administrative ledelse af offentlige styrelser,

direktorater m.v. i overensstemmelse med de i det forudgående anførte

synspunkter.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 23.

Til nr. 17

Til § 27 a, stk. 1

Bestemmelsen er ny og indebærer, at udbyder af en

tjenesteydelse ved den nærmere planlægning og tilrettelæggelse i forbindelse

med udarbejdelsen af udbudsmaterialet har pligt til at påse, at der er taget

hensyn til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder arbejdsmetoder,

arbejdsprocesser og arbejdsgange.

Udbyder skal bl.a. sikre sig, at det arbejdsgrundlag, der

er angivet i udbudet, ikke indebærer fare for, at de ansatte påføres

helbredsskader på kort eller langt sigt i forbindelse med arbejdsgiverens

nærmere planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af tjenesteydelsen.

Udbyder kan ved den nærmere vurdering heraf tage

udgangspunkt i Arbejdstilsynets 48 arbejdsmiljøvejvisere, der beskriver de

væsentlige arbejdsmiljøproblemer, inden for forskellige arbejdsområder.

Udbyder skal desuden sørge for, at der i udbudsmaterialet

er angivet alle relevante oplysninger om de særlige, væsentlige

arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og dermed forbundet med

opgavens

udførelse, hvilket bl.a. indebærer, at der i udbudsmaterialet skal henvises

til

det særlige regelgrundlag, der direkte har betydning for den opgave, f.eks.

renovation og rengøring, der udbydes.

Udbyder skal alene oplyse om de særlige, væsentlige

arbejdsmiljøforhold, som den, der skal udføre opgaven, ikke kan forventes at

have kendskab til ud fra et almindeligt kendskab til branchen. Udbyder skal

endvidere, i det omfang udbyder har kendskab til det, oplyse, om

Arbejdstilsynet har givet påbud eller vejledning i forbindelse med det

pågældende

arbejde.

Det er af stor betydning, at den, der udfører opgaven, får

kendskab til arbejdsmiljøforholdene, så der gives bedre muligheder for at

inddrage det i planlægningen af opgaven, herunder forebygge helbredsskader

for

de ansatte.

Et trafikselskab eller andre, der udbyder transportopgaver,

f.eks. en busrute hvori indgår fastlagte og forudbestemte køreplaner, skal i

udbudsmaterialet angive relevante arbejdsmiljømæssige oplysninger om sådanne

køreplaner, herunder bl.a. sørge for, at der i køreplanen indbygges

tilstrækkelig mulighed for, at den der varetager transportopgaven, dvs.

vognmanden (arbejdsgiveren), kan efterleve arbejdsmiljøreglerne.

En kommune eller andre, der udbyder en hjemmehjælpsordning,

skal sikre, at der i udbudsmaterialet er angivelser vedrørende f.eks. særlig

voldsrisiko i forbindelse med alenearbejde og angivelser med henblik på

forebyggelse af løfteskader, således at den institution eller den virksomhed,

der varetager hjemmehjælpsordningen som arbejdsgiver, kan planlægge og udføre

arbejdet på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Der skal til udmøntning af dette forslag udarbejdes en

bekendtgørelse, som nærmere redegør for udbyders pligter, og om hvordan

udbyder

kan indarbejde arbejdsmiljøhensyn i udbudsmaterialet. Hjemlen til

fastsættelsen

af en sådan bekendtgørelse fremgår af den grønlandske arbejdsmiljølovs

§ 29,

der med forslag til nr. 17 også omfatter § 27 a. I Danmark er grænsen

for,

hvornår en tjenesteydelsesaftale skal i udbud fastsat til 1 mio. kr. eller

derover. Lignende regler forudsættes fastsat for Grønland.

Udmøntningsbemyndigelsen

er

meget bred. Udmøntningen vil ske inden for rammerne af gældende konkurrence-

og udbudslovgivning og regulerer ikke de kontraktmæssige forhold mellem

udbyder og den, der får opgaven tildelt.

Vedrørende udmøntningen skal det yderligere bemærkes, at det påtænkes at

stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal fremgå, om der er særlige

krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte opgave, eller dette

ikke er tilfældet, herunder om udbyder stiller krav til kontrol af

overholdelsen af eventuelle krav.

Endvidere bemærkes i forhold til udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde

med optegnelser over arealangivelser og foretagne undersøgelser om

tidsstudier m.v., der har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for

udførelsen af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om,

at udbyder giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.

Ved udmøntningen er det endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i

sit udbudsmateriale skal opfordre eventuelle tilbudsgivere til at beskrive,

hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har oplyst om i sit

udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.

Endelig er det hensigten ved udmøntningen, at udbyder får

en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre tilbudsgiver til i

tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver løbende vil føre

effektivt

tilsyn og kontrol med sikkerheden og sundheden i forbindelse med den

forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der

nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet. Formålet hermed er, at

tilbudsgiverne

kan forholde sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige, væsentlige

arbejdsmiljøforhold ved den udbudte opgave, inden tilbud afgives, hvilket er

i

overensstemmelse med den præventive målsætning og intention, som lovforslaget

er udtryk for.

En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i forbindelse med

udbud vil

blive inddraget i udarbejdelsen af de

administrative regler.

Til § 27 a, stk. 2

Bestemmelsen er ny og indebærer, at en udbyder af

tjenesteydelser i alle forhold, som udbyder har direkte indflydelse på, skal

medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

Udbyder må derfor ikke på områder, som udbyder har

indflydelse på, gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte

lægge hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for at planlægge,

tilrettelægge og udføre opgaven.

Udbyder skal loyalt medvirke til, at den udbudte opgave kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under iagttagelse af

arbejdsmiljølovgivningens regler.

Hvis en udbudt opgave skal udføres inden for udbyders

bedriftsområde, det kan f.eks. være rengøring, skal udbyder sikre sig, at de

fysiske

forhold inden for bedriftsområdet ikke er til hinder for arbejdsgiverens

mulighed

for at planlægge rengøringsopgaven udført forsvarligt.

Tilsvarende gælder for andre områder, hvor udbyder

eventuelt i kraft af sin myndighedsrolle på det pågældende område har

indflydelse på forhold, der har direkte betydning for opgavens udførelse. En

kommune, der udbyder en renovationsopgave, bør derfor også håndhæve kommunens

eget renovationsregulativ i forhold til borgerne, i det omfang det har

betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kunne sikre en sikkerheds- og

sundhedsmæssig forsvarlig afhentning af dagrenovation.

Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den

direkte pligt - og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af

arbejdet.

Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret

om,

at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for

arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, f.eks.

ved

at bestemme anvendelse af farligt materiale eller uforsvarlige

udførelsesmåder,

eller ved at der ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar

ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere, således at der ikke er

tvivl

om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling

skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod

arbejdsgiveren

ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes

arbejdsgiverens

eller udbyderens forhold.

Udbyderansvaret er således knyttet til udarbejdelsen af

udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Ansvaret

indebærer

endvidere en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de

fornødne

arbejdsmiljømæssige hensyn, og at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger

om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for,

at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, kan udføre arbejdet

forsvarligt.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 33 a.

Til nr. 18

Til § 31

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 37.

Bestemmelsens formål er at gøre det klart, at bygherren

ligesom de andre aktører på arbejdsmiljøområdet også har pligt til at

medvirke

til, at et bygge- og anlægsarbejde kan gennemføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. § 31, stk. 2, er således en udvidelse af

bygherrens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Bygherren skal bl.a. sikre,

at hans pligter efter arbejdsmiljøloven iagttages samt, at hans krav til

f.eks.

plan, tid, ressourcer, arkitektur, materialevalg og andre forhold af

betydning

for arbejdsmiljøet er forenelige med arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil

f.eks.

ikke være tilfældet, hvis bygherren kræver, at der anvendes ulovlige stoffer

ved maling af byggeriet.

Bestemmelsen, der er rettet mod alle bygherrer, herunder

også private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget

brug,

har til formål at præcisere ansvarsfordelingen mellem bygherre og

arbejdsgiver.

Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt, og

dermed

det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for bygherrer

er

et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret om, at der ikke direkte

eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder

for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelsen

af

farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.

Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar

ansvarsfordeling mellem bygherre og arbejdsgivere, således at der ikke er

tvivl

om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling

skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod

arbejdsgiveren

ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes

arbejdsgiverens

eller bygherrens forhold.

For så vidt angår strafansvaret efter § 31,

stk. 1, vil Arbejdstilsynet i forhold til private boligejere, der agerer

bygherrer på mindre byggeri på egen bolig til eget brug, administrere

bestemmelsen således, at Arbejdstilsynet kun vil indgive politianmeldelse,

såfremt vedkommende direkte giver ordrer om at handle i strid med klare

regler

på området.

Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar

efter den grønlandske arbejdsmiljølov.

Til § 31, stk. 2

§ 31 foreslås ændret således, at bygherren alene er

pligtsubjekt i relation til de pligter, der er opregnet i § 31. Med

forslaget er det således ikke længere muligt at overdrage bygherreansvaret

til

andre. Endvidere præciseres planlægningsforpligtelsen.

Ved bygherre forstås i arbejdsmiljølovgivningens forstand

den for hvis regning, der udføres et bygge- og/eller anlægsarbejde. Det vil

typisk være:

–

virksomheder

–

offentlige eller

private institutioner

–

kommuner

–

organisationer

–

pensionskasser

–

boligselskaber

–

forsyningsselskaber.

Den, der lader bygningen opføre, anses for bygherren. F.eks.

hvis en entreprenør for egen regning opfører en bygning med salg for øje,

eller

der er truffet aftale om, at brugeren af bygningen først køber denne efter

færdiggørelsen, er det i begge tilfælde entreprenøren, der er bygherre. Det

har

i den forbindelse ingen betydning, at den kommende køber af bygningen har

stillet funktions- eller designkrav til bygningen.

Tilsvarende gælder for lejerstyret byggeri, dvs. ved

opførelse af bygninger, hvor den fremtidige lejer kan stille en række krav

vedrørende bygningen og dens indretning. Her er det ejer af bygningen

(udlejer), der anses for bygherre, uanset om lejer formulerer kravene til

byggearbejderne.

Formålet med ændringen er at placere pligten og det

tilhørende ansvar hos den, der har den reelle mulighed for at sikre, at

arbejdsmiljølovgivningens krav til planlægning, afgrænsning og koordinering,

som er forudsætningen for et forsvarligt arbejdsmiljø ved bygge- og

anlægsarbejde, varetages. Ved at placere pligter og ansvar alene hos et

pligtsubjekt opnås endvidere en klarhed og gennemskuelighed af

ansvarsforholdene på bygge- og anlægsområdet mellem på den ene side bygherren

og på den anden side de enkelte arbejdsgivere. Der opnås endvidere, at

ansvaret

for koordinering m.v. prioriteres højt. Når der således ikke gives mulighed

for

at henskyde eller fordele ansvaret til flere, formindskes risikoen for, at

ansvaret ikke kan placeres og gøres gældende.

Bestemmelsen berører ikke arbejdsgiverens pligter og ansvar

efter den grønlandske arbejdsmiljølovgivning. Den enkelte arbejdsgiver har

som

hidtil fuldt ud ansvaret for, at lovgivningen overholdes i forhold til egne

ansatte både på og uden for byggepladsen. Bestemmelsen medfører heller ingen

ændringer i arbejdsgivernes pligt til at samarbejde, hvor flere arbejdsgivere

arbejder på samme arbejdssted. De enkelte arbejdsgivere på arbejdsstedet skal

sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, der er aftalt i

forbindelse med afgrænsningen, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et

effektivt tilsyn hermed.

Såfremt bygherren savner den nødvendige arbejdsmiljøfaglige

ekspertise til at varetage de i bestemmelsen angivne pligter, må han, som det

tilsvarende gælder for arbejdsgivere, søge ekspertbistand. Bygherren fritages

ikke for ansvar ved at lade opgaverne varetage af en sagkyndig.

Det vurderes, at meget få private boligejere, der agerer

som bygherrer på egen bolig til eget brug, vil blive omfattet af pligterne i

stk. 2, da byggeriet i disse tilfælde typisk vil være mindre.

Strafansvaret

efter § 31, stk. 2, for private boligejere, der agerer som

bygherrer

på egen bolig til eget brug, forudsætter, at pligten forinden er blevet

nærmere

præciseret gennem et påbud fra Arbejdstilsynet.

I bestemmelsen opregnes generelt de pligter, en bygherre

har under projekteringen og udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, nemlig at

planlægge sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning og

drift, at afgrænse de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsopgaver i

fællesområderne og at koordinere foranstaltningerne til fremme af sikkerhed

og

sundhed for de beskæftigede på byggepladsen.

Efter bestemmelsen foreslås det, at bygherrens pligter

ligesom i den gældende bestemmelse først aktualiseres ved bygge- og

anlægsarbejder af en vis størrelse, idet der først opstår et planlægnings- og

samordningsbehov, når flere skal tage hensyn til hinanden. Bestemmelsen er

dog

formuleret mere generelt, idet det angives, at pligten aktualiseres ved

bygge-

og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, og hvor flere arbejdsgivere udfører

arbejde på samme arbejdssted, uden fastsættelse af en bestemt talmæssig

grænse

for antal ansatte på byggeriet. Det forudsættes fastsat i de administrative

regler, hvad der forstås ved byggeanlægsvirksomhed af en vis størrelse.

Der er ikke med formuleringen tiltænkt en ændring af

reglens anvendelsesområde, men ved at undlade at angive en bestemt grænse for

antallet af ansatte på arbejdsstedet, fremtidssikres bestemmelsen. Det vil

således

være muligt at tage højde for udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet,

ved at der administrativt kan fastsættes en anden grænse end den gældende,

som

er 11 personer.

Bygherrens pligter fremgår nærmere af forslagets § 31,

stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Indholdet af pligterne svarer til gældende lovgivning, for

så vidt angår hvornår og hvordan, der skal udarbejdes en plan for sikkerhed

og

sundhed på byggepladsen angående dens indretning og drift, det materielle

indhold af opgaverne i forbindelse med at koordinere sikkerhedsarbejdet samt

aftale med arbejdsgiverne om tilvejebringelse og vedligeholdelse af

sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne.

I forbindelse med koordinering af sikkerhedsarbejdet

foreslås som en skærpelse af de gældende krav, at der skal udpeges en

kompetent

koordinator, der på bygherrens vegne og ansvar skal varetage det daglige

sikkerheds-

og sundhedsarbejde på byggepladsen. Ved udpegningen af en koordinator

fritages

bygherren således ikke for ansvar efter den grønlandske

arbejdsmiljølovgivning.

Til § 31, stk. 3

Bemyndigelsesbestemmelsen er udformet således, at der

etableres et mere detaljeret hjemmelsgrundlag for de pligter, som allerede

følger af de gældende arbejdsmiljøregler på bygge- og anlægsområdet.

Disse pligter påhviler med lovændringen alene bygherren,

som det fremgår af forslagets § 31, stk. 2.

Til § 31, stk. 3, nr. 1

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i

forbindelse med afgrænsningen af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i

fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, svarer dette til de

eksisterende

administrative regler.

Opgaverne består i, at der, inden arbejdet sættes i gang,

træffes aftale med en eller flere arbejdsgivere på byggepladsen om at

tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne.

Disse aftaler skal indgå i planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Pligten til at træffe aftale om at tilvejebringe og

vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne indtræder på

bygge-

og anlægspladser af en vis størrelse, svarende til det under § 31,

stk. 2, anførte.

Formålet med at pålægge bygherren en

afgrænsningsforpligtelse på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse er at

sikre, at der, allerede inden arbejdet på bygge- og anlægspladsen sættes i

gang, tages stilling til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal

etableres

på fællesområderne, og hvem der skal etablere og vedligeholde dem.

Det følger af § 31, at det ved mindre bygge- og

anlægsarbejder er de enkelte arbejdsgivere, der har pligt til at samarbejde

om

at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på samme

arbejdssted og pligt til at samordne deres foranstaltninger til varetagelse

heraf.

Til § 31, stk. 3, nr. 2

For så vidt angår det materielle indhold af kravet om at

udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og

driften af byggepladsen, svarer dette til de eksisterende regler.

Opgaven for bygherren består i, at der, inden større

byggepladser etableres, skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed i

forbindelse

med byggepladsens indretning, at planen løbende ajourføres, og at der sørges

for, at planen indgår i grundlaget for sikkerhedsarbejdet på pladsen.

Det forudsættes fastsat i de administrative regler, at

planen skal være skriftlig og løbende ajourføres.

For mindre bygge- og anlægsarbejder, der indebærer en

særlig fare, har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at udarbejde og

ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed til imødegåelse af disse farer.

Som nævnt under nr. 1 skal flere arbejdsgivere, der lader

arbejde udføre på samme arbejdssted, endvidere samarbejde om at skabe sikre

og

sunde arbejdsforhold og samordne foranstaltninger herfor.

Til § 31, stk. 3, nr. 3

For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i

forbindelse med koordineringen, svarer dette til de eksisterende

administrative

regler. Opgaven består i at koordinere de foranstaltninger, der træffes til

fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne.

Beskæftigelsesministerens regler forventes at indeholde

regler om:

Koordineringen skal under gennemførelsen af

byggeriet foregå ved sikkerhedsmøderne og ved personlig kontakt på

arbejdsstedet.

Der skal indkaldes til og deltages i

sikkerhedsmøde mindst én gang om måneden samt udarbejdes referat. Der skal

desuden indkaldes til ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af, at der

indtræffer alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader eller

tilløb hertil samt efter behov.

Pligten til at formalisere koordineringen f.eks.

indkaldelse til sikkerhedsmøder indtræder ved bygge- og anlægsarbejde af en

vis

størrelse. Der er, som det følger af bemærkningerne til stk. 1, ikke

tiltænkt en ændring af reglens anvendelsesområde. Det vil sige, at pligten

til

at koordinere indtræder på bygge- og anlægsarbejder, hvor flere virksomheder

er

tilstede og beskæftiger mere end 10 personer.

På mindre bygge- og anlægsarbejder f.eks.

almindelige tilbygninger, ombygninger, reparations- og

vedligeholdelsesarbejder,

har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at samarbejde om og samordne

sikkerheds-

og sundhedsarbejdet, jf. nr. 1.

Til § 31, stk. 3, nr. 4

Kravet om, at bygherren i forbindelse med varetagelsen af

koordineringsopgaven skal udpege en koordinator med de nødvendige

kvalifikationer, der på bygherrens vegne varetager koordineringen af

sikkerhedsarbejdet

under gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven, er nyt.

Som koordinator kan bygherren udpege sig selv, én fra egen

virksomhed, eller han kan udpege én uden for virksomheden.

Bygherren fritages ikke for ansvar efter

arbejdsmiljølovgivningen ved udpegningen af en koordinator.

Formålet med at fastsætte et krav om, at bygherren skal

udpege en koordinator til at varetage koordineringsopgaven, er at sikre, at

koordineringen af sikkerhedsarbejdet under byggeriets gennemførelse varetages

af en person, der er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer til at

løfte

opgaven i den hensigt at højne kvaliteten af sikkerhedsarbejdet på større

bygge- og anlægsprojekter og sætte fokus på opgaven som en selvstændig

opgave.

Det vil bl.a. være koordinators opgave at lede

sikkerhedsmøderne på byggepladsen. I sikkerhedsmøderne deltager

arbejdsgiverrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter for ansatte i de på

byggepladsen

deltagende virksomheder. Disse repræsentanter skal efter nugældende regler

alle

have gennemgået en arbejdsmiljøuddannelse. Både af denne grund og af hensyn

til

en forsvarlig opgavevaretagelse anses det for hensigtsmæssigt, at koordinator

har tilsvarende kvalifikationer.

En forsvarlig varetagelse af opgaven som koordinator kræver

en stor indsigt i bygge- og anlægsbranchen, herunder i byggeprocessens

forløb,

de enkelte aktørers indbyrdes forhold og branchens kutymer i øvrigt. Desuden

medfører koordinatorfunktionen ledelseslignende arbejdsopgaver. Det anses

derfor for nødvendigt at stille krav om, at koordinator har sagkyndig

ekspertise på bygge- og anlægsområdet og har praktisk erfaring i ledelse af

et

bygge- og anlægsarbejde.

Krav til koordinators kvalifikation vil som minimum

indebære, at den pågældende har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen.

Til § 31, stk. 4

Ved at indsætte denne bemyndigelsesbestemmelse om

bygherrens pligt til at anmelde større byggerier til Arbejdstilsynet samles

alle bygherrens pligter i en bestemmelse.

Formålet med anmeldelsen er, at Arbejdstilsynet oplyses om,

at der etableres bygge- og anlægspladser over en vis størrelse til brug for

tilrettelæggelsen af tilsynsarbejdet.

Til nr. 19

Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives

overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 8 samme overskrift

som kapitel 9 i den danske arbejdsmiljølov.

Til nr. 20

Til § 40

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, om daglig

hvileperiode på 11 timer erstatter den gældende § 40, stk. 1.

Ændringen består i en omformulering, der giver bestemmelsen

samme ordlyd som § 50, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov.

Ændringen tilsigter ikke at medføre ændringer i forhold til

den gældende regel om, at der skal gives de ansatte 11 timers sammenhængende

hvil inden for en 24 timers periode. Dog kan ændringen have en mindre

betydning

for ansatte med delt tjenestetid, dvs. ansatte, der arbejder i to perioder i

døgnet for samme arbejdsgiver.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 2, om nedsættelse af

den daglige hvileperiode for ansatte til 8 timer i visse tilfælde, svarer til

den gældende § 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 397 af 14. juni 1986

for Grønland om hviletid og fridøgn. Forslaget omfatter endvidere jagt og

fangst. Skulle afvigelsen på 30 dage for landbrugsarbejde og jagt og fangst

vise sig at være utilstrækkelig, kan særregler udstedes efter forslagets

§ 43.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 3, om lastning og

losning, erstatter den gældende § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 397 af

24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om,

at den daglige hvileperiode ikke kan være på under 8 timer.

Bestemmelsen svarer herefter til § 50 i den danske

arbejdsmiljølov.

Den gældende § 40, stk. 2, i den grønlandske

arbejdsmiljølov udgår, og rejsetid betragtes herefter som arbejdstid, jf. de

almindelige bemærkninger til punkt 4.7.

Til nr. 21 og 22

Til § 41

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 51.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., om

ugentligt fridøgn, erstatter den gældende § 41, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, om arbejde med

pasning af mennesker, dyr og planter samt bevarelse af værdier erstatter og

præciserer den gældende § 43, stk. 1 og 2. Der er enkelte

indskrænkninger

i forhold til de eksisterende fravigelsesmuligheder.

En udskydelse af fridøgnet for en enkelt 7-dages periode

medfører ikke, at begyndelsen af den følgende 7-dages periode kan udskydes,

idet der for hver periode af 7 dage skal ydes et fridøgn, jf. stk. 1.

Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om, at

arbejdsmarkedets

parter kan aftale, at perioden mellem 2 hvileperioder udstrækkes i op til 12

dage.

Til nr. 23

Til § 42

Den foreslåede bestemmelse om force majeure erstatter og

svarer til gældende § 42, og til den danske arbejdsmiljølovs § 52.

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse om fravigelser for fag og

faglige områder eller særlige arbejdsformer erstatter og svarer til gældende

§ 43, stk. 5.

Ved fag og faglige områder tænkes der navnlig på landbrug

og gartneri samt transport, medens der ved særlige arbejdsformer fortrinsvis

tænkes på plejehjem, hospitaler, o.lign., politi, redningsvæsen og brandvæsen

samt hotel- og restaurationsbranchen. Endvidere tænkes der på lagerarbejde i

forbindelse med julen og udsalg.

Bestemmelsen er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr.

397 af 24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn. Bestemmelsen

forventes ikke at medføre ændringer i forhold til gældende praksis.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 53.

Til § 44

Den foreslåede bestemmelse om personer i overordnede

stillinger m.v. erstatter den gældende § 44. Bestemmelsen kan udmøntes i

en bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, således at personer i overordnede

stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 40 og 43. Med personer

i

overordnede stillinger forstås personer, der udelukkende eller hovedsagelig

udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt

at

følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller

på

grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig

stilling.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 54.

Til § 45

Den foreslåede bestemmelse om fravigelse - ved aftale - af

hovedbestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn erstatter og

svarer

til § 43, stk. 3, 4 og 5.

Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

fastsætte regler, svarende til de nugældende, om nærmere vilkår for indgåelse

af aftaler over et vist minimumsniveau. Det kan således aftales, at den

daglige

hvileperiode i et begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, og

under visse nærmere betingelser, at det ugentlige fridøgn omlægges. Endvidere

kan der med visse begrænsninger indgås aftaler om rådighedstjeneste.

Hvis der ønskes indgået aftaler, der ligger under det

beskrevne minimumsniveau på 11 (8) timer, skal de forinden indgåelsen

forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse.

Det forudsættes endvidere at beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, at adgangen til at indgå aftaler, der fraviger de

generelle krav, vil kunne ske på den betingelse, at det generelle

beskyttelsesniveau ikke må forringes, og at der skal ydes tilsvarende

kompenserende hvileperiode eller (subsidiært) passende beskyttelse, jf.

forslagets § 45 a.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 55.

Til nr. 24

Til § 45 a

Den foreslåede bestemmelse om kompenserende hvileperiode og

fridøgn eller passende beskyttelse er ny.

Udtrykket passende beskyttelse vil sige, at

arbejdsmiljøforholdene til enhver tid - uanset hel eller delvis manglende

hvileperiode - er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Passende

beskyttelse vil efter omstændighederne kunne være ekstraordinære

sikkerhedsforanstaltninger eller arbejdsorganisatoriske/administrative

tiltag,

herunder varetagelse af mindre krævende arbejde.

Det bør ved planlægning af arbejdets tilrettelæggelse m.v.

i videst muligt omfang sikres, at det bliver muligt at yde tilsvarende

kompenserende hvileperiode.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 56.

Til § 45 b

Bestemmelsen har samme ordlyd som § 45 i den

nugældende grønlandske arbejdsmiljølov og § 57 i den danske

arbejdsmiljølov.

Til § 45 c

Der findes ikke særlige bestemmelser om køre- og hviletid i

Grønland, da hverken EU-reglerne for området eller AETR-konventionen er

gældende i Grønland.

Som udgangspunkt er det derfor de almindelige regler om

hviletid og fridøgn, der finder anvendelse på chauffører, med mindre der med

hjemmel i de foreslåede §§ 43 og 45 b fastsættes særlige regler for

arbejde med kørsel. Regler, udstedt i medfør af §§ 43 og 45 b, vil

imidlertid alene være gældende for ansatte chauffører.

Bestemmelsen, der svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 58, er derfor nødvendig, fordi det af hensyn til færdselssikkerheden

kan

være påkrævet at bestemme, at særlige hviletids- og arbejdstidsregler for

chauffører også skal gælde for selvstændige, der fører eget køretøj.

Til nr. 25

Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives

overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 samme overskrift

som kapitel 10 i den danske arbejdsmiljølov.

Til nr. 26

Til § 45 d

Bestemmelsen tydeliggør kapitlets anvendelsesområde, og

svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 59.

Den ny bestemmelse udvider kapitel 9’s område ved at

inddrage det i § 2, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, nævnte arbejde fuldt

ud

under dets regler. Herefter vil kapitlet omfatte ethvert arbejde for en

arbejdsgiver,

også sådant arbejde, som den unge udfører i arbejdsgiverens private

husholdning, og arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af

arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Der henvises til ny

bemyndigelsesbestemmelse i forslagets § 46, stk. 4.

Til nr. 27

Til § 46

Den foreslåede § 46 erstatter og ændrer den gældende

§ 46.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 60, stk. 1-7.

Til § 46, stk.1

§ 46, stk. 1, er indsat som en generel

forsvarlighedsbestemmelse, der angiver de særlige hensyn, der skal tages i

betragtning ved beskæftigelse af unge, herunder alder, udvikling og

helbredstilstand

samt indvirkning på den unges skolegang eller anden uddannelse. Disse

grundlæggende hensyn er med lovforslaget gjort til det overordnede krav i

kapitlet om unge under 18 år. Bestemmelsen gælder enhver beskæftigelse af

unge.

De pågældende hensyn skal altså altid vurderes ved beskæftigelse af unge

under

18 år, også hvor beskæftigelsen er omfattet af lempelsesregler i forhold til

kapitlets andre bestemmelser.

Begreberne »arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og

udførelse« er de samme, som anvendes i den grønlandske arbejdsmiljølovs

§ 32.

Til § 46, stk. 2

Lovforslaget indfører en dobbeltbetingelse for unges

beskæftigelse. Adgangen til arbejde er betinget af en aldersgrænse på 15 år

og

afslutning af den obligatoriske undervisningspligt.

Begrebet »omfattet af undervisningspligten«, som det går

igen i flere af lovforslagets bestemmelser, henviser til den i Grønland

fastsatte almindelige undervisningspligt, som i henhold til § 2 i lov

nr.

579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland er på 9 år. Formålet med

den

brede formulering er at sikre, at reglen er tidssvarende, således at den vil

være gældende for den til enhver tid ved lov fastsatte undervisningspligt.

Til § 46, stk. 3

Lovforslagets § 46, stk. 3, bemyndiger

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdets

forsvarlige udførelse og at indføre højere aldersgrænser for visse former for

arbejde for at sikre, at unge ikke udfører arbejde, som efter sin

beskaffenhed

generelt kan være farligt for de unge, når deres manglende erfaring og

bevidsthed om risici samt større sårbarhed tages i betragtning, jf.

forslagets

§ 46, stk. 1.

Forslagets

§ 46,

stk. 3, giver den nødvendige bemyndigelse til at fastsætte detailregler.

Den erstatter den gældende § 46, stk. 2. De gældende

bekendtgørelser

om unges arbejde forventes ændret således, at reglerne i Grønland og Danmark

får samme indhold. Det betyder bl.a., at der også for Grønland kan blive

udstedt forbud mod, at unge beskæftiges med arbejde, hvor de kan komme i

kontakt med vilde eller giftige dyr.

Der kan i henhold til lovforslaget indføres særlige regler

for unge, som følger en uddannelse. Der tænkes her hovedsageligt på

arbejdssituationer, som kan indeholde visse faremomenter, men som indgår som

et

nødvendigt led i den unges erhvervsuddannelse.

Til § 46, stk. 4

Den foreslåede § 46, stk. 4, giver mulighed for

at fastsætte undtagelser for arbejde, der er lejlighedsvist eller kortvarigt,

når det finder sted i en arbejdsgivers private husholdning eller i en

virksomhed,

hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie,

som hører til husstanden. De undtagelser, der fastsættes, skal nærmere

afgrænses og betinges. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte

regler, som f.eks. at de unge skal have grundig oplæring i arbejdet og være

under effektivt og stadigt tilsyn.

Bestemmelsen vil navnlig kunne få betydning for børns

deltagelse i arbejdet på familielandbrug, deltagelse i jagt og fangst og

tjenesteydelser af lettere karakter. Der vil dog kun kunne blive tale om

arbejde af begrænset omfang, da arbejdet som ovenfor nævnt skal være

lejlighedsvist

eller kortvarigt.

Bestemmelsen giver ikke adgang til at undtage fra den

generelle forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.

Til § 46, stk. 5

Forslagets § 46, stk. 5,

giver mulighed for at fastsætte fravigelser fra aldersgrænser

fastsat i medfør af forslagets § 46, stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

forventes bl.a. at fastsætte den betingelse, at den unge skal have en særlig

erfaring og kendskab til et område, således som det eksempelvis er tilfældet

inden for landbruget og jagt og fangst. Med hensyn til begrænsninger og

betingelser kan dette f.eks. bestå i en grundig oplæring af de unge og et

stadigt tilsyn. Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte fravigelser

fra

den generelle forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.

Til § 46, stk. 6

Den foreslåede § 46, stk. 6, samler de

bemyndigelsesbestemmelser, der relaterer sig til unges adgang til arbejde.

De nugældende regler i arbejdsmiljølovens kapitel 9 giver

adgang til at fastsætte regler om unges lettere erhvervsmæssige arbejde, der

fraviger aldersgrænsen på 15 år, men angiver ikke en nedre aldersgrænse for

unges erhvervsmæssige beskæftigelse. Den nederste aldersgrænse i den

grønlandske

arbejdsmiljølovgivning har indtil nu været fastsat i bekendtgørelsesform til

10

år. 10-års grænsen skal ændres af hensyn til ILO-konventionerne nr. 138 og

182

og ønsket om samme beskyttelsesniveau i de to rigsdele. Mindstealderen bliver

herefter sat op fra 10 til 13 år. Forslagets § 46, stk. 6, nr. 1,

er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse,

da revisionen af den eksisterende liste i bekendtgørelse nr. 400 af 24. juni

1986, om tilladt lettere arbejde vil kræve en ret detaljeret

regelfastsættelse,

og det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at dette sker administrativt. Det

kan nævnes, at lettere arbejde bl.a. omfatter lettere budtjeneste, pasning af

tamdyr herunder lettere fodring samt bærplukning.

Som noget nyt får beskæftigelsesministeren med forslagets

§ 46, stk. 6, nr. 2, mulighed for at udarbejde regler om fravigelse

af 15-års grænsen og kravet om, at den unge ikke må være omfattet af

undervisningspligten for adgangen til arbejde samt reglerne om arbejdstid,

dog

undtaget reglerne om natarbejde, for unge, som arbejder som led i en

uddannelse. Den tid, den unge i forbindelse med uddannelsen bruger på

undervisning,

skal regnes med til arbejdstiden. I forslagets § 47, stk. 5, nr. 1,

findes hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.

Beskæftigelsesministeren får med forslagets § 46,

stk. 6, nr. 3, bemyndigelse til at udfærdige regler for børns deltagelse

i

offentlige forestillinger eller deltagelse i anden kunstnerisk aktivitet. Der

er ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for unge

under

13 år skal der meddeles tilladelse i det enkelte tilfælde.

En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende

grønlandske arbejdsmiljølov. Indførslen af reglen vil medføre samme

beskyttelsesniveau i de to rigsdele.

Efter de danske regler, der har været gældende med visse

ændringer siden 1964, skal der meddeles tilladelse af politiet til unges

deltagelse i kulturelle aktiviteter. Politiet skal påse, at den generelle

forsvarlighedsbestemmelse i § 46, stk. 1, overholdes, hvilket

betyder, at politiet kun må meddele tilladelse i det enkelte tilfælde,

såfremt

barnets medvirken skønnes forsvarlig. Der skal navnlig tages hensyn til

barnets

alder, helbredstilstand og miljø, dets skolegang, arten og hyppigheden af

dets

medvirken, den daglige arbejdstid samt arbejdsstedets og engagementets

varighed

og lignende. For tilladelsen kan der fastsættes sådanne vilkår, som i det

enkelte tilfælde findes påkrævet.

En tilsvarende ordning vil ved bekendtgørelse med lignende

indhold som den danske blive etableret i Grønland.

Optræden, som udelukkende sker som led i klub- eller

foreningsaktiviteter, eller som led i kirkelige aktiviteter, og som ikke har

karakter af et arbejde, er ikke omfattet af lovens kapitel 9, og der er

således

ingen pligt til at indhente tilladelse. Dette gælder f.eks. folkekirkens

børnekor, hvor der er tale om en uddannelses- eller fritidsaktivitet, og hvor

betaling for medvirken alene er en godtgørelse for faktiske udgifter.

Til § 46, stk. 7

Forslagets § 46, stk. 7, indfører en generel

pligt for arbejdsgivere til at underrette forældremyndighedens indehaver

eller

værgen om unges beskæftigelse. Bestemmelsen relaterer sig til unge under 15

år

eller unge, som stadig er omfattet af undervisningspligten.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med principperne i lov

nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland og kongelig

anordning

nr. 306 af 14. juni 1993 om ikrafttræden af myndighedsloven i Grønland.

Forældremyndighedens indehaver skal i henhold til disse love bl.a. drage

omsorg

for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets

interesse og behov, og forældremyndighedens indehaver kan ophæve en

arbejdsaftale, som et barn har indgået på egen hånd, såfremt hensynet til

barnets opdragelse eller velfærd kræver det.

Endvidere underbygger bestemmelsen den forpligtelse, som

forældre til de unge har efter den grønlandske arbejdsmiljølovs § 69.

Der

er ikke opstillet formkrav til underretningen, og denne vil kunne ske

mundtligt.

Til § 47

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 61.

Forslagets § 47, stk. 1, erstatter og ændrer den

gældende § 47, stk. 1 og 2. Den gældende regel i § 47,

stk. 1, og 2, om unges arbejdstid foreskriver, at arbejdstiden for unge

under 18 år normalt ikke må overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne,

der

er beskæftiget inden for samme fag, og at den daglige arbejdstid ikke må

overstige 10 timer pr. dag.

I forslaget er valgt et maksimum på en samlet ugentlig

arbejdstid på 40 timer, og den maksimale daglige arbejdstid er fastsat til 8

timer, svarende til indholdet af bestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov.

Som en yderligere beskyttelse af de unge, og fastholdelse

af det gældende beskyttelsesniveau i tilfælde, hvor arbejdstiden inden for et

fag er lavere end 40 timer om ugen, er desuden fastsat, at den sædvanlige

ugentlige arbejdstid for voksne ikke må overskrides.

Til § 47, stk. 2

Efter den foreslåede § 47, stk. 2, om de særlige

arbejdstidsbegrænsninger for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet

af

undervisningspligten, må disse unge i skoleuger arbejde 2 timer om dagen og

12

timer om ugen. Efter den gældende § 46 er der for børn under 15 år en

begrænsning på 2 timer dagligt for lettere hjælpearbejde. Arbejdstidsreglen

er

begrundet i betragtninger om yderligere hensyntagen til den yngste gruppe. De

unge under 15 år, som stadig er omfattet af undervisningspligten, skal have

de

bedste muligheder for at kunne følge og få udbytte af deres daglige

skolegang.

Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, foreslås i skolefri perioder maksimalt at må arbejde i

7

timer om dagen og 35 timer om ugen. Dette er nyt i forhold til gældende

regler.

Forslagets § 47, stk. 2, fastsætter derudover et maksimum i

antallet

af arbejdstimer for unge, som er under 15 år, men som har afsluttet deres

undervisningspligt. Bestemmelsen er ny, og har betydning ved udførelse af

lettere

arbejde efter de særlige regler herom.

Unge, som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af

undervisningspligten, må i skolefri perioder arbejde 8 timer dagligt og 40

timer om ugen, hvilket er en skærpelse i forhold til den gældende bestemmelse

om 10 timer dagligt.

Til § 47, stk. 3

Med forslagets § 47, stk. 3,

der er ny,

indføres en

speciel pauseregel, gældende for alle unge under 18 år. Forslagets § 47,

stk. 3, fastsætter, at den skal være passende beliggende og om muligt

sammenhængende. Pausen kan således ikke placeres ved arbejdstids ophør eller

start.

Til § 47, stk. 4

Den foreslåede § 47, stk. 4, indeholder forbud

mod unges aften- og natarbejde. Det foreslåede forbud mod arbejde mellem kl.

20.00 og kl. 06.00 for alle unge under 18 år er strengere end den gældende

bestemmelse i den grønlandske arbejdsmiljølovs § 48, stk. 2, men

svarer til bestemmelsen i § 61, stk. 4, i den danske

arbejdsmiljølov.

Formålet med bestemmelsen er at sikre samme beskyttelse af unge under 18 år i

de to rigsdele.

Til § 47, stk. 5

Forslagets

§ 47,

stk. 5, er ny og præciserer og indskrænker den gældende

bemyndigelsesbestemmelse i § 47, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse

relaterer sig til alle de foregående bestemmelser i forslagets § 47, og

giver hjemmel til at fastsætte nærmere forskrifter vedrørende arbejdstiden i

4

tilfælde.

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 1,

om arbejdstidens tilrettelæggelse og beregning tager navnlig sigte på den

regulering, der vil kunne blive nødvendig til opfyldelse af forslagets

§ 46, stk. 6, nr. 2, der fastsætter, at undervisningstid skal

regnes

med til arbejdstiden i de tilfælde, hvor den unge arbejder som led i en

uddannelses- eller praktikordning. Det betyder som anført, at hvis en ung er

ansat af flere arbejdsgivere, så skal de præsterede arbejdsdage og

arbejdstimer

lægges sammen ved beregning af arbejdstiden. Vedrørende spørgsmålet om, hvem

der er ansvarlig for, at arbejdstidsreglerne overholdes, når unge arbejder

for

flere arbejdsgivere, henvises til forslagets § 46, stk. 7, som

affattet ved forslagets § 1, nr. 27, og den grønlandske arbejdsmiljølovs

§ 69.

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 2,

er ny og omhandler udelukkende unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere

er

omfattet af undervisningspligten. Det forventes, at beskæftigelsesministeren

vil fastsætte regler om, at arbejdstidsreglerne kun kan fraviges i særlige

tilfælde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør dette, f.eks. inden for

landbrug. Der kan ikke fastsættes regler som fraviger natarbejde-, hviletids-

og fridøgnsreglerne.

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 3,

er ny, og har til formål at sikre, at

unge, som er omfattet af undervisningspligten, så vidt muligt skal have en

årlig hvileperiode, og den giver beskæftigelsesministeren mulighed for at

indføre regler om, at unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten,

får

en arbejdsfri periode i løbet af sommerens skoleferie.

Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 4,

giver beskæftigelsesministeren mulighed for at udarbejde mere lempelige

regler

end fastsat i forslagets § 47, stk. 4, for 15-17-åriges aften- og

natarbejde inden for særlige områder, forudsat at de unge har opfyldt deres

undervisningspligt. Der kan efter bestemmelsen dog ikke lempes for tidsrummet

mellem kl. 24.00 og kl. 04.00.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til § 62 i den danske

arbejdsmiljølov.

§ 48 udbygger den nugældende § 48 om hvileperiode

og fridøgn, for unge under 18 år.

Til § 48, stk. 1

I henhold til forslagets § 48, stk. 1, skal unge,

som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en

sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet. For andre unge skal

den sammenhængende hvileperiode efter gældende § 48 være på mindst 12

timer i døgnet.

Til § 48, stk. 2

Efter de gældende regler omfattes unge under 18 år af de

samme regler om fridøgn, som gælder for voksne (lov om arbejdsmiljø i

Grønland

§§ 41-43). Forslagets § 48, stk. 2, fastsætter, at alle unge

under 18 år skal have en ugentlig hvileperiode på 2 døgn. I henhold til

§ 41 i den grønlandske arbejdsmiljølov skal det ugentlige fridøgn ligge

i

umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Dette skal fremover kun

ske,

hvis det ikke er muligt at holde de to fridøgn i sammenhæng.

I henhold til § 41 i den grønlandske arbejdsmiljølov

skal det ugentlige fridøgn så vidt muligt falde på søndage. Denne bestemmelse

er overført til forslagets § 48, stk. 2.

Til § 48, stk. 3

Med den foreslåede § 48, stk. 3, følges

systematikken fra forslagets §§ 46-47 med en bestemmelse, som samler

bemyndigelsesbestemmelserne for hvileperiode og fridøgn.

Udtrykket »fag og faglige områder samt særlige

arbejdsformer« relaterer sig til samme ordlyd som i forslagets § 1, nr.

23

(§ 43).

Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 1,

indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte

særlige regler om hvileperiodens varighed for fag eller faglige områder, men

den begrænses til »unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet

af

undervisningspligten«. Det er herefter muligt at fastsætte særlige regler

vedrørende hvileperioden for områder som f.eks. landbruget, jagt og fangst og

hotel- og restaurationssektoren. Bestemmelsen præciserer gældende § 48,

stk. 3.

Forslagets § 48, stk. 3, nr. 2, giver

bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om

udsættelse

af fridøgn, hvorefter det er muligt at fastsætte særlige regler vedrørende

fridøgn for områder som eksempelvis landbruget, jagt og fangst og hotel- og

restaurationssektoren.

Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 3,

indebærer, at der kan tillades afbrydelse af hvileperioden i forbindelse med

aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder eller af

kortere varighed i løbet af hele dagen, f.eks. rengøring.

Fridøgnsreglen kan fraviges, idet der dog altid skal gives

den unge mindst 36 timers hvil i sammenhæng. Beskæftigelsesministeren

bemyndiges i forslagets § 48, stk. 3, nr. 4, til at foretage den

nærmere regulering.

Til nr. 28

Til § 48 a

I § 48 a indsættes en bestemmelse særligt for unge

under 18 år, som viderefører reglerne om force majeure i gældende § 42.

For sådanne situationer kan der gives adgang til at fravige visse krav om

arbejdstid, natarbejde og pauser på nogle nærmere angivne betingelser.

Til nr. 29

Til § 49

Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter lægeundersøgelser for

såvel enkeltvirksomheder som fag eller faglige områder eller andre grupper,

f.eks.

karakteriseret ved alder, køn eller arbejdets art.

Det forudsættes, at det i vidt omfang overlades til

Arbejdstilsynet

at afgøre, hvem der konkret skal omfattes af en undersøgelsesordning, og

hvorledes den nærmere skal gennemføres inden for de af

beskæftigelsesministeren fastsatte regler. Det er en betingelse efter

stk. 1, at arbejdet er forbundet med fare for de ansattes sundhed, det

vil sige, at sundhedsfaren skal være konstateret. Dette kan ske ved f.eks.

lægeundersøgelser, arbejdshygiejniske eller arbejdsmedicinske undersøgelser

efter stk. 2, ved de undersøgelser, arbejdsgiveren skal lade foretage

efter § 17 eller ved undersøgelser foretaget af en

sikkerhedsorganisation.

Under hensyn til, at det grønlandske sundhedsvæsen henhører under Grønlands

Hjemmestyre, vil beskæftigelsesministerens fastsættelse af regler i medfør af

bestemmelsen ske i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre.

Med hensyn til udtrykket »fare for de ansattes sundhed« skal det forstås i

overensstemmelsen med den gældende lovs § 1 og bemærkningerne hertil.

Til § 49, stk. 1, nr. 1

En lægeundersøgelse efter ansættelsens ophør sidestilles med lægeundersøgelse

af ansatte i virksomheder, der tidligere - under de

pågældendes ansættelse - havde arbejde, som var forbundet med fare for de

ansattes sundhed. Som eksempel kan nævnes minearbejde. En sådan

lægeundersøgelse

kan bl.a. have betydning for vurderingen af, hvilket arbejde den ansatte

fremover skal beskæftiges ved, såfremt den pågældende har været udsat for

sundhedsforringende påvirkninger.

Til § 49, stk. 1, nr. 2

Ved arbejdsmedicinske undersøgelser forstås lægelige

undersøgelser af de ansattes reaktioner på arbejdsmiljøet.

Ved arbejdshygiejniske undersøgelser forstås bestemmelse af

de ydre fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger på arbejdspladsen, f.eks.

målinger og analyse af støv, støj, luftarter og lignende.

Andre undersøgelser er f.eks. arbejdspsykologiske

undersøgelser, der også tager sigte på det psykiske arbejdsklima, ergonomiske

undersøgelser og lignende, som har betydning for de ansattes sikkerhed og

sundhed.

Til § 49, stk. 2

Stk. 2 vedrører de tilfælde, hvor sundhedsfaren ikke

er konstateret.

Lægeundersøgelser kan være komplicerede og kan stille store

krav til en begrænset kapacitet af specialudstyr og specialister. Der må

derfor

foretages en nøje vurdering af behovet, før der træffes beslutning om

iværksættelse af en undersøgelse. Der kan ikke i loven fastsættes bestemte

retningslinier for denne vurdering.

Grundlaget for skønnet over behovet vil være en mistanke om

en vis sundhedsfare. Den kan f.eks. hidrøre fra klager, sygdomstilfælde eller

arbejdshygiejniske målinger eller fra erfaringer fra andre lande.

Til § 49, stk. 3

Som hovedregel bør betalingspligten påhvile arbejdsgiveren,

jf. også § 17.

Der kan også være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, at

staten bærer omkostningerne, f.eks. ved undersøgelser, der ikke skyldes

forholdene i den enkelte virksomhed, men hovedsagelig er begrundet i generelt

forebyggende hensyn. Det må derfor afhænge af de regler, der udarbejdes om

lægeundersøgelser, hvilke bestemmelser der skal gives om dækning af

udgifterne.

Til § 49, stk. 4

Efter den gældende bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974

er det hovedreglen, at lægeundersøgelser foretages uden for arbejdstiden. Kun

hvor dette ikke er muligt, er arbejdsgiveren forpligtet til at give den

nødvendige frihed uden tab af indtægt. Den foreslåede bestemmelse hviler på

det synspunkt, at undersøgelserne er et led i arbejdsforholdet, og derfor bør

ske i arbejdstiden, medmindre dette ikke er muligt, og skal ske uden tab af

indtægt. Bestemmelsen indebærer også, at der ved undersøgelse efter

ansættelsens ophør kan blive tale om, at den tidligere arbejdsgiver helt

eller delvist skal betale erstatning for tab af indtægt hos en ny

arbejdsgiver.

Til § 49, stk. 5

Bestemmelsen svarer til § 9 i den nugældende bekendtgørelse nr. 119 af

5. marts 1974.

Bestemmelse om straf for overtrædelse må fastsættes i de regler, der udstedes

om lægeundersøgelse, jf. § 65, stk. 1, og § 67.

§ 49 svarer til § 63 i den danske arbejdsmiljølov.

Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 foreslås ophævet ved lovens

ikrafttræden, jf. forslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 30

Til § 49 a

§ 49 a, der er ny, svarer til § 64 i den danske arbejdsmiljølov.

Der er ikke med hjemmel i § 64 i den danske arbejdsmiljølov udstedt

regler vedrørende lægeundersøgelse af unge under 18 år, og der er ikke

konkrete overvejelser om at udstede regler herom for Grønland.

Til nr. 31

Overskriften til kapitel 11 foreslås ændret under hensyn til, at

Arbejdsmiljøfondet blev nedlagt pr. 1. januar 1999. Angivelsen »m.v.« er

medtaget i overskriften, da kapitlet også indeholder bestemmelser om støtte

til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i Grønland.

Til nr. 32

Bestemmelsen, der pålægger Arbejdsmiljørådet at fremkomme med en udtalelse i

klagesager, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 42.

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den danske lovs § 66,

stk. 1, nr. 4, som den var formuleret før indførelsen af det nuværende

danske klagesystem i 1998.

Til nr. 33

Forslaget om ændring af Arbejdsmiljørådets sammensætning er

nødvendiggjort af, at paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske

Tjenestemandsforening) er blevet opløst.

Den foreslåede sammensætning af rådet har til formål at

sikre, at de organisationer, der tidligere var repræsenteret via

medlemsskabet

af NAK, fortsat vil være repræsenteret i rådet.

Af hensyn hertil og for at beholde den paritetiske

sammensætning i Arbejdsmiljørådet, foreslås rådets medlemstal forhøjet med en

lønmodtagerrepræsentant og en arbejdsgiverrepræsentant, så der i alt er 8

medlemmer.

Stk. 3, er en præcisering af den gældende § 51, stk.2. Stk. 4

bestemmer, hvordan afgørelser træffes i Arbejdsmiljørådet. Forslaget til

stk. 5 og 6 er en videreførelse af den gældende bestemmelse stk. 3

og

4.

Til nr. 34

I medfør af den gældende lovs § 52 kan såvel

beskæftigelsesministeren som direktøren for Arbejdstilsynet indhente

udtalelser

fra Det danske Arbejdsmiljøråd i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland. Det

danske Arbejdsmiljøråd kan endvidere på eget initiativ drøfte sager inden for

den grønlandske arbejdsmiljølovs område samt udtale sig herom til

beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet. Endelig kan Det danske

Arbejdsmiljøråd

fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om arbejdsmiljø i

Grønland.

Bestemmelsen har aldrig været anvendt og foreslås derfor

ophævet som overflødig.

Til nr. 35

Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, og der

ikke i Grønland er branchearbejdsmiljøråd, foreslås muligheden for at yde

støtte til oplysning og information om arbejdsmiljømæssige spørgsmål i

Grønland

overført til beskæftigelsesministeren, der endvidere bemyndiges til at kunne

fastsætte nærmere retningslinier om administrationen af støtten.

Støtten vil kunne anvendes til køb af bistand fra både

private og offentlige enheder, f.eks. fra de danske branchearbejdsmiljøråd.

Til nr. 36

Der er tale om en konsekvensændring, der har til formål at

bringe bestemmelsen indholdsmæssigt i overensstemmelse med den danske

arbejdsmiljølovs § 70, hvorefter direktøren for Arbejdstilsynet nærmere

fastlægger organiseringen af og opgavefordelingen mellem Arbejdstilsynets

afdelinger.

Til nr. 37

Den nuværende formulering af den grønlandske

arbejdsmiljølovs § 57, stk. 3: »Arbejdsministeren fastsætter regler

om betaling «, kan fortolkes som værende præceptiv, hvorefter

beskæftigelsesministeren er forpligtet til at fastsætte gebyrbestemmelser og

nok kan ændre sådanne, men ikke efterfølgende ophæve fastsatte

gebyrbestemmelser.

Den foreslåede ændring: »Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte

regler om betaling « har

til formål at præcisere, at beskæftigelsesministeren har valgfrihed

vedrørende

fastsættelse af gebyrbestemmelser og således også helt eller delvist kan

ophæve

gebyrbestemmelser, når sådanne er fastsat.

Formuleringen af § 57, stk. 3, svarer til

§ 74, stk. 3, i den danske arbejdsmiljølov.

Til nr. 38

Forslaget indeholder i stk. 1, 3 og 4,

ændringer af præciserende og redaktionel karakter i forhold til den gældende

bestemmelse i § 59.

I stk. 1 foreslås en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter enhver, der er

pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle

oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

Der kan herved afkræves oplysninger om alle forhold, der er omfattet af

tilsynet, herunder om rapporter, undersøgelser, besigtigelser, anvisninger

m.v.

Tilsidesættelse af oplysningspligten efter stk. 1 kan straffes efter

§ 65, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr. 43.

De i stk. 2 og 4 foreslåede ændringer er i det væsentlige af redaktionel

karakter. Det forudsættes, at beføjelserne efter stk. 4, herunder

adgangen til fotografiske optagelser og lignende, kun anvendes i det omfang,

det skønnes nødvendigt for tilsynsarbejdet. Virksomheden skal underrettes

herom, jf. stk. 4.

For så vidt angår stk. 3, betyder bestemmelsen, at der ikke vil ske

kontrol med ikkeerhvervsmæssigt arbejde (gør det

selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i

dennes

privatbolig eller fritidsbolig, eller på husstandens køretøj (bil, motorcykel

m.v.), fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Der

henvises dog til den i de almindelige bemærkninger nævnte modifikation

vedrørende

anmeldelse til politiet.

Arbejdstilsynets kontrol med hhv. arbejde for en

arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig, erhvervsmæssigt

arbejde udført af selvstændige erhvervsdrivende (enten beboeren eller

udefrakommende) i en privatbolig samt lovpligtig eftersyn af elevatorer og

andet løfteudstyr samt trykbeholdere ændres ikke med forslaget.

Arbejdstilsynet

kan fastsætte, at det såkaldte lovpligtige eftersyn af elevatorer og andet

løfteudstyr

samt trykbeholdere fortsat kan finde sted uden retskendelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 76.

Til nr. 39

Med ændringen får bestemmelsen samme ordlyd som § 77,

stk. 2, nr. 2, i den danske arbejdsmiljølov, hvorved eventuel

fortolkningstvivl kan undgås. Den ændrede ordlyd er alene af redaktionel

karakter og vil ikke medføre ændringer i Arbejdstilsynets hidtidige praksis.

Til nr. 40

Den foreslåede bestemmelse har til formål at tilvejebringe

det retlige grundlag for retshåndhævelsesskridt, som Arbejdstilsynet kan tage

i

anvendelse over for leverede tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler,

et

stof eller et materiale, der kan frembyde fare for sikkerhed og sundhed.

Med den eksisterende hjemmel i arbejdsmiljøloven er det

ikke muligt at pålægge leverandører m.v. at standse levering af en bestemt

maskine eller personligt værnemiddel eller at pålægge disse at genoprette en

eventuel skade i forhold til de ansatte på de enkelte virksomheder ved

afhjælpning

eller tilbagekaldelse af tekniske hjælpemidler m.v.

Arbejdstilsynet har i sådanne tilfælde været henvist til

over for leverandøren at indskærpe overholdelse af eksisterende regler og at

bringe straffebestemmelserne i anvendelse for brud på disse regler, som er

konstateret af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på de enkelte

virksomheder.

Forslaget indebærer således, at Arbejdstilsynet får

kompetence til påbud om nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt

standsning

af levering, markedsføring og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt de

pågældende

tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler frembyder fare for

sikkerhed

og sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt.

Som mindre indgribende foranstaltninger kan tænkes påbud om

oplysning om, til hvem levering er sket, og afhjælpning og/eller

efterlevering

af f.eks. supplerende sikkerhedsudstyr og brugsanvisninger.

Kompetencen efter forslaget er tillagt direktøren for

Arbejdstilsynet under hensyn til bestemmelsens indgribende karakter og den

nødvendige koordinering på landsplan.

De gældende bestemmelser for leverandører med flere fremgår

i øvrigt af §§ 24-30, særlig § 24 i loven.

I henhold til § 24 skal leverandører med flere af

maskiner eller andre tekniske hjælpemidler sørge for, at genstandene, når de

udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt

beskyttelsesudstyr

og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed og

sundhed. Efter § 29 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere

regler

blandt andet herom.

Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs

§ 77, stk. 3.

Til nr. 41

Til § 61

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges

beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om opbevaring af

dokumentation for Arbejdstilsynets inspektioner m.v.

Til § 61, stk. 2

Med den foreslåede bestemmelse gives Arbejdstilsynet

mulighed for at stille krav om, at arbejdsgiveren inden en fastsat frist skal

melde tilbage på skriftlige påbud m.v.

Bestemmelsen, der også findes i den danske

arbejdsmiljølovgivning, forventes at medvirke til, at virksomhedernes

sikkerhedsorganisation sikres orientering om meddelte påbud og forbud,

ligesom

Arbejdstilsynet i Grønland i flere tilfælde end nu forventes at ville få

oplysninger om, hvad der på de enkelte arbejdspladser er gjort for at

efterkomme meddelte påbud m.v.

Arbejdstilsynet i Grønland vil endvidere ved

tilbagemeldingskravet kunne tilpasse opfølgningen på tilsyn, så kontrolbesøg

vil kunne udføres stikprøvevis som i Danmark.

Til nr. 42

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om

arbejdsmiljø blev Arbejdstilsynet i Danmark en enhedsorganisation. Ved samme

lov blev rekursadgangen ændret med virkning fra den 1. januar 1999, således

at

der indførtes et toinstanssystem med Arbejdsmiljøklagenævnet som eneste

klageinstans.

De foreslåede ændringer af § 64 er en konsekvens

heraf.

Til § 64

Som følge af den tekniske udvikling gennem de senere år,

herunder udbredelse af adgangen til telefax og e-post i Grønland, foreslås

klagefristen nedsat fra 8 til 6 uger.

Der foreslås indført et toinstanssystem som beskrevet i de

almindelige bemærkninger, således at beskæftigelsesministeren bliver eneste

klageinstans for afgørelser truffet i medfør af den grønlandske

arbejdsmiljølovgivning.

Til § 64, stk. 2

Der indføres et remonstrationssystem som i Danmark, således

at alle klager sendes til Arbejdstilsynet. Som anført i de almindelige

bemærkninger, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren, hvis

Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.

Til § 64, stk. 3

Med forslaget vil klage over strakspåbud ikke længere have

opsættende virkning. Formålet er, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde

opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte

klagemulighederne og klagefristerne til det yderste.

Bestemmelsen svarer til § 81, stk. 3, i den

danske arbejdsmiljølov.

Til § 64, stk. 4

Bestemmelsen, om mulig behandling af ikke rettidigt

indgivet klage, svarer til § 81, stk. 4, i den danske

arbejdsmiljølov,

hvorefter klageinstansen tager stilling til, om en sådan klage alligevel skal

behandles.

Til § 64, stk. 5

Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren skal

indhente rådets udtalelse, inden han træffer afgørelse i klagesager. Det

svarer

til den ordning, der var gældende i Danmark før den 1. januar 1999, hvor det

nuværende klagesystem blev indført.

Bestemmelsen skal sikre rådets indflydelse på klagesagers

afgørelse og derved lovens administrative udfyldelse.

Til nr. 43

Til § 65

Overtrædelse af den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er

sanktioneret med bøde, mens overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning

kan straffes med bøde eller fængsel op til 1 år, og ved skærpende

omstændigheder

med op til 2 års fængsel.

Strafferammen i den danske arbejdsmiljølov er blevet

skærpet gennem de seneste år, jf. de almindelige bemærkninger. Formålene

hermed

har været dels at understrege betydning af, at lovgivningen overholdes, dels

at

forhøje bødeniveauet, så bøderne bliver følelige for virksomhederne med et

deraf

følgende incitament til at overholde lovgivningen på området.

En tilsvarende skærpelse er endnu ikke sket i Grønland,

hvorfor en bøde for overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning som

udgangspunkt ligger på kr. 20.000, mens den i Grønland fortsat ligger på kr.

10.000.

Med forslaget om ændring af foranstaltningsbestemmelserne i

den grønlandske arbejdsmiljølov tilsigtes der en stigning i bødeniveauet,

svarende til den danske, så sanktionsniveauet bliver ens i de to rigsdele.

Til § 65, stk. 1

Da kriminalloven ikke indeholder strafferammer, henvises

der alene til, at der ved overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov kan

ske idømmelse af foranstaltninger i medfør af kriminalloven. Hensigten hermed

er - som det var tilfældet ved ændring af straffebestemmelserne i den danske

arbejdsmiljølov

- at tilkendegive, at samfundet ser med større alvor end hidtil på

overtrædelse

af arbejdsmiljølovgivningen, og at understrege vigtigheden af idømmelse af

bøder på et føleligt niveau, der kan give virksomhederne et incitament til at

overholde gældende regler.

I bestemmelsen er der endvidere sket konsekvensændringer

som følge af de øvrige foreslåede ændringer af loven. Der indsættes således

foranstaltningsbestemmelse for overtrædelse af § 11 a, stk. 1-3,

§ 31, stk. 1 og 2, og § 59, stk. 1. Stk. 2 og 3

svarer

til den gældende § 65, nr. 2 og 3, med redaktionelle ændringer. Nr. 4 er

en konsekvens af den foreslåede § 17 a.

Til § 65, stk. 2

Efter forslaget udvides området for idømmelse af

foranstaltninger i medfør af kriminalloven til generelt at omfatte

overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er med lovændringen tilsigtet, at ændringen fra

foranstaltning alene i form af bøde til foranstaltning i medfør af

kriminalloven også skal komme til udtryk ved bødefastsættelsen, således at

det

forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom,

skal

have betydning for bødeniveauet.

Efter kriminallovens § 87 skal der ved straffens

udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De nye bestemmelser i

§ 65, stk. 3 og 4, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad

der

skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.

Opregningen i stk. 2-3 af skærpende omstændigheder er

ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af hvilke momenter, der skal tages

i

betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Kriminallovens

almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i kapitel 23, finder

anvendelse som hidtil.

At de forhold, der er nævnt i stk. 2-3, skal betragtes

som skærpende omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af

de

nævnte omstændigheder, bør dette føre til en foranstaltning, typisk i form af

bøde, der er større end den bøde, der ville være udmålt uden. Hvis der

foreligger flere af de nævnte omstændigheder, bør dette også komme til udtryk

i

sanktionsfastsættelsen.

Til § 65, stk. 2, nr. 2

Et af formålene med den grønlandske arbejdsmiljølov er

gennem forebyggelse at skabe et værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige

påvirkninger. Dette søges opnået ved at opstille en række

beskyttelsesforanstaltninger,

der skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Liv og helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens

forstand.

Det findes derfor at være en ekstra alvorlig overtrædelse, når denne har

medført skade på en person eller fremkaldt fare herfor.

Til § 65, stk. 2, nr. 3

Alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har pligt til

at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive

tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et

grundliggende

dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for ansvar.

Retsvildfarelser

kan dog få en vis relevans specielt på særlovgivningens område, da det efter

kriminallovens § 88, nr. 1, kan tale som en formildende omstændighed, at

personen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig

misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens

foretagelse. Omvendt kan der stilles særlige krav om kendskab til reglerne,

hvis man agerer som professionel.

Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed,

hvis Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke

overholder de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven,

og

på den baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden,

og

dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i »ond tro«.

Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine

arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed

tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.

Til § 65, stk. 2, nr. 4

At en virksomhed har opnået eller tilsigter at opnå en

økonomisk fordel, herunder besparelse, ved en overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen, må betragtes som en skærpende omstændighed af flere

årsager. For det første har virksomheden opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed. For det andet kan

virksomheden dermed have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til

de virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovgivningen.

Til § 65, stk. 3

I den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 er der fastsat

en række særlige regler, der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således

særlige beskyttelsesobjekter efter den grønlandske arbejdsmiljølov. Dette

hænger

sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme

uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat

for

en særlig stor risiko.

I 1992 blev strafferammen i den danske arbejdsmiljølov

udvidet til to års fængsel for dermed at tilkendegive, at unge under 18 år

har

krav på en særlig beskyttelse. Denne særlige beskyttelse foreslås nu også

indført i den grønlandske arbejdsmiljølov, da det forhold, at unge under 18

år

har været beskæftiget i forbindelse med en overtrædelse af den grønlandske

arbejdsmiljølov, og at der er sket en skade på liv eller helbred eller

fremkaldt

fare herfor, må betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse, hvilket skal

komme til udtryk ved udmåling af foranstaltningen.

Til § 65, stk. 4

I Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 10. december 1975

over forslag til den danske lov om arbejdsmiljø står der bl.a.:

»Målsætningen må være, at den økonomiske sanktion

fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive

hensyn

fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå

besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav.

I denne forbindelse må det understreges, at de

virksomheder, der holder sig lovgivningen efterrettelig, ikke stilles

økonomisk

og dermed konkurrencemæssigt ringere ved at overholde loven i forhold til de

virksomheder, der slækker på lovgivningens krav.«

Det udbytte, der i givet fald kan konfiskeres, er den

økonomiske fordel, som lovovertræderen har opnået. Udbyttet skal have nær

sammenhæng med lovovertrædelsen, jf. formuleringen »udbyttet ved en

forbrydelse« i kriminallovens § 116. Den nødvendige sammenhæng

foreligger

dog også selv om den opnåede økonomiske fordel er en mere indirekte følge af

lovovertrædelsen.

Begrundelsen for, at der skønsmæssigt kan foretages

udbyttekonfiskation efter en begået lovovertrædelse, er den samme som

begrundelsen for straf. Udbyttekonfiskation anvendes derfor også ud fra

pønalt

prægede betragtninger, således at samtlige strafudmålingshensyn kan spille en

rolle for, med hvor stort et beløb der skal ske konfiskation. Der vil

undertiden ikke være forskel på konfiskation af ulovlig fortjeneste og en

bødestraf,

der er fastsat under hensyn til den tilsigtede eller opnåede fortjeneste.

Efter den foreslåede § 65, stk. 4, skal der

endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk

fordel, dersom der ikke sker konfiskation.

Til § 65, stk. 5

Som anført i de almindelige bemærkninger har det i praksis

i Danmark tidligere givet anledning til tvivl, om og i hvilken udstrækning

der

ville kunne pålægges straf for personer, der medvirker til overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen. På denne baggrund er der fundet behov for at

præcisere, at kriminallovens almindelige bestemmelse om medvirken i lighed

med

anden særlovgivning finder tilsvarende anvendelse på den grønlandske

arbejdsmiljølovgivning.

Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med, at

opregningen af ansvarssubjekter i lovens kapitel 3 ikke er udtømmende.

Ansvar for medvirken vil i første række kunne tænkes

anvendt på personer, der har en særlig - økonomisk eller anden - tilknytning

til eller interesse i virksomheden, f.eks. aktionærer og lignende.

I princippet vil et ansvar for medvirken også kunne komme

på tale i tilfælde, hvor en af de i kapitel 3 særligt opregnede personer

(arbejdsgiver, arbejdsleder, virksomhedsleder) medvirker til overtrædelse af

pligter, der påhviler en anden ligeledes af kapitel 3 omfattet person. I

praksis bør et sådant ansvar dog formentlig alene kunne ifaldes i ganske

særlige tilfælde, for eksempel hvor den pågældende optræder atypisk i forhold

til sine sædvanlige funktioner.

Til § 65, stk. 6

Med forslaget til ændring af § 65, stk. 6,

forlænges forældelsesfristen fra 2 år til 5 år i sager om leverandører,

installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

Ved levering og installation af tekniske hjælpemidler, for

eksempel maskiner, eller levering af stoffer og materialer, kan der gå lang

tid, før det konstateres, at leverancen var behæftet med en sikkerhedsmæssig

mangel og således ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningens

forsvarlighedsbestemmelser vedrørende sikker konstruktion, indretning, stand,

opbevaring, transport m.v.

Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden får som regel først

kendskab til sådanne overtrædelser i forbindelse med, at der sker en

personulykke forårsaget af et stof eller materiale eller et teknisk

hjælpemiddel, typisk en maskine, der er behæftet med en sikkerhedsmæssig

mangel.

Ved projektering eller rådgivning, for eksempel i

forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde eller et produktionsanlæg, vil der

også ofte gå et stykke tid fra projekteringen/rådgivningen er afsluttet, til

projektet realiseres. Myndighederne vil i praksis først blive opmærksomme på,

at der ved projektering eller rådgivning ikke er taget hensyn til

arbejdsmiljøforholdene ved realiseringen af projektet eller ved driften af

det

færdige projekt, hvis der sker en arbejdsulykke med personskade eller i

forbindelse

med Arbejdstilsynets almindelige kontrolbesøg.

Oplysningen af sager om ansvar for leverandører,

reparatører, planlæggere m.fl. er endvidere ofte ganske tidskrævende. Dette

skyldes flere forhold:

For det første skal det nærmere undersøges, hvem der er

leverandør, planlægger m.v., og hvor denne har hjemsted. For det andet vil en

sådan sag kræve en nærmere og ofte tidskrævende teknisk undersøgelse,

herunder

en undersøgelse af, om en konstateret mangel er ansvarspådragende for

leverandøren

m.fl. Ansvar for leverandører, planlæggere m.fl. forudsætter således, at der

kan føres bevis for subjektiv tilregnelse. Endelig kan der for det tredje

være

en række forhold til tekniske standarder, der skal undersøges nærmere, inden

Arbejdstilsynet

kan træffe beslutning om politianmeldelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske

arbejdsmiljølovs § 82, stk. 7.

Til nr. 44

De foreslåede ændringer omfatter dels konsekvensændringer

som følge af de øvrige forslag til ændring af loven, dels en tilpasning af

bestemmelsen, så den i omfang og ordlyd kommer til at svare til § 83 i

den

danske arbejdsmiljølov.

Det betyder, at angivelsen af de bestemmelser i loven, der

omfattes, ajourføres, samt at der sker en præcisering af betingelserne for

anvendelsen af bestemmelsen.

Endvidere foreslås indsat stk. 2, hvorefter § 65,

stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse ved

udmålingen af bødeansvaret.

I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i

§ 66 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som

gælder

for det subjektive selskabsansvar i forhold til juridiske personer, og ikke

som

et egentligt objektivt ansvar forstået således, at straf kan finde

anvendelse, blot

der sker en overtrædelse.

Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre

ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder, at der

er

begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af forsæt

eller

uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i virksomheden

som

sådan.

Den foreslåede ændring af § 66 indebærer således en

kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 66.

Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således

være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse

til

overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.

Bestemmelsen svarer til § 83 i den danske

arbejdsmiljølov, og ved den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne i de to

rigsdele

således blive ligestillede.

Til nr. 45

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af § 66.

Til nr. 46

Ved forslaget til ny § 67 a præciseres, at der ikke

påhviler virksomhedsledere m.fl. bødeansvar, jf. § 66. Om baggrunden

herfor

henvises til bemærkningerne ovenfor til nr. 16.

Til nr. 47

Bestemmelsen foreslås ændret, så den bliver mere

fyldestgørende ved at nævne flere af de juridiske personer, der kan ifalde

ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølov. Bl.a. foreslås det, at staten,

der fortsat er arbejdsgiver i Grønland, eksplicit nævnes.

Det har ikke været muligt at foreslå en bestemmelse, med

henvisning til den danske straffelovs 5. kapitel, da den danske straffelov

ikke

er gældende i Grønland. Den grønlandske kriminallov indeholder ikke

bestemmelser

svarende til straffelovens 5. kapitel.

Til nr. 48

Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse

svarende til § 997, stk. 3, i den danske retsplejelov. Det betyder,

at der i Grønland ikke er mulighed for i forbindelse med en dom at pålægge

domfældte at lovliggøre et ulovligt forhold under tvang af fortløbende bøder.

En arbejdsgiver kan dømmes for manglende efterkommelse af

Arbejdstilsynets påbud, men der findes ikke midler, der kan gennemtvinge en

efterkommelse af det afgivne påbud, så de påtalte forhold lovliggøres.

Det betyder, at der vil kunne afgives gentagne påbud om det

samme forhold, uden at det nødvendigvis vil medføre, at der sker en

lovliggørelse.

Med henblik på at sikre, at dette bliver muligt, foreslås den

nye bestemmelse om tvangsbøder indføjet i den grønlandske arbejdsmiljølov.

Til nr. 49

Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om

lægeundersøgelse af arbejdere ophæves i sin helhed, idet den del af

bekendtgørelsen, der fortsat er opretholdt, erstattes af bestemmelserne i

§ 1, nr. 29 og nr. 30.

Til § 2

Til § 2, stk. 1

Med § 2, stk. 1, foreslås det, at loven træder i

kraft den 1. januar 2006.

Til § 2, stk. 2

Det foreslås, at bestemmelsen i § 11 a om

arbejdspladsvurdering træder i kraft den 1. januar 2008 for arbejdsgivere,

der

har pligt til at organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Hensigten hermed

er at sikre mulighed for at informere om ordningen og udarbejde materiale til

brug for udfærdigelse af arbejdspladsvurderinger, så virksomheder og

medarbejdere har de fornødne oplysninger, når bestemmelsen træder i kraft.

For

arbejdsgivere, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og

sundhedsarbejdet, kan beskæftigelsesministeren efter høring af Grønlands

Hjemmestyre fastsætte, fra hvilket tidspunkt bestemmelsen skal træde i kraft.

Til § 2, stk. 3

Det foreslås, at bestemmelsen i § 46, stk. 7, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, får virkning for arbejdsaftaler, om

beskæftigelse af unge under 15 år eller unge, som stadig er omfattet af

undervisningspligten,

der er indgået efter lovens ikrafttræden. Arbejdsgiverne skal således ikke

underrette indehaverne af forældremyndigheden om de arbejdsforhold, der er

etableret før lovens ikrafttræden.

Til § 2, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af det nye klagesystem

foreslås det, at Arbejdstilsynet færdigbehandler de klager, som er rejst over

for direktøren for Arbejdstilsynet, inden det nye klagesystem træder i kraft,

men at Arbejdstilsynets afgørelse herefter kan påklages til

beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at

beskæftigelsesministeren

færdigbehandler de klager, som er rejst over for ministeren inden den 1.

januar

2006 således, at ministeren behandler sagerne i overensstemmelse med

§ 64

i lov om arbejdsmiljø i Grønland som affattet ved denne lovs § 1, nr.

42.

Dette indebærer, at i sager, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse inden

lovens ikrafttræden, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende

formulering

Lovforslaget

Kapitel 1

Formål og område

§ 1.

§ 2.

Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget

er

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning,

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 45 d,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, jfr. dog § 46, stk. 1, 2. pkt.,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, jf. dog § 45 d,

3)

arbejde, der

udføres i den ansattes hjem,

Ophæves.

4)

arbejde, der

udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste, og

3)

arbejde, der

udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

5)

jagt og fangst.

Ophæves.

Stk. 3.

Følgende

bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4:

Stk. 3

. Følgende

bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1)

§ 15 om flere

arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl.

og § 31 om bygherrer m.v.,

2)

§§ 32-33 om

arbejdets udførelse,

3)

§§ 36-37 om

tekniske hjælpemidler,

4)

§§ 38-39 om

stoffer og materialer,

5)

§ 46,

stk. 2, om lavalder ved farligt arbejde.

5)

§ 45 c om

vejtransport,

6)

§ 46,

stk. 3, om mindstealder ved farligt arbejde.

Stk. 4.

Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder og anlæg skal

gælde særlige regler om arbejdsmiljø.

§ 3.

§ 3 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal

gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Kapitel 2

Virksomhedernes

Sikkerheds- og sundhedsarbejde

Personlig kontakt

§ 4.

Sikkerhedsorganisation

§ 5.

I

virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal virksomhedens

arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.

Stk. 2.

Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten

danne en sikkerhedsgruppe for det pågældende arbejdsområde.

Stk. 2.

Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med

sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende

afdeling eller det pågældende arbejdsområde.

Stk. 3.

Hvor der

er valgt en tillidsrepræsentant, er denne tillige sikkerhedsrepræsentant. Er

der flere tillidsrepræsentanter inden for området, vælger disse imellem sig

en sikkerhedsrepræsentant. I andre tilfælde vælger de ansatte en

sikkerhedsrepræsentant for hvert arbejdslederområde til at indtræde i

sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer de ansatte i

spørgsmål om sikkerhed og sundhed.

Stk. 3.

De

ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert

arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i

spørgsmål om sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges

som sikkerhedsrepræsentant.

Stk. 4.

Arbejdslederområder med få ansatte eller få arbejdsmiljøproblemer kan

arbejdstilsynet fritage for kravet om særskilt sikkerhedsgruppe.

Ophæves.

§ 6.

I

virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal der oprettes et

sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet én eller to

sikkerhedsgrupper,

udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder

eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet

flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2

medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til

et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig

repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede,

rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet

inden for virksomheden.

§ 6.

I

virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, jf. dog § 7,

stk. 6, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden

oprettet én eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller

gruppernes

medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne

sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger

sikkerhedsrepræsentanterne

imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2

medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en

ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal

planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og

sundhedsarbejdet inden for virksomheden.

Stk. 2.

Den tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt

træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende

sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for

sikkerhedsudvalget.

Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og

sundhedsmæssig art for arbejdstilsynet.

Stk. 2.

Den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt

træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende

sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for

sikkerhedsudvalget.

Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og

sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.

§ 7.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og funktion af

virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler

1)

om valg af

sikkerhedsrepræsentanter,

2)

om

sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter,

3)

om oprettelse af

sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver,

4)

om uddannelse af

sikkerhedsorganisationens medlemmer samt

5)

om den daglige

ledelse af sikkerhedsarbejdet.

§ 7.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opbygning og funktion

af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg

af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse

af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse

af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt om den daglige ledelse af

sikkerhedsarbejdet.

Stk. 2.

Sikkerhedsorganisationens

opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at

omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens

arbejdsmiljøspørgsmål.

Stk. 3.

Med

henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og

sundhedsarbejde

kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af

beskæftigelsesministeren,

fraviges, hvis der

1)

dels er indgået en

aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de

modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de

bemyndiger hertil, og

2)

dels på

virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en

aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på

en del af virksomheden.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler

efter stk. 3 indgås.

Stk. 5.

Spørgsmål

om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres

ved fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.

Stk. 2.

For fag,

faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes

upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne

i denne lov, kan arbejdsministeren gøre undtagelse fra disse regler eller

tillempe dem efter de særlige forhold.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,

hvor det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge

sikkerhedsarbejdet

efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3,

gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige

forhold.

§ 8.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og

sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at

varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.

§ 8.

Arbejdsgiveren har pligt til, hvis arbejdsgiveren ikke selv er medlem af

sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.

Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes

medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller

uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed til at deltage

i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen.

Stk. 4.

I

virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet én eller flere

sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 6,

skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et

sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen

eller -grupperne.

§§ 9-10.

Kapitel 3

Almindelige regler

Arbejdsgiveren

§ 11.

§ 11 a.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der

udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og

sundhedsforholdene

på arbejdspladsen

under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,

der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig

for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En

arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,

arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning

for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Stk. 2.

En

arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer,

og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1)

Identifikation og

kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2)

Beskrivelse og

vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3)

Prioritering og

opstilling af en handlingsplan for løsning af virksomhedens

arbejdsmiljøproblemer.

4)

Retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i

planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på

arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.

§§ 12-15.

§ 16.

Arbejdsgiveren

har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd

inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller

den i § 57 nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet.

Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre

sikkerhedsrepræsentanter

og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med

påbudet.

§ 16.

Arbejdsgiveren

har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og

tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som

Arbejdstilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution

skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for

andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter

anmodning

om at blive gjort bekendt med påbudet.

Stk. 2.

Hvis der

på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd,

skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.

Stk. 2.

Hvis der

på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller

tillidsrepræsentanter,

skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.

§ 17.

Når

arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning

dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver eller

besigtigelser,

eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Arbejdstilsynet

kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgivere om forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning. I tilfælde af offentliggørelse af statistikken

må navn eller firma ikke nævnes.

Ophæves.

§ 17 a.

Arbejdsgiveren

skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler,

som fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger

af arbejdsgiveren om

1)

de ansattes antal,

køn, alder og sundhedsforhold,

2)

maskiner,

maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og

andre tekniske hjælpemidler,

3)

stoffer og

materialer, og

4)

andre forhold af

arbejdsmiljømæssig betydning.

Stk. 3.

Hvis

statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

Virksomhedsledere m.fl.

§ 17 b.

Lovens

bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller

deltager i ledelsen af virksomheden.

Arbejdslederen

§§ 18-20.

Ansatte

§§ 21-23.

Leverandører, installatører, reparatører og

planlæggere m.fl.

§§ 24- 27.

§ 27 a.

Den, der

udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale

påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens

udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder

relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er

forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven,

får kendskab hertil.

Stk. 2.

Udbyder

skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven

tildelt.

§§ 28-30.

Bygherrer m.v.

§ 31.

Bygherren

skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

§ 31.

Ved bygge-

og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal bygherren

eller en person, som han overdrager det til, samordne de foranstaltninger til

fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der skal udføres af

arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Ved

bygge- og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er

beskæftiget

på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere

foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.

Stk. 2.

Arbejdsministeren

kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter

efter stk. 2, herunder om

1)

afgrænsning af de

enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i

gang,

2)

udarbejdelse af en

plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,

3)

koordinering af

foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens

arbejdet er i gang, og

4)

udpegning af

koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og

sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og

sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at

anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.

Kapitel 4

Arbejdets udførelse

§§ 32-33.

Kapitel 5

Arbejdsstedet

§§ 34-35.

Kapitel 6

Tekniske hjælpemidler

§§ 36-37.

Kapitel 7

Stoffer og materialer

§§ 38-39.

Kapitel 8

Kapitel 8

Hviletid og fridøgn

Hvileperiode og fridøgn

§ 40.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra

arbejdstidens begyndelse, gives de ansatte en sammenhængende hvileperiode på

mindst 11 timer.

§ 40.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode

på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, jf. dog

§ 45.

Stk. 2.

Rejsetid

til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid, medmindre arbejdsministeren

bestemmer andet.

Stk. 2.

Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1)

holdskifte i

virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den

daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde

og begyndelsen af det andet holds arbejde, og

2)

landbrugsarbejde og

jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår, jf. dog § 43.

Stk. 3.

Lastning

og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder

i tilslutning hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode efter udført

overarbejde, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges.

§ 41.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal

ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige

fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage.

§ 41.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal

ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige

fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for

alle, der er ansat i virksomheden.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug, gartneri, jagt og

fangst.

Stk. 3.

Ved arbejde

med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er nødvendigt

for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes, når det er

nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser

eller tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.

§ 42.

Når

naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete

begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af

virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i det omfang, det er nødvendigt,

indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i

tilsynsbogen

eller anden tilsvarende dokumentation, jfr. § 61.

§ 42.

§§ 40

og 41 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker,

maskinsammenbrud

eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den

regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen

eller ved anden tilsvarende dokumentation.

§ 43.

Fravigelse

af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af arbejdstilsynet, når:

1)

arbejdets udførelse

efter dets art ikke kan opsættes eller

2)

særlige

arbejdsformer gør en fravigelse rimelig.

§ 43.

For fag og

faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om

1)

den daglige

hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til

8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og

2)

det ugentlige

fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

Stk. 2.

Fravigelse

for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn kan i disse tilfælde ske

uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i rette tid.

Ophæves. Se ny § 43, stk. 1.

§ 44.

Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges for:

1)

personer i

overordnede stillinger, som udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af

ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de

skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus,

§ 44.

Personer i

overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for

virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 40-41 i det omfang,

det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.

2)

personer i

overordnede stillinger, som på grund af specialviden eller lignende forhold

har en særlig selvstændig stilling, og

3)

repræsentanter og

agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

§ 43,

stk. 3.

Lovens bestemmelser om

hviletid og fridøgn kan fraviges ved aftale mellem vedkommende

arbejdsgiverpart

og arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de

godkendes af arbejdstilsynet.

§ 45.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40-41 kan fraviges ved

aftale.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3, aftale en

omlægning af det ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan

eller tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere

end 7 døgn mellem 2 fridøgn.

Stk. 5.

For fag

og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade fravigelser af lovens bestemmelser

om hviletid og fridøgn.

§ 45 a.

I

tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende

kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende

beskyttelse,

hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at

yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

§ 45.

For

arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan

arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset arbejdstid.

§ 45 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for

arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

§ 45 c.

Regler,

der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der

fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der

ikke udføres for en arbejdsgiver.

Kapitel 9

Kapitel 9

Børn og unge under 18 år

Unge under 18 år

§ 45 d.

Reglerne

i dette kapitel finder anvendelse på unge under 18 år, der udfører arbejde

for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2,

stk. 2, nr. 1 og 2.

§ 46.

Ved

beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,

tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder,

helbredstilstand,

fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på skolegang eller anden

uddannelse.

§ 46.

Børn under

15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde, bortset fra let

hjælpearbejde

i 2 timer daglig. For børn af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, gælder forbudet kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner,

hjælpemidler samt stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem.

Stk. 2.

Unge, som

er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke

beskæftiges

ved arbejde, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter regler om højere aldersgrænse end 15 år for

beskæftigelse ved arbejde, som efter sin beskaffenhed eller de

omstændigheder,

hvorunder det udføres, kan være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller

udvikling.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om unges beskæftigelse,

herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former

for arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge

under uddannelse.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt

arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

husstanden, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 47 og 48 under

nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at

arbejdet

ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.

Stk. 5.

For unge,

der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan

beskæftigelsesministeren

fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under

nærmere angivne betingelser og begrænsninger.

Stk. 3.

Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at børn under 15 år kan

have lettere erhvervsmæssigt arbejde.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,

1)

at unge, der er

fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for

arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,

2)

at forbudet i

stk. 2 og § 47 kan fraviges for unge, som er fyldt 14 år, og som

udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller som træder i stedet for

den lovpligtige undervisning,

3)

at forbudet i

stk. 2 og §§ 47 og 48 kan fraviges, for så vidt angår unges

optræden

i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer

eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte

betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13

år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og

4)

at forbudet i

stk. 2 og §§ 47 og 48 under nærmere fastsatte betingelser og vilkår

kan fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst.

Stk. 7.

Arbejdsgiveren

skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med

beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde samt med de ulykkes- og

sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de

foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.

§ 47.

Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige

arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.

§ 47.

Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid

for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8

timer om dagen og 40 timer om ugen.

Stk. 2.

De unge

må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. Arbejdstiden skal ligge

samlet, kun afbrudt af passende spise- og hvilepauser.

Stk. 2.

Den

daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skole- dage og 7 timer på

andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er

omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end

skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger

med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er

fyldt 15 år, men stadig er omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer

i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke

længere

er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer

om dagen og 35 timer om ugen.

§ 48,

stk. 2

.

Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem

kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge over 16 år

i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden voksen arbejdskraft.

Stk. 3.

Hvis den

daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på

mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt

sammenhængende.

Stk. 4.

Unge

under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.

§ 47,

stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte

regler om, i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over fagets

sædvanlige arbejdstid.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om

1)

arbejdstidens

tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en

uddannelse

eller arbejder for flere arbejdsgivere,

2)

i hvilket omfang

stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er

omfattet af undervisningspligten,

3)

at unge, som er

omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i

løbet af skoleferien, og

§ 48,

stk. 3.

Arbejdsministeren kan

give særlige regler om hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller

faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.

4)

at bestemmelsen i

stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør

det nødvendigt eller ønskeligt for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke

længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen

omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.

§ 48.

Unge under

18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.

§ 48.

Unge under

18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet.

Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af

undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer

i døgnet.

Stk. 2.

Inden for

hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.

Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene

fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af

disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.

Stk. 3.

For fag

og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det

nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige

regler om

1)

varigheden af

hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet

af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende

hvileperiode,

2)

udsættelse af

fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af

undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,

3)

afbrydelse af

hvileperiode og

4)

begrænsning af

fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i

sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.

§ 48 a.

Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47,

stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 42 nævnte tilfælde for unge,

som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.

Kapitel 10

Lægeundersøgelser m.v.

§ 49.

For

virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis

arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan arbejdsministeren fastsætte

regler om,

§ 49.

For

virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af ansatte, hvis arbejde er

forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren i

samarbejde med Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om,

1)

at de ansatte skal

lægeundersøges før og under ansættelsen samt efter dennes ophør, eventuelt

ved regelmæssige undersøgelser, og

1)

at de ansatte skal

lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelse og efter ansættelsens ophør,

eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og

2)

at der regelmæssigt

eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske

eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

2)

at der regelmæssigt

eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske

eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser

med henblik på at vurdere, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.

Stk. 3.

Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter

regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af

indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at de ansatte og tidligere

ansatte har pligt til at lade sig undersøge.

§ 49 a.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af

unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en

arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

I

reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse,

foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt

eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens

sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes

for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.

Stk. 3.

I

reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en

ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er

foreneligt med den unges helbredstilstand.

Kapitel 11

Kapitel 11

Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet

Arbejdsmiljørådet m.v.

§ 50.

Der

oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give

arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt

arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:

§ 50.

Der

oprettes et grønlandsk Arbejdsmiljøråd, som har til formål at give

arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt

arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:

1)

Rådet medvirker til

at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.

1)

Rådet medvirker til

at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.

2)

Rådet drøfter på

eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og

udtaler sig herom til arbejdsministeren, landsstyret og arbejdstilsynet.

2)

Rådet drøfter på

eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og

udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren, Landsstyret og

Arbejdstilsynet.

3)

Rådet udtaler sig

om og giver forslag til lov- ændringer og nye regler samt om de enkelte

sager, som arbejdsministeren, landsstyret eller arbejdstilsynet forelægger

for rådet.

3)

Rådet udtaler sig

om og giver forslag til lovændringer og nye regler samt om de enkelte sager,

som beskæftigelsesministeren, Landsstyret eller Arbejdstilsynet forelægger

for rådet.

4)

Før afgørelse af

klager efter § 64 skal rådets udtalelse indhentes.

Stk. 2.

Rådet kan

nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets

medlemskreds.

Stk. 3.

Rådet kan

indhente erklæringer fra sag- kyndige og iværksætte undersøgelser til brug

for

sit arbejde.

Stk. 4.

Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.

§ 51.

Det

Grønlandske Arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af landsstyret efter

indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, 3 repræsentanter for de

ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat og 1

af Den grønlandske Tjenestemandsforening, 2 repræsentanter for

arbejdsgiverne, hvoraf 1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1

af Det offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands

Arbejdslederforening.

For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.

§ 51.

Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Landsstyret efter

indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre medlemmer:

1)

2 medlemmer udpeget

af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK).

2)

1 medlem udpeget af

Pædagogernes Fagforening (PIP), Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og

Lærernes

Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab.

3)

1 medlem udpeget af

Tjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)

i fællesskab.

4)

1 medlem udpeget af

Grønlands Arbejdslederforening (SSK).

5)

1 medlem udpeget af

Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).

6)

1 medlem udpeget af

De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA).

7)

1 medlem udpeget af

Grønlands Landsstyre i samråd med Finansministeriet.

Stk. 2.

For hver

repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.

Stk. 2.

Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for en periode af 4 år.

Stk. 3.

Formanden

og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for fire år ad

gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder

den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de

tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 3.

Teknisk

og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.

Stk. 5.

Teknisk

og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.

Stk. 4.

Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og

fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.

Stk. 6.

Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og

fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.

§ 52.

Såvel

arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan i spørgsmål om

arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det arbejdsmiljøråd, der er

nedsat efter lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan

på eget initiativ drøfte sager inden for lovens område og udtale sig herom

såvel over for arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over

for arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om

arbejdsmiljø i Grønland.

Ophæves.

Stk. 2.

Ved

behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes rådet af 2

medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den grønlandske

Arbejdsgiverforening

og 1 repræsentant for Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.

§ 53.

Arbejdsmiljøfondet

kan yde støtte til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i

samarbejde med hjemmestyrets informationstjeneste (Tusarliivik) og

Uddannelsesinspektoratet.

§ 53.

Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning og uddannelse

vedrørende

arbejdsmiljø i Grønland.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om administrationen af støtten.

Kapitel 12

Arbejdstilsynet

§ 54.

Arbejdsministeren

er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i

Grønland.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i Grønland.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i

Grønland og opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

§§ 55-56.

§ 57.

Arbejdsministeren

kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges

til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang

arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden

dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i form af

takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller

iværksat af arbejdstilsynet.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form

af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller

iværksat af Arbejdstilsynet.

§ 58.

§ 59.

Enhver,

der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet

alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.

§ 59.

Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det skønnes

nødvendigt,

adgang uden retskendelse til offentlige og private arbejdssteder mod behørig

legitimation. Politiet yder om fornødent bistand hertil.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation

til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog

stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres

hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden

kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med

justitsministeren.

Stk. 3.

Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde

af ikkeerhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes

private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre

løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog

fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med

elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.

Stk. 2.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve tilgængelig

dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse. Arbejdsgiveren

eller dennes stedfortræder skal underrettes herom.

Stk. 4.

Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden

retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage

fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse

eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal underrettes

herom, jf. § 17 b og § 18.

§ 60.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden

en frist.

Stk. 2.

Skønner

arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren straks imødegås, herunder

1)

at de

tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af et

teknisk hjælpemiddel eller et stof eller materiale standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Stk. 2.

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren straks imødegås, herunder

1)

at de

tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et

materiale standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller

markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof

eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse

alligevel

viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige

foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring standses,

2)

at de pågældende

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer

tilbagekaldes fra markedet.

§ 61.

Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage omsorg for, at

der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende

dokumentation for tilsynets inspektioner og påbud samt andre meddelelser om

arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes

tilsynsbogen

eller dokumentationen skal anvendes og opbevares.

§ 61.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet

skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets

inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om

anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige

påbud m.v. inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist.

§§ 62-63.

Kapitel 13

Klageadgang

§ 64.

Tilsynskredsens afgørelser kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet

inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 64.

Klage over

en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan inden 6 uger efter, at afgørelsen

er meddelt den pågældende, indbringes for beskæftigelsesministeren.

Stk. 2.

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 8 uger

efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2.

Klagen

sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,

videresendes klagen til beskæftigelsesministeren.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger

eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter

§ 60, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Stk. 3.

Rettidig

klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens afgørelse

foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer andet. Klager over

afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i orden

straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke

opsættende

virkning.

Stk. 4.

Når

særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og

tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter

udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Når

særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en klage

og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet

rettidigt.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan indbringes

for arbejdsministeren.

Stk. 5.

Før

beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes en

udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.

Kapitel 14

Kriminalretlige foranstaltninger

§ 65.

Bøde

idømmes den, der

1)

overtræder

§§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32,

stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38,

stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 60 eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 17, stk. 2.

§ 65.

Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der

1)

overtræder

§ 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og

2, §§ 14-17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 2, § 32,

stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38,

stk. 1, § 58, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1, og

§ 61, stk. 2,

2)

lader arbejde

udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant

arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,

3)

ikke efterkommer

påbud efter § 60, eller

4)

undlader at meddele

oplysninger efter § 17 a, stk. 2.

Stk. 2.

Ved

udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende

omstændighed,

1)

at overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

2)

at der ved

overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

3)

at der tidligere er

afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller

tilsvarende forhold, eller

4)

at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den

pågældende selv eller andre.

Stk. 3.

Det skal

betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år

er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf.

stk. 2, nr. 2.

Stk. 4.

Sker der

ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen

af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5.

Kriminalloven for Grønland, § 9, om medvirken, finder anvendelse på det

i stk. 1-3 omhandlede bødeansvar.

Stk. 6.

Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved

overtrædelse af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29.

§ 66.

For

overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34,

stk. 1, og § 38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65,

nr. 2 og 3, er en arbejdsgiver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar finder

§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.

§ 66. For

overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 32,

stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38,

stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan

der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse

for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til

virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar

efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for

Grønland ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved

bødens udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3,

tilsvarende anvendelse.

§ 67.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes

bestemmelser

om bøde for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud givet i

henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver

er ansvarlig for overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller

uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov

for Grønland ikke anvendelse.

§ 67.

I

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes

bestemmelser

om foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland for overtrædelse af

forskrifterne og påbud eller forbud afgivet i henhold til forskrifterne. Det

kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af

forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan

tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse

for

bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden

knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar finder

§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.

§ 67 a.

Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges

virksomhedsledere m.fl. efter § 66, stk. 1, 1. pkt. og § 67,

2. pkt., jf. § 17 b.

§ 68.

For

overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber

eller lignende kan selskabet som sådant idømmes bøde. Er overtrædelsen begået

af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af

§ 57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd

m.v., kan der idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab

som sådant bøde.

§ 68.

For

overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og

andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner,

kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de

grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., Grønlands

Hjemmestyre og staten, kan selskabet m.v. som sådant idømmes bøde.

§ 69.

Når unge

under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de i

henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere

idømmes bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres vidende.

§ 69 a.

I domme,

hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov, kan som

tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.

§ 70.

Kapitel 15

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 71.

§ 72.

Lov nr.

225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland ophæves.

Stk. 2.

Følgende

regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte lov, forbliver i kraft

med de af denne lov følgende ændringer, indtil de ophæves eller afløses af

bestemmelser fastsat i henhold til denne lov:

1)

Bekendtgørelse nr.

148 af 18. april 1972 for Grønland om dampkedelanlæg på landjorden.

2)

Bekendtgørelse nr.

149 af 18. april 1972 for Grønland om transportable beholdere til

sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter.

3)

Bekendtgørelse nr.

151. af 18. april 1972 for Grønland om opstilling og brug af mekanisk drevne

kraner, taljer og lignende.

4)

Bekendtgørelse nr.

152 af 18. april 1972 for Grønland om unge menneskers farlige arbejde.

5)

Bekendtgørelse nr.

155 af 18. april 1972 for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden.

6)

Bekendtgørelse nr.

119 af 5. marts 1974 for Grønland om lægeundersøgelse af arbejdere, bortset

fra kapitel 1 om lægeundersøgelse af personer under 18 år.

§ 72

,

stk. 2

, nr. 6 ophæves.

7)

Arbejdsministeriets

cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om samarbejde mellem politiet og

arbejdstilsynet i Grønland.

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

Stk. 3.

For overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2,

kan der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder tilsvarende anvendelse.

§ 2.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 11

a træder i kraft den 1. januar 2008 for arbejdsgivere, der har pligt til at

organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. For andre arbejdsgivere kan

beskæftigelsesministeren efter høring af Grønlands Hjemmestyre fastsætte, fra

hvilket tidspunkt bestemmelsen skal træde i kraft.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 46, stk. 7, har virkning for arbejdsforhold, der

indgås efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

For

klager over afgørelser truffet i henhold til denne lov, som er under

behandling den 1. januar 2006, gælder følgende:

1)

Arbejdstilsynet

træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for

Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til

beskæftigelsesministeren, jf. § 64.

2)

Det Grønlandske

Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer

efter lovens ikrafttræden, jf. § 64.

Lignende dokumenter