Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Ajourføring af reglerne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. november 2004 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland
(Ajourføring af reglerne)
§ 1
I lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i
Grønland, som ændret ved § 3 i lov nr. 193 af 26. marts 1991 om Det
offentlige
Aftalenævn m.v., foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter
»husholdning.«: »jf. dog § 45 d,«.
2.
I
§ 2, stk. 2, nr. 2,
ændres »jfr. dog
§ 46, stk. 1, 2. pkt.,« til: »jf. dog § 45 d,«.
3.
I
§ 2, stk. 2,
ophæves nr. 3 og nr. 5,
og i
nr. 4,
der bliver nr. 3, ændres
», og« til: ».«
Læs alt
4.
§ 2, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
. Følgende
bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt
det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1)
§ 15 om flere
arbejdsgivere mv. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl.
og
§ 31 om bygherrer mv.,
2)
§§ 32-33 om
arbejdets udførelse,
3)
§§ 36-37 om
tekniske hjælpemidler,
4)
§§ 38-39 om
stoffer og materialer,
5)
§ 45 c om
vejtransport,
6)
§ 46,
stk. 3, om mindstealder ved farligt arbejde.«
5.
Efter
§ 3
indsættes i
kapitel 1
:
»
§ 3 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal
gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.«
6.
I
§ 5, stk. 2,
indsættes efter »Arbejdslederen
for«: »en afdeling eller« og efter »en sikkerhedsgruppe for«: »den pågældende
afdeling eller«
7.
§ 5, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
De ansatte
skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde
til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om
sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges som
sikkerhedsrepræsentant.«
8.
§ 5, stk. 4,
ophæves.
9.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter »eller
derover,«: »jf. dog § 7, stk. 6,«.
10.
I
§ 6, stk. 2,
ændres »normalt« til: »jævnligt«.
11.
§ 7
affattes således:
»
§ 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opbygning og funktion
af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af
sikkerhedsrepræsentanter,
om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og
sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse af
sikkerhedsorganisationens medlemmer samt om den daglige ledelse af
sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Sikkerhedsorganisationens
opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at
omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen
af
virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3.
Med henblik
på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af
beskæftigelsesministeren, fraviges, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående
arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger
hertil,
og
2)
dels på virksomheder,
der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem
arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af
virksomheden.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter
stk. 3 indgås.
Stk. 5.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres
ved
fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,
hvor
det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet
efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3,
gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige
forhold.«
12.
I
§ 8
indsættes som nyt
stk. 1
:
»
§ 8.
Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af
sikkerhedsudvalget, at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.«
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
13.
Efter
§ 11
indsættes:
»
§ 11 a.
Arbejdsgivere, der har pligt til at
organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet,
skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af
sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen
under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser,
der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.
Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig
for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En
arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet,
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., og disse ændringer har betydning for
sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
Stk. 2.
En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde
følgende elementer:
1)
Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og opstilling af en handlingsplan for løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinier for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen i planlægningen,
tilrettelæggelsen og gennemførelsen samt opfølgningen på
arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for arbejdsgiverens
pligter efter stk. 1-3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at arbejdsgivere, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på
arbejdspladsen.«
14.
I
§ 16
ændres tre steder: »tillidsmand« til: »tillidsrepræsentant«
15.
§ 17, stk. 2,
ophæves.
16.
Efter
§ 17
indsættes:
»
§ 17 a.
Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre
efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af
arbejdsgiveren
om
1)
de ansattes antal,
køn, alder og sundhedsforhold,
2)
maskiner, maskindele,
beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre
tekniske hjælpemidler,
3)
stoffer og
materialer,
4)
andre forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3.
Hvis
statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.«
17.
Efter §
17 a indsættes:
»Virksomhedsledere m.fl.
§ 17 b.
Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder
eller deltager i ledelsen af virksomheden.«
18.
Efter
§ 27
indsættes:
»
§ 27 a.
Den, der
udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale
påse, at
der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse.
Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante
oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med
opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab
hertil.
Stk. 2.
Udbyder
skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven
tildelt.«
19.
§ 31
affattes således:
»
§ 31.
Bygherren
skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet
sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Ved bygge- og
anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget
på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere
foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 2, herunder
om
1)
afgrænsning af de
enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i
gang,
2)
udarbejdelse af en
plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,
3)
koordinering af
foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens
arbejdet er i gang, og
4)
udpegning af
koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og
sundhedsmæssige
spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige
foranstaltninger
på arbejdsstedet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.«
20.
Overskriften til
kapitel 8
affattes
således:
»Hvileperiode og fridøgn«
21.
§ 40
affattes således:
»
§ 40.
Arbejdstiden
skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11
sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, jf. dog § 45.
Stk. 2.
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1)
holdskifte i
virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den
daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde
og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2)
landbrugsarbejde og
jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår, jf. dog § 43.
Stk. 3.
Lastning og
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i
tilslutning
hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode efter udført overarbejde,
inden de pågældende ansatte atter beskæftiges.«
22.
§ 41, stk. 1, 2. pkt
. affattes
således:
»Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.«
23.
I
§ 41
indsættes som
stk. 2
og
3
:
»
Stk. 2
. Reglen i
stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3.
Ved arbejde
med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er nødven-
digt
for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes, når det er
nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser
eller
tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.«
24.
§ 42, § 43, § 44
og
§ 45
affattes således:
»
§ 42.
§§ 40-41
kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker,
maskinsammenbrud
eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den
regelmæssige
drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller ved
anden
tilsvarende dokumentation.
§ 43.
For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør
det
nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1)
den daglige
hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til
8
timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2)
det ugentlige
fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
§ 44.
Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der
arbejder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 40-41 i det
omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren.
§ 45.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40 - 41 kan fraviges ved
aftale.«
25.
Efter
§ 45
indsættes i
kapitel 8
:
»
§ 45 a.
I
tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende
kompenserende
hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis
forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde
kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
§ 45 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for
arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 45 c.
Regler,
der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der
fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der
ikke
udføres for en arbejdsgiver.«
26.
Efter §
45 c indsættes i
kapitel 9
:
»Unge under 18 år
§ 45 d.
Reglerne i
dette kapitel finder anvendelse på unge under 18 år, der udfører arbejde for
en
arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2,
stk. 2,
nr. 1 og 2.«
27.
§ 46, § 47
og
§ 48
affattes således:
»
§ 46.
Ved
beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder,
helbredstilstand, fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på
skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Unge, som
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke
beskæftiges
ved arbejde, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om unges beskæftigelse,
herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former
for
arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge
under uddannelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt
arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 47-48 under
nærmere
angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet
ikke
indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.
Stk. 5.
For unge,
der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan
beskæftigelsesministeren
fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under
nærmere angivne betingelser og begrænsninger.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,
1)
at unge, der er fyldt
13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for
arbejde
og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2)
at forbudet i
stk. 2 og § 47 kan fraviges for unge, som er fyldt 14 år, og som
udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller der træder i stedet for
den
lovpligtige undervisning,
3)
at forbudet i
stk. 2 og §§ 47-48 kan fraviges, for at så vidt angår unges
optræden
i forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer
eller ved optagelse af film eller lignende under nærmere fastsatte
betingelser
og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal
indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og
4)
at forbudet i
stk. 2 og §§ 47-48 under nærmere fastsatte betingelser og vilkår
kan
fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst.
Stk. 7.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som
er
omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt
med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde samt de ulykkes- og
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de
foranstaltninger,
der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 47.
Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid
for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8
timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2.
Den daglige
arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten,
må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end
skoledage.
Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er omfattet af
undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den
samlede
ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35
timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig
er
omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end
skoleuger.
For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35
timer om ugen.
Stk. 3.
Hvis den
daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på
mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt
sammenhængende.
Stk. 4.
Unge under
18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om
1)
arbejdstidens
tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en
uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2)
i hvilket omfang
stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten,
3)
at unge, som er
omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i
løbet
af skoleferien, og
4)
at bestemmelsen i
stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør
det
nødvendigt eller ønskeligt for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere
er
omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen
omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 48.
Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer
i
døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer
i
døgnet.
Stk. 2.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.
Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene
fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af
disse
fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3.
For fag og
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt
eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om
1)
varigheden af
hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet
af
undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2)
udsættelse af fridøgn
for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten,
når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3)
afbrydelse af
hvileperiode, og
4)
begrænsning af
fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i
sammenhæng
inden for hver periode af 7 døgn.«
28.
Efter
§ 48
indsættes i
kapitel 9
:
»
§ 48 a.
Beskæftigelsesministeren
kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47, stk. 1, 3 og 4, kan
fraviges
i de i § 42 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke
længere er omfattet af undervisningspligten.«
29.
§ 49
affattes således:
»
§ 49.
For
virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af ansatte, hvis arbejde er
forbundet
med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren i samarbejde
med
Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om,
1)
at de ansatte skal
lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens
ophør,
eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2)
at der regelmæssigt
eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske
eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser
med
henblik på at vurdere, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3.
Udgifterne
ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der
fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af
indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, at de ansatte og tidligere ansatte har pligt til at
lade sig undersøge.«
30.
Efter
§ 49
indsættes:
»
§ 49 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af
unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en
arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
I reglerne
kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget
før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt eleven
lider
eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens sikkerhed og
sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge
under
18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3.
I reglerne
kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under
18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med
den unges helbredstilstand.«
31.
Overskriften til
kapitel 11
affattes
således:
»Arbejdsmiljørådet mv.«
32.
I
§ 50, stk. 1,
indsættes som
nr. 4
:
»4)
Før afgørelse af
klager efter § 64 skal rådets udtalelse indhentes.«
33.
§ 51
affattes således:
»
§ 51.
Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Landsstyret efter
indhentet
udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre medlemmer:
1)
2 medlemmer udpeget
af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK),
2)
1 medlem udpeget af
Pædagogernes Fagforening (PIP), Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og
Lærernes
Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab,
3)
1 medlem udpeget af
Tjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)
i
fællesskab,
4)
1 medlem udpeget af
Grønlands Arbejdslederforening (SSK),
5)
1 medlem udpeget af
Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),
6)
1 medlem udpeget af
De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA),
og
7)
1 medlem udpeget af Grønlands Landsstyre i samråd med Finansministeriet.
Stk. 2.
For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.
Stk. 3.
Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for
fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en
periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de
tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5.
Teknisk og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.
Stk. 6.
Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og
fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.«
34.
§ 52
ophæves.
35.
§ 53
affattes således:
»
§ 53.
Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning og uddannelse
vedrørende
arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af
støtten.«
36.
§ 54, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Direktøren for
Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i Grønland og
opgavernes
fordeling mellem afdelingerne.«
37.
§ 57, stk. 3,
affattes således:
»
Stk. 3
.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form
af
takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser mv.
foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.«
38.
§ 59
affattes således:
»
§ 59.
Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give
Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
tilsynets virksomhed.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog
stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres
hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden
kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde
af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes
private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre
løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog
fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med
elevatorer og andet
løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 4.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden
retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse
eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal underrettes
herom, jf. § 17 b og § 18.«
39.
§ 60, stk. 2, nr. 2,
affattes
således:
»2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat,
et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale
standses, eller«
40.
I
§ 60
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et
teknisk
hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som
anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at
frembyde
fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til
afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring standses,
2)
at de pågældende
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer
tilbagekaldes fra markedet.«
41.
§ 61
affattes således:
»
§ 61.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet
skal
findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets
inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om
anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren
skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige påbud mv. inden
for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist.«
42.
§ 64
affattes således:
»
§ 64.
Klage over
en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan inden 6
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for
beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder
afgørelsen, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren.
Stk. 3.
Rettidig klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens
afgørelse foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer andet. Klager
over afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i
orden straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke
opsættende virkning.
Stk. 4.
Når særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en
klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er
fremkommet rettidigt.
Stk. 5.
Før beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes
en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.«
43.
§ 65
affattes således:
»
§ 65.
Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1)
overtræder § 11,
§ 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og 2,
§ 14,
§ 15, § 16, § 17, §§ 19-28, § 31, stk. 1 og 2,
§ 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1,
§ 38, stk. 1, § 58, stk. 2-3, § 59, stk. 1, og
§ 61, stk. 2,
2)
lader arbejde udføre
i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller
udfører arbejde i strid med kapitel 8,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 60, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 17 a, stk. 2.
Stk. 2.
Ved
udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1)
at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2)
at der ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
3)
at der tidligere er
afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller
tilsvarende forhold, eller
4)
at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
Det skal
betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er
sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2,
nr. 2.
Stk. 4.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en
opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5.
Kriminalloven for Grønland, § 9, om medvirken, finder anvendelse på det
i
stk. 1-3 omhandlede bødeansvar.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved
overtrædelse
af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29.«
44.
§ 66
affattes således:
»
§ 66.
For
overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 32,
stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og § 38,
stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr. 2 og 3, kan
der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse
for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvar efter denne
bestemmelse finder § 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke
anvendelse.
Stk. 2.
Ved bødens
udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, tilsvarende
anvendelse.«
45.
§ 67
affattes således:
»
§ 67.
I
forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes
bestemmelser
om foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland for overtrædelse af
forskrifterne og påbud eller forbud afgivet i henhold til forskrifterne. Det
kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af
forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse
for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar finder
§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.«
46.
Efter
§ 67
indsættes:
»
§ 67 a.
Foranstaltninger
efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl.
efter § 66, stk. 1, 1. pkt. og § 67, 2. pkt., jf. § 17 b.«
47.
§ 68
affattes således:
»
§ 68.
For
overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner,
kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de
grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv., Grønlands
Hjemmestyre
og staten, kan selskabet mv. som sådant idømmes bøde.«
48.
Efter
§ 69
indsættes:
»
§ 69 a.
I domme,
hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov, kan som
tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen.«
49.
§ 72, stk. 2, nr. 6,
ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 11 a
har virkning fra den 1. januar 2008.
Stk. 3
. Bestemmelsen i
§ 46, stk. 7, har virkning for arbejdsforhold, der indgås efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
For klager
over afgørelser truffet i henhold til denne lov, som er under behandling den
1.
januar 2006, gælder følgende:
1)
Arbejdstilsynet
træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
beskæftigelsesministeren,
jf. § 64.
2)
Det grønlandske
Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer
efter lovens ikrafttræden, jf. § 64.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland
trådte i kraft den 1. juli 1986. Der henvises til Folketingstidende 1985-86,
sp. 6285-6293 (1. behandling), sp. 8301-8302 (2. behandling), sp. 11671-11674
(3. behandling), blad nr. 639 (betænkning) og blad nr. 744 (ændringsforslag
til
3. behandling).
Loven er kun blevet ændret én gang ved lov nr. 193 af 26.
marts 1991 om ophævelse af lov for Grønland om Det offentlige Aftalenævn mv.,
hvor § 51, stk. 1, om Arbejdsmiljørådets sammensætning blev ændret.
1. Forslagets baggrund
Den 7. maj 1999 blev der indgået en Rammeaftale mellem
Arbejdsministeriet og Grønlands Hjemmestyre om Arbejdsmarkedsforhold, og som
led i aftalen blev der nedsat en embedsmandsgruppe bestående af
repræsentanter
for Grønlands Hjemmestyre og den danske stat. Embedsmandsgruppens hovedopgave
var at udarbejde en redegørelse til brug for overvejelserne om på sigt at
overdrage den grønlandske arbejdsmiljølov til Grønlands Hjemmestyre.
Embedsmandsgruppen fremkom den 22. august 2001 med
»Redegørelse om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøområdet til
Grønland«,
der bl.a. også indeholder en ikke udtømmende beskrivelse af behovet for
ændringer af den grønlandske arbejdsmiljølovgivning.
Efter afgivelse af redegørelsen er det på et møde mellem
arbejdsministeren og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og
Arbejdsmarked tilkendegivet, at Grønlands Hjemmestyre ikke ønsker at hjemtage
området på nuværende tidspunkt, men at loven skal ajourføres. Der var på
mødet
enighed om, at der er et behov for en revision af den grønlandske
arbejdsmiljølovgivning, og at man i den forbindelse skal tilstræbe en
tilnærmelsesvis ens lovgivning, og dermed ens beskyttelsesniveau, i Grønland
og
Danmark, men at det skal være muligt at tage hensyn til de særlige forhold,
som
gør sig gældende i Grønland for så vidt angår jagt og fangst.
Forslaget til ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland er
herefter udarbejdet efter tilkendegivelsen om et ønske om en tilnærmelsesvis
ens lovgivning i de to rigsdele. Med den løbende udveksling af arbejdskraft
mellem Grønland og Danmark og importen til Grønland af maskiner, stoffer og
materialer
mv. fra eller via Danmark betyder ensartede arbejdsmiljøregler i de to
rigsdele
dels en lettelse for både virksomheder og ansatte, dels en mere ensartet
beskyttelse.
I lighed med den danske arbejdsmiljølov er lovforslaget affattet,
så der fortsat fastlægges generelle overordnede krav med tilknyttede
bemyndigelser til beskæftigelsesministeren om at fastsætte den nødvendige
detailregulering. Formålet hermed er at fremtidssikre loven som en rammelov,
hvor detailbestemmelser fastsættes i bekendtgørelsesform. Der er et stort
behov
for at få ajourført de gældende bekendtgørelser, som vil forblive i kraft,
indtil de kan afløses af nye reviderede bekendtgørelser. Hertil kommer nye
udfyldende bekendtgørelser, som forslagets nye bestemmelser forudsætter.
Lovforslaget inddrager i højere grad arbejdsmarkedets
parter i arbejdsmiljøarbejdet i kraft af høring af Det grønlandske
Arbejdsmiljøråd i forbindelse med konkrete klagesager. Endvidere er det
hensigten, at arbejdsmarkedets parter aktivt kan bistå i arbejdet omkring
bl.a.
udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale inden for lovens
vigtigste områder. Det gælder fx bestemmelserne om organisering af
sikkerheds-
og sundhedsarbejdet, arbejdspladsvurdering og bestemmelserne om børn og unge.
De foreslåede ændringer består af forskellige elementer,
der især skal ses på baggrund af de ændringer, der siden 1986 er foretaget i
den danske arbejdsmiljølov, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995
som
ændret ved lov nr. 458 af 12. juni 1996, lov nr. 1196 af 27. december 1996,
lov
nr. 375 af 10. juni 1997, lov nr. 379 af 10. juni 1997, lov nr. 395 af 26.
juni
1998, lov nr. 187 af 30. marts 1999, jf. senest lovbekendtgørelse nr. 784 af
11. oktober 1999, lov nr. 331 af 16. maj 2001 og lov nr. 437 af 10. juni
2002.
Herudover er loven ændret ved § 2 i lov nr. 191 af 24. marts 2004, lov nr.
425
af 9. juni 2004 og lov nr. 442 af 9. juni 2004.
I relation til vedtagelse af ændringer til den danske
arbejdsmiljølov, der har relevans for nærværende lovforslag, henledes
opmærksomheden
på følgende:
·
Virksomhedslederes ansvar mv. og
Arbejdstilsynets beføjelser (lovforslag nr. 121): Folketingstidende 1989-90.
·
Straffebestemmelser (lovforslag
nr. 223): Folketingstidende 1991-92.
·
Administrativ retshåndhævelse over
for leverandører mv. (lovforslag nr. 192): Folketingstidende 1991-92.
·
Unge under 18 år, (lovforslag nr.
98): Folketingstidende 1995-96.
·
Hviletid og fridøgn (lovforslag
nr. 59): Folketingstidende 1996-97.
·
Skriftlig arbejdspladsvurdering,
ændring i reglerne om sikkerhedsorganisation, nedlæggelse af
Arbejdsmiljøfondet
(lovforslag nr. 259): Folketingstidende 1996-97.
·
Aftalemulighed i forbindelse med
organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet (lovforslag nr. 375):
Folketingstidende 1996-97.
·
Bygherreansvar og udbyderansvar,
(lovforslag nr. 172): Folketingstidende 2000-01.
·
Arbejdstilsynets begrænsning i
adgang til privat bolig mv. (Lovforslag nr. 149): Folketingstidende 2001-02.
Herudover er der til den danske arbejdsmiljølov vedtaget
regler om bedriftssundhedstjeneste, branchearbejdsmiljøråd,
Arbejdsmiljøinstituttet, administrativt bødeforlæg og aftalemodel vedrørende
psykisk arbejdsmiljø. Endvidere er der vedtaget regler om screening,
rådgivningspåbud, autorisation af arbejdsmiljørådgivere, smiley-ordning,
kollektive aftaler, bindende forhåndsbesked og sygefravær. Disse regler
indgår
ikke i nærværende forslag.
For så vidt angår fortolkning af bestemmelser, der har
samme ordlyd som de danske bestemmelser, vil de danske lovbemærkninger kunne
anvendes som fortolkningsbidrag.
2. Den gældende arbejdsmiljølov i Grønland
Den nuværende grønlandske arbejdsmiljølov er en rammelov,
der i sin opbygning og sit indhold stort set svarer til den danske
arbejdsmiljølov fra 1975.
Formålet med den grønlandske arbejdsmiljølov er at skabe et
sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med
den
tekniske og sociale udvikling i det grønlandske samfund, og at skabe et
grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og
sundhedsspørgsmål
med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol
fra
Arbejdstilsynet.
Loven er i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne udfyldt
med 18 bekendtgørelser, hvoraf de seks er udstedt i medfør af den tidligere
gældende lov fra 1971, men er fortsat i kraft.
3. Anvendelsesområde
For så vidt angår den gældende grønlandske arbejdsmiljølovs
anvendelsesområde gælder følgende:
·
Offshore aktiviteter
: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder for
offshore aktiviteter. I Grønland føres tilsyn med offshore aktiviteter af
Arbejdstilsynet med bistand fra Energistyrelsen. Den 1. juli 1998 blev
administrationen for råstofaktiviteter overført fra miljø- og
energiministeren/Råstofforvaltningen for Grønland til Grønlands
Landsstyre/Råstofdirektoratet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998 om mineralske råstoffer i
Grønland (råstofloven).
·
Luftfart
: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for luftfart
for så vidt angår arbejde på landjorden. Der er ikke særregler for Grønland.
·
Søfart og fiskeri
: Den grønlandske arbejdsmiljølov gælder kun for
søfart
og fiskeri for så vidt angår lastning og losning af skibe, herunder
fiskefartøjer, værftsarbejde om bord på skibe og arbejde, der
kan
sidestilles hermed.
Forslaget ændrer ikke ved denne afgrænsning.
4. Hovedpunkter i forslaget
4.1. Lovens anvendelsesområde
Unge under 18 år
Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov undtager alt
arbejde i arbejdsgiverens private husholdning fra lovens anvendelsesområde,
jf.
§ 2, stk. 2, nr. 1. Ligeledes undtages alt arbejde, der udelukkende
udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden,
jf. § 2, stk. 2, nr. 2, og arbejde, der udføres i den ansattes
hjem,
jf. § 2, stk. 2, nr. 3. Disse undtagelser gælder dog ikke for
arbejde
efter § 2, stk. 3, om bl.a. arbejdets udførelse, tekniske
hjælpemidler, stoffer og materialer samt lavalder ved farligt arbejde.
Det foreslås at indskrænke undtagelserne, således at
reglerne om unge under 18 år fuldt ud finder anvendelse, for så vidt angår
arbejde i arbejdsgiverens private husholdning og arbejde, der udelukkende
udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden.
Formålet er at forbedre beskyttelsen af unge under 18 år og
opnå samme beskyttelsesniveau i Grønland som i Danmark, jf. afsnit 4.8.
Jagt og fangst
Efter den gældende § 2, stk. 2, nr. 5, er jagt og
fangst ikke omfattet af loven.
Det foreslås, at § 2, stk. 2, nr. 5, ophæves,
således at jagt og fangst omfattes af loven.
Formålet med ændringen er at inddrage de personer, der
ernærer sig ved jagt og fangst, under lovens beskyttelsesområde, således at
ansatte i denne erhvervsgruppe ligestilles med andre erhvervsgrupper.
Jægere og fangere, der ikke udfører arbejde for en
arbejdsgiver, omfattes af lovens udvidede område i lovens § 2,
stk. 3. Disse jægere og fangere vil således blive sidestillet med øvrige
personer, der ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver, dvs. primært
selvstændige. For disse personer gælder bl.a. bestemmelserne om arbejdets
udførelse, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer. Reglerne om bl.a.
hviletid finder ikke anvendelse for selvstændige.
Vejtransport
Vejtransport er kun omfattet af den gældende grønlandske
arbejdsmiljølov, når der er tale om arbejde for en arbejdsgiver, der ikke er
omfattet af undtagelserne nævnt i § 2, stk. 2.
Som følge af forslaget til § 2, stk. 3, nr. 5,
vil vejtransport, for så vidt angår reglerne i forslagets § 43 og
§ 45
c, blive udvidet til også at omfatte de områder, der er nævnt i § 2,
stk. 2, og det udvidede område nævnt i § 2, stk. 3, om
arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Forslaget har til formål at sikre, at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om
arbejdstid for vejtransport, når der er tale om arbejde, der ikke udføres for
en arbejdsgiver.
Arbejde, der udføres i den ansattes hjem
Efter de gældende regler er arbejde, som udføres i den
ansattes hjem, kun omfattet af visse af lovens bestemmelser. Bl.a. gælder
bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde og
bestemmelserne
om hviletid og fridøgn ikke for sådant arbejde.
Efter den foreslåede § 3 a, der svarer til § 4 i den
danske arbejdsmiljølov, kan beskæftigelsesministeren administrativt
fastsætte,
hvilke bestemmelser der skal gælde eller ikke gælde for arbejde, der udføres
i
den ansattes hjem.
Formålet med ændringen er at tilvejebringe en ordning, der
gør det muligt hurtigt og smidigt at tilpasse arbejdsmiljøkravene til
udviklingen vedrørende hjemmearbejde, herunder distancearbejde.
Det forventes, at en bekendtgørelse med lignende indhold
som den, der er udstedt i henhold til § 4 i den danske arbejdsmiljølov,
udstedes for så vidt angår Grønland.
4.2. Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
- personlig kontakt
Valg af sikkerhedsrepræsentant
Kravet om organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet
opstår, så snart virksomheden beskæftiger 10 ansatte eller derover.
Efter de gældende regler er den valgte tillidsrepræsentant
»født« sikkerhedsrepræsentant, og valg af sikkerhedsrepræsentant sker derfor
kun, hvis der ikke findes en tillidsrepræsentant for det pågældende område.
Forslaget adskiller sikkerhedsrepræsentant-funktionen og
tillidsrepræsentant-funktionen fra hinanden. Der skal således, uafhængigt af
hinanden, afholdes valg til begge funktioner. Det forhindrer imidlertid ikke,
at en tillidsrepræsentant kan vælges som sikkerhedsrepræsentant.
Formålet med den foreslåede ændring, hvorefter der som udgangspunkt
altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, er først og fremmest at
understrege sikkerhedsrepræsentantens og sikkerhedsorganisationens
selvstændige
betydning for den enkelte virksomheds sikkerheds- og sundhedsarbejde og
derved
bringe reglerne i overensstemmelse med de seneste ændringer i den danske
arbejdsmiljølov.
Sikkerhedsorganisationens varetagelse af opgaver
vedrørende miljøbeskyttelse
Sikkerhedsorganisationen tager i overensstemmelse med
lovens formål i § 1 alene sigte på varetagelse af arbejdsmiljøspørgsmål.
I
Danmark har der, i første række på det private arbejdsmarked, været ønske om
at
samordne behandlingen af spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø og
miljøbeskyttelse.
Folketinget har ved ændringen af den danske arbejdsmiljølov fundet, at dette
ønske ikke burde hindres eller begrænses af lovgivningen.
I overensstemmelse hermed foreslås tilvejebragt hjemmel
til, at virksomhedernes sikkerhedsorganisation, udover arbejdsmiljøspørgsmål,
også i Grønland kan behandle de spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse, der
har
direkte tilknytning til virksomheden.
Gennemførelse af lovforslaget vil nødvendiggøre ændringer i
de gældende administrative bestemmelser om sikkerhedsorganisation, herunder
for
at sikre, at den foreslåede udvidelse af opgaverne ikke indebærer en
forringelse af de pågældende organers varetagelse af de eksisterende opgaver
og
forpligtelser inden for arbejdsmiljøområdet.
Forslaget tager alene sigte på at gennemføre den nødvendige
organisatoriske tilpasning af lovgivningen. Forslaget indebærer således ingen
ændringer i de materielle bestemmelser i arbejdsmiljøloven eller dennes
anvendelsesområde i øvrigt, ligesom forslaget ikke medfører ændringer i
ressortfordelingen mellem Beskæftigelsesministeriet og Grønlands Hjemmestyre.
Krav og vejledende retningslinier med hensyn til det ydre miljø fastsættes
således fortsat af Grønlands Hjemmestyre.
Forslaget medfører heller ingen ændringer i forhold til de
grønlandske myndigheders opgaver i forbindelse med tilsyn og administration
af
den grønlandske miljølovgivning.
Mulighed for fravigelse af reglerne om organisering
af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Efter gældende lov om arbejdsmiljø i Grønland er der ikke
mulighed for ved aftale at organisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde på anden måde end angivet i loven. Fravigelser kan alene ske
ved dispensationer efter lovens § 7, stk. 2.
Forslaget åbner mulighed for, at § 5 og § 6,
stk. 1, om organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde i lov om arbejdsmiljø i Grønland, kan fraviges ved aftale
under
nærmere af beskæftigelsesministeren fastsatte vilkår.
Formålet med forslaget om at fravige de almindelige krav i
§ 5 og § 6, stk. 1, er at give mulighed for en større
fleksibilitet i organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde
for derigennem at styrke og effektivisere dette arbejde.
Efter forslaget kan beskæftigelsesministeren fastsætte
administrative regler om, under hvilke vilkår de almindelige krav til
organiseringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, som de er
formuleret i lovens § 5 og § 6, stk. 1, kan fraviges ved
aftale.
Der skal efter forslaget foreligge aftale herom på to
niveauer: Både en rammeaftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer
og de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere, og en
konkret
aftale på virksomhedsniveau.
Virksomhederne får herefter bl.a. mulighed for at
organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i overensstemmelse med
virksomhedens, branchens eller sektorens struktur. Virksomhederne kan
endvidere
få mulighed for, på det organisatoriske plan, at styrke samarbejdet mellem
samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i
reglerne om beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanter mod afskedigelse eller
anden forringelse af deres vilkår i reglerne om ansvarsfordelingen mellem
arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationens medlemmer, arbejdsledere og
øvrige
arbejdstagere, eller i disse parters status i en ændret
sikkerhedsorganisationsstruktur.
Der er endvidere ikke tilsigtet nogen ændring i de eksisterende principper
for
de ansattes ret til at vælge eller blive valgt som sikkerhedsrepræsentant.
Der
er endelig ikke tilsigtet nogen ændring i reglerne om, at
sikkerhedsorganisationens
medlemmer skal have den fornødne tid til funktionsvaretagelsen.
Med lovforslaget vil reglerne med en enkel undtagelse komme
til at svare til reglerne i den danske arbejdsmiljølov. Forslagets § 7,
stk. 5, vil afvige fra den tilsvarende danske bestemmelse, da Grønland
ikke er omfattet af de danske fagretlige regler, herunder lov om
arbejdsretten.
Fortolkning og brud på indgåede aftaler efter § 7, stk. 3, der skal
afgøres ved fagretlig behandling, kan således alene ske ved faglig voldgift.
Hvor dette ikke er muligt, skal sagen afgøres ved domstolene.
4.3. Alle virksomheder, der har pligt til at
etablere sikkerhedsorganisation, skal udarbejde en arbejdspladsvudering (APV)
Den gældende grønlandske arbejdsmiljølov indeholder ikke
regler om arbejdspladsvurdering.
Efter forslaget skal virksomheder, der har pligt til at
organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet, fremover udarbejde en skriftlig
arbejdspladsvurdering. Virksomhedernes eget arbejdsmiljøarbejde er
omdrejningspunktet
i arbejdsmiljøindsatsen. Med udgangspunkt i dette princip er formålet med
forslaget om arbejdspladsvurdering at sikre, at virksomhedernes
arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante arbejdsmiljøproblemer, og at der
arbejdes systematisk med at løse problemerne.
Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes under hensyntagen
til arbejdsmiljøproblemernes art og virksomhedernes størrelse. Den enkelte
virksomhed bestemmer selv, hvordan en arbejdspladsvurdering gennemføres, men
arbejdspladsvurderingen skal opfylde visse minimumskrav med hensyn til
processen, hvorunder den udarbejdes, og de indholdsmæssige elementer.
Det foreslås, at en APV altid skal være skriftlig, navnlig
for at sikre, at der altid sker den forudsatte kortlægning af virksomhedens
arbejdsmiljøforhold, at der tages stilling til de konstaterede
arbejdsmiljøproblemer
i virksomheden, og at der udarbejdes en plan for løsning af problemerne samt
opfølgningen
herpå. Endvidere er kravet om skriftlighed en naturlig konsekvens af, at
arbejdspladsvurderingen altid skal være tilgængelig for medarbejderne og
Arbejdstilsynet, ligesom kravet om skriftlighed sikrer, at der er en synlig
ansvarsfordeling i forbindelse med arbejdspladsvurderingen og opfølgningen
herpå.
Arbejdspladsvurderingerne udgør fundamentet for, at
virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde omfatter alle relevante
arbejdsmiljøproblemer. Kravet om at udarbejde arbejdspladsvurderinger vil
være
omfattet af de almindelige pligter, som arbejdsgiveren har efter loven.
En arbejdspladsvurdering skal først og fremmest ses som en
arbejdsmetode og en dynamisk proces, hvor arbejdsgiveren og
sikkerhedsorganisationen i fællesskab arbejder for at opnå et bedre
arbejdsmiljø i virksomheden. Virksomhederne kan tilrettelægge deres
APV-indsats
med udgangspunkt i deres egne forudsætninger og muligheder. APV-arbejdet skal
udvikles til at fremme virksomhedens interne dialog om arbejdsmiljø.
APV-arbejdet skal dermed bidrage til en holdningsudvikling i den enkelte
virksomheds organisation og til en fremadrettet systematisk
arbejdsmiljøindsats.
Samtidig vil det være naturligt, at Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i
virksomhedernes arbejdspladsvurderinger ved tilsynet.
Arbejdstilsynet påser, om der er udarbejdet en skriftlig
arbejdspladsvurdering, og påtaler, hvis det ikke er tilfældet.
Arbejdspladsvurderingen er imidlertid ikke et selvstændigt tilsynsobjekt, men
må ses i sammenhæng med de faktiske arbejdsmiljøforhold på virksomheden.
Da APV-kravet er helt nyt i Grønland, foreslås det, at
kravet først træder i kraft 2 år efter denne ændringslovs ikrafttræden, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelserne. Formålet med den lange overgangsperiode er at
give Arbejdstilsynet, organisationerne mv. mulighed for at informere og
vejlede
virksomhederne om APV.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 15 a i den
danske arbejdsmiljølov bortset fra, at kravet begrænses til virksomheder,
hvor
sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres.
4.4. Virksomhedsledere m.fl.
Det er ikke i den
gældende lov fastsat, at virksomhedsledere kan pålægges et ansvar for
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
I lovens kapitel 3 figurerer virksomhedsledere m.fl. ikke
blandt de persongrupper, der er pligtsubjekter efter loven. Der kan derfor
herske tvivl om, hvorvidt der kan gøres strafansvar gældende også over for
denne personkreds. I Danmark førte den tilsvarende problematik til, at
arbejdsmiljøloven i 1990 blev ændret ved indsættelsen af en ny § 23, der
er identisk med dette forslag.
Den foreslåede ændring har således til formål at
tilvejebringe sikkerhed for, at ledelsen i en virksomhed mv., herunder
direktører
og bestyrelsesmedlemmer, vil kunne straffes for overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen,
som de pågældende umiddelbart er ansvarlige for eller medvirker til.
Det skal præciseres, at indførelsen af et strafansvar for
virksomhedsledere m.fl. er særlig relevant i selskaber, idet der ikke findes
en
fysisk person, der som arbejdsgiver kan stilles til ansvar.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de i loven
fastsatte bestemmelser om arbejdsgiverens pligter tilsvarende finder
anvendelse
på den person, der leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Forslaget indebærer således også, at strafansvaret for den
pågældende personkreds skal bedømmes efter samme regler som for en
arbejdsgiver.
4.5. Indførelse af udbyderansvar
Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser, som pålægger
udbyder et medansvar.
Hensigten med forslaget er, at udbyder af en tjenesteydelse
får et medansvar for arbejdsmiljøet.
Forslaget har således til formål at sikre, at udbyder
medvirker til, at den udbudte opgave kan udføres arbejdsmiljømæssigt fuldt
forsvarligt ved, at udbyder pålægges en række pligter i forbindelse med
udarbejdelsen af udbudsmaterialet.
Forslaget indebærer, at der tidligt i et udbudsforløb kan
blive taget højde for de arbejdsmiljøforhold, som udbyder har indflydelse på.
En tidlig inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægningen er
erfaringsmæssigt
en forudsætning for en sikker og sund udførelse af arbejdet.
Det har vist sig, at man i udbudsmaterialet sjældent
prioriterer arbejdsmiljøhensyn i forbindelse med den konkrete opgave
tilstrækkeligt, hvilket har medført et forringet arbejdsmiljø for ansatte,
der
efterfølgende skal udføre arbejdet.
Der findes ikke i dag regler, som særskilt pålægger udbyder
pligter efter arbejdsmiljøloven. Udbyder behøver derfor ikke tage
arbejdsmiljøhensyn i betragtning i forbindelse med et udbud og kan derfor
også
acceptere tilbud, hvor der ikke er taget højde for, at den udbudte opgave
skal
kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det kan
indebære, at der skabes grundlag for en uacceptabel konkurrence på et dårligt
arbejdsmiljø.
Forslaget er strafsanktioneret efter den grønlandske
arbejdsmiljølovs almindelige regler om foranstaltning.
Forslaget er omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens
§ 29, hvorefter der kan fastsættes nærmere regler om de i §§ 24-28
omhandlede forhold. Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte nærmere
regler om bestemmelsens udmøntning, herunder om en nedre økonomisk grænse.
Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter
arbejdsmiljølovgivningen for egne ansatte.
Forslaget har samme ordlyd som § 33 a i den danske
arbejdsmiljølov.
4.6. Bygherrer
Formålet med ændringen af bygherrebestemmelsen i lovens §
31 er at sikre, at alle aktører inden for bygge- og anlægsbranchen - hermed
også bygherren - medvirker til, at udførelsen af bygge- og anlægsprojekter
kan
foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestemmelsen
omfatter
derfor som udgangspunkt alle bygherrer, uanset det enkelte byggeris
størrelse.
Bygherren kan efter den gældende § 31 overdrage sin
samordningsforpligtelse til en anden person.
Forslaget om ændring af bygherrens pligter i forbindelse
med samordning har til formål at afskære bygherrens mulighed for fremover at
overdrage sin forpligtelse til en anden, således at bygherren bliver
ansvarsfri.
Hensigten med forslaget er ved bygge- og anlægsarbejder af
en vis størrelse at stille krav til bygherren på områder, hvor bygherren i
kraft af sin position som økonomisk ansvarlig for hele byggeriet udøver en
meget væsentlig indflydelse på arbejdsmiljøarbejdet i planlægningen og under
opførelsen af byggeriet.
Den foreslåede ændring af bygherrebestemmelsen medfører
ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen for
egne ansatte.
Det bemærkes, at bygherren ikke har pligt til fx at
koordinere sikkerhedsarbejdet i de tilfælde, hvor der er flere arbejdsgivere
til stede på byggepladsen, og hvor der er beskæftiget under 11 personer, men
den enkelte arbejdsgivers pligter og ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen
vil
medføre, at der skal foretages en mere uformel koordinering.
Efter forslaget er § 31 strafsanktioneret efter
arbejdsmiljølovens subjektive strafansvar, jf. § 65, stk. 1, nr. 1. For så
vidt
angår strafansvaret efter § 31, stk. l, vil Arbejdstilsynet i forhold til
private boligejere, der agerer bygherrer på mindre byggeri på egen bolig til
eget brug, administrere bestemmelsen således, at Arbejdstilsynet kun vil
indgive politianmeldelse, såfremt vedkommende direkte giver ordrer til at
handle
i strid med klare regler på området.
Kravet i forslaget til ny § 31, stk. 3, nr. 4, om udpegning
af koordinator med fornøden viden om og uddannelse i sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål er nyt. Kravet om udpegning af en koordinator
medfører ikke i sig selv nye opgaver, idet det med kravet blot sikres, at der
bliver en gennemgående person i koordineringsarbejdet.
4.7. Hvileperiode og fridøgn
Forslaget indeholder ingen større realitetsændringer i
forhold til det gældende kapitel om hviletid og fridøgn i den grønlandske
arbejdsmiljølov. Under henvisning til afsnit 4.1. skal det imidlertid
præciseres,
at jagt og fangst også bliver omfattet af reglerne om hvileperiode og
fridøgn.
Bestemmelserne indeholder generelle krav om varighed og
placering af hvileperiode og fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om vilkårene for aftalemæssig fravigelse af
bestemmelserne.
Efter de gældende grønlandske regler kan direktøren for
Arbejdstilsynet tillade fravigelser af de generelle krav. Denne bemyndigelse
er
udeladt i lovforslaget, da den er overflødiggjort pga. den gældende
grønlandske
arbejdsmiljølovs § 56, hvorefter beskæftigelsesministeren kan bemyndige
direktøren til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
beskæftigelsesministeren.
Både de gældende og de foreslåede bestemmelser opfylder
ILO-konvention nr. 14 af 1921 om ugentlig hviledag og ILO-konvention nr. 106
af
1957 om ugentlig fritid i handel og kontor.
Selv om det ikke udtrykkeligt er nævnt i kapitel 4 om
almindelige pligter, hvem det påhviler at sørge for, at de ansatte får den
daglige hvileperiode og det ugentlige fridøgn, fremgår det af
foranstaltningsbestemmelserne i § 65, stk. 1, nr. 2, at pligten
påhviler såvel arbejdsgiverne, arbejdslederne som de ansatte. De ansatte kan
altså hverken ved individuel eller ved kollektiv overenskomst fraskrive sig
retten til en daglig hvileperiode og et ugentligt fridøgn i videre omfang,
end
lovens udtrykkelige undtagelsesbestemmelser og de i henhold hertil udstedte
regler hjemler.
Pligten og tilsynet gælder kun det pågældende
ansættelsesforhold og hindrer således ikke, at den ansatte tager
beskæftigelse
i hvileperioden eller i fridøgnet hos en anden arbejdsgiver.
Den gældende grønlandske bekendtgørelse nr. 397 af 24. juni
1986 vil blive ajourført med lignende indhold som den danske bekendtgørelse
nr.
1286 af 20. december 1996 om hvileperiode og fridøgn.
Rejsetid
Den gældende grønlandske bestemmelse fastlægger, at al
rejsetid er hviletid. Efter den danske arbejdsmiljølov sondres der mellem den
tid, der går til daglig transport til og fra arbejdsstedet, hvilket betragtes
som hviletid, og transporten ved rejse til og fra et andet arbejdssted end
det
faste, hvor rejsetid også er hviletid, medmindre denne rejsetid overstiger
den
ansattes normale rejsetid. Er det tilfældet, betragtes den ekstra rejsetid
som
arbejdstid.
For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den
grønlandske arbejdsmiljølov foreslås det, at den gældende § 40,
stk. 2, om, at rejsetid til og fra arbejdsstedet er hviletid, udgår.
Kompensation
De gældende regler indeholder ingen bestemmelse om
kompensation ved fravigelse af bestemmelserne om hvileperiode og fridøgn.
For at opnå overensstemmelse mellem den danske og den
grønlandske arbejdsmiljølov foreslås det, at der som udgangspunkt ydes
kompenserende hvileperioder eller fridøgn ved fravigelse af reglerne om
hvileperiode og fridøgn. Hvis kompensation ikke er mulig under hensyntagen
til
forholdenes art, skal der ydes passende beskyttelse, jf. de specielle
bemærkninger til § 45 a.
4.8. Unge under 18 år
I den gældende
grønlandske arbejdsmiljølov er fastsat nogle generelle krav til unges
beskæftigelse ved erhvervsmæssigt arbejde, herunder regler om alder,
arbejdstid, hvileperiode og dennes beliggenhed, og i tilslutning hertil
bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler herom. Den nærmere regulering
findes i bekendtgørelse nr. 400 af 24. juni 1986 om børns lettere
erhvervsmæssige arbejde og bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1972 om unge
menneskers farlige arbejde. Disse bekendtgørelser forventes sammenskrevet med
lignende indhold som den danske bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om
unges arbejde.
Forslaget tilsigter, at
kapitel 9 indeholder alle specielle regler om unge under 18 år.
Formålet med at udbygge
reglerne, så de i højere grad svarer til de danske, er hensynet til de unges
sikkerhed og sundhed. Hertil kommer, at unge på arbejdsmarkedet er en gruppe,
der skal tages ekstra hensyn til, da denne gruppe kræver beskyttelse mod de
særlige risici, der skyldes deres manglende erfaring, manglende bevidsthed om
eksisterende eller potentielle risici eller det forhold, at de endnu ikke er
fuldt ud udviklede.
Ud over at det er
vigtigt særligt at beskytte unge under 18 år, er der også et internationalt
pres på bekæmpelse af børnearbejde og fokus på at forbyde farligt
børnearbejde.
ILO-konvention nr. 138
om mindstealder for adgang til beskæftigelse fastsætter, at mindstealderen
ikke
må være lavere end alderen for undervisningspligten og under alle
omstændigheder ikke under 15 år. Dog er bl.a. lettere arbejde tilladt for
børn
over 13 år, hvis det bl.a. ikke vil kunne skade børns sikkerhed, sundhed
eller
udvikling. Konventionens artikel 3, stk. 1, fastsætter, at
mindstealderen
for adgang til enhver form for beskæftigelse eller arbejde, som efter sin
karakter eller de forhold, hvorunder det udføres, må anses for at udgøre en
risiko for unge menneskers sundhed, sikkerhed eller moral, skal være 18 år.
Af ILO-konvention nr.
182 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for
børnearbejde fremgår det af artikel 3 og 4, at arbejde, der ifølge dets
karakter eller de forhold, som det udføres under, og som kan skade børns
helbred, sikkerhed eller moral, skal afskaffes for børn under 18 år. Listen
over de typer af arbejde, som børn under 18 år ikke må beskæftiges med, skal
med mellemrum gennemgås og om nødvendigt revideres i samarbejde med berørte
arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer.
Anvendelsesområde
Det foreslås, at de
særlige regler i kapitel 9 generelt skal gælde for undtagelserne i lovens
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om arbejde i arbejdsgiverens private
husholdning, eller arbejde som udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Hvis arbejdet ikke
indebærer
fare for den unges sikkerhed eller sundhed, og ovennævnte arbejde udføres
lejlighedsvist eller kortvarigt, foreslås, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte betingelser og begrænsninger for fravigelse af mindstealder,
arbejdstid, hvileperiode og fridøgn.
Da arbejdsmiljølovens
§ 2, stk. 2, nr. 5, foreslås ophævet, vil bestemmelserne om unge
under 18 år også omfatte jagt og fangst.
Jagt og fangst
Af hensyn til den
internationale bevågenhed vedrørende børnearbejde foreslås det, at loven ikke
forhindrer, at Grønland senere vil kunne ratificere ILO-konvention nr. 138 om
mindstealder for adgang til beskæftigelse og konvention nr. 182 om forbud mod
og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde.
For børn, og især børn
af småfiskere og fangere i Grønland, er det imidlertid en forudsætning for at
kunne blive en del af områdets kultur, at de deltager i jagt og fangst. Hvis
de
ikke inddrages heri allerede som børn, vil de ikke få opbygget tilstrækkelig
erfaring og viden til senere i livet at kunne klare sig som fiskere eller
fangere. Et barns deltagelse i jagt og fangst kan have karakter af en
fritidsaktivitet,
der ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven. Der er ikke tale om en
fritidsaktivitet,
når der er etableret en pligt for barnet til at stille sin personlige
arbejdskraft til rådighed, og barnet er undergivet arbejdsgiverens
instruktion.
Beskæftigelsesministeren
bemyndiges i forslagets § 46, stk. 6, nr. 4, til at fastsætte
nærmere
regler om fx oplæring og tilsyn. Disse nærmere regler udarbejdes i samarbejde
med Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.
Aldersgrænser
Et af de væsentligste
forslag til ændringer er fastsættelse af mindstealder for unges lettere
erhvervsmæssige
beskæftigelse.
Det foreslås, at ved beskæftigelse
af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og
udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand
samt
til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Bestemmelsen forventes
ikke at få særlig betydning, da der efter gældende bemyndigelsesbestemmelse
om
at fastsætte regler om højere aldersgrænse end 15 år for arbejde, der kan
være
farligt, er fastsat nærmere regler om, at unge under 18 år bl.a. ikke må
betjene en fiskebåndsav, fiskefileteringsmaskine, køre traktor, gravemaskine,
bruge sprængstoffer, og udføre alt arbejde med fare for nedstyrtning fra mere
end 5 meters højde.
Til den gældende
hovedregel om, at børn under 15 år ikke må beskæftiges ved arbejde, foreslås
tilføjet »og ikke omfattet af undervisningspligten«, da det er et krav ifølge
ILO-konvention nr. 138 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, jf. de
specielle bemærkninger til § 46, stk. 2.
Der foreslås en
bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren for unge, som er fyldt 14 år,
og
som udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller som træder i stedet
for
den lovpligtige undervisning, kan fravige alderskravet på 15 år, eller krav
om
undervisningspligt, samt reglerne om arbejdstid.
Der er efter den
grønlandske arbejdsmiljølov hjemmel til, at der kan fastsættes regler om, at
børn under 15 år kan have lettere arbejde. Aldersgrænsen er fastsat til 10 år
for bl.a. lettere budtjeneste, pasning af tamdyr, herunder lettere fodring og
rensning samt bærplukning. Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen alene
skal gælder for unge, der er fyldt 13 år.
Børn, der er fyldt 13
år, må beskæftiges med lettere erhvervsarbejde i bl.a. visse
specialforretninger
som kiosker og bagerbutikker, lettere rengøring og rensning af fisk mv. Disse
regler forventes bevaret ved revision af bekendtgørelsen.
Kulturelle
aktiviteter
Der foreslås indført en
bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
betingelser
og vilkår om unges optræden i forestillinger mv. af kulturel eller
kunstnerisk
art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende. Der er
ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for så vidt
angår
unge under 13 år, skal der indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Det
vil
administrativt blive bestemt, at det som i Danmark er politiet, der skal give
tilladelsen.
Underretning
Der foreslås med
virkning fra lovens ikrafttræden indført en ny generel pligt for
arbejdsgivere
til at underrette forældremyndighedens indehaver eller værgen om unges
beskæftigelse. Pligten gælder kun ved beskæftigelse af unge, der er under 15
år,
eller som er omfattet af undervisningspligten. Der skal ikke gives
underretning
for aftaler indgået før lovens ikrafttræden.
Arbejdstid,
hvileperiode og fridøgn
Reglerne om arbejdstid,
hvileperiode og fridøgn i forhold til unge under 18 år foreslås udbygget og
skærpet,
så de svarer til de danske. Der henvises til de specielle bemærkninger til §§
47-48.
Det foreslås, at en
passende pause fastsættes til mindst 30 minutter for alle under 18 år.
Efter gældende regler
skal hvileperioden i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 5.
Denne hovedregel foreslås udvidet til mellem kl. 20 og kl. 6. Det foreslås,
at
de unge, som er under 15 år, eller omfattet af undervisningspligten, skal
have
en daglig hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet, og at unge under 18 år
skal
have to fridøgn inden for hver periode af syv døgn.
Bemyndigelsesbestemmelserne
til at kunne fravige disse regler foreslås præciseret.
4.9. Lægeundersøgelser
Det foreslås, at § 49 om lægeundersøgelser bringes i
overensstemmelse med § 63 i den danske arbejdsmiljølov, så de to bestemmelser
får samme ordlyd.
Det betyder, at den gældende bestemmelse bliver stk. 1.
Bestemmelsens indhold ændres ikke, men der foretages mindre ændringer af
formuleringen.
Herudover foreslås indsat stk. 2-5 med samme indhold som i
den danske arbejdsmiljølovs § 63, stk. 2-5.
Efter stk. 2 får beskæftigelsesministeren hjemmel til at
fastsætte regler om undersøgelser med henblik på en afklaring af, om et
arbejde
kan medføre fare for sundheden, ligesom beskæftigelsesministeren i den
foreslåede
stk. 3 får hjemmel til at fastsætte regler om arbejdsgivers eller statens
afholdelse af udgifterne ved undersøgelserne.
De foreslåede stk. 4-5 indeholder nærmere pligter for
arbejdsgiver, ansatte og tidligere ansatte i forbindelse med undersøgelserne.
Bestemmelser svarende til de foreslåede § 49, stk. 2-5,
findes nu i den grønlandske bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974, der er
udstedt med hjemmel i den ophævede lov nr. 225 af 19. maj 1971 om
arbejderbeskyttelse
i Grønland. Denne bekendtgørelse forventes erstattet af en bekendtgørelse
svarende til den danske bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 1992 om
arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.
4.10. Arbejdsmiljørådet mv.
Under hensyn til den foreslåede ændring af klagesystemet
foreslås der indsat en bestemmelse i § 50, stk. 1, om, at rådets
udtalelse skal indhentes, inden der træffes afgørelse i klagesager. Formålet
med bestemmelsen er at sikre rådets indflydelse gennem administrative
afgørelser
(praksisdannelse).
Med den foreslåede bestemmelse skal Arbejdsmiljørådet afgive
en udtalelse i de klagesager, som rådet forelægges, inden
beskæftigelsesministeren
træffer afgørelse.
Da der ikke har været praksis for at anvende den gældende
§ 52 om beskæftigelsesministerens og direktøren for Arbejdstilsynets
mulighed for at kunne høre det danske Arbejdsmiljøråd om grønlandske forhold,
foreslås bestemmelsen ophævet.
Efter anbefaling fra Arbejdsmiljørådet foreslås antallet af
medlemmer af rådet udvidet med to medlemmer (fra seks til otte).
Ændring af rådets sammensætning er nødvendiggjort af, at
paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske Tjenestemandsforening) er blevet
opløst.
Støtte til oplysning
Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, foreslås
det, at bestemmelsen om fondets mulighed for at yde støtte til oplysning
vedrørende arbejdsmiljø i Grønland i § 53 ændres, så muligheden herfor
overføres til beskæftigelsesministeren.
Arbejdstilsynet yder information og vejledning om
arbejdsmiljømæssige spørgsmål i Grønland. Da der ikke er fx
branchearbejdsmiljøråd til at løse særlige informations- og
formidlingsopgaver
i forhold til virksomhederne, er der fortsat behov for yderligere økonomisk
og
praktisk bistand til sådanne opgaver. Støtten kan anvendes til køb af bistand
fra både private og offentlige enheder, fx fra de danske
branchearbejdsmiljøråd.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere retningslinier herom.
4.11. Arbejdstilsynet
Gebyr for undersøgelser
Formålet med forslaget om at ændre § 57, stk. 3,
er at skabe hjemmel til efter behov at kunne udstede regler om opkrævning af
gebyrer for det arbejde, der foretages eller iværksættes af Arbejdstilsynet,
jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende lovs § 57, stk. 3.
Bestemmelsen er formuleret, så den svarer til den danske
arbejdsmiljølovs § 74, stk. 3, hvor der er mulighed for at fastsætte regler
om
betaling for undersøgelser, anmeldelser, tilsyn mv. Bestemmelsen er generelt
formuleret og ikke rettet mod noget bestemt formål.
Arbejdstilsynets beføjelser
Formålet med ændringen af § 59 er at sikre Arbejdstilsynet
samme beføjelser i Grønland som i Danmark, og de foreslåede bestemmelser vil
blive administreret i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig
i
Danmark.
Oplysningspligt
Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1 indebærer, at
Arbejdstilsynet kan anmode om oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
Arbejdstilsynets virksomhed, fra enhver, der er pålagt pligter efter loven.
Oplysningspligten
foreslås strafbelagt, jf. § 65, stk. 1, nr. 1.
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1 og
2,
at bestemmelserne beskytter en sigtet mod at inkriminere sig selv, dvs. ved
trussel om straf at afgive oplysninger, der kan bruges mod den pågældende
under
en igangværende eller imødeset straffesag, jf. Weh mod Østrig, dom af 8.
april
2004. Forbudet mod selvinkriminering er derimod ikke til hinder for at
pålægge
borgerne og virksomhederne en generel strafsanktioneret pligt til at afgive
korrekte,
faktuelle oplysninger til myndighederne, når der hverken formelt eller reelt
er
rejst sigtelse i en straffesag, jf. Allen mod UK, afvisningsafgørelse af 10.
september 2002.
En anmodning efter den foreslåede § 59, stk. 1, vil ske som
led i Arbejdstilsynets almindelige tilsyns- og kontrolfunktion. Imidlertid
kan
Arbejdstilsynet som følge af forbudet mod selvinkriminering ikke anmode om
oplysninger til brug for en straffesag, såfremt Arbejdstilsynet har en
begrundet mistanke om, at den pågældende har overtrådt arbejdsmiljølovens
bestemmelser. En håndhævelse af den sanktionerede oplysningspligt ville i et
sådant tilfælde medføre, at den pågældende risikerede sanktion for
overtrædelsen af de relevante regler i arbejdsmiljøloven. Derfor må sagen i
disse situationer behandles i overensstemmelse med den grønlandske
retsplejelovs almindelige regler om straffeprocessuelle indgreb.
Den foreslåede bestemmelse vil blive administreret i
overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig i Danmark.
Adgang til tilsyn
Den gældende § 59, stk. l, bliver herefter stk. 2, der
ændres og formuleres i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i den
danske arbejdsmiljølov. Ændringen indebærer redaktionelle ændringer samt en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om
politiets bistand til Arbejdstilsynets ansatte i forbindelse med tilsyn efter
forhandling med justitsministeren.
Begrænsning i
Arbejdstilsynets
beføjelser ved privat bolig mv.
Med forslagets § 59, stk. 3, sker der en ophævelse af
Arbejdstilsynets ret til adgang til private boliger mv. i de tilfælde, hvor
der
alene foregår arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter (gør det
selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse)
på eller i boligen, fritidsboligen, grund i tilknytning hertil, køretøj og
fritidsfartøj og andre løsøregenstande tilhørende husstanden.
Arbejdstilsynets pligter og opgaver fremgår af
arbejdsmiljølovens kapitel 12.
Af lovens § 55, nr. 6, fremgår, at Arbejdstilsynet har
pligt til at påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven,
overholdes.
I § 59, stk. 1, er det fastsat, at
Arbejdstilsynets medarbejdere til enhver tid, hvis det skønnes nødvendigt,
har
adgang til offentlige og private arbejdssteder mod behørig legitimation og om
fornødent med politiets bistand.
Arbejdstilsynet er således forpligtet til at påse lovens
overholdelse, og det er i princippet uden betydning, hvorvidt arbejdsstedet
er
en privat bolig.
Arbejdstilsynet har dog prioriteret tilsynsarbejdet
således, at det hovedsageligt tager sigte på kontrol af arbejde for en
arbejdsgiver. Tilsyn med arbejde i private boliger sker kun meget begrænset.
Ændringen har til formål at sikre, at private også ved
udførelsen af aktiviteter på/i egen bolig mv. skal have en privatsfære, der
er
uden for Arbejdstilsynets kontrol. Med dette formål for øje ønsker regeringen
Arbejdstilsynets kontrolbeføjelser begrænset i forhold til
ikke-erhvervsmæssigt
arbejde.
Arbejdsmiljøloven finder dog efter forslaget stadig
anvendelse for det ikke-erhvervsmæssige arbejde udført i eller på
privatboligen
mv., og lovens sikkerheds- og sundhedsmæssige krav vil derfor være gældende
som
hidtil. Det vil gælde ved alle typer arbejde, der udføres, herunder arbejde i
højden, arbejde med maskiner og arbejde med stoffer og materialer.
Hvis Arbejdstilsynet får mistanke om, at reglerne i
arbejdsmiljøloven konkret ikke bliver overholdt, kan Arbejdstilsynet om
fornødent indgive anmeldelse til politiet.
Forslaget betyder, at området for, hvor Arbejdstilsynets
medarbejdere har adgang uden retskendelse, indskrænkes, således at kontrol
med
ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør det selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse)
udført
af en privatperson på eller i dennes privatbolig eller fritidsbolig, eller på
husstandens bil, motorcykel og fritidsfartøj ikke kan ske ved, at
Arbejdstilsynet foretager kontrol i eller på privatboligen mv. uden
retskendelse.
Der henvises dog her til ovennævnte bemærkning om muligheden for indgivelse
af
politianmeldelse.
Arbejdstilsynet kan fortsat uden retskendelse føre tilsyn
med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr, installeret i
boligen
mv. Forslaget er her begrundet i farligheden af det pågældende tekniske
udstyr.
Forslaget vil indebære en ophævelse af Arbejdstilsynets
adgang til private boliger uden retskendelse med henblik på at undersøge
arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser, der er opstået i forbindelse
med
ikke-erhvervsmæssigt arbejde udført af en person i eller på dennes private
bolig mv. Politiet vil dog kunne tilkalde Arbejdstilsynet i forbindelse med
undersøgelser af ulykker.
Forslaget får ikke betydning for Arbejdstilsynets kontrol
med erhvervsmæssigt arbejde udført enten af beboeren selv eller af fremmede
erhvervsdrivende i privatboligen.
Ret til fotografiske optagelser og lignende
Den gældende lovs § 59, stk. 2, der i forslaget bliver stk.
4, ændres, så den får samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse i den
danske
arbejdsmiljølov. Det har hidtil været antaget, at Arbejdstilsynets
medarbejdere
til brug for tilsynsarbejdet har ret til at foretage fotografiske optagelser,
herunder fx fotografering og videooptagelser uden retskendelse. Denne ret
kommer nu til at fremgå af bestemmelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet i vidt
omfang tager fotografier af arbejdssituationer mv. i Grønland. Det skyldes,
at
det i Grønland på grund af de geografiske forhold ofte vil være én
tilsynsførende, der aflægger et tilsynsbesøg, mens det ofte er en anden, der
senere foretager kontrolbesøget. Fotografering er således nødvendig, for at
det
efterfølgende kan konstateres, om påtalte forhold er bragt i orden eller ej.
Administrativ retshåndhævelse over for leverandører
mv.
Muligheden for at give påbud til leverandører mv. af
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler og stoffer og materialer blev i
den danske arbejdsmiljølov væsentligt udbygget i 1992.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Arbejdstilsynet også i Grønland får kompetence til at udstede påbud om
nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt standsning af levering,
markedsføring
og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt tekniske hjælpemidler, personlige
værnemidler eller stoffer og materialer frembyder fare for sikkerhed og
sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt. Som mindre indgribende
foranstaltninger
kan tænkes påbud om oplysning om, til hvem levering er sket, afhjælpning
og/eller efterlevering af fx supplerende sikkerhedsudstyr og
brugsanvisninger.
Kompetencen er i forslaget som i den danske arbejdsmiljølov
tillagt direktøren for Arbejdstilsynet under hensyn til bestemmelsens
indgribende karakter og den nødvendige koordinering på landsplan, der måtte
være nødvendig.
Tilbagemeldingspligt, når Arbejdstilsynet afgiver
påbud
Den grønlandske arbejdsmiljølovgivning indeholder på
nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at pålægge arbejdsgivere m.fl. at melde
tilbage på meddelte påbud, herunder forbud.
Manglende tilbagemelding nødvendiggør kontrolbesøg, hvad
der i Grønland i mange tilfælde er forbundet med vanskeligheder, først og
fremmest fordi de lange rejseafstande i mange tilfælde betyder, at
Arbejdstilsynet
ikke har mulighed for at foretage kontrolbesøg umiddelbart efter
efterkommelsesfristens udløb, dvs. inden 1 måned.
En bestemmelse som den foreslåede vil derfor betyde en
lettelse af tilsynsarbejdet og være med til at sikre, at en
sikkerhedsorganisation orienteres om meddelte påbud, idet
sikkerhedsrepræsentanten
- som i Danmark - ved sin underskrift på tilbagemeldingen bekræfter at være
blevet gjort bekendt med det pågældende påbud.
Hjemlen til at kræve tilbagemelding foreslås at fremgå
direkte af loven.
4.12. Ændring af klagesystemet
Efter det gældende grønlandske klagesystem, jf. § 64,
kan tilsynskredsens afgørelser indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet
inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Direktørens
afgørelse kan ifølge § 64, stk. 2, påklages til
beskæftigelsesministeren.
Med forslaget lægges der op til en ændring af
klagesystemet, således at der opnås en vis lighed med det klagesystem, der
blev
indført i Danmark 1. januar 1999.
Ifølge det danske klagesystem kan en klage over
Arbejdstilsynets afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven
indbringes
for et arbejdsmiljøklagenævn, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret.
Samtidig anvendes en remonstrationsordning i forbindelse med
klagesagsbehandlingen,
idet klage over en afgørelse indsendes til Arbejdstilsynet, hvilket giver
Arbejdstilsynet mulighed for dels at revurdere den trufne afgørelse med
henblik
på en evt. ændring af afgørelsen, dels at udtale sig om sagen allerede ved
fremsendelsen af klagen til klagenævnet. Endvidere er der ikke opsættende
virkning for klager over forhold, der skal bringes i orden straks, idet man
ønsker, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde opfyldelsen af
Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte klagemulighederne
og
klagefristerne til det yderste.
Det foreslås, at der også i Grønland etableres et
toinstanssystem dog således, at afgørelser i henhold til den grønlandske
arbejdsmiljølov fortsat skal påklages til beskæftigelsesministeren. Forslaget
indebærer, at behandling af klager over Arbejdstilsynets afgørelser i
Grønland
ikke kan indbringes for direktøren for Arbejdstilsynet, men alene for
beskæftigelsesministeren.
Der foreslås endvidere indført en remonstrationsordning,
der svarer til den danske, med det formål at effektivisere
klagesagsbehandlingen. Klage over en afgørelse indsendes således til
Arbejdstilsynet. Samtidig foreslås det, at der skal gælde de samme regler om
opsættende virkning, som efter de danske regler.
Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet foretager den
arbejdsmiljøfaglige oplysning af klagesagerne, herunder at de er juridisk,
sikkerheds- og sundhedsfagligt fuldt oplyst, inden klagen via direktøren for
Arbejdstilsynet sendes videre til beskæftigelsesministeren.
Ligesom i Danmark bør arbejdsmarkedets parters indflydelse
på klagesagers afgørelse styrkes. Dette foreslås gjort ved at gøre det
obligatorisk at høre Det grønlandske Arbejdsmiljøråd, inden en klagesag
afgøres. En sådan obligatorisk høringsordning var gældende i Danmark, indtil
ændringen
af klagesystemet til et toinstanssystem med klage til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det grønlandske Arbejdsmiljøråd har anbefalet, at
klagefristen nedsættes fra 8 til 6 uger, hvilket fremgår af forslaget.
Forslaget
er begrundet i de forbedrede kommunikationsmuligheder i form af fax og
e-post.
Forældelse af sager om leverandører, installatører,
reparatører og planlæggere m.fl.
Efter gældende regler er der en forældelsesfrist på 2 år i
sager om leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl. Det
foreslås, at forældelsesfristen i disse sager forlænges til 5 år, hvilket
skal
ses på baggrund af, at disse sager i deres natur typisk er »skjulte«
overtrædelser. Til forskel fra arbejdsgiverens ansvar er leverandør- og
projekteringsansvaret rettet mod fremtiden, efter at arbejdet er afsluttet.
Da
anklagemyndigheden også skal have tid til at vurdere sagerne, vil sådanne
sager
i mange tilfælde være forældede, inden sagerne er tilstrækkeligt oplyst til,
at
der kan rejses tiltale.
Der er derfor behov for en længere forældelsesfrist end de
to år, der følger af kriminalloven.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 82,
stk. 7, i den danske arbejdsmiljølov efter ændring i 1997.
4.13. Kriminalretlige foranstaltninger
Sanktionen for overtrædelse af den gældende grønlandske
arbejdsmiljølov er bøde. Med forslaget ændres sanktionen fra bøde til
foranstaltning. Baggrunden for den forslåede lovændring er, at bødeniveauet i
arbejdsmiljøsager
ikke opleves som føleligt og ændringen af sanktionen har til formål at
tilkendegive, at bødeniveauet skal hæves. Det tilkommer domstolene konkret at
fastsætte niveauet, men det er tilsigtet med lovændringen, at stigningen skal
være mærkbar.
Yderligere tilsigtes det, at en skærpelse af foranstaltningerne
vil virke præventivt, således at arbejdsgivere afholder sig fra at overtræde
arbejdsmiljølovgivningen.
Det er endvidere et formål at tilpasse
sanktionsmulighederne til de særlige grønlandske regler herom i kriminalloven
for Grønland. Som supplement til anvendelse af bødestraf giver forslaget
mulighed for idømmelse af foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland.
Straffebestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov er blevet
ændret flere gange med det formål at skærpe niveauet for straf. I den
forbindelse
bemærkes, at hæftestraffen blev indført i forbindelse med lovens vedtagelse i
1975, hvilket var nyt i forhold til den tidligere
arbejderbeskyttelseslovgivning,
for at »understrege den betydning, der tillægges reglerne om sikkerhed og
sundhed i arbejdet«.
I 1997 blev den generelle strafferamme i den danske
arbejdsmiljølov hævet fra ét til to års fængsel på betingelse af, at
overtrædelsen er sket forsætligt, eller at der er udvist grov uagtsomhed.
Denne
skærpelse skulle som hidtil markere områdets strafværdighed og dermed
understrege, at samfundet så med større alvor end hidtil på overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen.
Efter kriminalloven § 87 skal der ved straffens
udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De foreslåede bestemmelser
i
§ 65, stk. 2 og 3, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad
der
i fremtiden skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.
Opregningen i § 65, stk. 2 og 3, af skærpende
omstændigheder er ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af, hvilke
momenter
der skal tages i betragtning ved vurdering af overtrædelsens grovhed.
Kriminallovens
almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i lovens kapitel 23,
vil
finde anvendelse som hidtil.
Det betyder, at hvis der i en sag foreligger en af de i stk. 2
eller 3 nævnte omstændigheder, bør dette føre til idømmelse af en
foranstaltning, der er skærpet i forhold til de foranstaltninger, som ellers
ville blive udmålt. Hvis der foreligger flere af de nævnte omstændigheder,
bør
det også komme til udtryk i udmåling af foranstaltningen.
Der foreslås endvidere indføjet en bestemmelse om
medvirken. Forslaget fremsættes, fordi den særlige opregning af
pligtsubjekter
i den danske arbejdsmiljølovs kapitel 4, som svarer til den grønlandske
arbejdsmiljølovs kapitel 3, i Danmark har givet anledning til tvivl om, i
hvilken udstrækning der kan blive tale om strafansvar for personer, der
medvirker til en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Der foreslås derfor indsat en særlig bestemmelse, der
præciserer, at § 9 i kriminalloven for Grønland, om strafansvar for
medvirken, i lighed med anden tilsvarende særlovgivning finder anvendelse på
overtrædelser af arbejdsmiljøloven, jf. den danske arbejdsmiljølov,
§ 82,
stk. 6.
Lovens § 66 foreslås ændret, så bestemmelsen får samme
omfang og indhold som den danske arbejdsmiljølovs § 83.
Som § 66 er formuleret, kan arbejdsgiveren ifalde
strafansvar og idømmes bøde, når der i virksomheden er sket en overtrædelse
af
arbejdsmiljøloven. Det kræves efter ordlyden således ikke, at der skal
foreligge
skyld hos arbejdsgiveren.
Imidlertid er § 66 gennem en årrække ikke blevet
anvendt efter sin ordlyd, hvorefter arbejdsgiveren er ansvarlig, blot der er
sket en overtrædelse i virksomheden. Bestemmelsen har kun været anvendt, når
der er sket en overtrædelse, og der samtidig foreligger tilregnelse i form af
uagtsomhed hos en eller flere personer inden for virksomheden.
Det er i dag de samme kriterier, der lægges til grund for
anvendelsen af § 66, som også er gældende for anvendelsen af det
subjektive selskabsansvar over for juridiske personer. § 66 finder også
anvendelse
på personligt ejede virksomheder.
Lovens § 68 om kollektivt strafansvar foreslås ændret,
således at det mere fyldestgørende angives, hvilke juridiske personer der er
omfattet af bestemmelsen. Bl.a. medtages staten, der fortsat har flere
hundrede
ansatte i Grønland.
Der foreslås i loven indsat en bestemmelse om tvangsbøder
(§ 69 a), idet der ikke i den grønlandske retsplejelov findes
bestemmelser
om idømmelse af tvangsbøder, sådan som der gør i den danske retsplejelovs
§ 997, stk. 3.
Med denne bestemmelse indføres en særlig ordning vedrørende
domme for overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov, som skønnes
nødvendig for at opnå en effektiv håndhævelse af loven.
Tvangsbøder kan bl.a. tænkes anvendt i situationer, hvor
det strafbare forhold endnu ikke er ophørt på domstidspunktet. Det kan være i
en situation, hvor en virksomhed på domstidspunktet endnu ikke har
efterkommet
et påbud udstedt i medfør af den grønlandske arbejdsmiljølovs § 60.
Uden en bestemmelse om mulighed for tvangsbøder vil det
eneste håndhævelsesmiddel over for en virksomhed, der ikke vil bringe det
strafbare forhold til ophør, være anlæggelse af en ny straffesag. En sådan
ordning er ressourcekrævende og ikke tilfredsstillende set fra et
håndhævelsesmæssigt
synspunkt.
Tvangsbøder inddrives af politiet og tilfalder statskassen.
Forfaldne, men endnu ikke betalte tvangsbøder, bortfalder, når den dømte har
bragt det strafbare forhold til ophør.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt og fortolket
som den danske retsplejelovs § 997, stk. 3.
Endvidere er der foreslået konsekvensændringer af lovens
straffebestemmelser som følge af de foreslåede lovændringer.
4.14. Øvrige ændringer
Der foreslås mindre redaktionelle ændringer, bl.a.
vedrørende bestemmelsen om anmeldelser og registre. Den foreslåede
bestemmelse
om ændring af § 17 a, der har samme ordlyd som § 22 i den danske
arbejdsmiljølov, vil sikre den samme forpligtelse og beskyttelse for
arbejdsgiverne i de to rigsdele.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser
De fleste af forslagene til ændringer i den grønlandske
arbejdsmiljølov har karakter af rammelovgivning. En opgørelse af flere af
forslagenes økonomiske og administrative konsekvenser vil derfor først kunne
foretages i takt med den gradvise udfyldning af reglerne, som sker under
medvirken af Det grønlandske Arbejdsmiljøråd.
De økonomiske og administrative konsekvenser er beregnet
samlet for offentlig administration/service og erhvervslivet, dels fordi
datagrundlaget mht. antallet af berørte arbejdssteder i Grønland er meget
usikkert, dels fordi godt 70 % af arbejdsstyrken på ca. 28.000 personer er
beskæftiget i enten den offentlige administration/service eller de
hjemmestyreejede virksomheder. Herfra skal trækkes antallet af beskæftigede
ved
fiskeri, luft- og
søfart, som ikke er omfattet
af arbejdsmiljøloven.
De økonomiske og administrative konsekvenser, som forslaget
måtte pålægge det grønlandske samfund kompenseres ikke af den danske stat.
Følgende bestemmelser forventes at få økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet:
·
Arbejdspladsvurdering
Kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering i
virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal organiseres (over 10
ansatte), er at betragte som en systematisering af det arbejdsmiljøarbejde,
der
allerede skal udføres i virksomhederne i kraft af arbejdsmiljølovgivningen.
Der skønnes at være ca. 425 virksomheder og arbejdssteder
med over 10 ansatte, der skal bruge 20-100 timer til at udarbejde en
skriftlig
arbejdspladsvurdering. Udarbejdelse af den første arbejdspladsvurdering
forventes at tage længst tid.
Det samlede tidsforbrug til at gennemføre den første
APV-procedure er skønnet til 8.500 til 16.000 timer, der, afhængigt af hvilke
faggrupper der udfører opgaven, kan medføre en samlet merudgift for
arbejdsgiverne
på mellem 0,9 og 2,8 mio. kr. i ikrafttrædelselsesåret 2008. Forslaget
vurderes
ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser ud over dette.
Indførelse af arbejdspladsvurdering vurderes at have større
økonomiske og administrative konsekvenser i Grønland, end det var tilfældet
ved
indførelsen af arbejdspladsvurdering i den danske arbejdsmiljølov i 1997. Det
skyldes, at danske virksomheder allerede før 1997 ved bekendtgørelse var
pålagt
krav om arbejdspladsvurdering, der dog ikke skulle være skriftlig.
·
Udbud
Forslaget har de administrative konsekvenser, at der skal
indføres procedurer, som sikrer, at de væsentlige arbejdsmiljøforhold, som
tilbudsgiver ikke nødvendigvis har kendskab til, indarbejdes i
udbudsmaterialet, inden en opgave sættes i udbud.
Hvis bestemmelsen vil blive administreret på linie med den
danske bekendtgørelse, vil det betyde, at udbyder får en generel pligt til at
medvirke, hvor kontraktsummen er på over 1 mio. kr., og udbuddet er
skriftligt.
Udbyderen får en specifik oplysningspligt mht. oplysninger om særlige og
væsentlige arbejdsmiljøforhold. I praksis forventes forslaget primært at få
betydning for udbud af snerydning, renovation, rengøring, kantinedrift,
vagttjenester og ejendomsadministration.
Tidsforbruget grundet forslaget vurderes at være begrænset
for de fleste udbud. I Danmark vurderes mer-tidsforbruget at variere fra 0
til
80 timer afhængig af opgavens karakter.
De Grønlandske kommuner oplyser, at de gennemfører ca. 10
udbud årligt af den størrelsesorden. Selv med udbud for Hjemmestyrets
administration vil merbelastningen næppe overstige 1.000 timer årligt,
sandsynligvis
mindre.
·
Bygherreansvar
Bygherrebestemmelsen indebærer et nyt krav om udpegning af
en koordinator med den fornødne viden om arbejdsmiljø. Dette kræver en
uddannelse på niveau med arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsgivernes
omkostninger
til et kursus inklusive løn, men uden rejseudgifter, skønnes at blive ca.
11.000 kr. pr. kursist.
De Grønlandske kommuner vurderer, at der gives godt 100
byggetilladelser årligt, hvor der er beskæftiget mere end 10 personer. Ca. 25
%
af dem har mere end 10 ansatte beskæftiget samtidig.
Hjemmestyret og dets selskaber må formodes at stå for en
meget stor andel af de store bygge/anlægsopgaver, hvor reglerne kommer til
anvendelse. Kommunerne skønner selv, at de står for ca. 25% af disse
byggerier.
Engangseffekten, knyttet til eksisterende bygge/anlægsarbejder,
skønnes at være på maksimalt 1 mio. kr., og den løbende merudgift skønnes at
udgøre 0,1 til 0,3 mio. kr. årligt. Kursisternes rejseomkostninger er ikke
indregnet heri.
Det vurderes, at forslaget ikke får nævneværdige
administrative konsekvenser for offentlig administration/service og
erhvervslivet. Hvis bygherren skal deltage i flere drøftelser om sikkerhed og
sundhed af formelle grunde, må dette antages at kunne finde sted i
forbindelse
med andre byggemøder eller i den nødvendige direkte kontakt med koordinator.
·
Hvileperiode og fridøgn
Bestemmelserne om hviletid og fridøgn indebærer dels små
justeringer i de principper, som arbejdstid/hviletid opgøres på, dels at
rejsetid som noget nyt betragtes som arbejdstid i forhold til beregning af
daglig
og ugentlig hviletid.
Pga. de store afstande i Grønland må det forventes, at
arbejdsgiverne vil få meromkostninger i de situationer, hvor tjenesterejser
går
væsentligt ud over normal arbejdstid/arbejdsuge, enten i form af
overarbejdsbetaling
eller pga. afspadsering.
På baggrund af en rundspørge har de grønlandske kommuner
skønnet, at man har ca. 1.500 rejser med rejsedage på over 8 timer eller
afrejse på fridage. Blot 8 timer pr. rejse, der kompenseres økonomisk eller
med
afspadsering, svarer til 9-10 brutto årsværk. En del rejser ligger efter det
oplyste i almindelig arbejdstid, hvorfor det formodentlig allerede vil være
arbejdstid i praksis. Der kan også være kortere rejser, som ikke længere skal
betragtes som hviletid og derfor skal kompenseres.
Der er ikke modtaget samlede data fra Hjemmestyret om
omfanget af lange tjenesterejser. Direktoratet for sundhed har i høringssvar
givet 3 konkrete eksempler på opgaver med lang rejsetid: 1) patientledsagelse
til Rigshospitalet, hvor der medgår flere døgn; 2) operationsrejsehold; og 3)
bygdebesøg, hvor der anvendes 1-7 timers bådtransport, inden det egentlige
arbejde går i gang.
Hjemmestyret har enheder i alle kommuner, så antallet af langvarige
rejser må formodes at være mindst ligeså stort som for kommunerne.
Bruttoomfanget
kan derfor være i størrelseordenen 20-30 årsværk. Netto konsekvenserne
(merudgifterne) afhænger af, hvor stor en del af de lange rejser der i dag
påbegyndes eller gennemføres inden for normal arbejdstid, hvilke faggrupper,
der rejser samt den konkrete udmøntning af bestemmelserne i regler eller
aftaler. Merudgifterne forventes at være nogle millioner kroner.
De øvrige ændringer om hvileperiode og fridøgn skønnes ikke
at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser, fordi den
hidtidige adgang til ved aftale at fravige bestemmelserne om daglig hviletid
og
ugentligt fridøgn opretholdes.
·
Unge under 18 år
I 1999 var der ifølge Grønlands Statistik 2.884 personer
15-19-årige beskæftiget i Grønland, heraf knap 2.100 i den private sektor og
godt 800 personer i den offentlige administration/service. De sidstnævnte
vurderes
i de fleste tilfælde at være 18-19 år. Kommunerne oplyser, at man ikke
beskæftiger unge under 18 år i nævneværdigt omfang.
Antallet af beskæftigede under 15 år er ukendt. De
15-19-årige unge er primært beskæftiget i detailhandel (666), fremstilling
herunder fiskeindustri, (378), hotel/restauration (285), renholdelse (101)
samt
jagt/fangst (165).
De økonomiske konsekvenser af ændringerne i forslagets
kapitel 9 om unge under 18 år, afhænger af fastsættelse af de nærmere regler.
Endvidere vil muligheden for at foretage beregninger være afhængig af, om der
tilvejebringes yderligere oplysninger om de unges beskæftigelse. Forslaget
vil
medføre visse udgifter for arbejdsgiverne, men forventes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser hverken for den offentlige
administration/service eller erhvervslivet.
Udvidelsen i § 45 d vedrørende kapitel 9's
anvendelsesområde
med arbejde i
arbejdsgiverens hjem samt jagt og fangst indebærer en stramning. Det har her
betydning, i hvilket omfang bemyndigelsen udnyttes til at fastsætte
undtagelsesregler
for unge beskæftiget med jagt og fangst, jf. de almindelige bemærkninger.
Forslaget
forventes at få mindre økonomiske konsekvenser, men ingen administrative
konsekvenser.
Det får begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser, men
ingen administrative konsekvenser, at den
nedre
aldersgrænse
for unges adgang til beskæftigelse hæves fra 10 år til 13 år.
Efter gældende regler må børn under 15 år kun have 2 timers daglig
hjælpearbejde.
Indførelsen af arbejdsgiverens
underretningspligt
over for indehaveren af forældremyndigheden, ved
beskæftigelse af unge, som er under 15 år eller omfattet af
undervisningspligten, vurderes ikke at få nævneværdige økonomiske og
administrative
konsekvenser.
Forslaget om, at politiet i hvert enkelt tilfælde skal give
tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i
kulturelle aktiviteter
, forventes ikke at få nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser, da der kun forventes at være få
sager om året.
Udgifterne til bestemmelsen om
arbejdstids- og hviletidsreglerne
for unge under 18 år kan få betydning
for op til 300 ansættelsesforhold i hotel/restaurationsbranchen samt for 660
unge ansat i butikker, i det omfang de har åbent om aftenen, og de unge bl.a.
arbejder alene. Bestemmelsen om 2 sammenhængende fridøgn kan få mindre
økonomiske konsekvenser, i det omfang de unge arbejder mere end 5 dage om
ugen.
·
Oplysning
Efter forslaget til ændring af § 53 bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om støtte til oplysning om
arbejdsmiljø i Grønland. Oplysningsopgaven forankres i fx Det grønlandske
Arbejdsmiljøråd.
Følgende bestemmelser forventes
ikke
at få nævneværdige økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet:
·
Områdebestemmelsen
om bl.a. jagt og fangst
Bestemmelserne om, at jagt og fangst omfattes af loven, og
hjemmelen til at fastsætte regler om hjemmearbejde indebærer en stramning. De
fleste jægere og fangere er selvstændige, og det vurderes, at kun få er ansat
af en arbejdsgiver. Om ændringen får økonomiske konsekvenser afhænger af
fastsættelsen af de nærmere regler om bl.a. fravigelse af
arbejdstidsreglerne.
Bl.a. arbejdstidsreglerne gælder ikke for selvstændige jægere, der er
omfattet
af § 2, stk. 3.
Følgende forslag forventes heller ikke at få nævneværdige
konsekvenser:
·
§ 2 om lovens
anvendelsesområde - vejtransport
·
§ 3 om hjemmearbejde
·
Sikkerheds- og sundhedsarbejdet
·
Obligatoriske lægeundersøgelser
·
Gebyr for Arbejdstilsynets
undersøgelser af elevatorer og trykbeholdere mv.
·
Strafansvar for virksomhedsledere
·
Påbud til leverandører
·
Udvidelsen af Det grønlandske
Arbejdsmiljøråd med 2 medlemmer
·
Ændret klagesystem
·
Kriminalretlige foranstaltninger.
En revision af gældende bekendtgørelser og fastsættelse af
lovforslagets nødvendige nærmere bestemmelser vil indebære, at
Arbejdstilsynet
og Arbejdsmiljørådet i en overgangsperiode vil skulle bruge administrative
ressourcer på opfølgningsarbejdet, men uden at modtage særlig kompensation
herfor. Forslaget forudsætter ikke, at der iværksættes en forøget
tilsynsindsats fra Arbejdstilsynets side.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Det fremgår af EF-Traktatens artikel 188, sammenholdt med
protokol nr. 15 om den særlige ordning for Grønland (1985), at EU-reglerne
ikke
finder anvendelse på forhold vedrørende arbejdsmiljø i Grønland. Lovforslaget
indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været forelagt følgende til udtalelse:
–
Grønlands Hjemmestyre
–
Det grønlandske Arbejdsmiljøråd
–
Det danske Arbejdsmiljøråd
–
Rigsombudsmanden i Grønland
–
Landsdommeren i Grønland
–
Politimesteren i Grønland
10. Sammenfattende skema
Positive
Konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*
Arbejdspladsvurdering
Arbejdsgiverne forventes at få et øget timeforbrug og medfølgende
lønudgift på mellem 0,9 og 2,8 mio. kr. i 2008.
Udbyderansvar
Afhænger af de nærmere fastsatte regler.
Udbyderansvar
Afhænger af de nærmere fastsatte regler. Forslaget forventes
maksimalt at øge det samlede forbrug ved udarbejdelse af udbudsmaterialet med
1.000 timer årligt.
Stramning af
bygherreansvaret
Arbejdsgivernes omkostninger skønnes at være maksimalt 1
mio. kr. i 2006, herefter 0,1 til 0,3 mio. kr. årligt.
Hvileperiode og
fridøgn
Det forventes, at arbejdsgiverne får meromkostninger på
nogle millioner kroner knyttet til tjenesterejser, der går væsentligt ud over
normal arbejdstid/arbejdsuge.
Unge under 18 år
De forventede udgifter for arbejdsgiverne kan ikke beregnes,
før de nærmere regler om især anvendelsesområde, aldersgrænser og
arbejdstidsregler
er fastsat.
Oplysning
Ingen merudgift - er allerede indarbejdet i
Beskæftigelselsesministeriets bevilling.
Øvrige ændringer
Ingen nævneværdige
Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet*
Arbejdspladsvurdering
Arbejdsgiverne pålægges en pligt til at udarbejde
skriftlige arbejdsvurderinger. Dette vurderes at medføre et øget timeforbrug
på mellem 8.500 og 16.000 timer, jf. de økonomiske konsekvenser.
Udbyderansvar
Der skal indføres procedurer, der sikrer, at
arbejdsmiljøforhold indarbejdes i udbudsmaterialer. Skøn maksimalt: 1.000
timer årligt.
Stramning af
bygherreansvaret
Det samlede mertidsforbrug for bygherrer vurderes at
være meget lille.
Hvileperiode og
fridøgn
Ingen nævneværdige
Unge under 18 år
Det samlede tidsforbrug for arbejdsgiveren ved at underrette
forældre skønnes ikke at være nævneværdigt
Politiets samlede tidsforbrug ved at skulle give
tilladelse til, at unge under 13 år kan deltage i kulturelle aktiviteter,
skønnes yderst begrænset.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Stramning af
bygherreansvaret
Idet borgere antages i meget begrænset omfang at optræde
som bygherrer ved bygge- og anlægsprojekter, hvor mindst to arbejdsgivere
beskæftiger mere end 10 ansatte, forventes forslaget ikke at have
administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
*
Konsekvenserne for
det offentlige og erhvervslivet er slået sammen, da forslaget primært
vedrører
det offentlige som arbejdsgiver, og da næsten tre fjerdedele af
beskæftigelsen
er placeret enten i den offentlig administration/servicesektor eller i de
hjemmestyreejede
virksomheder.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og nr. 2
Ændringerne består i en tilpasning af undtagelserne i
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, så de bringes i overensstemmelse med
udvidelsen af kapitel 9's anvendelsesområde. Der henvises til bemærkningerne
nedenfor til nr. 26.
Bestemmelserne svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
Til nr. 3
For så vidt angår ophævelsen af § 2, stk. 2, nr.
3, henvises til bemærkningerne til dette forslags § 1, nr. 5.
Jagt og fangst har i medfør af § 2, stk. 2, nr.
5, og § 2, stk. 3, i sin helhed været undtaget fra lovens område.
Ophævelsen af § 2, stk. 2, nr. 5, betyder, at erhvervsmæssig jagt
og
fangst, bringes ind under lovens område på linje med alle andre erhverv,
hvilket
også gælder i Danmark. Erhvervsmæssig jagt og fangst er kun omfattet af
lovens
anvendelsesområde, når dette foregår på landjorden eller fra iskanten, jf. de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
I bestemmelsens første punktum er der foretaget en
konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 2,
stk. 2.
Formålet med at indsætte en ny § 2, stk. 3, nr.
5, om vejtransport er at udvide lovens hovedområde, således at bestemmelser
om
arbejde, hvori der er indeholdt et vist faremoment, gælder i al
almindelighed,
dvs. også for virksomheder, hvor der ikke er tale om arbejde for en
arbejdsgiver, og for de arbejdsforhold, som ellers er undtaget i medfør af
lovens § 2, stk. 2.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 2, stk. 3, nr. 5, og tager sigte på kørsel med fx bus, lastbil,
taxa og køretøjer, der anvendes til snerydning.
I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres ordet »lavalder« til
det mere nutidige »mindstealder«. Med ændringen er der ikke tilsigtet nogen
ændring i retstilstanden.
Til nr. 5
Efter den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er arbejde,
der udføres for en arbejdsgiver i den ansattes eget hjem, undtaget fra loven,
jf. § 2, stk. 2, nr. 3, dog således, at en række af lovens centrale
bestemmelser gælder for dette arbejde, jf. lovens § 2, stk. 3.
Den nu foreslåede bestemmelse fastsætter, at hjemmearbejde
er omfattet af loven, men giver bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til
at fastsætte begrænsninger heri. Det kan fx være aktuelt for så vidt angår
regler
om arbejdsstedets indretning, om daglig hvileperiode og om ugentligt fridøgn.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 4.
Til nr. 6
Den gældende formulering svarer indholdsmæssigt til den
danske arbejdsmiljølovs § 6, stk. 2.
Der er således tale om en præciserende ændring, der giver
bestemmelsen samme ordlyd som den danske arbejdsmiljølovs § 6,
stk. 2.
Til nr. 7
I medfør af den gældende bestemmelse er en valgt
tillidsrepræsentant automatisk også sikkerhedsrepræsentant. Sammenkoblingen
af
hvervene som tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant svarer til den
ordning,
der var gældende i Danmark frem til 1971.
Sikkerhedsrepræsentanter har imidlertid ikke til opgave at
varetage faglige interesser for de ansatte på virksomheden, men skal varetage
arbejdet med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Det foreslås derfor, at
der indføres en ordning svarende til den danske § 6, stk. 3,
således
at der altid skal vælges en sikkerhedsrepræsentant, og således at alle
ansatte
inden for sikkerhedsgruppens område får valgret og bliver valgbare til
hvervet
som sikkerhedsrepræsentant. Det præciseres, at tillidsrepræsentanter også kan
vælges som sikkerhedsrepræsentanter.
Til nr. 8
Bestemmelsen foreslås ophævet, da hjemmel til fravigelse i
de nævnte tilfælde er indeholdt i den foreslåede § 7, stk. 6, jf.
forslagets § 1, nr. 11.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering i form af en henvisning til
den hjemmelsbestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren mulighed for at
fravige nogle af reglerne om organiseringen af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet.
Bestemmelsen får herefter samme ordlyd som § 8,
stk. 6, i den danske arbejdsmiljølov.
Til nr. 10
Der er tale om en redaktionel ændring af bestemmelsen, der
vil give den samme ordlyd som § 7, stk. 2, i den danske
arbejdsmiljølov. Der er ikke ved den foreslåede ændring tilstræbt nogen
ændring
i Arbejdstilsynets praksis på området.
Til nr. 11
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 8.
Til § 7
Der er tale om en redaktionel ændring, der vil give
bestemmelsen samme indhold som den danske arbejdsmiljølovs § 8,
stk. 1, dog således, at indholdet af § 7, stk. 1, nr. 4, i den
gældende grønlandske arbejdsmiljølov, fortsat opretholdes.
Til § 7, stk. 2
Ved den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, i den
grønlandske arbejdsmiljølov tilvejebringes det retslige grundlag for, at
sikkerhedsorganisationens sædvanlige opgaver og funktioner efter
arbejdsmiljøloven
kan suppleres med miljøbeskyttelsesproblemer, som opstår i det nære ydre
miljø
som følge af virksomhedernes aktiviteter. En sådan udvidelse forudsætter
indgåelse af en aftale mellem virksomheden og dennes medarbejdere.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til, såfremt der opstår
behov herfor, at fastsætte nærmere regler med det formål at forhindre
forringelse af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomhedernes
sikkerhedsorganisation, fx ved på virksomhedsniveau at sikre, at
sikkerhedsorganisationen
får den nødvendige tid til arbejdsmiljøopgaver.
Til § 7, stk. 3
Efter forslagets § 7, stk. 3, kan den grønlandske
arbejdsmiljølovs § 5 og § 6, stk. 1, under de af
beskæftigelsesministeren
efter stk. 4 fastsatte vilkår, fraviges ved aftale.
Formålet med at fravige de almindelige krav i § 5 og
§ 6, stk. 1, skal være at styrke og effektivisere virksomhedens
sikkerheds-
og sundhedsarbejde.
Der skal være indgået en aftale på to niveauer:
·
For det første en aftale mellem en
eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående
arbejdsgiverorganisationer
eller arbejdsgivere, eller dem, som de samme parter bemyndiger hertil.
·
For det andet - inden for rammerne
af førstnævnte aftale - en aftale på virksomheder mellem en arbejdsgiver og
dennes ansatte, herunder eventuelle ledere. Aftalen kan vedrøre hele
virksomheden eller dele heraf. »En del af virksomheden« kan bl.a. være en
afdeling eller et arbejdsområde, jf. den foreslåede ændring i lovens
§ 5,
stk. 2. Aftalen forudsættes kun indgået mellem arbejdsgiveren og de
ansatte i den del af virksomheden, som aftalen vedrører.
Eksisterende overenskomstmæssige bestemmelser eller
lignende for indgåelse af lokale aftaler kan danne udgangspunkt for sådanne
aftaler.
Aftalen på virksomhedsniveau skal sikre, at organiseringen
af virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde er i overensstemmelse med
virksomhedens struktur, og at den ændrede organisering styrker og
effektiviserer
virksomhedernes arbejde hermed. Beskæftigelsesministeren forventes at
fastsætte
regler om, at aftalen skal være skriftlig samt forefindes i og være
tilgængelig
for de ansatte på virksomheden. Endvidere forventes der fastsat regler om, at
aftalen
som minimum bør sikre, at den ændrede organisering af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet styrker og effektiviserer funktionsvaretagelsen, og at
aftalen
bør indeholde en beskrivelse af de aktiviteter/metoder, der kan anvendes for
at
opnå det tilsigtede, ligesom aftalen bør angive en procedure for
gennemførelse
og opfølgning på virksomheden.
Til § 7, stk. 4
Efter forslagets § 7, stk. 4, bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at udstede regler om, under hvilke vilkår lovens
§ 5 og 6, stk. 1, kan fraviges ved aftale, jf. den foreslåede
§ 7, stk. 3. Vilkårene for at fravige lovens § 5 og 6,
stk. 1, vil være de samme, som gælder i forbindelse med fravigelse af
den
danske arbejdsmiljølovs § 6 og § 7, stk. 1.
De administrative regler vil således bl.a. indeholde
bestemmelser om, at uddannelsen af sikkerhedsorganisationens medlemmer skal
tilpasses de arbejdsmiljømæssige og strukturelle forhold inden for den
enkelte
branche eller sektor, og at uddannelsen skal styrke sikkerheds- og
sundhedsarbejdets funktion i virksomhederne.
Det vil endvidere fremgå af de administrative regler, at
alle ansatte i virksomheden uden ledelsesbeføjelser fortsat skal sikres
valgret
ved valg af og være valgbare til funktionen som sikkerhedsrepræsentant.
Efter forslaget åbnes der også mulighed for, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan aftaler efter
stk. 3 indgås. Umiddelbart forventes parterne selv - inden for de
rammer,
som loven lægger, og de vilkår, som beskæftigelsesministeren fastsætter - at
afklare, hvordan aftaler konkret indgås. Bemyndigelsen tænkes udnyttet, hvis
der opstår behov for at fastsætte nærmere retningslinier herfor - navnlig på
virksomhedsniveau, fx afstemningsregler.
Til § 7, stk. 5
Aftaler indgået i medfør af stk. 3 har karakter af
kollektive aftaler. Uoverensstemmelser vedrørende de indgåede aftaler skal
derfor behandles efter de fagretlige regler om fortolkning af og brud på
kollektive aftaler. Eventuelle brud på aftaler indgået efter stk. 3
(virksomhedsaftaler) skal efter forslaget afgøres ved faglig voldgift.
Til § 7, stk. 6
Bestemmelsen svarer til den nugældende § 7,
stk. 2, bortset fra, at det nu er præciseret, hvilke bestemmelser, der
kan
gøres undtagelser fra eller tillempes.
Til nr. 12
Bestemmelsen, der er ny i den grønlandske arbejdsmiljølov,
har samme ordlyd som § 9, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov. Den
foreslås for at understrege vigtigheden af arbejdsgiverens pligter i
forbindelse
med sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
Til nr. 13
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 15 a.
Til § 11 a
Arbejdsgiveren på enhver arbejdsplads har en almindelig
pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der
har
forbindelse med arbejdet. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet
kræver,
at der foretages en samlet vurdering af de arbejdsmiljømæssige forhold på
arbejdspladsen (en arbejdspladsvurdering) i forbindelse med arbejdets
udførelse.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre
en
skriftlig
behandlingsmåde i
forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af
den arbejdspladsvurdering (APV), som arbejdsgiveren har pligt til at lade
udføre under inddragelse af sikkerhedsorganisationen.
Arbejdsgiveren har kun pligt til at udarbejde en skriftlig
APV, hvis arbejdsgiveren samtidig har pligt til at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, jf. dog forslagets § 11 a, stk. 4.
En skriftlig behandlingsmåde er endvidere en forudsætning
for, at resultatet af vurderingen gøres synlig og dermed også tilgængelig for
såvel virksomhedens ledelse som de ansatte samt dokumenterbar bl.a. i
forbindelse
med Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed, jf. lovens § 59 og forslagets
§ 1, nr. 38.
En skriftlig behandlingsmåde medvirker endelig til, at
udførelsen af arbejdspladsvurderinger kan ske på en systematisk og
hensigtsmæssig
måde og sætter arbejdsgiveren i stand til effektivt at beslutte og iværksætte
de foranstaltninger (handlingsplaner), som er nødvendige for at sikre de
ansattes
sikkerhed og sundhed under arbejdet.
Arbejdspladsvurderingen skal revideres mindst hvert 3 år og
skal løbende ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, herunder
arbejdsmetoder
og arbejdsprocesser mv., og disse ændringer har betydning for sikkerhed og
sundhed. En arbejdsulykke kan indicere, at arbejdspladsvurderingen bør tages
op
til revision.
Omfanget og indholdet af vurderingen vil afhænge af
arbejdets art og virksomhedens størrelse samt de tekniske hjælpemidler,
stoffer
og materialer, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., som anvendes i
virksomheden,
herunder især om de frembyder farer og risici for de ansattes sikkerhed og
sundhed.
Hvis virksomheden ikke selv har den fornødne viden til at
foretage arbejdspladsvurderingen, kan virksomheden for egen regning indhente
bistand fra særligt sagkyndige. Hvis virksomheden henter bistand udefra, er
det
dog stadig virksomhedens (arbejdsgiverens) ansvar, at der udarbejdes en
arbejdspladsvurdering, og at arbejdspladsvurderingen er fyldestgørende.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og
§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43
og
44.
Til § 11 a, stk. 2
Bestemmelsen fastlægger de minimumskrav, der stilles til
omfang og indhold af en arbejdspladsvurdering, navnlig med henblik på at
sikre
en systematisk og hensigtsmæssig tilgang til virksomhedernes arbejde med
arbejdsmiljøet og dermed en ensartet behandlingsmåde i virksomhederne. Det
understreges i den forbindelse, at virksomhederne har
metodefrihed
i arbejdet med at udarbejde en arbejdspladsvurdering,
og at en arbejdspladsvurdering ikke skal sendes til eller godkendes af
Arbejdstilsynet.
Vurderingen skal først og fremmest indeholde en
stillingtagen til de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der typisk vil være
forbundet med de arbejdsopgaver, der er i virksomheden. Disse væsentlige
arbejdsmiljøproblemer vil for eksempel fremgå af arbejdsmiljøvejvisere,
udarbejdet af Arbejdstilsynet, eller anden tilgængelig dokumentation, som
samlet giver en dækkende beskrivelse af virksomhedernes arbejdsmiljøproblemer
inden for branchen.
For at sikre, at arbejdet kan udføres på en forsvarlig
måde, skal der træffes beslutning om, hvilke løsninger (foranstaltninger),
der
skal iværksættes til imødegåelse af konstaterede farer og påvirkninger samt
risici og belastninger. De nødvendige foranstaltninger (handlingsplaner)
angives i arbejdspladsvurderingen.
Virksomhederne kan selv vælge metoden, således at den
passer til den organisation og kultur, der er i virksomheden. Ved den valgte
metode skal det dog som minimum sikres, at metoden og processen i forbindelse
med udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen i virksomheden indeholder fire
grundlæggende elementer:
·
Identifikation og kortlægning af arbejdsmiljøet
er en nødvendighed
for at kunne danne sig et overblik over, om der er arbejdsmiljøproblemer samt
problemernes art og omfang.
·
Beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne
er endvidere
nødvendig for at kunne nå frem til de bedste og mest hensigtsmæssige
løsningsforslag.
·
For at kunne opstille en
realistisk
handlingsplan
er det
endvidere nødvendigt, at der prioriteres mellem eventuelle forskellige
løsningsforslag. I prioriteringen indgår en vurdering af, hvad der kan
iværksættes nu og ikke skal med i handlingsplanen, hvad der kan sættes i gang
inden for en overskuelig tid, og hvad der skal arbejdes med på længere sigt.
En handlingsplan
er således både en aktivitets- og tidsplan, og den er nødvendig, eftersom
alle
arbejdsmiljøproblemer sjældent kan og skal løses på en gang. Udarbejdelse af
en
prioriteret handlingsplan med tidsfrister er vigtig for at kunne følge med i,
om der igangsættes løsningsinitiativer, og om disse fører til de ønskede
resultater inden for en given tidsramme.
·
Endelig er det nødvendigt, at der
opstilles retningslinier i virksomheden for,
hvordan der skal følges op
på handlingsplanen, herunder hvem der
har ansvaret herfor, dels af kontrolhensyn, dels for at holde øje med, om det
er de rigtige løsningsinitiativer, der igangsættes, og om der skal ske
justeringer i handlingsplanen mv.
Det er vigtigt, at de opnåede resultater synliggøres i
virksomheden, således at motivationen bibeholdes og øges. Opfølgning er også
vigtig for at sikre, at der læres af de gode erfaringer, og at fejl ikke
gentages.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og
§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.
Til § 11 a, stk. 3
Bestemmelsen præciserer, at selvom pligten til at udarbejde
en arbejdspladsvurdering påhviler arbejdsgiveren, skal medarbejderne
inddrages
gennem sikkerhedsorganisationen i hele processen. Beskæftigelsesministeren
forventes at fastsættes nærmere regler herom, jf. stk. 4.
Bestemmelsen foreslås strafsanktioneret efter § 65 og
§ 66, jf. forslagets § 1, nr. 43 og 44.
Til § 11 a, stk. 4, 1. pkt.
Bestemmelsen giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om omfanget af og indholdet i arbejdspladsvurderingen, herunder fastsættelse
af
minimumskrav til vurderingen. Sidstnævnte vil blandt andet være afhængig af
arbejdets art, virksomhedens størrelse og organiseringsform, samt de
arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., der anvendes i virksomheden, herunder
især om de anvendte arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv. frembyder særlige
farer og risici for sikkerheden og sundheden.
Til § 11 a, stk. 4, 2. pkt.
Bestemmelsen bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
kunne fastsætte regler om, at der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering på
virksomheder, hvor sikkerheds- og sundhedsarbejdet ikke skal organiseres. Der
tænkes særligt på virksomheder, der frembyder særlige farer og risici for
sikkerheden og sundheden.
Til nr. 14
Der er tale om en redaktionel ændring, der indfører
kønsneutral sprogbrug i bestemmelsen.
Bestemmelsen svarer til § 18 i den danske arbejdsmiljølov.
Til nr. 15
Bestemmelsen i § 17, stk. 2, der indeholder en
hjemmel for Arbejdstilsynet til at kunne forlange oplysninger fra
arbejdsgivere
om forhold af arbejdsmiljømæssig betydning til statistisk brug, ophæves og
erstattes
af § 17 a, stk. 2-3, i forslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 16
Bestemmelserne svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 22.
Til § 17 a
Med forslaget får § 17 a samme ordlyd som § 22 i den danske
arbejdsmiljølov.
Den foreslåede bestemmelse er ny for så vidt angår
bemyndigelsen i stk. 1
til, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om anmeldelsespligt og registre
for arbejdsgivere.
Oprettelse og drift af
registre vil ske i overensstemmelse med gældende registerlovgivning.
Arbejdsgiverens oplysningspligt i stk. 2 foreslås bl.a.
at omfatte tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer. Krav om
oplysninger
efter stk. 2 kan omfatte et større antal virksomheder, fx en branche.
Det
er en forudsætning for at benytte bestemmelsen, at de ønskede oplysninger
ikke
lige så godt kan fås fra Grønlands Statistik eller andet offentligt register.
Ved anvendelse af oplysningerne skal Arbejdstilsynet overholde sin
almindelige
tavshedspligt, jf. § 62, herunder tage fornødent hensyn til
fabrikationshemmeligheder.
Stk. 2 og 3 erstatter gældende lovs § 17,
stk. 2. Bestemmelsen i stk. 3 præciserer, at navn og firma ikke må
nævnes
ved offentliggørelse af statistikken.
Til nr. 17
Under hensyn til, at den foreslåede § 17 b indfører
ansvar for virksomhedsledere m.fl., indsættes en særlig overskrift herom, som
det er tilfældet med øvrige pligtsubjekter i kapitel 3.
Til § 17 b
Med indførelsen af ansvaret for virksomhedsledere i den
danske arbejdsmiljølovs § 23 blev der skabt klarhed om, i hvilken
udstrækning ledelsen i en virksomhed mv., herunder direktører og
bestyrelsesmedlemmer,
er ansvarlige i forhold til arbejdsmiljøloven.
Spørgsmålet er imidlertid fortsat uafklaret i Grønland.
I nogle tilfælde vil det være muligt at gøre ansvar
gældende efter den grønlandske arbejdsmiljølovs regler om arbejdsledere.
Drives virksomheden derimod i selskabsform, fx som et
aktie- eller anpartsselskab, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt det er
selskabet som sådant, der anses som arbejdsgiver, eller det er direktøren,
der
alene, eller eventuelt sammen med selskabet, må anses som arbejdsgiver og
dermed som pligtsubjekt efter arbejdsmiljøloven.
I overensstemmelse med fast tiltalepraksis rettes
strafansvaret dog som hovedregel mod selskabet.
Kun hvor særlige omstændigheder foreligger, fx hvor en
direktør har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, har der været tale om
at
gøre ansvar gældende mod ledende fysiske personer.
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse bør den tvivl,
der fortsat eksisterer om det retlige ansvar efter den grønlandske
arbejdsmiljølov, afklares ved en bestemmelse, som svarer til den danske
arbejdsmiljølovs
§ 23, der præciserer ledelsens pligter og ansvar.
Forslaget indebærer, at lovens bestemmelser om
arbejdsgiverens pligter finder tilsvarende anvendelse på den, som leder eller
deltager i ledelsen af virksomheden.
Dette betyder således, at de omhandlede personer, der ikke
i sig selv kan anses som arbejdsgivere, i henseende til de retlige pligter
efter loven sidestilles med arbejdsgiveren. Dette indebærer, at de pågældende
personer i samme udstrækning som arbejdsgiveren vil kunne ifalde straf for
overtrædelse af loven og de med hjemmel heri fastsatte forskrifter.
Dette fraviges dog på et enkelt, men principielt punkt. Som
det fremgår af forslagets punkt 46 vedrørende § 67 a, skal den
eksisterende adgang til at idømme en arbejdsgiver bødeansvar på objektivt
grundlag ikke finde anvendelse på virksomhedsledere i det omfang, de ikke kan
betegnes som arbejdsgivere. Disse personer kan således alene idømmes straf,
såfremt de almindelige betingelser efter kriminalloven er opfyldt, herunder
kravet om subjektiv tilregnelse.
Bestemmelsen vil i praksis i første række få betydning for
direktører, herunder administrerende direktører, medlemmerne af et selskabs
bestyrelse mv. og andre personer med en tilsvarende almindelig
ledelseskompetence
i forhold til virksomheden. Det understreges herved, at den formelle titel
naturligvis ikke er afgørende for, om en person kan anses for omfattet af
bestemmelsen. Det afgørende er, om den pågældende person i kraft af sin
stilling har eller deltager i den almindelige, overordnede ledelse af en
virksomhed. Medlemmer af en bestyrelse vil efter omstændighederne være
omfattet
af bestemmelsen. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at strafansvaret
er
betinget af, at overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig
eller
uagtsom.
Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændringer i
ansvaret for arbejdsledere eller den nærmere forståelse af udtrykket
»arbejdsleder«,
jf. herved §§ 18-20 i loven.
Den nærmere afgrænsning af virksomhedsledere i forhold til
arbejdsledere kan i særlige tilfælde give anledning til tvivl.
I sådanne afgrænsningstilfælde vil et vejledende
hovedsynspunkt bl.a. være, om den pågældende person i overensstemmelse med
definitionen af en arbejdsleder i § 18 i loven i det væsentlige har til
formål at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del
deraf, eller om den pågældendes opgaver og ansvar har relation til den
almindelige overordnede ledelse af virksomheden som sådan. Den nærmere
vurdering heraf må tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds interne
organisation
og struktur.
Bestemmelsen gælder i øvrigt i overensstemmelse med
arbejdsmiljølovens almindelige anvendelsesområde også for stat, hjemmestyre
og
kommune, jf. herved § 68 i loven. Bestemmelsen vil således navnlig kunne
få betydning for den øverste administrative ledelse af offentlige styrelser,
direktorater mv. i overensstemmelse med de i det forudgående anførte
synspunkter.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 23.
Til nr. 18
Til § 27 a, stk. 1
Bestemmelsen er ny og indebærer, at udbyder af en
tjenesteydelse ved den nærmere planlægning og tilrettelæggelse i forbindelse
med udarbejdelsen af udbudsmaterialet har pligt til at påse, at der er taget
hensyn til et sikkert og sundt arbejdsmiljø, herunder arbejdsmetoder,
arbejdsprocesser og arbejdsgange.
Udbyder skal bl.a. sikre sig, at det arbejdsgrundlag, der
er angivet i udbudet, ikke indebærer fare for, at de ansatte påføres
helbredsskader på kort eller langt sigt i forbindelse med arbejdsgiverens
nærmere planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af tjenesteydelsen.
Udbyder kan ved den nærmere vurdering heraf tage
udgangspunkt i Arbejdstilsynets 48 arbejdsmiljøvejvisere, der beskriver de
væsentlige arbejdsmiljøproblemer, inden for forskellige arbejdsområder.
Udbyder skal desuden sørge for, at der i udbudsmaterialet
er angivet alle relevante oplysninger om de særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og dermed forbundet med
opgavens
udførelse, hvilket bl.a. indebærer, at der i udbudsmaterialet skal henvises
til
det i relation til det enkelte udbud særlige regelgrundlag fx renovation og
rengøring, der direkte har betydning for den opgave, der udbydes.
Udbyder skal alene oplyse om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold,
som den, der skal udføre opgaven, ikke kan forventes at have kendskab til ud
fra et almindeligt kendskab til branchen. Udbyder skal endvidere, i det
omfang
udbyder har kendskab til det, oplyse, om Arbejdstilsynet har givet påbud
eller
vejledning i forbindelse med det pågældende arbejde.
Det er af stor betydning, at den, der udfører opgaven, får
kendskab til arbejdsmiljøforholdene, så der gives bedre muligheder for at
inddrage det i planlægningen af opgaven, herunder forebygge helbredsskader
for
de ansatte.
Et trafikselskab eller andre, der udbyder transportopgaver,
fx en busrute hvori indgår fastlagte og forudbestemte køreplaner, skal i
udbudsmaterialet angive relevante arbejdsmiljømæssige oplysninger om sådanne
køreplaner, herunder bl.a. sørge for, at der i køreplanen indbygges
tilstrækkelig mulighed for, at den der varetager transportopgaven, dvs.
vognmanden (arbejdsgiveren), kan efterleve arbejdsmiljøreglerne.
En kommune eller andre, der udbyder en hjemmehjælpsordning,
skal sikre, at der i udbudsmaterialet er angivelser vedrørende fx særlig
voldsrisiko i forbindelse med alenearbejde og angivelser med henblik på
forebyggelse
af løfteskader, således at den institution eller den virksomhed, der
varetager
hjemmehjælpsordningen som arbejdsgiver, kan planlægge og udføre arbejdet på
en
sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde.
Der skal til udmøntning af dette forslag udarbejdes en
bekendtgørelse, som nærmere redegør for udbyders pligter, og om hvordan
udbyder
kan indarbejde arbejdsmiljøhensyn i udbudsmaterialet. Hjemlen til
fastsættelsen
af en sådan bekendtgørelse fremgår af den grønlandske arbejdsmiljølovs § 29,
der med forslag til nr. 18 også omfatter § 27 a. I Danmark er grænsen for,
hvornår en tjenesteydelsesaftale skal i udbud fastsat til 1 mio. kr. eller
derover. Lignende regler forudsættes fastsat for Grønland.
Udmøntningsbemyndigelsen
er
meget bred. Udmøntningen vil ske inden for rammerne af gældende konkurrence-
og udbudslovgivning og regulerer ikke de kontraktmæssige forhold mellem
udbyder og den, der får opgaven tildelt.
Vedrørende udmøntningen skal det yderligere bemærkes, at det påtænkes at
stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal fremgå, om der er særlige
krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med den udbudte opgave, eller dette
ikke er tilfældet, herunder om udbyder stiller krav til kontrol af
overholdelsen af eventuelle krav.
Endvidere bemærkes i forhold til udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde
med optegnelser over arealangivelser og foretagne undersøgelser om
tidsstudier mv., der har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for udførelsen
af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om, at udbyder
giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.
Ved udmøntningen er det endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i
sit udbudsmateriale skal opfordre eventuelle tilbudsgivere til at beskrive,
hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har oplyst om i sit
udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.
Endelig er det hensigten ved udmøntningen, at udbyder får
en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre tilbudsgiver til i
tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver løbende vil føre
effektivt
tilsyn og kontrol med sikkerheden og sundheden i forbindelse med den
forsvarlige håndtering af de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der
nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet. Formålet hermed er, at
tilbudsgiverne
kan forholde sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige, væsentlige
arbejdsmiljøforhold
ved den udbudte opgave, inden tilbud afgives, hvilket er i overensstemmelse
med
den præventive målsætning og intention, som lovforslaget er udtryk for.
En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i forbindelse med
udbud vil
blive inddraget i udarbejdelsen af de
administrative regler.
Til § 27 a, stk. 2
Bestemmelsen er ny og indebærer, at en udbyder af
tjenesteydelser i alle forhold, som udbyder har direkte indflydelse på, skal
medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.
Udbyder må derfor ikke på områder, som udbyder har
indflydelse på, gennem handlinger eller undladelser direkte eller indirekte
lægge hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for at planlægge,
tilrettelægge og udføre opgaven.
Udbyder skal loyalt medvirke til, at den udbudte opgave kan
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt under iagttagelse af
arbejdsmiljølovgivningens regler.
Hvis en udbudt opgave skal udføres inden for udbyders
bedriftsområde, det kan fx være rengøring, skal udbyder sikre sig, at de
fysiske forhold inden for bedriftsområdet ikke er til hinder for
arbejdsgiverens mulighed for at planlægge rengøringsopgaven udført
forsvarligt.
Tilsvarende gælder for andre områder, hvor udbyder
eventuelt i kraft af sin myndighedsrolle på det pågældende område har
indflydelse på forhold, der har direkte betydning for opgavens udførelse. En
kommune, der udbyder en renovationsopgave, bør derfor også håndhæve kommunens
eget renovationsregulativ i forhold til borgerne, i det omfang det har
betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kunne sikre en sikkerheds- og
sundhedsmæssig forsvarlig afhentning af dagrenovation.
Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den
direkte pligt - og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af
arbejdet.
Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret
om,
at der ikke direkte eller indirekte må lægges hindringer i vejen for
arbejdsgiverens
muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, fx ved at bestemme
anvendelse af farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder, eller ved
at der ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.
Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar
ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere, således at der ikke er
tvivl
om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling
skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod
arbejdsgiveren
ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes
arbejdsgiverens
eller udbyderens forhold.
Udbyderansvaret er således knyttet til udarbejdelsen af
udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser. Ansvaret
indebærer
endvidere en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de
fornødne
arbejdsmiljømæssige hensyn, og at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger
om de særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for,
at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, kan udføre arbejdet
forsvarligt.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 33 a.
Til nr. 19
Til § 31
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 37.
Bestemmelsens formål er at gøre det klart, at bygherren
ligesom de andre aktører på arbejdsmiljøområdet også har pligt til at
medvirke
til, at et bygge- og anlægsarbejde kan gennemføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt. § 31, stk. 2, er således en udvidelse af
bygherrens ansvar efter arbejdsmiljølovgivningen. Bygherren skal bl.a. sikre,
at hans pligter efter arbejdsmiljøloven iagttages samt, at hans krav til fx
plan, tid, ressourcer, arkitektur, materialevalg og andre forhold af
betydning
for arbejdsmiljøet er forenelige med arbejdsmiljølovgivningen. Dette vil fx
ikke
være tilfældet, hvis bygherren kræver, at der anvendes ulovlige stoffer ved
maling af byggeriet.
Bestemmelsen, der er rettet mod alle bygherrer, herunder
også private boligejere, der agerer som bygherrer på egen bolig til eget
brug,
har til formål at præcisere ansvarsfordelingen mellem bygherre og
arbejdsgiver.
Efter arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt, og
dermed
det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Pligten for bygherrer
er
et særligt medvirkningsansvar, der er koncentreret om, at der ikke direkte
eller indirekte må lægges hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder
for, at arbejdet kan udføres forsvarligt, fx ved at bestemme anvendelsen af
farligt materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.
Med dette særlige medvirkningsansvar tilstræbes en klar
ansvarsfordeling mellem bygherre og arbejdsgivere, således at der ikke er
tvivl
om, at det er arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling
skal sikre, at der ved gennemførelsen af en eventuel retssag mod
arbejdsgiveren
ikke opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes
arbejdsgiverens
eller bygherrens forhold.
For så vidt angår strafansvaret efter § 31, stk. 1, vil
Arbejdstilsynet i forhold til private boligejere der agerer bygherrer på
mindre
byggeri på egen bolig til eget brug, administrerer bestemmelsen således, at
Arbejdstilsynet kun vil indgive politianmeldelse, såfremt vedkommende direkte
giver ordrer om at handle i strid med klare regler på området.
Forslaget medfører ingen ændringer i arbejdsgiverens ansvar
efter den grønlandske arbejdsmiljølov.
Til § 31, stk. 2
§ 31 foreslås ændret således, at bygherren alene er
pligtsubjekt i relation til de pligter, der er opregnet i § 31. Med
forslaget er det således ikke længere muligt at overdrage bygherreansvaret
til
andre. Endvidere præciseres planlægningsforpligtelsen.
Ved bygherre forstås i arbejdsmiljølovgivningens forstand
den for hvis regning, der udføres et bygge- og/eller anlægsarbejde. Det vil
typisk være:
–
virksomheder
–
offentlige eller
private institutioner
–
kommuner
–
organisationer
–
pensionskasser
–
boligselskaber
–
forsyningsselskaber.
Den, der lader bygningen opføre, anses for bygherren. Fx
hvis en entreprenør for egen regning opfører en bygning med salg for øje,
eller
der er truffet aftale om, at brugeren af bygningen først køber denne efter
færdiggørelsen,
er det i begge tilfælde entreprenøren, der er bygherre. Det har i den
forbindelse
ingen betydning, at den kommende køber af bygningen har stillet funktions-
eller
designkrav til bygningen.
Tilsvarende gælder for lejerstyret byggeri, dvs. ved
opførelse af bygninger, hvor den fremtidige lejer kan stille en række krav
vedrørende bygningen og dens indretning. Her er det ejer af bygningen
(udlejer), der anses for bygherre, uanset om lejer formulerer kravene til
byggearbejderne.
Formålet med ændringen er at placere pligten og det
tilhørende ansvar hos den, der har den reelle mulighed for at sikre, at
arbejdsmiljølovgivningens krav til planlægning, afgrænsning og koordinering,
som er forudsætningen for et forsvarligt arbejdsmiljø ved bygge- og
anlægsarbejde, varetages. Ved at placere pligter og ansvar alene hos et
pligtsubjekt opnås endvidere en klarhed og gennemskuelighed af
ansvarsforholdene på bygge- og anlægsområdet mellem på den ene side bygherren
og på den anden side de enkelte arbejdsgivere. Der opnås endvidere, at
ansvaret
for koordinering mv. prioriteres højt. Når der således ikke gives mulighed
for
at henskyde eller fordele ansvaret til flere, formindskes risikoen for, at
ansvaret ikke kan placeres og gøres gældende.
Bestemmelsen berører ikke arbejdsgiverens pligter og ansvar
efter den grønlandske arbejdsmiljølovgivning. Den enkelte arbejdsgiver har
som
hidtil fuldt ud ansvaret for, at lovgivningen overholdes i forhold til egne
ansatte både på og uden for byggepladsen. Bestemmelsen medfører heller ingen
ændringer i arbejdsgivernes pligt til at samarbejde, hvor flere arbejdsgivere
arbejder på samme arbejdssted. De enkelte arbejdsgivere på arbejdsstedet skal
sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, der er aftalt i
forbindelse med afgrænsningen, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et
effektivt tilsyn hermed.
Såfremt bygherren savner den nødvendige arbejdsmiljøfaglige
ekspertise til at varetage de i bestemmelsen angivne pligter, må han, som det
tilsvarende gælder for arbejdsgivere, søge ekspertbistand. Bygherren fritages
ikke for ansvar ved at lade opgaverne varetage af en sagkyndig.
Det vurderes, at meget få private boligejere, der agerer
som bygherrer på egen bolig til eget brug, vil blive omfattet af pligterne i
stk. 2, da byggeriet i disse tilfælde typisk vil være mindre.
Strafansvaret
efter § 31, stk. 2, for private boligejere, der agerer som
bygherrer
på egen bolig til eget brug, forudsætter, at pligten forinden er blevet
nærmere
præciseret gennem et påbud fra Arbejdstilsynet.
I bestemmelsen opregnes generelt de pligter, en bygherre
har under projekteringen og udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet, nemlig at
planlægge sikkerhed og sundhed i forbindelse med byggepladsens indretning og
drift, at afgrænse de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsopgaver i
fællesområderne og at koordinere foranstaltningerne til fremme af sikkerhed
og
sundhed for de beskæftigede på byggepladsen.
Efter bestemmelsen foreslås det, at bygherrens pligter
ligesom i den gældende bestemmelse først aktualiseres ved bygge- og
anlægsarbejder af en vis størrelse, idet der først opstår et planlægnings- og
samordningsbehov, når flere skal tage hensyn til hinanden. Bestemmelsen er
dog
formuleret mere generelt, idet det angives, at pligten aktualiseres ved
bygge-
og anlægsvirksomhed af en vis størrelse, og hvor flere arbejdsgivere udfører
arbejde på samme arbejdssted, uden fastsættelse af en bestemt talmæssig
grænse
for antal ansatte på byggeriet. Det forudsættes fastsat i de administrative
regler, hvad der forstås ved byggeanlægsvirksomhed af en vis størrelse.
Der er ikke med formuleringen tiltænkt en ændring af
reglens anvendelsesområde, men ved at undlade at angive en bestemt grænse for
antallet af ansatte på arbejdsstedet, fremtidssikres bestemmelsen. Det vil
således
være muligt at tage højde for udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet,
ved at der administrativt kan fastsættes en anden grænse end den gældende,
som
er 11 personer.
Bygherrens pligter fremgår nærmere af forslagets § 31,
stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Indholdet af pligterne svarer til gældende lovgivning, for
så vidt angår hvornår og hvordan, der skal udarbejdes en plan for sikkerhed
og
sundhed på byggepladsen angående dens indretning og drift, det materielle
indhold af opgaverne i forbindelse med at koordinere sikkerhedsarbejdet samt
aftale med arbejdsgiverne om tilvejebringelse og vedligeholdelse af
sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne.
I forbindelse med koordinering af sikkerhedsarbejdet
foreslås som en skærpelse af de gældende krav, at der skal udpeges en
kompetent
koordinator, der på bygherrens vegne og ansvar skal varetage det daglige
sikkerheds-
og sundhedsarbejde på byggepladsen. Ved udpegningen af en koordinator
fritages
bygherren således ikke for ansvar efter den grønlandske
arbejdsmiljølovgivning.
Til § 31, stk. 3
Bemyndigelsesbestemmelsen er udformet således, at der
etableres et mere detaljeret hjemmelsgrundlag for de pligter, som allerede
følger af de gældende arbejdsmiljøregler på bygge- og anlægsområdet.
Disse pligter påhviler med lovændringen alene bygherren,
som det fremgår af forslagets § 31, stk. 2.
Til § 31, stk. 3, nr. 1
For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i
forbindelse med afgrænsningen af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i
fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, svarer dette til de
eksisterende
administrative regler.
Opgaverne består i, at der, inden arbejdet sættes i gang,
træffes aftale med en eller flere arbejdsgivere på byggepladsen om at
tilvejebringe og vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne.
Disse aftaler skal indgå i planen for sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
Pligten til at træffe aftale om at tilvejebringe og
vedligeholde sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne indtræder på
bygge-
og anlægspladser af en vis størrelse, svarende til det under § 31,
stk. 2, anførte.
Formålet med at pålægge bygherren en
afgrænsningsforpligtelse på bygge- og anlægspladser af en vis størrelse er at
sikre, at der, allerede inden arbejdet på bygge- og anlægspladsen sættes i
gang, tages stilling til, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal
etableres
på fællesområderne, og hvem der skal etablere og vedligeholde dem.
Det følger af § 31, at det ved mindre bygge- og
anlægsarbejder er de enkelte arbejdsgivere, der har pligt til at samarbejde
om
at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede på samme
arbejdssted og pligt til at samordne deres foranstaltninger til varetagelse
heraf.
Til § 31, stk. 3, nr. 2
For så vidt angår det materielle indhold af kravet om at
udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed i forbindelse med indretningen og
driften af byggepladsen, svarer dette til de eksisterende regler.
Opgaven for bygherren består i, at der, inden større
byggepladser etableres, skal udarbejdes en plan for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med byggepladsens indretning, at planen løbende ajourføres, og at
der sørges for, at planen indgår i grundlaget for sikkerhedsarbejdet på
pladsen.
Det forudsættes fastsat i de administrative regler, at
planen skal være skriftlig og løbende ajourføres.
For mindre bygge- og anlægsarbejder, der indebærer en
særlig fare, har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at udarbejde og
ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed til imødegåelse af disse farer.
Som nævnt under nr. 1 skal flere arbejdsgivere, der lader
arbejde udføre på samme arbejdssted, endvidere samarbejde om at skabe sikre
og
sunde arbejdsforhold og samordne foranstaltninger herfor.
Til § 31, stk. 3, nr. 3
For så vidt angår det materielle indhold af opgaverne i
forbindelse med koordineringen, svarer dette til de eksisterende
administrative
regler. Opgaven består i at koordinere de foranstaltninger, der træffes til
fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne.
Beskæftigelsesministerens regler forventes at indeholde
regler om:
Koordineringen skal
under gennemførelsen af byggeriet foregå ved sikkerhedsmøderne og ved
personlig
kontakt på arbejdsstedet.
Der skal indkaldes
til og deltages i sikkerhedsmøde mindst én gang om måneden samt udarbejdes
referat.
Der skal desuden indkaldes til ekstraordinære sikkerhedsmøder i tilfælde af,
at
der indtræffer alvorlige ulykker, forgiftninger eller andre sundhedsskader
eller tilløb hertil samt efter behov.
Pligten til at
formalisere koordineringen fx indkaldelse til sikkerhedsmøder indtræder ved
bygge- og anlægsarbejde af en vis størrelse. Der er, som det følger af
bemærkningerne til stk. 1, ikke tiltænkt en ændring af reglens
anvendelsesområde. Det vil sige, at pligten til at koordinere indtræder på
bygge- og anlægsarbejder, hvor flere virksomheder er tilstede og beskæftiger
mere end 10 personer.
På mindre bygge- og
anlægsarbejder fx almindelige tilbygninger, ombygninger, reparations- og
vedligeholdelsesarbejder,
har de enkelte arbejdsgivere ansvaret for at samarbejde om og samordne
sikkerheds- og sundhedsarbejdet, jf. nr. 1.
Til § 31, stk. 3, nr. 4
Kravet om, at bygherren i forbindelse med varetagelsen af
koordineringsopgaven skal udpege en koordinator med de nødvendige
kvalifikationer, der på bygherrens vegne varetager koordineringen af
sikkerhedsarbejdet under gennemførelsen af bygge- og anlægsopgaven, er nyt.
Som koordinator kan bygherren udpege sig selv, én fra egen
virksomhed, eller han kan udpege én uden for virksomheden.
Bygherren fritages ikke for ansvar efter
arbejdsmiljølovgivningen ved udpegningen af en koordinator.
Formålet med at fastsætte et krav om, at bygherren skal
udpege en koordinator til at varetage koordineringsopgaven, er at sikre, at
koordineringen af sikkerhedsarbejdet under byggeriets gennemførelse varetages
af en person, der er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer til at
løfte
opgaven i den hensigt at højne kvaliteten af sikkerhedsarbejdet på større
bygge- og anlægsprojekter og sætte fokus på opgaven som en selvstændig
opgave.
Det vil bl.a. være koordinators opgave at lede
sikkerhedsmøderne på byggepladsen. I sikkerhedsmøderne deltager
arbejdsgiverrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter for ansatte i de på
byggepladsen
deltagende virksomheder. Disse repræsentanter skal efter nugældende regler
alle
have gennemgået en arbejdsmiljøuddannelse. Både af denne grund og af hensyn
til
en forsvarlig opgavevaretagelse anses det for hensigtsmæssigt, at koordinator
har tilsvarende kvalifikationer.
En forsvarlig varetagelse af opgaven som koordinator kræver
en stor indsigt i bygge- og anlægsbranchen, herunder i byggeprocessens
forløb,
de enkelte aktørers indbyrdes forhold og branchens kutymer i øvrigt. Desuden
medfører koordinatorfunktionen ledelseslignende arbejdsopgaver. Det anses
derfor for nødvendigt at stille krav om, at koordinator har sagkyndig
ekspertise på bygge- og anlægsområdet og har praktisk erfaring i ledelse af
et
bygge- og anlægsarbejde.
Krav til koordinators kvalifikation vil som minimum
indebære, at den pågældende har gennemgået arbejdsmiljøuddannelsen.
Til § 31, stk. 4
Ved at indsætte denne bemyndigelsesbestemmelse om
bygherrens pligt til at anmelde større byggerier til Arbejdstilsynet samles
alle bygherrens pligter i en bestemmelse.
Formålet med anmeldelsen er, at Arbejdstilsynet oplyses om,
at der etableres bygge- og anlægspladser over en vis størrelse til brug for
tilrettelæggelsen af tilsynsarbejdet.
Til nr. 20
Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives
overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 8 samme overskrift
som kapitel 9 i den danske arbejdsmiljølov.
Til nr. 21
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, om daglig
hvileperiode på 11 timer erstatter den gældende § 40, stk. 1.
Ændringen består i en omformulering, der giver bestemmelsen
samme ordlyd som § 50, stk. 1, i den danske arbejdsmiljølov.
Ændringen tilsigter ikke at medføre ændringer i forhold til
den gældende regel om, at der skal gives de ansatte 11 timers sammenhængende
hvil inden for en 24 timers periode. Dog kan ændringen have en mindre
betydning
for ansatte med delt tjenestetid, dvs. ansatte, der arbejder i to perioder i
døgnet for samme arbejdsgiver.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 2, om nedsættelse af
den daglige hvileperiode for ansatte til 8 timer i visse tilfælde, svarer til
den gældende § 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 397 af 14. juni 1986
for Grønland om hviletid og fridøgn. Forslaget omfatter endvidere jagt og
fangst. Skulle afvigelsen på 30 dage for landbrugsarbejde og jagt og fangst
vise sig at være utilstrækkelig, kan særregler udstedes efter forslagets
§ 43.
Forslaget til bestemmelsen i stk. 3, om lastning og
losning, erstatter den gældende § 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 397 af
24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om,
at den daglige hvileperiode ikke kan være på under 8 timer.
Bestemmelsen svarer herefter til § 50 i den danske
arbejdsmiljølov.
Den gældende § 40, stk. 2, i den grønlandske arbejdsmiljølov
udgår, og rejsetid betragtes herefter som arbejdstid, jf. de almindelige
bemærkninger til punkt 4.7.
Til nr. 22 og 23
Til § 41
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 51.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., om
ugentligt fridøgn, erstatter den gældende § 41, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, om arbejde med
pasning af mennesker, dyr og planter samt bevarelse af værdier erstatter og
præciserer den gældende § 43, stk. 1 og 2. Der er enkelte
indskrænkninger
i forhold til de eksisterende fravigelsesmuligheder.
En udskydelse af fridøgnet for en enkelt 7-dages periode
medfører ikke, at begyndelsen af den følgende 7-dages periode kan udskydes,
idet der for hver periode af 7 dage skal ydes et fridøgn, jf. stk. 1.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om, at
arbejdsmarkedets
parter kan aftale, at perioden mellem 2 hvileperioder udstrækkes i op til 12
dage.
Til nr. 24
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse om force majeure erstatter og
svarer til gældende § 42, og til den danske arbejdsmiljølovs § 52.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse om fravigelser for fag og
faglige områder eller særlige arbejdsformer erstatter og svarer til gældende
§ 43, stk. 5.
Ved fag og faglige områder tænkes der navnlig på landbrug
og gartneri samt transport, medens der ved særlige arbejdsformer fortrinsvis
tænkes på plejehjem, hospitaler, o.lign., politi, redningsvæsen og brandvæsen
samt hotel- og restaurationsbranchen. Endvidere tænkes der på lagerarbejde i
forbindelse med julen og udsalg.
Bestemmelsen er udmøntet i den gældende bekendtgørelse nr.
397 af 24. juni 1986 for Grønland om hviletid og fridøgn. Bestemmelsen
forventes ikke at medføre ændringer i forhold til gældende praksis.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 53.
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse om personer i overordnede
stillinger mv. erstatter den gældende § 44. Bestemmelsen kan udmøntes i
en
bekendtgørelse om hviletid og fridøgn, således at personer i overordnede
stillinger omfattes af bestemmelserne i lovens § 40 og 43. Med personer
i
overordnet stillinger forstås personer, der udelukkende eller hovedsagelig
udfører arbejde af ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt
at
følge dem, de skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus, eller
på
grund af specialviden eller lignende forhold har en særlig selvstændig
stilling.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 54.
Til § 45
Den foreslåede bestemmelse om fravigelse - ved aftale - af
hovedbestemmelserne om daglig hviletid og ugentligt fridøgn erstatter og
svarer
til § 43, stk. 3, 4 og 5.
Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren mulighed for at
fastsætte regler, svarende til de nugældende, om nærmere vilkår for indgåelse
af aftaler over et vist minimumsniveau. Det kan således aftales, at den
daglige
hvileperiode i et begrænset omfang udskydes eller nedsættes til 8 timer, og
under visse nærmere betingelser, at det ugentlige fridøgn omlægges. Endvidere
kan der med visse begrænsninger indgås aftaler om rådighedstjeneste.
Hvis der ønskes indgået aftaler, der ligger under det
beskrevne minimumsniveau på 11 (8) timer, skal de forinden indgåelsen
forelægges direktøren for Arbejdstilsynet til godkendelse.
Det forudsættes endvidere at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, at adgangen til at indgå aftaler, der fraviger de
generelle krav, vil kunne ske på den betingelse, at det generelle
beskyttelsesniveau ikke må forringes, og at der skal ydes tilsvarende
kompenserende hvileperiode eller (subsidiært) passende beskyttelse, jf.
forslagets
§ 45 a.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 55.
Til nr. 25
Til § 45 a
Den foreslåede bestemmelse om kompenserende hvileperiode og
fridøgn eller passende beskyttelse er ny.
Udtrykket passende beskyttelse vil sige, at arbejdsmiljøforholdene
til enhver tid - uanset hel eller delvis manglende hvileperiode - er i
overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Passende beskyttelse vil efter
omstændighederne kunne være ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger eller
arbejdsorganisatoriske/administrative tiltag, herunder varetagelse af mindre
krævende arbejde.
Det bør ved planlægning af arbejdets tilrettelæggelse mv. i
videst muligt omfang sikres, at det bliver muligt at yde tilsvarende
kompenserende hvileperiode.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 56.
Til § 45 b
Bestemmelsen har samme ordlyd som § 45 i den
nugældende grønlandske arbejdsmiljølov og § 57 i den danske
arbejdsmiljølov.
Til § 45 c
Der findes ikke særlige bestemmelser om køre- og hviletid i
Grønland, da hverken EU-reglerne for området eller AETR-konventionen er
gældende i Grønland.
Som udgangspunkt er det derfor de almindelige regler om
hviletid og fridøgn, der finder anvendelse på chauffører, med mindre der med
hjemmel i de foreslåede §§ 43 og 45 b fastsættes særlige regler for
arbejde med kørsel. Regler, udstedt i medfør af §§ 43 og 45 b, vil
imidlertid alene være gældende for ansatte chauffører.
Bestemmelsen, der svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 58, er derfor nødvendig, fordi det af hensyn til færdselssikkerheden
kan
være påkrævet at bestemme, at særlige hviletids- og arbejdstidsregler for
chauffører også skal gælde for selvstændige, der fører eget køretøj.
Til nr. 26
Med den foreslåede ændring, der er redaktionel, gives
overskriften til den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 samme overskrift
som kapitel 10 i den danske arbejdsmiljølov.
Til § 45 d
Bestemmelsen tydeliggør kapitlets anvendelsesområde, og
svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 59.
Den ny bestemmelse udvider kapitel 9’s område ved at inddrage
det i § 2, stk. 2, nr. 1, og nr. 2, nævnte arbejde fuldt ud under
dets regler. Herefter vil kapitlet omfatte ethvert arbejde for en
arbejdsgiver,
også sådant arbejde, som den unge udfører i arbejdsgiverens private
husholdning, og arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af
arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden. Der henvises til ny
bemyndigelsesbestemmelse i forslagets § 46, stk. 4.
Til nr. 27
Til § 46
Den foreslåede § 46 erstatter og ændrer den gældende
§ 46.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 60, stk. 1-7.
Til § 46, stk.1
§ 46, stk. 1, er indsat som en generel
forsvarlighedsbestemmelse, der angiver de særlige hensyn, der skal tages i
betragtning ved beskæftigelse af unge, herunder alder, udvikling og
helbredstilstand
samt indvirkning på den unges skolegang eller anden uddannelse. Disse
grundlæggende hensyn er med lovforslaget gjort til det overordnede krav i
kapitlet om unge under 18 år. Bestemmelsen gælder enhver beskæftigelse af
unge.
De pågældende hensyn skal altså altid vurderes ved beskæftigelse af unge
under
18 år, også hvor beskæftigelsen er omfattet af lempelsesregler i forhold til
kapitlets andre bestemmelser.
Begreberne »arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og
udførelse« er de samme, som anvendes i den grønlandske arbejdsmiljølovs
§ 32.
Til § 46, stk. 2
Lovforslaget indfører en dobbeltbetingelse for unges
beskæftigelse. Adgangen til arbejde er betinget af en aldersgrænse på 15 år
og
afslutning af den obligatoriske undervisningspligt.
Begrebet »omfattet af undervisningspligten«, som det går
igen i flere af lovforslagets bestemmelser, henviser til den i Grønland
fastsatte almindelige undervisningspligt, som i henhold til § 2 i lov
nr.
579 af 29. november 1978 om folkeskolen i Grønland er på 9 år. Formålet med
den
brede formulering er at sikre, at reglen er tidssvarende, således at den vil
være gældende for den til enhver tid ved lov fastsatte undervisningspligt.
Til § 46, stk. 3
Lovforslagets § 46, stk. 3, bemyndiger
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om arbejdets
forsvarlige udførelse og at indføre højere aldersgrænser for visse former for
arbejde for at sikre, at unge ikke udfører arbejde, som efter sin
beskaffenhed
generelt kan være farligt for de unge, når deres manglende erfaring og
bevidsthed om risici samt større sårbarhed tages i betragtning, jf.
forslagets
§ 46, stk. 1.
Forslagets
§ 46,
stk. 3, giver den nødvendige bemyndigelse til at fastsætte detailregler.
Den erstatter den gældende § 46, stk. 2. De gældende regler i
bekendtgørelsen
om unges arbejde forventes videreført, dog således, at reglerne i Grønland og
Danmark får samme indhold. Det betyder bl.a., at der også for Grønland kan
blive udstedt forbud mod, at unge beskæftiges med arbejde, hvor de kan komme
i
kontakt med vilde eller giftige dyr.
Der kan i henhold til lovforslaget indføres særlige regler
for unge, som følger en uddannelse. Der tænkes her hovedsageligt på
arbejdssituationer, som kan indeholde visse faremomenter, men som indgår som
et
nødvendigt led i den unges erhvervsuddannelse.
Til § 46, stk. 4
Den foreslåede § 46, stk. 4, giver mulighed for
at fastsætte undtagelser for arbejde, der er lejlighedsvist eller kortvarigt,
når det finder sted i en arbejdsgivers private husholdning eller i en
virksomhed,
hvor arbejdet udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie,
som hører til husstanden. De undtagelser, der fastsættes, skal nærmere
afgrænses og betinges. Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler, som fx at de unge skal have grundig oplæring i arbejdet og være under
effektivt og stadigt tilsyn.
Bestemmelsen vil navnlig kunne få betydning for børns
deltagelse i arbejdet på familielandbrug, deltagelse i jagt og fangst og
tjenesteydelser af lettere karakter. Der vil dog kun kunne blive tale om
arbejde af begrænset omfang, da arbejdet som ovenfor nævnt skal være
lejlighedsvist eller kortvarigt.
Bestemmelsen giver ikke adgang til at undtage fra den
generelle forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.
Til § 46, stk. 5
Forslagets § 46, stk. 5,
giver mulighed for at fastsætte fravigelser fra aldersgrænser
fastsat i medfør af forslagets § 46, stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
forventes bl.a. at fastsætte den betingelse, at den unge skal have en særlig
erfaring og kendskab til et område, således som det eksempelvis er tilfældet
inden for landbruget og jagt og fangst. Med hensyn til begrænsninger og
betingelser kan dette fx bestå i en grundig oplæring af de unge og et stadigt
tilsyn. Bestemmelsen giver ikke adgang til at fastsætte fravigelser fra den
generelle
forsvarlighedsbestemmelse i forslagets § 46, stk. 1.
Til § 46, stk. 6
Den foreslåede § 46, stk. 6, samler de
bemyndigelsesbestemmelser, der relaterer sig til unges adgang til arbejde.
De nugældende regler i arbejdsmiljølovens kapitel 9 giver
adgang til at fastsætte regler om unges lettere erhvervsmæssige arbejde, der
fraviger aldersgrænsen på 15 år, men angiver ikke en nedre aldersgrænse for
unges erhvervsmæssige beskæftigelse. Den nederste aldersgrænse i den
grønlandske
arbejdsmiljølovgivning har indtil nu været fastsat i bekendtgørelsesform til
10
år. 10-års grænsen skal ændres af hensyn til ILO-konventionerne nr. 138 og
182
og ønsket om samme beskyttelsesniveau i de to rigsdele. Mindstealderen bliver
herefter sat op fra 10 til 13 år. Forslagets § 46, stk. 6, nr. 1,
er udformet som en bemyndigelsesbestemmelse,
da revisionen af den eksisterende liste i bekendtgørelse nr. 400 af 24. juni
1986, om tilladt lettere arbejde vil kræve en ret detaljeret
regelfastsættelse,
og det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at dette sker administrativt. Det
kan nævnes, at lettere arbejde bl.a. omfatter lettere budtjeneste, pasning af
tamdyr herunder lettere fodring samt bærplukning.
Som noget nyt får beskæftigelsesministeren med forslagets
§ 46, stk. 6, nr. 2, mulighed for at udarbejde regler om fravigelse
af 15-års grænsen og kravet om, at den unge ikke må være omfattet af
undervisningspligten for adgangen til arbejde samt reglerne om arbejdstid,
dog
undtaget reglerne om natarbejde, for unge, som arbejder som led i en
uddannelse. Den tid, den unge i forbindelse med uddannelsen bruger på
undervisning,
skal regnes med til arbejdstiden. I forslagets § 47, stk. 5, nr. 1,
findes hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom.
Beskæftigelsesministeren får med forslagets § 46,
stk. 6, nr. 3, bemyndigelse til at udfærdige regler for børns deltagelse
i
offentlige forestillinger eller deltagelse i anden kunstnerisk aktivitet. Der
er ingen nedre aldersgrænse for anvendelsen af bestemmelsen, men for unge
under
13 år skal der meddeles tilladelse i det enkelte tilfælde.
En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende grønlandske
arbejdsmiljølov. Indførslen af reglen vil medføre samme beskyttelsesniveau i
de
to rigsdele.
Efter de danske regler, der har været gældende med visse
ændringer siden 1964, skal der meddeles tilladelse af politiet til unges
deltagelse i kulturelle aktiviteter. Politiet skal påse, at den generelle
forsvarlighedsbestemmelse i § 46, stk. 1, overholdes, hvilket
betyder, at politiet kun må meddele tilladelse i det enkelte tilfælde,
såfremt
barnets medvirken skønnes forsvarlig. Der skal navnlig tages hensyn til
barnets
alder, helbredstilstand og miljø, dets skolegang, arten og hyppigheden af
dets
medvirken, den daglige arbejdstid samt arbejdsstedets og engagementets
varighed
og lignende. For tilladelsen kan der fastsættes sådanne vilkår, som i det
enkelte tilfælde findes påkrævet.
En tilsvarende ordning vil ved bekendtgørelse med lignende
indhold som den danske blive etableret i Grønland.
Optræden, som udelukkende sker som led i klub- eller
foreningsaktiviteter, eller som led i kirkelige aktiviteter, og som ikke har
karakter af et arbejde, er ikke omfattet af lovens kapitel 9, og der er
således
ingen pligt til at indhente tilladelse. Dette gælder fx folkekirkens
børnekor,
hvor der er tale om en uddannelses- eller fritidsaktivitet, og hvor betaling
for medvirken alene er en godtgørelse for faktiske udgifter.
Til § 46, stk. 7
Forslagets § 46, stk. 7, indfører en generel
pligt for arbejdsgivere til at underrette forældremyndighedens indehaver
eller
værgen om unges beskæftigelse. Bestemmelsen relaterer sig til unge under 15
år
eller unge, som stadig er omfattet af undervisningspligten.
Bestemmelsen er i overensstemmelse med principperne i lov
nr. 197 af 16. juni 1962 om børns retsstilling i Grønland og kongelig
anordning
nr. 306 af 14. juni 1993 om ikrafttræden af myndighedsloven i Grønland.
Forældremyndighedens indehaver skal i henhold til disse love bl.a. drage
omsorg
for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets
interesse og behov, og forældremyndighedens indehaver kan ophæve en
arbejdsaftale, som et barn har indgået på egen hånd, såfremt hensynet til
barnets opdragelse eller velfærd kræver det.
Endvidere underbygger bestemmelsen den forpligtelse, som
forældre til de unge har efter den grønlandske arbejdsmiljølovs § 69.
Der
er ikke opstillet formkrav til underretningen, og denne vil kunne ske
mundtligt.
Til § 47
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs § 61.
Forslagets § 47, stk. 1, erstatter og ændrer den
gældende § 47, stk. 1 og 2. Den gældende regel i § 47,
stk. 1, og 2, om unges arbejdstid foreskriver, at arbejdstiden for unge
under 18 år normalt ikke må overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne,
der
er beskæftiget inden for samme fag, og at den daglige arbejdstid ikke må
overstige 10 timer pr. dag.
I forslaget er valgt et maksimum på en samlet ugentlig
arbejdstid på 40 timer, og den maksimale daglige arbejdstid er fastsat til 8
timer, svarende til indholdet af bestemmelsen i den danske arbejdsmiljølov.
Som en yderligere beskyttelse af de unge, og fastholdelse
af det gældende beskyttelsesniveau i tilfælde, hvor arbejdstiden inden for et
fag er lavere end 40 timer om ugen, er desuden fastsat, at den sædvanlige
ugentlige arbejdstid for voksne ikke må overskrides.
Til § 47, stk. 2
Efter den foreslåede § 47, stk. 2, om de særlige
arbejdstidsbegrænsninger for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet
af
undervisningspligten, må disse unge i skoleuger arbejde 2 timer om dagen og
12
timer om ugen. Efter den gældende § 46 er der for børn under 15 år en
begrænsning på 2 timer dagligt for lettere hjælpearbejde. Arbejdstidsreglen
er
begrundet i betragtninger om yderligere hensyntagen til den yngste gruppe. De
unge under 15 år, som stadig er omfattet af undervisningspligten, skal have
de
bedste muligheder for at kunne følge og få udbytte af deres daglige
skolegang.
Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, foreslås i skolefri perioder maksimalt at må arbejde i
7
timer om dagen og 35 timer om ugen. Dette er nyt i forhold til gældende
regler.
Forslagets § 47, stk. 2, fastsætter derudover et maksimum i
antallet
af arbejdstimer for unge, som er under 15 år, men som har afsluttet deres
undervisningspligt. Bestemmelsen er ny, og har betydning ved udførelse af
lettere
arbejde efter de særlige regler herom.
Unge, som er fyldt 15 år, men som stadig er omfattet af
undervisningspligten, må i skolefri perioder arbejde 8 timer dagligt og 40
timer om ugen, hvilket er en skærpelse i forhold til den gældende bestemmelse
om 10 timer dagligt.
Til § 47, stk. 3
Med forslagets § 47, stk. 3,
der er ny,
indføres en
speciel pauseregel, gældende for alle unge under 18 år. Forslagets § 47,
stk. 3, fastsætter, at den skal være passende beliggende og om muligt
sammenhængende. Pausen kan således ikke placeres ved arbejdstids ophør eller
start.
Til § 47, stk. 4
Den foreslåede § 47, stk. 4, indeholder forbud
mod unges aften- og natarbejde. Det foreslåede forbud mod arbejde mellem kl.
20.00 og kl. 06.00 for alle unge under 18 år er strengere end den gældende
bestemmelse i den grønlandske arbejdsmiljølovs § 48, stk. 2, men
svarer til bestemmelsen i § 61, stk. 4, i den danske
arbejdsmiljølov.
Formålet med bestemmelsen er at sikre samme beskyttelse af unge under 18 år i
de to rigsdele.
Til § 47, stk. 5
Forslagets
§ 47,
stk. 5, er ny og præciserer og indskrænker den gældende
bemyndigelsesbestemmelse i § 47, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse
relaterer sig til alle de foregående bestemmelser i forslagets § 47, og
giver hjemmel til at fastsætte nærmere forskrifter vedrørende arbejdstiden i
4
tilfælde.
Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 1,
om arbejdstidens tilrettelæggelse og beregning tager navnlig sigte på den
regulering, der vil kunne blive nødvendig til opfyldelse af forslagets
§ 46, stk. 6, nr. 2, der fastsætter, at undervisningstid skal
regnes
med til arbejdstiden i de tilfælde, hvor den unge arbejder som led i en
uddannelses- eller praktikordning. Det betyder som anført, at hvis en ung er
ansat af flere arbejdsgivere, så skal de præsterede arbejdsdage og
arbejdstimer
lægges sammen ved beregning af arbejdstiden. Vedrørende spørgsmålet om, hvem
der er ansvarlig for, at arbejdstidsreglerne overholdes, når unge arbejder
for
flere arbejdsgivere, henvises til forslagets § 46, stk. 7, som
affattet ved forslagets § 1, nr. 27, og den grønlandske arbejdsmiljølovs
§ 69.
Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 2,
er ny og omhandler udelukkende unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere
er
omfattet af undervisningspligten. Det forventes, at beskæftigelsesministeren
vil fastsætte regler om, at arbejdstidsreglerne kun kan fraviges i særlige
tilfælde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør dette, fx inden for landbrug.
Der kan ikke fastsættes regler som fraviger natarbejde-, hviletids- og
fridøgnsreglerne.
Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 3,
er ny, og har til formål at sikre, at
unge, som er omfattet af undervisningspligten, så vidt muligt skal have en
årlig hvileperiode, og den giver beskæftigelsesministeren mulighed for at
indføre regler om, at unge, der stadig er omfattet af undervisningspligten,
får
en arbejdsfri periode i løbet af sommerens skoleferie.
Bemyndigelsen i forslagets § 47, stk. 5, nr. 4,
giver beskæftigelsesministeren mulighed for at udarbejde mere lempelige
regler
end fastsat i forslagets § 47, stk. 4, for 15-17-åriges aften- og
natarbejde inden for særlige områder, forudsat at de unge har opfyldt deres
undervisningspligt. Der kan efter bestemmelsen dog ikke lempes for tidsrummet
mellem kl. 24.00 og kl. 04.00.
Til § 48
Bestemmelsen svarer til § 62 i den danske arbejdsmiljølov.
§ 48 udbygger den nugældende § 48 om hvileperiode
og fridøgn, for unge under 18 år.
Til § 48, stk. 1
I henhold til forslagets § 48, stk. 1, skal unge,
som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en
sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet. For andre unge skal
den sammenhængende hvileperiode efter gældende § 48 være på mindst 12
timer i døgnet.
Til § 48, stk. 2
Efter de gældende regler omfattes unge under 18 år af de
samme regler om fridøgn, som gælder for voksne (lov om arbejdsmiljø i
Grønland
§§ 41-43). Forslagets § 48, stk. 2, fastsætter, at alle unge
under 18 år skal have en ugentlig hvileperiode på 2 døgn. I henhold til
§ 41 i den grønlandske arbejdsmiljølov skal det ugentlige fridøgn ligge
i
umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Dette skal fremover kun
ske,
hvis det ikke er muligt at holde de to fridøgn i sammenhæng.
I henhold til § 41 i den grønlandske arbejdsmiljølov
skal det ugentlige fridøgn så vidt muligt falde på søndage. Denne bestemmelse
er overført til forslagets § 48, stk. 2.
Til § 48, stk. 3
Med den foreslåede § 48, stk. 3, følges
systematikken fra forslagets §§ 46-47 med en bestemmelse, som samler
bemyndigelsesbestemmelserne for hvileperiode og fridøgn.
Udtrykket »fag og faglige områder samt særlige
arbejdsformer« relaterer sig til samme ordlyd som i forslagets § 1, nr.
23
(§ 43).
Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 1,
indeholder en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til at fastsætte
særlige regler om hvileperiodens varighed for fag eller faglige områder, men
den begrænses til »unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet
af
undervisningspligten«. Det er herefter muligt at fastsætte særlige regler
vedrørende hvileperioden for områder som fx landbruget, jagt og fangst og
hotel- og restaurationssektoren. Bestemmelsen præciserer gældende § 48,
stk. 3.
Forslagets § 48, stk. 3, nr. 2, giver bemyndigelse
til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om udsættelse af
fridøgn,
hvorefter det er muligt at fastsætte særlige regler vedrørende fridøgn for
områder som eksempelvis landbruget, jagt og fangst og hotel- og
restaurationssektoren.
Bestemmelsen i forslagets § 48, stk. 3, nr. 3,
indebærer, at der kan tillades afbrydelse af hvileperioden i forbindelse med
aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder eller af
kortere varighed i løbet af hele dagen, fx rengøring.
Fridøgnsreglen kan fraviges, idet der dog altid skal gives
den unge mindst 36 timers hvil i sammenhæng. Beskæftigelsesministeren
bemyndiges i forslagets § 48, stk. 3, nr. 4, til at foretage den
nærmere regulering.
Til nr. 28
Til § 48 a
I § 48 a indsættes en bestemmelse særligt for unge
under 18 år, som viderefører reglerne om force majeure i gældende § 42.
For sådanne situationer kan der gives adgang til at fravige visse krav om
arbejdstid, natarbejde og pauser på nogle nærmere angivne betingelser.
Til nr. 29
Til § 49
Bemyndigelsesbestemmelsen omfatter lægeundersøgelser for
såvel enkeltvirksomheder som fag eller faglige områder eller andre grupper,
fx
karakteriseret ved alder, køn eller arbejdets art.
Det forudsættes, at det i vidt omfang overlades til
Arbejdstilsynet
at afgøre, hvem der konkret skal omfattes af en undersøgelsesordning, og
hvorledes den nærmere skal gennemføres inden for de af
beskæftigelsesministeren fastsatte regler. Det er en betingelse efter
stk. 1, at arbejdet er forbundet med fare for de ansattes sundhed, det
vil sige, at sundhedsfaren skal være konstateret. Dette kan ske ved fx
lægeundersøgelser, arbejdshygiejniske eller arbejdsmedicinske undersøgelser
efter stk. 2, ved de undersøgelser, arbejdsgiveren skal lade foretage
efter § 17 eller ved undersøgelser foretaget af en
sikkerhedsorganisation.
Under hensyn til, at det grønlandske sundhedsvæsen henhører under Grønlands
Hjemmestyre, vil beskæftigelsesministerens fastsættelse af regler i medfør af
bestemmelsen ske i samarbejde med Grønlands Hjemmestyre.
Med hensyn til udtrykket »fare for de ansattes sundhed« skal det forstås i
overensstemmelsen med den gældende lovs § 1 og bemærkningerne hertil.
Til § 49, stk. 1, nr. 1
En lægeundersøgelse efter ansættelsens ophør sidestilles med lægeundersøgelse
af ansatte i virksomheder, der tidligere - under de
pågældendes ansættelse - havde arbejde, som var forbundet med fare for de
ansattes sundhed. Som eksempel kan nævnes minearbejde. En sådan
lægeundersøgelse
kan bl.a. have betydning for vurderingen af, hvilket arbejde den ansatte
fremover
skal beskæftiges ved, såfremt den pågældende har været udsat for
sundhedsforringende påvirkninger.
Til § 49, stk. 1, nr. 2
Ved arbejdsmedicinske undersøgelser forstås lægelige
undersøgelser af de ansattes reaktioner på arbejdsmiljøet.
Ved arbejdshygiejniske undersøgelser forstås bestemmelse af
de ydre fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger på arbejdspladsen, fx
målinger og analyse af støv, støj, luftarter og lignende.
Andre undersøgelser er fx arbejdspsykologiske undersøgelser,
der også tager sigte på det psykiske arbejdsklima, ergonomiske undersøgelser
og
lignende, som har betydning for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Til § 49, stk. 2
Stk. 2 vedrører de tilfælde, hvor sundhedsfaren ikke
er konstateret.
Lægeundersøgelser kan være komplicerede og kan stille store
krav til en begrænset kapacitet af specialudstyr og specialister. Der må
derfor
foretages en nøje vurdering af behovet, før der træffes beslutning om
iværksættelse af en undersøgelse. Der kan ikke i loven fastsættes bestemte
retningslinier
for denne vurdering.
Grundlaget for skønnet over behovet vil være en mistanke om
en vis sundhedsfare. Den kan fx hidrøre fra klager, sygdomstilfælde eller
arbejdshygiejniske målinger eller fra erfaringer fra andre lande.
Til § 49, stk. 3
Som hovedregel bør betalingspligten påhvile arbejdsgiveren,
jf. også § 17.
Der kan også være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, at
staten bærer omkostningerne, fx ved undersøgelser, der ikke skyldes
forholdene
i den enkelte virksomhed, men hovedsagelig er begrundet i generelt
forebyggende
hensyn. Det må derfor afhænge af de regler, der udarbejdes om
lægeundersøgelser, hvilke bestemmelser der skal gives om dækning af
udgifterne.
Til § 49, stk. 4
Efter den gældende bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974
er det hovedreglen, at lægeundersøgelser foretages uden for arbejdstiden. Kun
hvor dette ikke er muligt, er arbejdsgiveren forpligtet til at give den
nødvendige frihed uden tab af indtægt. Den foreslåede bestemmelse hviler på
det synspunkt, at undersøgelserne er et led i arbejdsforholdet, og derfor bør
ske i arbejdstiden, medmindre dette ikke er muligt, og skal ske uden tab af
indtægt. Bestemmelsen indebærer også, at der ved undersøgelse efter
ansættelsens ophør kan blive tale om, at den tidligere arbejdsgiver helt
eller delvist skal betale erstatning for tab af indtægt hos en ny
arbejdsgiver.
Til § 49, stk. 5
Bestemmelsen svarer til § 9 i den nugældende bekendtgørelse nr. 119 af
5. marts 1974.
Bestemmelse om straf for overtrædelse må fastsættes i de regler, der udstedes
om lægeundersøgelse, jf. § 65, stk. 1, og § 67.
§ 49 svarer til § 63 i den danske arbejdsmiljølov.
Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 foreslås ophævet ved lovens
ikrafttræden.
Til nr. 30
Til § 49 a
§ 49 a, der er ny, svarer til § 64 i den danske arbejdsmiljølov.
Der er ikke med hjemmel i § 64 i den danske arbejdsmiljølov udstedt
regler vedrørende lægeundersøgelse af unge under 18 år, og der er ikke
konkrete overvejelser om at udstede regler herom for Grønland.
Til nr. 31
Overskriften til kapitel 11 foreslås ændret under hensyn til, at
Arbejdsmiljøfondet blev nedlagt pr. 1. januar 1999. Angivelsen »mv.« er
medtaget i overskriften, da kapitlet også indeholder bestemmelser om støtte
til oplysning og uddannelse vedrørende arbejdsmiljø i Grønland.
Til nr. 32
Bestemmelsen, der pålægger Arbejdsmiljørådet at fremkomme med en udtalelse i
klagesager, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 42.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den danske lovs § 66,
stk. 1, nr. 4, som den var formuleret før indførelsen af det nuværende
danske klagesystem i 1998.
Til nr. 33
Forslaget om ændring af Arbejdsmiljørådets sammensætning er
nødvendiggjort af, at paraplyorganisationen NAK (Den grønlandske
Tjenestemandsforening) er blevet opløst.
Den foreslåede sammensætning af rådet har til formål at
sikre, at de organisationer, der tidligere var repræsenteret via
medlemsskabet
af NAK, fortsat vil være repræsenteret i rådet.
Af hensyn hertil og for at beholde den paritetiske
sammensætning i Arbejdsmiljørådet, foreslås rådets medlemstal forhøjet med en
lønmodtagerrepræsentant og en arbejdsgiverrepræsentant, så der i alt er 8
medlemmer.
Stk. 3, er en præcisering af den gældende § 51, stk.2. Stk. 4 bestemmer,
hvordan afgørelser træffes i Arbejdsmiljørådet. Forslaget til stk. 5 og 6 er
en
videreførelse af den gældende bestemmelse stk. 3 og 4.
Til nr. 34
I medfør af den gældende lovs § 52 kan såvel
beskæftigelsesministeren som direktøren for Arbejdstilsynet indhente
udtalelser
fra Det danske Arbejdsmiljøråd i spørgsmål om arbejdsmiljø i Grønland. Det
danske Arbejdsmiljøråd kan endvidere på eget initiativ drøfte sager inden for
den grønlandske arbejdsmiljølovs område samt udtale sig herom til
beskæftigelsesministeren og Arbejdstilsynet. Endelig kan Det danske
Arbejdsmiljøråd
fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om arbejdsmiljø i
Grønland.
Bestemmelsen har aldrig været anvendt og foreslås derfor
ophævet som overflødig.
Til nr. 35
Under hensyn til, at Arbejdsmiljøfondet er nedlagt, og der
ikke i Grønland er branchearbejdsmiljøråd, foreslås muligheden for at yde
støtte til oplysning og information om arbejdsmiljømæssige spørgsmål i
Grønland
overført til beskæftigelsesministeren, der endvidere bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere retningslinier om administrationen af støtten.
Støtten vil kunne anvendes til køb af bistand fra både
private og offentlige enheder, fx fra de danske branchearbejdsmiljøråd.
Til nr. 36
Der er tale om en konsekvensændring, der har til formål at
bringe bestemmelsen indholdsmæssigt i overensstemmelsen med den danske
arbejdsmiljølovs § 70, hvorefter direktøren for Arbejdstilsynet nærmere
fastlægger organiseringen af og opgavefordelingen mellem Arbejdstilsynets
afdelinger.
Til nr. 37
Den nuværende formulering af den grønlandske arbejdsmiljølovs
§ 57, stk. 3: »Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling «,
kan fortolkes som værende præceptiv, hvorefter beskæftigelsesministeren er
forpligtet
til at fastsætte gebyrbestemmelser og nok kan ændre sådanne, men ikke
efterfølgende ophæve fastsatte gebyrbestemmelser.
Den foreslåede ændring: »Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte
regler om betaling « har
til formål at præcisere, at beskæftigelsesministeren har valgfrihed
vedrørende
fastsættelse af gebyrbestemmelser og således også helt eller delvist kan
ophæve
gebyrbestemmelser, når sådanne er fastsat.
Formuleringen af § 57, stk. 3, svarer til
§ 74, stk. 3, i den danske arbejdsmiljølov.
Til nr. 38
Forslaget indeholder i stk. 1, 3 og 4,
ændringer af præciserende og redaktionel karakter i forhold til den gældende
bestemmelse i § 59.
I stk. 1 foreslås en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter enhver, der er
pålagt pligter efter loven, efter anmodning skal give Arbejdstilsynet alle
oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
Der kan herved afkræves oplysninger om alle forhold, der er omfattet af
tilsynet, herunder om rapporter, undersøgelser, besigtigelser, anvisninger
mv.
Tilsidesættelse af oplysningspligten efter stk. 1 kan straffes efter
§ 65, stk. 1, nr. 1, jf. forslagets § 1, nr. 43.
De i stk. 2 og 4 foreslåede ændringer er i det væsentlige af redaktionel
karakter. Det forudsættes, at beføjelserne efter stk. 4, herunder
adgangen til fotografiske optagelser og lignende, kun anvendes i det omfang,
det skønnes nødvendigt for tilsynsarbejdet. Virksomheden skal underrettes
herom, jf. stk. 4.
For så vidt angår stk. 3, betyder bestemmelsen, at der ikke vil ske
kontrol med ikke-erhvervsmæssigt arbejde (gør det
selv-arbejde/fritidsbeskæftigelse) udført af en privatperson på eller i
dennes privatbolig eller fritidsbolig,
eller på husstandens køretøj (bil, motorcykel mv.), fritidsfartøj og andre
løsøregenstande tilhørende husstanden. Der henvises dog til den i de
almindelige bemærkninger nævnte modifikation vedrørende anmeldelse til
politiet.
Arbejdstilsynets kontrol med hhv. arbejde for en
arbejdsgiver (herunder udefrakommende) i en privatbolig, erhvervsmæssigt
arbejde udført af selvstændige erhvervsdrivende (enten beboeren eller
udefrakommende) i en privatbolig samt lovpligtig eftersyn af elevatorer og
andet løfteudstyr samt trykbeholdere ændres ikke med forslaget.
Arbejdstilsynet
kan fastsætte, at det såkaldte lovpligtige eftersyn af elevatorer og andet
løfteudstyr
samt trykbeholdere fortsat kan finde sted uden retskendelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 76.
Til nr. 39
Med ændringen får bestemmelsen samme ordlyd som § 77,
stk. 2, nr. 2, i den danske arbejdsmiljølov, hvorved eventuelle
fortolkningstvivl kan undgås. Den ændrede ordlyd er alene af redaktionel
karakter og vil ikke medføre ændringer i Arbejdstilsynets hidtidige praksis.
Til nr. 40
Den foreslåede bestemmelse har til formål at tilvejebringe
det retlige grundlag for retshåndhævelsesskridt, som Arbejdstilsynet kan tage
i
anvendelse over for leverede tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler,
et
stof eller et materiale, der kan frembyde fare for sikkerhed og sundhed.
Med den eksisterende hjemmel i arbejdsmiljøloven er det
ikke muligt at pålægge leverandører mv. at standse levering af en bestemt
maskine eller personligt værnemiddel eller at pålægge disse at genoprette en
eventuel skade i forhold til de ansatte på de enkelte virksomheder ved
afhjælpning
eller tilbagekaldelse af tekniske hjælpemidler mv.
Arbejdstilsynet har i sådanne tilfælde været henvist til
over for leverandøren at indskærpe overholdelse af eksisterende regler og at
bringe straffebestemmelserne i anvendelse for brud på disse regler, som er
konstateret af Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsyn på de enkelte
virksomheder.
Forslaget indebærer således, at Arbejdstilsynet får
kompetence til påbud om nødvendige foranstaltninger og om nødvendigt
standsning
af levering, markedsføring og tilbagekaldelse fra markedet, såfremt de
pågældende
tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler frembyder fare for
sikkerhed
og sundhed, uanset reglerne for disse er fulgt.
Som mindre indgribende foranstaltninger kan tænkes påbud om
oplysning om, til hvem levering er sket, og afhjælpning og/eller
efterlevering
af fx supplerende sikkerhedsudstyr og brugsanvisninger.
Kompetencen efter forslaget er tillagt direktøren for
Arbejdstilsynet under hensyn til bestemmelsens indgribende karakter og den
nødvendige koordinering på landsplan.
De gældende bestemmelser for leverandører med flere fremgår
i øvrigt af §§ 24-30, særlig § 24 i loven.
I henhold til § 24 skal leverandører med flere af
maskiner eller andre tekniske hjælpemidler sørge for, at genstandene, når de
udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt
beskyttelsesudstyr
og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed og
sundhed. Efter § 29 kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere
regler
blandt andet herom.
Bestemmelsen svarer til den danske arbejdsmiljølovs
§ 77, stk. 3.
Til nr. 41
Til § 61
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges
beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om opbevaring af
dokumentation for Arbejdstilsynets inspektioner mv.
Til § 61, stk. 2
Med den foreslåede bestemmelse gives Arbejdstilsynet
mulighed for at stille krav om, at arbejdsgiveren inden en fastsat frist skal
melde tilbage på skriftlige påbud mv.
Bestemmelsen, der også findes i den danske
arbejdsmiljølovgivning, forventes at medvirke til, at virksomhedernes
sikkerhedsorganisation sikres orientering om meddelte påbud og forbud,
ligesom
Arbejdstilsynet i Grønland i flere tilfælde end nu forventes at ville få
oplysninger om, hvad der på de enkelte arbejdspladser er gjort for at
efterkomme meddelte påbud mv.
Arbejdstilsynet i Grønland vil endvidere ved
tilbagemeldingskravet kunne tilpasse opfølgningen på tilsyn, så kontrolbesøg
vil kunne udføres stikprøvevis som i Danmark.
Til nr. 42
Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 om ændring af lov om
arbejdsmiljø blev Arbejdstilsynet i Danmark en enhedsorganisation. Ved samme
lov blev rekursadgangen ændret med virkning fra den 1. januar 1999, således
at
der indførtes et toinstanssystem med Arbejdsmiljøklagenævnet som eneste
klageinstans.
De foreslåede ændringer af § 64 er en konsekvens
heraf.
Til § 64
Som følge af den tekniske udvikling gennem de senere år,
herunder udbredelse af adgangen til telefax og e-post i Grønland, foreslås
klagefristen nedsat fra 8 til 6 uger.
Der foreslås indført et toinstanssystem som beskrevet i de
almindelige bemærkninger, således at beskæftigelsesministeren bliver eneste
klageinstans for afgørelser truffet i medfør af den grønlandske
arbejdsmiljølovgivning.
Til § 64, stk. 2
Der indføres et remonstrationssystem som i Danmark, således
at alle klager sendes til Arbejdstilsynet. Som anført i de almindelige
bemærkninger, videresendes klagen til beskæftigelsesministeren, hvis
Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.
Til § 64, stk. 3
Med forslaget vil klage over strakspåbud ikke længere have
opsættende virkning. Formålet er, at virksomhederne ikke skal kunne udskyde
opfyldelsen af Arbejdstilsynets påbud i en længere periode ved at udnytte
klagemulighederne og klagefristerne til det yderste.
Bestemmelsen svarer til § 81, stk. 3, i den
danske arbejdsmiljølov.
Til § 64, stk. 4
Bestemmelsen, om mulig behandling af ikke rettidigt
indgivet klage, svarer til § 81, stk. 4, i den danske
arbejdsmiljølov,
hvorefter klageinstansen tager stilling til, om en sådan klage alligevel skal
behandles.
Til § 64, stk. 5
Bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren skal
indhente rådets udtalelse, inden han træffer afgørelse i klagesager. Det
svarer
til den ordning, der var gældende i Danmark før den 1. januar 1999, hvor det
nuværende klagesystem blev indført.
Bestemmelsen skal sikre rådets indflydelse på klagesagers
afgørelse og derved lovens administrative udfyldelse.
Til nr. 43
Til § 65
Overtrædelse af den gældende grønlandske arbejdsmiljølov er
sanktioneret med bøde, mens overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning
kan straffes med bøde eller fængsel op til 1 år, og ved skærpende
omstændigheder
med op til 2 års fængsel.
Strafferammen i den danske arbejdsmiljølov er blevet
skærpet gennem de seneste år, jf. de almindelige bemærkninger. Formålene
hermed
har været dels at understrege betydning af, at lovgivningen overholdes, dels
at
forhøje bødeniveauet, så bøderne bliver følelige for virksomhederne med et
deraf
følgende incitament til at overholde lovgivningen på området.
En tilsvarende skærpelse er endnu ikke sket i Grønland,
hvorfor en bøde for overtrædelse af den danske arbejdsmiljølovgivning som
udgangspunkt ligger på kr. 20.000, mens den i Grønland fortsat ligger på kr.
10.000.
Med forslaget om ændring af foranstaltningsbestemmelserne i
den grønlandske arbejdsmiljølov tilsigtes der en stigning i bødeniveauet,
svarende til den danske, så sanktionsniveauet bliver ens i de to rigsdele.
Til § 65, stk. 1
Da kriminalloven ikke indeholder strafferammer, henvises
der alene til, at der ved overtrædelse af den grønlandske arbejdsmiljølov kan
ske idømmelse af foranstaltninger i medfør af kriminalloven. Hensigten hermed
er - som det var tilfældet ved ændring af straffebestemmelserne i den danske
arbejdsmiljølov
- at tilkendegive, at samfundet ser med større alvor end hidtil på
overtrædelse
af arbejdsmiljølovgivningen, og at understrege vigtigheden af idømmelse af
bøder på et føleligt niveau, der kan give virksomhederne et incitament til at
overholde gældende regler.
I bestemmelsen er der endvidere sket konsekvensændringer
som følge af de øvrige foreslåede ændringer af loven. Der indsættes således
foranstaltningsbestemmelse for overtrædelse af § 11 a, stk. 1-3, § 31, stk. 1
og 2, og § 59, stk. 1. Stk. 2 og 3 svarer til den gældende § 65, nr. 2 og 3,
med
redaktionelle ændringer. Nr. 4 er en konsekvens af den foreslåede § 17 a.
Til § 65, stk. 2
Efter forslaget udvides området for idømmelse af
foranstaltninger i medfør af kriminalloven til generelt at omfatte
overtrædelser, der er begået forsætligt eller groft uagtsomt.
Det er med lovændringen tilsigtet, at ændringen fra
foranstaltning alene i form af bøde til foranstaltning i medfør af
kriminalloven også skal komme til udtryk ved bødefastsættelsen, således at
det
forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom,
skal
have betydning for bødeniveauet.
Efter kriminallovens § 87 skal der ved straffens
udmåling tages hensyn til gerningens beskaffenhed. De nye bestemmelser i
§ 65, stk. 3 og 4, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad
der
skal betragtes som særligt skærpende omstændigheder.
Opregningen i stk. 2-3 af skærpende omstændigheder er
ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af hvilke momenter, der skal tages
i
betragtning ved vurderingen af overtrædelsens grovhed. Kriminallovens
almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i kapitel 23, finder
anvendelse som hidtil.
At de forhold, der er nævnt i stk. 2-3, skal betragtes
som skærpende omstændigheder betyder, at hvis der i en sag foreligger en af
de
nævnte omstændigheder, bør dette føre til en foranstaltning, typisk i form af
bøde, der er større end den bøde, der ville være udmålt uden. Hvis der
foreligger flere af de nævnte omstændigheder, bør dette også komme til udtryk
i
sanktionsfastsættelsen.
Til § 65, stk. 2, nr. 2
Et af formålene med den grønlandske arbejdsmiljølov er
gennem forebyggelse at skabe et værn mod arbejdsulykker og sundhedsskadelige
påvirkninger. Dette søges opnået ved at opstille en række
beskyttelsesforanstaltninger,
der skal sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt. Liv og helbred er beskyttelsesinteresser i arbejdsmiljølovens
forstand.
Det findes derfor at være en ekstra alvorlig overtrædelse, når denne har
medført skade på en person eller fremkaldt fare herfor.
Til § 65, stk. 2, nr. 3
Alle, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, har pligt til
at kende arbejdsmiljølovgivningen. Det har ingen betydning for den subjektive
tilregnelse, at man ikke vidste, at en handling var forbudt. Det er et
grundliggende
dansk retsprincip, at retsvildfarelser ikke fritager for ansvar.
Retsvildfarelser kan dog få en vis relevans specielt på særlovgivningens
område, da det efter kriminallovens § 88, nr. 1, kan tale som en
formildende
omstændighed, at personen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller
undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder
handlingens foretagelse. Omvendt kan der stilles særlige krav om kendskab til
reglerne, hvis man agerer som professionel.
Det bør derfor betragtes som en skærpende omstændighed,
hvis Arbejdstilsynet på en virksomhed konstaterer, at virksomheden ikke
overholder de krav, der påhviler virksomheden i medfør af arbejdsmiljøloven,
og
på den baggrund giver virksomheden et påbud om at bringe forholdene i orden,
og
dette ikke efterfølgende sker. Virksomheden er således bragt i »ond tro«.
Virksomheden har vist, at den ikke arbejder på selv at løse sine
arbejdsmiljøproblemer, idet den bevidst overtræder reglerne og dermed
tilsidesætter de ansattes sikkerhed og sundhed.
Til § 65, stk. 2, nr. 4
At en virksomhed har opnået eller tilsigter at opnå en
økonomisk fordel, herunder besparelse, ved en overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen, må betragtes som en skærpende omstændighed af flere
årsager. For det første har virksomheden opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel på bekostning af de ansattes sikkerhed og sundhed. For det andet kan
virksomheden dermed have tilsigtet at opnå en konkurrencefordel i forhold til
de virksomheder, der overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Til § 65, stk. 3
I den grønlandske arbejdsmiljølovs kapitel 9 er der fastsat
en række særlige regler, der skal beskytte unge under 18 år. Unge er således
særlige beskyttelsesobjekter efter den grønlandske arbejdsmiljølov. Dette
hænger
sammen med, at børn og unge ikke har den samme erfaring og sjældent samme
uddannelse som voksne arbejdstagere. De er derfor særligt sårbare og udsat
for
en særlig stor risiko.
I 1992 blev strafferammen i den danske arbejdsmiljølov
udvidet til to års fængsel for dermed at tilkendegive, at unge under 18 år
har
krav på en særlig beskyttelse. Denne særlige beskyttelse foreslås nu også
indført i den grønlandske arbejdsmiljølov, da det forhold, at unge under 18
år
har været beskæftiget i forbindelse med en overtrædelse af den grønlandske
arbejdsmiljølov, og at der er sket en skade på liv eller helbred eller
fremkaldt
fare herfor, må betragtes som en særlig alvorlig overtrædelse, hvilket skal
komme til udtryk ved udmåling af foranstaltningen.
Til § 65, stk. 4
I Arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 10. december 1975
over forslag til den danske lov om arbejdsmiljø står der bl.a.:
»Målsætningen må være, at den økonomiske sanktion
fastsættes således, at den ud fra specialpræventive og generalpræventive
hensyn
fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå
besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav.
I denne forbindelse må det understreges, at de
virksomheder, der holder sig lovgivningen efterrettelig, ikke stilles
økonomisk
og dermed konkurrencemæssigt ringere ved at overholde loven i forhold til de
virksomheder, der slækker på lovgivningens krav.«
Det udbytte, der i givet fald kan konfiskeres, er den
økonomiske fordel, som lovovertræderen har opnået. Udbyttet skal have nær
sammenhæng med lovovertrædelsen, jf. formuleringen »udbyttet ved en
forbrydelse« i kriminallovens § 116. Den nødvendige sammenhæng
foreligger
dog også selv om den opnåede økonomiske fordel er en mere indirekte følge af
lovovertrædelsen.
Begrundelsen for, at der skønsmæssigt kan foretages
udbyttekonfiskation efter en begået lovovertrædelse, er den samme som
begrundelsen for straf. Udbyttekonfiskation anvendes derfor også ud fra
pønalt
prægede betragtninger, således at samtlige strafudmålingshensyn kan spille en
rolle for, med hvor stort et beløb der skal ske konfiskation. Der vil
undertiden ikke være forskel på konfiskation af ulovlig fortjeneste og en
bødestraf,
der er fastsat under hensyn til den tilsigtede eller opnåede fortjeneste.
Efter den foreslåede § 65, stk. 4, skal der
endvidere tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk
fordel, dersom der ikke sker konfiskation.
Til § 65, stk. 5
Som anført i de almindelige bemærkninger har det i praksis
i Danmark tidligere givet anledning til tvivl, om og i hvilken udstrækning
der
ville kunne pålægges straf for personer, der medvirker til overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen. På denne baggrund er der fundet behov for at
præcisere, at kriminallovens almindelige bestemmelse om medvirken i lighed
med
anden særlovgivning finder tilsvarende anvendelse på den grønlandske
arbejdsmiljølovgivning.
Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med, at
opregningen af ansvarssubjekter i lovens kapitel 3 ikke er udtømmende.
Ansvar for medvirken vil i første række kunne tænkes
anvendt på personer, der har en særlig - økonomisk eller anden - tilknytning
til eller interesse i virksomheden, fx aktionærer og lignende.
I princippet vil et ansvar for medvirken også kunne komme
på tale i tilfælde, hvor en af de i kapitel 3 særligt opregnede personer
(arbejdsgiver, arbejdsleder, virksomhedsleder) medvirker til overtrædelse af
pligter, der påhviler en anden ligeledes af kapitel 3 omfattet person. I
praksis bør et sådant ansvar dog formentlig alene kunne ifaldes i ganske
særlige tilfælde, for eksempel hvor den pågældende optræder atypisk i forhold
til sine sædvanlige funktioner.
Til § 65, stk. 6
Med forslaget til ændring af § 65, stk. 6,
forlænges forældelsesfristen fra 2 år til 5 år i sager om leverandører,
installatører, reparatører og planlæggere m.fl.
Ved levering og installation af tekniske hjælpemidler, for
eksempel maskiner, eller levering af stoffer og materialer, kan der gå lang
tid, før det konstateres, at leverancen var behæftet med en sikkerhedsmæssig
mangel og således ikke overholdt arbejdsmiljølovgivningens
forsvarlighedsbestemmelser vedrørende sikker konstruktion, indretning, stand,
opbevaring, transport mv.
Arbejdstilsynet og anklagemyndigheden får som regel først
kendskab til sådanne overtrædelser i forbindelse med, at der sker en
personulykke forårsaget af et stof eller materiale eller et teknisk
hjælpemiddel, typisk en maskine, der er behæftet med en sikkerhedsmæssig
mangel.
Ved projektering eller rådgivning, for eksempel i
forbindelse med et bygge- og anlægsarbejde eller et produktionsanlæg, vil der
også ofte gå et stykke tid fra projekteringen/rådgivningen er afsluttet, til
projektet realiseres. Myndighederne vil i praksis først blive opmærksomme på,
at der ved projektering eller rådgivning ikke er taget hensyn til
arbejdsmiljøforholdene ved realiseringen af projektet eller ved driften af
det
færdige projekt, hvis der sker en arbejdsulykke med personskade eller i
forbindelse
med Arbejdstilsynets almindelige kontrolbesøg.
Oplysningen af sager om ansvar for leverandører,
reparatører, planlæggere m.fl. er endvidere ofte ganske tidskrævende. Dette
skyldes flere forhold:
For det første skal det nærmere undersøges, hvem der er
leverandør, planlægger mv., og hvor denne har hjemsted. For det andet vil en
sådan sag kræve en nærmere og ofte tidskrævende teknisk undersøgelse,
herunder
en undersøgelse af, om en konstateret mangel er ansvarspådragende for
leverandøren
m.fl. Ansvar for leverandører, planlæggere m.fl. forudsætter således, at der
kan føres bevis for subjektiv tilregnelse. Endelig kan der for det tredje
være
en række forhold til tekniske standarder, der skal undersøges nærmere, inden
Arbejdstilsynet
kan træffe beslutning om politianmeldelse.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den danske
arbejdsmiljølovs § 82, stk. 7.
Til nr. 44
De foreslåede ændringer omfatter dels konsekvensændringer
som følge af de øvrige forslag til ændring af loven, dels en tilpasning af
bestemmelsen, så den i omfang og ordlyd kommer til at svare til § 83 i
den
danske arbejdsmiljølov.
Det betyder, at angivelsen af de bestemmelser i loven, der
omfattes, ajourføres, samt at der sker en præcisering af betingelserne for
anvendelsen af bestemmelsen.
Endvidere foreslås indsat stk. 2, hvorefter § 65,
stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, skal finde tilsvarende anvendelse ved
udmålingen af bødeansvaret.
I overensstemmelse med retspraksis er bestemmelsen i
§ 66 gennem en årrække blevet anvendt under samme betingelser, som
gælder
for det subjektive selskabsansvar i forhold til juridiske personer, og ikke
som
et egentligt objektivt ansvar forstået således, at straf kan finde
anvendelse,
blot der sker en overtrædelse.
Efter praksis er det således en forudsætning for at gøre
ansvaret gældende mod arbejdsgiveren i personligt ejede virksomheder, at der
er
begået en overtrædelse, og at der foreligger tilregnelse i form af forsæt
eller
uagtsomhed hos en eller flere personer i virksomheden eller i virksomheden
som
sådan.
Den foreslåede ændring af § 66 indebærer således en
kodificering af retspraksis for anvendelsen af § 66.
Heller ikke efter den foreslåede ændring vil der således
være noget krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft tilregnelse
til
overtrædelse af arbejdsmiljøloven, for at han kan ifalde strafansvar.
Bestemmelsen svarer til § 83 i den danske
arbejdsmiljølov, og ved den foreslåede ændring vil arbejdsgiverne i to
rigsdele
sådeles blive ligestillede.
Til nr. 45
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede ændring af § 66.
Til nr. 46
Ved forslaget til ny § 67 a præciseres, at der ikke
påhviler virksomhedsledere m.fl. bødeansvar, jf. § 66. Om baggrunden herfor
henvises
til bemærkningerne ovenfor til nr. 16.
Til nr. 47
Bestemmelsen foreslås ændret, så den bliver mere
fyldestgørende ved at nævne flere af de juridiske personer, der kan ifalde
ansvar efter den grønlandske arbejdsmiljølov. Bl.a. foreslås det, at staten,
der fortsat er arbejdsgiver i Grønland, eksplicit nævnes.
Det har ikke været muligt at foreslå en bestemmelse, med
henvisning til den danske straffelovs 5. kapitel, da den danske straffelov
ikke
er gældende i Grønland. Den grønlandske kriminallov indeholder ikke
bestemmelser
svarende til straffelovens 5. kapitel.
Til nr. 48
Den grønlandske retsplejelov indeholder ikke en bestemmelse
svarende til § 997, stk. 3, i den danske retsplejelov. Det betyder,
at der i Grønland ikke er mulighed for i forbindelse med en dom at pålægge
domfældte at lovliggøre et ulovligt forhold under tvang af fortløbende bøder.
En arbejdsgiver kan dømmes for manglende efterkommelse af
Arbejdstilsynets påbud, men der findes ikke midler, der kan gennemtvinge en
efterkommelse af det afgivne påbud, så de påtalte forhold lovliggøres.
Det betyder, at der vil kunne afgives gentagne påbud om det
samme forhold, uden at det nødvendigvis vil medføre, at der sker en
lovliggørelse.
Med henblik på at sikre, at dette bliver muligt, foreslås
den nye bestemmelse om tvangsbøder indføjet i den grønlandske
arbejdsmiljølov.
Til nr. 49
Bekendtgørelse nr. 119 af 5. marts 1974 for Grønland om
lægeundersøgelse af arbejdere ophæves i sin helhed, idet den del af
bekendtgørelsen, der fortsat er opretholdt, erstattes af bestemmelserne i
§ 1, nr. 29 og nr. 30.
Til § 2
Til § 2, stk. 1
Med § 2, stk. 1, foreslås det, at loven træder i
kraft den 1. januar 2006.
Til § 2, stk. 2
Der foreslås, at bestemmelsen i § 11 a om
arbejdspladsvurdering først får virkning 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs.
den 1. januar 2008. Hensigten hermed er at sikre mulighed for at informere om
ordningen og udarbejde materiale til brug for udfærdigelsen af
arbejdspladsvurderinger, så virksomheder og medarbejdere har de fornødne
oplysninger, når bestemmelsen træder i kraft.
Til § 2, stk. 3
Det foreslås, at bestemmelsen i § 46, stk. 7, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, får virkning for arbejdsaftaler, om
beskæftigelse af unge under 15 år eller unge, som stadig er omfattet af
undervisningspligten,
der er indgået efter lovens ikrafttræden. Arbejdsgiverne skal således ikke
underrette indehaverne af forældremyndigheden om de arbejdsforhold, der er
etableret før lovens ikrafttræden.
Til § 2, stk. 4
I forbindelse med indførelsen af det nye klagesystem
foreslås det, at Arbejdstilsynet færdigbehandler de klager, som er rejst over
for direktøren for Arbejdstilsynet, inden det nye klagesystem træder i kraft,
men at Arbejdstilsynets afgørelse herefter kan påklages til
beskæftigelsesministeren.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren
færdigbehandler de klager, som er rejst over for ministeren inden den 1.
januar
2006 således, at ministeren behandler sagerne i overensstemmelse med
§ 64
i lov om arbejdsmiljø i Grønland som affattet ved denne lovs § 1, nr.
42.
Dette indebærer, at i sager, hvor der ikke er truffet endelig afgørelse inden
lovens ikrafttræden, skal der indhentes en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Kapitel 1
Formål og område
§ 1.
§ 2.
Loven omfatter arbejde i Grønland for en arbejdsgiver.
Stk. 2.
Undtaget
er
Stk. 2.
Undtaget
er
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning,
1)
arbejde i
arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 45 d,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, jfr. dog § 46, stk. 1, 2. pkt.,
2)
arbejde, der
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, jf. dog § 45 d,
3)
arbejde, der
udføres i den ansattes hjem,
Ophæves.
4)
arbejde, der
udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste, og
3)
arbejde, der
udføres af militære og kan henregnes til egentlig militærtjeneste.
5)
jagt og fangst.
Ophæves.
Stk. 3.
Følgende
bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-4:
Stk. 3
. Følgende
bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:
1)
§ 15 om flere
arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, §§ 24-30 om leverandører m.fl.
og § 31 om bygherrer m.v.,
2)
§§ 32-33 om
arbejdets udførelse,
3)
§§ 36-37 om
tekniske hjælpemidler,
4)
§§ 38-39 om
stoffer og materialer,
5)
§ 46,
stk. 2, om lavalder ved farligt arbejde.
5)
§ 45 c om
vejtransport,
6)
§ 46,
stk. 3, om mindstealder ved farligt arbejde.
Stk. 4.
Arbejdsministeren kan bestemme, at der for militære områder og anlæg skal
gælde særlige regler om arbejdsmiljø.
§ 3.
§ 3 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal
gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.
Kapitel 2
Virksomhedernes
Sikkerheds- og sundhedsarbejde
Personlig kontakt
§ 4.
Sikkerhedsorganisation
§ 5.
I
virksomheder, som beskæftiger 10 ansatte eller derover, skal virksomhedens
arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres.
Stk. 2.
Arbejdslederen for et arbejdsområde skal sammen med sikkerhedsrepræsentanten
danne en sikkerhedsgruppe for det pågældende arbejdsområde.
Stk. 2.
Arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sammen med
sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende
afdeling eller det pågældende arbejdsområde.
Stk. 3.
Hvor der
er valgt en tillidsrepræsentant, er denne tillige sikkerhedsrepræsentant. Er
der flere tillidsrepræsentanter inden for området, vælger disse imellem sig
en sikkerhedsrepræsentant. I andre tilfælde vælger de ansatte en
sikkerhedsrepræsentant
for hvert arbejdslederområde til at indtræde i sikkerhedsgruppen.
Sikkerhedsrepræsentanten repræsenterer de ansatte i spørgsmål om sikkerhed og
sundhed.
Stk. 3.
De
ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling eller hvert
arbejdslederområde
til at indtræde i sikkerhedsgruppen og repræsentere sig i spørgsmål om
sikkerhed og sundhed. En tillidsrepræsentant vil kunne vælges som
sikkerhedsrepræsentant.
Stk. 4.
Arbejdslederområder med få ansatte eller få arbejdsmiljøproblemer kan
arbejdstilsynet fritage for kravet om særskilt sikkerhedsgruppe.
Ophæves.
§ 6.
I
virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, skal der oprettes et
sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden oprettet én eller to
sikkerhedsgrupper,
udgør sikkerhedsgruppens eller gruppernes medlemmer og virksomhedens leder
eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet
flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2
medlemmer og arbejdslederne i sikkerhedsgrupperne imellem sig 2 medlemmer til
et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder eller en ansvarlig
repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede,
rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet
inden for virksomheden.
§ 6.
I
virksomheder, der beskæftiger 20 ansatte eller derover, jf. dog § 7,
stk. 6, skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Er der i virksomheden
oprettet én eller to sikkerhedsgrupper, udgør sikkerhedsgruppens eller
gruppernes medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant
for denne sikkerhedsudvalget. Er der oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger
sikkerhedsrepræsentanterne imellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i
sikkerhedsgrupperne
imellem sig 2 medlemmer til et sikkerhedsudvalg, hvori virksomhedens leder
eller en ansvarlig repræsentant for denne indtræder. Sikkerhedsudvalget skal
planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og
sundhedsarbejdet inden for virksomheden.
Stk. 2.
Den
tilsynsførende fra arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt
træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende
sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for
sikkerhedsudvalget.
Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og
sundhedsmæssig art for arbejdstilsynet.
Stk. 2.
Den
tilsynsførende fra Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden jævnligt
træde i forbindelse med virksomhedens ledelse og vedkommende
sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsgrupper og repræsentanter for
sikkerhedsudvalget.
Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og
sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet.
§ 7.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for opbygning og funktion af
virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler
1)
om valg af
sikkerhedsrepræsentanter,
2)
om
sikkerhedsrepræsentanternes rettigheder og pligter,
3)
om oprettelse af
sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver,
4)
om uddannelse af
sikkerhedsorganisationens medlemmer samt
5)
om den daglige
ledelse af sikkerhedsarbejdet.
§ 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opbygning og funktion
af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg
af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse
af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver, om uddannelse
af sikkerhedsorganisationens medlemmer samt om den daglige ledelse af
sikkerhedsarbejdet.
Stk. 2.
Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og
medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til
virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der
sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.
Stk. 3.
Med
henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og
sundhedsarbejde
kan § 5 og § 6, stk. 1, under vilkår fastsat af
beskæftigelsesministeren,
fraviges, hvis der
1)
dels er indgået en
aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de
modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de
bemyndiger hertil, og
2)
dels på
virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en
aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på
en del af virksomheden.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler
efter stk. 3 indgås.
Stk. 5.
Spørgsmål
om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres
ved fagretlig behandling eller, hvor dette ikke er muligt, ved domstolene.
Stk. 2.
For fag,
faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes
upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne
i denne lov, kan arbejdsministeren gøre undtagelse fra disse regler eller
tillempe dem efter de særlige forhold.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder,
hvor
det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet
efter reglerne i § 5, § 6, stk. 1, og § 8, stk. 3,
gøre undtagelser fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige
forhold.
§ 8.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af sikkerhedsgrupperne og
sikkerhedsudvalget får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at
varetage deres pligter i sikkerhedsarbejdet.
§ 8.
Arbejdsgiveren har pligt til, hvis han ikke selv er medlem af
sikkerhedsudvalget,
at lade sig repræsentere ved en ansvarlig person.
Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal give såvel sikkerhedsudvalgets som sikkerhedsgruppernes
medlemmer lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller
uddannelse i sikkerhedsmæssige spørgsmål.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal give sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget lejlighed
til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og
sundhed på arbejdspladsen.
Stk. 4.
I
virksomheder, hvor der i medfør af § 5 er oprettet én eller flere
sikkerhedsgrupper, men ikke skal oprettes sikkerhedsudvalg efter § 6,
skal arbejdsgiveren sørge for, at de opgaver, som hører under et
sikkerhedsudvalg, varetages effektivt i samarbejde med sikkerhedsgruppen
eller -grupperne.
§§ 9-10.
Kapitel 3
Almindelige regler
Arbejdsgiveren
§ 11.
§ 11 a.
Arbejdsgivere, der har pligt til at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet,
skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af
sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til
arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt
virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal
forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de
ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der
sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser mv., og disse
ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest
hvert tredje år.
Stk. 2
. En
arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde
følgende elementer:
1)
Identifikation og
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)
Beskrivelse og
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)
Prioritering og
opstilling af en handlingsplan for løsning af virksomhedens
arbejdsmiljøproblemer.
4)
Retningslinier for
opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen i planlægningen,
tilrettelæggelsen og gennemførelsen samt opfølgningen på
arbejdspladsvurderingen,
jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for arbejdsgiverens
pligter efter stk. 1-3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at arbejdsgivere, der ikke har pligt til at organisere sikkerheds- og
sundhedsarbejdet, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen.
§§ 12-15.
§ 16.
Arbejdsgiveren
har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd
inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som arbejdstilsynet eller
den i § 57 nævnte myndighed eller institution skriftligt har givet.
Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd, der fremsætter anmodning om at blive
gjort bekendt med påbudet.
§ 16.
Arbejdsgiveren
har pligt til at gøre de ansattes sikkerhedsrepræsentanter og
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de påbud, som
Arbejdstilsynet eller den i § 57 nævnte myndighed eller institution
skriftligt har givet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for
andre sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter
anmodning
om at blive gjort bekendt med påbudet.
Stk. 2.
Hvis der
på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller tillidsmænd,
skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Hvis der
på en arbejdsplads hverken er sikkerhedsrepræsentanter eller
tillidsrepræsentanter, skal de ansatte gøres bekendt med afgivne påbud efter
stk. 1, 1. pkt.
§ 17.
Når
arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning
dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver eller
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om
arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Arbejdstilsynet
kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgivere om forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning. I tilfælde af offentliggørelse af statistikken
må navn eller firma ikke nævnes.
Ophæves.
§ 17 a.
Arbejdsgiveren
skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler,
som fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger
af arbejdsgiveren om
1)
de ansattes antal,
køn, alder og sundhedsforhold,
2)
maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og
andre tekniske hjælpemidler,
3)
stoffer og
materialer,
4)
andre forhold af
arbejdsmiljømæssig betydning.
Stk. 3.
Hvis
statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.
Virksomhedsledere m.fl.
§ 17 b.
Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder
eller deltager i ledelsen af virksomheden.
Arbejdslederen
§§ 18-20.
Ansatte
§§ 21-23.
Leverandører, installatører, reparatører og
planlæggere m.fl.
§§ 24- 27.
§ 27 a.
Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit
udbudsmateriale påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved
opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet
indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold,
der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører
opgaven, får kendskab hertil.
Stk. 2.
Udbyder
skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven
tildelt.
§§ 28-30.
Bygherrer m.v.
§ 31.
Bygherren
skal medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
§ 31.
Ved bygge-
og anlægsvirksomhed, som udføres af mere end 10 personer, skal bygherren
eller en person, som han overdrager det til, samordne de foranstaltninger til
fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed, der skal udføres af
arbejdspladsens forskellige arbejdsgivere.
Stk. 2.
Ved bygge- og
anlægsvirksomhed af en vis størrelse, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget
på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere
foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter
efter stk. 2, herunder om
1)
afgrænsning af de
enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i
gang,
2)
udarbejdelse af en
plan for sikkerhed og sundhed, inden byggepladsen etableres,
3)
koordinering af
foranstaltninger til fremme af sikkerhed og sundhed i fællesområderne, medens
arbejdet er i gang, og
4)
udpegning af
koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i sikkerheds- og
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordinering af de sikkerheds- og
sundhedsmæssige foranstaltninger på arbejdsstedet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at
anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
Kapitel 4
Arbejdets udførelse
§§ 32-33.
Kapitel 5
Arbejdsstedet
§§ 34-35.
Kapitel 6
Tekniske hjælpemidler
§§ 36-37.
Kapitel 7
Stoffer og materialer
§§ 38-39.
Kapitel 8
Kapitel 8
Hviletid og fridøgn
Hvileperiode og fridøgn
§ 40.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der i hvert døgn, regnet fra
arbejdstidens begyndelse, gives de ansatte en sammenhængende hvileperiode på
mindst 11 timer.
§ 40.
Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode
på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer, jf. dog
§ 45.
Stk. 2.
Rejsetid
til og fra arbejdsstedet betragtes som hviletid, medmindre arbejdsministeren
bestemmer andet.
Stk. 2.
Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved
1)
holdskifte i
virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den
daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde
og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2)
landbrugsarbejde og
jagt og fangst indtil 30 dage i et kalenderår, jf. dog § 43.
Stk. 3.
Lastning
og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder
i tilslutning hertil, omfattes ikke af stk. 1 og 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode efter udført
overarbejde, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges.
§ 41.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal
ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige
fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage.
§ 41.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal
ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige
fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag og så vidt muligt samtidig for
alle, der er ansat i virksomheden.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
Stk. 3.
Ved
arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter, samt ved arbejde, der er
nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes, når det
er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser
eller tilsvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.
§ 42.
Når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af
virksomheden, kan §§ 40 og 41 fraviges i det omfang, det er nødvendigt,
indtil regelmæssig drift er genoprettet. Fravigelsen skal noteres i
tilsynsbogen
eller anden tilsvarende dokumentation, jfr. § 61.
§ 42.
§§ 40-41 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder,
ulykker,
maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har
forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i
tilsynsbogen eller ved anden tilsvarende dokumentation.
§ 43.
Fravigelse af §§ 40 og 41 kan i øvrigt tillades af arbejdstilsynet, når:
1)
arbejdets udførelse
efter dets art ikke kan opsættes eller
2)
særlige
arbejdsformer gør en fravigelse rimelig.
§ 43.
For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør
det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om
1)
den daglige
hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til
8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2)
det ugentlige
fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.
Stk. 2.
Fravigelse for en enkelt hvileperiode eller et enkelt fridøgn kan i disse
tilfælde ske uden forudgående tilladelse, hvor denne ikke kan indhentes i
rette tid.
Ophæves. Se ny § 43, stk. 1.
§ 44.
Bestemmelserne i lovens §§ 40 og 41 kan om nødvendigt fraviges for:
1)
personer i
overordnede stillinger, som udelukkende eller hovedsagelig udfører arbejde af
ledende art og ikke er forpligtet til arbejdstidsmæssigt at følge dem, de
skal lede, eller følge en forud fastlagt arbejdsturnus,
§ 44.
Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der
arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af
§§ 40-41 i det omfang, det nærmere fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
2)
personer i
overordnede stillinger, som på grund af specialviden eller lignende forhold
har en særlig selvstændig stilling, og
3)
repræsentanter og
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted.
§ 43,
stk. 3.
Lovens bestemmelser om
hviletid og fridøgn kan fraviges ved aftale mellem vedkommende
arbejdsgiverpart
og arbejdstagerorganisation. Sådanne aftaler er kun gyldige, hvis de
godkendes af arbejdstilsynet.
§ 45.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 40-41 kan fraviges ved
aftale.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren
og de ansatte kan, uanset reglerne i stk. 3, aftale en omlægning af det
ugentlige fridøgn ved fastlæggelse af en arbejdstidsplan eller
tilrettelæggelse af en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke være mere end 7
døgn mellem 2 fridøgn.
Stk. 5.
For fag
og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt, kan arbejdsministeren tillade fravigelser af lovens bestemmelser
om hviletid og fridøgn.
§ 45 a.
I tilfælde af fravigelse efter §§ 40-45 skal der ydes tilsvarende
kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende
beskyttelse,
hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at
yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.
§ 45.
For
arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed eller sundhed i fare, kan
arbejdsministeren fastsætte regler om begrænset arbejdstid.
§ 45 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for
arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.
§ 45 c.
Regler,
der fastsættes efter §§ 43 og 45 b, kan finde anvendelse på enhver, der
fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver.
Kapitel 9
Kapitel 9
Børn og unge under 18 år
Unge under 18 år
§ 45 d.
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unge under 18 år, der udfører
arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2.
§ 46.
Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning,
tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder,
helbredstilstand,
fysiske og psykiske udvikling samt til indvirkningen på skolegang eller anden
uddannelse.
§ 46.
Børn under
15 år må ikke anvendes til erhvervsmæssigt arbejde, bortset fra let
hjælpearbejde
i 2 timer daglig. For børn af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, gælder forbudet kun arbejde med tekniske anlæg, maskiner,
hjælpemidler samt stoffer eller materialer, der kan frembyde fare for dem.
Stk. 2.
Unge, som
er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke
beskæftiges
ved arbejde, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 2.
Arbejdsministeren
fastsætter regler om højere aldersgrænse end 15 år for beskæftigelse ved
arbejde, som efter sin beskaffenhed eller de omstændigheder, hvorunder det
udføres, kan være farligt for de unges sikkerhed, sundhed eller udvikling.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere
aldersgrænser
end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde med henblik på at
sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt
arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller
udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
husstanden, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 47-48 under
nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at
arbejdet
ikke indebærer fare for den unges sikkerhed eller sundhed.
Stk. 5.
For unge,
der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, kan
beskæftigelsesministeren
fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under
nærmere angivne betingelser og begrænsninger.
Stk. 3.
Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at børn under 15 år kan
have lettere erhvervsmæssigt arbejde.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om,
1)
at unge, der er
fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for
arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2)
at forbudet i
stk. 2 og § 47 kan fraviges for unge, som er fyldt 14 år, og som
udfører arbejde, der er led i en uddannelse, eller som træder i stedet for
den lovpligtige undervisning,
3)
at forbudet i stk. 2
og §§ 47-48 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i
forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer
eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte
betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13
år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde, og
4)
at forbudet i
stk. 2 og §§ 47-48 under nærmere fastsatte betingelser og vilkår
kan
fraviges, for så vidt angår unges deltagelse i jagt og fangst.
Stk. 7.
Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som
er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge
bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde samt med de
ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de
foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
§ 47.
Arbejdstiden for unge under 18 år må normalt ikke overstige den sædvanlige
arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag.
§ 47.
Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid
for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og må endvidere ikke overstige 8
timer om dagen og 40 timer om ugen.
Stk. 2.
De unge
må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag. Arbejdstiden skal ligge
samlet, kun afbrudt af passende spise- og hvilepauser.
Stk. 2.
Den
daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skole- dage og 7 timer på
andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig er
omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end
skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger
med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er
fyldt 15 år, men stadig er omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer
i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke
længere
er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer
om dagen og 35 timer om ugen.
§ 48,
stk. 2
.
Hvileperioden skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem
kl. 22 og kl. 5. Dette gælder dog ikke for beskæftigelsen af unge over 16 år
i fiskeindustrien, hvis der ikke kan skaffes fornøden voksen arbejdskraft.
Stk. 3.
Hvis den
daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på
mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt
sammenhængende.
Stk. 4.
Unge
under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
§ 47,
stk. 3.
Arbejdsministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket omfang unge under 18 år må beskæftiges ud over
fagets sædvanlige arbejdstid.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om
1)
arbejdstidens
tilrettelæggelse og beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en
uddannelse
eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2)
i hvilket omfang
stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er
omfattet af undervisningspligten,
3)
at unge, som er
omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i
løbet af skoleferien, og
§ 48,
stk. 3.
Arbejdsministeren kan
give særlige regler om hvileperiodens varighed og beliggenhed for fag eller
faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt.
4)
at bestemmelsen i
stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør
det nødvendigt eller ønskeligt for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke
længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen
omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.
§ 48.
Unge under 18 år skal have en samlet hvileperiode på mindst 12 timer i
døgnet.
§ 48.
Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer
i døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af
undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer
i døgnet.
Stk. 2.
Inden for
hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn.
Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene
fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af
disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
Stk. 3.
For fag
og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det
nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige
regler om
1)
varigheden af
hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet
af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende
hvileperiode,
2)
udsættelse af
fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af
undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3)
afbrydelse af
hvileperiode og
4)
begrænsning af
fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i
sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.
§ 48 a.
Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 47,
stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 42 nævnte tilfælde for unge,
som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
Kapitel 10
Lægeundersøgelser m.v.
§ 49.
For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis
arbejde kan være forbundet med sundhedsfare, kan arbejdsministeren fastsætte
regler om,
§ 49.
For virksomheder, fag, faglige områder eller grupper af ansatte, hvis arbejde
er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan beskæftigelsesministeren i
samarbejde med Grønlands Hjemmestyre fastsætte regler om,
1)
at de ansatte skal
lægeundersøges før og under ansættelsen samt efter dennes ophør, eventuelt
ved regelmæssige undersøgelser, og
1)
at de ansatte skal
lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelse og efter ansættelsens ophør,
eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2)
at der regelmæssigt
eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske
eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
2)
at der regelmæssigt
eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske
eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser
med henblik på at vurdere, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
Stk. 3.
Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter
regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af
indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at de ansatte og tidligere
ansatte har pligt til at lade sig undersøge.
§ 49 a.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelser af
unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en
arbejdsgiver. § 49, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
I
reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse,
foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring om, hvorvidt
eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens
sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes
for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Stk. 3.
I
reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en
ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er
foreneligt med den unges helbredstilstand.
Kapitel 11
Kapitel 11
Arbejdsmiljørådene og arbejdsmiljøfondet
Arbejdsmiljørådet mv.
§ 50.
Der oprettes et grønlandsk arbejdsmiljøråd, som har til formål at give
arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:
§ 50.
Der oprettes et grønlandsk Arbejdsmiljøråd, som har til formål at give
arbejdsmarkedets parter medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. Rådet har følgende opgaver:
1)
Rådet medvirker til
at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.
1)
Rådet medvirker til
at udbrede kendskab til arbejdsmiljøspørgsmål.
2)
Rådet drøfter på
eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og
udtaler sig herom til arbejdsministeren, landsstyret og arbejdstilsynet.
2)
Rådet drøfter på
eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og
udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren, Landsstyret og
Arbejdstilsynet.
3)
Rådet udtaler sig
om og giver forslag til lov- ændringer og nye regler samt om de enkelte
sager, som arbejdsministeren, landsstyret eller arbejdstilsynet forelægger
for rådet.
3)
Rådet udtaler sig
om og giver forslag til lovændringer og nye regler samt om de enkelte sager,
som beskæftigelsesministeren, Landsstyret eller Arbejdstilsynet forelægger
for rådet.
4)
Før afgørelse af klager
efter § 64 skal rådets udtalelse indhentes.
Stk. 2.
Rådet kan
nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets
medlemskreds.
Stk. 3.
Rådet kan
indhente erklæringer fra sag- kyndige og iværksætte undersøgelser til brug
for
sit arbejde.
Stk. 4.
Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
§ 51.
Det grønlandske arbejdsmiljøråd består af en formand udpeget af landsstyret
efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, 3 repræsentanter for
de ansatte, hvoraf 2 udpeges af Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat
og 1 af Den grønlandske Tjenestemandsforening, 2 repræsentanter for
arbejdsgiverne, hvoraf 1 udpeges af Den grønlandske Arbejdsgiverforening og 1
af Det offentlige Aftalenævn, samt 1 repræsentant for Grønlands
Arbejdslederforening.
For hver repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.
§ 51.
Arbejdsmiljørådet består af en formand, udpeget af Landsstyret efter
indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedets parter, og følgende andre medlemmer:
1)
2 medlemmer udpeget
af Sulinermik Inuussuutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK),
2)
1 medlem udpeget af
Pædagogernes Fagforening (PIP), Sygeplejerskernes Fagforening (PK) og
Lærernes
Fagforening i Grønland (IMAK) i fællesskab,
3)
1 medlem udpeget af
Tjenestemandsforeningen (AK) og Akademikernes Sammenslutning i Grønland (ASG)
i fællesskab,
4)
1 medlem udpeget af
Grønlands Arbejdslederforening (SSK),
5)
1 medlem udpeget af
Grønlands Arbejdsgiverforening (GA),
6)
1 medlem udpeget af
De grønlandske kommuners Landsforening (KANUKOKA),
og
7)
1 medlem udpeget af Grønlands Landsstyre i samråd med Finansministeriet.
Stk. 2.
For hver
repræsentant udpeger organisationerne en stedfortræder.
Stk. 2.
Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for en periode af 4 år.
Stk. 3.
Formanden
og de øvrige medlemmer samt stedfortræderne for disse udpeges for fire år ad
gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder
den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de
tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 3.
Teknisk
og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.
Stk. 5.
Teknisk
og lægeligt sagkyndige kan efter behov tilforordnes rådet.
Stk. 4.
Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og
fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.
Stk. 6.
Arbejdstilsynet deltager med en repræsentant uden stemmeret i rådets møder og
fungerer i øvrigt som sekretariat for rådet.
§ 52.
Såvel arbejdsministeren som direktøren for arbejdstilsynet kan i spørgsmål om
arbejdsmiljø i Grønland indhente udtalelser fra det arbejdsmiljøråd, der er
nedsat efter lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Dette råd kan
på eget initiativ drøfte sager inden for lovens område og udtale sig herom
såvel over for arbejdsministeren som over for arbejdstilsynet. Rådet kan over
for arbejdsministeren fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om
arbejdsmiljø i Grønland.
Ophæves.
Stk. 2.
Ved
behandling af spørgsmål som nævnt i stk. 1 tiltrædes rådet af 2
medlemmer, hvoraf 1 skal være repræsentant for Den grønlandske
Arbejdsgiverforening
og 1 repræsentant for Sulinermik Inuutissarsiuteqartut Kattuffiat.
§ 53.
Arbejdsmiljøfondet kan yde støtte til oplysning og uddannelse vedrørende
arbejdsmiljø i samarbejde med hjemmestyrets informationstjeneste
(Tusarliivik) og Uddannelsesinspektoratet.
§ 53.
Beskæftigelsesministeren kan yde støtte til oplysning og uddannelse
vedrørende
arbejdsmiljø i Grønland.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om administrationen af støtten.
Kapitel 12
Arbejdstilsynet
§ 54.
Arbejdsministeren
er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål i
Grønland.
Stk. 2.
Arbejdsministeren fastsætter antallet af tilsynskredse i Grønland.
Stk. 2.
Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter antallet af lokale afdelinger i
Grønland og opgavernes fordeling mellem afdelingerne.
§§ 55-56.
§ 57.
Arbejdsministeren kan bestemme, at arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet
omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt
i hvilket omfang arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
Stk. 2.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden
dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
Stk. 3.
Arbejdsministeren fastsætter regler om betaling, eventuelt i form af
takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller
iværksat af arbejdstilsynet.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form
af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser mv. foretaget eller
iværksat af Arbejdstilsynet.
§ 58.
§ 59.
Enhver,
der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet
alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
§ 59.
Arbejdstilsynets medarbejdere har til enhver tid, hvis det skønnes
nødvendigt,
adgang uden retskendelse til offentlige og private arbejdssteder mod behørig
legitimation. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation
til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog
stk. 3, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres
hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden
kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med
justitsministeren.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde
af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes
private bolig, fritidsbolig, køretøj, fritidsfartøj eller andre
løsøregenstande
tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at
Arbejdstilsynet
fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt
trykbærende udstyr uden retskendelse.
Stk. 2.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan uden retskendelse kræve tilgængelig
dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse. Arbejdsgiveren
eller dennes stedfortræder skal underrettes herom.
Stk. 4.
Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden
retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage
fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse
eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal underrettes
herom, jf. § 17 b og § 18.
§ 60.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden
en frist.
Stk. 2.
Skønner
arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren straks imødegås, herunder
1)
at de
tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af et
teknisk hjælpemiddel eller et stof eller materiale standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Stk. 2.
Skønner Arbejdstilsynet
det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes
eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks
imødegås,
herunder
1)
at de
tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et
materiale standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Stk. 3.
Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller
markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof
eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse
alligevel
viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige
foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring standses,
2)
at de pågældende
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer
tilbagekaldes fra markedet.
§ 61.
Arbejdsgiveren skal, når arbejdstilsynet forlanger det, drage omsorg for, at
der på arbejdsstedet findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende
dokumentation for tilsynets inspektioner og påbud samt andre meddelelser om
arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdstilsynet kan bestemme, hvorledes
tilsynsbogen eller dokumentationen skal anvendes og opbevares.
§ 61.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdsstedet
skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets
inspektioner, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om
anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren skal efterkomme krav om tilbagemelding vedrørende skriftlige
påbud mv. inden for den af Arbejdstilsynet fastsatte frist.
§§ 62-63.
Kapitel 13
Klageadgang
§ 64.
Tilsynskredsens afgørelser kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet
inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
§ 64.
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet kan inden 6 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for
beskæftigelsesministeren.
Stk. 2.
Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 8 uger
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen
sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen,
videresendes klagen til beskæftigelsesministeren.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger
eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter
§ 60, stk. 2, har ikke opsættende virkning.
Stk. 3.
Rettidig
klage har opsættende virkning, indtil beskæftigelsesministerens afgørelse
foreligger, eller beskæftigelsesministeren bestemmer andet. Klager over
afgørelser om forhold efter § 60, stk. 1, som skal bringes i orden
straks, samt afgørelser efter § 60, stk. 2 og 3, har ikke
opsættende
virkning.
Stk. 4.
Når
særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og
tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter
udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Når
særlige grunde taler derfor, kan beskæftigelsesministeren behandle en klage
og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet
rettidigt.
Stk. 5.
Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan indbringes
for arbejdsministeren.
Stk. 5.
Før
beskæftigelsesministeren træffer afgørelse i en klage, skal der indhentes en
udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.
Kapitel 14
Kriminalretlige foranstaltninger
§ 65.
Bøde idømmes den, der
1)
overtræder
§§ 11-17, stk. 1, §§ 19-28, § 31, stk. 1, § 32,
stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, § 38,
stk. 1, § 58, stk. 2-3, og § 61,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 60 eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 17, stk. 2.
§ 65.
Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland idømmes den, der
1)
overtræder
§ 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12, § 13, stk. 1 og
2, § 14, § 15, § 16, § 17, §§ 19-28, § 31,
stk. 1 og 2, § 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36,
stk. 1, § 38, stk. 1, § 58, stk. 2-3, § 59,
stk. 1, og § 61, stk. 2,
2)
lader arbejde
udføre i strid med kapitel 8 og 9, leder eller fører tilsyn med sådant
arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 8,
3)
ikke efterkommer
påbud efter § 60, eller
4)
undlader at meddele
oplysninger efter § 17 a, stk. 2.
Stk. 2.
Ved
udmåling af en foranstaltning skal det betragtes som en skærpende
omstændighed,
1)
at overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
2)
at der ved
overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
3)
at der tidligere er
afgivet påbud efter § 60, stk. 1 eller 2, for det samme eller
tilsvarende forhold, eller
4)
at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre.
Stk. 3.
Det skal
betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år
er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf.
stk. 2, nr. 2.
Stk. 4.
Sker der
ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen
af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5.
Kriminalloven for Grønland, § 9, om medvirken, finder anvendelse på det
i stk. 1-3 omhandlede bødeansvar.
Stk. 6.
Forældelsesfristen for idømmelse af en foranstaltning er 5 år ved
overtrædelse af §§ 24-28 samt regler udstedt i henhold til § 29.
§ 66.
For overtrædelse af §§ 11-12, § 32, stk. 1, § 34,
stk. 1, og § 38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65,
nr. 2 og 3, er en arbejdsgiver ansvarlig, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvar finder
§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 66.
For overtrædelse af § 11, § 11 a, stk. 1-3, § 12,
§ 32, stk. 1, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1, og
§ 38, stk. 1, samt forhold omfattet af § 65, stk. 1, nr.
2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen
ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere
til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For
bødeansvar efter denne bestemmelse finder § 91, stk. 4, i
kriminallov
for Grønland ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved bødens
udmåling finder § 65, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
§ 67.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes
bestemmelser
om bøde for overtrædelse af forskrifterne og påbud eller forbud givet i
henhold
til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er
ansvarlig for overtrædelse af forskrifter, påbud eller forbud som anført,
selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller
uagtsom. For sådant bødeansvar finder § 91, stk. 4, i kriminallov
for Grønland ikke anvendelse.
§ 67.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes
bestemmelser
om foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland for overtrædelse af
forskrifterne og påbud eller forbud afgivet i henhold til forskrifterne. Det
kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver er ansvarlig for overtrædelse af
forskrifter, påbud eller forbud som anført, selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse
for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til
virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar finder
§ 91, stk. 4, i kriminallov for Grønland ikke anvendelse.
§ 67 a.
Foranstaltninger efter kriminalloven for Grønland kan ikke pålægges
virksomhedsledere m.fl. efter § 66, stk. 1, 1. pkt. og § 67, 2.
pkt., jf. § 17 b.
§ 68.
For overtrædelser, der begås af aktie- eller anpartsselskaber,
andelsselskaber
eller lignende kan selskabet som sådant idømmes bøde. Er overtrædelsen begået
af hjemmestyret, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af
§ 57 i landstingslov om de grønlandske kommunalbestyrelser og bygderåd
m.v., kan der idømmes hjemmestyret, kommunen eller det kommunale fællesskab
som sådant bøde.
§ 68.
For overtrædelser, der begås af juridiske personer, herunder aktie-, anparts-
og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner,
kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 64 i landstingslov om de
grønlandske kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser mv., Grønlands
Hjemmestyre og staten, kan selskabet mv. som sådant idømmes bøde.
§ 69.
Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller
de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens
indehavere idømmes bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres vidende.
§ 69 a.
I domme, hvorved nogen tilholdes at opfylde en forpligtelse efter denne lov,
kan som tvangsmiddel fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder
statskassen.
§ 70.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 71.
§ 72.
Lov nr. 225 af 19. maj 1971 om arbejderbeskyttelse i Grønland ophæves.
Stk. 2.
Følgende
regler, fastsat med hjemmel i den i stk. 1 nævnte lov, forbliver i kraft
med de af denne lov følgende ændringer, indtil de ophæves eller afløses af
bestemmelser fastsat i henhold til denne lov:
1)
Bekendtgørelse nr.
148 af 18. april 1972 for Grønland om dampkedelanlæg på landjorden.
2)
Bekendtgørelse nr.
149 af 18. april 1972 for Grønland om transportable beholdere til
sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter.
3)
Bekendtgørelse nr.
151. af 18. april 1972 for Grønland om opstilling og brug af mekanisk drevne
kraner, taljer og lignende.
4)
Bekendtgørelse nr.
152 af 18. april 1972 for Grønland om unge menneskers farlige arbejde.
5)
Bekendtgørelse nr.
155 af 18. april 1972 for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden.
6)
Bekendtgørelse nr. 119
af 5. marts 1974 for Grønland om lægeundersøgelse af arbejdere, bortset fra
kapitel
1 om lægeundersøgelse af personer under 18 år.
§ 72
,
stk. 2
, nr. 6 ophæves.
7)
Arbejdsministeriets
cirkulære nr. 181 af 27. august 1974 om samarbejde mellem politiet og
arbejdstilsynet i Grønland.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
Stk. 3.
For
overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, kan
der idømmes bøde. §§ 66 og 68-70 finder tilsvarende anvendelse.
§ 2.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 11
a, har virkning fra 1. januar 2008.
Stk. 3.
Bestemmelsen
i § 46, stk. 7, har virkning for arbejdsforhold, der indgåes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
For
klager over afgørelser truffet i henhold til denne lov, som er under
behandling den 1. januar 2006, gælder følgende:
1)
Arbejdstilsynet
træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for direktøren for
Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til
beskæftigelsesministeren, jf. § 64.
2)
Det grønlandske
Arbejdsmiljøråd skal høres i afgørelser, som beskæftigelsesministeren træffer
efter lovens ikrafttræden, jf. § 64.
Lignende dokumenter
- 1990 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV FOR GRØNLAND OM DET OFFENTLIGE AFTALENÆVN M.V. Retsinformation · 26. marts 1991
- Sagen drejer sig om, hvorvidt en arbejdstagers fald i hjemmet, da hun på en fridag flyttede et arbejdsbord på sin hjemmearbejdsplads, var en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5 Domsdatabasen · 28. april 2023
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Skriftlig fremsættelse (4. november 2004) - L 79 Retsinformation · 4. november 2004
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 16 Retsinformation · 23. februar 2005
- 1985 LSF 70 FORSLAG TIL LOV FOR GRØNLAND OM FORLÆNGELSE OG FORNYELSE AF KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER OG AFTALER M.V. OG OM ÆNDRING AF DYRTIDSREGULERING Retsinformation · 21. maj 1988