Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse m.v.)

2003/1 LSF 107Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet10. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. december 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov

om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område

(Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets

Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

til

Den Sociale Ankestyrelse m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 100, stk. 2, nr. 1,

affattes

således:

»1)

En formand, der

ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig,

økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

2.

§ 100, stk. 2, nr. 4,

affattes

således:

»4)

1 medlem udpeget af

Læs alt

beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«

3.

I

§ 100, stk. 2, nr. 5

, indsættes efter

»beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.

4.

§ 100, stk. 6,

affattes således:

»Stk. 6 .

Soc

Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en

stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde

betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

5.

I

§ 100, stk. 8,

indsættes som nyt

punktum:

»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«

6.

I

§ 100

indsættes efter stk. 9 som nye

stykker:

»Stk. 10.

Skønner

formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes

møde,

sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud

på.

Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen

behandles på et møde.

Stk. 11.

Sekretariatsbetjeningen af

Ankenævnet

varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af

11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni

2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 81 a, stk. 2, 1. punktum

, affattes

således:

»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af

socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal

ved

ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden

dermed ligestillet eksamen.«

2.

§ 81 a, stk. 9,

affattes således:

»Stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen af

Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 50

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

»Stk. 2.

Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse

af

formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige

bemærkninger

1. Baggrunden for

lovforslaget

Regeringen har sat fokus på regelforenkling,

effektivisering og de mange råd, nævn m.v., herunder også på ankeinstanserne

på

det kommunale og statslige område.

Som led i disse initiativer blev det besluttet at gennemgå

ankesystemet på Beskæftigelsesministeriets område med henblik på at vurdere

mulighederne for at opnå forenkling og ankebegrænsning og samtidig varetage

hensynet til borgerens retssikkerhed.

Som følge heraf nedsatte

beskæftigelsesministeren et ankeudvalg, der afgav rapport i juni 2003.

Rapporten er offentliggjort bl.a. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (

www.bm.dk

).

På

Beskæftigelsesministeriets område er der 3 endelige ankeinstanser, der

træffer

afgørelse i sager om ydelser og tilbud samt i arbejdsmiljøsager - Den Sociale

Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

På det sociale område træffer kommunerne afgørelse om

tilbud og ydelser efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kommunernes

afgørelser kan indbringes for det sociale nævn som normalt sidste

administrative klageinstans, idet Den Sociale Ankestyrelse dog kan optage en

sag til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel

eller

generel betydning.

A-kasserne træffer afgørelse om ydelser efter bl.a. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Afgørelserne kan indbringes for

Arbejdsdirektoratet med videre klageadgang til Arbejdsmarkedets Ankenævn som

sidste administrative klageinstans.

Arbejdstilsynets afgørelser efter arbejdsmiljøloven kan

indbringes for A

rbejdsmiljøklagenævnet

som sidste administrative klageinstans.

Regeringen finder, at der kan opnås effektivisering og

bedre ressourceanvendelse ved at overføre sekretariaterne for

Arbejdsmarkedets

Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

til

Ankestyrelsen. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages i

dag af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og de to nævn har samme

formand.

Forslaget om samling af de tre ankeinstansers sekretariater

i Ankestyrelsen indebærer ingen realitetsændringer på de forskellige områder

og

forudsætter eller præjudicerer således ikke en bestemt fremtidig organisering

af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget om at samle sekretariaterne er alene

begrundet i muligheden for at begrænse de administrative omkostninger.

Der foreslås ikke ankebegrænsning på arbejdsløshedsforsikringsområdet,

fordi Arbejdsmarkedets Ankenævn kun har en mindre sagsmængde. En

ankebegrænsning ville derfor ikke kunne medføre en ressourcebesparelse, der

kan

opveje den fordel, der ligger i, at arbejdsmarkedets parter deltager i

sagernes

behandling og afgørelse i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Yderligere initiativer

Regeringen ønsker en forenkling af klageadgangen inden for

a-kasseområdet. Dette kan efter Ankeudvalgets indstilling opnås ved en

ændring

af de administrative regler om a-kassernes behandling af medlemmernes klager

over a-kassernes afgørelser.

I de decentrale a-kasser har afdelingerne i større eller

mindre omfang - afhængig af vedtægten og a-kassens forretningsgange -

selvstændig kompetence til at træffe afgørelse over for medlemmerne med

a-kassens hovedledelse som første klageinstans.

En afdelings afgørelse skal indbringes for a-kassens

hovedledelse, inden sagen kan indbringes for direktoratet. Hovedledelsen skal

således i disse sager altid træffe en ny afgørelse, før medlemmet inden for

en

ny klagefrist på 4 uger kan indbringe sagen for direktoratet.

For medlemmerne i de decentrale a-kasser er der således i

visse typer sager 3 klageinstanser: Hovedledelsen, Arbejdsdirektoratet og

Arbejdsmarkedets Ankenævn.

I de centrale a-kasser træffes afgørelserne altid af

hovedledelsen eller på hovedledelsens vegne. I disse sager kan afgørelserne

altid indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet. Klagen skal dog indsendes

via

a-kassens hovedledelse.

Reglerne om klage over afdelingsafgørelser vil derfor

samtidig blive ændret administrativt, således at afgørelsen altid skal

indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet, uanset at det er en decentral

afdeling, der har truffet afgørelsen. Klage over afdelingens afgørelse skal

dog, ligesom klage over afgørelser, der er truffet af hovedledelsen som

1.instans, indsendes til Arbejdsdirektoratet via hovedledelsen. Hovedledelsen

får derved mulighed for at ændre afgørelsen (remonstration).

II. Lovforslagets

indhold

Lovforslaget indeholder

følgende elementer:

1)

Sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.

2)

Præcisering af ansættelsesforholdet for formanden for

Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.

3)

Behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet

mødebehandling.

4)

Justering af sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

5)

Justering af arbejdsmiljøloven.

6)

Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område.

De enkelte dele af

forslaget

1. Sammenlægning af

sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet med

Den Sociale Ankestyrelse.

Det foreslås, at der sker en

administrativ sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.

Der sker hermed en sammenlægning på medarbejderniveau,

hvorved der opnås en ressourcebesparelse i forhold til

sekretariatsbetjeningen

af de berørte nævn.

Der kan endvidere udvikle sig en ny faglig kompetence på de

store lovområder, således at der sker en ensartet udvikling i praksis

vedrørende de beskæftigelsesmæssige ydelser og betingelserne herfor. Det vil

fortsat være det beskæftigelsesmæssige aspekt, der lægges til grund for

sagernes behandling og afgørelse i ankenævnet.

Nævnene

vil som hidtil ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra

beskæftigelsesministeren eller andre myndigheder, herunder Ankestyrelsen,

vedrørende de enkelte sagers behandling og afgørelse.

Sammenlægningen nødvendiggør

ændring af

lov om

arbejdsløshedforsikring m.v., arbejdsmiljøloven og lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

2. Præcisering af

ansættelsesforholdet for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Sekretariaterne samles under styrelseschefen for

Ankestyrelsen. Formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet foreslås ansat af socialministeren efter indstilling

fra beskæftigelsesministeren. Det samme gælder stedfortræderen for formanden.

Betingelser for at blive udpeget som formand

Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

skal formanden udnævnes af kongen og ved udnævnelsen opfylde betingelserne

for

at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller

nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en

tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, ansættes

formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af b

eskæftigelsesministeren

.

Beg

Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller

anden

dermed ligestillet eksamen.

Efter retssikkerhedslovens § 51, stk. 2, skal

styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne have bestået juridisk,

statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet

eksamen.

Der er således intet krav om forudgående

tjenestemandsansættelse m.v. på disse områder.

Det forekommer i dag uden betydning, at en formand skal

opfylde kravene for at være landsdommer eller have været tjenestemandsansat.

Det bør være de faglige kvalifikationer generelt, der er afgørende for en

udnævnelse.

Det foreslås derfor, at betingelserne for at blive udpeget

som formand for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

eller som styrelseschef

bliver ensartede for alle tre ankeinstanser. Der

vil herefter være overensstemmelse mellem kravene til styrelseschef, formand

og

dennes stedfortræder samt ankechefer i de tre ankeinstanser.

3. Behandling af

sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet mødebehandling.

Der indføres en pligt for

formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn til at afgøre sagerne efter forenklet

mødebehandling, når der ikke er tvivl om afgørelsen, dog således at et eller

flere medlemmer altid kan forlange mødebehandling. Hensigten er at tilgodese

ønsket om en kortere sagsbehandlingstid m.v.

Den Sociale Ankestyrelse

behandler klager over kommunernes og de sociale nævns afgørelser, når

Ankestyrelsen skønner, at de har principiel eller generel betydning. Det er

en

egentlig ankebegrænsning, som stammer fra midten af 1980’erne.

Ankestyrelsen

kan endvidere beslutte, at en sag behandles ved forenklet mødebehandling,

dvs.

at sagen sendes ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør

gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal

sagen behandles i et møde. Dette gælder dog ikke for sager af principiel

eller

generel betydning, som behandles ved udvidet votering, dvs. på møder med 2

medlemmer og 2 ankechefer.

Efter forretningsordenen for

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan formanden bestemmme, at

sager sendes til

skriftlig votering. Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de

enkelte

sager inden for en af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end

1

uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig

begrundelse

kræve, at en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.

Det foreslås, at formanden

skal sende sager, som ikke giver anledning til tvivl, til forenklet

mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt.

Sagen sendes

ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad

afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette

grundlag, skal sagen behandles i et møde.

Betingelserne vil bl.a. være, at sagens afgørelse ikke

giver anledning til tvivl, fx fordi der er fast praksis på området.

Med forslaget sikres

parternes fortsatte inddragelse i sagernes behandling og afgørelse.

4. Justering af

medlemssammensætningen i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er

Arbejdsmarkedets Ankenævn klageinstans, i det omfang det er fastsat i

lovgivningen. Bestemmelsen i § 100 regulerer i øvrigt den generelle

sammensætning af nævnet, betingelserne for at blive udpeget som formand,

sammensætningen af nævnsmedlemmerne i mødebehandlingen af de enkelte sager og

sagsbehandlingen.

Sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn

Nævnet består i dag af

1 medlem udpeget af Dansk

Arbejdsgiverforening.

1 medlem udpeget af

Landsorganisationen i Danmark.

2 medlemmer udpeget af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren

og

socialministeren.

1 medlem med særlig sagkundskab

inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af beskæftigelsesministeren.

1 medlem med særlig sagkundskab

inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Ankenævnets sammensætning har i det væsentlige været

uændret siden oprettelsen.

Baggrunden for Socialministeriets medlemskab af Ankenævnet

er den særlige socialretlige indsigt, herunder på det forsørgelsesmæssige

område. Da der er sket en overflytning af lov om aktiv socialpolitik og

sygedagpengeloven til

Beskæftigelsesministeriet,

er den socialretlige ekspertise allerede tilstede. Da Socialministeriets

medlem

endvidere i praksis er fra Ankestyrelsen, foreslås det, at Socialministeriet

ikke længere indstiller et medlem.

Beskæftigelsesministeren

udpeger efter lovens § 100, stk. 2, nr. 5, et medlem med særlig

sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. I forbindelse med

ressortomlægningen i november 2001, blev arbejdsmarkedsuddannelserne

overflyttet til Undervisningsministeriet, og det foreslås derfor at medlemmet

udpeges efter forhandling med undervisningsministeren.

Beskikkelsesperioden

Det har i visse tilfælde været kritiseret, at

beskikkelsesperioden er begrænset til 2 perioder, dvs. maksimalt 8 år, fordi

der hos de enkelte medlemmer er en særlig ekspertise, som i det konkrete

tilfælde kan være svær at erstatte. Det bemærkes, at der i Ankestyrelsen som

hovedregel er en tilsvarende begrænsning, men derimod ikke for medlemmerne af

Arbejdsmiljøklagenævnet

.

Det foreslås, at periodebegrænsningen for medlemskab af

Arbejdsmarkedets Ankenævn lempes, således at der i særlige tilfælde kan ske

en

forlængelse af beskikkelsesperioden. Særlige tilfælde kan fx være, at det

ikke

er muligt at finde en kvalificeret afløser.

Nævnssammensætningen i de enkelte sager, habilitetsreglerne

og stedfortræderudpegningen i øvrigt foreslås uændret. Det samme gælder

bemyndigelsesbestemmelsen for beskæftigelsesministeren til at fastsætte en

forretningsorden for nævnet.

5. Justering af

arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøklagenævnet er sidste administrative

klageinstans i klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter

arbejdsmiljølovgivningen. Nævnet består af en formand, der samtidig er

formand

for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og 13 beskikkede medlemmer. 10 af de

beskikkede

medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. 3 af de

beskikkede medlemmer er sagkyndige og har ingen stemmeret. De udpeges efter

indstilling fra Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og

Danmarks Tekniske Universitet.

Arbejdsmiljøklagenævnet udøver ikke responderende og

vejledende virksomhed i forbindelse med de enkelte sagers behandling.

Arbejdsmiljøklagenævnet udøver dog en generel vejledende virksomhed i

forbindelse med udgivelse af en årsberetning for nævnets virksomhed.

Arbejdsmiljøloven ændres alene for så vidt angår ansættelse

af formanden og dennes stedfortræder samt overførsel af

sekretariatsbetjeningen

til Ankestyrelsen.

Der sker ikke med forslaget om overførsel af

sekretariatsbetjeningen til Ankestyrelsen ændringer i klageadgangen på

arbejdsmiljøområdet.

6.

Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Efter § 50 i

retssikkerhedsloven er Ankestyrelsen klageinstans for administrative opgaver,

i

det omfang det fastsættes ved lov. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Ankestyrelsens kompetence er

fastlagt udtrykkeligt i loven. Når Ankestyrelsen overtager

sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå

af

retssikkerhedslovens § 50.

III. Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

Sammenlægningen vil på sigt indebære mindreudgifter til

sekretariatsbetjeningen af de berørte nævn som følge af, at en række

funktioner

kan være fælles for de tre sekretariater, ligesom en sådan sammenlægning vil

indebære, at langt de fleste af klagesagerne på det beskæftigelsesmæssige

område vil være samlet ét sted.

Den forventede mindreudgift

til sekretariatsbetjening udgør på sigt op til 3 mio. kr. årligt (svarende

til

ca. 15 pct. af de årlige omkostninger) og vil blive anvendt til

omprioritering

inden for Beskæftigelsesministeriet.

I tilknytning til

sammenlægningen vil der være éngangsudgifter af mindre omfang til flytning

m.v.

De bevillingsmæssige

konsekvenser af lovforslaget vil blive formaliseret på forslag til finanslov

for 2005 samt lov om tillægsbevilling for 2004, hvor der vil blive overført

midler fra konto 17.19.25. Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

til konto 15.11.21. Den Sociale Ankestyrelse.

IV. Administrative

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke

administrative konsekvenser for det offentlige.

V. Økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

VI. Miljømæssige

konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

VII. Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget har ikke

EU-retlige aspekter.

VIII. Høringer

Beskæftigelsesrådet,

Arbejdsmiljørådet, Det Centrale Handicapråd og Foreningen af Statsamtmænd.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

På sigt mindreudgifter til sekretariatsbetjening op til

3 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

EU-retlige konsekvenser

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de

enkelte bestemmelser

§ 1

Til nr. 1

Det foreslås, at formanden

for Arbejdsmarkedets Ankenævn ansættes af socialministeren efter indstilling

fra beskæftigelsesministeren. Formanden er fortsat uafhængig i de enkelte

sagers behandling og afgørelse.

Ansvaret for den samlede organisation er

hos styrelseschefen. Som personale- og organisationsleder fordeler

styrelseschefen sagsområderne/sekretariatsmedarbejderne i forhold til de

enkelte afdelinger. Dvs. at styrelseschefen har ansvaret for organisationens

samlede struktur og drift.

Samtidig foreslås kravene

til uddannelse m.v. for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn ændret,

således

at disse svarer til kravene til formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet, chefen

for Ankestyrelsen og ankecheferne. Herefter skal formanden have bestået

juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller dermed ligestillet eksamen.

Der henvises til afsnit

II.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ud over parterne og særligt

sagkyndige i Arbejdsmarkedets Ankenævn deltager Socialministeriet og

Justitsministeriet med hver et medlem.

På baggrund af

overflytningen af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom

eller

fødsel, arbejdsskadelovgivningen m.v. til

Beskæftigelsesministeriet

fra Socialministeriet

er der ikke længere behov for, at der deltager et medlem fra

Socialministeriet

i nævnet. Medlemskabet har i praksis været varetaget af Ankestyrelsen.

Da Ankestyrelsen for

fremtiden skal varetage sekretariatsfunktionen, foreslås det, at

Socialministeriets repræsentant udgår. Justitsministeriet deltager med sin

særlige viden om forvaltningsret, god forvaltningsskik m.v., og der foreslås

ikke ændringer i Justitsministeriets deltagelse i nævnet.

Der henvises til de

almindelige bemærkninger afsnit II.4.

Til nr. 3

Det foreslås, at medlemmet

med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges efter

forhandling med undervisningsministeren.

Der henvises til de

almindelige bemærkninger afsnit II.4.

Til nr. 4

Stedfortræderen beskikkes

efter den gældende § 100, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. af beskæftigelsesministeren. Det foreslås, at stedfortræderen ligesom

formanden ansættes af socialministeren efter indstilling fra

beskæftigelsesministeren,

og at kravet til stedfortræderens uddannelse er det samme som kravet til

formandens uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 5

Varigheden af et

nævnsmedlems beskikkelsesperiode er efter § 100, stk. 8, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. begrænset til 2 perioder, dvs. 8 år.

Udviklingen

i klagesagsbehandlingen, den mere komplicerede lovgivning m.v. har medført et

behov for at sikre viden i sagernes behandling og afgørelse.

Det foreslås, at

begrænsningen af varigheden af funktionsperioden lempes, således at der kan

ske

forlængelse af perioden ud over de 8 år i særlige tilfælde, fx hvor det ikke

er

muligt at finde en afløser for det pågældende medlem.

Beskæftigelsesministeren

udpeger nævnsmedlemmet efter indstilling fra den pågældende organisation, og

det vil i den forbindelse blive besluttet, om der skal ske forlængelse.

Til nr. 6

Til § 100,

stk. 10

Formanden for

Arbejdsmarkedets Ankenævn kan efter forretningsordenen for nævnet sende en

sag

til forenklet mødebehandling, dvs. sende sagen til

skriftlig votering.

Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de enkelte sager inden for en

af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end 1 uge fra

udsendelsen

af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig begrundelse kræve,

at

en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.

Det foreslås, at formanden

fremover er forpliget til at sende sager, som ikke giver anledning til tvivl,

til forenklet mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt, fx at

der er fast praksis på området.

Sagen sendes

ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør gå ud på.

Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen

behandles i et møde.

Der foreslås i øvrigt ikke

ændringer i sagbehandlingsreglerne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Der henvises til de

almindelige bemærkninger afsnit II.3.

Til § 100,

stk. 11

Det foreslås, at

Arbejdsmarkedets Ankenævn har sekretariat i Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen hører under Socialministeriet, og det skal derfor fremgå af

loven, at sekretariatsbetjeningen overføres fra

Beskæftigelsesministeriets til Socialministeriets

område.

Arbejdsmiljøklagenævnet

har sekretariat i Arbejdsmarkedets Ankenævn, og det foreslås, at også denne

funktion overføres til Ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne

til

§ 2. Der

sker i

øvrigt ikke ændringer i ressortområderne.

Der

henvises til afsnit II.1. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Efter § 81 a i lov om

arbejdsmiljø udpeges formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes

stedfortræder af beskæftigelsesministeren.

Det foreslås, at formanden

og stedfortræderen for Arbejdsmiljøklagenævnet ansættes af socialministeren

efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til

bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Efter § 81 a,

stk. 9, varetages sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet af

sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det foreslås, at

sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet ligesom

sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn fremover varetages af

Ankestyrelsen.

Til § 3

Ankestyrelsens kompetence er fastsat ved lov. Det drejer

sig om styrelsens kompetence til at træffe afgørelse i sager og foretage

visse

analyseopgaver. I forhold til den kompetence, som styrelsen har til at træffe

afgørelser i sager og foretage analyseopgaver, er det nyt, at styrelsen yder

sekretariatsbistand til andre klageinstanser.

Når Ankestyrelsen overtager

sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå

af

retssikkerhedslovens § 50.

Der henvises til de

almindelige bemærkninger afsnit II.6.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven

træder i kraft den 1. april 2004.

Overførelsen af

sekretariatsfunktionerne får ikke betydning for sagernes afgørelse, idet

kompetencen til at træffe afgørelse i de enkelte sager fortsat er hos

Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet. Det gælder både sager,

der er under behandling den 1. april 2004, og sager, som påbegyndes efter

denne

dato.

Til stk. 2

Der foreslås en

overgangsbestemmelse, således at socialministeren første gang efter lovens

ikrafttræden ansætter en formand og stedfortræder efter indstilling fra

beskæftigelsesministeren.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer:

§ 100.

Arbejdsmarkedets

Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i

lovgivningen.

Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84,

stk. 7 og 8.

1.

§ 100, stk. 2, nr. 1,

affattes

således:

Stk. 2.

Nævnet

består af:

1)

En af kongen

udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne

være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller

nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en

tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.

»1)

En formand, der

ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.

Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig,

økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«

2)

1 medlem udpeget af

Dansk Arbejdsgiverforening.

3)

1 medlem udpeget af

Landsorganisationen i Danmark.

2.

§ 100, stk. 2, nr. 4,

affattes

således:

4)

2 medlemmer udpeget

af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis

justitsministeren og socialministeren.

»4)

1 medlem udpeget af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«

5)

1 medlem med særlig

sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af

beskæftigelsesministeren.

3.

I

§ 100, stk. 2, nr. 5

, indsættes efter

»beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.

6)

1 medlem med særlig

sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af

beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.

Stk. 3.

Ved

behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og

ydelser efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager

foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.

Stk. 4.

Ved

behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, og sager om erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelser, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr.

2 og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr. 5 og 6 nævnte medlemmer.

Stk. 5.

Ved

behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager

foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.

4.

§ 100, stk. 6,

affattes således:

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde

betingelserne i stk. 2, nr. 1.

»Stk. 6 .

Soc

Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en

stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde

betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

Stk. 7.

Ankenævnets

medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

5.

I

§ 100, stk. 8,

indsættes som nyt

punktum:

Stk. 8.

Som

medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2

perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.

»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«

Stk. 9.

Et medlem

eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller

deltage i møder som særlig sagkyndig i Beskæftigelsesrådet, Uddannelsesrådet

for Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Uddannelses Finansiering.

6.

I

§ 100

indsættes efter stk. 9 som

nye stykker:

Stk. 10.

Ankenævnets

forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.

»Stk. 10.

Skønner

formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes

møde, sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå

ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal

sagen behandles på et møde.

Stk. 11.

Sekretariatsbetjeningen af

Ankenævnet

varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 12.

§ 2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784

af 11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni

2002, foretages følgende ændringer:

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede

medlemmer:

1)

Tre medlemmer

indstillet af Landsorganisationen i Danmark.

2)

Et medlem

indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3)

Et medlem

indstillet af Akademikernes Centralorganisation.

4)

Et medlem

indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.

5)

Et medlem

indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og

Landbrugsraadet i fællesskab.

6)

Et medlem

indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

7)

Et medlem

indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.

8)

Et medlem

indstillet af Ledernes Hovedorganisation.

9)

Et medlem med

særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.

10)

Et medlem med særlig

teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

11)

Et medlem med særlig

arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

Stk. 2.

Formanden

og dennes stedfortræder ansættes af beskæftigelsesministeren. Begge skal ved

udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed

ligestillet eksamen.

1.

§ 81 a, stk. 2, 1. punktum

,

affattes således:

»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren

efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen

have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed

ligestillet eksamen.«

Stk. 3.

De

beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af

beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder

udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes

stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet

eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved

stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De

enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden

stemmeret.

Stk. 5.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende

sager:

1)

Klager som alene

vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.

2)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages

opsættende virkning.

3)

Afgørelser i

henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet

klage.

Stk. 6.

Formanden

eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets

beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er

en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 7.

Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges

nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele

klagenævnet.

Stk. 8.

Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til

Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.

2.

§ 81 a, stk. 9,

affattes således:

Stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet

for Arbejdsmarkedets Ankenævn.

»Stk. 9.

Sekretariatsbetjeningen af

Arbejdsmiljøklagenævnet

varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«

Stk. 10.

Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af

beskæftigelsesministeren.

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages

følgende ændring:

§ 50.

Den

Sociale Ankestyrelse er klageinstans for administrative afgørelser, i det

omfang det fastsættes ved lov.

1.

I

§ 50

indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke:

Stk. 2.

Ankestyrelsens

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

»Stk. 2.

Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet

.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse

af formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

Lignende dokumenter