Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område
(Overførsel af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets
Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
til
Den Sociale Ankestyrelse m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 100, stk. 2, nr. 1,
affattes
således:
»1)
En formand, der
ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig,
økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«
2.
§ 100, stk. 2, nr. 4,
affattes
således:
»4)
1 medlem udpeget af
Læs alt
beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«
3.
I
§ 100, stk. 2, nr. 5
, indsættes efter
»beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.
4.
§ 100, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6 .
Soc
Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en
stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde
betingelsen i stk. 2, nr. 1.«
5.
I
§ 100, stk. 8,
indsættes som nyt
punktum:
»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«
6.
I
§ 100
indsættes efter stk. 9 som nye
stykker:
»Stk. 10.
Skønner
formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes
møde,
sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå ud
på.
Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen
behandles på et møde.
Stk. 11.
Sekretariatsbetjeningen af
Ankenævnet
varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 12.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af
11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni
2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 81 a, stk. 2, 1. punktum
, affattes
således:
»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af
socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal
ved
ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden
dermed ligestillet eksamen.«
2.
§ 81 a, stk. 9,
affattes således:
»Stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen af
Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 50
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse
af
formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1. Baggrunden for
lovforslaget
Regeringen har sat fokus på regelforenkling,
effektivisering og de mange råd, nævn m.v., herunder også på ankeinstanserne
på
det kommunale og statslige område.
Som led i disse initiativer blev det besluttet at gennemgå
ankesystemet på Beskæftigelsesministeriets område med henblik på at vurdere
mulighederne for at opnå forenkling og ankebegrænsning og samtidig varetage
hensynet til borgerens retssikkerhed.
Som følge heraf nedsatte
beskæftigelsesministeren et ankeudvalg, der afgav rapport i juni 2003.
Rapporten er offentliggjort bl.a. på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside (
www.bm.dk
).
På
Beskæftigelsesministeriets område er der 3 endelige ankeinstanser, der
træffer
afgørelse i sager om ydelser og tilbud samt i arbejdsmiljøsager - Den Sociale
Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.
På det sociale område træffer kommunerne afgørelse om
tilbud og ydelser efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Kommunernes
afgørelser kan indbringes for det sociale nævn som normalt sidste
administrative klageinstans, idet Den Sociale Ankestyrelse dog kan optage en
sag til behandling, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel
eller
generel betydning.
A-kasserne træffer afgørelse om ydelser efter bl.a. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Afgørelserne kan indbringes for
Arbejdsdirektoratet med videre klageadgang til Arbejdsmarkedets Ankenævn som
sidste administrative klageinstans.
Arbejdstilsynets afgørelser efter arbejdsmiljøloven kan
indbringes for A
rbejdsmiljøklagenævnet
som sidste administrative klageinstans.
Regeringen finder, at der kan opnås effektivisering og
bedre ressourceanvendelse ved at overføre sekretariaterne for
Arbejdsmarkedets
Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
til
Ankestyrelsen. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages i
dag af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og de to nævn har samme
formand.
Forslaget om samling af de tre ankeinstansers sekretariater
i Ankestyrelsen indebærer ingen realitetsændringer på de forskellige områder
og
forudsætter eller præjudicerer således ikke en bestemt fremtidig organisering
af beskæftigelsesindsatsen. Forslaget om at samle sekretariaterne er alene
begrundet i muligheden for at begrænse de administrative omkostninger.
Der foreslås ikke ankebegrænsning på arbejdsløshedsforsikringsområdet,
fordi Arbejdsmarkedets Ankenævn kun har en mindre sagsmængde. En
ankebegrænsning ville derfor ikke kunne medføre en ressourcebesparelse, der
kan
opveje den fordel, der ligger i, at arbejdsmarkedets parter deltager i
sagernes
behandling og afgørelse i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Yderligere initiativer
Regeringen ønsker en forenkling af klageadgangen inden for
a-kasseområdet. Dette kan efter Ankeudvalgets indstilling opnås ved en
ændring
af de administrative regler om a-kassernes behandling af medlemmernes klager
over a-kassernes afgørelser.
I de decentrale a-kasser har afdelingerne i større eller
mindre omfang - afhængig af vedtægten og a-kassens forretningsgange -
selvstændig kompetence til at træffe afgørelse over for medlemmerne med
a-kassens hovedledelse som første klageinstans.
En afdelings afgørelse skal indbringes for a-kassens
hovedledelse, inden sagen kan indbringes for direktoratet. Hovedledelsen skal
således i disse sager altid træffe en ny afgørelse, før medlemmet inden for
en
ny klagefrist på 4 uger kan indbringe sagen for direktoratet.
For medlemmerne i de decentrale a-kasser er der således i
visse typer sager 3 klageinstanser: Hovedledelsen, Arbejdsdirektoratet og
Arbejdsmarkedets Ankenævn.
I de centrale a-kasser træffes afgørelserne altid af
hovedledelsen eller på hovedledelsens vegne. I disse sager kan afgørelserne
altid indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet. Klagen skal dog indsendes
via
a-kassens hovedledelse.
Reglerne om klage over afdelingsafgørelser vil derfor
samtidig blive ændret administrativt, således at afgørelsen altid skal
indbringes direkte for Arbejdsdirektoratet, uanset at det er en decentral
afdeling, der har truffet afgørelsen. Klage over afdelingens afgørelse skal
dog, ligesom klage over afgørelser, der er truffet af hovedledelsen som
1.instans, indsendes til Arbejdsdirektoratet via hovedledelsen. Hovedledelsen
får derved mulighed for at ændre afgørelsen (remonstration).
II. Lovforslagets
indhold
Lovforslaget indeholder
følgende elementer:
1)
Sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.
2)
Præcisering af ansættelsesforholdet for formanden for
Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet.
3)
Behandling af sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet
mødebehandling.
4)
Justering af sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn.
5)
Justering af arbejdsmiljøloven.
6)
Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
De enkelte dele af
forslaget
1. Sammenlægning af
sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet med
Den Sociale Ankestyrelse.
Det foreslås, at der sker en
administrativ sammenlægning af sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet med Den Sociale Ankestyrelse.
Der sker hermed en sammenlægning på medarbejderniveau,
hvorved der opnås en ressourcebesparelse i forhold til
sekretariatsbetjeningen
af de berørte nævn.
Der kan endvidere udvikle sig en ny faglig kompetence på de
store lovområder, således at der sker en ensartet udvikling i praksis
vedrørende de beskæftigelsesmæssige ydelser og betingelserne herfor. Det vil
fortsat være det beskæftigelsesmæssige aspekt, der lægges til grund for
sagernes behandling og afgørelse i ankenævnet.
Nævnene
vil som hidtil ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra
beskæftigelsesministeren eller andre myndigheder, herunder Ankestyrelsen,
vedrørende de enkelte sagers behandling og afgørelse.
Sammenlægningen nødvendiggør
ændring af
lov om
arbejdsløshedforsikring m.v., arbejdsmiljøloven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
2. Præcisering af
ansættelsesforholdet for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Sekretariaterne samles under styrelseschefen for
Ankestyrelsen. Formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet foreslås ansat af socialministeren efter indstilling
fra beskæftigelsesministeren. Det samme gælder stedfortræderen for formanden.
Betingelser for at blive udpeget som formand
Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
skal formanden udnævnes af kongen og ved udnævnelsen opfylde betingelserne
for
at kunne være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller
nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en
tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.
Efter arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 2, ansættes
formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes stedfortræder af b
eskæftigelsesministeren
.
Beg
Begge skal ved udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller
anden
dermed ligestillet eksamen.
Efter retssikkerhedslovens § 51, stk. 2, skal
styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne have bestået juridisk,
statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet
eksamen.
Der er således intet krav om forudgående
tjenestemandsansættelse m.v. på disse områder.
Det forekommer i dag uden betydning, at en formand skal
opfylde kravene for at være landsdommer eller have været tjenestemandsansat.
Det bør være de faglige kvalifikationer generelt, der er afgørende for en
udnævnelse.
Det foreslås derfor, at betingelserne for at blive udpeget
som formand for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
eller som styrelseschef
bliver ensartede for alle tre ankeinstanser. Der
vil herefter være overensstemmelse mellem kravene til styrelseschef, formand
og
dennes stedfortræder samt ankechefer i de tre ankeinstanser.
3. Behandling af
sagerne i Arbejdsmarkedets Ankenævn ved forenklet mødebehandling.
Der indføres en pligt for
formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn til at afgøre sagerne efter forenklet
mødebehandling, når der ikke er tvivl om afgørelsen, dog således at et eller
flere medlemmer altid kan forlange mødebehandling. Hensigten er at tilgodese
ønsket om en kortere sagsbehandlingstid m.v.
Den Sociale Ankestyrelse
behandler klager over kommunernes og de sociale nævns afgørelser, når
Ankestyrelsen skønner, at de har principiel eller generel betydning. Det er
en
egentlig ankebegrænsning, som stammer fra midten af 1980’erne.
Ankestyrelsen
kan endvidere beslutte, at en sag behandles ved forenklet mødebehandling,
dvs.
at sagen sendes ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør
gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal
sagen behandles i et møde. Dette gælder dog ikke for sager af principiel
eller
generel betydning, som behandles ved udvidet votering, dvs. på møder med 2
medlemmer og 2 ankechefer.
Efter forretningsordenen for
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan formanden bestemmme, at
sager sendes til
skriftlig votering. Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de
enkelte
sager inden for en af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end
1
uge fra udsendelsen af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig
begrundelse
kræve, at en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.
Det foreslås, at formanden
skal sende sager, som ikke giver anledning til tvivl, til forenklet
mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt.
Sagen sendes
ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad
afgørelsen bør gå ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette
grundlag, skal sagen behandles i et møde.
Betingelserne vil bl.a. være, at sagens afgørelse ikke
giver anledning til tvivl, fx fordi der er fast praksis på området.
Med forslaget sikres
parternes fortsatte inddragelse i sagernes behandling og afgørelse.
4. Justering af
medlemssammensætningen i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Efter § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er
Arbejdsmarkedets Ankenævn klageinstans, i det omfang det er fastsat i
lovgivningen. Bestemmelsen i § 100 regulerer i øvrigt den generelle
sammensætning af nævnet, betingelserne for at blive udpeget som formand,
sammensætningen af nævnsmedlemmerne i mødebehandlingen af de enkelte sager og
sagsbehandlingen.
Sammensætningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn
Nævnet består i dag af
1 medlem udpeget af Dansk
Arbejdsgiverforening.
1 medlem udpeget af
Landsorganisationen i Danmark.
2 medlemmer udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis justitsministeren
og
socialministeren.
1 medlem med særlig sagkundskab
inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af beskæftigelsesministeren.
1 medlem med særlig sagkundskab
inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.
Ankenævnets sammensætning har i det væsentlige været
uændret siden oprettelsen.
Baggrunden for Socialministeriets medlemskab af Ankenævnet
er den særlige socialretlige indsigt, herunder på det forsørgelsesmæssige
område. Da der er sket en overflytning af lov om aktiv socialpolitik og
sygedagpengeloven til
Beskæftigelsesministeriet,
er den socialretlige ekspertise allerede tilstede. Da Socialministeriets
medlem
endvidere i praksis er fra Ankestyrelsen, foreslås det, at Socialministeriet
ikke længere indstiller et medlem.
Beskæftigelsesministeren
udpeger efter lovens § 100, stk. 2, nr. 5, et medlem med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. I forbindelse med
ressortomlægningen i november 2001, blev arbejdsmarkedsuddannelserne
overflyttet til Undervisningsministeriet, og det foreslås derfor at medlemmet
udpeges efter forhandling med undervisningsministeren.
Beskikkelsesperioden
Det har i visse tilfælde været kritiseret, at
beskikkelsesperioden er begrænset til 2 perioder, dvs. maksimalt 8 år, fordi
der hos de enkelte medlemmer er en særlig ekspertise, som i det konkrete
tilfælde kan være svær at erstatte. Det bemærkes, at der i Ankestyrelsen som
hovedregel er en tilsvarende begrænsning, men derimod ikke for medlemmerne af
Arbejdsmiljøklagenævnet
.
Det foreslås, at periodebegrænsningen for medlemskab af
Arbejdsmarkedets Ankenævn lempes, således at der i særlige tilfælde kan ske
en
forlængelse af beskikkelsesperioden. Særlige tilfælde kan fx være, at det
ikke
er muligt at finde en kvalificeret afløser.
Nævnssammensætningen i de enkelte sager, habilitetsreglerne
og stedfortræderudpegningen i øvrigt foreslås uændret. Det samme gælder
bemyndigelsesbestemmelsen for beskæftigelsesministeren til at fastsætte en
forretningsorden for nævnet.
5. Justering af
arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmiljøklagenævnet er sidste administrative
klageinstans i klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet efter
arbejdsmiljølovgivningen. Nævnet består af en formand, der samtidig er
formand
for Arbejdsmarkedets Ankenævn, og 13 beskikkede medlemmer. 10 af de
beskikkede
medlemmer udpeges efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. 3 af de
beskikkede medlemmer er sagkyndige og har ingen stemmeret. De udpeges efter
indstilling fra Justitsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Danmarks Tekniske Universitet.
Arbejdsmiljøklagenævnet udøver ikke responderende og
vejledende virksomhed i forbindelse med de enkelte sagers behandling.
Arbejdsmiljøklagenævnet udøver dog en generel vejledende virksomhed i
forbindelse med udgivelse af en årsberetning for nævnets virksomhed.
Arbejdsmiljøloven ændres alene for så vidt angår ansættelse
af formanden og dennes stedfortræder samt overførsel af
sekretariatsbetjeningen
til Ankestyrelsen.
Der sker ikke med forslaget om overførsel af
sekretariatsbetjeningen til Ankestyrelsen ændringer i klageadgangen på
arbejdsmiljøområdet.
6.
Konsekvensændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Efter § 50 i
retssikkerhedsloven er Ankestyrelsen klageinstans for administrative opgaver,
i
det omfang det fastsættes ved lov. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Ankestyrelsens kompetence er
fastlagt udtrykkeligt i loven. Når Ankestyrelsen overtager
sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå
af
retssikkerhedslovens § 50.
III. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Sammenlægningen vil på sigt indebære mindreudgifter til
sekretariatsbetjeningen af de berørte nævn som følge af, at en række
funktioner
kan være fælles for de tre sekretariater, ligesom en sådan sammenlægning vil
indebære, at langt de fleste af klagesagerne på det beskæftigelsesmæssige
område vil være samlet ét sted.
Den forventede mindreudgift
til sekretariatsbetjening udgør på sigt op til 3 mio. kr. årligt (svarende
til
ca. 15 pct. af de årlige omkostninger) og vil blive anvendt til
omprioritering
inden for Beskæftigelsesministeriet.
I tilknytning til
sammenlægningen vil der være éngangsudgifter af mindre omfang til flytning
m.v.
De bevillingsmæssige
konsekvenser af lovforslaget vil blive formaliseret på forslag til finanslov
for 2005 samt lov om tillægsbevilling for 2004, hvor der vil blive overført
midler fra konto 17.19.25. Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
til konto 15.11.21. Den Sociale Ankestyrelse.
IV. Administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke
administrative konsekvenser for det offentlige.
V. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
VI. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
VII. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget har ikke
EU-retlige aspekter.
VIII. Høringer
Beskæftigelsesrådet,
Arbejdsmiljørådet, Det Centrale Handicapråd og Foreningen af Statsamtmænd.
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
På sigt mindreudgifter til sekretariatsbetjening op til
3 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
EU-retlige konsekvenser
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de
enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Det foreslås, at formanden
for Arbejdsmarkedets Ankenævn ansættes af socialministeren efter indstilling
fra beskæftigelsesministeren. Formanden er fortsat uafhængig i de enkelte
sagers behandling og afgørelse.
Ansvaret for den samlede organisation er
hos styrelseschefen. Som personale- og organisationsleder fordeler
styrelseschefen sagsområderne/sekretariatsmedarbejderne i forhold til de
enkelte afdelinger. Dvs. at styrelseschefen har ansvaret for organisationens
samlede struktur og drift.
Samtidig foreslås kravene
til uddannelse m.v. for formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn ændret,
således
at disse svarer til kravene til formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet, chefen
for Ankestyrelsen og ankecheferne. Herefter skal formanden have bestået
juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller dermed ligestillet eksamen.
Der henvises til afsnit
II.2. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Ud over parterne og særligt
sagkyndige i Arbejdsmarkedets Ankenævn deltager Socialministeriet og
Justitsministeriet med hver et medlem.
På baggrund af
overflytningen af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom
eller
fødsel, arbejdsskadelovgivningen m.v. til
Beskæftigelsesministeriet
fra Socialministeriet
er der ikke længere behov for, at der deltager et medlem fra
Socialministeriet
i nævnet. Medlemskabet har i praksis været varetaget af Ankestyrelsen.
Da Ankestyrelsen for
fremtiden skal varetage sekretariatsfunktionen, foreslås det, at
Socialministeriets repræsentant udgår. Justitsministeriet deltager med sin
særlige viden om forvaltningsret, god forvaltningsskik m.v., og der foreslås
ikke ændringer i Justitsministeriets deltagelse i nævnet.
Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit II.4.
Til nr. 3
Det foreslås, at medlemmet
med særlig sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeges efter
forhandling med undervisningsministeren.
Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit II.4.
Til nr. 4
Stedfortræderen beskikkes
efter den gældende § 100, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. af beskæftigelsesministeren. Det foreslås, at stedfortræderen ligesom
formanden ansættes af socialministeren efter indstilling fra
beskæftigelsesministeren,
og at kravet til stedfortræderens uddannelse er det samme som kravet til
formandens uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 5
Varigheden af et
nævnsmedlems beskikkelsesperiode er efter § 100, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. begrænset til 2 perioder, dvs. 8 år.
Udviklingen
i klagesagsbehandlingen, den mere komplicerede lovgivning m.v. har medført et
behov for at sikre viden i sagernes behandling og afgørelse.
Det foreslås, at
begrænsningen af varigheden af funktionsperioden lempes, således at der kan
ske
forlængelse af perioden ud over de 8 år i særlige tilfælde, fx hvor det ikke
er
muligt at finde en afløser for det pågældende medlem.
Beskæftigelsesministeren
udpeger nævnsmedlemmet efter indstilling fra den pågældende organisation, og
det vil i den forbindelse blive besluttet, om der skal ske forlængelse.
Til nr. 6
Til § 100,
stk. 10
Formanden for
Arbejdsmarkedets Ankenævn kan efter forretningsordenen for nævnet sende en
sag
til forenklet mødebehandling, dvs. sende sagen til
skriftlig votering.
Medlemmerne afgiver deres skriftlige votering i de enkelte sager inden for en
af formanden fastsat frist, der ikke kan være kortere end 1 uge fra
udsendelsen
af sagen til medlemmerne. Ethvert medlem kan uden særlig begrundelse kræve,
at
en sag bliver behandlet og afgjort i et møde i ankenævnet.
Det foreslås, at formanden
fremover er forpliget til at sende sager, som ikke giver anledning til tvivl,
til forenklet mødebehandling, når nogle nærmere betingelser er opfyldt, fx at
der er fast praksis på området.
Sagen sendes
ud til medlemmerne med en indstilling om, hvad afgørelsen bør gå ud på.
Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal sagen
behandles i et møde.
Der foreslås i øvrigt ikke
ændringer i sagbehandlingsreglerne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet.
Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit II.3.
Til § 100,
stk. 11
Det foreslås, at
Arbejdsmarkedets Ankenævn har sekretariat i Den Sociale Ankestyrelse.
Ankestyrelsen hører under Socialministeriet, og det skal derfor fremgå af
loven, at sekretariatsbetjeningen overføres fra
Beskæftigelsesministeriets til Socialministeriets
område.
Arbejdsmiljøklagenævnet
har sekretariat i Arbejdsmarkedets Ankenævn, og det foreslås, at også denne
funktion overføres til Ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne
til
§ 2. Der
sker i
øvrigt ikke ændringer i ressortområderne.
Der
henvises til afsnit II.1. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter § 81 a i lov om
arbejdsmiljø udpeges formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet og dennes
stedfortræder af beskæftigelsesministeren.
Det foreslås, at formanden
og stedfortræderen for Arbejdsmiljøklagenævnet ansættes af socialministeren
efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Efter § 81 a,
stk. 9, varetages sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet af
sekretariatet for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det foreslås, at
sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet ligesom
sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmarkedets Ankenævn fremover varetages af
Ankestyrelsen.
Til § 3
Ankestyrelsens kompetence er fastsat ved lov. Det drejer
sig om styrelsens kompetence til at træffe afgørelse i sager og foretage
visse
analyseopgaver. I forhold til den kompetence, som styrelsen har til at træffe
afgørelser i sager og foretage analyseopgaver, er det nyt, at styrelsen yder
sekretariatsbistand til andre klageinstanser.
Når Ankestyrelsen overtager
sekretariatsbetjeningen for Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet på et andet ministerområde, bør dette derfor fremgå
af
retssikkerhedslovens § 50.
Der henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit II.6.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. april 2004.
Overførelsen af
sekretariatsfunktionerne får ikke betydning for sagernes afgørelse, idet
kompetencen til at træffe afgørelse i de enkelte sager fortsat er hos
Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet. Det gælder både sager,
der er under behandling den 1. april 2004, og sager, som påbegyndes efter
denne
dato.
Til stk. 2
Der foreslås en
overgangsbestemmelse, således at socialministeren første gang efter lovens
ikrafttræden ansætter en formand og stedfortræder efter indstilling fra
beskæftigelsesministeren.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, foretages følgende ændringer:
§ 100.
Arbejdsmarkedets
Ankenævn behandler konkrete klagesager i det omfang, det er fastsat i
lovgivningen.
Ankenævnet behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse, jf. § 84,
stk. 7 og 8.
1.
§ 100, stk. 2, nr. 1,
affattes
således:
Stk. 2.
Nævnet
består af:
1)
En af kongen
udnævnt formand, der ved udnævnelsen skal opfylde betingelserne for at kunne
være landsdommer eller have bestået en statsvidenskabelig eller
nationaløkonomisk eksamen og derefter have haft mindst 3 års ansættelse i en
tjenestemandsstilling, hvortil der kræves kongelig udnævnelse.
»1)
En formand, der
ansættes af socialministeren efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
Formanden skal ved ansættelsen have bestået juridisk, statsvidenskabelig,
økonomisk eller anden dermed ligestillet eksamen.«
2)
1 medlem udpeget af
Dansk Arbejdsgiverforening.
3)
1 medlem udpeget af
Landsorganisationen i Danmark.
2.
§ 100, stk. 2, nr. 4,
affattes
således:
4)
2 medlemmer udpeget
af beskæftigelsesministeren efter forhandling med henholdsvis
justitsministeren og socialministeren.
»4)
1 medlem udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.«
5)
1 medlem med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af
beskæftigelsesministeren.
3.
I
§ 100, stk. 2, nr. 5
, indsættes efter
»beskæftigelsesministeren«: »efter forhandling med undervisningsministeren«.
6)
1 medlem med særlig
sagkundskab inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse udpeget af
beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren.
Stk. 3.
Ved
behandling af sager om arbejdsløshedsforsikring i medfør af denne lov og
ydelser efter hidtil gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, deltager
foruden formanden de i stk. 2, nr. 2-4, nævnte medlemmer.
Stk. 4.
Ved
behandling af sager om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, og sager om erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelser, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, deltager foruden formanden de i stk. 2, nr.
2 og 3, nævnte medlemmer samt ét af de i nr. 5 og 6 nævnte medlemmer.
Stk. 5.
Ved
behandling af tvivlsspørgsmål, jf. § 84, stk. 7 og 8, deltager
foruden formanden de i stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte medlemmer.
4.
§ 100, stk. 6,
affattes således:
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
beskikker en stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal opfylde
betingelserne i stk. 2, nr. 1.
»Stk. 6 .
Soc
Socialministeren ansætter efter indstilling fra beskæftigelsesministeren en
stedfortræder for formanden. Stedfortræderen skal ved ansættelsen opfylde
betingelsen i stk. 2, nr. 1.«
Stk. 7.
Ankenævnets
medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for 4 år ad gangen. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
5.
I
§ 100, stk. 8,
indsættes som nyt
punktum:
Stk. 8.
Som
medlemmer og stedfortrædere kan ikke udpeges personer, der tidligere i 2
perioder har været udpeget som medlemmer eller stedfortrædere.
»I særlige tilfælde kan genudpegning dog finde sted.«
Stk. 9.
Et medlem
eller en stedfortræder må ikke tillige være medlem af, tilforordnet eller
deltage i møder som særlig sagkyndig i Beskæftigelsesrådet, Uddannelsesrådet
for Arbejdsmarkedsuddannelserne eller bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Uddannelses Finansiering.
6.
I
§ 100
indsættes efter stk. 9 som
nye stykker:
Stk. 10.
Ankenævnets
forretningsorden fastsættes af beskæftigelsesministeren.
»Stk. 10.
Skønner
formanden, at en sag er egnet til at blive afgjort, uden at der afholdes
møde, sender formanden indstilling til medlemmerne om, hvad afgørelsen bør gå
ud på. Hvis et medlem ikke ønsker at afgøre sagen på dette grundlag, skal
sagen behandles på et møde.
Stk. 11.
Sekretariatsbetjeningen af
Ankenævnet
varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«
Stk. 10 bliver herefter stk. 12.
§ 2
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784
af 11. oktober 1999, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 437 af 10. juni
2002, foretages følgende ændringer:
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede
medlemmer:
1)
Tre medlemmer
indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)
Et medlem
indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
Et medlem
indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4)
Et medlem
indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)
Et medlem
indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og
Landbrugsraadet i fællesskab.
6)
Et medlem
indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7)
Et medlem
indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Finansministeriet i fællesskab.
8)
Et medlem
indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9)
Et medlem med
særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.
10)
Et medlem med særlig
teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
11)
Et medlem med særlig
arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.
Stk. 2.
Formanden
og dennes stedfortræder ansættes af beskæftigelsesministeren. Begge skal ved
udpegningen have bestået juridisk, nationaløkonomisk eller anden dermed
ligestillet eksamen.
1.
§ 81 a, stk. 2, 1. punktum
,
affattes således:
»Formanden og dennes stedfortræder ansættes af socialministeren
efter indstilling fra beskæftigelsesministeren. Begge skal ved ansættelsen
have bestået juridisk, statsvidenskabelig, økonomisk eller anden dermed
ligestillet eksamen.«
Stk. 3.
De
beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af
beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder
udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 4.
Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden eller dennes
stedfortræder og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet
eller deres stedfortrædere. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved
stemmelighed er formandens eller dennes stedfortræders stemme afgørende. De
enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden
stemmeret.
Stk. 5.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende
sager:
1)
Klager som alene
vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages
opsættende virkning.
3)
Afgørelser i
henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet
klage.
Stk. 6.
Formanden
eller dennes stedfortræder kan efter en skriftlig høring af nævnets
beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er
en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 7.
Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges
nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele
klagenævnet.
Stk. 8.
Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til
Arbejdsmiljørådet og beskæftigelsesministeren.
2.
§ 81 a, stk. 9,
affattes således:
Stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af sekretariatet
for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
»Stk. 9.
Sekretariatsbetjeningen af
Arbejdsmiljøklagenævnet
varetages af Den Sociale Ankestyrelse.«
Stk. 10.
Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
§ 3
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003, foretages
følgende ændring:
§ 50.
Den
Sociale Ankestyrelse er klageinstans for administrative afgørelser, i det
omfang det fastsættes ved lov.
1.
I
§ 50
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
Stk. 2.
Ankestyrelsens
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
»Stk. 2.
Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmarkedets Ankenævn og
Arbejdsmiljøklagenævnet
.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 1 og 4, og § 2, nr. 1, finder anvendelse ved den første ansættelse
af formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Overførelse af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse m.v.) Retsinformation · 15. marts 2004
- Skriftlig fremsættelse (10. december 2003) - L 107 Retsinformation · 10. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Overførelse af sekretariaterne for Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøklagenævnet til Den Sociale Ankestyrelse m.v.) Retsinformation · 4. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.) Retsinformation · 1. april 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. samt lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats m.v.) Retsinformation · 10. november 2016
- Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og tilsyn med kommunerne m.v.) Retsinformation · 13. juni 2009