Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Optjening af ferieydelse under barselorlov)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 22. oktober 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Optjening af ferieydelse under barselorlov)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse
nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 417 af 10. juni
2003, foretages følgende ændringer:
1.
Efter
§ 18 indsættes:
»
§ 18 a.
I
dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14,
stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen
udbetales i det efterfølgende ferieår.
Stk. 2.
Denne ret
gælder ikke i det omfang, der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret
til:
1)
løn under ferie og
ferietillæg efter lov om ferie m.v.,
2)
feriegodtgørelse
efter lov om ferie m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9
eller
Læs alt
3)
feriedagpenge med ret
til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af
ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det
efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
§ 9, stk. 1
og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne
bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og
udbetaling af ferieydelse.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ligestillingsnævnet har i sin afgørelse nr. 10 af 26.
september 2002 gjort opmærksom på, at kvindelige lønmodtagere, der ikke under
de første 14 uger af barselorloven optjener ret til løn under ferie og
ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, ikke har mulighed for at
optjene en ferieydelse under barselorloven til udbetaling i det efterfølgende
ferieår.
Siden EF-domstolens afsigelse af Boyle-dommen i 1998
(C-411/96, Saml. 1998 side I-6401) har det været retlig uafklaret, hvorvidt
en
ret til ferie med økonomisk dækning var omfattet af beskyttelsen i Rådets
direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger
til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som
er
gravide, som lige har født, eller som ammer (graviditetsdirektivet).
Regeringen ønsker at sikre kvinders rettigheder på
arbejdsmarkedet, både i arbejdsmæssig sammenhæng og under en barselorlov.
Samtidig ønsker regeringen at sikre en klar retsstilling på området.
Det foreslås derfor, at der i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel indsættes en bestemmelse, således at lønmodtagere, der ikke
under
barselorlov optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse
eller feriedagpenge, optjener en ferieydelse under barselorloven til
udbetaling
i det efterfølgende ferieår.
Ifølge gældende ret har lønmodtagere, der i optjeningsåret
har ret til fuld eller delvis løn under barsel, ret til betalt ferie i
ferieåret efter lov om ferie m.v.
En lønmodtager, der er medlem af en arbejdsløshedskasse,
optjener ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
hvis
lønmodtageren i optjeningsåret har modtaget bl.a. dagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er en betingelse, at lønmodtageren i
samme periode ikke har optjent ret til løn under ferie eller
feriegodtgørelse,
beregnet af den normale løn i optjeningsåret. Udbetaling af feriedagpenge er
en
betinget ret, der forudsætter, at medlemmet i ferieåret er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge.
Lønmodtagere, der ikke er omfattet af disse ordninger, har
ikke efter gældende ret mulighed for at få udbetalt en ferieydelse i det
efterfølgende ferieår på baggrund af barselorloven. Lovforslaget vil medføre,
at denne gruppe af lønmodtagere under de første 14 uger af barselorloven vil
optjene ret til ferieydelse svarende til dagpengesatsen efter lovens
§ 9.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Tilgangen af kvinder, der modtog dagpenge efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, var i 2002 på ca. 50.000 personer, hvoraf
ca.
2.600 ikke var medlem af en a-kasse og dermed potentielt ikke ville optjene
en
ferieydelse under deres barselorlov.
På årsplan skønnes det, at højst 1.000 kvinder ikke
optjener en ferieydelse under de første 14 uger af deres barselorlov, fordi
de
ikke har ret til løn under barsel eller ikke opfylder betingelserne for at
optjene eller få udbetalt feriedagpenge. Hvis det forudsættes, at kvinderne
holder samtlige 14 ugers barselorlov, og at kvinderne i denne periode ikke
optjener en ferieydelse, vil det svare til, at de mister 1,5 uges ferieydelse
i
det følgende ferieår. Udbetales der kompensation til disse kvinder svarende
til
den gennemsnitlige dagpengesats på 3.100 kr. ugentligt, vil den statslige
merudgift årligt være under 5 mill. kr.
Forslaget vil indebære en ubetydelig meradministration for
kommunerne i forbindelse med beregningen og udbetalingen af ferieydelse.
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative eller økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det er regeringens ønske at forbedre kvinders vilkår under
såvel som efter barselorloven, hvilket lovforslaget er et udtryk for.
Kvinder, der med lovforslaget opnår en ret til optjening af
ferieydelse til udbetaling i det efterfølgende ferieår, bliver sidestillet
med
lønmodtagere, der under barselorloven optjener ret til løn under ferie og
ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge.
Forholdet til EU-retten
Det har været uafklaret, om graviditetsdirektivets særlige
beskyttelse af kvinder omfatter en ret til ferie med økonomisk dækning i det
efterfølgende ferieår.
Graviditetsdirektivet har til formål at sikre, at kvinders
rettigheder i henhold til deres arbejdsaftale bevares i de første 14 uger af
en
barselorlov. Graviditetsdirektivet sikrer bl.a. bevarelse af lønnen eller en
passende ydelse, der skal svare til en ydelse under en sygdomsperiode.
For at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om Danmarks
implementering af graviditetsdirektivet har regeringen valgt at indføre en
ret
til ferie med økonomisk dækning for kvinder, der ikke under barselorloven
optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller
feriedagpenge, således at denne personkreds ikke stilles ringere som følge af
afholdelse af barselorlov.
Høringer
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer: DA, KL, LO, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Den Sociale
Ankestyrelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frederiksberg Kommune,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Ledernes Hovedorganisation,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Advokatsamfundet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
Konsekvenser / mindreudgifter
Negative
Konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes at medføre en statslig merudgift på 5
mill. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes at medføre en ubetydelig
meradministration for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget sikrer, at kvinder opnår ret til optjening af
ferieydelse og dermed ligestilles med lønmodtagere, der under barselorloven
optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller
feriedagpenge.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Stk. 1
Det foreslås, at lønmodtagere i det omfang, de ikke under
barselorloven optjener ret til løn under ferie og ferietillæg,
feriegodtgørelse
eller feriedagpenge, optjener ret til ferieydelse under barselorloven. Retten
omfatter også udbetaling i det efterfølgende ferieår forudsat, at
lønmodtageren
opfylder beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Retten
omfatter også optjening af feriedage, som lønmodtageren i optjeningsåret på
grund af barselorlov ikke har optjent. Optjening af en ferieydelse sker alene
i
de 14 uger af barselorloven, der er forbeholdt moren. Lovforslaget omfatter
også en adoptionssøgende ægtefælle, der har ret til dagpenge i de første 14
uger.
Hvis en far på grund af morens sygdom eller død får ret til
at indtræde i 14 ugers perioden efter § 16 i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, vil faren også indtræde i retten til optjening af ferieydelse.
Stk. 2
Retten til ferieydelse gælder ikke i tilfælde, hvor der er
ret til en anden økonomisk dækning under ferie.
Stk. 2, nr. 1 og 2
Der er fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie
med feriegodtgørelse eller løn i bl.a. lov om ferie, lov om visse
arbejdsforhold i landbruget m.v., Økonomi- og Erhvervsministeriets
bekendtgørelse om ferie for søfarende og kollektive overenskomster.
I henhold til lov om ferie optjener lønmodtagere ret til
betalt ferie, herunder ret til løn under ferie og ferietillæg eller ret til
feriegodtgørelse, hvis lønmodtageren i optjeningsåret har ret til fuld eller
delvis løn under barselorloven. I det omfang en lønmodtager har ret til løn
under barselorloven, har lønmodtageren ikke ret til ferieydelse efter dette
forslag.
Optjener lønmodtageren som følge af en lavere løn under
barselorloven en lavere feriegodtgørelse, vil feriegodtgørelsen pr. dag dog i
det efterfølgende ferieår blive suppleret af ferieydelse. Lønmodtageren vil
således få udbetalt forskellen mellem den optjente feriegodtgørelse og
ferieydelse beregnet efter lovens § 9. En lønmodtager, der ved fratræden
får beregnet feriegodtgørelse, vil ligeledes have ret til supplement, såfremt
feriegodtgørelsen pr. dag bliver lavere end ferieydelsen.
Hvis lønmodtageren på grund af barselorlov ikke optjener
feriedage, vil bestemmelsen supplere, så lønmodtageren i det efterfølgende
ferieår har feriedage svarende til det antal, lønmodtageren ville have haft,
hvis denne ikke havde været på barselorlov. Dette gælder dog ikke, hvor
lønmodtageren fx i henhold til kollektiv overenskomst får suppleret med
feriedage.
Stk. 2, nr. 3
Et medlem af en arbejdsløshedskasse optjener ret til
feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis denne i
optjeningsåret har fået dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel.
Retten til optjening af feriedagpenge er betinget af, at medlemmet ikke i
samme
periode optjener ret til løn under ferie og ferietillæg eller
feriegodtgørelse,
beregnet af den normale løn, efter lov om ferie m.v.
Et medlems ret til udbetaling af feriedagpenge er en
betinget ret. Det betyder, at medlemmet i særlige situationer ikke har ret
til
udbetaling af feriedagpenge i det efterfølgende ferieår, fordi medlemmet ikke
er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fx
hvis
et medlem ikke opfylder kravet om en minimum medlemsperiode eller
beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke er
berettiget til feriedagpenge, skal ikke stilles ringere end en lønmodtager,
der
ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Et medlem, der i optjeningsåret
optjente ret til feriedagpenge, men som ikke på ferietidspunktet har ret til
udbetaling af feriedagpenge, vil derfor være omfattet af lovforslagets ret
til
udbetaling af ferieydelse, såfremt medlemmet i ferieåret på tidspunktet for
udbetalingen af ferieydelsen opfylder beskæftigelseskravet i lov om dagpenge
ved sygdom eller fødsel.
Stk. 3
Det foreslås, at lønmodtageren i det efterfølgende ferieår
på tidspunktet for udbetaling af ferieydelsen skal opfylde
beskæftigelseskravet
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 4, stk. 1.
Lønmodtagere stilles herved som medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der også
skal opfylde et krav om beskæftigelse forud for udbetalingen af
feriedagpenge. Retten
til ferieydelse er subsidiær i forhold til betalt ferie efter fx lov om
ferie,
lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., Økonomi- og
Erhvervsministeriets
bekendtgørelse om ferie for søfarende, kollektive overenskomster eller andre
aftaler. Det er derfor en betingelse for udbetaling af ferieydelse, at
lønmodtageren har afholdt betalt ferie i det omfang, som denne har ret til
efter lov om ferie m.v. Lønmodtagere, der får suppleret feriegodtgørelsen pr.
dag, vil dog have ret til ferieydelse samtidig med feriegodtgørelsen.
Stk. 4
Det foreslås, at ferieydelsen skal svare til dagpengesatsen
ved sygdom. Beregningen af ferieydelsen foretages efter beregningsmetoden for
sygedagpenge og med en øvre grænse for ferieydelsen svarende til maksimum ved
sygedagpenge. Beregningen sker på baggrund af den indkomst, som lønmodtageren
har på ferietidspunktet.
Stk. 5
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om bestemmelsens anvendelse i forhold til lovens øvrige
bestemmelser samt kommunernes administration af bestemmelsen.
Til § 2
Stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bestemmelsen har virkning for børn født eller modtaget den 1. januar 2004 og
senere.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (22. oktober 2003) - L 39 Retsinformation · 22. oktober 2003
- Vejledning om optjening af ferieydelse for forældre til et barn, der er født den 2. august 2022 eller senere Retsinformation · 1. november 2023
- Vejledning om barsel og ferieydelse Retsinformation · 1. juli 2017
- Vejledning om ferieydelse der optjenes i perioden fra 1. september 2019 – 31. august 2020 Retsinformation · 28. november 2019
- Vejledning om ferieydelse der optjenes fra den 1. september 2020 Retsinformation · 14. februar 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven og forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) Retsinformation · 22. marts 2018