Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Optjening af ferieydelse under barselorlov)

2003/1 LSF 39Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet22. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 22. oktober 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Optjening af ferieydelse under barselorlov)

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse

nr. 761 af 11. september 2002, som senest ændret ved lov nr. 417 af 10. juni

2003, foretages følgende ændringer:

1.

Efter

§ 18 indsættes:

»

§ 18 a.

I

dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14,

stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen

udbetales i det efterfølgende ferieår.

Stk. 2.

Denne ret

gælder ikke i det omfang, der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret

til:

1)

løn under ferie og

ferietillæg efter lov om ferie m.v.,

2)

feriegodtgørelse

efter lov om ferie m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9

eller

Læs alt

3)

feriedagpenge med ret

til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af

ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det

efterfølgende ferieår.

Stk. 4.

§ 9, stk. 1

og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne

bestemmelse.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og

udbetaling af ferieydelse.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ligestillingsnævnet har i sin afgørelse nr. 10 af 26.

september 2002 gjort opmærksom på, at kvindelige lønmodtagere, der ikke under

de første 14 uger af barselorloven optjener ret til løn under ferie og

ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge, ikke har mulighed for at

optjene en ferieydelse under barselorloven til udbetaling i det efterfølgende

ferieår.

Siden EF-domstolens afsigelse af Boyle-dommen i 1998

(C-411/96, Saml. 1998 side I-6401) har det været retlig uafklaret, hvorvidt

en

ret til ferie med økonomisk dækning var omfattet af beskyttelsen i Rådets

direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger

til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som

er

gravide, som lige har født, eller som ammer (graviditetsdirektivet).

Regeringen ønsker at sikre kvinders rettigheder på

arbejdsmarkedet, både i arbejdsmæssig sammenhæng og under en barselorlov.

Samtidig ønsker regeringen at sikre en klar retsstilling på området.

Det foreslås derfor, at der i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel indsættes en bestemmelse, således at lønmodtagere, der ikke

under

barselorlov optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse

eller feriedagpenge, optjener en ferieydelse under barselorloven til

udbetaling

i det efterfølgende ferieår.

Ifølge gældende ret har lønmodtagere, der i optjeningsåret

har ret til fuld eller delvis løn under barsel, ret til betalt ferie i

ferieåret efter lov om ferie m.v.

En lønmodtager, der er medlem af en arbejdsløshedskasse,

optjener ret til feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

hvis

lønmodtageren i optjeningsåret har modtaget bl.a. dagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det er en betingelse, at lønmodtageren i

samme periode ikke har optjent ret til løn under ferie eller

feriegodtgørelse,

beregnet af den normale løn i optjeningsåret. Udbetaling af feriedagpenge er

en

betinget ret, der forudsætter, at medlemmet i ferieåret er berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge.

Lønmodtagere, der ikke er omfattet af disse ordninger, har

ikke efter gældende ret mulighed for at få udbetalt en ferieydelse i det

efterfølgende ferieår på baggrund af barselorloven. Lovforslaget vil medføre,

at denne gruppe af lønmodtagere under de første 14 uger af barselorloven vil

optjene ret til ferieydelse svarende til dagpengesatsen efter lovens

§ 9.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Tilgangen af kvinder, der modtog dagpenge efter lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, var i 2002 på ca. 50.000 personer, hvoraf

ca.

2.600 ikke var medlem af en a-kasse og dermed potentielt ikke ville optjene

en

ferieydelse under deres barselorlov.

På årsplan skønnes det, at højst 1.000 kvinder ikke

optjener en ferieydelse under de første 14 uger af deres barselorlov, fordi

de

ikke har ret til løn under barsel eller ikke opfylder betingelserne for at

optjene eller få udbetalt feriedagpenge. Hvis det forudsættes, at kvinderne

holder samtlige 14 ugers barselorlov, og at kvinderne i denne periode ikke

optjener en ferieydelse, vil det svare til, at de mister 1,5 uges ferieydelse

i

det følgende ferieår. Udbetales der kompensation til disse kvinder svarende

til

den gennemsnitlige dagpengesats på 3.100 kr. ugentligt, vil den statslige

merudgift årligt være under 5 mill. kr.

Forslaget vil indebære en ubetydelig meradministration for

kommunerne i forbindelse med beregningen og udbetalingen af ferieydelse.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative eller økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser

for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Det er regeringens ønske at forbedre kvinders vilkår under

såvel som efter barselorloven, hvilket lovforslaget er et udtryk for.

Kvinder, der med lovforslaget opnår en ret til optjening af

ferieydelse til udbetaling i det efterfølgende ferieår, bliver sidestillet

med

lønmodtagere, der under barselorloven optjener ret til løn under ferie og

ferietillæg, feriegodtgørelse eller feriedagpenge.

Forholdet til EU-retten

Det har været uafklaret, om graviditetsdirektivets særlige

beskyttelse af kvinder omfatter en ret til ferie med økonomisk dækning i det

efterfølgende ferieår.

Graviditetsdirektivet har til formål at sikre, at kvinders

rettigheder i henhold til deres arbejdsaftale bevares i de første 14 uger af

en

barselorlov. Graviditetsdirektivet sikrer bl.a. bevarelse af lønnen eller en

passende ydelse, der skal svare til en ydelse under en sygdomsperiode.

For at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om Danmarks

implementering af graviditetsdirektivet har regeringen valgt at indføre en

ret

til ferie med økonomisk dækning for kvinder, der ikke under barselorloven

optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller

feriedagpenge, således at denne personkreds ikke stilles ringere som følge af

afholdelse af barselorlov.

Høringer

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og

organisationer: DA, KL, LO, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Den Sociale

Ankestyrelse, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frederiksberg Kommune,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Ledernes Hovedorganisation,

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Advokatsamfundet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser / mindreudgifter

Negative

Konsekvenser / merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at medføre en statslig merudgift på 5

mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at medføre en ubetydelig

meradministration for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget sikrer, at kvinder opnår ret til optjening af

ferieydelse og dermed ligestilles med lønmodtagere, der under barselorloven

optjener ret til løn under ferie og ferietillæg, feriegodtgørelse eller

feriedagpenge.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Stk. 1

Det foreslås, at lønmodtagere i det omfang, de ikke under

barselorloven optjener ret til løn under ferie og ferietillæg,

feriegodtgørelse

eller feriedagpenge, optjener ret til ferieydelse under barselorloven. Retten

omfatter også udbetaling i det efterfølgende ferieår forudsat, at

lønmodtageren

opfylder beskæftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Retten

omfatter også optjening af feriedage, som lønmodtageren i optjeningsåret på

grund af barselorlov ikke har optjent. Optjening af en ferieydelse sker alene

i

de 14 uger af barselorloven, der er forbeholdt moren. Lovforslaget omfatter

også en adoptionssøgende ægtefælle, der har ret til dagpenge i de første 14

uger.

Hvis en far på grund af morens sygdom eller død får ret til

at indtræde i 14 ugers perioden efter § 16 i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, vil faren også indtræde i retten til optjening af ferieydelse.

Stk. 2

Retten til ferieydelse gælder ikke i tilfælde, hvor der er

ret til en anden økonomisk dækning under ferie.

Stk. 2, nr. 1 og 2

Der er fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie

med feriegodtgørelse eller løn i bl.a. lov om ferie, lov om visse

arbejdsforhold i landbruget m.v., Økonomi- og Erhvervsministeriets

bekendtgørelse om ferie for søfarende og kollektive overenskomster.

I henhold til lov om ferie optjener lønmodtagere ret til

betalt ferie, herunder ret til løn under ferie og ferietillæg eller ret til

feriegodtgørelse, hvis lønmodtageren i optjeningsåret har ret til fuld eller

delvis løn under barselorloven. I det omfang en lønmodtager har ret til løn

under barselorloven, har lønmodtageren ikke ret til ferieydelse efter dette

forslag.

Optjener lønmodtageren som følge af en lavere løn under

barselorloven en lavere feriegodtgørelse, vil feriegodtgørelsen pr. dag dog i

det efterfølgende ferieår blive suppleret af ferieydelse. Lønmodtageren vil

således få udbetalt forskellen mellem den optjente feriegodtgørelse og

ferieydelse beregnet efter lovens § 9. En lønmodtager, der ved fratræden

får beregnet feriegodtgørelse, vil ligeledes have ret til supplement, såfremt

feriegodtgørelsen pr. dag bliver lavere end ferieydelsen.

Hvis lønmodtageren på grund af barselorlov ikke optjener

feriedage, vil bestemmelsen supplere, så lønmodtageren i det efterfølgende

ferieår har feriedage svarende til det antal, lønmodtageren ville have haft,

hvis denne ikke havde været på barselorlov. Dette gælder dog ikke, hvor

lønmodtageren fx i henhold til kollektiv overenskomst får suppleret med

feriedage.

Stk. 2, nr. 3

Et medlem af en arbejdsløshedskasse optjener ret til

feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis denne i

optjeningsåret har fået dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel.

Retten til optjening af feriedagpenge er betinget af, at medlemmet ikke i

samme

periode optjener ret til løn under ferie og ferietillæg eller

feriegodtgørelse,

beregnet af den normale løn, efter lov om ferie m.v.

Et medlems ret til udbetaling af feriedagpenge er en

betinget ret. Det betyder, at medlemmet i særlige situationer ikke har ret

til

udbetaling af feriedagpenge i det efterfølgende ferieår, fordi medlemmet ikke

er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fx

hvis

et medlem ikke opfylder kravet om en minimum medlemsperiode eller

beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke er

berettiget til feriedagpenge, skal ikke stilles ringere end en lønmodtager,

der

ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Et medlem, der i optjeningsåret

optjente ret til feriedagpenge, men som ikke på ferietidspunktet har ret til

udbetaling af feriedagpenge, vil derfor være omfattet af lovforslagets ret

til

udbetaling af ferieydelse, såfremt medlemmet i ferieåret på tidspunktet for

udbetalingen af ferieydelsen opfylder beskæftigelseskravet i lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3

Det foreslås, at lønmodtageren i det efterfølgende ferieår

på tidspunktet for udbetaling af ferieydelsen skal opfylde

beskæftigelseskravet

i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 4, stk. 1.

Lønmodtagere stilles herved som medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der også

skal opfylde et krav om beskæftigelse forud for udbetalingen af

feriedagpenge. Retten

til ferieydelse er subsidiær i forhold til betalt ferie efter fx lov om

ferie,

lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., Økonomi- og

Erhvervsministeriets

bekendtgørelse om ferie for søfarende, kollektive overenskomster eller andre

aftaler. Det er derfor en betingelse for udbetaling af ferieydelse, at

lønmodtageren har afholdt betalt ferie i det omfang, som denne har ret til

efter lov om ferie m.v. Lønmodtagere, der får suppleret feriegodtgørelsen pr.

dag, vil dog have ret til ferieydelse samtidig med feriegodtgørelsen.

Stk. 4

Det foreslås, at ferieydelsen skal svare til dagpengesatsen

ved sygdom. Beregningen af ferieydelsen foretages efter beregningsmetoden for

sygedagpenge og med en øvre grænse for ferieydelsen svarende til maksimum ved

sygedagpenge. Beregningen sker på baggrund af den indkomst, som lønmodtageren

har på ferietidspunktet.

Stk. 5

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om bestemmelsens anvendelse i forhold til lovens øvrige

bestemmelser samt kommunernes administration af bestemmelsen.

Til § 2

Stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Bestemmelsen har virkning for børn født eller modtaget den 1. januar 2004 og

senere.

Lignende dokumenter