Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.fl. love (Valgfrihed i SP-ordningen)

2002/1 LSF 195Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension m.fl. love

(Valgfrihed i SP-ordningen)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov

nr.

1032 af 17. december 2002 og § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002

foretages følgende ændringer:

1.

Kapitel 5

c og 5 d affattes således:

»Kapitel 5 c

Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på

1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e

og

g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en

arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,

periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende

anvendelse

Læs alt

for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag

m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang

af

løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen

fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1,

litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing

første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste

gang

for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3.

For

personer omfattet af § 2 a

,

stk. 1-7,

opkræves der endvidere, indtil

udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig

pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge,

godtgørelser

m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i

lov

om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får

udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes

Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i

Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og

direkte

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Opkrævede

beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede

beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Såfremt

kontohaveren er fyldt 64½ år, og det ved en efterfølgende ændring af en

skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet

for

lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og

skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende

beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt

pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før kontohaveren fylder

65

år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing m.v. vedrørende

det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år, indstilles dog senest den 1.

november i året efter indkomståret. Såfremt det ved dødsfald konstateres, at

kontohaveren er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing

vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, eller en

ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren vedrørende

indkomstår,

der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra de statslige told- og

skattemyndigheder meddele, at udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra

registrering af dødsfaldet. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

opkrævet

pensionsopsparing vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet

er

registreret efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i

øvrigt efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7.

Såfremt en

kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år, og det

efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i

pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte

konto,

jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af § 17 f,

stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Godskrivning

§ 17 g.

På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1.

december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf.

§ 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet

af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i

henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer

vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne

indkomstår

på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte

restancer

vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt

pensionsopsparing afregnes overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår

som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte

pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf.

15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt

som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte

bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de

beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Indtil

godskrivning efter stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført

efter § 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter

fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte

bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for godskrivning på

særskilte konti efter stk. 1 og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal forvalte indbetalte midler efter §17 f og § 17 p,

samt

afkast heraf, adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2.

Der

aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte

konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Den

enkeltes særskilte SP-konto består dels af en investeringskonto, som

repræsenterer den til enhver tid værende værdi af andelene i de

investeringspuljer, den enkelte har valgt jf. §§ 17 k, stk. 1 og 17

m, stk. 1, dels af en kontantkonto, som anvendes som mellemregningskonto

i

den løbende administration af SP-konti, som er bevaret hos Arbejdsmarkedets

Tillægspension, og som opsamlingskonto for reguleringer, godskrivninger mv.

vedrørende konti, som er flyttet til et andet pensionsinstitut jf. § 17

n.

Arbejdsmarkedet Tillægspension fastsætter renter af positivt eller negativt

indestående på kontantkontoen.

Stk. 4.

Kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet

pensionsinstitut, ophører med at have en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, når SP-indbetalinger vedrørende det 64. år er overført til

det

andet pensionsinstitut.

Stk. 5.

Kontoens

indestående udgør værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af

investeringspuljer samt indestående på kontantkonto efter fradrag for

pensionsafkastskat og omkostninger.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte regler for administrationen af de særskilte konti, herunder

fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i

forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i.

Ved dødsfald udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte

SP-konto indestående beløb til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n, udbetales indestående beløb på

kontantkontoen dog ikke, men kontantkontoen opgøres og beløbet overføres til

SP-kontoen i det andet pensionsinsstitut.

Stk. 2.

Opkrævet

pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori

dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet på grundlag af boets

dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 1, vedrørende året før dødsfaldet udbetales ved

de

statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, hvis dødsfaldet er

registreret senest den 1. september i dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse

vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for

registrering

af dødsfaldet, udbetales opkrævet pensionsopsparing dog ved de statslige

told-

og skattemyndigheders foranstaltning, uanset tidspunktet for registrering af

dødsfaldet.

Stk. 3.

Opkrævet

pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori

dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de

opkrævede

beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende

året før dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag

af

boets dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller

arbejdsløshedskasser, hvis dødsfaldet sker før den 1. november.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved

dødsfald, jf. stk. 1, 2 og 3. Boets krav på indeståendet forældes fem år

efter kontohavers død. Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i

reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

§ 17 j.

Pensionsopsparing udbetales forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til

kontohaveren fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der

er

sket godskrivning på kontoen efter § 17 g. Dette gælder dog ikke

indestående beløb på kontantkontoen, hvis SP-kontoen er flyttet til et andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n. Pensionsopsparingen udbetales som et

engangsbeløb, som årlige rater over en periode på 10 år eller som månedlige

rater over en periode på 10 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere

regler

om, hvornår udbetaling sker som engangsbeløb eller i rater, og om opgørelsen

af

udbetalingsbeløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kontoens

indestående opgøres ved udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert

år i udbetalingsperioden efter reglerne i §17 h, stk. 5. Det beløb, der

udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens

indestående

ved udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i

udbetalingsperioden, divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er

foretaget udbetalinger.

Stk. 3.

For konti,

der udbetales i månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions

bestyrelse forud for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling

for

et år beregnes ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af

kontoens indestående ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte

rentesats, således at den årlige udbetaling, ved uændret rentesats i hele

udbetalingsperioden, vil give lige store rater. Den månedlige rate hæves på

kontohavers konto.

Stk. 4.

Hvis

indeståendet på kontoen er mindre end den månedlige rate, der skal udbetales,

nedsættes raten til indeståendet på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis

der

ved udbetaling af den sidste rate fortsat er et indestående på kontoen,

forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5.

Personer,

der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan

udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt,

dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 6.

Beløb, der

ikke har kunnet udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede

og

indgår i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k.

Arbejdsmarkedets Tillægspension etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter

kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing får mulighed for at vælge at placere

deres indestående helt eller delvist i en eller flere investeringspuljer.

Stk. 2.

Midlerne i

den enkelte investeringspulje placeres i andele eller beviser i et

investeringsinstitut omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et

investeringsinstitut investeres umiddelbart i andele eller beviser i samme

investeringsinstitut.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele

og

beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren

nærmere

krav til de investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske

krav og krav til rapportering om afkast, omkostninger mv.

Beskæftigelsesministeren fastsætter på samme måde regler om

investeringsinstitutters dækning af omkostninger i forbindelse med oprettelse

og drift af den enkelte investeringspulje samt om vilkår for

administrationsomkostninger

og omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.

§ 17 l.

Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på sin

investeringskonto i investeringspuljer, jf. § 17 k, stk. 1, og

§ 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver kan vælge første gang, når

den

første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2.

Kontohaverens valg foretages som en fordeling af indeståendet på kontoen

mellem

de ønskede investeringspuljer. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte

at

indrette SP-valg således, at kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige

bidrag

skal fordeles uden at ændre fordelingen for det eksisterende indestående.

Hvis

kontohaveren ikke har valgt en særskilt fordeling for fremtidige bidrag,

anvendes den senest valgte fordeling efter 1. pkt. tillige, når der

efterfølgende godskrives beløb på den særskilte SP-konto.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætte nærmere regler for valg af investeringspuljer i

SP-valg, herunder minimumskrav til indestående på investeringskontoen, som en

forudsætning for at kunne vælge, samt et maksimum for antallet af

investeringspuljer en kontohaver kan vælge.

Stk. 4.

Når

Arbejdsmarkedets Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til

betaling

af pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling

af

pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt,

medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de midler, der er

godskrevet de enkelte kontohaveres særskilte konti efter § 17 g, og som

kontohaveren ikke har valgt at placere i investeringspuljer efter § 17

k,

stk. 1 eller at flytte efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af investeringssammensætning for midler

efter stk. 1 kan ske under hensyntagen til kontohavernes alder.

Stk. 3.

Midlerne

omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke

anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i

investeringsinstitutter

som anført under § 26, stk. 2, nr. 7.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter

§ 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7

finder

ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i

investeringsinstitutter

som anført under § 26, stk. 2, nr. 7. For risici på

kreditinstitutter

under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra

kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på

forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør

den i § 26 a, stk. 6, 1. punktum fastsatte grænse 25 pct. for

midlerne omfattet af denne bestemmelse.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n.

Den enkelte kontohaver kan vælge at

flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt

SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for

omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende

pensionsinstitut flytte hele indeståendet på den særskilte SP-konto og

herefter

én gang om året overføre det på overførselstidspunktet værende indestående på

kontohaverens konto i SP til den særskilte SP-konto i det modtagende

pensionsinstitut.

Stk. 3.

Kontohavere,

der har flyttet hele deres indestående på den særskilte SP-konto i

Arbejdsmarkedets Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet

pensionsinstitut, kan vælge at flytte hele deres indestående på den særskilte

SP-konto i dette pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det

modtagende pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets

Tillægspension om flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af

fremtidige bidrag. Ved manglende orientering, kan Arbejdsmarkedets

Tillægspension opkræve et gebyr hos det modtagende pensionsinstitut for

omkostningerne i forbindelse med administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4.

Kontohavere, der har valgt at flytte hele deres indestående til et andet

pensionsinstitut, kan anmode Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele

indeståendet flyttes tilbage til en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters

oprettelse

og administration af særskilte SP-konti, herunder om information, udbetaling,

tekniske krav samt om rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på disse

konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og

§ 17 j, stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o.

Omkostningerne ved forvaltning og administration af de særskilte konti i

Særlig

Pensionsopsparing fordeles således, at omkostninger, der knytter sig til at

benytte valgmulighederne i SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n, afholdes af de kontohavere, der benytter

disse valgmuligheder.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i

forbindelse med driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende

arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. §§ 17 r-17 s, og justerer

løbende gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske

omkostninger.

§ 17 p.

Der

etableres en reguleringspulje i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Reguleringspuljen anvendes til at afregne reguleringer, der ikke kan

effektueres via indeståendet på kontohaverens særskilte konto, jf. § 17

h,

stk. 5, til finansiering af ubalancer mellem Særlig Pensionsopsparings

indtægter i form af fx gebyrer, jf. § 17 o, og de faktiske omkostninger,

og til modtagelse af forældede beløb, jf. § 17 i, stk. 4, § 17

j, stk. 6 og § 17 n, stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen

tilhører kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som

har

flyttet deres indestående, jf. §17 n.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af

reguleringspuljen,

jf. stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af

reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen

kan

modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q.

For §§ 17 g - 17 p finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt

§§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet efter

§ 17 h, stk. 2 for Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om

opgørelse og værdiansættelse af aktiverne.«

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

§ 17 r.

Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf.

lov om social pension § 33 b.

Stk. 2.

Indbetalinger, der er godskrevet særskilte konti efter stk. 1 forvaltes

af

Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med de midler, der forvaltes efter

§ 17 m, stk. 1.

Stk. 3.

Regnskab

for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende

arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig

Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c.

Stk. 4.

Bestyrelsen

kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med

indbetalinger

til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 5.

Ved

dødsfald før det fyldte 65. år udbetales indeståendet på kontoen, opgjort

efter

§ 17 h, stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere

regler

for udbetaling af beløb til boet.

§ 17 s.

Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende

arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen, opgjort

efter § 17 h, stk. 5, til erhvervelse af pensionsret i

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2.

Pensionsret

erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og

bidrag

efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.«

2.

I

§ 23

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der

er oprettet efter § 26, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3.

I

§ 26 a, stk. 7,

sidste pkt., ændres

»§ 26, stk. 7« til : »§ 26, stk. 8«.

4.

I

§ 29

ændres »Krav på ydelser efter denne

lov« til: »Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som

nævnt

i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17.

september, som senest ændret ved § 29 i lov nr. 1089 af 17. december 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7 L, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

2.

I

§ 8 M, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 773

af 13. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 29 B

ændres »§ 17 h, stk. 4,

1. pkt. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension« til: »§ 17 i, stk. 1 og 3, og § 17 j,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fra særskilte

SP-konti

i et pensionsinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.«

2.

I

§ 41, stk. 1, nr. 6

, ændres »år.« til: »år,«.

3.

I

§ 41, stk. 1,

indsættes som

nr. 7

:

»7.

mellem SP-konti, jf.

§ 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 4

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1060 af 17. december

2002, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 23, stk. 3

, indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Stk. 1-3,

finder tilsvarende anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et

pengeinstitut

til et forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr.

1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i

lov

nr. 1042 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 85 e, stk. 1

, ændres », der udgør

det« til: »efter reglerne« og »fastsatte« udgår.

§ 6

I lov nr. 357 af 6. juni 2002 om ændring af lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

pensionsbeskatningsloven og lov om en satsreguleringsprocent, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 6, stk. 4

, ophæves.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

§ 17

f, stk. 1-5, stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17

h,

stk. 1-3, § 17 i, stk. 1, og §17 j, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 1, § 1, nr. 4, og § 2, § 3, nr. 1, og § 5, træder i kraft

1.

januar 2004. § 17 k, stk. 1 og 2, §§ 17 l, stk. 1, 2 og

4,

og 17 n, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

§ 3,

nr. 2 og 3, og § 4 træder i kraft 1. januar 2005.

Stk. 3.

§ 17

f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder

anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende

indkomståret

1998, der gennemføres fra og med 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 3. pkt., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af

skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor

dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 4.

§ 17

f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har

virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret

2001 og senere indkomstår, der gennemføres fra og med 1. januar 2004. § 17 f,

stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning

for

restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret

2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter

den 1. september 2003.

Stk. 5.

§ 17

g, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har

virkning

første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2003.

For perioden frem til 30. juni 2003

fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb

vedrørende bidragsåret 2003.

Stk. 6.

§ 17

i, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har

virkning

for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og senere

indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1.

januar 2003.

Stk. 7.

Ændringer i

indbetalt pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer

for indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra 1. januar 2004, uanset

kontohaverens alder, ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti,

men

tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 8.

Med

ophævelsen af § 6, stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6,

overføres tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9.

Arbejdsmarkedets

Tillægspensions omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for

flytning

af SP-konto efter henholdsvis § 17 k og § 17 n, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig

Pensionsopsparing. ToldSkats engangsudgifter i forbindelse med etablering af

SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes

tilsvarende

af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension

overfører den 1. juli 2003 3 mio. kr. til ToldSkat til dækning af

engangsudgifterne.

Stk. 10.

For

personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i

§ 17 f, stk. 2, 3 og 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6,

1.

pkt. og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 ½ år og i §

17

f, stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5 og

§ 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er den 13. marts 2003 fremsat forslag til lov om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af forslag til lov

om

en aktiv beskæftigelsesindsats). Lovforslaget har ingen betydning for

nærværende lovforslag.

Som led i finanslovsforliget for FL 2002 nedsatte

regeringen i foråret 2002 et embedsmandsudvalg, der skulle analysere

mulighederne for at give borgerne større indflydelse på placeringen og

forvaltningen af deres pensionsmidler, herunder midlerne i den Særlige

Pensionsopsparing (SP). På baggrund af udvalgets analyse af mulighederne i

SP-ordningen, har regeringen udarbejdet nærværende lovforslag om større

valgfrihed i SP.

Med lovforslaget gives der kontohaverne mulighed for at

vælge en anden investeringsforvalter end ATP eller helt at flytte pengene ud

af

ATP-huset.

Den større valgfrihed i SP indebærer en større omlægning af

SP-ordningen, ligesom den forudsætter systemudvikling hos ToldSkat samt andre

pensions- og investeringsinstitutter. Der sigtes mod at stille de nye

muligheder til rådighed på en så enkel, overskuelig og billig måde som

muligt.

Omlægningen vil få betydning for alle medlemmer af SP, men det tilstræbes, at

de kontohavere, der ikke ønsker at flytte eller ændre på forvaltningen af

deres

indestående, så vidt muligt ikke berøres af den øgede valgfrihed. Således

forbliver grundstrukturen i SP den samme fx i forhold til indbetaling af

bidrag

og udbetaling af pension. Dette betyder også, at arbejdsgiverne ikke vil

blive

berørt af lovforslaget.

Muligheden for at få større indflydelse på

pensionsopsparingen i SP vil i mindre omfang medføre etableringsomkostninger

for alle kontohavere, men de konkrete omkostninger ved det frie valg skal i

videst mulige omfang afholdes af de kontohavere, der rent faktisk benytter

mulighederne.

Indbetaling af bidrag

Det nuværende opkrævningssystem bevares, hvilket indebærer,

at arbejdsgiverne ikke bliver berørt af de nye valgmuligheder, men fortsat

indbetaler 1 procent af lønmodtagerens løn til ToldSkat, som ligesom i dag

videresender beløbene til SP. A-kasser og kommuner indbetaler som hidtil

SP-bidrag for modtagere af en række overførselsindkomster direkte til SP.

Ved at fastholde det nuværende system til opkrævning af

SP-bidrag sikres de lavest mulige udviklingsomkostninger, og det undgås at

pålægge arbejdsgivere, selvstændige, A-kasser og andre, der indbetaler bidrag

til SP, nye administrative byrder som følge af de nye valgmuligheder.

Godskrivning

SP modtager som hidtil løbende indbetalinger fra ToldSkat

og godskriver beløbene på de enkelte konti, når ToldSkats årsopgørelser

foreligger ved udgangen af året efter bidragsåret. SP-bidrag der blev

indbetalt

i 2002 godskrives således ultimo 2003, når årsopgørelserne foreligger. Afkast

af midler, der venter på at blive fordelt, anvendes i dag til at forhøje

afkastet for midler, der allerede er fordelt på den enkeltes særskilte

SP-konto.

Hvis de nuværende regler for godskrivning af afkast blev

videreført, ville kontohavere, der har valgt at flytte deres SP-konto til et

andet pensionsinstitut, ikke få nogen andel i afkast af midler, der venter på

at blive fordelt.

Det foreslås derfor, at godskrivningen ultimo året fremover

inkluderer det afkast, SP opnår af de indbetalte bidrag, i den periode de

står

i den såkaldte ventepulje, indtil de bliver godskrevet de enkelte konti.

SP-valg

Efter gældende regler investeres SP's midler samlet, og

afkast tilskrives med samme procent for alle kontohavere.

Det foreslås, at der i SP gives mulighed for, at den

enkelte kontohaver får indflydelse på, hvorledes opsparingen investeres. Det

gøres ved at give kontohaverne mulighed for via »SP-valg« at investere

opsparingen i en eller flere investeringspuljer.

SP-valg fungerer som en markedsplads, hvor der udbydes en

række investeringspuljer. Hver investeringspulje svarer til investering i

andele eller beviser i et bestemt investeringsinstitut

(investeringsforeninger,

investeringsfonde o.l.).

Det er investeringsinstitutterne selv, der beslutter om de

vil udbyde investeringspuljer i SP-valg. Den enkelte kontohaver kan vælge at

placere indeståendet på SP-kontoen i en eller flere investeringspuljer. SP

investerer i de enkelte investeringsinstitutter svarende til kontohavernes

valg.

Med SP-valg vil kontohaveren få mulighed for at vælge sin

egen investeringsprofil. Valget kan fx stå mellem graden af risikovillighed i

investeringen eller ønsket om miljørigtige eller etiske investeringer.

Mulighederne er kun begrænset af udbuddet af investeringspuljer inden for

rammerne af SP-valg.

Denne form for valgfrihed bliver mere og mere almindelig

inden for pensionsområdet, hvor muligheden for selv at vælge

investeringsprofil

mange steder tilbydes som supplement til de traditionelle

forsikringsordninger.

Kontohaverne får mulighed for at vælge puljesammensætning,

når de første gang modtager en kontooversigt med opgørelse af deres SP-konto.

Herefter vil det være muligt løbende at ændre valget af investeringspuljer.

Puljevalg kan enten ske via internettet eller ved indsendelse af en blanket.

Til støtte for kontohavernes valg, vil der på internettet være adgang til

oplysninger om de enkelte investeringsinstitutter, der indgår i

investeringspuljerne. Kontohavere, der ønsker det, kan få tilsendt en

oversigt

over investeringspuljerne en gang om året.

Når en kontohaver har foretaget et valg, anvendes denne

»valg-profil« automatisk til fordeling af alle efterfølgende bidrag, indtil

der

evt. foretages et nyt valg. Det vil således ikke være nødvendigt at tage

stilling til fordelingen af nye bidrag hvert år.

Indførelsen af nye valgmuligheder forudsætter, at

kontohaverne har adgang til enkle, klare og ensartede informationer, der gør

det muligt at gennemskue konsekvenserne af forskellige alternativer. Denne

informationsopgave bliver enklere at løse, og gennemsigtigheden øges

betydeligt,

hvis alle investeringspuljer er baseret på andele og beviser i

investeringsinstitutter, idet alle investeringspuljer hermed følger ens

regler

for regnskab samt for opgørelse af indeståendets værdi og af nøgletal.

Samtidig

sikres det, at valg og flytning kan effektueres med så kort varsel som

muligt.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges

til efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte nærmere

krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser indgår i SP-valg,

og til at fastsætte hvilke krav, de skal opfylde for at deltage med hensyn

til

information, dataudveksling, værdipapirhandel, omkostninger mv., således at

alle investeringspuljer følger de samme regler og dermed er direkte

sammenlignelige.

SP-basis

Det foreslås, at midler vedrørende kontohavere, der ikke

selv ønsker at vælge investeringsprofil, anbringes i SP-basis. SP-basis er en

videreførsel af den nuværende SP-ordning med de ændringer der er nødvendige

for

at sikre, at basisordningen kan sammenlignes med valgmulighederne i SP-valg,

og

at kontohavers evt. valg kan effektueres så enkelt og billigt som muligt. Det

foreslås således, at SP får mulighed for at placere de midler, der indgår i

SP-basis, i en eller flere investeringsinstitutter, og at SP-basis

underlægges

de samme informationsmæssige krav som investeringspuljer i SP-valg.

Uanset muligheden for at placere de midler, der indgår i

SP-basis, i en eller flere investeringsinstitutter, vil det fortsat være ATP,

der varetager investeringerne for kontohavere, der ikke benytter de nye

valgmuligheder. Dette sikres ved, at ATP med hjemmel i ATP-lovens

§ 26,

stk. 4 opretter et helejet fondsmæglerselskab. Dette

fondsmæglerselskab

varetager herefter investeringsrådgivningen overfor den eller de

investeringsinstitutter,

som indgår i SP-basis.

Placeringerne i de investeringsinstitutter, som midlerne i

SP-basis investeres i, vil - som SP-midlerne er det i dag - under ét være

undergivet investeringsreglerne i lovens kapitel 8, dog med enkelte

undtagelser. Placering af midlerne i SP-basis, i en eller flere

investeringsinstitutter, forventes ikke at have omkostningsmæssig betydning

for

formueforvaltningen for kontohaverne.

Det foreslås i øvrigt, at SP får mulighed for at tage

hensyn til kontohaverens alder ved sammensætningen af investeringerne. Hermed

får SP mulighed for at vælge en investeringssammensætning, der er optimal for

forskellige aldersgrupper af kontohavere, uden at kontohaverne i øvrigt skal

tage stilling til investeringerne.

Flytning til et andet pensionsinstitut

Ud over valgmulighederne inden for SP-ordningen, foreslås

det, at den enkelte kontohaver skal have mulighed for at flytte hele sin

SP-konto til et andet pensionsinstitut (livsforsikringsselskab, pensionskasse

eller pengeinstitut).

Flytningen indebærer, at indeståendet på den særskilte

SP-konto flyttes til en særskilt SP-konto i det andet pensionsinstitut.

SP-bidrag indbetales fortsat til SP, men når bidragene er fordelt til

individuelle konti, overføres de automatisk en gang om året til SP-kontoen i

det andet pensionsinstitut.

Omkostningerne ved flytning og de efterfølgende overførsler

af bidrag afholdes af den enkelte kontohaver.

Det er en betingelse for at kunne overflytte sine penge, at

den nye konto er etableret på tilsvarende vilkår som de, der gælder for konti

i

SP. Det vil sige, at der ikke kan ske udbetaling før kontohaver fylder 65 år,

og at udbetalingen skal følge de regler, der gælder for udbetaling af

SP-konti.

Disse krav skal bl.a. sikre, at indeståendet på den særskilte SP-konto kan

holdes uden for beregningen af efterløn.

Når SP-kontoen bevares som en særskilt konto, selv om den

er flyttet til et andet pensionsinstitut, vil det også efterfølgende være

muligt at flytte SP-kontoen til et helt tredie pensionsinstitut eller tilbage

til SP.

Flytningen sker som for andre flytninger af

pensionsordninger ved, at kontohaveren henvender sig til det

pensionsinstitut,

hvortil kontoen ønskes flyttet. Herefter opretter pensionsinstituttet den

særlige SP-konto og anmoder SP om at flytte indeståendet. Det er således det

modtagende institut, der har ansvaret for, at den konto indeståendet på den

særskilte SP-konto flyttes til, opfylder de særlige krav til SP-konti.

Det er ligeledes det modtagende pensionsinstitut, der har

ansvar for rådgivning i forbindelse med flytning af SP-konti, herunder

rådgivning om omkostningerne ved selve flytningen og de løbende omkostninger

ved, at ordningen placeres i pensionsinstituttet.

Det vil kun være muligt at have en SP-konto ét sted. Kravet

om, at der kun er én konto, er nødvendigt af hensyn til den løbende

overførsel

af nye SP-bidrag og af hensyn til efterfølgende reguleringer som følge af

ændringer i skatteansættelsen hos ToldSkat. Kravet har desuden

udbetalingsmæssig betydning, idet indeståendets størrelse afgør, om der er

tale

om engangsudbetaling eller rateudbetalinger.

Det foreslås i

øvrigt, at flytning af SP-kontoen til et andet pensionsinstitut ikke udløser

beskatning. Når pensionsopsparingen til sin tid kommer til udbetaling,

beskattes udbetalingen på samme måde, som hvis SP-kontoen ikke var blevet

flyttet.

Omkostninger

ved

anvendelsen af de nye valgmuligheder i SP

Efter de gældende regler fratrækkes alle omkostninger i SP

i årets afkast, dvs. at omkostningerne fordeles på kontohaverne i forhold til

deres indestående ultimo året. De samlede administrationsomkostninger i SP

udgjorde i 2002 i gennemsnit 13 kr. om året pr. kontohaver.

Med de nye valgmuligheder vil der fremover være forskel på,

hvor meget den enkelte belaster SP's administration, alt efter om den

pågældende benytter sig af valgmulighederne eller ej. For at sikre at

udgifterne ved de nye valgmuligheder i videst muligt omfang afholdes af de

kontohavere, der benytter sig af disse nye muligheder, vil det være

nødvendigt

at ændre SP's omkostningsfordelingsmodel.

En række generelle omkostninger er fælles for alle og bør

derfor dækkes af alle kontohavere. Det gælder fx omkostninger vedrørende

opkrævning og godskrivning af bidrag, driften af SP's kontosystem og

udsendelse

af den årlige opgørelse over indbetalte og godskrevne bidrag.

Visse generelle omkostninger vedrører kun medlemmer, der

har bevaret deres konto hos SP. Det drejer sig fx om omkostninger forbundet

med

opgørelse af og information om kontoens indestående og dens fordeling på

investeringspuljer, beregning af pensionsafkastskat, regnskab, revision mv.

Herudover vil der være en række transaktionsrelaterede

omkostninger. Det gælder fx omkostninger forbundet med valg og omvalg af

puljer, omkostninger ved at drive SP-valg, udbetaling fra SP-konti,

flytninger

af SP-konti samt den senere løbende overførsel af bidrag hertil.

Udgangspunktet for en ny omkostningsfordelingsmodel skal

således være, at fordelingen så vidt muligt indrettes således, at den svarer

til de faktiske omkostninger. På den ene side skal de kontohavere, som har

bevaret deres SP-konto i SP, ikke tjene på, at andre kontohavere har valgt at

flytte til andre pensionsinstitutter. På den anden side skal det modsatte

heller ikke være tilfældet.

På samme måde skal kontohavere i SP, som ikke benytter sig

af puljevalgsmuligheden ikke stilles hverken bedre eller værre som følge af,

at

andre kontohavere gør brug af muligheden.

Det er desuden et generelt udgangspunkt, at transaktioner,

som er udløst af individuelle beslutninger, også bør udløse en individuel

afholdelse af omkostninger.

Som nævnt svarer de aktuelle administrationsomkostninger i

SP til 13 kr. pr. kontohaver. Omkostningerne til etablering af de nye

valgmuligheder afholdes af alle SP's kontohavere. Afskrivningen af

etableringsomkostningerne vil medføre en væsentlig midlertidig forøgelse af

omkostningerne i SP i en kortere årrække.

Selvom de løbende administrationsomkostninger i SP fremover

fordeles på kontohaverne svarende til den brug, de gør af de nye

valgmuligheder, forventes de nye valgmuligheder i SP dog at medføre en

forøgelse af SP's generelle administrationsomkostninger og dermed en

beløbsmæssig beskeden forøgelse for alle kontohavere. Dette gælder også for

de

kontohavere, der ikke gør brug af de nye muligheder.

En kontohaver med en årlig indkomst på ca. 250.000 kr., der

har betalt DMP-bidrag i 1998 og SP-bidrag siden 1999, havde i starten af

2003,

hvor de to konti blev lagt sammen, ca. 10.000 kr. stående på sin SP-konto.

Hovedparten af SP’s kontohavere havde ved årskiftet 2002/2003

indeståender i

størrelsesordenen 7-11.000 kr.

Set i forhold til beløbenes størrelse vil selv beskedne

transaktionsomkostninger og yderligere administrationsomkostninger have

betydning for vurderingen af de forskellige valgmuligheder, den enkelte har

til

rådighed. Det er således helt afgørende, at omkostningerne i forbindelse med

den enkeltes anvendelse af de nye valgmuligheder holdes på så lavt et niveau

som muligt.

Det er ikke for indeværende muligt præcist at vurdere de

omkostninger, der vil være forbundet med at benytte de nye valgmuligheder i

SP-valg. Omkostningsniveauet vil ikke mindst afhænge af, hvor mange, der

vælger

at benytte sig af de ny muligheder, og af de principper, der anvendes ved

fastsættelsen af gebyrer (fx kronebidrag eller %-fradrag). Hertil kommer, at

de

faktiske systemer og deres drift, ikke er kendt.

Under forudsætning af en vis tilslutning til brugen af de

nye muligheder fx at der inden for en kort årrække er 10% af SP's nuværende

kontohavere, der vælger at flytte deres konto og andre 10%, der vælger

investeringspuljer forventes omkostningerne for den enkelte ved flytning og

valg af investeringspuljer at være forholdsvis beskedne. Flyttegebyret

forventes under disse forudsætninger at kunne holdes under 200 kr., hvortil

kommer et mindre gebyr i forbindelse med de senere overførsler. Under samme

forudsætninger forventes gebyret i forbindelse med valg af investeringspuljer

via internettet at udgøre mindre end 20 kr. pr. valg, hvortil kommer et

løbende

gebyr for at være i SP-valg og handelsomkostninger, som vil afhænge af

indeståendets størrelse og de aftaler, SP kan opnå med andre

investeringsinstitutter i forbindelse med deres tilslutning til SP-valg. Det

understreges, at vurderingerne er foreløbige og forbundet med stor

usikkerhed.

Da ansvaret for de trufne valg i sidste ende ligger hos den

enkelte kontohaver, kræver det i øvrigt, at den enkelte sikres adgang til

information om muligheder og konsekvenser - herunder omkostningerne - ved det

enkelte valg. For SP-valg påhviler denne opgave SP og de

investeringsinstitutter, der deltager i ordningen, mens informationsopgaven

ved

flytning af indeståendet påhviler det modtagene pensionsinstitut.

Der må påregnes omkostninger i SP til en løbende

orientering om valgmulighederne i SP. Der er ikke for indeværende taget

stilling til omfanget af en sådan indsats, og der er således ikke i de

anførte

vurderinger taget hensyn hertil. Sådanne omkostninger vil få betydning for

alle

SP-kontohavere, de, der anvender de nye muligheder, såvel som de, der ikke

gør

det.

Reguleringspulje

Ved SP’s start eksisterede der en ordning, hvor midler der

ikke umiddelbart kunne godskrives en konto, blev opsamlet. Denne ordning

opsamlede bl.a. efterreguleringer af konti som følge af ændringer i

skatteansættelsesgrundlaget, som på grund af omfordelingselementet ikke blev

godskrevet den enkeltes konto. De opsamlede midler indgik i stedet i

omfordelingen det følgende år og blev således fordelt blandt kontohaverne.

Da omfordelingselementet blev ophævet i 2002 blev den

hidtidige »opsamlingspulje« omdannet til en reguleringspulje, som på en enkel

og administrerbar måde kunne håndtere efterreguleringer af kontiene for de

indkomstår, der lå forud for omfordelingens ophævelse.

De nye valgmuligheder medfører en anden omkostningsstruktur

i SP. Den mere differentierede fordeling af omkostningerne medfører en risiko

for SP, idet der ikke altid vil være fuld overensstemmelse mellem SP’s

indtægter i form af gebyrer o.l. og de faktiske omkostninger.

Det foreslås derfor, at formålet med den nuværende

reguleringspulje på 30 mio. kr. udvides, således at puljen også kan fungere

som

stødpude og opfange udsving i omkostninger og gebyrer.

Puljen er også nødvendig i flere andre situationer. Det

gælder fx i sammenhæng med tilbagebetaling af SP-bidrag til ToldSkat i

forbindelse med ændring af en årsopgørelse i de situationer, hvor kontoen er

flyttet til et andet pensionsinstitut. Her sker tilbagebetalingen til

ToldSkat

umiddelbart, men beløbene vil i reglen først kunne trækkes på den enkeltes

SP-konto i forbindelse med en senere godskrivning. Derudover kan der være

tale

om tilfælde, hvor der ikke er dækning på kontohaverens konto. Det kan være

tilfældet fx som følge af store kurstab på valgte investeringspuljer, eller

fordi kontoen er delt i forbindelse med en skilsmisse.

Reguleringspuljen tilføres bl.a. nye midler gennem midler

fra SP-konti, der er forældede.

Reguleringspuljen skal ikke vokse sig større, end det er

nødvendigt for at løse de opgaver, den er tiltænkt. Derfor foreslås det, at

et

evt. overskud føres tilbage til kontohaverne gennem at nedsætte de generelle

omkostninger. Det foreslås endvidere, at ATP's bestyrelse beslutter puljens

størrelse ud fra ovenstående behov.

S

upplerende

arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

(SAP)

Efter de gældende regler forvaltes opsparingen i SAP'en

sammen med midlerne i SP. SAP'en er en arbejdsmarkedspensionslignende ordning

og administreres udelukkende sammen med SP for at gøre administrationen så

billig som muligt.

SAP'en er en frivillig ordning for førtidspensionister, og

førtidspensionisterne kan allerede efter de gældende regler vælge at spare op

i

et andet pensionsinstitut end ATP.

Det foreslås derfor, at opsparingen i SAP administreres

sammen med SP-midlerne i SP-basis.

Ikrafttræden

Lovforslaget vil kræve en større omlægning af SP-ordningen,

herunder ændringer i edb-systemer i både ATP og ToldSkat. Der vil desuden

skulle udvikles et internetbaseret system til SP-valg.

For at sikre kontohaverne et reelt valg skal der endvidere

gives mulighed for at andre pensions- og investeringsinstitutter kan nå at

udvikle og etablere hhv. investeringsforeninger mv. og særlige SP-konti, som

kan tilbydes kontohaverne.

Særligt i forhold til information om valgmulighederne er

det afgørende, at kontohaverne forud for et valg har haft mulighed for at

tilegne sig tilstrækkelig viden om fordele og ulemper og konsekvenserne af at

træffe et valg. Der bør derfor være tid til udarbejdelse af relevant

materiale

og tid til den enkelte til at gøre sig bekendt hermed.

På den baggrund foreslås det, at loven træder i kraft 1.

juli 2003, men det først vil blive muligt at vælge investeringsprofil eller

helt at flytte sin konto fra 1. januar 2005.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det

offentlige

ATP har på baggrund af en foreløbig undersøgelse vurderet,

at omkostningerne i SP vedrørende etableringen af de nye valgmuligheder

forventes at være i størrelsesordenen ca. 120 mio. kr. Omkostningerne

vedrører

bl.a. udviklingen af nye edb-systemer til håndtering af flytninger af

SP-konti,

håndteringen af kontohavernes valg af investeringspuljer i SP-valg,

etableringen af nye systemer til opgørelse af indeståender på SP-konti og

systemer til kommunikation med og udbud af investeringspuljer.

ATP's vurdering er foretaget på grundlag af undersøgelser

af to forskellige udviklingsalternativer. I det ene alternativ baseres

etableringen af nye valgmuligheder i SP alene på systemer udviklet af ATP

selv,

mens der i det andet alternativ arbejdes med en model, hvor systemer udviklet

af ATP kombineres med standardsystemer leveret af andre IT-leverandører.

Undersøgelserne peger på, at etableringsomkostningerne er nogenlunde de samme

i

de to alternativer, men at den kombinerede model giver en række tidsmæssige

og

fleksibilitetsmæssige fordele.

ATP har oplyst, at der ikke i denne indledende fase kan

foretages en detailprojektering, og at omkostningsskønnene derfor er

forbundet

med en betydelig usikkerhed. ATP vurderer, at usikkerheden i de angivne

omkostningsskøn er i størrelsesordenen 25 til 100 pct.

Omkostningsvurderingen omfatter alene

etableringsomkostninger knyttet til systemudvikling og helt grundlæggende

forretningsmæssige processer. Omkostningsvurderingen omfatter således ikke

udgifter til organisationsmæssige tilpasninger i ATP, og den omfatter ikke

udgifter

til markedsføring og oplysning om de nye valgmuligheder i sammenhæng med

deres

ikrafttræden.

På baggrund af de foretagne undersøgelser oplyser ATP, at

ikrafttrædelsesdatoen for de nye valgmuligheder 1. januar 2005 udgør en

relativt stram tidsfrist, hvor der kun i begrænset omfang er plads til

ændringer eller andre forsinkelser.

Udover ændringer i SP vil der være engangsudgifter til

systemtilretning og -udvikling og information hos ToldSkat på 3 mio. kr.

SP's driftsomkostninger i 2002 udgjorde ca. 42 mio. kr.

svarende til 13 kr. pr. kontohaver. Finansieringen af

etableringsomkostningerne

vil medføre en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne i SP i en kort

årrække. Driftsomkostningerne i SP vil desuden generelt stige som følge af de

nye valgmuligheder. De samlede driftsomkostningers niveau afhænger i høj grad

af tilslutningen til de nye valgmuligheder. Dertil kommer at de nye

valgmuligheder vil nødvendiggøre en betydelig informationsindsats, således at

kontohaverne gives mulighed for at matche deres ønsker med de muligheder,

valgfriheden giver.

I den udstrækning de øgede driftsomkostninger kan forbindes

med transaktioner eller med driften af de enkelte dele af SP, vil de jf.

tidligere blive dækket af gebyrer mv. svarende hertil. En del af de nye

driftsomkostninger

vil dernæst kunne dækkes ved nye indtægter i form af tilslutnings- og

tilstedeværelsesgebyrer for investeringsinstitutter, der tilslutter sig

SP-valg, og pensionsinstitutter, der ønsker at modtage SP-konti.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Da bidragsindbetalingen ikke ændres, har forslaget ikke

økonomiske eller administrative konsekvenser for arbejdsgiverne.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for den

enkelte kontohaver, da det er frit, om man ønsker at benytte de nye

muligheder

i SP.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Lovforslaget har været i høring i Dansk

Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation,

Sammenslutningen

af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i

Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, ATP, Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danske

Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansrådet,

Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser,

Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Forsikringmæglernes Brancheforening, Handelskammeret,

InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Regionale Bankers

Forening

og Sammenslutningen af Danske Andelskasser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Ja, etableringsudgifter på samlet 123 mio. kr. hos

ToldSkat og ATP samt generel forøgelse af de løbende driftsomkostninger i SP.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser

for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Selvom SP-ordningen på visse områder bevares i sin

hidtidige form, er der tale om så omfattende ændringer i regelsættet, at det

er

fundet mest hensigtsmæssigt at affatte hele kapitel 5 c på ny.

§ 17 f

Stk. 1 og 2

Der er ikke sket ændringer i forhold til den hidtidige

formulering.

Stk. 3

Bestemmelsen svarer til den hidtidige stk. 3, dog skal

arbejdsløshedskasser og kommuner fremover alene opkræve SP-bidrag af dagpenge

m.v. indtil udgangen af det år, hvor den pågældende dagpengemodtager,

kontanthjælpsmodtager m.v., jf. ATP-lovens § 2 a, fylder 64 år. Herved

sikres,

at der kommer til at gælde ensartede regler for opkrævning af

pensionsopsparing

for modtagere af dagpenge eller anden overførselsindkomst og for lønmodtagere

og selvstændigt erhvervsdrivende, som reguleres efter § 17 f,

stk. 2.

Endvidere præciseres, at kommunerne ikke skal betale

SP-bidrag for ydelser efter § 29 i lov om social service direkte til ATP.

Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at kommunerne allerede i dag

indbetaler SP-bidrag af de nævnte ydelser til ToldSkat.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen præciseres,

at Lønmodtagernes Garantifond (LG) indbetaler og indberetter 1 pct. i Særlig

Pensionsopsparing af de lønkrav m.v., som lønmodtagere ifølge lov om

Lønmodtagernes Garantifond har krav på i tilfælde af en arbejdsgivers konkurs

m.v., jf. § 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 4 og 5

Der er ikke sket ændringer i forhold til den hidtidige

formulering.

Stk. 6

Efter de hidtidige regler har skattemæssige

ansættelsesændringer løbende indebåret efterregulering af den enkeltes

SP-konto

helt op til udbetalingstidspunktet ved det 65. år. Det har imidlertid givet

visse administrative problemer hos ATP og ToldSkat, idet skattesager om

ansættelsesændringer før det fyldte 65. år i nogle tilfælde ikke har været

færdigbehandlet på det tidspunkt, ATP efter loven har skullet påbegynde

udbetalingen. Konsekvensen har været, at ATP og ToldSkat på dette område har

måtte behandle en række sager manuelt, hvilket er meget resursekrævende.

Dette

skal navnlig ses i sammenhæng med, at efterreguleringerne ofte drejer sig om

ganske

små beløb.

Som løsning på dette problem sker der med forslaget en

fastfrysning af kontohaverens indestående på den særskilte SP-konto, når den

pågældende fylder 64½ år. Skattemæssige ansættelsesændringer efter dette

tidspunkt vil således ikke påvirke kontoens indestående. Regulering af

kontoens

indestående som følge af allerede trufne afgørelser om skattemæssige

ansættelsesændringer, der har medført ændringer i beregnet SP inden

kontohaverens fyldte 64½ år, vil dog blive gennemført. Dette giver i øvrigt

ATP

mulighed for at orientere kontohaveren om den forventede fremtidige

pensionsudbetaling i så god tid, at pågældende har tid til at indrette sig

herpå.

Endvidere foreslås det, at inddrivelsen af ikke rettidigt

indbetalt SP-bidrag incl. renter indstilles senest en måned før kontohaveren

fylder 65 år.

For indkomstårene før det indkomstår, hvori kontohaveren

fylder 64 år, sikres det således, at der ikke vil kunne ske regulering af

kontoens indestående for disse år, efter at kontohaveren er fyldt 64 år og 11

måneder.

For det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år, vil

der altid blive beregnet SP i forbindelse med den 1. årsopgørelse uanset

kontohaverens alder på dette tidspunkt, dvs. også selvom 1. årsopgørelse

først

udskrives efter, at kontohaveren er fyldt 64½ år. Inddrivelsen af ikke

rettidigt indbetalt SP-bidrag vedrørende det indkomstår, hvori kontohaveren

fylder 64 år, foreslås indstillet senest den 1. november i året efter

indkomståret, uanset kontohaverens alder på dette tidspunkt. Dette betyder,

at

restanceinddrivelsen for det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år ikke

indstilles senest 1 måned før kontohaveren fylder 65 år, men derimod senest

den

1. november i året efter indkomståret. Restanceinddrivelsen foreslås

opretholdt

så længe som muligt frem til udbetalingstidspunktet, da kontohaverne har fået

fradrag i den skattepligtige indkomst for det beregnede SP-bidrag. Reglen om

fastfrysning og reglen om indstillelse af restanceinddrivelsen sikrer, at der

ikke, efter at der er foretaget godskrivning af beløb på den pågældende

kontohavers konto for det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år

efterfølgende vil kunne ske regulering af kontoens indestående.

I tilfælde af udbetaling af SP-indeståendet ved død

foreslås det, af hensyn til ToldSkats mulighed for at afslutte skattesager,

der

verserer på tidspunktet for dødsfaldet, at ToldSkat får 3 måneder til at

afslutte skattesagen. Når der er gået 3 måneder, fra dødsfaldet er

registeret,

udbetales SP-indeståendet under alle omstændigheder til boet. Der henvises

endvidere til bemærkningerne til § 17 i.

Med hensyn til bidrag for året inden dødsåret - dvs. bidrag

som endnu ikke er godskrevet den enkeltes SP-konto - foreslås der indsat en

skæringsdato 1. september. Datoen er sat i forhold til ToldSkats slutkørsel,

der danner grundlag for den skattemæssige årsopgørelse, som anvendes til

godskrivningen af SP-bidrag. Denne slutkørsel vil altid blive afviklet i

løbet

af første halvdel af september måned, men datoen for afviklingen vil være

forskellig fra år til år. For forståelsens skyld er der derfor valgt en fast

dato som skæringsdato frem for en slutkørsel. Af systemtekniske årsager er

det

nødvendigt, at skæringsdatoen ligger førend afviklingen af den omtalte

slutkørsel.

Er dødsfaldet således registreret senest den 1. september i

dødsåret, udbetaler ToldSkat beløb for det pågældende indkomstår, mens ATP

står

for udbetalingen, hvis dødsfaldet registreres efter 1. september. Dog

foreslås

det, at ToldSkat foranlediger udbetaling til boet, såfremt afdødes

årsopgørelse

vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for

registrering

af dødsfaldet, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet. For ATP

indebærer skæringsdatoen, at udbetalingen ved dødsfald registreret mellem den

1. september og hovedleverancen i november måned af SP til ATP stilles i

bero,

indtil resultatet af hovedleverancen foreligger. Resultatet af

hovedleverancen

kan i et meget begrænset antal tilfælde være, at udbetalingen må stilles

yderligere i bero, dog ikke udover 3 måneder fra registrering af dødsfaldet.

Udbetalingen ved dødsfald registreret efter hovedleverancen i november kan

stilles i bero, såfremt der er sket ændring af det beregnede SP-beløb for

afdøde, eller afdøde er registreret med en restance.

Stk. 7

Bestemmelsen svarer til de regler om fastfrysning af

kontoens indestående, der er indsat i forslagets § 17 f, stk. 6, 1.

pkt. Hermed sikres ensartede regler for personer i beskæftigelse og personer,

der modtager dagpenge m.v.

Stk. 8

Bestemmelsen er uændret i forhold til § 17 f,

stk. 7, i den gældende lov, se dog bemærkningerne til § 17 g om

forrentning i forbindelse med overførsel af reguleringer og restancer mellem

ToldSkat og ATP.

§ 17 g

Stk. 1

Efter gældende regler sker godskrivningen på særskilte

konti efter 1. november i året efter indkomståret. Det foreslås, at

godskrivningen først skal ske efter 1. december i året efter indkomståret.

Det

ændrede tidspunkt skyldes, at SP først modtager den endelige afregning af

bidrag i december i året efter indkomståret, hvor ToldSkat afstemmer og

afregner aconto overførslerne med de beløb, som faktisk skal godskrives

kontohavernes særskilte konti.

Da det, jf. stk. 2, foreslås, at der skal ske særskilt

forrentning af pensionsopsparing fra indbetalingstidspunktet frem til

godskrivningstidspunktet, er det ikke muligt at foretage godskrivning på

særskilte konti, før SP har modtaget det fulde beløb, der skal fordeles til

kontohaverne.

Godskrivning af SP for det indkomstår, hvori kontohaveren

fylder 64 år, sker normalt i det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 65 år,

eller så snart 1. årsopgørelse foreligger herefter. For kontohavere med

forskudt indkomstår sker godskrivningen alt afhængig af kontohaverens

fødselsdato i forhold til det forskudte indkomstår normalt enten i det

kalenderår,

hvor kontohaveren fylder 65 år eller 66 år, eller så snart 1. årsopgørelse

foreligger herefter. I den forbindelse skal det bemærkes, at lønmodtagere og

andre, der får indeholdt SP-bidrag, som hidtil vil få overført SP-bidrag fra

ToldSkat, uanset om arbejdsgiveren ikke har indbetalt bidraget til ToldSkat,

og

bidraget vil herefter blive godskrevet den enkeltes SP-konto. Dette følger af

hæftelsesreglerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, som også finder anvendelse

for SP-bidraget, jf. § 17 f, stk. 1.

Efter gældende regler indbetales bidragsforhøjelser som

følge af ændringer af skatteansættelser fra ToldSkat til SP uden tillæg, og

SP

tilskriver afkast til det indbetalte bidrag med virkning fra det bidragsår,

forhøjelsen vedrører. Ved nedsættelse af bidrag tilbagebetaler SP bidraget

til

ToldSkat, og kontohavernes konto reduceres med det tilbagebetalte bidrag samt

det afkast, der er tilskrevet det tilbagebetalte beløb siden bidragsåret.

Når alle kontohavere ikke længere har samme afkast i et

givet år, vil det ikke være muligt at opretholde denne praksis.

Fremover vil det indbetalte bidrag modtage afkast i SP fra

det tidspunkt, det godskrives kontohaverens konto. Ved tilbagebetaling af for

meget indbetalte bidrag, reduceres kontoen ikke med afkastet af det

tilbagebetalte

bidrag.

Denne løsning, hvorefter der altså ikke sker forrentning af

efterreguleringer i SP-ordningen, er omtalt som den administrativt enkleste

og

billigste løsning i analysen af mulighederne i SP-ordningen fra det nedsatte

embedsmandsudvalg, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. De særskilte

SP-konti vil således alene blive reguleret med det beløb, som kontohaverne

modtager fra ToldSkat som for meget indbetalt bidrag, henholdsvis får

opkrævet

som for lidt betalt bidrag. Det bemærkes, at det rentetillæg på pt. 0,6 pct.

pr. påbegyndt måned, som ToldSkat beregner ved ændringer af

skatteansættelser,

der gennemføres fra den 1. oktober efter indkomståret, således som hidtil

ikke

vil påvirke de særskilte SP-konti.

Kontohavere, for hvem der gennemføres skattemæssige

ansættelsesændringer efter den 1. oktober i året efter det indkomstår, som

ansættelsesændringen vedrører, og hvor ændringen medfører efteropkrævning af

for lidt betalt SP-bidrag, vil således ikke få indsat det opkrævede

rentetillæg

på kontoen. Omvendt vil kontohavere, hvor ansættelsesændringen fører til, at

ToldSkat udbetaler et overskydende SP-bidrag incl. rentegodtgørelse, alene få

reduceret kontoens indestående med et beløb svarende til det udbetalte

SP-bidrag excl. rentegodtgørelsen.

Stk. 2

Efter de nuværende regler forrentes de midler, der endnu

ikke er godskrevet de enkelte konti, sammen med den øvrige SP-formue, og

afkastet fordeles hver januar måned på de enkelte konti. Opretholdes dette,

vil

det medføre, at kontohavere, der har flyttet deres særskilte konto til et

andet

pensionsinstitut, jf. forslaget til § 17 n, ikke får nogen andel i det

afkast, der opnås af pensionsopsparingen fra indbetalingstidspunktet frem til

godskrivningen.

Det foreslås derfor, at midlerne anbringes i en ventepulje,

som forvaltes adskilt fra fondens øvrige formue, og at der sker særskilt

forrentning af pensionsopsparing fra indbetalingstidspunktet frem til

godskrivningstidspunktet. Afkastet fordeles efter fradrag af omkostninger og

pensionsafkastskat til kontohaverne i forhold til det bidrag, der godskrives

efter stk. 1. Dermed sikres, at alle der har haft bidrag stående i

ventepuljen i perioden får del i afkastet.

§ 17 h

Stk. 1 og 2

Der er tale om en videreførsel af de nuværende regler. Dog

præciseres det, at også de SP-midler, der ikke er godskrevet på individuelle

konti samt midler vedrørende reguleringspuljen, skal forvaltes adskilt fra

ATP’s øvrige formue.

Stk. 3

Af administrative årsager foreslås det, at den enkeltes

konto i SP fremover i princippet vil bestå af to »underkonti« en

investeringskonto og en kontantkonto.

Investeringskontoen repræsenterer den aktuelle værdi af

andelene i de investeringspuljer herunder andele i SP-basis som

kontohaverens indestående er placeret i. Det er således alene kontohavere,

som

ikke har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, der

har en investeringskonto.

Kontantkontoen anvendes som mellemregningskonto i den

daglige administration af investeringskonti. Således registreres alle

bevægelser godskrivning af nye bidrag, betaling for forskellige typer af

omkostninger, pensionsafkastskat mv. på kontantkontoen. Kontantkontoen

fungerer desuden som opsamlingskonto for reguleringer til allerede godskrevne

og overførte SP-bidrag for forudgående bidragsår for kontohavere, som har

flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut.

Således har også kontohavere, som har valgt at flytte deres

særskilte SP-konto til andre pensionsinstitutter, en kontantkonto i SP.

Kontantkontoen er nødvendig af hensyn til den praktiske gennemførelse af

selve

godskrivningen og af hensyn til administrationen af diverse reguleringer.

For langt de fleste fraflyttede kontohavere vil saldoen på

kontantkontoen i SP være 0 det meste af året. Kun omkring det tidspunkt, hvor

der sker godskrivning af nye bidrag, vil der midlertidigt være et indestående

på kontantkontoen. Hvis der i løbet af året sker reguleringer af tidligere

års

skatteansættelse, vil der optræde en positiv eller negativ saldo på

kontantkontoen, idet reguleringer »samles sammen« og overføres medmindre

der

er tale om større beløb, jf. bemærkningerne nedenfor - én gang om året sammen

med det næstkommende ordinært godskrevne bidrag. Ligeledes bogføres

ikke-afregnede gebyrer for overførsel til det andet pensionsinstitut på

kontantkontoen.

For at sikre at indeståendet på kontantkontoen bliver

forrentet, foreslås det at ATP bemyndiges til at fastsætte en forrentning af

positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Fraflyttede kontohaveres kontantkonto opgøres og ophører

sammen med overførslen for det sidste indbetalingsår, idet reguleringer af

bidragsgrundlaget ophører, når kontohaver fylder 64½. Ligeledes opgøres og

lukkes fraflyttede kontohaveres kontantkonto i forbindelse med dødsfald. I

begge tilfælde overføres restbeløbet til det pensionsinstitut, hvortil

SP-kontoen er flyttet.

De beløb, der er involveret i forbindelse med reguleringer,

er i reglen meget små. Af omkostningsmæssige årsager er det derfor

hensigtsmæssigt at kunne begrænse antallet af overførsler herunder især

antallet af tilbageførsler fra andre pensionsinstitutter til SP. Derfor

foreslås det, at der som udgangspunkt kun sker overførsel fra kontantkontoen

til det andet pensionsinstitut én gang om året. Overførslen kan være såvel

positiv som negativ, idet ansættelsesændringer hos ToldSkat foretaget i løbet

af året kan medføre reguleringer af en størrelse, som sammen med

administrationsomkostninger mv. overstiger det godskrevne beløb.

Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at der kan ske overførsel umiddelbart, hvis kontantkontoens saldo

i

løbet af året bliver større end +/- 1.000 kr.

Stk. 4

Kontohavere, der har valgt at flytte indeståendet på deres

særskilte konto til et andet pensionsinstitut, bevarer en kontantkonto hos

SP,

jf. bemærkningerne til stk. 3. Når bidrag vedrørende det 64. år er

overført til det andet pensionsinstitut, kan kontantkontoen hos SP nedlægges,

da der ikke kan indbetales bidrag eller foretages efterreguleringer efter

dette

tidspunkt.

Stk. 5

Efter gældende regler opgøres indeståendet på den særskilte

konto en gang om året, hvor der tilskrives afkast til kontoen. Efter

forslaget

opgøres indeståendet på den særskilte konto løbende som værdien af

kontohavers

andele i investeringspuljer og indeståendet på kontohaveres kontantkonto med

fradrag for omkostninger og pensionsafkastskat.

Stk. 6

Den foreslåede bestemmelse for så vidt angår deling af

konti ved skilsmisse svarer til bestemmelsen i § 17 i, stk. 1, 6.

pkt., i den gældende lov.

De øgede valgmuligheder i SP, jf. forslaget til § 17

k-n, indebærer, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler

for

bodeling, der sikrer, at der anvendes samme regler for opgørelse af

SP-kontoen,

som fx anvendes ved flytning.

Det foreslås derfor, at bodeling af indeståendet på

kontohaverens særskilte SP-konto, alene sker på grundlag af det aktuelle

indestående på kontoen på det tidspunkt, hvor delingen foretages.

Efterfølgende

reguleringer for en konto, der er bodelt, har alene betydning for

godskrivningen

for den kontohaver, ansættelsesændringerne omhandler.

Det foreslås derudover, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til fastsætte nærmere regler om ATP´s administration af SP-konti,

herunder fastsættelse af, hvornår der skal ske overførsel af beløb fra

kontantkontoen i de tilfælde, hvor kontoen er overflyttet til et andet

pensionsinstitut, jf. bemærkningerne til stk. 3.

§ 17 i

Stk. 1

Bestemmelsen er med enkelte ændringer en videreførsel af

den hidtidige § 17 h, stk. 4, om udbetaling af SP-kontoen ved

kontohavers død.

Efter gældende regler sker der ved dødsfald udbetaling af

indeståendet på kontohaverens særskilte konto med tillæg af en

udbetalingsrente

frem til tidspunktet, hvor udbetaling finder sted. Idet værdien af

indeståendet

fremover opgøres løbende, sker der ikke tilskrivning af noget tillæg i

forbindelse med udbetaling ved død, og denne bestemmelse er derfor udgået.

SP udbetaler ikke et evt. indestående på kontantkontoen til

boet, hvis kontohaveren har flyttet sin SP-konto til et andet

pensionsinstitut,

jf. § 17 n. Efter dødsfaldet overføres et evt. indestående på

kontantkontoen til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet, og

udbetalingen sker herfra sammen med det øvrige indestående.

Stk. 2 og 3

Efter gældende regler sker udbetaling i forbindelse med

dødsfald til boet i flere omgange.

SP udbetaler i umiddelbar tilknytning til dødsfaldet det

beløb, som allerede er

godskrevet

på kontoen med tillæg af

udbetalingsrente frem til udbetalingen til boet finder sted.

Derudover kan SP-bidrag, der er indbetalt

i dødsåret

,

umiddelbart udbetales af enten ToldSkat, for så vidt angår lønmodtagere og

selvstændigt erhvervsdrivende, eller SP, for så vidt angår dagpengemodtagere

mv. Udbetaling fra SP kræver blot, at boet dokumenterer kravet over for SP.

Udbetaling af bidrag, som er indbetalt

i året før

dødsfaldet

, afventer imidlertid, efter de gældende regler, at der kan ske

godskrivning på kontohaverens særskilte konto på grundlag af indberetninger

fra

ToldSkat

pr. 1. november efter

indbetalingsåret.

Der kan således gå knap et år før der kan ske endelig

udbetaling af SP-kontoen. Dette har medført en række henvendelser fra

skifteretter, der har gjort opmærksom på, at bosager i en række tilfælde ikke

kan afsluttes, fordi der mangler en udbetaling fra SP.

Det foreslås, dels af hensyn til de efterladtes berettigede

forventning om, at boet i forbindelse med dødsfaldet kan afsluttes inden for

rimelig tid, dels for at imødekomme skifteretternes kritik, at det bliver

muligt for boerne og de pårørende at få afsluttet bosagerne i umiddelbar

tilknytning til, at dødsfaldet har fundet sted.

For at fremme hensynet til en fremskyndet udbetaling til

boet foreslås det, at opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f,

stk. 1, for året før dødsfaldet sker ved ToldSkat´s foranstaltning

såfremt

dødsfaldet er registreret senest den 1. september i dødsåret. Dog foreslås

det,

at ToldSkat foranlediger udbetaling til boet, såfremt afdødes årsopgørelse

vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for

registrering

af dødsfaldet, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.

Udbetalingen

foregår ved, at der sker en omberegning af afdødes SP-beløb for året før

dødsåret, således at der for året før dødsåret ikke beregnes SP for afdøde.

Der er i øvrigt foretaget en præcisering, hvorefter

udbetalingen af opkrævet SP for det år, hvori dødsfaldet har fundet sted,

beror

på boets anmodning, oplysninger og dokumentation for, hvor meget

pensionsopsparing der er opkrævet for det pågældende år. Dokumentationen kan

fx

bestå af udbetalingsoversigter fra a-kassen eller kommunen. Såfremt boet ikke

anmoder om udbetaling, vil ToldSkat dog i året efter dødsfaldet udskrive en

liste til de kommunale skattemyndigheder over opkrævede men ikke udbetalte

beløb.

Der henvises dog til bemærkningerne til § 17 f,

stk. 6, hvor udbetaling til boet kan udsættes i op til 3 måneder med

henblik på, at give ToldSkat

mulighed

for at kunne afslutte skattesager, der verserer på tidspunktet for

dødsfaldet.

For bidrag af overførselsindkomst mv., der indbetales direkte

til SP af kommuner og a-kasser, foreslås det tilsvarende, at SP udbetaler

pensionsopsparing, der er indbetalt for året før dødsåret.

Stk. 4

Der har ikke tidligere været udtrykkelige bestemmelser om

forældelse ved dødsfald, da forældelsesfristen i den gældende lovs § 17

i,

stk. 3, knytter sig til udbetaling ved alder. Det foreslås, at der i

bestemmelsen indsættes en 5 års forældelsesfrist. Beløb, der ikke kan

udbetales

til boet skal tilfalde reguleringspuljen, jf. § 17 p.

§ 17 j

Stk. 1 - 5

Bestemmelserne svarer med enkelte ændringer til

udbetalingsbestemmelsen i § 17 i, i den gældende lov. Efter gældende

regler fastlægges udbetalingen fra SP-kontoen med udgangspunkt i indestående

ved udgangen af året før udbetalingsåret, hvortil der lægges en forrentning.

Denne forrentning fastsættes af bestyrelsen fra årets begyndelse til

udbetalingstidspunktet. Evt. afvigelser - positive eller negative - mellem

den

fastsatte rente og det afkast, SP faktisk opnår, indgår i det afkast, der

fordeles til alle kontohavere.

Med omlægningen af SP til en ordning, hvor indeståendet på

hver enkelt kontohavers konto afhænger af den aktuelle værdi af indeståendet

i

de investeringspuljer, kontohaveren har valgt, kan SP ikke fastsætte og

garantere tilskrivningen af en fast rente til alle kontohavere, der er

berettiget til udbetaling fra SP, idet SP ikke har mulighed for at påtage sig

den risiko, der er forbundet med at stille sådanne garantier.

Udbetaling fra en SP-konto kan som hidtil ske på tre måder:

som et engangsbeløb, som årlige rater over 10 år eller som månedlige rater

over

10 år.

For udbetalinger, der sker som et engangsbeløb eller i

årlige rater, foreslås det, at det beløb, der skal udbetales, opgøres ud fra

den aktuelle værdi af kontoens indestående på udbetalingstidspunktet, idet

der

sker fradrag af skyldig pensionsafkastskat og skyldige omkostninger frem til

udbetalingstidspunktet. Da udbetalingen sker forud, svarer det udbetalte

beløb

ikke præcist til værdien af kontoen på udbetalingstidspunktet, men beregnes

ud

fra værdien på et lidt tidligere tidspunkt. Fra det tidspunkt, hvor

udbetalingen er opgjort og frem til selve udbetalingen, indestår

udbetalingsbeløbet på kontohavers kontantkonto. Det foreslås, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af

udbetalingsbeløb.

For udbetalinger, der sker månedsvis, foreslås det, at der

for hvert år beregnes en fast månedlig rate, ud fra en rentesats, der

fastsættes af ATP's bestyrelse. Det sker for at undgå, at udbetalingen

varierer

fra måned til måned, som det ville være tilfældet, hvis udbetalingen tog

udgangspunkt i den aktuelle markedsværdi måned for måned. De månedlige rater

hæves løbende på kontohavers konto. Da indeståendet på kontoen følger

kursudviklingen i de investeringspuljer, kontoen er placeret i, vil der opstå

situationer, hvor indeståendet på kontoen ikke svarer til det, der var

forudsat

ved beregningen af de månedlige rater. Hvis indeståendet på kontoen på et

tidspunkt bliver mindre end den rate, der skal udbetales, udbetales kun det

resterende indestående, hvorefter udbetalingerne stopper. Hvis der resterer

et

indestående på kontoen efter udbetalingen af den sidste rate, udbetales dette

restbeløb sammen med den sidste rate.

Ved beregningen af den månedlige rate indgår, ud over den

fastsatte rentesats, den forventede pensionsafkastskat, de forventede

omkostninger ved kontoadministration og omkostninger ved salg af

investeringsandele i forbindelse med udbetaling. De faktiske udgifter til

pensionsafkastskat, administrations- og salgsomkostninger fratrækkes kontoens

indestående. Afvigelser mellem de forventede og de faktiske omkostninger vil

ligesom afvigelser mellem den fastsatte rentesats og det faktiske afkast

kunne medføre, at udbetalingen ophører efter mindre end 10 år, eller at den

sidste rate forhøjes med restindeståendet.

Stk. 6

Det foreslås, at beløb, der ikke er udbetalt, når

kontohaver fylder 85 år, er forældede. Det svarer til forældelsesfristen for

pensionsopsparing, der udbetales i rater, efter de gældende regler, men denne

frist foreslås nu også at skulle gælde for pensionsopsparing, der skal

udbetales som engangsbeløb. Endvidere foreslås det, at forældede beløb skal

indgå i reguleringspuljen, jf. § 17 p. Bestemmelsen sikrer en

forældelsesfrist på mindst 5 år og skal ses i sammenhæng med

forældelsesfristen

i § 17 i, stk. 4.

§ 17 k

Stk. 1

Med stk. 1 foreslås muligheden for, at kontohaverne

kan vælge en individuel investeringssammensætning og lade andre end ATP

forvalte de penge, der er godskrevet den særskilte konto i SP. ATP etablerer

og

administrerer denne valgmulighed, kaldet SP-valg. Kontohaverne gives i

SP-valg

mulighed for at investere deres indestående i en eller flere

investeringspuljer

efter eget valg.

Stk. 2

Der foreslås oprettet et antal investeringspuljer, svarende

til det antal investeringsinstitutter, der til enhver tid ønsker at være

udbudt

under SP-valg. Ud fra kontohavernes valg af investeringspuljer køber SP

andele

eller beviser i de pågældende underliggende investeringsinstitutter. Værdien

på

kontohaverens investeringkonto i SP, vil således til enhver tid afspejle

værdien af de underliggende investeringer på baggrund af kontohaverens trufne

valg.

Med oprettelsen af SP-valg får private

investeringsinstitutter hermed mulighed for at tilbyde sig til den enkelte

kontohaver som forvalter af SP-opsparingen.

Stk. 3

Der foreslås fastsat en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren at fastsætte nærmere krav til de investeringsinstitutter,

hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg. Der vil være tale om objektive

krav, som institutterne skal overholde for at kunne udbyde det pågældende

institut under SP-valg. Tilladte investeringspuljer under SP-valg vil

principielt omfatte investeringsinstitutter, som opfylder betingelserne i

EU-direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet). Det vil også

kunne

besluttes, at visse andre institutter (non-UCITS), der fx investerer på

baggrund af index (såkaldte index-fonde), også vil kunne deltage i SP-valg.

Stk. 4

Bemyndigelsen har til formål at gøre det muligt for ATP at

sikre tilstrækkelig, detaljeret og sammenlignelig information til

kontohaverne

i SP som grundlag for kontohavernes valg af investeringspuljer. Det er en

betingelse for at den enkelte kontohaver kan gøre brug af sin valgmulighed,

at

pågældende på et enkelt og overskueligt grundlag kan sammenligne de

forskellige

investeringsmuligheder. I den forbindelse spiller særligt oplysninger om

omkostninger, afkast og investeringspolitik en afgørende rolle.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra ATP kan fastsætte regler om, at de investeringsinstitutter,

der

ønsker at udbyde deres investeringsbeviser i SP-valg, afholder SP’s

omkostninger ved at oprette og drive den pågældende investeringspulje. Ved at

lade investeringsinstituttet betale omkostningerne sikres det, dels at det

kun

er investeringsinstitutter, der forventer en vis interesse fra SP’s

kontohavere, der udbyder deres investeringsbeviser, dels at kontohavere, der

har valgt andre investeringspuljer, ikke belastes af omkostningerne ved

oprettelse og drift af nye investeringspuljer.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter

indstilling fra ATP kan fastsætte regler for de vilkår, herunder rabatter,

som

SP kan opnå som »storkunde« i det pågældende investeringsinstitut. Der kan

bl.a. være tale om rabatter ved handel med investeringsbeviser eller rabatter

i

forhold til investeringsinstitutternes almindelige

administrationsomkostninger,

fx henset til investeringsinstituttets reducerede udgifter til information,

distribution, rådgivning mv. Den rabat, SP måtte opnå, skal tilfalde

kontohaverne.

Hensigten er her, udover at sikre kontohaverne gennemsigtig

og overskuelig information om de alternative muligheder, de har til rådighed,

også at sikre dem de bedst mulige vilkår for pensionsopsparing, herunder de

lavest mulige omkostninger.

Endelig kan beskæftigelsesministeren anvende bemyndigelsen

til at fastsætte en frist for, hvornår investeringsinstitutter, der ønsker at

deltage i SP-valg fra den 1. januar 2005, skal have meddelt deres interesse

til

SP, således at SP har mulighed for at forhandle tilslutningsvilkår mv. forud

for åbningen af SP-valg.

§ 17 l

Stk. 1

Det foreslås, at kontohaverne får mulighed for at vælge at

placere hele eller dele af deres indestående i de udbudte investeringspuljer

under § 17 k, stk. 1, eller at lade ATP forvalte indeståendet eller

dele heraf under SP-basis efter § 17 m, stk. 1.

Kontohaveren har første gang mulighed for at vælge

investeringspuljer, når den første kontooversigt vedrørende Særlig

Pensionsopsparing er modtaget. Denne kontooversigt kan fx, som det er

tilfældet

i dag, udsendes sammen med årlige oplysninger vedrørende pensionsrettigheder

i

ATP.

Muligheden for at vælge sin egen investeringsprofil,

forventes at blive etableret som en internetbaseret løsning, hvor den enkelte

kontohaver får adgang til oplysninger om valgmulighederne og kan afgive sine

valg til SP via internetsiden. Det er hensigten, at SP-valg baseres på en

internetløsning, der så vidt muligt gør det muligt at ændre investeringsvalg

fra dag til dag.

For kontohavere uden internetadgang vil oplysninger om

valgmuligheder på kontohavers begæring kunne tilsendes af SP en gang om året,

og valg/omvalg ske pr. brev.

Valget får virkning fra den første handelsdag efter

valg/omvalg, hvor det er muligt at gennemføre handelen, idet puljerne bliver

værdiansat én gang dagligt på handelsdage.

Stk. 2

Det foreslås, at kontohavernes valg foretages som en

fordeling mellem puljerne. Dette kan fx ske som en procentvis fordeling. Som

følge af ændringer i investeringspuljernes indbyrdes værdi, vil den

procentvise

fordeling hurtigt kunne ændre sig.

Hvis valg i SP-valg omfatter mindre end 100 pct. af

indeståendet på den enkeltes konto, placeres den resterende del i SP-basis.

Hvis valget omfatter mere end indeståendet på kontoen, afvises hele valget.

ATP kan beslutte at indrette SP-valg således, at det

desuden er muligt at vælge, at fremtidige bidrag skal fordeles i et andet

forhold end det, der er valgt for det eksisterende indestående. Valgprofilen

for indestående og fremtidige bidrag vil i så fald kunne ændres uafhængig af

hinanden.

Stk. 3

Der foreslås fastsat en bemyndigelse til

beskæftigelsesministeren til efter indstilling fra ATP at kunne fastsætte

nærmere regler for valg i SP-valg. Udover regler for den praktiske håndtering

af valg, herunder muligheden for at foretage valg via internettet, vil der

kunne fastsættes minimumskrav for indeståendet på den særskilte SP-konto og

et

maksimum for antallet af puljer, som den enkelte kontohaver kan fordele sit

indestående på. Sådanne rammer for det frie valg skal sikre en hensigtsmæssig

administration af SP-valg og minimere de hermed forbundne administrations- og

transaktionsomkostninger.

Stk. 4

Det vil i en række tilfælde være nødvendigt at hæve beløb

på den enkeltes konto, fx til betaling af pensionsafkastskat og til dækning

af

dele af SP’s administrations- og transaktionsomkostninger samt ved

udbetaling

af pension. Det foreslås, at sådanne beløb dækkes ved at reducere

indeståendet

i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt, medmindre der allerede er

tilstrækkelige midler på kontantkontoen.

§ 17 m

Stk. 1

For kontohavere, som ikke ønsker at benytte de nye

valgmuligheder, opretholdes SP-ordningen i videst mulige omfang uændret.

Det foreslås, at midler vedrørende kontohavere, der ikke

selv ønsker at vælge investeringsprofil, anbringes i SP-basis, hvor SP får

mulighed for at placere midlerne i en eller flere investeringsforeninger og

underlægges de samme informationsmæssige krav som investeringspuljer i

SP-valg.

Hermed sikres, at SP-basis kan sammenlignes med andre investeringspuljer i

SP-valg, og at kontohavers evt. valg kan effektueres så enkelt og billigt som

muligt.

I SP-basis er det således fortsat ATP, der administrerer og

forvalter kontohavernes midler.

Stk. 2

Efter gældende regler forvaltes midlerne samlet og ens for

alle kontohavere i SP-ordningen. Ved en sådan ordning tages der ikke hensyn

til

vægtningen mellem afkast, risiko og behovet for at bevare midlernes realværdi

i

forhold til den enkelte kontohavers tidshorisont frem til pensionsalderen.

Det foreslås derfor, at ATP får mulighed for at forvalte

midlerne omfattet af stk. 1 ud fra hensyn til kontohavernes alder også

kaldet generationspuljer. For yngre kontohavere vil ATP kunne vælge en

investeringssammensætning, der sigter mod et højere afkast, men som samtidig

indebærer en højere risiko. Omvendt vil ATP for kontohavere, som er tæt på

eller har nået pensionsalderen, kunne vælge en investeringssammensætning, som

på den ene side giver mindre risiko for store ændringer af kursværdien, men

som

på den anden side typisk vil medføre et lavere afkast.

Med generationspuljer vil ATP i højere grad have mulighed

for at sikre kontohavere, der ikke ønsker ansvaret ved selv at vælge en

investeringsprofil, der tager hensyn til, hvornår midlerne skal være til

rådighed.

Stk. 3

Uanset muligheden for at placere de midler, der indgår i

SP-basis, i et eller flere investeringsinstitutter, skal det fortsat være

ATP,

der varetager investeringerne. Det sikres ved, at ATP med hjemmel i

ATP-lovens

§ 26, stk. 5, opretter et helejet fondsmæglerselskab og herigennem

varetager investeringsrådgivningen over for det eller de

investeringsinstitutter, som modsvarer SP-basis.

Midlerne i SP-basis foreslås fortsat placeret i henhold til

investeringsreglerne i ATP-lovens kapitel 8 med enkelte undtagelser, jf.

nedenfor. Herved adskiller investeringsreglerne for SP-basis sig fra de

regler,

som gælder for de investeringsinstitutter, som udbyder puljer til SP-valg.

Disse institutter vil ikke være underlagt andre investeringsregler end dem,

der

gælder for det pågældende investeringsinstitut, typisk lov om

investeringsforeninger og specialforeninger.

I forhold til SP-basis foreslås det imidlertid, at

enkeltvirksomhedsgrænserne for placering af midlerne i andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af § 26 a, stk. 1, 2 og 7, ikke

finder anvendelse. Reglerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7, har til

hensigt

at begrænse risikoen på investeringsinstitutter til 10 pct. pr. institut.

Instituttet fortolkes som risikoen pr. forening eller afdeling. Hvis SP-basis

organiseres som investerings- eller specialforeninger, vil

enkeltvirksomhedsgrænsen således medføre, at SP vil skulle etablere op til 10

forskellige foreninger/afdelinger, uanset at riskoen ikke vil være større ved

at samle investeringer med samme investeringsprofil og medlemskreds i en

eller

færre foreninger/afdelinger. Opretholdelse af reglen ville således medføre

større krav til formueadministrationen af SP-basis og dermed højere

omkostninger, bl.a. til etablering og administration af flere

foreninger/afdelinger, selvom risikoen ikke hermed ville være formindsket.

Ved placering af midlerne i andele og beviser i

investeringsforeninger eller specialforeninger gælder tillige

investeringsreglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

herunder spredningskrav og reglerne om enkeltvirksomhedsrisiko.

Stk. 4

I § 17 g, stk. 2, foreslås det, at der etableres

en såkaldt ventepulje, der administreres særskilt.

Det foreslås, at disse midler investeres i overensstemmelse

med investeringsreglerne i ATP-lovens kapitel 8. Det indebærer bl.a., at de

ikke godskrevne midler kan anbringes i andele eller beviser i en eller flere

investeringsforeninger eller specialforeninger, herunder

pengemarkedsforeninger. Ud fra de samme hensyn som i stk. 3, foreslås

det,

at enkeltvirksomhedsgrænserne for placering af midlerne i andele og beviser i

investeringsinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 7, ikke

finder

anvendelse i forhold til disse ikke godskrevne midler.

Det foreslås også, at den i § 26 a, stk. 6,

fastsatte grænse på 10 pct. for risici på kreditinstitutter ændres til 25

pct.

Når grænsen i bestemmelsen foreslås forhøjet, skyldes det, at der vil være

tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at skulle sprede de ikke

godskrevne

midler på minimum 10 forskellige kreditinstitutter mv. Ved at fastlægge

grænsen

til 25 pct. vil der fortsat være en tilstrækkelig spredning, ligesom ATP

fortsat vil vurdere og overvåge risici på kreditinstitutter mv.

Ved placeringen af midlerne i ventepuljen skal der i øvrigt

tages hensyn til den korte placeringsperiode frem til fordeling til de

individuelle konti, samt at de godskrevne beløb så vidt muligt mindst skal

svare til de indbetalte bidrag.

§ 17 n

Stk. 1

Det foreslås, at det skal være muligt for en kontohaver at

flytte hele sin SP-konto til et andet pensionsinstitut, fx

livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser,

pengeinstitutter og kapitalpensionsfonde, hvor der skal oprettes en særskilt

SP-konto.

Det bemærkes, at livforsikringsselskaber og pensionskasser

efter de gældende regler kun må tilbyde produkter, hvor risikoindholdet er

forskellig fra nul, hvilket ikke er tilfældet med SP-konti. Disse regler vil

imidlertid blive ændret inden flytterettens ikrafttræden, således at disse

institutter også får mulighed for at modtage SP-konti.

Stk. 2

Det foreslås, at anmodningen om at flytte en SP-konto skal

ske via det pensionsinstitut, hvortil kontoen ønskes flyttet. Det svarer til

den model, der i øvrigt anvendes ved flytning af pensionsordninger mellem

pensionsinstitutter, og det er hermed det modtagende pensionsinstituts

ansvar,

at pensionsopsparingen indgår på en konto, der opfylder kravene til særskilte

SP-konti.

Kravet om at flytning sker via det modtagende

pensionsinstitut udelukker ikke, at der kan udvikles en internetbaseret

adgang

til at initiere flytninger af SP-konti til andre pensionsinstitutter.

Når en konto er flyttet til et andet pensionsinstitut, vil

SP automatisk en gang årligt overføre yderligere beløb, der godskrives

kontohaverens konto i SP, til det andet pensionsinstitut.

Stk. 3 og 4

Det foreslås, at det skal være muligt at flytte en

SP-konto, der er flyttet til et andet pensionsinstitut, til et tredje

pensionsinstitut eller tilbage til SP. Det modtagende pensionsinstitut skal

oplyse SP om flytningen, således at fremtidige bidrag kan overføres til den

rigtige konto.

Det vil kun være muligt at have én SP-konto, jf. dog

bemærkningerne til § 17 h. Det vil sige, at en kontohaver, der har

flyttet

sin konto til et andet pensionsinstitut, ikke kan vælge, at fremtidige bidrag

skal forblive i SP, eller at fremtidige SP-bidrag skal overføres til et nyt

pensionsinstitut.

Kravet om, at der kun kan være én SP-konto, har en

udbetalingsmæssig betydning, idet indeståender på mindre end 15.000 kr.

udbetales som engangsbeløb, hvoraf der betales afgift på 40 pct. efter

pensionsbeskatningsloven, mens indeståender over 15.000 kr. udbetales som

rater, der indgår i den personlige indkomst.

Stk. 5

Det er en betingelse for at kunne overflytte en SP-konto,

at den konto midlerne flyttes over på administreres efter samme regler som

den

oprindelige SP-konto. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren

bemyndiges til at fastsætte de regler, de særlige SP-konti i andre

pensionsinstitutter skal følge. Det er bl.a. regler om, at udbetaling ikke

kan

ske før det tidspunkt, der gælder for SP-konti i ATP-loven, og at

udbetalingsreglerne i øvrigt skal følge de regler, der gælder for SP-konti i

SP. Der kan også være tale om regler, der sikrer, at det er muligt at flytte

en

SP-konto tilbage til SP eller til et tredje pensionsinstitut. Endvidere kan

der

fastsættes nærmere regler om det modtagende pensionsinstituts rådgivning i

forbindelse med flytning. Med henblik på at sikre gennemskuelighed og

sammenlignelighed foreslås det desuden, at der kan fastsættes regler om

rapportering vedrørende fx afkast og omkostninger.

For at opfylde målet om lave omkostninger er det en

forudsætning for flytning, at pensionsinstitutterne lever op til visse

tekniske

krav. Der vil derfor også blive tale om at fastlægge tekniske retningslinier,

som skal anvendes i forbindelse med flytning af og overførsel til SP-konti.

Endelig foreslås det, at der gælder tilsvarende

forældelsesregler som for SP-konti i SP.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger.

§ 17 o

Stk. 1 og 2

Indførelsen af valg i SP medfører en mere kompliceret

omkostningsstruktur end i den eksisterende ordning, hvor alle omkostninger

modregnes i afkastet, før det bliver fordelt til kontohaverne.

Der har ikke hidtil været fastsat regler for fordelingen af

omkostninger. Det foreslås, at ATP bemyndiges til at fastsætte retningslinier

for fordelingen af omkostninger i SP-ordningen. Ved fastlæggelse skal tages

hensyn til, at de kontohavere, der benytter sig af de øgede valgmuligheder,

så

vidt muligt skal betale herfor. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at

fastsætte konkrete satser for gebyrer og omkostningsprocenter, så de

afspejler

omkostningerne i forbindelse med de enkelte aktivitetsområder.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger.

§ 17 p

Stk. 1

Det foreslås, at der etableres en reguleringspulje, der kan

fungere som stødpude og opfange udsving i omkostninger og gebyrer, idet de

nye

valgmuligheder medfører en risiko for, at der ikke altid vil være fuld

overensstemmelse mellem SP’s indtægter i form af gebyrer o.l. og de

faktiske

omkostninger.

Den nuværende reguleringspulje på 30 mio. kr. til

reguleringer i forbindelse med SP-bidrag for indkomstårene 1999 og 2000

indgår

i denne nye reguleringspulje. Der henvises i øvrigt til de generelle

bemærkninger.

Reguleringspuljen har en række funktioner. Alle

reguleringer af bidrag som følge af ToldSkat’s ændringer af

årsopgørelser for

årene 1999 og 2000 sker over reguleringspuljen, således at disse reguleringer

ikke medfører ændringer af indeståendet på den enkelte kontohavers konto, jf.

bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 7. Reguleringer som

følge

af ændringer af årsopgørelsen for andre år, der medfører, at der skal ske

tilbagebetaling af bidrag til ToldSkat, sker også over reguleringspuljen,

hvis

reguleringen ikke kan ske ved træk på kontohaverens konto.

I de situationer, hvor der ikke er umiddelbar dækning for

en tilbagebetaling til ToldSkat, »låner« kontohaver det manglende beløb i

reguleringspuljen. Når der indbetales nye bidrag til SP, tilbagebetales lånet

med renter. Hvis der aldrig indbetales tilstrækkelig bidrag til at dække et

»lån«, bærer reguleringspuljen tabet.

Reguleringspuljen dækker endvidere afvigelser mellem de

faktiske omkostninger og de gebyrer, der opkræves i forbindelse med

administrationen af flytninger og overførsler til andre pensionsinstitutter

og

i forbindelse med valg i og drift af SP-valg. Kortvarige ubalancer mellem

indtægter

og udgifter i forbindelse med de etablerede valgmuligheder, belaster således

ikke de øvrige kontohavere, men kan dækkes ved efterfølgende tilpasninger af

gebyrer og omkostninger.

Reguleringspuljen dækker også eventuelle afvigelser mellem

den rente, der tilskrives kontantkonti, jf. bemærkningerne til § 17 h,

stk. 3, og det afkast SP faktisk opnår.

Endelig modtager reguleringspuljen indeståendet på

SP-konti, der ikke har kunnet udbetales inden forældelsesfristen, efter

§ 17 i , § 17 j og § 17 n, jf. bemærkningerne hertil.

Stk. 2

Reguleringspuljen har en række funktioner, der er knyttet

til den løbende afvikling af transaktionerne i SP-ordningen. Det foreslås

derfor, at det skal være bestyrelsen for ATP, der træffer beslutning om

reguleringspuljens størrelse. Når puljen over det af bestyrelsen fastsatte,

fordeles det overskydende beløb blandt samtlige kontohavere.

Stk. 3

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om etablering, anvendelse og administration af

reguleringspuljen. Denne bestemmelse kan bl.a. anvendes til at fastlægge,

hvordan reguleringspuljen kan tilføres yderligere midler, eller hvordan

overskydende midler kan føres tilbage til kontohaverne. Det kan fx ske ved at

et eller flere gebyrer fastsættes højere eller lavere end det aktuelle

omkostningsniveau tilsiger. Herudover vil det være beskæftigelsesministeren,

der træffer bestemmelse om reguleringspuljens fordeling til de enkelte

kontohavere, i tilfælde af at reguleringspuljen ophører.

§17 q

Stk. 1

Der er alene tale om redaktionel ændring som følge af

indsættelsen af yderligere bestemmelser i kapitel 5 c.

Stk. 2

Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte særlige

regler for udarbejdelse af regnskab for SP, såfremt principperne for

regnskabsaflæggelse vil være forskellige fra ATP.

§17 r - §17 s

Der er tale om en omplacering af bestemmelserne om den

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP).

Bestemmelserne

er med enkelte undtagelser identiske med de eksisterende regler.

SAP'en er en frivillig ordning for førtidspensionister, og

førtidspensionisterne kan allerede efter de gældende regler vælge at spare op

i

et andet pensionsinstitut end ATP.

Det foreslås derfor, at opsparingen i SAP administreres

sammen med SP-midlerne i SP-basis.

Da værdien af indeståendet i SP-basis opgøres løbende,

udgår de hidtidige bestemmelser om forrentning ved udbetaling.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 7,

stk. 10.

Til nr. 2

Med henblik på at give fondsmæglerselskabet mulighed for at

kunne anvende ydelser i form af lokaler, IT-ydelser (hardware/software),

bogføring/regnskab, medarbejdere mv. fra ATP, foreslås det at indsætte en

hjemmel for ATP til at kunne levere sådanne ydelser til fondsmæglerselskabet.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet der i den

gældende lov fejlagtigt henvises til stk. 7 i stedet for stk. 8.

Til nr. 4

Da den del af SP, som opkræves af ToldSkat, jf. § 17

f, stk. 1, behandles efter samme regler og samlet med

arbejdsmarkedsbidrag

i personskattesystemerne, vil det være nødvendigt, at der i forbindelse med

ToldSkats udbetaling af opkrævet SP-beløb til boer vedrørende året før

dødsåret, jf. forslaget i § 17 i, stk. 2, kan foretages modregning

efter de regler, der er gældende ved »almindelig« udbetaling af overskydende

SP- og arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 2

Der er tale om konsekvensændringer i ligningslovens

§§ 7 L, stk. 2, og 8 M, stk. 3, om skattemæssig bortseelsesret

henholdsvis fradragsret for SP-bidrag som følge af flytningen og udvidelsen

af

bestemmelsen om ToldSkats udbetaling af opkrævet SP-bidrag til boer i

forbindelse med dødsfald, jf. den foreslåede § 17 i, stk. 2, i

ATP-loven.

Til § 3

Til nr. 1

Engangsbeløb fra den særlige pensionsopsparing, der

udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension afgiftsbelægges med 40 pct., jf.

pensionsbeskatningslovens § 29 B. Det foreslås, at dette også skal gælde

udbetaling af engangsbeløb fra særskilte SP-konti i andre

pensionsinstitutter,

jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De øvrige ændringer er konsekvensrettelser.

Til nr. 2 og 3

Hvis en kontohaver vælger af flytte sin SP-konto til et

andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, foreslås det, at flytningen ikke udløser beskatning.

Til § 4

Til nr. 1

En overførsel af en pensionsordning tegnet i et pengeinstitut

til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.v, udløser

ophørsbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23. Når ejeren

af

en pensionsordning tegnet i et pengeinstitut i denne situation overfører sin

pensionsordning, kan livsforsikringsselskabet eller pensionskassen ikke

succedere i ejerens skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 1,

stk. 2. Dette følger af, at det er livsforsikringsselskabet eller

pensionskassen, som er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, og

ikke ejerne af de enkelte livs- og pensionsordninger, som

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen administrerer.

Det foreslås tilsvarende, at ved overførsel af en SP-konto

i et pengeinstitut til et livsforsikringsselskab, en pensionskasse m.v. eller

ATP, skal der ske ophørsbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 23.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de

foreslåede ændringer i § 17 f, stk. 3.

Til § 6

Med den nye reguleringspulje, jf. forslaget til § 17 p foreslås

det, at puljen ophæves. De resterende midler overføres til den nye

reguleringspulje. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 8.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2003, dog

træder bestemmelserne om valg mellem forskellige investeringspuljer og om

flytning af SP-konti til andre pensionsinstitutter først i kraft 1. januar

2005. Dermed sikres det, at såvel ATP som de eksterne udbydere har haft

mulighed for at indrette sig på de nye valgmuligheder og etablere de

nødvendige

kontraktslige aftaler samt udvikle fornødne edb-systemer.

Det foreslås, at en række nye bestemmelser, herunder, nye

regler for opgørelse af indestående på SP-konti, der indebærer, at

indeståendet

på de særskilte konti opgøres til den aktuelle markedsværdi, får virkning fra

den 1. januar 2004. Endvidere foreslås det, at de foreslåede ændringer af

reglerne om aldergrænse for opkrævning af SP-bidrag for dagpengemodtagere

m.fl., for ophør af restanceinddrivelse, regulering af konti for

dagpengemodtagere m.fl., SP's udbetaling ved død og pensionering og de

foreslåede konsekvensændringer i ligningsloven og pensionsbeskatningsloven

også

først tillægges virkning fra 1. januar 2004.

For at sikre at såvel ATP som de eksterne udbydere har haft

mulighed for at indrette sig på de nye valgmuligheder og etablere de

nødvendige

kontraktslige aftaler samt udvikle fornødne edb-systemer foreslås det, at

SP-valg og flytteretten, herunder de foreslåede afledte ændringer af

pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven, først får

virkning

fra den 1. januar 2005.

Til stk. 3

DMP-ordningen blev ved årsskiftet 2002/2003 lagt sammen med

SP. Reguleringen af bidrag for indkomståret 1998, som var det eneste år, der

blev indbetalt til DMP, reguleres imidlertid efter de daværende regler. Det

foreslås, at de foreslåede regler i SP-ordningen om fastfrysning af

kontohavernes indestående på særskilte konti ved alder 64½ og reglerne om at

udbetaling i forbindelse med dødsfald kan sættes i bero i op til 3 måneder,

såfremt der på tidspunktet for dødsfaldet verserer en skattemæssig

ansættelsesændring for afdøde, tilsvarende skal finde anvendelse for

indkomståret 1998. Reguleringen af bidrag for 1998 sker således fremover i

det

væsentligste efter tilsvarende regler som øvrige SP-reguleringer vedrørende

indkomstårets 2001 og senere indkomstår, jf. bemærkningerne til stk. 4,

hvilket indebærer en administrativ lettelse for ATP.

Til stk. 4

Det foreslås, at fastfrysningen af kontohavernes

indestående på særskilte konti ved alder 64½ tillægges virkning for

ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der

gennemføres fra og med 1. januar 2004.

Forslaget om, at udbetaling af SP-bidrag i forbindelse med

dødsfald kan sættes i bero i op til 3 måneder, såfremt afdøde på tidspunktet

for dødsfaldet er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing

eller der verserer en skattemæssig ansættelsesændring for afdøde, foreslås at

få virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende

indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er

registreret efter den 1. september 2003.

Der foreslås tilsvarende regler for så vidt angår

indkomståret 1998, jf. bemærkningerne til stk. 3. Indkomstårene 1999 og

2000 adskiller sig ved, at SP-ordningen dengang indeholdt et

omfordelingselement. Godskrivning af reguleringer sker derfor efter andre

regler, jf. stk. 7, hvorfor de hidtidige reguleringsbestemmelser kan

opretholdes.

Til stk. 5

Det foreslås, at de ændrede regler for godskrivning på

særskilte konti får virkning første gang for indbetalte bidrag vedrørende

indkomståret 2003.

Den nye forrentning af bidrag, der endnu ikke er godskrevet

de enkelte konti, har dermed virkning for bidragsåret 2003. Da lovforslaget

først træder i kraft 1. juli 2003, foreslås det, at ATP's bestyrelse

fastsætter

en forrentning for bidrag for 2003, der er indbetalt inden forslagets

ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om

godskrivning.

Til stk. 6

Forslaget om udvidelse af de situationer, hvor udbetaling i

forbindelse med dødsfald sker ved ToldSkats foranstaltning, foreslås at få

virkning for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og

senere

indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1.

januar 2003 eller senere.

Til stk. 7

Reglerne for reguleringer af konti for indkomstårene 1999

og 2000 er forskellige fra reglerne for regulering vedrørende indkomståret

1998

og fra 2001 og frem.

Efter de nuværende regler sker godskrivningen, herunder

reguleringen, krone til krone. For indkomståret 1999 og 2000 skete

godskrivning

imidlertid efter omfordeling af alle SP-bidrag. Reguleringer for 1999 og 2000

kan således ikke naturligt godskrives en bestemt konto. Det foreslås derfor,

at

reguleringer for disse år indgår i reguleringspuljen efter § 17 p i

forslagets § 1, nr. 1, hvorefter de kommer alle kontohavere til gode.

Til stk. 8

Det foreslås i forslagets § 6, at den nuværende

reguleringspulje ophæves. De resterende midler foreslås overført til den nye

reguleringspulje. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 17 p,

jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Til stk. 9

Det foreslås, at de udgifter ATP har til etablering af de

nye valgmuligheder afholdes af alle kontohaverne i SP. Tilsvarende foreslås

det, at ToldSkats etableringsomkostninger som følge af dette lovforslag

afholdes af kontohaverne i SP.

Til stk. 10

Som følge af nedsættelsen af den generelle

folkepensionsalder fra 67 år til 65 år i 1999, er det nødvendigt, at der for

en

række af SP-bestemmelserne er en overgangsordning for gruppen af personer,

der

var fyldt 60 år den 1. juli 1999.

Det foreslås, at spørgsmålet samles i en

overgangsbestemmelse for at undgå, at der i de enkelte bestemmelser i

lovteksten er særlige henvisninger til de regler, der gælder for denne

gruppe.

Bilag

1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

Kapitel

5 c og 5 d affattes således:

Kapitel 5 c

Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing

Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en

arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,

periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende

anvendelse

for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

§ 17 f.

Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension

på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d,

e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7,

stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en

arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling,

periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende

anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag

m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang

af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen

fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66

år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1,

litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing

første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste

gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden

den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

Stk. 2.

For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og

§ 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag

m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang

af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter

kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen

fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1,

litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7,

stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing

første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste

gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3.

For

personer omfattet af § 2 a

,

stk. 1-7,

opkræves der endvidere en særlig

pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge,

godtgørelser m.v.

Stk. 3.

For

personer omfattet af § 2 a

,

stk. 1-7,

opkræves der endvidere, indtil

udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig

pensionsopsparing

på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette

gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social

service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf.

§ 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter

Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte

ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Opkrævede

beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4.

Opkrævede

beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder

til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede

beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede

beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Er der

foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4,

eller § 17 i, stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende

ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren, at der er opkrævet

for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og

skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt

indbetalt pensionsopsparing tillige med renter, såfremt der er foretaget

henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller

§ 17 i, stk. 1.

Stk. 6.

Såfremt

kontohaveren er fyldt 64½ år, og det ved en efterfølgende ændring af en

skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet

for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og

skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af

overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt

indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før

kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt

pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64

år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt

det ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke

rettidigt indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger

mindst

2 år forud for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse

for kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for

dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension

efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at

udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet.

4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing

vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret

efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt

efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Stk. 7.

Såfremt

en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år, og det

efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i

pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte

konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af § 17 f,

stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Godskrivning

§ 17 g.

På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1.

november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de

enkelte bidragyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f,

stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til

årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke

rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på

opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer

vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. På samme tidspunkt som

nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte

bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de

beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 17 g.

På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1.

december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf.

§ 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet

af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i

henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer

vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne

indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af

betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing.

Indeholdt pensionsopsparing afregnes overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension

og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den

indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2.

pkt., jf. 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme

tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af

de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f,

stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godskrivning på

særskilte konti efter stk. 1.

Stk. 2.

Indtil

godskrivning efter stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført

efter § 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter

fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte

bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter

stk. 1.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for godskrivning på

særskilte konti efter stk. 1 og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra

fondens øvrige formue.

§ 17 h.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal forvalte indbetalte midler efter §17 f og § 17 p,

samt afkast heraf, adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2.

Der

aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte

konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Der

aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte

konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Årets

resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres

andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december

2000.

Stk. 3.

Den

enkeltes særskilte SP-konto består dels af en investeringskonto, som

repræsenterer den til enhver tid værende værdi af andelene i de

investeringspuljer, den enkelte har valgt jf. §§ 17 k, stk. 1 og 17

m, stk. 1, dels af en kontantkonto, som anvendes som mellemregningskonto

i den løbende administration af SP-konti, som er bevaret hos Arbejdsmarkedets

Tillægspension, og som opsamlingskonto for reguleringer, godskrivninger mv.

vedrørende konti, som er flyttet til et andet pensionsinstitut jf. § 17

n. Arbejdsmarkedet Tillægspension fastsætter renter af positivt eller

negativt indestående på kontantkontoen.

Stk. 4.

Ved

dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet.

Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år,

hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har

fundet

sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på

grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter

indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for

udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt.

Stk. 4.

Kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet

pensionsinstitut, ophører med at have en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, når SP-indbetalinger vedrørende det 64. år er overført til

det andet pensionsinstitut.

Stk. 5.

For

udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning

fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

Stk. 5.

Kontoens

indestående udgør værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af

investeringspuljer samt indestående på kontantkonto efter fradrag for

pensionsafkastskat og omkostninger.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren

kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte regler for administrationen af de særskilte konti, herunder

fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i

forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i.

Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år,

i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog

4. pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes

udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10

år. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til

kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år,

hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Beskæftigelsesministeren kan

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan

udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for fremgangsmåden ved en

kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i

anledning af separation eller skilsmisse.

§ 17 i.

Ved dødsfald udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte

SP-konto indestående beløb til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n, udbetales indestående beløb på

kontantkontoen dog ikke, men kontantkontoen opgøres og beløbet overføres til

SP-kontoen i det andet pensionsinstitut.

Stk. 2.

Personer,

der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan

udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt,

dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 2.

Opkrævet

pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori

dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og

skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet på grundlag af boets

dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing

efter § 17 f, stk. 1, vedrørende året før dødsfaldet udbetales ved

de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, hvis dødsfaldet er

registreret senest den 1. september i dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse

vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for

registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet pensionsopsparing dog ved de

statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, uanset tidspunktet for

registrering af dødsfaldet.

Stk. 3.

Beløb,

der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville

være blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i

fordelingen efter § 17 h, stk. 3.

Stk. 3.

Opkrævet

pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori

dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de

opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,

vedrørende året før dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension

på grundlag af boets dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra

kommuner eller arbejdsløshedskasser, hvis dødsfaldet sker før den 1.

november.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved

dødsfald, jf. stk. 1, 2 og 3. Boets krav på indeståendet forældes fem år

efter kontohavers død. Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i

reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

§ 17 j.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren

nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af

Den Særlige Pensionsopsparing.

§ 17 j.

Pensionsopsparing udbetales forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til

kontohaveren fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der

er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g. Dette gælder dog ikke

indestående beløb på kontantkontoen, hvis SP-kontoen er flyttet til et andet

pensionsinstitut, jf. § 17 n. Pensionsopsparingen udbetales som et

engangsbeløb, som årlige rater over en periode på 10 år eller som månedlige

rater over en periode på 10 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere

regler om, hvornår udbetaling sker som engangsbeløb eller i rater, og om

opgørelsen af udbetalingsbeløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kontoens

indestående opgøres ved udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert

år i udbetalingsperioden efter reglerne i §17 h, stk. 5. Det beløb, der

udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens

indestående ved udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert

år i udbetalingsperioden, divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er

foretaget udbetalinger.

Stk. 3.

For

konti, der udbetales i månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets

Tillægspensions bestyrelse forud for hvert kalenderår en rentesats. Den

samlede udbetaling for et år beregnes ved hvert års begyndelse som et fast

beløb på grundlag af kontoens indestående ved årets begyndelse og den af

bestyrelsen fastsatte rentesats, således at den årlige udbetaling, ved

uændret rentesats i hele udbetalingsperioden, vil give lige store rater. Den

månedlige rate hæves på kontohavers konto.

Stk. 4.

Hvis

indeståendet på kontoen er mindre end den månedlige rate, der skal udbetales,

nedsættes raten til indeståendet på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis

der ved udbetaling af den sidste rate fortsat er et indestående på kontoen,

forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5.

Personer,

der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan

udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt,

dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 6.

Beløb,

der ikke har kunnet udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er

forældede og indgår i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k.

For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt

§§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog

skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til

markedsværdi.

§ 17 k.

Arbejdsmarkedets Tillægspension etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter

kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing får mulighed for at vælge at placere

deres indestående helt eller delvist i en eller flere investeringspuljer.

Stk. 2.

Midlerne

i den enkelte investeringspulje placeres i andele eller beviser i et

investeringsinstitut omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et

investeringsinstitut investeres umiddelbart i andele eller beviser i samme

investeringsinstitut.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og

erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele

og beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren

nærmere krav til de investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder

tekniske krav og krav til rapportering om afkast, omkostninger mv.

Beskæftigelsesministeren fastsætter på samme måde regler om

investeringsinstitutters dækning af omkostninger i forbindelse med oprettelse

og drift af den enkelte investeringspulje samt om vilkår for

administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med handel med

investeringsandele.

§ 17 l.

Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på sin

investeringskonto i investeringspuljer, jf. § 17 k, stk. 1, og

§ 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver kan vælge første gang, når

den første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2.

Kontohaverens valg foretages som en fordeling af indeståendet på kontoen

mellem de ønskede investeringspuljer. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

beslutte at indrette SP-valg således, at kontohaveren kan vælge, hvordan

fremtidige bidrag skal fordeles uden at ændre fordelingen for det

eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har valgt en særskilt

fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte fordeling efter

1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på den særskilte

SP-konto.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætte nærmere regler for valg af investeringspuljer i

SP-valg, herunder minimumskrav til indestående på investeringskontoen, som en

forudsætning for at kunne vælge, samt et maksimum for antallet af

investeringspuljer en kontohaver kan vælge.

Stk. 4.

Når

Arbejdsmarkedets Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til

betaling af pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og

udbetaling af pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer

forholdsmæssigt, medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på

kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m.

Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de midler, der er

godskrevet de enkelte kontohaveres særskilte konti efter § 17 g, og som

kontohaveren ikke har valgt at placere i investeringspuljer efter § 17

k, stk. 1 eller at flytte efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af investeringssammensætning for midler

efter stk. 1 kan ske under hensyntagen til kontohavernes alder.

Stk. 3.

Midlerne

omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke

anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i

investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter

§ 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7

finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i

investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7. For

risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone

A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3,

og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A

udgør den i § 26 a, stk. 6, 1. punktum fastsatte grænse 25 pct. for

midlerne omfattet af denne bestemmelse.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n.

Den enkelte kontohaver kan vælge

at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt

SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan

afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for

omkostningerne

forbundet med flytningen.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende

pensionsinstitut flytte hele indeståendet på den særskilte SP-konto og

herefter én gang om året overføre det på overførselstidspunktet værende

indestående på kontohaverens konto i SP til den særskilte SP-konto i det

modtagende pensionsinstitut.

Stk. 3.

Kontohavere,

der har flyttet hele deres indestående på den særskilte SP-konto i

Arbejdsmarkedets Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet

pensionsinstitut, kan vælge at flytte hele deres indestående på den særskilte

SP-konto i dette pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det

modtagende pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets

Tillægspension om flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af

fremtidige bidrag. Ved manglende orientering, kan Arbejdsmarkedets

Tillægspension opkræve et gebyr hos det modtagende pensionsinstitut for

omkostningerne i forbindelse med administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4.

Kontohavere, der har valgt at flytte hele deres indestående til et andet

pensionsinstitut, kan anmode Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele

indeståendet flyttes tilbage til en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters

oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information,

udbetaling, tekniske krav samt om rådgivning i forbindelse med flytning.

Beløb på disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og § 17 j,

stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o.

Omkostningerne ved forvaltning og administration af de særskilte konti i

Særlig Pensionsopsparing fordeles således, at omkostninger, der knytter sig

til at benytte valgmulighederne i SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til

andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, afholdes af de kontohavere, der

benytter disse valgmuligheder.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i

forbindelse med driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende

arbejdsmarkdespension for førtidspensionister, jf. §§ 17 r-17 s, og justerer

løbende gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske

omkostninger.

§ 17 p.

Der

etableres en reguleringspulje i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Reguleringspuljen anvendes til at afregne reguleringer, der ikke kan

effektueres via indeståendet på kontohaverens særskilte konto, jf. § 17

h, stk. 5, til finansiering af ubalancer mellem Særlig

Pensionsopsparings indtægter i form af fx gebyrer, jf. § 17 o, og de

faktiske omkostninger, og til modtagelse af forældede beløb, jf. § 17 i,

stk. 4, § 17 j, stk. 6 og § 17 n, stk. 5. Midlerne i

reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing, herunder

kontohavere, som har flyttet deres indestående, jf. §17 n.

Stk. 2.

Bestyrelsen

for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af

reguleringspuljen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af

reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen

kan modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q.

For §§ 17 g - 17 p finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt

§§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet efter

§ 17 h, stk. 2 for Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om

opgørelse og værdiansættelse af aktiverne.«

Kapitel 5 d

Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

Supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister

§ 17 l.

Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning

fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b. Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan forvalte midlerne vedrørende den supplerende

arbejdsmarkedspension sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing.

§ 17 r.

Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning

fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.

Stk. 2.

Regnskab

for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende

arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Den Særlige

Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c. Årets resultat tilskrives én

gang årligt efter reglerne i § 17 h, stk. 3.

Stk. 2.

Indbetalinger, der er godskrevet særskilte konti efter stk. 1 forvaltes

af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med de midler, der forvaltes efter

§ 17 m, stk. 1.

Stk. 3.

Bestyrelsen

kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med

indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister.

Stk. 3.

Regnskab

for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende

arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig

Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c.

Stk. 4.

For

udbetalinger i løbet af et regnskabsår gælder den forrentning fra årets

begyndelse til udbetalingstidspunktet, som bestyrelsen har fastsat efter

§ 17 h, stk. 5.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med

indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for

førtidspensionister.

Stk. 5.

Ved

dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den

1. juli 1939, udbetales indeståendet på kontoen med tillæg til dødsboet.

Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til

boet, herunder beløb, der endnu ikke er godskrevet særskilte konti.

Stk. 5.

Ved

dødsfald før det fyldte 65. år udbetales indeståendet på kontoen, opgjort

efter § 17 h, stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter

efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere

regler for udbetaling af beløb til boet.

§ 17 m.

Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende

arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før

den 1. juli 1939, anvendes indestående på kontoen med tillæg, jf. § 17

l, stk. 4. til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 8 b.

§ 17 s.

Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende

arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen, opgjort

efter § 17 h, stk. 5, til erhvervelse af pensionsret i

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2.

Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af

perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e,

stk. 3.

Stk. 2.

Pensionsret

erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og

bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.«

2.

I

§ 23

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

§ 23.

Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12

andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som

udpeges således, jf. § 25:

»Stk. 5.

Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der

er oprettet efter § 26, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til

Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på

markedsbaserede vilkår.«

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger

1 efter indstilling af finansministeren

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

2 efter indstilling af repræsentantskabets

lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og

kommuner

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og Ledernes

Hovedorganisation

i fællesskab

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i

løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i

repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et

datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske

efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i

statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt

være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5.

Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter

retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af

fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til

medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 26. - -

-

3.

I

§ 26 a, stk. 7,

sidste pkt., ændres

»§ 26, stk. 7« til : »§ 26, stk. 8«.

Stk. 7.

For

andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under

§ 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10

pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende

investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan

investeringen

tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til

§ 26, stk. 2, nr. 1-3.

§ 29.

Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest,

eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den

berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige.

4.

I

§ 29

ændres »Krav på ydelser efter denne

lov« til: »Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som

nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)

§ 7 L - -

-

1.

I

§ 7 L, stk. 2, 2. pkt.,

ændres

»§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på beregnet pensionsopsparing

opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter

§ 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis efter § 17 f,

stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke fra

beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c,

stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af

§ 17 h, stk. 4, 2. pkt., i samme lov. Såfremt de statslige told- og

skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar

2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning

af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring

af den skattemæssige opgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år,

bortses alene fra de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som

dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 8 M - -

-

2.

I

§ 8 M, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

Stk. 3.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2.

og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c,

stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af

§ 17 h, stk. 4, 2. pkt., i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder

i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller

§ 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb

eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den

skattemæssige årsopgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår

alene de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede

grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven)

§ 29 B.

For udbetalinger af følgende engangsbeløb udgør afgiften 40 pct.:

1)

Kapitaliserede

engangsbeløb, der udbetales efter § 9, stk. 1, 2. pkt., og

§§ 11, 11 a, 12 og 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

2)

engangsbeløb, der

udbetales efter § 14 b, stk. 1, § 14 e, stk. 1, § 17

h, stk. 4, 1. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

1.

I

§ 29 B

ændres »§ 17 h, stk. 4,

1. pkt. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension« til: »§ 17 i, stk. 1 og 3, og § 17 j,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fra særskilte

SP-konti

i et pensionsinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

3)

engangsbeløb, der

udbetales efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2, og

§ 33 e, stk. 2, i lov om social bistand.

§ 41.

Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring

eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af

1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en

opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7,

stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person

behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:

2.

I

§ 41, stk. 1,

nr. 6,

ændres »år.« til: »år,«.

3.

I

§ 41, stk. 1,

indsættes som

nr. 7:

1.

mellem

pensionsordninger med løbende udbetalinger,

»7.

mellem SP-konti,

jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

2.

fra en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning

med løbende udbetalinger,

3.

fra en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter

lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i

nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf.

§ 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes

af § 15 A,

4.

fra en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med

løbende udbetalinger,

5.

fra en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter

lovens ikrafttræden,

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt

overførsel finder sted inden det fyldte 60. år.

Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)

§ 23. - -

-

1.

I

§ 23, stk. 3

,

indsættes som

stk. 4:

Stk. 3.

Hvis

indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1

nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til

betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.

Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets

udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end

den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

»Stk. 4.

Stk. 1-3,

finder tilsvarende anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et

pengeinstitut til et forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 85 e.

Medlemmer,

som modtager dagpenge, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i §

17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

1.

I

§ 85 e, stk. 1

, ændres »,

der udgør det« til: »efter reglerne« og »fastsatte« udgår.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,

arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om

en satsreguleringsprocent

§ 6. - - -

1.

§ 6, stk. 4

, ophæves.

Stk. 4.

Af de

beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17

g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets

Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti.

Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette

resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til

regulering m.v.

Lignende dokumenter