Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigssager mv.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. januar 2003 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse
svigssager mv.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17.
december 2002, og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres
»Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.
2.
I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
som nyt pkt.:
»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med
urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste
beløb for en uge, jf. § 47, træffer
arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«
3.
I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,
ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den
første administrative afgørelse i den tidligere sag«.
4.
Læs alt
I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf.
stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt.,
direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe
afgørelse«.
5.
Efter § 100 a indsættes:
»Kapitel 16 b
Digital kommunikation
§ 100 b.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter
forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden
for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen,
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager,
hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1.
instans inden lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Beskæftigelsesministeren har samtidig fremsat
forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. (Refusion). Lovforslaget har ingen betydning for nærværende
lovforslag.
I. Indledning
Lovforslaget indeholder følgende
elementer:
1. Ændring af bemyndigelsen for fastsættelse af gebyr i
reglerne om dagpengegodtgørelse.
2. Decentralisering af afgørelseskompetence i visse
svigssager.
3. Hjemmel til at fastsætte regler om digital
kommunikation.
1. Ændring af bemyndigelsen for fastsættelse
af gebyr i reglerne om dagpengegodtgørelse
Det foreslås af ordensmæssige hensyn, at
kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr i sager om
betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ændres
fra beskæftigelsesministeren til direktøren for
Arbejdsdirektoratet.
2. Decentralisering af afgørelseskompetence i visse
svigssager
I dag skal alle spørgsmål om svig over for
arbejdsløshedskasserne behandles i Arbejdsdirektoratet som 1. instans,
hvorimod arbejdsløshedskasserne har afgørelseskompetencen for
så vidt angår andre forseelser.
Efter gældende regler skal
arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling
over for medlemmet og samtidig tilkendegive en indstilling til
Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.
Indstillingen kan dog først oversendes til Arbejdsdirektoratet,
når medlemmets klagefrist er udløbet. I sager, hvor
tilbagebetalingsbeløbet ikke er større end 5 gange dagpengenes
højeste beløb for en uge, er det sjældent, at
Arbejdsdirektoratets afgørelse afviger fra
arbejdsløshedskassens indstilling.
Det foreslås derfor, at
arbejdsløshedskasserne tillægges kompetencen til at træffe
afgørelse i sager om svig i de tilfælde, hvor ydelsen, der er
udbetalt eller søgt udbetalt med urette på grund af medlemmets
bevidste handlinger eller undladelser, højst svarer til 5 gange
dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47
(15.575 kr. PL 2003 niveau).
Beløbsgrænsen svarer til den nedre
grænse for, hvornår Arbejdsdirektoratet efter de nugældende
regler pålægger arbejdsløshedskassen at anmelde medlemmet
til politiet med henblik på en vurdering af, om der foreligger et
strafbart forhold.
Det bemærkes, at Arbejdsdirektoratet administrativt
vil præcisere, at arbejdsløshedskassen fortsat skal
forelægge afgørelsen for Arbejdsdirektoratet med henblik
på politianmeldelse i sager, hvor der er tale om dokumentfalsk, eller
hvor der forsætligt er begået svig af flere medlemmer i forening
eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer (komplot),
selv om beløbet er mindre end 5 gange dagpengenes højeste
beløb for en uge.
Arbejdsdirektoratet skal fortsat træffe
afgørelser som 1. instans i sager, hvor medlemmet kan slettes som
medlem af arbejdsløshedskassen. Det drejer sig om sager, hvor
medlemmet tidligere er pålagt en sanktion for svig, og hvor den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter den tidligere
afgørelse, jf. i øvrigt de specielle bemærkninger til nr.
2-4, ad § 87, stk. 1, 3. pkt.
I de sager, hvor arbejdsløshedskassen får
kompetence til at træffe afgørelse, kan medlemmet klage over
arbejdsløshedskassens afgørelse til Arbejdsdirektoratet.
Konsekvensen af forslaget er derfor alene, at der ikke længere skal
træffes 1-2 foreløbige afgørelser i
arbejdsløshedskasserne, før der træffes afgørelse
i 1. instans.
Arbejdsdirektoratet vil i forbindelse med
lovændringen iværksætte tilsynsinitiativer til at
følge, hvordan arbejdsløshedskasserne forvalter deres nye
kompetence.
3. Hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation
I en delbetænkning afgivet af Justitsministeriets
udvalg om retsvirkningerne af digital signatur m.v. (betænkning nr.
1400/2001 om e-signatur og formkrav i lovgivningen) beskæftiger
udvalget sig med spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at
lovgive om anvendelsen af digital kommunikation i forbindelse med formkrav og
skriftlighed, underskrift mv. i lovgivningen. Udvalget peger på, at
ændringer af love mv. kan være nødvendig for at sikre, at
lovgivningen ikke udgør en hindring for en hensigtsmæssig brug
af digital kommunikation, og dermed en hensigtsmæssig IT-anvendelse.
Udvalget foreslår, at sådanne ændringer som udgangspunkt
sker i de respektive love ved traditionelle ændringsforslag, men
således at der på området for kommunikation til det
offentlige indføres en generel hjemmelsbestemmelse, som gør det
muligt ved bekendtgørelse at ændre formkrav, som hindrer
anvendelse af digital kommunikation.
Forvaltningsloven er i overensstemmelse hermed
ændret ved lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af
forvaltningsloven (Digital kommunikation), fremsat som L 72 af 30. januar
2002, Folketingstidende Till. A, sp. 2062, 2069, 2343, 4591, 4989, Till. B,
sp. 392, Till. C, sp. 251.
Udmøntningen af den nævnte
hjemmelsbestemmelse i forvaltningsloven omfatter en borgers ret til digitalt
at kommunikere med en offentlig myndighed samt digital kommunikation fra en
myndighed til en anden. Derimod omfatter bestemmelsen ikke digital
kommunikation fra en offentlig myndighed til en borger.
I forlængelse heraf foreslås ligeledes i
overensstemmelse med udvalgets anbefaling indsat en hjemmelsbestemmelse i
arbejdsløshedsforsikringsloven med henblik på at fastsætte
regler om digital kommunikation.
Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale
meddelelser, som kan gøres læselige for modtageren ved
gengivelse på skærm, papirudskrift mv., herunder henvendelser til
offentlige myndigheder i form af elektronisk post (e-post). Herudover kan der
efter omstændighederne være tale om andre digitale medier, fx
video- eller lydoptagelser.
Formålet med nærværende lovforslag er
således at skabe hjemmel til at fastsætte regler om muligheden
for digital kommunikation fra den pågældende offentlig myndighed
til en borger. Konkret drejer det sig om Arbejdsdirektoratets og
Arbejdsmarkedets Ankenævns kommunikation med medlemmer og
arbejdsløshedskasser.
Det fremgår af bemærkningerne til
ovennævnte ændringsforslag til forvaltningsloven, at udtrykket
»den offentlige forvaltning« skal forstås i overensstemmelse med de
tilsvarende udtryk i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og
offentlighedslovens § 1, stk. 1. Udtrykket omfatter ikke
arbejdsløshedskasserne. På den baggrund foreslås det, at
der fastsættes regler om digital kommunikation mellem medlemmer og
arbejdsløshedskasser.
Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i
forvaltningsloven og forslaget i nærværende lov er udformet
således, at borgeren (medlemmet) kan få ret, men ikke pligt til
at benytte digital kommunikation. Borgeren (medlemmet) kan således frit
vælge formen for henvendelsen til forvaltningen
(arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets
Ankenævn). Vælges digital kommunikation, forudsættes det,
at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelsen i denne form.
Det findes ubetænkeligt at stille krav til
arbejdsløshedskasserne herom, idet de allerede efter gældende
regler er forpligtet til at følge de krav til administrationen af
lovgivningen mv., som stilles af Arbejdsdirektoratet. Det må endvidere
generelt kunne kræves, at borgeren (medlemmet) anvender et teknisk
format, der kan læses af forvaltningen. Benyttes fx e-post, skal
henvendelsen ske til en bestemt e-post adresse.
II. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om udlægning af
afgørelseskompetencen i visse svigssager til
arbejdsløshedskasserne skønnes hverken at medføre
merudgifter eller mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge mv., og er
dermed udgiftsneutralt.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
III. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om udlægning af
afgørelseskompetencen i visse svigssager til
arbejdsløshedskasserne indebærer, at den administrative byrde
for Arbejdsdirektoratet på sigt bliver mindre svarende til, at antallet
af svigsindstillinger, som skal behandles i Arbejdsdirektoratet, reduceres
med ca. 500 sager. Det må dog forventes, at udlægningen vil
indebære, at medlemmerne i større omfang end nu vil anvende
klageadgangen til Arbejdsdirektoratet. De ressourcer, som forslaget frigiver
i Arbejdsdirektoratet, vil kunne anvendes til tilsynet med
arbejdsløshedskassernes administration som følge af den nye
kompetence. For arbejdsløshedskasserne er byrden uændret.
Arbejdsløshedskasserne indstiller allerede i dag til
Arbejdsdirektoratet, hvilken sanktion der skal gives i sagen. Med
ændringen vil arbejdsløshedskassen træffe samme antal
afgørelser.
Forslaget om at etablere mulighed for digital
kommunikation har umiddelbart hverken positive eller negative administrative
konsekvenser. Det afgørende er, om og i givet fald i hvilket omfang
arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets
Ankenævn og medlemmer vil benytte sig af muligheden for digital
kommunikation. På sigt vurderes der at være mulighed for
administrative lettelser.
Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have
administrative konsekvenser.
IV. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke har administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
VI. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
VII. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om udlægning af
afgørelseskompetencen i visse svigssager til
arbejdsløshedskasserne skønnes kun at have ubetydelige
administrative konsekvenser for borgerne. Borgerne vil dog generelt opleve en
hurtigere samlet sagsbehandling af deres sager, da Arbejdsdirektoratet ikke
længere skal træffe afgørelse som 1. instans i alle sager
om svig eller forsøg på svig.
Forslaget om digital kommunikation kan medføre
positive administrative konsekvenser for borgerne (medlemmerne), idet digital
kommunikation er en hurtig og enkel kommunikationsform.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
VIII. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen ligestillingsmæssige
aspekter.
IX. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
X. Høringer
Forslaget har forud for fremsættelsen været
til høring i Landsarbejdsrådet.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Decentralisering af afgørelseskompetence i
svigssager:
På sigt mindre byrde for Arbejdsdirektoratet.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Digital kommunikation: En mindre lettelse for
medlemmerne.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende lovs § 84, stk. 11, 2.
pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betaling af
gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling
af sager om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
efter § 84, stk. 7 og 8.
Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er
foretaget af Arbejdsdirektoratet efter delegation fra
beskæftigelsesministeren og fremgår af § 12 i
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.
Under henvisning til indførelsen af en
enhedsorganisation i Beskæftigelsesministeriet, hvorefter
Arbejdsdirektoratet som udgangspunkt varetager
Beskæftigelsesministeriets departements hidtidige arbejdsfunktioner
vedrørende bl.a. reglerne om dagpengegodtgørelse,
foreslås af ordensmæssige hensyn, at kompetencen til at
fastsætte regler om betaling af gebyr i de nævnte situationer
ændres fra beskæftigelsesministeren til direktøren for
Arbejdsdirektoratet.
Til nr. 2-4
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg
på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv
karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere
pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at
pågældende slettes som medlem af arbejdsløshedskassen,
hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter
direktørens tidligere afgørelse. Ved svig forstås, at et
medlem forsætligt har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet
forhold over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller
beholde en ydelse med urette. Finder arbejdsløshedskassen, at et
medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, skal
kassen efter de nugældende regler træffe afgørelse om
tilbagebetaling og samtidig tilkendegive en indstilling til
Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.
Arbejdsløshedskassen kan uden forelæggelse
for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en
effektiv karantæne på højst 37 timer, hvis medlemmet har
begået anden forseelse overfor kassen.
Det foreslås i § 1, nr. 2, ad § 87,
stk. 1, 2. pkt., at arbejdsløshedskasserne får kompetence
til at træffe afgørelse i sager, hvor et medlem forsætligt
har fortiet forhold eller afgivet urigtige oplysninger over for sin
arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med
urette. Kompetencen er begrænset til tilfælde, hvor ydelsen ikke
overstiger 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf.
lovens § 47 (15.575 kr. PL 2003 niveau).
Det foreslås i § 1, nr. 3, ad § 87,
stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen om, hvornår et medlem kan slettes
som medlem af arbejdsløshedskassen, tilpasses ændringen i
afgørelseskompetencen ved spørgsmål om svig.
Forældelsesfristen for gentagelsesvirkningen ved svig regnes herefter
ikke fra Arbejdsdirektoratets tidligere afgørelse, men fra den
første administrative afgørelse i den tidligere sag, uanset om
den er truffet af arbejdsløshedskassen eller Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås i § 1, nr. 4, ad § 87,
stk. 4, 1. pkt., at arbejdsløshedskasserne kun i det omfang,
kasserne ikke selv har kompetencen til at træffe afgørelse, jf.
forslaget til § 87, stk. 1, 2. pkt., skal forelægge sagen for
Arbejdsdirektoratet med en indstilling til sanktion.
Til nr. 5
Der er allerede i dag med hjemmel i § 79,
stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for udveksling af
digitale informationer i arbejdsløshedsforsikringen.
Idet der i øvrigt henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 3 foreslås, at der skabes en klar hjemmel til
også i øvrigt at fastsætte regler om anvendelsen af
digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.
Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i
forvaltningslovens § 32 a vil der blive fastsat regler om digitale
kommunikationsveje mellem hver af følgende:
Medlemmerne
Arbejdsløshedskasserne
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsmarkedets Ankenævn
Der er tale om gennem disse kommunikationsveje at udveksle
alle typer af digitale dokumenter og data, der har betydning for medlems- og
udbetalingsforhold i arbejdsløshedsforsikringen. Det kan være fx
blanketter (ledighedserklæring, dagpengekort mv.), klager over
arbejdsløshedskassernes afgørelser og afgørelser fra
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn. Oplysninger, der skal
udveksles som følge af det nye udvidede rådighedstilsyn, er
også omfattet af denne form for kommunikation.
Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af
hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation
skal være sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og
personlige oplysninger, samt at oplysningerne skal kunne tilskrives
afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og den måde,
hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et
givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.
Det skal således sikres, at det er muligt at
dokumentere, at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede
ændringer i informationerne (integritet). Det skal dokumenteres, at
informationerne stammer fra den angivne afsender (autenticitet). Det skal
sikres, at afsenderen ikke efterfølgende kan påstå, at
informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne
(uafviselighed).
Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af
elektronisk signatur.
Ved udvekslingen af informationer med personlige og
fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at
ingen andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til,
kan få kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal
ske på et passende sikkerhedsniveau.
Arbejdsdirektoratet har efter gældende regler
fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes statsautoriserede
revisorer skal kontrollere arbejdsløshedskassens
kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af edb-systemer, herunder at
arbejdsløshedskassen har en opdateret sikkerhedspolitik. Dette kan
også omfatte en erklæring om forsyningssikkerhed
vedrørende den enkelte arbejdsløshedskasses
internetforbindelse.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
juli 2003.
Til stk. 2
Det foreslås, at lovens § 1, nr. 2-4, om
udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager fra
Arbejdsdirektoratet til arbejdsløshedskasserne finder anvendelse
på sager, hvori der ikke er truffet afgørelse om tilbagebetaling
i 1. instans inden lovens ikrafttræden.
Det afgørende er, om arbejdsløshedskassens
afgørelse om tilbagebetaling er truffet før eller efter, loven
træder i kraft. Det betyder, at sanktionsspørgsmålet skal
behandles i Arbejdsdirektoratet i sager, hvor arbejdsløshedskassen har
truffet afgørelse om tilbagebetaling og har indstillet til sanktion
før lovens ikrafttræden, men hvor Arbejdsdirektoratet endnu ikke
har truffet afgørelse i sagen inden ikrafttrædelsesdatoen.
Har direktoratet hjemvist sagen inden
ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen træffe ny
afgørelse. Hvis den ny afgørelse først træffes
efter ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen
også træffe afgørelsen om eventuelle sanktioner for svig
efter de nye regler.
Hjemviser Arbejdsdirektoratet efter
ikrafttrædelsesdatoen en afgørelse, der er truffet af
arbejdsløshedskassen efter de hidtil gældende regler, skal
kassen træffe ny afgørelse efter de nye regler.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Gældende formulering
Lovforslagets § 1
§ 84.
- - -
Stk. 1-10.
- - -
Stk. 11.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om
anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte
regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige
tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyr
for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af
sager efter stk. 7 og 8.
1.
I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres
»Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for
Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller
forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for
Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv
karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere
pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at
pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste
forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens
tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages
som nyt medlem.
2.
I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
som nyt pkt.:
»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med
urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste
beløb for en uge, jf. § 47, træffer
arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«
3.
I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,
ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den
første administrative afgørelse i den tidligere sag«.
Stk. 2.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over
for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv
karantæne på højst 37 timer.
Stk. 3.
En effektiv karantæne indebærer, at retten
til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der
ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke
udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder
den.
Stk. 4.
Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i
svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen
forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med
indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter
stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog
stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.
4.
I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf.
stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt.,
direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe
afgørelse«.
Stk. 5.
Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det
sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for
kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til
medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.
Stk. 6.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af
stk. 3-5.
Stk. 7.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan
pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som
har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Stk. 8.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere
regler om anvendelse af stk. 1-7.
5.
Efter § 100 a indsættes:
»Kapitel 16 b
Digital kommunikation
§ 100 b.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter
forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden
for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen,
Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.) Retsinformation · 10. april 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Refusion) Retsinformation · 29. januar 2003
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2003) - L 150 Retsinformation · 29. januar 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af fremsættelsen af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 13. marts 2003
- Svig, genoptagelse efter påtaleopgivelse Retsinformation · 10. april 2006
- Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med flere love (Valgfrihed i SP-ordningen) Retsinformation · 11. juni 2003