Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigssager mv.)

2002/1 LSF 150Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet29. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. januar 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse

svigssager mv.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved

§ 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17.

december 2002, og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres

»Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.

2.

I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

som nyt pkt.:

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med

urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste

beløb for en uge, jf. § 47, træffer

arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

3.

I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,

ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den

første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

4.

Læs alt

I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf.

stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt.,

direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe

afgørelse«.

5.

Efter § 100 a indsættes:

»Kapitel 16 b

Digital kommunikation

§ 100 b.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden

for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen,

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager,

hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1.

instans inden lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har samtidig fremsat

forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. (Refusion). Lovforslaget har ingen betydning for nærværende

lovforslag.

I. Indledning

Lovforslaget indeholder følgende

elementer:

1. Ændring af bemyndigelsen for fastsættelse af gebyr i

reglerne om dagpengegodtgørelse.

2. Decentralisering af afgørelseskompetence i visse

svigssager.

3. Hjemmel til at fastsætte regler om digital

kommunikation.

1. Ændring af bemyndigelsen for fastsættelse

af gebyr i reglerne om dagpengegodtgørelse

Det foreslås af ordensmæssige hensyn, at

kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr i sager om

betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ændres

fra beskæftigelsesministeren til direktøren for

Arbejdsdirektoratet.

2. Decentralisering af afgørelseskompetence i visse

svigssager

I dag skal alle spørgsmål om svig over for

arbejdsløshedskasserne behandles i Arbejdsdirektoratet som 1. instans,

hvorimod arbejdsløshedskasserne har afgørelseskompetencen for

så vidt angår andre forseelser.

Efter gældende regler skal

arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling

over for medlemmet og samtidig tilkendegive en indstilling til

Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.

Indstillingen kan dog først oversendes til Arbejdsdirektoratet,

når medlemmets klagefrist er udløbet. I sager, hvor

tilbagebetalingsbeløbet ikke er større end 5 gange dagpengenes

højeste beløb for en uge, er det sjældent, at

Arbejdsdirektoratets afgørelse afviger fra

arbejdsløshedskassens indstilling.

Det foreslås derfor, at

arbejdsløshedskasserne tillægges kompetencen til at træffe

afgørelse i sager om svig i de tilfælde, hvor ydelsen, der er

udbetalt eller søgt udbetalt med urette på grund af medlemmets

bevidste handlinger eller undladelser, højst svarer til 5 gange

dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47

(15.575 kr. PL 2003 niveau).

Beløbsgrænsen svarer til den nedre

grænse for, hvornår Arbejdsdirektoratet efter de nugældende

regler pålægger arbejdsløshedskassen at anmelde medlemmet

til politiet med henblik på en vurdering af, om der foreligger et

strafbart forhold.

Det bemærkes, at Arbejdsdirektoratet administrativt

vil præcisere, at arbejdsløshedskassen fortsat skal

forelægge afgørelsen for Arbejdsdirektoratet med henblik

på politianmeldelse i sager, hvor der er tale om dokumentfalsk, eller

hvor der forsætligt er begået svig af flere medlemmer i forening

eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer (komplot),

selv om beløbet er mindre end 5 gange dagpengenes højeste

beløb for en uge.

Arbejdsdirektoratet skal fortsat træffe

afgørelser som 1. instans i sager, hvor medlemmet kan slettes som

medlem af arbejdsløshedskassen. Det drejer sig om sager, hvor

medlemmet tidligere er pålagt en sanktion for svig, og hvor den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter den tidligere

afgørelse, jf. i øvrigt de specielle bemærkninger til nr.

2-4, ad § 87, stk. 1, 3. pkt.

I de sager, hvor arbejdsløshedskassen får

kompetence til at træffe afgørelse, kan medlemmet klage over

arbejdsløshedskassens afgørelse til Arbejdsdirektoratet.

Konsekvensen af forslaget er derfor alene, at der ikke længere skal

træffes 1-2 foreløbige afgørelser i

arbejdsløshedskasserne, før der træffes afgørelse

i 1. instans.

Arbejdsdirektoratet vil i forbindelse med

lovændringen iværksætte tilsynsinitiativer til at

følge, hvordan arbejdsløshedskasserne forvalter deres nye

kompetence.

3. Hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation

I en delbetænkning afgivet af Justitsministeriets

udvalg om retsvirkningerne af digital signatur m.v. (betænkning nr.

1400/2001 om e-signatur og formkrav i lovgivningen) beskæftiger

udvalget sig med spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at

lovgive om anvendelsen af digital kommunikation i forbindelse med formkrav og

skriftlighed, underskrift mv. i lovgivningen. Udvalget peger på, at

ændringer af love mv. kan være nødvendig for at sikre, at

lovgivningen ikke udgør en hindring for en hensigtsmæssig brug

af digital kommunikation, og dermed en hensigtsmæssig IT-anvendelse.

Udvalget foreslår, at sådanne ændringer som udgangspunkt

sker i de respektive love ved traditionelle ændringsforslag, men

således at der på området for kommunikation til det

offentlige indføres en generel hjemmelsbestemmelse, som gør det

muligt ved bekendtgørelse at ændre formkrav, som hindrer

anvendelse af digital kommunikation.

Forvaltningsloven er i overensstemmelse hermed

ændret ved lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af

forvaltningsloven (Digital kommunikation), fremsat som L 72 af 30. januar

2002, Folketingstidende Till. A, sp. 2062, 2069, 2343, 4591, 4989, Till. B,

sp. 392, Till. C, sp. 251.

Udmøntningen af den nævnte

hjemmelsbestemmelse i forvaltningsloven omfatter en borgers ret til digitalt

at kommunikere med en offentlig myndighed samt digital kommunikation fra en

myndighed til en anden. Derimod omfatter bestemmelsen ikke digital

kommunikation fra en offentlig myndighed til en borger.

I forlængelse heraf foreslås ligeledes i

overensstemmelse med udvalgets anbefaling indsat en hjemmelsbestemmelse i

arbejdsløshedsforsikringsloven med henblik på at fastsætte

regler om digital kommunikation.

Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale

meddelelser, som kan gøres læselige for modtageren ved

gengivelse på skærm, papirudskrift mv., herunder henvendelser til

offentlige myndigheder i form af elektronisk post (e-post). Herudover kan der

efter omstændighederne være tale om andre digitale medier, fx

video- eller lydoptagelser.

Formålet med nærværende lovforslag er

således at skabe hjemmel til at fastsætte regler om muligheden

for digital kommunikation fra den pågældende offentlig myndighed

til en borger. Konkret drejer det sig om Arbejdsdirektoratets og

Arbejdsmarkedets Ankenævns kommunikation med medlemmer og

arbejdsløshedskasser.

Det fremgår af bemærkningerne til

ovennævnte ændringsforslag til forvaltningsloven, at udtrykket

»den offentlige forvaltning« skal forstås i overensstemmelse med de

tilsvarende udtryk i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og

offentlighedslovens § 1, stk. 1. Udtrykket omfatter ikke

arbejdsløshedskasserne. På den baggrund foreslås det, at

der fastsættes regler om digital kommunikation mellem medlemmer og

arbejdsløshedskasser.

Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i

forvaltningsloven og forslaget i nærværende lov er udformet

således, at borgeren (medlemmet) kan få ret, men ikke pligt til

at benytte digital kommunikation. Borgeren (medlemmet) kan således frit

vælge formen for henvendelsen til forvaltningen

(arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets

Ankenævn). Vælges digital kommunikation, forudsættes det,

at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelsen i denne form.

Det findes ubetænkeligt at stille krav til

arbejdsløshedskasserne herom, idet de allerede efter gældende

regler er forpligtet til at følge de krav til administrationen af

lovgivningen mv., som stilles af Arbejdsdirektoratet. Det må endvidere

generelt kunne kræves, at borgeren (medlemmet) anvender et teknisk

format, der kan læses af forvaltningen. Benyttes fx e-post, skal

henvendelsen ske til en bestemt e-post adresse.

II. Økonomiske konsekvenser for det

offentlige

Forslaget om udlægning af

afgørelseskompetencen i visse svigssager til

arbejdsløshedskasserne skønnes hverken at medføre

merudgifter eller mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge mv., og er

dermed udgiftsneutralt.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have

økonomiske konsekvenser for det offentlige.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om udlægning af

afgørelseskompetencen i visse svigssager til

arbejdsløshedskasserne indebærer, at den administrative byrde

for Arbejdsdirektoratet på sigt bliver mindre svarende til, at antallet

af svigsindstillinger, som skal behandles i Arbejdsdirektoratet, reduceres

med ca. 500 sager. Det må dog forventes, at udlægningen vil

indebære, at medlemmerne i større omfang end nu vil anvende

klageadgangen til Arbejdsdirektoratet. De ressourcer, som forslaget frigiver

i Arbejdsdirektoratet, vil kunne anvendes til tilsynet med

arbejdsløshedskassernes administration som følge af den nye

kompetence. For arbejdsløshedskasserne er byrden uændret.

Arbejdsløshedskasserne indstiller allerede i dag til

Arbejdsdirektoratet, hvilken sanktion der skal gives i sagen. Med

ændringen vil arbejdsløshedskassen træffe samme antal

afgørelser.

Forslaget om at etablere mulighed for digital

kommunikation har umiddelbart hverken positive eller negative administrative

konsekvenser. Det afgørende er, om og i givet fald i hvilket omfang

arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets

Ankenævn og medlemmer vil benytte sig af muligheden for digital

kommunikation. På sigt vurderes der at være mulighed for

administrative lettelser.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have

administrative konsekvenser.

IV. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke har administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

VII. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udlægning af

afgørelseskompetencen i visse svigssager til

arbejdsløshedskasserne skønnes kun at have ubetydelige

administrative konsekvenser for borgerne. Borgerne vil dog generelt opleve en

hurtigere samlet sagsbehandling af deres sager, da Arbejdsdirektoratet ikke

længere skal træffe afgørelse som 1. instans i alle sager

om svig eller forsøg på svig.

Forslaget om digital kommunikation kan medføre

positive administrative konsekvenser for borgerne (medlemmerne), idet digital

kommunikation er en hurtig og enkel kommunikationsform.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have

administrative konsekvenser for borgerne.

VIII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige

aspekter.

IX. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

X. Høringer

Forslaget har forud for fremsættelsen været

til høring i Landsarbejdsrådet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Decentralisering af afgørelseskompetence i

svigssager:

På sigt mindre byrde for Arbejdsdirektoratet.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Digital kommunikation: En mindre lettelse for

medlemmerne.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende lovs § 84, stk. 11, 2.

pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betaling af

gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling

af sager om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

efter § 84, stk. 7 og 8.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er

foretaget af Arbejdsdirektoratet efter delegation fra

beskæftigelsesministeren og fremgår af § 12 i

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om

dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Under henvisning til indførelsen af en

enhedsorganisation i Beskæftigelsesministeriet, hvorefter

Arbejdsdirektoratet som udgangspunkt varetager

Beskæftigelsesministeriets departements hidtidige arbejdsfunktioner

vedrørende bl.a. reglerne om dagpengegodtgørelse,

foreslås af ordensmæssige hensyn, at kompetencen til at

fastsætte regler om betaling af gebyr i de nævnte situationer

ændres fra beskæftigelsesministeren til direktøren for

Arbejdsdirektoratet.

Til nr. 2-4

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg

på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv

karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere

pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af arbejdsløshedskassen,

hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter

direktørens tidligere afgørelse. Ved svig forstås, at et

medlem forsætligt har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet

forhold over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller

beholde en ydelse med urette. Finder arbejdsløshedskassen, at et

medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, skal

kassen efter de nugældende regler træffe afgørelse om

tilbagebetaling og samtidig tilkendegive en indstilling til

Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.

Arbejdsløshedskassen kan uden forelæggelse

for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en

effektiv karantæne på højst 37 timer, hvis medlemmet har

begået anden forseelse overfor kassen.

Det foreslås i § 1, nr. 2, ad § 87,

stk. 1, 2. pkt., at arbejdsløshedskasserne får kompetence

til at træffe afgørelse i sager, hvor et medlem forsætligt

har fortiet forhold eller afgivet urigtige oplysninger over for sin

arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med

urette. Kompetencen er begrænset til tilfælde, hvor ydelsen ikke

overstiger 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf.

lovens § 47 (15.575 kr. PL 2003 niveau).

Det foreslås i § 1, nr. 3, ad § 87,

stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen om, hvornår et medlem kan slettes

som medlem af arbejdsløshedskassen, tilpasses ændringen i

afgørelseskompetencen ved spørgsmål om svig.

Forældelsesfristen for gentagelsesvirkningen ved svig regnes herefter

ikke fra Arbejdsdirektoratets tidligere afgørelse, men fra den

første administrative afgørelse i den tidligere sag, uanset om

den er truffet af arbejdsløshedskassen eller Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås i § 1, nr. 4, ad § 87,

stk. 4, 1. pkt., at arbejdsløshedskasserne kun i det omfang,

kasserne ikke selv har kompetencen til at træffe afgørelse, jf.

forslaget til § 87, stk. 1, 2. pkt., skal forelægge sagen for

Arbejdsdirektoratet med en indstilling til sanktion.

Til nr. 5

Der er allerede i dag med hjemmel i § 79,

stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for udveksling af

digitale informationer i arbejdsløshedsforsikringen.

Idet der i øvrigt henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 3 foreslås, at der skabes en klar hjemmel til

også i øvrigt at fastsætte regler om anvendelsen af

digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i

forvaltningslovens § 32 a vil der blive fastsat regler om digitale

kommunikationsveje mellem hver af følgende:

Medlemmerne

Arbejdsløshedskasserne

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsmarkedets Ankenævn

Der er tale om gennem disse kommunikationsveje at udveksle

alle typer af digitale dokumenter og data, der har betydning for medlems- og

udbetalingsforhold i arbejdsløshedsforsikringen. Det kan være fx

blanketter (ledighedserklæring, dagpengekort mv.), klager over

arbejdsløshedskassernes afgørelser og afgørelser fra

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn. Oplysninger, der skal

udveksles som følge af det nye udvidede rådighedstilsyn, er

også omfattet af denne form for kommunikation.

Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af

hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation

skal være sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og

personlige oplysninger, samt at oplysningerne skal kunne tilskrives

afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og den måde,

hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et

givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.

Det skal således sikres, at det er muligt at

dokumentere, at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede

ændringer i informationerne (integritet). Det skal dokumenteres, at

informationerne stammer fra den angivne afsender (autenticitet). Det skal

sikres, at afsenderen ikke efterfølgende kan påstå, at

informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne

(uafviselighed).

Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af

elektronisk signatur.

Ved udvekslingen af informationer med personlige og

fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at

ingen andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til,

kan få kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal

ske på et passende sikkerhedsniveau.

Arbejdsdirektoratet har efter gældende regler

fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes statsautoriserede

revisorer skal kontrollere arbejdsløshedskassens

kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af edb-systemer, herunder at

arbejdsløshedskassen har en opdateret sikkerhedspolitik. Dette kan

også omfatte en erklæring om forsyningssikkerhed

vedrørende den enkelte arbejdsløshedskasses

internetforbindelse.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.

juli 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 2-4, om

udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager fra

Arbejdsdirektoratet til arbejdsløshedskasserne finder anvendelse

på sager, hvori der ikke er truffet afgørelse om tilbagebetaling

i 1. instans inden lovens ikrafttræden.

Det afgørende er, om arbejdsløshedskassens

afgørelse om tilbagebetaling er truffet før eller efter, loven

træder i kraft. Det betyder, at sanktionsspørgsmålet skal

behandles i Arbejdsdirektoratet i sager, hvor arbejdsløshedskassen har

truffet afgørelse om tilbagebetaling og har indstillet til sanktion

før lovens ikrafttræden, men hvor Arbejdsdirektoratet endnu ikke

har truffet afgørelse i sagen inden ikrafttrædelsesdatoen.

Har direktoratet hjemvist sagen inden

ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen træffe ny

afgørelse. Hvis den ny afgørelse først træffes

efter ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen

også træffe afgørelsen om eventuelle sanktioner for svig

efter de nye regler.

Hjemviser Arbejdsdirektoratet efter

ikrafttrædelsesdatoen en afgørelse, der er truffet af

arbejdsløshedskassen efter de hidtil gældende regler, skal

kassen træffe ny afgørelse efter de nye regler.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Gældende formulering

Lovforslagets § 1

§ 84.

- - -

Stk. 1-10.

- - -

Stk. 11.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet regler om

anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-7 og kan herunder fastsætte

regler om, at dagpengegodtgørelsen kan bortfalde i særlige

tilfælde ud over de i stk. 3 nævnte.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyr

for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af

sager efter stk. 7 og 8.

1.

I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres

»Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for

Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller

forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv

karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere

pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at

pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste

forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens

tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages

som nyt medlem.

2.

I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

som nyt pkt.:

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med

urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste

beløb for en uge, jf. § 47, træffer

arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

3.

I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt.,

ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den

første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over

for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv

karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten

til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der

ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke

udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder

den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i

svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen

forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med

indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter

stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog

stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

4.

I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf.

stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt.,

direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe

afgørelse«.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det

sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for

kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til

medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af

stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan

pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som

har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler om anvendelse af stk. 1-7.

5.

Efter § 100 a indsættes:

»Kapitel 16 b

Digital kommunikation

§ 100 b.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter

forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden

for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen,

Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

Lignende dokumenter