Forslag til Lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 28. februar 2002 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om en generel
arbejdsmiljøafgift
§ 1
Lov om en generel arbejdsmiljøafgift ophæves.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
De hidtil gældende regler finder fortsat
anvendelse vedrørende afgift for 2001 og 2002, herunder i forbindelse
med den endelige opgørelse og fordeling af afgiften efter § 5 for
2001 og 2002 senest i henholdsvis 2007 og 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget om lov om en generel arbejdsmiljøafgift
(L 100 af 20. november 2000) blev vedtaget af Folketinget den 12. december
2000 som lov nr. 1247 af 20. december 2000.
1. Forslagets indhold
Efter forslaget ophæves den generelle
arbejdsmiljøafgift med virkning fra 2003. Regeringen ønsker at
sikre et godt arbejdsmiljø, men lægger samtidig vægt
på en effektivisering og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
således at der tages fat på de alvorligste problemer
først. Afgiften lever ikke op til dette formål, heller ikke
selvom den ses i sammenhæng med certifikats- og tilskudsordningen.
2. Gældende ret
Læs alt
Den generelle arbejdsmiljøafgift er indført
med lov nr. 1247 af 20. december 2000, som trådte i kraft 1. januar
2001. Afgiften er således første gang opkrævet for
2001.
Afgiften består af to dele:
·
En
beskæftigelsesbaseret afgift.
Den beskæftigelsesbaserede afgift udgør 65
kr. pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget pr. år og opkræves fra
alle arbejdsgivere på baggrund af indbetalte bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension i det foregående
kalenderår. Afgiften opkræves af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på statens vegne.
Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse
nr. 288 af 23. april 2001 om beregning og indbetaling af
arbejdsmiljøafgift pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget.
·
En erstatningsbaseret
afgift.
Den erstatningsbaserede afgift udgør i alt 280 mio.
kr. pr. år og opkræves af Arbejdstilsynet fra
forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
selvforsikrede offentlige myndigheder og virksomheder i forhold til deres
andele af arbejdsskadeserstatninger tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
Det er forudsat, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring søger dækning herfor via de bidrag, de
opkræver fra virksomhederne, og tilsvarende er der en forventning om,
at forsikringsselskaberne vil søge dækning for deres udgifter
via de arbejdsskadeforsikringspræmier, som de opkræver fra
virksomhederne.
Denne del af afgiften forventes i realiteten også
betalt af virksomhederne, som således i praksis får tre
opkrævninger som følge af afgiften. Fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension, fra deres forsikringsselskab og fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring.
Nærmere regler om den erstatningsbaserede afgift er
fastsat i bekendtgørelse nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og
opkrævning af en arbejdsmiljøafgift på grundlag af
godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab
tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.
3. Nærmere om baggrunden for forslaget
Begge dele af afgiften foreslås ophævet med
virkning fra 2003 og opkræves således sidste gang for 2002. Den
erstatningsbaserede afgift er dog baseret på en særlig
reguleringsordning, der betyder, at afgiften først kan endelig
beregnes og fordeles fem år efter afgiftsårets udløb, dvs.
sidste gang i 2008 for så vidt angår afgiften i 2002. Der
henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.
Efter regeringens opfattelse fremstår den generelle
arbejdsmiljøafgift i høj grad med et fiskalt sigte, som
overskygger hensynet til at forbedre arbejdsmiljøet. Der er
således ringe sandsynlighed for, at alle de penge, der opkræves,
føres tilbage til virksomhederne.
Afgiften udgør i sammenhæng med certifikats-
og tilskudsordningen en ganske bureaukratisk ordning. Virksomhedernes
udgifter og de initiativer, de skal tage for at få refunderet afgiften,
står således ikke mål med det beløb, virksomhederne
får tilbage. Samtidig giver ordningen anledning til en ikke ubetydelig
administration, både for de offentlige myndigheder, men også for
forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forbindelse
med, at disse institutioner søger dækning for den del af
afgiften, som de bliver afkrævet.
Regeringen finder således, at man i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter må søge at finde bedre veje til at
fremme et godt arbejdsmiljø. Derfor foreslår regeringen, at
afgifts- og tilskudsordningen ophæves.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med
det samtidig fremsatte lovforslag om at ændre lov nr. 442 af 7. juni
2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til
virksomheder med certifikat (Ophævelse af tilskudsordning m.v.).
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De administrative konsekvenser
Ophævelse af afgiften vil medføre
administrative lettelser for Arbejdstilsynet, som står for
opkrævningen af den del af afgiften, der er baseret på
arbejdsskadeserstatninger tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere vil
ophævelse af afgiften betyde, at staten sparer de midler, som man i dag
betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for at administrere den
beskæftigelsesbaserede del af afgiften, som opkræves på
baggrund af indbetalte ATP-bidrag.
Endelig giver ophævelsen anledning til en
administrativ lettelse for de offentlige arbejdsgivere, som også har
betalt afgiften.
De økonomiske konsekvenser
For kommuner og amtskommuner er det i forbindelse med
afgiftens indførelse (på grundlag af Danmarks Statistiks
opgørelse af de fuldtidsbeskæftigede i perioden 3. kvartal
1999-2. kvartal 2000) vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af
afgiften ville medføre en udgift på 34 mio. kr., mens udgiften
ved den erstatningsbaserede del af afgiften (på grundlag af de
tilkendte erstatninger i 1999) blev vurderet til at udgøre 62 mio. kr.
Kommuner og amtskommuner forventes således i forbindelse med afgiftens
ophævelse at få en tilsvarende besparelse på i alt 96 mio.
kr. årligt.
Da de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere i
forbindelse med indførelsen af afgiften ikke er blevet kompenseret for
de udgifter, som afgiften har påført dem, vil
nærværende forslag ikke give anledning til regulering i relation
til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
For staten er det i forbindelse med afgiftens
indførelse vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af
afgiften ville medføre en udgift på 14 mio. kr., mens udgiften
ved den erstatningsbaserede del af afgiften blev vurderet til at
udgøre 18 mio. kr. Staten forventes således i forbindelse med
afgiftens ophævelse at få en tilsvarende besparelse på
afgiftsbidrag på i alt 32 mio. kr. årligt.
Det er forudsat, at tilskud, der gives til virksomheder
med et certifikat, finansieres via afgiften. En del af afgiftsprovenuet har
derfor været afsat hertil. I forbindelse med afgiftsforslagets
behandling i 2000 blev det vurderet, at ca. 20 pct. af det samlede antal
beskæftigede er ansat på virksomheder, der umiddelbart må
forventes at søge om at få et certifikat og dermed få
tilskud. Derfor blev der afsat en samlet ramme på 105 mio. kr. pr.
år, som dels består af en ramme på 85 mio. kr.
vedrørende tilskud, der modsvarer den generelle afgift, dels af en
ramme på 20 mio. kr. vedrørende tilskud til hel eller delvis
dækning af virksomhedernes udgifter ved at få et certifikat.
Staten vil ved en ophævelse af afgiften opnå en besparelse i
samme størrelsesorden.
Endvidere er der årligt afsat 15 mio. kr. til
administrationen af afgifts- og tilskudsordningen.
De besparelser, der vil være for staten ved at
ophæve afgifts- og tilskudsordningen, svarer således til
1) en besparelse svarende til den forudsatte udgift til udbetaling af
tilskud på i alt 105 mio. kr. årligt,
2) de sparede udgifter til administration af afgifts- og
tilskudsordningen, jf. den ramme på i alt 15 mio. kr., der årligt
er afsat hertil, samt
3) statens sparede afgiftsbidrag på i alt 32 mio. kr., jf.
ovenfor.
Statens samlede besparelse ved at ophæve ordningen
kan således opgøres til i alt 152 mio. kr. Da statens samlede
forventede indtægt ved afgiften er 420 mio. kr. pr. år, vurderes
statens nettoprovenutab ved at ophæve afgiften derfor årligt at
beløbe sig til ca. 268 mio. kr.
Staten vil have udgifter med at afskaffe afgifts- og
tilskudsordningen. Det forventes, at disse kan afholdes inden for de 15 mio.
kr., der er afsat til administrationsudgifter i 2001 og 2002, idet det
bemærkes, at en del af disse midler forventes at dække
afviklingsomkostninger, som afholdes i 2003.
5. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
De administrative konsekvenser
Virksomhederne har bidraget til afgiften gennem tre
indbetalinger. Dels til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men også
til det forsikringsselskab, hvor virksomhederne har tegnet
arbejdsskadesforsikring, og til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forslaget vil derfor give anledning til administrative lettelser for
virksomhederne. Samtidig vil forslaget give anledning til administrative
lettelser for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring, som lettes for de byrder, der er forbundet med at
søge dækning for deres del af den erstatningsbaserede afgift via
en forhøjelse af præmier og bidrag.
De økonomiske konsekvenser
For den private sektor er det i forbindelse med afgiftens
indførelse vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af
afgiften ville medføre en udgift pr. år på 92 mio. kr.,
mens udgiften ved den erstatningsbaserede del af afgiften blev vurderet til
at udgøre 200 mio. kr. årligt. Heri indgår 25 mio. kr.,
som ikke umiddelbart kan placeres på stat, kommuner, amtskommuner eller
private. Det vurderes dog, at langt hovedparten af beløbet
vedrører de private arbejdsgivere.
Den private sektor forventes således i forbindelse
med afgiftens ophævelse at få en tilsvarende besparelse på
afgiftsbidrag på i alt 292 mio. kr. årligt.
6. De miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Følgende er hørt om lovforslaget:
Alle øvrige ministerier
Arbejdsmarkedets Ankenævn
Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Forsikring og Pension
Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanel
Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
a) stat og
b) kommuner og amtskommuner
For staten forventes ophævelsen af afgifts- og tilskudsordningen at
medføre en årlig besparelse på i alt ca. 152 mio. kr.
For kommuner og amtskommuner forventes ophævelsen af
afgiftsordningen at medføre besparelser på i alt ca. 96 mio. kr.
om året.
For staten forventes bruttoprovenutabet ved at ophæve
afgiftsordningen at udgøre ca. 420 mio. kr.
Nettoprovenutabet for staten ved at ophæve afgifts- og
tilskudsordningen forventes årligt at udgøre ca. 268 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
Administrative lettelser
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
For den private sektor forventes ophævelsen af
afgiftsordningen at medføre besparelser på i alt ca. 292 mio.
kr. om året.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative lettelser
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1, jf. § 2
Afgiften opkræves sidste gang for 2002. For så
vidt angår den erstatningsbaserede afgift er de beløb, der
betales i 2001 og 2002, a conto beløb, mens den endelige afgift
først afregnes senest i henholdsvis 2007 og 2008, jf.
bemærkningerne til § 2.
Til § 2
Til stk. 2
Bestemmelsen giver mulighed for den nødvendige
afvikling af afgiftsordningen, fx i relation til klagesager m.v.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at
forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter 1. januar 2003 kan foretage en
efterregulering i forhold til beløb vedrørende 2001 og 2002,
som de pågældende har opkrævet fra virksomhederne i 2001 og
2002, enten i form af efteropkrævning eller tilbagebetaling.
Derudover giver bestemmelsen grundlag for den endelige
opgørelse og fordeling af den erstatningsbaserede del af afgiften
efter § 5 i afgiftsloven.
Den erstatningsbaserede afgift på 280 mio. kr. er
således baseret på en reguleringsordning, som betyder, at man
først kan foretage den endelige beregning og fordeling af afgiften
på de afgiftspligtige fem år efter udløbet af det enkelte
afgiftsår.
Den erstatningsbaserede del af afgiften betales af de
afgiftspligtige ud fra de pågældendes forholdsmæssige
andele af de samlede tilkendte arbejdsskadeserstatninger, som vedrører
de arbejdsulykker m.v., der er indtruffet i afgiftsåret, og de
erhvervssygdomme, som er anmeldt i afgiftsåret, jf. § 5 i
afgiftsloven. Det betyder, at erstatningerne vedrørende
afgiftsåret først kan opgøres fem år efter
afgiftsårets udløb.
Derfor opkræves der i afgiftsåret en a conto
afgift, som beregnes ud fra hver af de afgiftspligtiges forholdsmæssige
andele af de samlede arbejdsskadeserstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har
tilkendt i det kalenderår, der ligger forud for
afgiftsåret.
Aconto-opkrævningsordningen fremgår ikke af
selve afgiftsloven, men er beskrevet i bemærkningerne til et
ændringsforslag til lovforslaget om arbejdsmiljøafgiften, jf.
betænkning afgivet af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 6. december
2000. Ændringsforslaget blev vedtaget som en del af loven.
Aconto-opkrævningsordningen er på grundlag af
lovbemærkningerne nærmere udmøntet i bekendtgørelse
nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og opkrævning af en
arbejdsmiljøafgift på grundlag af godtgørelser for
mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af
Arbejdsskadestyrelsen.
Dvs. for 2001 baseres a conto afgiften på
godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2000. Endelig afregning
foretages i 2007, hvor Arbejdsskadestyrelsen har opgjort de samlede
godtgørelser og erstatninger, der kan henføres til
arbejdsulykker m.v., der er indtruffet i 2001, og erhvervssygdomme,
der er anmeldt i 2001.
Da afgiften opkræves i 2001 og 2002, er det
således nødvendigt at foretage en opgørelse og fordeling
af den endelige afgift for 2001 og 2002 i henholdsvis 2007 og 2008.
Hvis godtgørelserne og erstatningerne
vedrørende 2001 og 2002 mod forventning kan endelig opgøres
inden henholdsvis 2007 og 2008, forudsættes det dog, at den endelige
opgørelse og fordeling af afgiften for 2001 og 2002 fremskyndes.
Bestemmelsen forudsættes endelig også at give
grundlag for, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring i forbindelse med den endelige opgørelse og
fordeling af afgiften i 2007 og 2008 kan søge dækning hos
virksomhederne for de beløb, som de måtte skulle
efterbetale.
Lignende dokumenter
- Lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift Retsinformation · 11. juni 2002
- Betænkning over I. Forslag til lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift (Ophævelse af tilskudsordninger m.v.) Retsinformation · 24. maj 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat Retsinformation · 28. februar 2002
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 147 Retsinformation · 28. februar 2002
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2002) - L 148 Retsinformation · 28. februar 2002
- Bekendtgørelse om opgørelse af den erstatningsbaserede arbejdsmiljøafgift for 2001 og 2002 (Ophævelse af efterregulering af afgift) Retsinformation · 4. juli 2003