Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ophævelse af lov om en generel arbejdsmiljøafgift

2001/2 LSF 147Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet28. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. februar 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om en generel

arbejdsmiljøafgift

§ 1

Lov om en generel arbejdsmiljøafgift ophæves.

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

De hidtil gældende regler finder fortsat

anvendelse vedrørende afgift for 2001 og 2002, herunder i forbindelse

med den endelige opgørelse og fordeling af afgiften efter § 5 for

2001 og 2002 senest i henholdsvis 2007 og 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget om lov om en generel arbejdsmiljøafgift

(L 100 af 20. november 2000) blev vedtaget af Folketinget den 12. december

2000 som lov nr. 1247 af 20. december 2000.

1. Forslagets indhold

Efter forslaget ophæves den generelle

arbejdsmiljøafgift med virkning fra 2003. Regeringen ønsker at

sikre et godt arbejdsmiljø, men lægger samtidig vægt

på en effektivisering og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,

således at der tages fat på de alvorligste problemer

først. Afgiften lever ikke op til dette formål, heller ikke

selvom den ses i sammenhæng med certifikats- og tilskudsordningen.

2. Gældende ret

Læs alt

Den generelle arbejdsmiljøafgift er indført

med lov nr. 1247 af 20. december 2000, som trådte i kraft 1. januar

2001. Afgiften er således første gang opkrævet for

2001.

Afgiften består af to dele:

·

En

beskæftigelsesbaseret afgift.

Den beskæftigelsesbaserede afgift udgør 65

kr. pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget pr. år og opkræves fra

alle arbejdsgivere på baggrund af indbetalte bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension i det foregående

kalenderår. Afgiften opkræves af Arbejdsmarkedets

Tillægspension på statens vegne.

Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse

nr. 288 af 23. april 2001 om beregning og indbetaling af

arbejdsmiljøafgift pr. beregnet fuldtidsbeskæftiget.

·

En erstatningsbaseret

afgift.

Den erstatningsbaserede afgift udgør i alt 280 mio.

kr. pr. år og opkræves af Arbejdstilsynet fra

forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og

selvforsikrede offentlige myndigheder og virksomheder i forhold til deres

andele af arbejdsskadeserstatninger tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

Det er forudsat, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring søger dækning herfor via de bidrag, de

opkræver fra virksomhederne, og tilsvarende er der en forventning om,

at forsikringsselskaberne vil søge dækning for deres udgifter

via de arbejdsskadeforsikringspræmier, som de opkræver fra

virksomhederne.

Denne del af afgiften forventes i realiteten også

betalt af virksomhederne, som således i praksis får tre

opkrævninger som følge af afgiften. Fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension, fra deres forsikringsselskab og fra Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring.

Nærmere regler om den erstatningsbaserede afgift er

fastsat i bekendtgørelse nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og

opkrævning af en arbejdsmiljøafgift på grundlag af

godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab

tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen.

3. Nærmere om baggrunden for forslaget

Begge dele af afgiften foreslås ophævet med

virkning fra 2003 og opkræves således sidste gang for 2002. Den

erstatningsbaserede afgift er dog baseret på en særlig

reguleringsordning, der betyder, at afgiften først kan endelig

beregnes og fordeles fem år efter afgiftsårets udløb, dvs.

sidste gang i 2008 for så vidt angår afgiften i 2002. Der

henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger.

Efter regeringens opfattelse fremstår den generelle

arbejdsmiljøafgift i høj grad med et fiskalt sigte, som

overskygger hensynet til at forbedre arbejdsmiljøet. Der er

således ringe sandsynlighed for, at alle de penge, der opkræves,

føres tilbage til virksomhederne.

Afgiften udgør i sammenhæng med certifikats-

og tilskudsordningen en ganske bureaukratisk ordning. Virksomhedernes

udgifter og de initiativer, de skal tage for at få refunderet afgiften,

står således ikke mål med det beløb, virksomhederne

får tilbage. Samtidig giver ordningen anledning til en ikke ubetydelig

administration, både for de offentlige myndigheder, men også for

forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forbindelse

med, at disse institutioner søger dækning for den del af

afgiften, som de bliver afkrævet.

Regeringen finder således, at man i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter må søge at finde bedre veje til at

fremme et godt arbejdsmiljø. Derfor foreslår regeringen, at

afgifts- og tilskudsordningen ophæves.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med

det samtidig fremsatte lovforslag om at ændre lov nr. 442 af 7. juni

2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til

virksomheder med certifikat (Ophævelse af tilskudsordning m.v.).

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

De administrative konsekvenser

Ophævelse af afgiften vil medføre

administrative lettelser for Arbejdstilsynet, som står for

opkrævningen af den del af afgiften, der er baseret på

arbejdsskadeserstatninger tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen. Endvidere vil

ophævelse af afgiften betyde, at staten sparer de midler, som man i dag

betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for at administrere den

beskæftigelsesbaserede del af afgiften, som opkræves på

baggrund af indbetalte ATP-bidrag.

Endelig giver ophævelsen anledning til en

administrativ lettelse for de offentlige arbejdsgivere, som også har

betalt afgiften.

De økonomiske konsekvenser

For kommuner og amtskommuner er det i forbindelse med

afgiftens indførelse (på grundlag af Danmarks Statistiks

opgørelse af de fuldtidsbeskæftigede i perioden 3. kvartal

1999-2. kvartal 2000) vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af

afgiften ville medføre en udgift på 34 mio. kr., mens udgiften

ved den erstatningsbaserede del af afgiften (på grundlag af de

tilkendte erstatninger i 1999) blev vurderet til at udgøre 62 mio. kr.

Kommuner og amtskommuner forventes således i forbindelse med afgiftens

ophævelse at få en tilsvarende besparelse på i alt 96 mio.

kr. årligt.

Da de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere i

forbindelse med indførelsen af afgiften ikke er blevet kompenseret for

de udgifter, som afgiften har påført dem, vil

nærværende forslag ikke give anledning til regulering i relation

til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).

For staten er det i forbindelse med afgiftens

indførelse vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af

afgiften ville medføre en udgift på 14 mio. kr., mens udgiften

ved den erstatningsbaserede del af afgiften blev vurderet til at

udgøre 18 mio. kr. Staten forventes således i forbindelse med

afgiftens ophævelse at få en tilsvarende besparelse på

afgiftsbidrag på i alt 32 mio. kr. årligt.

Det er forudsat, at tilskud, der gives til virksomheder

med et certifikat, finansieres via afgiften. En del af afgiftsprovenuet har

derfor været afsat hertil. I forbindelse med afgiftsforslagets

behandling i 2000 blev det vurderet, at ca. 20 pct. af det samlede antal

beskæftigede er ansat på virksomheder, der umiddelbart må

forventes at søge om at få et certifikat og dermed få

tilskud. Derfor blev der afsat en samlet ramme på 105 mio. kr. pr.

år, som dels består af en ramme på 85 mio. kr.

vedrørende tilskud, der modsvarer den generelle afgift, dels af en

ramme på 20 mio. kr. vedrørende tilskud til hel eller delvis

dækning af virksomhedernes udgifter ved at få et certifikat.

Staten vil ved en ophævelse af afgiften opnå en besparelse i

samme størrelsesorden.

Endvidere er der årligt afsat 15 mio. kr. til

administrationen af afgifts- og tilskudsordningen.

De besparelser, der vil være for staten ved at

ophæve afgifts- og tilskudsordningen, svarer således til

1) en besparelse svarende til den forudsatte udgift til udbetaling af

tilskud på i alt 105 mio. kr. årligt,

2) de sparede udgifter til administration af afgifts- og

tilskudsordningen, jf. den ramme på i alt 15 mio. kr., der årligt

er afsat hertil, samt

3) statens sparede afgiftsbidrag på i alt 32 mio. kr., jf.

ovenfor.

Statens samlede besparelse ved at ophæve ordningen

kan således opgøres til i alt 152 mio. kr. Da statens samlede

forventede indtægt ved afgiften er 420 mio. kr. pr. år, vurderes

statens nettoprovenutab ved at ophæve afgiften derfor årligt at

beløbe sig til ca. 268 mio. kr.

Staten vil have udgifter med at afskaffe afgifts- og

tilskudsordningen. Det forventes, at disse kan afholdes inden for de 15 mio.

kr., der er afsat til administrationsudgifter i 2001 og 2002, idet det

bemærkes, at en del af disse midler forventes at dække

afviklingsomkostninger, som afholdes i 2003.

5. De økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

De administrative konsekvenser

Virksomhederne har bidraget til afgiften gennem tre

indbetalinger. Dels til Arbejdsmarkedets Tillægspension, men også

til det forsikringsselskab, hvor virksomhederne har tegnet

arbejdsskadesforsikring, og til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Forslaget vil derfor give anledning til administrative lettelser for

virksomhederne. Samtidig vil forslaget give anledning til administrative

lettelser for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, som lettes for de byrder, der er forbundet med at

søge dækning for deres del af den erstatningsbaserede afgift via

en forhøjelse af præmier og bidrag.

De økonomiske konsekvenser

For den private sektor er det i forbindelse med afgiftens

indførelse vurderet, at den beskæftigelsesbaserede del af

afgiften ville medføre en udgift pr. år på 92 mio. kr.,

mens udgiften ved den erstatningsbaserede del af afgiften blev vurderet til

at udgøre 200 mio. kr. årligt. Heri indgår 25 mio. kr.,

som ikke umiddelbart kan placeres på stat, kommuner, amtskommuner eller

private. Det vurderes dog, at langt hovedparten af beløbet

vedrører de private arbejdsgivere.

Den private sektor forventes således i forbindelse

med afgiftens ophævelse at få en tilsvarende besparelse på

afgiftsbidrag på i alt 292 mio. kr. årligt.

6. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Følgende er hørt om lovforslaget:

Alle øvrige ministerier

Arbejdsmarkedets Ankenævn

Arbejdsmiljørådet

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Forsikring og Pension

Økonomi- og Erhvervsministeriets Testpanel

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

a) stat og

b) kommuner og amtskommuner

For staten forventes ophævelsen af afgifts- og tilskudsordningen at

medføre en årlig besparelse på i alt ca. 152 mio. kr.

For kommuner og amtskommuner forventes ophævelsen af

afgiftsordningen at medføre besparelser på i alt ca. 96 mio. kr.

om året.

For staten forventes bruttoprovenutabet ved at ophæve

afgiftsordningen at udgøre ca. 420 mio. kr.

Nettoprovenutabet for staten ved at ophæve afgifts- og

tilskudsordningen forventes årligt at udgøre ca. 268 mio. kr.

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Administrative lettelser

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

For den private sektor forventes ophævelsen af

afgiftsordningen at medføre besparelser på i alt ca. 292 mio.

kr. om året.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative lettelser

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1, jf. § 2

Afgiften opkræves sidste gang for 2002. For så

vidt angår den erstatningsbaserede afgift er de beløb, der

betales i 2001 og 2002, a conto beløb, mens den endelige afgift

først afregnes senest i henholdsvis 2007 og 2008, jf.

bemærkningerne til § 2.

Til § 2

Til stk. 2

Bestemmelsen giver mulighed for den nødvendige

afvikling af afgiftsordningen, fx i relation til klagesager m.v.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at

forsikringsselskaberne, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter 1. januar 2003 kan foretage en

efterregulering i forhold til beløb vedrørende 2001 og 2002,

som de pågældende har opkrævet fra virksomhederne i 2001 og

2002, enten i form af efteropkrævning eller tilbagebetaling.

Derudover giver bestemmelsen grundlag for den endelige

opgørelse og fordeling af den erstatningsbaserede del af afgiften

efter § 5 i afgiftsloven.

Den erstatningsbaserede afgift på 280 mio. kr. er

således baseret på en reguleringsordning, som betyder, at man

først kan foretage den endelige beregning og fordeling af afgiften

på de afgiftspligtige fem år efter udløbet af det enkelte

afgiftsår.

Den erstatningsbaserede del af afgiften betales af de

afgiftspligtige ud fra de pågældendes forholdsmæssige

andele af de samlede tilkendte arbejdsskadeserstatninger, som vedrører

de arbejdsulykker m.v., der er indtruffet i afgiftsåret, og de

erhvervssygdomme, som er anmeldt i afgiftsåret, jf. § 5 i

afgiftsloven. Det betyder, at erstatningerne vedrørende

afgiftsåret først kan opgøres fem år efter

afgiftsårets udløb.

Derfor opkræves der i afgiftsåret en a conto

afgift, som beregnes ud fra hver af de afgiftspligtiges forholdsmæssige

andele af de samlede arbejdsskadeserstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har

tilkendt i det kalenderår, der ligger forud for

afgiftsåret.

Aconto-opkrævningsordningen fremgår ikke af

selve afgiftsloven, men er beskrevet i bemærkningerne til et

ændringsforslag til lovforslaget om arbejdsmiljøafgiften, jf.

betænkning afgivet af Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 6. december

2000. Ændringsforslaget blev vedtaget som en del af loven.

Aconto-opkrævningsordningen er på grundlag af

lovbemærkningerne nærmere udmøntet i bekendtgørelse

nr. 251 af 6. april 2001 om beregning og opkrævning af en

arbejdsmiljøafgift på grundlag af godtgørelser for

mén og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af

Arbejdsskadestyrelsen.

Dvs. for 2001 baseres a conto afgiften på

godtgørelser og erstatninger tilkendt i 2000. Endelig afregning

foretages i 2007, hvor Arbejdsskadestyrelsen har opgjort de samlede

godtgørelser og erstatninger, der kan henføres til

arbejdsulykker m.v., der er indtruffet i 2001, og erhvervssygdomme,

der er anmeldt i 2001.

Da afgiften opkræves i 2001 og 2002, er det

således nødvendigt at foretage en opgørelse og fordeling

af den endelige afgift for 2001 og 2002 i henholdsvis 2007 og 2008.

Hvis godtgørelserne og erstatningerne

vedrørende 2001 og 2002 mod forventning kan endelig opgøres

inden henholdsvis 2007 og 2008, forudsættes det dog, at den endelige

opgørelse og fordeling af afgiften for 2001 og 2002 fremskyndes.

Bestemmelsen forudsættes endelig også at give

grundlag for, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring i forbindelse med den endelige opgørelse og

fordeling af afgiften i 2007 og 2008 kan søge dækning hos

virksomhederne for de beløb, som de måtte skulle

efterbetale.

Lignende dokumenter