Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Thor Pedersen

2006/1 BSF 169Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. september 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. september 2007 af Frank Aaen (EL),

Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om

opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af aktier i DONG Energy

A/S tilbage

Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke

nr. 187 af 3. august 2007 tilbage med henblik på at revurdere det fremlagte

forslag til salg af aktier.

I aktstykket anmoder ministeren bl.a. om tilslutning til:

–

i forbindelse med en

børsintroduktion at sælge aktier med en nominel værdi på op til 643.080.000

kr.

af statens aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens ejerandel i

selskabet forventes nedbragt med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,

–

at Finansministeriet

kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’

bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab m.v. som følge af deres

ansvar

i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget

og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,

–

at Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med NM Rothschild &

Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår

udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav

rejst

af tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet

Læs alt

uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt

–

at Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der

tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af

krav

rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, der bl.a. kan henføres til, at

staten ikke er retmæssig ejer af de aktier, der udbydes til salg.

Bemærkninger til forslaget

Der er mindst fire gode grunde til at revurdere det fremlagte

aktstykke:

1)

Det helt usædvanlige

forslag om, at ledelsen, banker og rådgivere i forbindelse med salget

fritages

for ansvar.

2)

Begrundelsen for

ansvarsfritagelse ifølge aktstykket er, at det ikke kan »forventes, at

bestyrelsen

og koncernledelsen kan have opnået et kendskab til alle dele af virksomheden

på

det detaljeringsniveau, der er indeholdt i prospektet«. Det lyder ikke som et

betryggende grundlag for et salg.

3)

Der er en række

verserende sager mod DONG fra kunder og andre aktionærer i DONG.

4)

Fra en klimapolitisk synsvinkel er det

forkert at privatisere landets største energiproducent. Det fremgår klart af

svar på spørgsmål 14, som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at

staten ved et salg af aktier mister muligheden for via DONG at føre en aktiv

politik ud fra miljømæssige-, klimapolitiske eller andre samfundsmæssige

hensyn

såsom forsyningssikkerhed.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af

aktier i DONG Energy A/S tilbage. Thor Pedersen.

(Beslutningsforslag nr. B 169).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Finansudvalgets aktstykke nr. 187 af 3. august

2007, folketingsåret 2006-07

187

Finansministeriet.

København, den 3. august 2007

a.

Finansministeriet anmoder om

Finansudvalgets tilslutning til:

–

at Finansministeriet

bemyndiges til i forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier med en

nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af statens aktiebeholdning i DONG

Energy A/S, hvorved statens ejerandel i selskabet maksimalt vil blive

nedbragt

med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,

–

at staten i

forbindelse med børsintroduktionen forpligter sig til at følge en given

procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel senere afhændelse af

aktiemajoriteten skal tilbagekøbe den af DONG Energy A/S ejede

naturgasinfrastruktur,

–

at Finansministeriet

kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’

bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar

i

forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget

og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,

–

at afholde de til

børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,

–

Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild &

Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår

udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav

rejst

af tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet

uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt

–

at Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der

tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af

krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, og som kan henføres til

bl.a., at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.

Indtægten med fradrag af påløbne omkostninger overføres til

finanslovens generelle reserver.

b.

Baggrund

Nærværende aktstykke har til formål at skabe grundlag for et

delvist salg af statens aktier i forbindelse med en børsintroduktion af DONG

Energy A/S.

Med salget af aktier i DONG Energy A/S udmøntes den politiske

aftale af 7. oktober 2004 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Det

Radikale Venstre om vilkår for salg af aktier i DONG A/S (nu DONG Energy

A/S).

Den politiske aftale indebærer, at parterne er enige om, at aftalerne om, at

naturgasinfrastrukturen – naturgasnettet og naturgaslagre – skal

forblive i

offentligt eje, er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG

Energy A/S, og at staten, i tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, først

skal tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet. Endvidere

fremgår, at en afgivelse af statens aktiemajoritet inden 1. januar 2015 vil

kræve enighed mellem parterne.

Den politiske aftale lå tillige til grund for Folketingets

vedtagelse af lov nr. 1427 af 22. december 2004 om ophævelse af lov om Dansk

Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af

lov

om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og

kondensat,

der var en af forudsætningerne for, at aktiesalget kan gennemføres.

I efteråret 2004 blev der desuden ført forhandlinger om en

fusion mellem Elsam A/S og DONG A/S, hvilket resulterede i rammeaftalen af

10.

december 2004 om en sammenlægning af Elsam og DONG, der blev indgået mellem

bestyrelserne for Elsam og DONG samt finansministeren. Denne aftale opnåede

ikke den fornødne tilslutning blandt Elsams aktionærer, men gennem en række

aftaler

om aktieoverdragelser blev der i 1. halvår 2005 skabt grundlag for en fusion

i

den danske energisektor. Fusionen blev godkendt af Europakommissionen den 16.

marts 2006

Som led i fusionen afgav staten gennem en kapitalforhøjelse eneejerskabet

af DONG A/S og indgik en aktionæroverenskomst og en lock-up aftale med de nye

aktionærer i selskabet, jf. Akt 121 30/3 2006 (fusionsaktstykket). Efter

fusionen ejer staten ca. 73 pct. af selskabets aktiekapital, mens de

resterende

ca. 27 pct. af aktiekapitalen er ejet af 8 tidligere aktionærer i Elsam A/S

og

Energi E2 A/S.

I medfør af aktionæroverenskomsten er staten forpligtet til at udøve

alle rimelige bestræbelser på, afhængig af markedsforholdene, at gennemføre

en

børsintroduktion af selskabet i løbet af 2007. Samtidig er staten forpligtet

til at sælge op til 30 pct. af sine aktier ved børsintroduktionen svarende

til

en aktiepost på ca. 21,9 pct. Tilsvarende er de øvrige aktionærer tilsammen

forpligtet til at stille yderligere ca. 5,9 pct. af aktiekapitalen til

rådighed

for salg i forbindelse med børsintroduktionen. I alt er således ca. 27,8 pct.

af aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med børsintroduktionen.

I øvrigt bemærkes, at staten i medfør af aktionæroverenskomsten

har tildelt de øvrige aktionærer en ret til at sælge deres aktier til staten

for et beløb på op til godt 10,0 mia. kr., plus renter, såfremt det

fusionerede

selskab ikke er blevet børsnoteret pr. 31. december 2008.

Børsintroduktion og aktieudbud

På baggrund af ovenstående anmodes om tilslutning til, at staten

i forbindelse med en børsnotering af DONG Energy A/S kan afhænde aktier med

en

nominel værdi på op til 643.080.000 kr. Såfremt alle aktier afhændes, vil

statens ejerandel blive reduceret fra de nuværende ca. 73,0 pct. til ca. 51,1

pct., således at staten stadig vil eje aktiemajoriteten.

Det er hensigten at gennemføre børsintroduktionen og aktiesalget

i løbet af 2. halvår 2007, med mindre der sker uventede ændringer i

markedsforholdene eller lignende. Den nærmere proces og vilkår for

børsintroduktionen og aktiesalget, herunder det præcise tidspunkt,

udbudsstørrelse og udbudskurs, vil blive besluttet efter drøftelser mellem

Finansministeriet,

dets rådgivere og DONG Energy A/S.

Ved børsintroduktionen vil private investorer i Danmark samt

institutionelle investorer i ind- og udland få mulighed for at erhverve

aktier

i DONG Energy A/S, svarende til hvad der har været tilfældet ved tidligere

børsnoteringer af statslige selskaber.

Med henblik på at øge fleksibiliteten i aktieudbuddet forventes

der anvendt en såkaldt overtildelingsoption (også kaldet »green shoe«). Det

betyder grundlæggende, at de banker, der skal forestå aktiesalget, i en

kortere

periode efter børsintroduktionen, har ret til at levere en del af de udbudte

aktier tilbage til en eller flere af de sælgende aktionærer. Dermed får

bankerne mulighed for i et vist omfang at tilpasse udbuddet af aktier til

efterspørgslen

med henblik på at stabilisere aktiekursen.

Det skal bemærkes, at såvel det forhold, at det antal aktier,

der initialt udbydes til salg vil blive tilpasset den forventede

efterspørgsel,

som anvendelsen af en overtildelingsoption kan betyde, at staten sælger færre

aktier, end der anmodes om bemyndigelse til at sælge. Dermed kan statens

ejerandel

efter børsnoteringen blive højere end de anførte 51,1 pct., men ikke lavere.

I tilfælde af, at der sælges færre aktier end de maksimale 27,8

pct. af aktiekapitalen, følger det af aktionæroverenskomsten, at de solgte

aktier vil blive fordelt mellem aktionærerne forholdsmæssigt efter, hvor

mange

aktier de har stillet til rådighed.

Efter børsintroduktionen vil alle aktier kunne omsættes frit på

fondsbørsen. Staten og de øvrige aktionærer har dog med den i

fusionsaktstykket

omtalte lock-up aftale forpligtet sig til ikke at sælge deres resterende

aktier

i en periode på 360 dage efter børsintroduktionen.

Provenuet fra aktiesalget tilfalder de enkelte aktionærer med

fradrag af de forholdsmæssige udgifter til honorering af de banker, der

varetager børsintroduktionen, jf. nedenfor.

Håndtering af naturgasinfrastruktur

Det fremgår af den politiske aftale af 7. oktober 2004, at

parterne er enige om, at aftalerne om, at naturgasinfrastrukturen –

naturgasnettet og naturgaslagre – skal forblive i offentligt eje

(Reform-opfølgningsaftalen

af 22. marts 2000 og Aftalen om Naturgasforsyning og Energibesparelser af 29.

maj 2001), er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG Energy

A/S. I tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, skal staten først

tilbagekøbe

naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.

For at skabe klarhed om håndteringen af naturgasinfrastrukturen

for både staten og de nuværende og fremtidige aktionærer i selskabet er det

vurderet hensigtsmæssigt både at afgrænse, hvilke aktiver der er omfattet af

den politiske aftale, og etablere en procedure for, hvordan statens

tilbagekøb

i givet fald skal foregå.

For så vidt angår afgrænsningen, vil følgende aktiver være omfattet

(i) de af DONG Energy A/S ejede naturgasdistributionsnet i det sydlige

Jylland

og på Vest- og Sydsjælland, (ii) søledningen fra Tyra-platformen til Nybro,

(iii) søledningen fra Syd Arne-platformen til Nybro, (iv) søledningen mellem

Tyra- og Harald-platformene, (v) gasterminalen i Nybro samt (vi)

naturgaslageret i Stenlille (det bemærkes, at det andet danske naturgaslager,

Ll. Torup, pr. 1. maj 2007 er overdraget fra DONG Energy A/S til

Energinet.dk).

Naturgasinfrastrukturaktiverne omfattet af statens

tilbagekøbsret omfatter alene de ovenfor anførte

naturgasinfrastrukturaktiver.

Såfremt DONG Energy A/S på et senere tidspunkt anlægger nye

naturgasinfrastrukturaktiver, vil disse ikke blive omfattet af statens

tilbagekøbsret. Derved sidestilles DONG Energy A/S for nye aktiver med andre

aktører på naturgasmarkedet, der har mulighed for at anlægge og drive

naturgasinfrastruktur.

Ovenstående afgrænsning af naturgasinfrastrukturen vil blive

indarbejdet i vedtægterne for DONG Energy A/S inden børsnoteringen, hvoraf

det

også vil komme til at fremgå, at DONG Energy A/S ikke kan overdrage

naturgasinfrastrukturen

til andre end staten.

For så vidt angår proceduren for statens tilbagekøb af

naturgasinfrastrukturen, gælder i dag i medfør af naturgasforsyningslovens §

34, at et selskab, der ejer et naturgasdistributionsnet, ved ejerskifte har

pligt til at afstå det til staten, der samtidig har en pligt til at købe det.

Efter drøftelser med Transport- og Energiministeriet finder

ministerierne det mest hensigtsmæssigt, hvis der i naturgasforsyningsloven

indføjes bestemmelser svarende til den nuværende § 34 for de øvrige

naturgasinfrastrukturaktiver, der vil være omfattet af et eventuelt statsligt

tilbagekøb fra DONG Energy A/S. Det er hensigten, at Transport- og

Energiministeriet vil fremsætte lovforslag herom i den kommende

folketingssamling.

Idet naturgasforsyningslovens bestemmelser kun træder i kraft,

når

der er sket et ejerskifte, kan der

opstå usikkerhed om pris og vilkår ved overvejelser om det ejerskifte, der

udløser pligten til at afstå naturgasinfrastrukturen, ligesom der kan gå

forholdsvis

lang tid fra, at ejerskiftet er indtruffet, til staten rent faktisk overtager

de omfattede naturgasaktiver.

I forhold til statens tilbagekøb af naturgasinfrastruktur fra

DONG Energy A/S vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forinden en

eventuel afhændelse af statens aktiemajoritet er opnået enighed mellem staten

og selskabet om pris og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen.

Dette

vurderes at være en fordel for staten, idet der så vil foreligge et grundlag

for at vurdere, om det vil være fordelagtigt at afhænde aktiemajoriteten.

Samtidig vil overdragelsen af naturgasinfrastrukturen også blive mere

gennemsigtig for de eksisterende og kommende aktionærer i DONG Energy A/S.

På den baggrund har Finansministeriet efter drøftelser med

ministeriets rådgivere og DONG Energy A/S vurderet, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis staten forpligter sig til at følge en nærmere angiven

procedure, hvis staten på et tidspunkt måtte ønske at afhænde sin

aktiemajoritet.

Proceduren vil bestå i, at staten først vil indlede

forhandlinger med DONG Energy A/S om pris og vilkår for overdragelsen af

naturgasinfrastrukturen. Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed,

vil der blive nedsat et ekspertpanel, hvortil staten og DONG Energy A/S hver

udpeger en juridisk eksperter og en finansiel ekspert, der i fællesskab

udpeger

yderligere en juridisk ekspert og en finansiel ekspert, idet denne opgave

overgår til præsidenten for Sø- og Handelsretten, hvis der ikke kan opnås

enighed. Ekspertpanelet har efter nedsættelsen 6 måneder til at afgive en

udtalelse vedrørende pris og øvrige vilkår. Ekspertpanelets udtalelse vil

hverken være bindende for staten eller DONG Energy A/S, men har til hensigt

at

skabe et grundlag for en eventuel aftale mellem staten og DONG Energy A/S.

Såfremt staten og DONG Energy A/S opnår enighed og pris og

vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen, vil aftalen træde i

kraft

og naturgasinfrastrukturen overdrages umiddelbar forbindelse med statens

afhændelse af aktiemajoriteten i DONG Energy A/S. Såfremt parterne ikke opnår

enighed, har staten valget mellem at afstå fra at afhænde aktiemajoriteten

eller at afstå aktiemajoriteten, hvorefter bestemmelserne i

naturgasforsyningsloven i givet fald træder i kraft.

Finansministeriet vil gennem en erklæring i det prospekt, der

udarbejdes som grundlag for børsnoteringen, binde staten til at følge den her

beskrevne procedure, ligesom hensigten om at ændre naturgasforsyningsloven

vil

fremgå af prospektet.

Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der for nogle af

de ovennævnte naturgasinfrastrukturaktiver gælder, at en overdragelse til

staten forudsætter ændringer i DONG Energy A/S’ eksisterende aftaler med

tredjepart. Dette kan vanskeliggøre overdragelsen af naturgasaktiverne til

staten og dermed eventuelt muligheden for i givet at afhænde den statslige

aktiemajoritet. Det er imidlertid vurderingen, at denne problemstilling mest

hensigtsmæssigt må søges håndteret på det tidspunkt, hvor der eventuelt måtte

opstå et ønske om at afhænde den statslige aktiemajoritet.

Skadesløsholdelse af DONG Energy A/S’

bestyrelse og koncernledelse

DONG Energy A/S skal i forbindelse med den planlagte børsnotering

udarbejde et prospekt, som danner grundlaget for aktiesalget ved

børsnoteringen. Prospektet udarbejdes af selskabet med bistand fra bl.a.

deres

juridiske rådgivere.

DONG Energy A/S’ bestyrelse og koncernledelse skal i prospektet

oplyse, at prospektet, der bl.a. består af en meget detaljeret beskrivelse af

selskabets virksomhed, dem bekendt er retvisende. Hvis beskrivelsen i

prospektet viser sig ikke at være retvisende, kan bestyrelses- og

koncernledelsesmedlemmerne under visse nærmere omstændigheder ifalde

erstatningsansvar overfor investorer eller andre, som måtte lide et tab som

følge heraf.

Henset til, at DONG Energy A/S for kun lidt over et år siden

blev etableret som følge af en fusion af seks forskellige virksomheder, kan

det

ikke forventes, at bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab

til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der er indeholdt i

prospektet,

herunder bl.a. regnskabsoplysninger for de selskaber, der indgik i fusionen,

og

som DONG Energy A/S’ nuværende bestyrelse og koncernledelse ikke deltog

i

udarbejdelsen af. Finansministeriet finder det derfor ikke rimeligt, at

bestyrelses-

og koncernledelsesmedlemmerne ubegrænset og personligt skal løbe risikoen for

erstatningssager som følge af staten og de øvrige aktionærers aktiesalg.

Der anmodes derfor om Finansudvalgets tilslutning til, at

Finansministeriet kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG

Energy A/S’ bestyrelse og koncernledelse for (i) ethvert erstatningskrav

rettet

mod dem personligt som følge af deres ansvar i forbindelse med det

udarbejdede

prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt

markedet

i forbindelse hermed samt (ii) for udgifter til sagsomkostninger i

forbindelse

med retssager herom. Det er hensigten, at skadesløsholdelsen i relation til

en

ansvarspådragende begivenhed skal ophøre, hvis det ved dom eller forlig

fastslås, at bestyrelses- eller koncernledelsesmedlemmer har handlet groft

uagtsomt

eller med fortsæt. Endvidere lægges det til grund, at der af selskabet vil

blive tegnet en særlig ansvarsforsikring i tilknytning til børsnoteringen,

således at statens skadesløsholdelse alene træder i kraft, hvis forsikringen

ikke dækker. Ved eventuelle uoverensstemmelser med forsikringsselskabet om

dækningsomfanget, skadesløsholder staten bestyrelses- og/eller

koncernledelsesmedlemmerne

og indtræder herefter i et eventuelt krav mod forsikringsselskabet. Endelig

vil

det være et vilkår, at staten får ret til efter eget valg at føre eventuelle

sager anlagt mod bestyrelsens medlemmer, og som vil kunne give anledning til

skadesløsholdelse.

Det bemærkes, at det alene er staten – og ikke de øvrige

sælgende aktionærer – der forpligter sig at skadesløsholde bestyrelses-

og

koncernledelsesmedlemmerne. Det skal ses i lyset af, at det alene er staten,

der i medfør af aktionæroverenskomsten blandt de nuværende aktionærer har

direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes angående børsnoteringen.

Samtidig vil statens andel af de aktier, der sælges ved børsnoteringen,

udgøre

ca. 78,7 pct.

Rådgiveromkostninger og -garantier

Af hensyn til at sikre det bedste beslutningsgrundlag for aktieudbuddet

og børsintroduktionen indgik Finansministeriet i 2004 aftaler med

investeringsbanken

N M Rothschild & Sons Ltd. om finansiel rådgivning og Advokatfirmaet

Jonas

Bruun om juridisk rådgivning. Disse rådgivere har tillige bistået

Finansministeriet

i forbindelse med fusionen.

Honorarerne til N M Rothschild & Sons Ltd. og Advokatfirmaet

Jonas Bruun er siden 2005 blev optaget på § 07.15.02, jf. Akt 201 17/8 2005,

og

det samme vil være tilfældet for 2007. Ud over de løbende honorarer vil N M

Rothschild & Sons Ltd. være berettiget til et diskretionært honorar, når

aktiesalget og børsnoteringen er gennemført.

Det indgår i Finansministeriets aftale med N M Rothschild &

Sons Ltd., at ministeriet inden gennemførelsen af aktiesalget skal søge om

Finansudvalgets tilslutning til, at Finansministeriet kan skadesløsholde N M

Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere for erstatningsansvar for

alle

krav rejst mod N M Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere af

tredjepart i forbindelse med børsnoteringen samt deres eventuelle udgifter i

forbindelse med eventuelle erstatningssager eller trusler om sådanne. Denne

skadesløsholdelse gælder dog ikke, hvis N M Rothschild & Sons Ltd.

og/eller

dets medarbejdere har udvist uagtsomhed, grov uagtsomhed eller fortsæt.

Såfremt

et eventuelt krav ikke er omfattet N M Rothschild & Sons Ltd.’s

forsikringer, vil Finansministeriet ligeledes have ret til at føre sagen ved

de

relevante domstole. Denne form for skadesløsholdelse anses for at være i

overensstemmelse med normal praksis.

Der anmodes med dette aktstykke om Finansudvalgets tilslutning

til denne skadesløsholdelse af NM Rothschild & Sons Ltd., idet det svarer

til, at staten stiller en garanti, hvorfor den forudsætter forelæggelse for

Finansudvalget. Det bemærkes, at Finansudvalgets tilslutning vil være en

forudsætning

for, at N M Rothschild & Sons Ltd. kan yde rådgivning til

Finansministeriet

i forbindelse med selve børsnoteringen og aktiesalget.

Til at gennemføre selve børsnoteringen og aktiesalget har

Finansministeriet etableret et konsortium af banker. Konsortiet ledes af

Citigroup Global Markets Limited, Danske Markets (afdeling af Danske Bank

A/S)

og Morgan Stanley & Co. International. Desuden vil Nordea, ABN Amro,

Carnegie

og SEB Enskilda deltage i aktiesalget.

Finansministeriet har indgået en aftale med de tre førstnævnte

banker, der fastlægger de overordnede vilkår for konsortiebankernes

varetagelse

af børsintroduktion og aktieudbud. Umiddelbart før aktiesalget igangsættes,

vil

der blive indgået en ny aftale mellem staten og alle syv konsortiebanker, der

endeligt vil fastlægge vilkårene, herunder fordelingen af det samlede honorar

mellem bankerne.

Honoraret til det samlede konsortium, der alene kommer til

udbetaling ved gennemførelse af børsintroduktionen, består af dels en fast

andel af provenuet fra aktieudbuddet, dels et diskretionært beløb, der

fastsættes af Finansministeriet på grundlag af en vurdering af de enkelte

konsortiebankers bidrag til processen. Den samlede honorarudgift til

konsortiebankerne fordeles forholdsmæssigt blandt de sælgende aktionærer

efter

antal solgte aktier.

Såfremt det besluttes ikke at gennemføre børsintroduktionen, vil

staten ikke have udgifter til honorering af salgskonsortiet. Staten er dog i

tilfælde af en aflysning af børsintroduktionen forpligtet til op til et

fastsat

maksimum at dække bankernes påløbne udgifter til juridisk rådgivning.

Aftalen mellem de tre banker og Finansministeriet forpligter

Finansministeriet

til at tilvejebringe grundlaget for en garanti fra de sælgende aktionærer

over

for de syv konsortiebanker. Garantien indebærer, at Finansministeriet og de

øvrige aktionærer skal holde konsortiebankerne skadesløse over for eventuelle

tab, som bankerne måtte lide som følge af bl.a., at aktionærerne ikke er de

retmæssige

ejere af de udbudte aktier. Det er aftalt, at garantien maksimalt kan udgøres

af det beløb, som den enkelte aktionær modtager i provenu fra aktiesalget.

Finansministeriet anmoder med nærværende aktstykke om

Finansudvalgets tilslutning til, at staten afgiver en sådan garanti.

Finansministeriet

vil endvidere arbejde for at indhente tilsvarende garantier fra de øvrige

sælgende aktionærer.

Finansministeriets ansvar for opfyldelse af sine øvrige

forpligtelser efter aftalen med de syv konsortiebanker er underlagt dansk

rets

almindelige regler.

Medarbejderaktier og ledelsesincitamentsprogram

Bestyrelsen for DONG Energy A/S har foreslået, at der i

forbindelse med børsnoteringen etableres såvel et medarbejderaktieprogram som

et aktiebaseret ledelsesincitamentsprogram. Med henblik på at etablere de to

programmer vil selskabet derfor købe en mindre del af de aktier, der udbydes

til salg ved børsnoteringen, til udbudskursen.

For så vidt angår medarbejderaktieprogrammet forventes det at

ville omfatte alle medarbejdere, der var fastansat pr. 1. juli 2007. Disse

vil

tilbydes en ret til at købe et antal aktier til en favørkurs, der forventes

at

blive 40-50 pct. af udbudskursen (dvs. kursrabatten vil være 50-60 pct.).

Antallet af aktier, som den enkelte medarbejder kan købe, vil afhænge af den

pågældendes løn, men det forventes, at den samlede kursværdi for den enkelte

medarbejdere vil kunne udgøre op til 20-25.000 kr. Vilkårene for

medarbejderaktieprogrammet svarer overordnet til dem, der har været anvendt

ved

tidligere børsnoteringer af statslige selskaber som fx Københavns Lufthavne

A/S.

For så vidt angår det aktiebaserede ledelsesincitamentsprogram,

vil det blive etableret i forbindelse med børsnoteringen og herefter udvidet

årligt i tilknytning til offentliggørelsen af selskabets årsrapport.

Programmet

vil omfatte direktører og andre ledende medarbejdere i DONG Energy-koncernen,

idet den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede direktion (den adm.

direktør og finansdirektøren) i lyset af deres samlede løn- og

ansættelsesvilkår først vil få mulighed for at deltage i programmet en

periode.

Under programmet vil direktører og andre ledende medarbejdere i

hver runde få mulighed for at erhverve aktier med en rabat på 40 pct. i

forhold

til den aktuelle markedskurs (ved børsnoteringen udbudskursen), idet den

samlede værdi af rabatten på årsbasis højest kan udgøre 10 pct. af den

pågældendes

årsbruttoløn. Bindingsperioden vil være 3 år, og eventuelle kursgevinster vil

skattepligtige efter danske skatteregler.

Det er hensigten, at det antal aktier, som det i hver runde

bliver muligt at erhverve, skal afhænge af selskabets økonomiske resultater

både absolut og målt på andre kriterier, som vil blive drøftet nærmere med

DONG

Energy A/S’ bestyrelse. Kun hvis DONG Energy A/S klarer sig godt, vil

det

dermed udløse det maksimale antal aktier og dermed den maksimale værdi af

rabatten,

der som nævnt svarer til 10 pct. af årslønnen.

De overordnede retningslinjer for ledelsesincitamentsprogrammet

vil i henhold til de med vedtagelsen af lov nr. 576 af 6. juni 2007 (om

ændring

af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love) nu gældende regler

for børsnoterede selskaber skulle godkendes på en ekstraordinær

generalforsamling inden børsnoteringen.

Grundlæggende er formålet med ledelsesincitamentsprogrammet at

skabe en samordning af aktionærernes og ledelsens interesser. Langt den

overvejende

del af de større børsnoterede selskaber i såvel Danmark som udlandet anvender

en eller anden form for aktiebaseret aflønning af ledelsen. Derfor er det

også

Finansministeriets finansielle rådgiveres vurdering, at de kommende

investorer

vil have en forventning om, at også ledelsen i DONG Energy A/S får en

tilskyndelse til selv at investere i selskabet, og at det vil kunne have en

negativ effekt på børsnoteringen, hvis der ikke etableres en eller anden form

for aktiebaseret aflønning af ledelsen.

Det er tillige Finansministeriets vurdering, at det foreslåede

aktiebaserede incitamentsprogram for ledelsen i DONG Energy A/S er rimeligt

fx

i sammenligning med de programmer, der etableret for flere af de større

danske

børsnoterede selskaber. Bl.a. er det værd at hæfte sig ved, at en fuld

udnyttelse

af det foreslåede program forudsætter, at direktører og andre ledende

medarbejdere i DONG Energy A/S selv skal investere egne midler. Derved løber

de

i højere grad end ved de ofte anvendte optionsprogrammer en vis risiko for at

lide tab.

Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger

vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.

c.

Aktstykket forelægges Finansudvalget nu

med henblik på, at forberedelserne af børsnoteringen, herunder udarbejdelsen

af

prospektet, kan færdiggøres snarest muligt med henblik på gennemførelse af

børsintroduktion og aktiesalg i løbet af andet halvår 2007.

d.

Under henvisning til ovenstående anmoder

Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til:

–

at Finansministeriet

bemyndiges til i forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier med en

nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af statens aktiebeholdning i DONG

Energy A/S, hvorved statens ejerandel i selskabet maksimalt vil blive

nedbragt

med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,

–

at staten i

forbindelse med børsintroduktionen forpligter sig til at følge en given

procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel senere afhændelse af

aktiemajoriteten skal tilbagekøbe den af DONG Energy A/S ejede

naturgasinfrastruktur,

–

at Finansministeriet

kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’

bestyrelse og koncernledelse fra eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar

i

forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget

og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,

–

at afholde de til

børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,

–

at Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild &

Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår

udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav

rejst

af tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet

uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt

–

at Finansministeriet

bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der

tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af

krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, og som kan henføres til

bl.a., at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.

Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger

vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.

Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til

lov om tillægsbevilling for 2007 optages følgende tekstanmærkning under § 7

Finansministeriet:

Materielle bestemmelser

»Nr. 111 ad. 07.15.02.

Finansministeriet bemyndiges til i tilknytning til statens salg

af aktier ved børsnoteringen af DONG Energy A/S at påtage sig en forpligtelse

eller indgå aftaler om skadesløsholdelse med:

1.

DONG Energy A/S’ bestyrelse og

koncernledelse fra eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar i forbindelse

med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller

oplysninger

meddelt markedet i forbindelse hermed.

2.

N M Rothschild & Sons Ltd.

(Finansministeriet

finansielle rådgiver), for så vidt angår udgifter, der påføres selskabet

eller

dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, med mindre selskabet

eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller

forsætligt.

3.

De banker, der tilsammen vil forestå selve

aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller

deres medarbejdere, og som kan henføres til bl.a., at staten ikke er

retmæssig

ejer til de aktier, der udbydes til salg.«

f.

-

Thor Pedersen

/Peter Brixen

Bilag 2

Spørgsmål 14:

Vil ministeren lave en opstilling, der viser forskellen på

mulighederne for, at staten kan varetage direkte ledelsesfunktioner i en

virksomhed, ud fra, hvordan de er organiseret, herunder 1) en offentlig

virksomhed, der er en del af den offentlige forvaltning, 2) en selvstændig

offentlig virksomhed, 3) et statsligt ejet aktieselskab med 100

pct.-ejerandel,

4) et selskab med aktiemajoriteten, 5) et selskab, hvor staten ejer mindre

end

50 pct., og 6) et fuldstændigt privatiseret selskab. I opstillingen bedes

bl.a.

indgå mulighederne for, at DONG kan ledes ud fra miljømæssige, klimapolitiske

og andre samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile energipriser

m.m.,

selv om det umiddelbart kan se ud, som om det er en dyrere løsning for

selskabet. Endelig ønskes oplyst om mulighederne for at ændre selskabsformen,

hvis det offentlige på et senere tidspunkt ønsker at opnå større

samfundsmæssig

kontrol med selskabet.

Svar:

Indledningsvis skal det bemærkes, at der ved besvarelsen af

spørgsmålet er taget udgangspunkt i en situation, hvor der uanset

organisationsform drives egentlig forretningsmæssig virksomhed i konkurrence

med private selskaber. Således ville en række af de vurderinger, der indgår i

det følgende, være anderledes, hvis der fx var tale om et eneejet statsligt

selskab med et egentligt monopol. Idet både elmarkedet og naturgasmarkedet er

fuldt konkurrenceudsat, er overvejelser om monopolvirksomhed imidlertid ikke

relevante i forhold til DONG Energy A/S.

Med dette som udgangspunkt er der for de seks

organisationsformer opstillet en oversigt, der viser, (i) hvilket lovgrundlag

der gælder, (ii) på hvilket ledelsesniveau staten umiddelbart kan gøre sin

indflydelse gældende, og (iii) om staten umiddelbart kan ændre

organisationsformen til en, der ligger tættere på den offentlige forvaltning,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Statens indflydelse i

forhold til forskellige organisationsformer

Lovgrundlag

Ledelses-

indflydelse1)

Andre

hensyn2)

Statslig

overtagelse3)

Statsvirksomhed

Finansloven

Direktør

Ja

-

Selvstændig offentlig virksomhed

Særlov

Bestyrelse

(direktion)

Afhængig af lov

Ja

Eneejet statsligt selskab

Aktieselskabsloven

Bestyrelse

Muligt under

betingelser

Ja

Statsligt aktieselskab

(>50 pct.)

Aktieselskabsloven

Bestyrelse

Nej

Forudsætter

køb

Aktieselskab med statslig

deltagelse (

£

50 pct.)

Aktieselskabsloven

Delvist bestyrelsen

Nej

Forudsætter

Køb

Fuldt ud privat selskab

Aktieselskabsloven

Ingen

Nej

Forudsætter

Køb

1.

Angiver det ledelsesniveau, som staten har direkte indflydelse på,

jf. i øvrigt teksten.

2.

Angiver, i hvilket omfang staten som ejer kan pålægge virksomheden

at forfølge andre målsætninger end forretningsmæssige, jf. i øvrigt teksten.

3.

Angiver statens mulighed for at vælge en organisationsform tættere

på staten, jf. i øvrigt teksten.

1. Kommentarer til de enkelte

organisationsformer

1.1. Statsvirksomhed

I en række tilfælde driver institutioner i den statslige

forvaltning virksomhed, der har et forretningsmæssigt præg. Deres virksomhed

er

omfattet af de regler, der gælder for andre dele af den statslige

forvaltning,

herunder finansloven. For at give disse institutioner mulighed for en mere

fleksibel tilpasning af aktiviteten til markedsmæssige vilkår er der dog

etableret en særlig bevillingstype, statsvirksomhed, der betyder, at de er

undtaget for nogle af de bevillingsregler, der ellers gælder for statslige

institutioner. Generelt er der mulighed for en tæt styring af

statsvirksomhederne.

1.2. Selvstændige offentlige virksomheder

Selvstændige offentlige virksomheder er reguleret ved særlove,

der fastsætter de vilkår, herunder muligheden for direkte styring, der skal

gælde for den enkelte selvstændige offentlige virksomhed. For Post Danmark

A/S,

der tidligere var en selvstændig offentlig virksomhed, gjaldt, at

ansvarsfordelingen

helt svarede til aktieselskabslovens almindelige ordning, og styringsmæssigt

kunne Post Danmark lige så godt have været et eneejet statsligt aktieselskab.

I forhold til Energinet.dk er transport- og energiministeren i

henhold til lovgrundlaget tillagt visse kompetencer til at gribe ind direkte

over for selskabet, som ikke umiddelbart ville være mulige under

aktieselskabsloven. Det gælder dog også for Energinet.dk, at det er

bestyrelsen, der vælges af transport- og energiministeren, og direktionen,

der

har ansvaret for den daglige drift.

Som følge af eneejerskabet til de offentlige selvstændige

virksomheder vil staten eventuelt på grundlag af en ændring af den relevante

lovgivning kunne indføre en tættere styring, hvis det måtte ønskes.

1.3. Eneejet statsligt aktieselskab

I de statslige aktieselskaber følger styringsmodellen

aktieselskabslovens almindelige ordning. Det betyder i korthed, at staten

vælger bestyrelsen og afgiver stemmer i forhold til de forslag, der behandles

på generalforsamlingen. Kompetencen til at disponere i forhold til den

forretningsmæssige virksomhed er dog som udgangspunkt overladt til selskabets

ledelse, bestyrelse og direktion, i henhold til den ansvarsfordeling mellem

de

to ledelsesniveauer, der følger af aktieselskabsloven.

Ledelsens mulighed for at disponere kan dog være begrænset af

det formål, der er angivet i selskabets vedtægter. Normalt vil det

vedtægtsmæssige formål indeholde en angivelse af, hvilken type af virksomhed

selskabet kan drive, og typisk også, at virksomheden skal drives på

forretningsmæssige vilkår. Der vurderes dog ikke generelt at være noget til

hinder for, at formålsbestemmelsen kan medføre pligt for selskabet til ud fra

overordnede samfundsmæssige hensyn m.v. at varetage underskudsgivende

funktioner.

Det gælder tillige, at generalforsamlingen kan gribe ind i

ethvert konkret sagsforhold i selskabet og give bestyrelsen konkrete

anvisninger og direktiver derom. Dog gælder den modifikation, at sådanne

indgreb ikke må have en sådan intensitet og hyppighed, at generalforsamlingen

herved kan siges at have overtaget ledelsen af selskabet, der efter

aktieselskabsloven tilkommer bestyrelse og direktion.

Selv om staten i forhold til eneejede statslige aktieselskaber

kan pålægge selskabets ledelse at forfølge andre hensyn end rent

forretningsmæssige, vurderes det generelt ikke hensigtsmæssigt. Således vil

det

betyde, at selskabets ledelse i forhold til konkrete dispositioner skal

foretage en afvejning mellem de forretningsmæssige konsekvenser og

konsekvenserne i forhold til de andre samfundsmæssige hensyn, de er blevet

pålagt at varetage. Sådanne afvejninger er det politiske system bedre til at

gennemføre end fx bestyrelser for statslige selskaber, der overvejende består

af eksternt rekrutterede medlemmer.

Derfor anbefales det i publikationen

Staten som aktionær

(Finansministeriet, Trafikministeriet og

Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004), at aktieselskabsformen kun

anvendes, hvis de (sektor)politiske hensyn, der knytter sig til den

pågældende

virksomhed, er indkapslet i sektorlovgivningen, servicekontrakter m.v. Derved

sikres en klar måladskillelse eller ansvarsfordeling, hvor statens ejerskab

og

ledelsens virke kan udøves med henblik på at sikre en effektiv drift, mens

Folketinget

gennem fx regelfastsættelse i sektorlovgivningen kan sikre opfyldelsen af de

relevante (sektor)politiske hensyn.

Ud over at sikre en klar relation mellem den statslige ejer og

selskabets bestyrelse betyder denne ansvarsfordeling også, at det statsligt

ejede selskab hverken stilles bedre eller dårligere end de private

konkurrenter,

da de regler, der fastsættes i sektorlovgivningen, vil gælde for alle

selskaber, der udøver en given type virksomhed.

Idet staten i denne organisationsform ejer hele selskabet, vil

det på grundlag af lov eller lignende være muligt at føre den virksomhed, der

udøves af selskabet, over i den offentlige forvaltning.

1.4.

Statsligt aktieselskab (ejerandel mindre end 100 pct., men større end 50

pct.)

Når der er andre aktionærer i et selskab end staten, ændres spillereglerne

grundlæggende. Det følger således bl.a. af aktieselskabslovens § 80, at

generalforsamlingen

ikke må træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse

aktionærer

eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets

bekostning.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre mindretalsaktionærer

mod, at en majoritetsaktionær gennem en generalforsamlingsbeslutning pålægger

selskabets bestyrelse at gennemføre en disposition, der vil reducere værdien

af

deres aktieposter. Det er værd at bemærke, at denne mindretalsbeskyttelse

indtræffer, så snart der er mindretalsaktionærer, og den er dermed uafhængig

af

mindretalsaktionærernes ejerandel.

I forhold til DONG Energy A/S skal det bemærkes, at selskabet

allerede befinder sig i den organisationskategori, da ca. 27 pct. af aktierne

i

selskabet siden april 2006 har været ejet af andre end staten og fortsat

efter

børsnoteringen vil befinde sig i den organisationskategori, idet staten vil

bevare

aktiemajoriteten.

Det betyder, at DONG Energy A/S ikke i dag kan ledes ud fra

miljømæssige, klimapolitiske og andre samfundsmæssige hensyn som

energisikkerhed, stabile energipriser m.m., medmindre mindretalsaktionærerne

og

selskabet finder, at det er i overensstemmelse med deres interesser.

Børsnoteringen

vil derfor isoleret set ikke ændre ved statens muligheder for via

generalforsamlingsbeslutninger at give DONG Energy A/S pålæg om konkrete

dispositioner, en given adfærd osv.

Den væsentligste effekt af børsnoteringen i forhold til statens

styringsmæssige muligheder vil være, at staten ikke længere alene kan vedtage

vedtægtsændringer på generalforsamlingen. I henhold til aktieselskabsloven

kræver vedtægtsændringer i de fleste tilfælde, at der er 2/3 flertal. Idet

vedtægterne

fastlægger størrelsen af et selskabs aktiekapital, betyder det bl.a., at

staten

ikke ensidigt kan gennemtrumfe en kapitaludvidelse, hvilket fx kunne være

relevant i tilfælde af en fusion eller en kapitalnedsættelse. Tilsvarende vil

staten heller ikke ensidigt kunne gennemføre en ændring af DONG Energy

A/S’

vedtægtsmæssige formål. Derimod bemærkes, at der i forhold til

vedtægtsændringer,

der i medfør af aktieselskabsloven kræver tilslutning fra 9/10 eller den

samlede aktiekapital, ikke sker ændringer, da 27 pct. af aktierne allerede i

dag er ejet af andre end staten.

I kraft af sin aktiemajoritet vil statens stemmer fortsat være

afgørende i forhold til spørgsmål, der afgøres med almindeligt flertal på

generalforsamlingen, herunder valg af formand og næstformand for samt øvrige

medlemmer

til bestyrelsen. Dog kan gælde, at staten i kraft af en aktionæroverenskomst

har overladt visse kompetencer til mindretalsaktionærerne. Fx har de

nuværende

mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S ret til at udpege to medlemmer af

bestyrelsen.

Finansministeriet er imidlertid af den opfattelse, at ovennævnte

begrænsninger i forhold til statens indflydelse fuldt ud vil opvejes af de

fordele, der forventes opnået gennem børsnoteringen. Her skal der især peges

på

det forhold, at DONG Energy A/S efter børsnoteringen forventes at ville blive

fulgt tæt af mange investorer og bankanalytikere i ind- og udland. Det er

vurderingen,

at dialogen med disse vil have en positiv effekt på DONG Energy A/S’

forretningsmæssige udvikling. Betydningen af dette vurderes at være stigende,

efterhånden som DONG Energy A/S er blevet en mere kompleks virksomhed, hvor

en

større og større del af selskabets aktiviteter foregår i andre lande end

Danmark.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe

selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber

de aktier, som ejes af andre.

1.5. Aktieselskab med statslig deltagelse

(ejerandel

£

50 pct.)

Hvis statens ejerandel er under 50 pct., vil statens stemmer

ikke nødvendigvis være udslagsgivende for beslutninger, der træffes på

generalforsamlingen, herunder valg til bestyrelsen. Dog gælder for visse af

de

ikke-børsnoterede selskaber, hvor staten har en ejerandel på 50 pct. eller

derunder, at der er indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer,

hvorved staten sikres en vis indflydelse på de forhold, der er reguleret i

aktionæroverenskomsten.

For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe

selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber

de aktier, som ejes af andre.

1.6. Privat aktieselskab eller lignende (ingen

statslig ejerandel)

I forhold til et selskab uden statslig ejerandel har staten

alene indflydelse gennem den lovgivning, der måtte være relevant for den

pågældende virksomhed. Og her gælder det, at staten må købe det pågældende

selskab, såfremt dets aktiviteter ønskes drevet i offentligt regi.

2. Andre forhold angående statslig

forretningsmæssig drift

Som nævnt indledningsvis er det af væsentlig betydning, om den

virksomhed, der udøves af en statslig enhed, er konkurrenceudsat eller ej.

Hvis der er tale om konkurrenceudsatte aktiviteter, hvilket der

overvejende er tale om for DONG Energy A/S, må det være et mål for den

offentlige regulering, at alle selskaber, der udøver den pågældende

aktivitet, stilles

lige. Denne ligestilling er en forudsætning for, at der skabes et effektivt

marked, hvor det afgørende for et selskabs succes er evnen til inden for de

fælles rammevilkår at imødekomme kundernes behov bedst muligt.

Målet om ligestilling gælder også i forhold til de situationer,

hvor staten eller kommunerne driver forretningsmæssig virksomhed. Og det

gælder, uanset hvordan det er valgt at organisere den statslige

forretningsmæssige virksomhed, dvs. uanset om der er tale om en

statsvirksomhed, en selvstændig offentlig virksomhed eller et statsligt

aktieselskab.

Der er to sider af målet om ligestilling med henblik på at sikre

effektiv konkurrence. På den ene side bør en statslig ejet virksomhed ikke

tildeles særlige fordele, da de private konkurrenter så reelt ikke vil have

mulighed for at konkurrere på markedet, ligesom der vil kunne opstå et

problem

i forhold til statsstøttereglerne.

På den anden side vil det også give anledning til

vanskeligheder, hvis et statsligt ejet selskab pålægges en bestemt adfærd,

der

afviger fra det, der følger af normale forretningsmæssige overvejelser. Der

kan

således for det første i nogle tilfælde opstå problemer i forhold til

konkurrencelovgivningen, hvis et statsligt selskab med dominerende stilling

på

markedet pålægges at sælge sine ydelser til særligt lave priser eller på

særligt favorable vilkår i øvrigt.

For det andet vil det på sigt kunne gøre det vanskeligt for et

statsligt ejet selskab at udvikle sig og klare sig i konkurrencen, hvis dets

indtjeningsmuligheder begrænses, fordi selskabet i modsætning til dets

private

konkurrenter pålægges at forfølge andre samfundsmæssige målsætninger end de

forretningsmæssige.

I værste fald kan det føre til en situation, hvor selskabets finansielle

situation bliver så svækket, at en konkurs bliver en nærliggende mulighed. I

så

fald må staten overveje, om det vil være hensigtsmæssigt og muligt –

særligt i

forhold til statsstøttereglerne – at indskyde ny kapital i selskabet.

Disse overvejelser understreger som allerede nævnt, at det generelt

ikke kan anses for hensigtsmæssigt at forfølge (sektor)politiske målsætninger

ved at pålægge selskaber, som staten helt eller delvist ejer, særlige

forpligtelser, hvis det samtidig er et mål, at der på det relevante marked

skal

være effektiv konkurrence. I det tilfælde må de (sektor)politiske

målsætninger

sikres gennem fx sektorlovgivningen, hvorved alle relevante selskaber stilles

lige og bidrager til opfyldelsen af målsætningen. Det muliggør også, at der i

såvel udøvelsen af statens ejerskab som i bestyrelsens arbejde kan fokuseres

på

forretningsmæssige overvejelser inden for de rammer, der er fastsat i

lovgivningen,

herunder eventuelt sektorlovgivningen

Lignende dokumenter