Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Thor Pedersen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. september 2007 af Frank Aaen (EL),
Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om
opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af aktier i DONG Energy
A/S tilbage
Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke
nr. 187 af 3. august 2007 tilbage med henblik på at revurdere det fremlagte
forslag til salg af aktier.
I aktstykket anmoder ministeren bl.a. om tilslutning til:
–
i forbindelse med en
børsintroduktion at sælge aktier med en nominel værdi på op til 643.080.000
kr.
af statens aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens ejerandel i
selskabet forventes nedbragt med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,
–
at Finansministeriet
kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’
bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab m.v. som følge af deres
ansvar
i forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
–
at Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med NM Rothschild &
Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår
udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav
rejst
af tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet
Læs alt
uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
–
at Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af
krav
rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, der bl.a. kan henføres til, at
staten ikke er retmæssig ejer af de aktier, der udbydes til salg.
Bemærkninger til forslaget
Der er mindst fire gode grunde til at revurdere det fremlagte
aktstykke:
1)
Det helt usædvanlige
forslag om, at ledelsen, banker og rådgivere i forbindelse med salget
fritages
for ansvar.
2)
Begrundelsen for
ansvarsfritagelse ifølge aktstykket er, at det ikke kan »forventes, at
bestyrelsen
og koncernledelsen kan have opnået et kendskab til alle dele af virksomheden
på
det detaljeringsniveau, der er indeholdt i prospektet«. Det lyder ikke som et
betryggende grundlag for et salg.
3)
Der er en række
verserende sager mod DONG fra kunder og andre aktionærer i DONG.
4)
Fra en klimapolitisk synsvinkel er det
forkert at privatisere landets største energiproducent. Det fremgår klart af
svar på spørgsmål 14, som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at
staten ved et salg af aktier mister muligheden for via DONG at føre en aktiv
politik ud fra miljømæssige-, klimapolitiske eller andre samfundsmæssige
hensyn
såsom forsyningssikkerhed.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af
aktier i DONG Energy A/S tilbage. Thor Pedersen.
(Beslutningsforslag nr. B 169).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Finansudvalgets aktstykke nr. 187 af 3. august
2007, folketingsåret 2006-07
187
Finansministeriet.
København, den 3. august 2007
a.
Finansministeriet anmoder om
Finansudvalgets tilslutning til:
–
at Finansministeriet
bemyndiges til i forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier med en
nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af statens aktiebeholdning i DONG
Energy A/S, hvorved statens ejerandel i selskabet maksimalt vil blive
nedbragt
med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,
–
at staten i
forbindelse med børsintroduktionen forpligter sig til at følge en given
procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel senere afhændelse af
aktiemajoriteten skal tilbagekøbe den af DONG Energy A/S ejede
naturgasinfrastruktur,
–
at Finansministeriet
kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’
bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar
i
forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
–
at afholde de til
børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,
–
Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild &
Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår
udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav
rejst
af tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet
uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
–
at Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af
krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, og som kan henføres til
bl.a., at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.
Indtægten med fradrag af påløbne omkostninger overføres til
finanslovens generelle reserver.
b.
Baggrund
Nærværende aktstykke har til formål at skabe grundlag for et
delvist salg af statens aktier i forbindelse med en børsintroduktion af DONG
Energy A/S.
Med salget af aktier i DONG Energy A/S udmøntes den politiske
aftale af 7. oktober 2004 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det
Radikale Venstre om vilkår for salg af aktier i DONG A/S (nu DONG Energy
A/S).
Den politiske aftale indebærer, at parterne er enige om, at aftalerne om, at
naturgasinfrastrukturen – naturgasnettet og naturgaslagre – skal
forblive i
offentligt eje, er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG
Energy A/S, og at staten, i tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, først
skal tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet. Endvidere
fremgår, at en afgivelse af statens aktiemajoritet inden 1. januar 2015 vil
kræve enighed mellem parterne.
Den politiske aftale lå tillige til grund for Folketingets
vedtagelse af lov nr. 1427 af 22. december 2004 om ophævelse af lov om Dansk
Olie og Naturgas A/S m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af
lov
om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og
kondensat,
der var en af forudsætningerne for, at aktiesalget kan gennemføres.
I efteråret 2004 blev der desuden ført forhandlinger om en
fusion mellem Elsam A/S og DONG A/S, hvilket resulterede i rammeaftalen af
10.
december 2004 om en sammenlægning af Elsam og DONG, der blev indgået mellem
bestyrelserne for Elsam og DONG samt finansministeren. Denne aftale opnåede
ikke den fornødne tilslutning blandt Elsams aktionærer, men gennem en række
aftaler
om aktieoverdragelser blev der i 1. halvår 2005 skabt grundlag for en fusion
i
den danske energisektor. Fusionen blev godkendt af Europakommissionen den 16.
marts 2006
Som led i fusionen afgav staten gennem en kapitalforhøjelse eneejerskabet
af DONG A/S og indgik en aktionæroverenskomst og en lock-up aftale med de nye
aktionærer i selskabet, jf. Akt 121 30/3 2006 (fusionsaktstykket). Efter
fusionen ejer staten ca. 73 pct. af selskabets aktiekapital, mens de
resterende
ca. 27 pct. af aktiekapitalen er ejet af 8 tidligere aktionærer i Elsam A/S
og
Energi E2 A/S.
I medfør af aktionæroverenskomsten er staten forpligtet til at udøve
alle rimelige bestræbelser på, afhængig af markedsforholdene, at gennemføre
en
børsintroduktion af selskabet i løbet af 2007. Samtidig er staten forpligtet
til at sælge op til 30 pct. af sine aktier ved børsintroduktionen svarende
til
en aktiepost på ca. 21,9 pct. Tilsvarende er de øvrige aktionærer tilsammen
forpligtet til at stille yderligere ca. 5,9 pct. af aktiekapitalen til
rådighed
for salg i forbindelse med børsintroduktionen. I alt er således ca. 27,8 pct.
af aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med børsintroduktionen.
I øvrigt bemærkes, at staten i medfør af aktionæroverenskomsten
har tildelt de øvrige aktionærer en ret til at sælge deres aktier til staten
for et beløb på op til godt 10,0 mia. kr., plus renter, såfremt det
fusionerede
selskab ikke er blevet børsnoteret pr. 31. december 2008.
Børsintroduktion og aktieudbud
På baggrund af ovenstående anmodes om tilslutning til, at staten
i forbindelse med en børsnotering af DONG Energy A/S kan afhænde aktier med
en
nominel værdi på op til 643.080.000 kr. Såfremt alle aktier afhændes, vil
statens ejerandel blive reduceret fra de nuværende ca. 73,0 pct. til ca. 51,1
pct., således at staten stadig vil eje aktiemajoriteten.
Det er hensigten at gennemføre børsintroduktionen og aktiesalget
i løbet af 2. halvår 2007, med mindre der sker uventede ændringer i
markedsforholdene eller lignende. Den nærmere proces og vilkår for
børsintroduktionen og aktiesalget, herunder det præcise tidspunkt,
udbudsstørrelse og udbudskurs, vil blive besluttet efter drøftelser mellem
Finansministeriet,
dets rådgivere og DONG Energy A/S.
Ved børsintroduktionen vil private investorer i Danmark samt
institutionelle investorer i ind- og udland få mulighed for at erhverve
aktier
i DONG Energy A/S, svarende til hvad der har været tilfældet ved tidligere
børsnoteringer af statslige selskaber.
Med henblik på at øge fleksibiliteten i aktieudbuddet forventes
der anvendt en såkaldt overtildelingsoption (også kaldet »green shoe«). Det
betyder grundlæggende, at de banker, der skal forestå aktiesalget, i en
kortere
periode efter børsintroduktionen, har ret til at levere en del af de udbudte
aktier tilbage til en eller flere af de sælgende aktionærer. Dermed får
bankerne mulighed for i et vist omfang at tilpasse udbuddet af aktier til
efterspørgslen
med henblik på at stabilisere aktiekursen.
Det skal bemærkes, at såvel det forhold, at det antal aktier,
der initialt udbydes til salg vil blive tilpasset den forventede
efterspørgsel,
som anvendelsen af en overtildelingsoption kan betyde, at staten sælger færre
aktier, end der anmodes om bemyndigelse til at sælge. Dermed kan statens
ejerandel
efter børsnoteringen blive højere end de anførte 51,1 pct., men ikke lavere.
I tilfælde af, at der sælges færre aktier end de maksimale 27,8
pct. af aktiekapitalen, følger det af aktionæroverenskomsten, at de solgte
aktier vil blive fordelt mellem aktionærerne forholdsmæssigt efter, hvor
mange
aktier de har stillet til rådighed.
Efter børsintroduktionen vil alle aktier kunne omsættes frit på
fondsbørsen. Staten og de øvrige aktionærer har dog med den i
fusionsaktstykket
omtalte lock-up aftale forpligtet sig til ikke at sælge deres resterende
aktier
i en periode på 360 dage efter børsintroduktionen.
Provenuet fra aktiesalget tilfalder de enkelte aktionærer med
fradrag af de forholdsmæssige udgifter til honorering af de banker, der
varetager børsintroduktionen, jf. nedenfor.
Håndtering af naturgasinfrastruktur
Det fremgår af den politiske aftale af 7. oktober 2004, at
parterne er enige om, at aftalerne om, at naturgasinfrastrukturen –
naturgasnettet og naturgaslagre – skal forblive i offentligt eje
(Reform-opfølgningsaftalen
af 22. marts 2000 og Aftalen om Naturgasforsyning og Energibesparelser af 29.
maj 2001), er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i DONG Energy
A/S. I tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, skal staten først
tilbagekøbe
naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.
For at skabe klarhed om håndteringen af naturgasinfrastrukturen
for både staten og de nuværende og fremtidige aktionærer i selskabet er det
vurderet hensigtsmæssigt både at afgrænse, hvilke aktiver der er omfattet af
den politiske aftale, og etablere en procedure for, hvordan statens
tilbagekøb
i givet fald skal foregå.
For så vidt angår afgrænsningen, vil følgende aktiver være omfattet
(i) de af DONG Energy A/S ejede naturgasdistributionsnet i det sydlige
Jylland
og på Vest- og Sydsjælland, (ii) søledningen fra Tyra-platformen til Nybro,
(iii) søledningen fra Syd Arne-platformen til Nybro, (iv) søledningen mellem
Tyra- og Harald-platformene, (v) gasterminalen i Nybro samt (vi)
naturgaslageret i Stenlille (det bemærkes, at det andet danske naturgaslager,
Ll. Torup, pr. 1. maj 2007 er overdraget fra DONG Energy A/S til
Energinet.dk).
Naturgasinfrastrukturaktiverne omfattet af statens
tilbagekøbsret omfatter alene de ovenfor anførte
naturgasinfrastrukturaktiver.
Såfremt DONG Energy A/S på et senere tidspunkt anlægger nye
naturgasinfrastrukturaktiver, vil disse ikke blive omfattet af statens
tilbagekøbsret. Derved sidestilles DONG Energy A/S for nye aktiver med andre
aktører på naturgasmarkedet, der har mulighed for at anlægge og drive
naturgasinfrastruktur.
Ovenstående afgrænsning af naturgasinfrastrukturen vil blive
indarbejdet i vedtægterne for DONG Energy A/S inden børsnoteringen, hvoraf
det
også vil komme til at fremgå, at DONG Energy A/S ikke kan overdrage
naturgasinfrastrukturen
til andre end staten.
For så vidt angår proceduren for statens tilbagekøb af
naturgasinfrastrukturen, gælder i dag i medfør af naturgasforsyningslovens §
34, at et selskab, der ejer et naturgasdistributionsnet, ved ejerskifte har
pligt til at afstå det til staten, der samtidig har en pligt til at købe det.
Efter drøftelser med Transport- og Energiministeriet finder
ministerierne det mest hensigtsmæssigt, hvis der i naturgasforsyningsloven
indføjes bestemmelser svarende til den nuværende § 34 for de øvrige
naturgasinfrastrukturaktiver, der vil være omfattet af et eventuelt statsligt
tilbagekøb fra DONG Energy A/S. Det er hensigten, at Transport- og
Energiministeriet vil fremsætte lovforslag herom i den kommende
folketingssamling.
Idet naturgasforsyningslovens bestemmelser kun træder i kraft,
når
der er sket et ejerskifte, kan der
opstå usikkerhed om pris og vilkår ved overvejelser om det ejerskifte, der
udløser pligten til at afstå naturgasinfrastrukturen, ligesom der kan gå
forholdsvis
lang tid fra, at ejerskiftet er indtruffet, til staten rent faktisk overtager
de omfattede naturgasaktiver.
I forhold til statens tilbagekøb af naturgasinfrastruktur fra
DONG Energy A/S vil det derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forinden en
eventuel afhændelse af statens aktiemajoritet er opnået enighed mellem staten
og selskabet om pris og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen.
Dette
vurderes at være en fordel for staten, idet der så vil foreligge et grundlag
for at vurdere, om det vil være fordelagtigt at afhænde aktiemajoriteten.
Samtidig vil overdragelsen af naturgasinfrastrukturen også blive mere
gennemsigtig for de eksisterende og kommende aktionærer i DONG Energy A/S.
På den baggrund har Finansministeriet efter drøftelser med
ministeriets rådgivere og DONG Energy A/S vurderet, at det vil være
hensigtsmæssigt, hvis staten forpligter sig til at følge en nærmere angiven
procedure, hvis staten på et tidspunkt måtte ønske at afhænde sin
aktiemajoritet.
Proceduren vil bestå i, at staten først vil indlede
forhandlinger med DONG Energy A/S om pris og vilkår for overdragelsen af
naturgasinfrastrukturen. Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed,
vil der blive nedsat et ekspertpanel, hvortil staten og DONG Energy A/S hver
udpeger en juridisk eksperter og en finansiel ekspert, der i fællesskab
udpeger
yderligere en juridisk ekspert og en finansiel ekspert, idet denne opgave
overgår til præsidenten for Sø- og Handelsretten, hvis der ikke kan opnås
enighed. Ekspertpanelet har efter nedsættelsen 6 måneder til at afgive en
udtalelse vedrørende pris og øvrige vilkår. Ekspertpanelets udtalelse vil
hverken være bindende for staten eller DONG Energy A/S, men har til hensigt
at
skabe et grundlag for en eventuel aftale mellem staten og DONG Energy A/S.
Såfremt staten og DONG Energy A/S opnår enighed og pris og
vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen, vil aftalen træde i
kraft
og naturgasinfrastrukturen overdrages umiddelbar forbindelse med statens
afhændelse af aktiemajoriteten i DONG Energy A/S. Såfremt parterne ikke opnår
enighed, har staten valget mellem at afstå fra at afhænde aktiemajoriteten
eller at afstå aktiemajoriteten, hvorefter bestemmelserne i
naturgasforsyningsloven i givet fald træder i kraft.
Finansministeriet vil gennem en erklæring i det prospekt, der
udarbejdes som grundlag for børsnoteringen, binde staten til at følge den her
beskrevne procedure, ligesom hensigten om at ændre naturgasforsyningsloven
vil
fremgå af prospektet.
Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der for nogle af
de ovennævnte naturgasinfrastrukturaktiver gælder, at en overdragelse til
staten forudsætter ændringer i DONG Energy A/S’ eksisterende aftaler med
tredjepart. Dette kan vanskeliggøre overdragelsen af naturgasaktiverne til
staten og dermed eventuelt muligheden for i givet at afhænde den statslige
aktiemajoritet. Det er imidlertid vurderingen, at denne problemstilling mest
hensigtsmæssigt må søges håndteret på det tidspunkt, hvor der eventuelt måtte
opstå et ønske om at afhænde den statslige aktiemajoritet.
Skadesløsholdelse af DONG Energy A/S’
bestyrelse og koncernledelse
DONG Energy A/S skal i forbindelse med den planlagte børsnotering
udarbejde et prospekt, som danner grundlaget for aktiesalget ved
børsnoteringen. Prospektet udarbejdes af selskabet med bistand fra bl.a.
deres
juridiske rådgivere.
DONG Energy A/S’ bestyrelse og koncernledelse skal i prospektet
oplyse, at prospektet, der bl.a. består af en meget detaljeret beskrivelse af
selskabets virksomhed, dem bekendt er retvisende. Hvis beskrivelsen i
prospektet viser sig ikke at være retvisende, kan bestyrelses- og
koncernledelsesmedlemmerne under visse nærmere omstændigheder ifalde
erstatningsansvar overfor investorer eller andre, som måtte lide et tab som
følge heraf.
Henset til, at DONG Energy A/S for kun lidt over et år siden
blev etableret som følge af en fusion af seks forskellige virksomheder, kan
det
ikke forventes, at bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab
til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der er indeholdt i
prospektet,
herunder bl.a. regnskabsoplysninger for de selskaber, der indgik i fusionen,
og
som DONG Energy A/S’ nuværende bestyrelse og koncernledelse ikke deltog
i
udarbejdelsen af. Finansministeriet finder det derfor ikke rimeligt, at
bestyrelses-
og koncernledelsesmedlemmerne ubegrænset og personligt skal løbe risikoen for
erstatningssager som følge af staten og de øvrige aktionærers aktiesalg.
Der anmodes derfor om Finansudvalgets tilslutning til, at
Finansministeriet kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG
Energy A/S’ bestyrelse og koncernledelse for (i) ethvert erstatningskrav
rettet
mod dem personligt som følge af deres ansvar i forbindelse med det
udarbejdede
prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller oplysninger meddelt
markedet
i forbindelse hermed samt (ii) for udgifter til sagsomkostninger i
forbindelse
med retssager herom. Det er hensigten, at skadesløsholdelsen i relation til
en
ansvarspådragende begivenhed skal ophøre, hvis det ved dom eller forlig
fastslås, at bestyrelses- eller koncernledelsesmedlemmer har handlet groft
uagtsomt
eller med fortsæt. Endvidere lægges det til grund, at der af selskabet vil
blive tegnet en særlig ansvarsforsikring i tilknytning til børsnoteringen,
således at statens skadesløsholdelse alene træder i kraft, hvis forsikringen
ikke dækker. Ved eventuelle uoverensstemmelser med forsikringsselskabet om
dækningsomfanget, skadesløsholder staten bestyrelses- og/eller
koncernledelsesmedlemmerne
og indtræder herefter i et eventuelt krav mod forsikringsselskabet. Endelig
vil
det være et vilkår, at staten får ret til efter eget valg at føre eventuelle
sager anlagt mod bestyrelsens medlemmer, og som vil kunne give anledning til
skadesløsholdelse.
Det bemærkes, at det alene er staten – og ikke de øvrige
sælgende aktionærer – der forpligter sig at skadesløsholde bestyrelses-
og
koncernledelsesmedlemmerne. Det skal ses i lyset af, at det alene er staten,
der i medfør af aktionæroverenskomsten blandt de nuværende aktionærer har
direkte indflydelse på de beslutninger, der træffes angående børsnoteringen.
Samtidig vil statens andel af de aktier, der sælges ved børsnoteringen,
udgøre
ca. 78,7 pct.
Rådgiveromkostninger og -garantier
Af hensyn til at sikre det bedste beslutningsgrundlag for aktieudbuddet
og børsintroduktionen indgik Finansministeriet i 2004 aftaler med
investeringsbanken
N M Rothschild & Sons Ltd. om finansiel rådgivning og Advokatfirmaet
Jonas
Bruun om juridisk rådgivning. Disse rådgivere har tillige bistået
Finansministeriet
i forbindelse med fusionen.
Honorarerne til N M Rothschild & Sons Ltd. og Advokatfirmaet
Jonas Bruun er siden 2005 blev optaget på § 07.15.02, jf. Akt 201 17/8 2005,
og
det samme vil være tilfældet for 2007. Ud over de løbende honorarer vil N M
Rothschild & Sons Ltd. være berettiget til et diskretionært honorar, når
aktiesalget og børsnoteringen er gennemført.
Det indgår i Finansministeriets aftale med N M Rothschild &
Sons Ltd., at ministeriet inden gennemførelsen af aktiesalget skal søge om
Finansudvalgets tilslutning til, at Finansministeriet kan skadesløsholde N M
Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere for erstatningsansvar for
alle
krav rejst mod N M Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere af
tredjepart i forbindelse med børsnoteringen samt deres eventuelle udgifter i
forbindelse med eventuelle erstatningssager eller trusler om sådanne. Denne
skadesløsholdelse gælder dog ikke, hvis N M Rothschild & Sons Ltd.
og/eller
dets medarbejdere har udvist uagtsomhed, grov uagtsomhed eller fortsæt.
Såfremt
et eventuelt krav ikke er omfattet N M Rothschild & Sons Ltd.’s
forsikringer, vil Finansministeriet ligeledes have ret til at føre sagen ved
de
relevante domstole. Denne form for skadesløsholdelse anses for at være i
overensstemmelse med normal praksis.
Der anmodes med dette aktstykke om Finansudvalgets tilslutning
til denne skadesløsholdelse af NM Rothschild & Sons Ltd., idet det svarer
til, at staten stiller en garanti, hvorfor den forudsætter forelæggelse for
Finansudvalget. Det bemærkes, at Finansudvalgets tilslutning vil være en
forudsætning
for, at N M Rothschild & Sons Ltd. kan yde rådgivning til
Finansministeriet
i forbindelse med selve børsnoteringen og aktiesalget.
Til at gennemføre selve børsnoteringen og aktiesalget har
Finansministeriet etableret et konsortium af banker. Konsortiet ledes af
Citigroup Global Markets Limited, Danske Markets (afdeling af Danske Bank
A/S)
og Morgan Stanley & Co. International. Desuden vil Nordea, ABN Amro,
Carnegie
og SEB Enskilda deltage i aktiesalget.
Finansministeriet har indgået en aftale med de tre førstnævnte
banker, der fastlægger de overordnede vilkår for konsortiebankernes
varetagelse
af børsintroduktion og aktieudbud. Umiddelbart før aktiesalget igangsættes,
vil
der blive indgået en ny aftale mellem staten og alle syv konsortiebanker, der
endeligt vil fastlægge vilkårene, herunder fordelingen af det samlede honorar
mellem bankerne.
Honoraret til det samlede konsortium, der alene kommer til
udbetaling ved gennemførelse af børsintroduktionen, består af dels en fast
andel af provenuet fra aktieudbuddet, dels et diskretionært beløb, der
fastsættes af Finansministeriet på grundlag af en vurdering af de enkelte
konsortiebankers bidrag til processen. Den samlede honorarudgift til
konsortiebankerne fordeles forholdsmæssigt blandt de sælgende aktionærer
efter
antal solgte aktier.
Såfremt det besluttes ikke at gennemføre børsintroduktionen, vil
staten ikke have udgifter til honorering af salgskonsortiet. Staten er dog i
tilfælde af en aflysning af børsintroduktionen forpligtet til op til et
fastsat
maksimum at dække bankernes påløbne udgifter til juridisk rådgivning.
Aftalen mellem de tre banker og Finansministeriet forpligter
Finansministeriet
til at tilvejebringe grundlaget for en garanti fra de sælgende aktionærer
over
for de syv konsortiebanker. Garantien indebærer, at Finansministeriet og de
øvrige aktionærer skal holde konsortiebankerne skadesløse over for eventuelle
tab, som bankerne måtte lide som følge af bl.a., at aktionærerne ikke er de
retmæssige
ejere af de udbudte aktier. Det er aftalt, at garantien maksimalt kan udgøres
af det beløb, som den enkelte aktionær modtager i provenu fra aktiesalget.
Finansministeriet anmoder med nærværende aktstykke om
Finansudvalgets tilslutning til, at staten afgiver en sådan garanti.
Finansministeriet
vil endvidere arbejde for at indhente tilsvarende garantier fra de øvrige
sælgende aktionærer.
Finansministeriets ansvar for opfyldelse af sine øvrige
forpligtelser efter aftalen med de syv konsortiebanker er underlagt dansk
rets
almindelige regler.
Medarbejderaktier og ledelsesincitamentsprogram
Bestyrelsen for DONG Energy A/S har foreslået, at der i
forbindelse med børsnoteringen etableres såvel et medarbejderaktieprogram som
et aktiebaseret ledelsesincitamentsprogram. Med henblik på at etablere de to
programmer vil selskabet derfor købe en mindre del af de aktier, der udbydes
til salg ved børsnoteringen, til udbudskursen.
For så vidt angår medarbejderaktieprogrammet forventes det at
ville omfatte alle medarbejdere, der var fastansat pr. 1. juli 2007. Disse
vil
tilbydes en ret til at købe et antal aktier til en favørkurs, der forventes
at
blive 40-50 pct. af udbudskursen (dvs. kursrabatten vil være 50-60 pct.).
Antallet af aktier, som den enkelte medarbejder kan købe, vil afhænge af den
pågældendes løn, men det forventes, at den samlede kursværdi for den enkelte
medarbejdere vil kunne udgøre op til 20-25.000 kr. Vilkårene for
medarbejderaktieprogrammet svarer overordnet til dem, der har været anvendt
ved
tidligere børsnoteringer af statslige selskaber som fx Københavns Lufthavne
A/S.
For så vidt angår det aktiebaserede ledelsesincitamentsprogram,
vil det blive etableret i forbindelse med børsnoteringen og herefter udvidet
årligt i tilknytning til offentliggørelsen af selskabets årsrapport.
Programmet
vil omfatte direktører og andre ledende medarbejdere i DONG Energy-koncernen,
idet den hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede direktion (den adm.
direktør og finansdirektøren) i lyset af deres samlede løn- og
ansættelsesvilkår først vil få mulighed for at deltage i programmet en
periode.
Under programmet vil direktører og andre ledende medarbejdere i
hver runde få mulighed for at erhverve aktier med en rabat på 40 pct. i
forhold
til den aktuelle markedskurs (ved børsnoteringen udbudskursen), idet den
samlede værdi af rabatten på årsbasis højest kan udgøre 10 pct. af den
pågældendes
årsbruttoløn. Bindingsperioden vil være 3 år, og eventuelle kursgevinster vil
skattepligtige efter danske skatteregler.
Det er hensigten, at det antal aktier, som det i hver runde
bliver muligt at erhverve, skal afhænge af selskabets økonomiske resultater
både absolut og målt på andre kriterier, som vil blive drøftet nærmere med
DONG
Energy A/S’ bestyrelse. Kun hvis DONG Energy A/S klarer sig godt, vil
det
dermed udløse det maksimale antal aktier og dermed den maksimale værdi af
rabatten,
der som nævnt svarer til 10 pct. af årslønnen.
De overordnede retningslinjer for ledelsesincitamentsprogrammet
vil i henhold til de med vedtagelsen af lov nr. 576 af 6. juni 2007 (om
ændring
af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love) nu gældende regler
for børsnoterede selskaber skulle godkendes på en ekstraordinær
generalforsamling inden børsnoteringen.
Grundlæggende er formålet med ledelsesincitamentsprogrammet at
skabe en samordning af aktionærernes og ledelsens interesser. Langt den
overvejende
del af de større børsnoterede selskaber i såvel Danmark som udlandet anvender
en eller anden form for aktiebaseret aflønning af ledelsen. Derfor er det
også
Finansministeriets finansielle rådgiveres vurdering, at de kommende
investorer
vil have en forventning om, at også ledelsen i DONG Energy A/S får en
tilskyndelse til selv at investere i selskabet, og at det vil kunne have en
negativ effekt på børsnoteringen, hvis der ikke etableres en eller anden form
for aktiebaseret aflønning af ledelsen.
Det er tillige Finansministeriets vurdering, at det foreslåede
aktiebaserede incitamentsprogram for ledelsen i DONG Energy A/S er rimeligt
fx
i sammenligning med de programmer, der etableret for flere af de større
danske
børsnoterede selskaber. Bl.a. er det værd at hæfte sig ved, at en fuld
udnyttelse
af det foreslåede program forudsætter, at direktører og andre ledende
medarbejdere i DONG Energy A/S selv skal investere egne midler. Derved løber
de
i højere grad end ved de ofte anvendte optionsprogrammer en vis risiko for at
lide tab.
Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger
vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.
c.
Aktstykket forelægges Finansudvalget nu
med henblik på, at forberedelserne af børsnoteringen, herunder udarbejdelsen
af
prospektet, kan færdiggøres snarest muligt med henblik på gennemførelse af
børsintroduktion og aktiesalg i løbet af andet halvår 2007.
d.
Under henvisning til ovenstående anmoder
Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til:
–
at Finansministeriet
bemyndiges til i forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier med en
nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af statens aktiebeholdning i DONG
Energy A/S, hvorved statens ejerandel i selskabet maksimalt vil blive
nedbragt
med 21,9 pct. til 51,1 pct. af aktiekapitalen,
–
at staten i
forbindelse med børsintroduktionen forpligter sig til at følge en given
procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel senere afhændelse af
aktiemajoriteten skal tilbagekøbe den af DONG Energy A/S ejede
naturgasinfrastruktur,
–
at Finansministeriet
kan forpligte sig til at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S’
bestyrelse og koncernledelse fra eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar
i
forbindelse med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
–
at afholde de til
børsintroduktionen og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,
–
at Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild &
Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver), for så vidt angår
udgifter, der påføres selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav
rejst
af tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet
uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
–
at Finansministeriet
bemyndiges til at indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af
krav rejst mod bankerne eller deres medarbejdere, og som kan henføres til
bl.a., at staten ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til salg.
Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af påløbne omkostninger
vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 2007.
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til
lov om tillægsbevilling for 2007 optages følgende tekstanmærkning under § 7
Finansministeriet:
Materielle bestemmelser
»Nr. 111 ad. 07.15.02.
Finansministeriet bemyndiges til i tilknytning til statens salg
af aktier ved børsnoteringen af DONG Energy A/S at påtage sig en forpligtelse
eller indgå aftaler om skadesløsholdelse med:
1.
DONG Energy A/S’ bestyrelse og
koncernledelse fra eventuelle tab mv. som følge af deres ansvar i forbindelse
med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller
oplysninger
meddelt markedet i forbindelse hermed.
2.
N M Rothschild & Sons Ltd.
(Finansministeriet
finansielle rådgiver), for så vidt angår udgifter, der påføres selskabet
eller
dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, med mindre selskabet
eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller
forsætligt.
3.
De banker, der tilsammen vil forestå selve
aktiesalget, for så vidt angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller
deres medarbejdere, og som kan henføres til bl.a., at staten ikke er
retmæssig
ejer til de aktier, der udbydes til salg.«
f.
-
Thor Pedersen
/Peter Brixen
Bilag 2
Spørgsmål 14:
Vil ministeren lave en opstilling, der viser forskellen på
mulighederne for, at staten kan varetage direkte ledelsesfunktioner i en
virksomhed, ud fra, hvordan de er organiseret, herunder 1) en offentlig
virksomhed, der er en del af den offentlige forvaltning, 2) en selvstændig
offentlig virksomhed, 3) et statsligt ejet aktieselskab med 100
pct.-ejerandel,
4) et selskab med aktiemajoriteten, 5) et selskab, hvor staten ejer mindre
end
50 pct., og 6) et fuldstændigt privatiseret selskab. I opstillingen bedes
bl.a.
indgå mulighederne for, at DONG kan ledes ud fra miljømæssige, klimapolitiske
og andre samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile energipriser
m.m.,
selv om det umiddelbart kan se ud, som om det er en dyrere løsning for
selskabet. Endelig ønskes oplyst om mulighederne for at ændre selskabsformen,
hvis det offentlige på et senere tidspunkt ønsker at opnå større
samfundsmæssig
kontrol med selskabet.
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at der ved besvarelsen af
spørgsmålet er taget udgangspunkt i en situation, hvor der uanset
organisationsform drives egentlig forretningsmæssig virksomhed i konkurrence
med private selskaber. Således ville en række af de vurderinger, der indgår i
det følgende, være anderledes, hvis der fx var tale om et eneejet statsligt
selskab med et egentligt monopol. Idet både elmarkedet og naturgasmarkedet er
fuldt konkurrenceudsat, er overvejelser om monopolvirksomhed imidlertid ikke
relevante i forhold til DONG Energy A/S.
Med dette som udgangspunkt er der for de seks
organisationsformer opstillet en oversigt, der viser, (i) hvilket lovgrundlag
der gælder, (ii) på hvilket ledelsesniveau staten umiddelbart kan gøre sin
indflydelse gældende, og (iii) om staten umiddelbart kan ændre
organisationsformen til en, der ligger tættere på den offentlige forvaltning,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Statens indflydelse i
forhold til forskellige organisationsformer
Lovgrundlag
Ledelses-
indflydelse1)
Andre
hensyn2)
Statslig
overtagelse3)
Statsvirksomhed
Finansloven
Direktør
Ja
-
Selvstændig offentlig virksomhed
Særlov
Bestyrelse
(direktion)
Afhængig af lov
Ja
Eneejet statsligt selskab
Aktieselskabsloven
Bestyrelse
Muligt under
betingelser
Ja
Statsligt aktieselskab
(>50 pct.)
Aktieselskabsloven
Bestyrelse
Nej
Forudsætter
køb
Aktieselskab med statslig
deltagelse (
£
50 pct.)
Aktieselskabsloven
Delvist bestyrelsen
Nej
Forudsætter
Køb
Fuldt ud privat selskab
Aktieselskabsloven
Ingen
Nej
Forudsætter
Køb
1.
Angiver det ledelsesniveau, som staten har direkte indflydelse på,
jf. i øvrigt teksten.
2.
Angiver, i hvilket omfang staten som ejer kan pålægge virksomheden
at forfølge andre målsætninger end forretningsmæssige, jf. i øvrigt teksten.
3.
Angiver statens mulighed for at vælge en organisationsform tættere
på staten, jf. i øvrigt teksten.
1. Kommentarer til de enkelte
organisationsformer
1.1. Statsvirksomhed
I en række tilfælde driver institutioner i den statslige
forvaltning virksomhed, der har et forretningsmæssigt præg. Deres virksomhed
er
omfattet af de regler, der gælder for andre dele af den statslige
forvaltning,
herunder finansloven. For at give disse institutioner mulighed for en mere
fleksibel tilpasning af aktiviteten til markedsmæssige vilkår er der dog
etableret en særlig bevillingstype, statsvirksomhed, der betyder, at de er
undtaget for nogle af de bevillingsregler, der ellers gælder for statslige
institutioner. Generelt er der mulighed for en tæt styring af
statsvirksomhederne.
1.2. Selvstændige offentlige virksomheder
Selvstændige offentlige virksomheder er reguleret ved særlove,
der fastsætter de vilkår, herunder muligheden for direkte styring, der skal
gælde for den enkelte selvstændige offentlige virksomhed. For Post Danmark
A/S,
der tidligere var en selvstændig offentlig virksomhed, gjaldt, at
ansvarsfordelingen
helt svarede til aktieselskabslovens almindelige ordning, og styringsmæssigt
kunne Post Danmark lige så godt have været et eneejet statsligt aktieselskab.
I forhold til Energinet.dk er transport- og energiministeren i
henhold til lovgrundlaget tillagt visse kompetencer til at gribe ind direkte
over for selskabet, som ikke umiddelbart ville være mulige under
aktieselskabsloven. Det gælder dog også for Energinet.dk, at det er
bestyrelsen, der vælges af transport- og energiministeren, og direktionen,
der
har ansvaret for den daglige drift.
Som følge af eneejerskabet til de offentlige selvstændige
virksomheder vil staten eventuelt på grundlag af en ændring af den relevante
lovgivning kunne indføre en tættere styring, hvis det måtte ønskes.
1.3. Eneejet statsligt aktieselskab
I de statslige aktieselskaber følger styringsmodellen
aktieselskabslovens almindelige ordning. Det betyder i korthed, at staten
vælger bestyrelsen og afgiver stemmer i forhold til de forslag, der behandles
på generalforsamlingen. Kompetencen til at disponere i forhold til den
forretningsmæssige virksomhed er dog som udgangspunkt overladt til selskabets
ledelse, bestyrelse og direktion, i henhold til den ansvarsfordeling mellem
de
to ledelsesniveauer, der følger af aktieselskabsloven.
Ledelsens mulighed for at disponere kan dog være begrænset af
det formål, der er angivet i selskabets vedtægter. Normalt vil det
vedtægtsmæssige formål indeholde en angivelse af, hvilken type af virksomhed
selskabet kan drive, og typisk også, at virksomheden skal drives på
forretningsmæssige vilkår. Der vurderes dog ikke generelt at være noget til
hinder for, at formålsbestemmelsen kan medføre pligt for selskabet til ud fra
overordnede samfundsmæssige hensyn m.v. at varetage underskudsgivende
funktioner.
Det gælder tillige, at generalforsamlingen kan gribe ind i
ethvert konkret sagsforhold i selskabet og give bestyrelsen konkrete
anvisninger og direktiver derom. Dog gælder den modifikation, at sådanne
indgreb ikke må have en sådan intensitet og hyppighed, at generalforsamlingen
herved kan siges at have overtaget ledelsen af selskabet, der efter
aktieselskabsloven tilkommer bestyrelse og direktion.
Selv om staten i forhold til eneejede statslige aktieselskaber
kan pålægge selskabets ledelse at forfølge andre hensyn end rent
forretningsmæssige, vurderes det generelt ikke hensigtsmæssigt. Således vil
det
betyde, at selskabets ledelse i forhold til konkrete dispositioner skal
foretage en afvejning mellem de forretningsmæssige konsekvenser og
konsekvenserne i forhold til de andre samfundsmæssige hensyn, de er blevet
pålagt at varetage. Sådanne afvejninger er det politiske system bedre til at
gennemføre end fx bestyrelser for statslige selskaber, der overvejende består
af eksternt rekrutterede medlemmer.
Derfor anbefales det i publikationen
Staten som aktionær
(Finansministeriet, Trafikministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004), at aktieselskabsformen kun
anvendes, hvis de (sektor)politiske hensyn, der knytter sig til den
pågældende
virksomhed, er indkapslet i sektorlovgivningen, servicekontrakter m.v. Derved
sikres en klar måladskillelse eller ansvarsfordeling, hvor statens ejerskab
og
ledelsens virke kan udøves med henblik på at sikre en effektiv drift, mens
Folketinget
gennem fx regelfastsættelse i sektorlovgivningen kan sikre opfyldelsen af de
relevante (sektor)politiske hensyn.
Ud over at sikre en klar relation mellem den statslige ejer og
selskabets bestyrelse betyder denne ansvarsfordeling også, at det statsligt
ejede selskab hverken stilles bedre eller dårligere end de private
konkurrenter,
da de regler, der fastsættes i sektorlovgivningen, vil gælde for alle
selskaber, der udøver en given type virksomhed.
Idet staten i denne organisationsform ejer hele selskabet, vil
det på grundlag af lov eller lignende være muligt at føre den virksomhed, der
udøves af selskabet, over i den offentlige forvaltning.
1.4.
Statsligt aktieselskab (ejerandel mindre end 100 pct., men større end 50
pct.)
Når der er andre aktionærer i et selskab end staten, ændres spillereglerne
grundlæggende. Det følger således bl.a. af aktieselskabslovens § 80, at
generalforsamlingen
ikke må træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe visse
aktionærer
eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers eller selskabets
bekostning.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre mindretalsaktionærer
mod, at en majoritetsaktionær gennem en generalforsamlingsbeslutning pålægger
selskabets bestyrelse at gennemføre en disposition, der vil reducere værdien
af
deres aktieposter. Det er værd at bemærke, at denne mindretalsbeskyttelse
indtræffer, så snart der er mindretalsaktionærer, og den er dermed uafhængig
af
mindretalsaktionærernes ejerandel.
I forhold til DONG Energy A/S skal det bemærkes, at selskabet
allerede befinder sig i den organisationskategori, da ca. 27 pct. af aktierne
i
selskabet siden april 2006 har været ejet af andre end staten og fortsat
efter
børsnoteringen vil befinde sig i den organisationskategori, idet staten vil
bevare
aktiemajoriteten.
Det betyder, at DONG Energy A/S ikke i dag kan ledes ud fra
miljømæssige, klimapolitiske og andre samfundsmæssige hensyn som
energisikkerhed, stabile energipriser m.m., medmindre mindretalsaktionærerne
og
selskabet finder, at det er i overensstemmelse med deres interesser.
Børsnoteringen
vil derfor isoleret set ikke ændre ved statens muligheder for via
generalforsamlingsbeslutninger at give DONG Energy A/S pålæg om konkrete
dispositioner, en given adfærd osv.
Den væsentligste effekt af børsnoteringen i forhold til statens
styringsmæssige muligheder vil være, at staten ikke længere alene kan vedtage
vedtægtsændringer på generalforsamlingen. I henhold til aktieselskabsloven
kræver vedtægtsændringer i de fleste tilfælde, at der er 2/3 flertal. Idet
vedtægterne
fastlægger størrelsen af et selskabs aktiekapital, betyder det bl.a., at
staten
ikke ensidigt kan gennemtrumfe en kapitaludvidelse, hvilket fx kunne være
relevant i tilfælde af en fusion eller en kapitalnedsættelse. Tilsvarende vil
staten heller ikke ensidigt kunne gennemføre en ændring af DONG Energy
A/S’
vedtægtsmæssige formål. Derimod bemærkes, at der i forhold til
vedtægtsændringer,
der i medfør af aktieselskabsloven kræver tilslutning fra 9/10 eller den
samlede aktiekapital, ikke sker ændringer, da 27 pct. af aktierne allerede i
dag er ejet af andre end staten.
I kraft af sin aktiemajoritet vil statens stemmer fortsat være
afgørende i forhold til spørgsmål, der afgøres med almindeligt flertal på
generalforsamlingen, herunder valg af formand og næstformand for samt øvrige
medlemmer
til bestyrelsen. Dog kan gælde, at staten i kraft af en aktionæroverenskomst
har overladt visse kompetencer til mindretalsaktionærerne. Fx har de
nuværende
mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S ret til at udpege to medlemmer af
bestyrelsen.
Finansministeriet er imidlertid af den opfattelse, at ovennævnte
begrænsninger i forhold til statens indflydelse fuldt ud vil opvejes af de
fordele, der forventes opnået gennem børsnoteringen. Her skal der især peges
på
det forhold, at DONG Energy A/S efter børsnoteringen forventes at ville blive
fulgt tæt af mange investorer og bankanalytikere i ind- og udland. Det er
vurderingen,
at dialogen med disse vil have en positiv effekt på DONG Energy A/S’
forretningsmæssige udvikling. Betydningen af dette vurderes at være stigende,
efterhånden som DONG Energy A/S er blevet en mere kompleks virksomhed, hvor
en
større og større del af selskabets aktiviteter foregår i andre lande end
Danmark.
For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe
selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber
de aktier, som ejes af andre.
1.5. Aktieselskab med statslig deltagelse
(ejerandel
£
50 pct.)
Hvis statens ejerandel er under 50 pct., vil statens stemmer
ikke nødvendigvis være udslagsgivende for beslutninger, der træffes på
generalforsamlingen, herunder valg til bestyrelsen. Dog gælder for visse af
de
ikke-børsnoterede selskaber, hvor staten har en ejerandel på 50 pct. eller
derunder, at der er indgået en aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer,
hvorved staten sikres en vis indflydelse på de forhold, der er reguleret i
aktionæroverenskomsten.
For så vidt angår spørgsmålet om mulighederne for at bringe
selskabets aktiviteter tættere på staten, vil det forudsætte, at staten køber
de aktier, som ejes af andre.
1.6. Privat aktieselskab eller lignende (ingen
statslig ejerandel)
I forhold til et selskab uden statslig ejerandel har staten
alene indflydelse gennem den lovgivning, der måtte være relevant for den
pågældende virksomhed. Og her gælder det, at staten må købe det pågældende
selskab, såfremt dets aktiviteter ønskes drevet i offentligt regi.
2. Andre forhold angående statslig
forretningsmæssig drift
Som nævnt indledningsvis er det af væsentlig betydning, om den
virksomhed, der udøves af en statslig enhed, er konkurrenceudsat eller ej.
Hvis der er tale om konkurrenceudsatte aktiviteter, hvilket der
overvejende er tale om for DONG Energy A/S, må det være et mål for den
offentlige regulering, at alle selskaber, der udøver den pågældende
aktivitet, stilles
lige. Denne ligestilling er en forudsætning for, at der skabes et effektivt
marked, hvor det afgørende for et selskabs succes er evnen til inden for de
fælles rammevilkår at imødekomme kundernes behov bedst muligt.
Målet om ligestilling gælder også i forhold til de situationer,
hvor staten eller kommunerne driver forretningsmæssig virksomhed. Og det
gælder, uanset hvordan det er valgt at organisere den statslige
forretningsmæssige virksomhed, dvs. uanset om der er tale om en
statsvirksomhed, en selvstændig offentlig virksomhed eller et statsligt
aktieselskab.
Der er to sider af målet om ligestilling med henblik på at sikre
effektiv konkurrence. På den ene side bør en statslig ejet virksomhed ikke
tildeles særlige fordele, da de private konkurrenter så reelt ikke vil have
mulighed for at konkurrere på markedet, ligesom der vil kunne opstå et
problem
i forhold til statsstøttereglerne.
På den anden side vil det også give anledning til
vanskeligheder, hvis et statsligt ejet selskab pålægges en bestemt adfærd,
der
afviger fra det, der følger af normale forretningsmæssige overvejelser. Der
kan
således for det første i nogle tilfælde opstå problemer i forhold til
konkurrencelovgivningen, hvis et statsligt selskab med dominerende stilling
på
markedet pålægges at sælge sine ydelser til særligt lave priser eller på
særligt favorable vilkår i øvrigt.
For det andet vil det på sigt kunne gøre det vanskeligt for et
statsligt ejet selskab at udvikle sig og klare sig i konkurrencen, hvis dets
indtjeningsmuligheder begrænses, fordi selskabet i modsætning til dets
private
konkurrenter pålægges at forfølge andre samfundsmæssige målsætninger end de
forretningsmæssige.
I værste fald kan det føre til en situation, hvor selskabets finansielle
situation bliver så svækket, at en konkurs bliver en nærliggende mulighed. I
så
fald må staten overveje, om det vil være hensigtsmæssigt og muligt –
særligt i
forhold til statsstøttereglerne – at indskyde ny kapital i selskabet.
Disse overvejelser understreger som allerede nævnt, at det generelt
ikke kan anses for hensigtsmæssigt at forfølge (sektor)politiske målsætninger
ved at pålægge selskaber, som staten helt eller delvist ejer, særlige
forpligtelser, hvis det samtidig er et mål, at der på det relevante marked
skal
være effektiv konkurrence. I det tilfælde må de (sektor)politiske
målsætninger
sikres gennem fx sektorlovgivningen, hvorved alle relevante selskaber stilles
lige og bidrager til opfyldelsen af målsætningen. Det muliggør også, at der i
såvel udøvelsen af statens ejerskab som i bestyrelsens arbejde kan fokuseres
på
forretningsmæssige overvejelser inden for de rammer, der er fastsat i
lovgivningen,
herunder eventuelt sektorlovgivningen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Retsinformation · 11. december 2007
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 37 af 3. december 2013 om kapitaludvidelse i DONG Energy A/S m.v. tilbage Retsinformation · 29. januar 2014
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 53 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage Retsinformation · 19. december 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om at opfordre finansministeren til at meddele Finansudvalget, at den endelige behandling af aktstykke 37 af 3. december 2013 om kapitaludvidelse i DONG Energy A/S kan udskydes Retsinformation · 30. januar 2014
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/71 af 12. december 2017 om undtagelse af produktion og engrossalg af elektricitet i Nederlandene fra anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (meddelt under nummer C(2017) 8339) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 12. december 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 37 af 3. december 2013 om kapitaludvidelse i DONG Energy A/S m.v. tilbage Retsinformation · 11. december 2013