Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri fysioterapi til personer med sygdom, der indebærer forudsigeligt alvorligt tab af funktionsevner

2006/1 BRB 86Beretning over beslutningsforslagFolketinget30. august 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. august 2007

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

vederlagsfri fysioterapi til personer med sygdom, der indebærer forudsigeligt

alvorligt tab af funktionsevner

[af Anne Baastrup (SF),

Kamal Qureshi (SF) og Ole Sohn (SF)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. februar 2007 og var til

1. behandling den 24. april 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) udtaler følgende:

Da det blev kendt i 2006, at Sundhedsstyrelsen havde revideret

retningslinjerne for fysisk handicappede personers adgang til at få

vederlagsfri

fysioterapi, så ordningen fra 2000 blev ændret til, at en del af patienterne,

herunder sklerosepatienter, ikke længere havde mulighed for at få

vederlagsfri

fysioterapi, indledte Dansk Folkeparti i 2006 forhandlinger med indenrigs- og

sundhedsministeren for at ændre de nye retningslinjer.

Efter længere tids forhandlinger endte det med, at regeringen og

Dansk Folkeparti indgik en aftale den 1. april 2007, således at der nu er en

Læs alt

sammenhængende og effektiv løsning, som er klar og gennemskuelig for

borgeren,

og hvor de patienter, som uberettiget var gledet ud af den vederlagsfri

ordning, nu får et tilbud. Endvidere blev det sikret, at de patienter, der

har

brug for fysioterapi allerede tidligt i et forløb for at forhale en

forringelse

af deres funktionsevne, nu får et tilbud, hvilket var et meget væsentligt

element for partierne bag aftalen.

Hele myndighedsansvaret for fysioterapi og træning vil fra den 1.

januar 2008 blive samlet i kommunerne.

Endvidere er hele aftalen lavet i enighed med De Samvirkende

Invalideorganisationer.

På den baggrund kan Venstre, Dansk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti ikke tilslutte sig SF’s beslutningsforslag. De

tre

partier kan heller ikke tilslutte sig Socialdemokratiets og SF’s

politiske

bemærkninger i beretningen over beslutningsforslaget, da partierne allerede

har

effektueret aftalen.

Et

mindretal

i

udvalget (S og SF) udtaler følgende:

Sundhedsstyrelsen reviderede i oktober 2005 retningslinjerne fra

2000 for fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi

med

henblik på at synliggøre kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi og

besluttede i maj 2006, at der ikke var fagligt grundlag for at videreføre den

dispensation fra kravet om et svært fysisk handicap, som sklerosepatienter

havde haft siden 2001. Disse ændringer betød, at nogle patienter, som

tidligere

fik fysioterapi vederlagsfrit, gled ud af den vederlagsfri ordning, heraf

nogle

uberettiget. Det gjaldt bl.a. sclerosepatienter, som – uden at opfylde

det

fysiske handicapkriterium – hidtil havde fået vederlagsfri fysioterapi

med det

formål at forhale en forringelse af funktionsevnen.

På den baggrund fremsatte SF sit beslutningsforslag den 6.

februar 2007.

Socialdemokratiet og SF noterer med tilfredshed, at regeringen

herefter den 1. april 2007 har indgået aftale med Dansk Folkeparti om den

fremtidige fysioterapeutiske indsats for handicappede. Der henvises til

aftalen,

som er optrykt i bilag 2 til beretningen.

Aftalen er – som tilkendegivet af indenrigs- og

sundhedsministeren under 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 24.

april

2007 – en stor imødekommelse af de holdninger, der gemmer sig bag det af

SF

fremsatte beslutningsforslag.

Aftalen sikrer, at patienter, der ikke opfylder kriteriet om et

svært fysisk handicap, men som har en sygdom, der indebærer et forudsigeligt

tab af funktionsevner, og for hvilke det kan være vigtigt at indlede

fysioterapi tidligt for at forhale forringelse af funktionsevnen, fremover

får

adgang til vederlagsfri fysioterapi som udgangspunkt i form af holdtræning.

Af aftalen følger endvidere, at myndighedsansvaret for

fysioterapi og træning til handicappede pr. 1. januar 2008 samles i

kommunerne

med det formål at skabe en kvalitetsforbedring og en bedre anvendelse af

ressourcer – i stedet for som i dag at have myndighedsansvaret delt

mellem

regioner og kommuner.

Socialdemokratiet og SF noterer sig også med tilfredshed, at

indenrigs- og sundhedsministeren har tilkendegivet, at der øjeblikkelig er

iværksat en styrket informationsindsats over for patienter, læger og

myndigheder om mulighederne for vederlagsfri fysioterapi med det formål at

sikre, at patienter, der ikke hidtil har fået vederlagsfri fysioterapi, selv

om

de rent faktisk har opfyldt betingelserne herfor efter reglerne i

sundhedsloven

eller den sociale lovgivning, fremover får vederlagsfri fysioterapi i

overensstemmelse med reglerne.

Socialdemokratiet og SF finder det positivt, at indenrigs- og

sundhedsministeren har lyttet til de forslag til løsninger på problemet, som

er

fremkommet fra såvel politisk som fra flere patienters og

handicaporganisationers

side.

Socialdemokratiet og SF imødeser det kommende lovforslag fra

indenrigs- og sundhedsministeren, som skal udmønte de i aftalen indeholdte

ændringer. Socialdemokratiet og SF har forventninger om at kunne støtte op om

det kommende lovforslag, men vil dog afvente fremsættelsen af det konkrete

lovforslag for bl.a. nøje at kunne vurdere, om den i lovforslaget foreslåede

afgrænsning af, hvilke patientgrupper der skal have adgang til forebyggende

vederlagsfri fysioterapi for at forhale forringelsen af funktionsevne, rammer

rigtigt.

Når den af ministeren nedsatte arbejdsgruppe, der skal komme med

forslag til samling af myndighedsansvaret omkring fysioterapi og træning samt

komme med forslag til en tredje vej med adgang til vederlagsfri fysioterapi,

har færdiggjort sit arbejde, vil udmøntningen heraf som nævnt skulle ske ved

lovgivning. Det er Socialdemokratiets og SF’s forventning, at de to

partier vil

blive inddraget i det lovforberedende arbejde sammen med regeringspartierne

og

Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet og SF vil i øvrigt følge de iværksatte

initiativer for at sikre sig, at de udmøntede forslag også i virkeligheden

kommer til at fungere efter hensigten for patienterne.

P.u.v.

BIRTHE SKAARUP

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 86

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af svar på spm. S 1162 om, hvor mange sklerosepatienter

der rammes af de skærpede regler om vederlagsfri fysioterapi, fra indenrigs-

og sundhedsministeren

2

1. udkast til beretning

3

Frist for politiske bemærkninger til beretning over

forslaget

4

2. udkast til beretning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og

sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og indenrigs- og sundhedsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Sundhedsudvalgets alm. del – spørgsmål 351:

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 1.

marts 2007 om samrådsspørgsmål Å (vederlagsfri fysioterapi til

sclerosepatienter m.fl.).

Svar:

Jeg vedlægger det talepapir, jeg benyttede på samrådet, idet jeg

minder om, at det talte ord gælder.

»Ministeren bedes

redegøre for, hvordan sklerosepatienter og andre patientgrupper, der har

mistet

retten til vederlagsfri fysioterapibehandling omgående kan få genoprettet

disse

rettigheder, således at deres livskvalitet ikke forringes.«

Spørgsmålets

formulering gør det nødvendigt for mig at præcisere, at hverken

sclerosepatienter eller andre patienter har mistet retten til vederlagsfri

fysioterapi.

Omkring 50.000

patienter benytter sig af denne mulighed årligt som individuel behandling og

yderligere omkring 10.000 får fysioterapi vederlagsfrit som holdtræning.

Baggrund

Adgangen til at få fysioterapi vederlagsfrit er fastlagt i

Sundhedsstyrelsens retningslinier om fysisk handikappede personers adgang til

vederlagsfri fysioterapi. Retningslinjerne blev revideret i oktober 2005.

Jeg tror, der knytter sig nogle misforståelser til, hvad denne

revision af retningslinierne gik ud på, og hvad den har ført til. Derfor vil

jeg starte med lige at ridse forløbet op.

Der er ikke taget nogle patientgrupper ud af listen over de

diagnoser, der giver adgang til vederlagsfri fysioterapi. Hverken

sclerosepatienter, parkinsonpatienter eller andre. Ud over at have en

diagnose

fra listen skal patienten have et svært fysisk handikap for at få adgang til

vederlagsfri fysioterapi. Sådan har det været hele tiden. Det er altså heller

ikke nyt.

I de reviderede retningslinjer fra

2005 har Sundhedsstyrelsen synliggjort for alle, hvad det i denne sammenhæng

vil sige at have et svært fysisk handicap. Der blev ikke ændret på det

kriterium, som gennem mange år hav været anvendt, når diagnosekomiteen

centralt

har taget stilling til tvivlstilfælde ved fortolkning af, om en patient har

et svært

fysisk handikap. I retningslinierne står nu:

»En patient, som kan klare sig selv indendørs i

døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige

livsførelse, har ikke et svært fysisk handikap«.

Formålet med at få denne afgrænsning skrevet tydeligt ind i

retningslinierne er at bidrage til, at alle behandles ens, - uanset hvor de

bor

og uanset hvilken læge, de bliver henvist af.

Sclerosepatienter har - som den eneste gruppe - haft adgang til

vederlagsfri fysioterapi, også selv om de ikke opfyldte kriteriet om et svært

fysisk handikap. Denne særstatus opnåede de i 2001 på baggrund af en

anbefaling

af Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen genovervejede i maj 2006 denne anbefaling fra

2001 efter en henvendelse fra Scleroseforeningen.

Sundhedsstyrelsen konkluderede, at der fagligt set ikke kan

argumenteres for at undtage en enkelt patientgruppe, sclerosepatienter, fra

kriteriet

om svært fysisk handikap. Det er en faglig vurdering, som jeg har noteret mig

og henholdt mig til.

Den særlige adgang til vederlagsfri fysioterapi bortfaldt dermed

fra maj 2006 for sclerosepatienter. Herefter er sclerosepatienter atter

ligestillet med andre patienter i adgangen til vederlagsfri fysioterapi. Det

vil sige, at de kan henvises til vederlagsfri fysioterapi, når de har et

svært

fysisk handicap.

Alle øvrige grupper på diagnoselisten har både før og efter 2005

skullet opfylde kriteriet om et svært fysisk handikap. Også

parkinsonpatienter.

Det er en misforståelse, når det i en artikel på Altinget fremstilles som om

parkinsonpatienter, indtil Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer blev

udsendt,

kunne få vederlagsfri fysioterapi allerede, når de fik diagnosen. Uanset om

de

havde et svært fysisk handicap eller ej.

Og lad mig for at undgå andre misforståelser gentage, at der

heller ikke er tale om at ophæve sclerosepatienters adgang til vederlagsfri

fysioterapi. Sclerosepatienter, som særligt er fremhævet i

samrådsspørgsmålet,

er i lighed med de øvrige patientgrupper på diagnoselisten berettiget til

vederlagsfri fysioterapi, når henvisningskriteriet om et »svært fysisk

handikap«,

er opfyldt.

Andre tilskudsmuligheder.

Jeg vil også gerne minde om, at patienter, som ikke opfylder

kriterierne for at få fysioterapi vederlagsfrit, kan få fysioterapi efter

lægehenvisning med tilskud på ca. 40 pct. Lige ved 340.000 patienter

benyttede sig

af denne mulighed i 2005 med et samlet tilskud på 270 mio. kr.

Og der er i den sociale lovgivning flere muligheder for at give

vedligeholdelsestræning, genoptræning og fysioterapeutisk behandling til

personer med nedsat funktionsevne efter en konkret, individuel vurdering.

Efter lov om aktiv socialpolitik kan der gives hjælp til dækning

af egenbetalingen for fysioterapi for personer, som ikke selv har mulighed

for

at betale for udgiften.

Udgifter og behandlinger

Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er betydelige. I 2005 fik

godt 53.000 patienter vederlagsfri fysioterapi til offentlige udgifter på

knap

½ mia. kr. Udgifterne til området er vokset år for år. Ved starten i 1989

blev

det anslået, at udgifterne ville blive ca. 30 mio.kr. årligt. I løbet af

10-årsperioden frem til 1999 var de vokset til 318 mio.kr. Altså omkring en

tidobling. Og frem til 2005 steg de altså med yderligere mere end 50 pct. til

knap ½ mia.kr.

De første foreløbige tal for 2006 viser et fald i antal

behandlede patienter i individuel behandling på ca. 4.400, sammenlignet med

2005. Et fald, som i øvrigt kun i mindre grad har berørt sclerosepatienter,

hvor 136 færre patienter var i individuel behandling, mens 50 patienter flere

fik holdtræning. Tilsammen et fald på under 100 sclerosepatienter. Altså

langt

fra de 2.000, som scleroseforeningen forudså.

Faldet på de godt 4.000 patienter fra 2005 til 2006 skal ses i

sammenhæng med, at antallet af patienter alene fra 2003 til 2005 steg med

6.000.

En del af faldet kan formentlig tilskrives, at henvisende læger,

som har været i tvivl, med Sundhedsstyrelsens præcisering af retningslinjerne

har fået afklaret hvilke kriterier, der rent faktisk gælder for adgang til

vederlagsfri fysioterapi. Således som det også er formålet med

retningslinjer.

Overvågning af

udviklingen af vederlagsfri fysioterapi.

Som det fremgår, er vederlagsfri fysioterapi et område, der både

aktivitetsmæssigt og udgiftsmæssigt har undergået en markant udvikling siden

indførelsen i 1989.

Ud over de ændringer i retningslinjerne, som jeg har redegjort

for, er der en række grunde til, at jeg har bedt følgegruppen om vederlagsfri

fysioterapi om at følge området tæt i den kommende tid.

Jeg overvejer blandt andet, om der vil være nogle fordele ved at

flytte myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi fra regionerne til

kommunerne.

Jeg vil gerne have et bud på, om et ændret myndighedsansvar vil

bidrage til at sikre en mere sammenhængende indsats på trænings- og

fysioterapiområdet. Som jeg har nævnt, er der jo i den sociale lovgivning en

række forpligtelser til at give træningstilbud til patienter med nedsat

funktionsevne.

Patienter, som for en dels vedkommende formentlig også ville kunne få

vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren – og omvendt. Og det er jo

langt fra

altid, at et delt myndighedsansvar er til fordel for borgerne - tværtimod.

Jeg er nemlig også her meget enig med De Samvirkende

Invalideorganisationer i betydningen af en sammenhængende opgaveløsning. Så

der

sikres en praktisk arbejdsdeling, som er klar og gennemskuelig for borgeren.

Kommunernes har jo fået en større rolle og nye opgaver på

forebyggelsesområdet, og deres ansvar for medfinansiering sundhedsvæsenet

giver

dem et styrket økonomisk incitament til at prioritere den forebyggende

indsats.

Der er altså igangsat og planlagt nogle initiativer, der vil få

betydning for fysioterapiområdet, herunder for den forebyggende

træningsindsats

og dermed også for den vederlagsfri fysioterapi.

Derfor har jeg som sagt bedt Den rådgivende følgegruppe om at

overvåge udviklingen i den vederlagsfri fysioterapi tæt i den kommende tid.

Det første møde om en sådan intensiveret overvågning fandt sted

i januar. Gruppen mødes igen til maj. Til den tid vil vi derfor kunne få en

mere grundig status, end den jeg har mulighed for at give i dag på baggrund

at

nogle foreløbige tal for 2006.

Udredningsarbejde

Som det også er fremgået af nogle af mine besvarelser til

Sundhedsudvalget om vederlagsfri fysioterapi, så har nogle sygdomme et

udviklingsforløb, der for mange patienter i løbet af få år fører til et tab

af

funktionsevner.

For flere af disse sygdomme kan det være vigtigt at indlede

fysisk træning eller fysioterapeutisk behandling tidligt for at vedligeholde

eller forhale en forringelse af funktionsevnen.

Det gælder ifølge Sundhedsstyrelsen f.eks. for patienter, der

lider af sclerose, Parkinsons sygdom, leddegigt og Cystisk fibrose og måske

også for andre af de sygdomme, som er optaget på diagnoselisten i

retningslinierne

for vederlagsfri fysioterapi.

Jeg vil i gerne have belyst, at det er muligt at afgrænse en

gruppe patienter, som, uden at have et svært fysisk handikap, har behov for

fysioterapi tidligt i sygdomsforløbet for at vedligeholde eller forhale en

forringelse

af funktionsevnen. Det vil give et grundlag for at vurdere, om der er behov

for

nogle særlige initiativer for en sådan gruppe.

Jeg vil derfor iværksætte et udredningsarbejde, som skal afklare

det spørgsmål. Det er et ret omfattende stykke fagligt arbejde. Men jeg

regner

med, at jeg i løbet af foråret vil kunne have et grundlag for at vurdere

mulighederne og behovet for evt. at tage nogle nye initiativer.

Afsluttende bemærkninger

Som jeg har oplyst, så har ordningen om vederlagsfri fysioterapi

helt fra starten været rettet mod personer med svært fysisk handikap. Det er

ikke noget, som er indført med Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer.

Endsige i denne regerings periode.

Af flere grunde, som jeg har redegjort for, har vi nu

intensiveret overvågningen af området, og vi får til maj et mere dækkende

billede, end det vi kan danne os på baggrund af de foreløbige tal, vi har til

rådighed i dag.

Jeg igangsætter som sagt også et udredningsarbejde, som skal

belyse to ting:

Dels om en flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfri

fysioterapi til kommunerne vil give en mere sammenhængende indsats på

trænings-

og fysioterapiområdet.

Dels om vi kan afgrænse en gruppe patienter, som, uden at have

et svært fysisk handikap, har behov for fysioterapi tidligt i

sygdomsforløbet.

Når det arbejde er færdigt, og vi har nogle resultater fra

følgegruppen, vil vi have et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov

for

at tage nye initiativer.

Sundhedsudvalgets alm. del – spørgsmål 440:

Ministeren bedes redegøre for indholdet af den aftale, der

ifølge Jyllands Posten den 2. april 2007 er indgået med Dansk Folkeparti om

vederlagsfri

fysioterapi.

Svar:

Jeg vedlægger en kopi af aftalen til udvalgets orientering.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg har aftalt med De Samvirkende

Invalideorganisationer at mødes den 18. april 2007, jf. aftalens punkt herom

side 2, næstsidste afsnit.

Aftale mellem regeringen

og Dansk Folkeparti om den fremtidige fysioterapeutiske indsats for

handicappede

Sundhedsstyrelsen reviderede i oktober 2005 retningslinierne fra

2000 for fysisk handicappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Herved blev den praksis, som gennem

mange år har været anvendt ved fortolkning af svært fysisk handicap,

synliggjort med følgende formulering:

»En patient, som kan klare sig selv indendørs i

døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige

livsførelse, har

ikke

et svært fysisk handicap«.

Handicapkriteriet er opfyldt, når personen anvender hjælpemidler

eller er nødt til at have hjælp af pårørende eller andre personer til f.eks.

påklædning, personlig hygiejne eller madlavning.

Sundhedsstyrelsen besluttede i maj 2006, at der ikke var fagligt

grundlag for at videreføre den dispensation fra kravet om et svært fysisk

handicap,

som alene sclerosepatienter havde haft siden 2001. En sådan dispensation

ville

i givet fald være relevant for store grupper af patienter, og

Sundhedsstyrelsen

kunne ikke ud fra en faglig synsvinkel argumentere for, at dispensation fra

kriteriet

om et svært fysisk handicap begrænses til en enkelt eller to diagnosegrupper.

Denne synliggørelse af kriterierne for at opnå vederlagsfri

fysioterapi og ophævelsen af den særlige dispensation for sclerosepatienterne

har betydet, at nogle patienter, som tidligere fik fysioterapi vederlagsfrit,

nu er gledet ud af den vederlagsfri ordning. Heraf kan nogle uberettiget være

gledet ud.

Den gældende lovgivning indeholder kommunale træningsforpligtelser

efter serviceloven og både kommunale og regionale træningsforpligtelser efter

sundhedsloven.

Ministeriets arbejdsgruppe vedrørende genoptræning pegede i 2006

på, at der eksisterer en risiko for kassetænkning mellem de kommunale

træningsforpligtelser efter serviceloven og de kommunale og regionale

træningsforpligtelser efter sundhedsloven.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at foretage nogle

omlægninger af den fysioterapeutiske indsats for handicappede. Disse

omlægninger har været drøftet med De Samvirkende Invalideorganisationer, som

tilslutter sig indholdet.

Det overordnede hensyn med omlægningen er at skabe en

sammenhængende og effektfuld opgaveløsning, som er klar og gennemskuelig for

borgeren

og baseret på en sundhedsfaglig vurdering.

Regeringen og Dansk Folkeparti er på denne baggrund enige om, at

der bl.a. er behov for, at

samle myndighedsansvaret for fysioterapi og træning til

handicappede i kommunerne fra den 1. januar 2008 med det formål at skabe en

kvalitetsforbedring og en bedre anvendelse af ressourcerne

undersøge mulighederne for at samle dette myndighedsansvar

i én lov.

I lyset af, at nogle patienter er gledet ud af ordningen, er

parterne enige om, at der er behov for en 3. vej med adgang til vederlagsfri

fysioterapi - som udgangspunkt i form af holdtræning. Derfor

udvides tilbudet om holdtræning til at omfatte personer

med sygdomme, som indebærer et forudsigeligt tab af funktionsevner, og for

hvilke det kan være vigtigt at indlede fysioterapi tidligt for at forhale

forringelse af funktionsevnen. I den forbindelse vil det også blive vurderet,

om der er behov for at ændre på kravet om »et svært fysisk handicap« som

kriterium for adgang til vederlagsfri fysioterapi.

Indtil disse omlægninger træder i kraft den 1. januar

2008, informeres om de eksisterende muligheder for vederlagsfri træning efter

servicelovens bestemmelser om hjælp til vedligeholdelse af fysiske

færdigheder

(servicelovens § 86, stk. 2). Denne information målrettes særligt

sclerosepatienter, som ikke har et svært fysisk handicap. I samme forbindelse

informeres om kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi.

Regeringen og Dansk Folkeparti mødes umiddelbart efter påske med

De Samvirkende Invalideorganisationer for at drøfte det udredningsarbejde,

der skal

gennemføres forud for udarbejdelse af lovforslag til gennemførelse af

aftalen.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Samvirkende

Invalideorganisationer vil også drøfte elementer i en reform af kvaliteten i

den vederlagsfri fysioterapi.

Lignende dokumenter