Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

2006/1 LSV 213Lovforslag som vedtagetFolketinget1. juni 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007

Forslag

til

Lov

om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove

(CFC-beskatning

og indgreb mod kapitalfonde m.v.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2

i

lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 1

i

lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1,

litra d, 5.-7. pkt.

,

affattes

således:

»Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv

direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab

m.v., jf. § 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende

selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er

hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter

reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives

CFC-beskatning

af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt.

Skattepligten

Læs alt

bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den

udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske

selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet

udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne,

der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,«.

2.

I

§ 8, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »udenlandsk

selskab« til: »datterselskab«.

3.

I

§ 8, stk. 2, 6. pkt.,

ændres »bortset

fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.« til:

»bortset

fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10.«

4.

§ 8, stk. 2, 7. pkt.,

ophæves.

5.

Efter § 11 A

indsættes:

»§ 11 B.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a,

2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller

kulbrinteskattelovens

§ 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene

fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af

selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen

kan

maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede

nettofinansieringsudgifter

til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne

fradragsbeskæres,

anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven altid for at være beskåret først.

Stk. 2.

Standardrenten for et år

beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en

af

Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de

seneste

20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den

effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,

bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede

obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt.

beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point.

Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres

senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende

kalenderår.

Stk. 3.

Grundbeløbet i stk. 1

reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter

personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for

2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb

afrundes

opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet

opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes

grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver

tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede

regnskabsmæssige værdi af egne aktiver.

Stk. 4.

Selskabets nettofinansieringsudgifter

består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra

varedebitorer

m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.

2)

Provisioner og lign.,

der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de

modsvarende skattepligtige provisioner.

3)

Skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet

som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er

koncernforbundet, jf. §

31 C,

medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når

den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er

koncernforbundet,

jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som

tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i

sambeskattede

selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes

dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og

finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis

medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale

om

en valutakursterminskontrakt m.v.

4)

En beregnet

finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos

leasingtager,

mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af

aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige

afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

6)

Uanset nr. 1-5 indgår

finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af

CFC-beskatning

i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr.

426

af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.

Stk. 5.

Den skattemæssige værdi af

selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede

aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er

afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til

forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog

stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven

samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af

selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende

arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og

fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse

hermed

(varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien

overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i

forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets

aktiver

medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15.

Der

medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo

indkomståret

uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved

opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af

finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke

finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede

selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi

i

stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning

efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af

udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det

omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog

altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31

A.

Stk. 6.

Til den

skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct.

pro

anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede

aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i

sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos

administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra

et koncernforbundet selskab, jf. §

31 C,

eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. §

31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4.

og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et

direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et

selskab

uden for koncernen, jf. §

31 C,

medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse.

Der

kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital

og

det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af

et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:

1)

Handelsværdien på

anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og

faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte

ejede selskab.

2)

Handelsværdien på

anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer

el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.

3)

Værdien af

efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske

selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.

4)

Afståelsessummen for

aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte

ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. §

31 C. Dette gælder dog ikke, hvis

aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i

sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de

sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer

aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte

ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab.

Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller

indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste

ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet

selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med

salg til handelsværdien.

5)

Afståelsessummen for

virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte

eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. §

31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet

selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte

eller

indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og

indirekte ejerandel er mindre i det erhvervede selskab end i det afstående

selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af

virksomhedens

direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder

og

faste ejendomme i Danmark.

6)

Udlodninger fra det

direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der

overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter

nr.

2, 4 og 5.

7)

Udlodninger af

udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori

dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne

selskaber, jf. §

31 C,

der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og

faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det

udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.

8)

Tilskud fra det

direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller

indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i

sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. §

31 C, der ikke indgår i sambeskatningen,

i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre

direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det

tilskudsgivende selskab.

Stk. 7.

Hvis et selskab

ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter

stk.

5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et

kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.

Stk. 8.

Selskaber, der indgår i en

sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens

nettofinansieringsudgifter

og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet

for

de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en

sambeskatning, jf. §§ 31 og

31 A,

finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber,

og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer

mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i

sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt.

selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i

forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der

foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen

forholdsmæssigt

på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter

overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget

med standardrenten.

Stk. 9.

Fradragsbeskæring efter

stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.

Stk. 10.

Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres

efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle

kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne

fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre

efterfølgende

indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først.

Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos

administrationsselskabet.

Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de

fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi

af

aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.

Stk. 11.

Stk. 1-10 omfatter ikke livsforsikringsselskaber.

Livsforsikringsselskaber

kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab,

jf. stk. 10. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i

livsforsikringsselskabets

kursgevinster.

§ 11 C.

Den

skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B,

stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1,

litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan

maksimalt

nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter

eventuel

fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte

indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet

efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige

indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede

nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne

nettofinansieringsudgifter

efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår.

Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i

efterfølgende indkomstår.

Stk. 2.

Selskaber, der indgår i en

sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige

indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for

de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres

selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt.

Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede

selskaber

hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet

fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt

efter

den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som

administrationsselskab

i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne

nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets

indkomst.«

6.

I

§ 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,

indsættes

efter »udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«: », og hvis det

udbyttegivende

selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der

er

medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende

selskab,

datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A,

eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller

indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C«.

7.

I

§ 13, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer

mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det

udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er

medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende

selskab deltager i en international sambeskatning efter §

31 A.«

8.

§ 13 E

affattes således:

»§ 13 E.

Ved

sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af

Energinet.dk’s

elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om

Energinet.dk,

for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.«

9.

I

§ 17, stk. 1,

ændres »28 pct.« til: »25

pct.«

10.

I

§ 17, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »hvis

aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og«.

11.

§ 31 C, stk. 8,

ophæves.

12.

§ 32

affattes således:

»§ 32.

Hvis et

selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2,

stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening

m.v.

(datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved

indkomstopgørelsen

medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt.

Ejes

den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte

af

flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den

største

direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store

andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det er en

forudsætning

for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede:

1)

Datterselskabets

CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af

datterselskabets

samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen

ses

der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under

datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i

samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i

de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller

indirekte ejerandele.

2)

Datterselskabets

finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af

selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis

afkast er omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de

regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er

omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis

afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede fordringer på

varedebitorer m.v. indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2.

og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

3)

Moderselskabets

aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser

m.v.

i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

4)

Moderselskabets

aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes

efter reglerne i § 13 F.

Stk. 2.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning

efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med

koncession

til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt

offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste

del

af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor

datterselskabet

er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed

med

kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens

§

2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften

af

forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en

betingelse,

at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbyttet fra

datterselskabet

til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne

i

direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

Færøerne,

Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet

fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

Stk. 3.

Indkomsten

i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8,

stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse

på

datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat,

hvori

datterselskabet er hjemmehørende.

Stk. 4.

Ved

opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets

samlede

skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden

fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et

udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede

skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget

tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til

den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske

skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med

positiv

udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved

udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk

afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.

Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske

regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis

datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

udenlandske

regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis datterselskabet

medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis

realisationsprincippet,

anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der

efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved

indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende

selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i

anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske

indkomstopgørelse.

Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab

efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er

moderselskab

for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske

indkomstopgørelse.

Stk. 5.

CFC-indkomsten

opgøres som summen af følgende indtægter og udgifter:

1)

Skattepligtige

renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2)

Skattepligtige gevinster

og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter,

der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter

(terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og

driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v.

medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af

fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved

finansiering. Valutakursgevinster og -tab medregnes.

3)

Provisioner og lign.,

der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de

tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.

4)

Skattepligtige

udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der

omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5)

Skattepligtig

fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der

omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

6)

Betalinger af enhver

art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende

immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle

aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra

selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C,

for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er

foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed.

Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke

eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller

videnskabelige erfaringer.

7)

Skattemæssige

fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8)

Skattepligtige

indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse

af

aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9)

Skattepligtige

indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-

eller

realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

Stk. 6.

Selskabet

anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte

eller indirekte er aktionær i datterselskabet og koncernen har bestemmende

indflydelse i datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den

bestemmende

indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,

eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller

trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som

indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om

udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v.

som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent

enhed),

hvori moderselskabet deltager.

Stk. 7.

Ved

moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets

indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af

datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i

indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i

den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende

indflydelse

i datterselskabet.

Stk. 8.

Ved

afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller

oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal

handelsværdien på det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over

datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. § 4 A,

stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når

datterselskabet

opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det

forudgående

indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige

afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt.,

tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb,

hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne

bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor

koncernen fik kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis

fortjeneste

og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den

danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor

det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets

anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og moderselskabet efter

overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab med samme

direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den

danske indkomstopgørelse.

Stk. 9.

Ved

moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte

underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber

som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan

overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst

medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.

Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår

moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes

i

datterselskabets indkomst.

Stk. 10.

Hvis

moderselskabet direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet,

skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets

indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst,

som

datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver

og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til

handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt

svarende

til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige

hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den

skattepligtige indkomst, som moderselskabet medregner efter

aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen,

idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2.

pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for

datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang

moderselskabets ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse,

hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som

omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab,

jf.

§ 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i

moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der

sker

dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.

Stk. 11.

Der gives

nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter

ligningslovens

§ 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som

datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et

territorialprincip svarende til princippet i § 8, stk. 2. Hvis

moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og

passiver efter stk. 10, gives der nedslag for den skat, som

datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste på aktivet eller passivet,

hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke

overstige den danske skat på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives

nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på

tilsvarende

måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 12.

Skatterådet

kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske

selskaber.

Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets

indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne

periode.

Stk. 13.

Hvis et

moderselskab har betalt skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et

indkomstår

efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige

skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets

betalte

skatter som nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne

bestemmelse overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst

for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i

moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der

ligger

forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne

i

stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun

anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i

datterselskabet, jf. stk. 6.«

13.

§ 33, 3. pkt.,

affattes således:

»Dette gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber efter

§ 126 a i lov om aktieselskaber, anpartsselskaber efter § 59 i lov

om

anpartsselskaber eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder.«

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter

§ 5

B

indsættes:

»§ 5 C.

Følgende

driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1)

Skibe med en

bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig

transport

af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.

2)

Luftfartøjer og

rullende jernbanemateriel.

3)

Borerigge,

produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning,

indvinding og raffinering af olie og gas.

4)

Faste anlæg til

fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til

indvinding

af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3,

stk. 3.

5)

Spildevandsanlæg.

Stk. 2.

Følgende infrastrukturanlæg

afskrives på en særskilt saldo:

1)

Anlæg til transport,

lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.

2)

Anlæg til transmission

af radio-, tv- og telekommunikation.

3)

Fast

jernbanemateriel.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som

udgøres af edb-software og edb-hardware.

Stk. 4.

Afskrivning på aktiver omfattet

af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23

pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i

indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene

2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af

stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi.

Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og

§ 6 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Stk. 1, nr. 4,

finder ikke anvendelse på vindmøller.«

2.

§ 11, stk. 2, 1.

og

2. pkt.

,

affattes således:

»Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af

anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, indtil

15

pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C,

stk. 1, og indtil 7 pct. af anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg

omfattet af § 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning

beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets

begyndelse.«

3.

I

§ 17, stk. 1,

ændres to steder »5

pct.« til: »4 pct.«

4.

I

§ 25, stk. 1, 2. pkt.,

og

§

44 A

, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »5

pct.« til: »4 pct.«

5.

§ 28, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på

aktiver, som er omfattet af §§ 5 B og

5

C.«

6.

I

§ 40, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til

forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med

lige store årlige beløb over rettighedsperioden.«

7.

I

§ 40 C, stk. 8, 2. pkt.,

ændres »28

pct.« til: »25 pct.«

§ 3

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab

ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,

§ 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 344 af 18. april

2007,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»fusionsskattelovens § 12, stk. 3«: », og i tilfælde omfattet af

ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt«.

2.

I

§ 2, stk. 3, nr. 2,

indsættes efter »endeligt

opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.«

3.

I

§ 8, stk. 2, 5. pkt.,

og

§ 17, stk. 2, 4. pkt.

,

ændres »ligningslovens § 16 B,

stk. 3, 2. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt.«

4.

I

§ 11, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »2,0«

til: »1,7«.

5.

I

§ 15, stk. 1,

ændres »med mere end to

beboelseslejligheder« til: »med flere beboelseslejligheder«.

6.

I

§ 45, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 2-5«

til: »stk. 2-6«.

7.

I

§ 45, stk. 2, 1.

og

3. pkt.

,

ændres »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,« til: »grundbeløbet i

personskattelovens § 8 a, stk. 1,«.

8.

§ 45, stk. 3, 1. pkt.,

affattes således:

»Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst

efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb,

som

overstiger grundbeløbet i personskattelovens §

8 a, stk. 1, ændres det beløb, der

beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens §

8 a, stk. 2, 1. pkt., til det negative

beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af

stk.

1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens §

8 a, stk. 1.«

9.

I

§ 45, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »i

personskattelovens § 8 a, stk. 2,« til: »i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,«.

10.

I

§ 45

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Stk. 1-5

finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes

ægtefælles

aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1

overstiger

grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller

hvis

den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse

med

gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger

grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Det er en

forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i

personskattelovens

§

8 a, stk. 2, 2.

pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6,

6 a

og 8 samt skatteprocenten ved

beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat. Ved overførsel

efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at

kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter

personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens

§ 7 ikke overskrides.«

11.

Efter

§ 45 indsættes:

»Overgangssaldo

§ 45 A.

Hvis en person, der den 1. januar

2007 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, i et indkomstår har

aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,

stk. 2, 2. pkt. reguleret efter personskattelovens §

8 a, stk. 7, opgør den skattepligtige en

eventuel overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4. Skattepligtige,

der er gift, og som er samlevende ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en

overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4, hvis ægtefællernes

samlede

aktieindkomst i et indkomstår overstiger to gange grundbeløbet i

personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., reguleret efter

personskattelovens §

8 a,

stk. 7. Ægtefællerne opgør da hver for sig en overgangssaldo.

Stk. 2.

Overgangssaldoen opgøres som

summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier

og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den

skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis overgangssaldoen som opgjort

efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr., sættes den til 0 kr. For

skattepligtige, der er gift, sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne

til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1.

pkt. ikke overstiger 200.000 kr.

En eventuel opgjort overgangssaldo pr.

1. januar 2007 nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst

efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og

efterfølgende indkomstår. For en skattepligtig, der er gift, nedskrives

overgangssaldoen endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det

omfang

der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter

personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. Nedskrivning efter 4. og

5.

pkt. foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår.

Stk. 3.

For

børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres

det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i

aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes

kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den

skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne

vælge

en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum,

lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.

Stk. 4.

For unoterede aktier, som den

skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer

ved

at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af

selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.

Hvis

selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en

ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven

opskriver

aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det

efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger

fratrukket udskudt skat forbundet hermed, der svarer til den skattepligtiges

andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret

2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen

giver et positivt beløb.

Hvis den skattepligtige ved en afståelse af

aktier omfattet af 1. pkt.

ville kunne vælge en anden anskaffelsessum

efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige

anskaffelsessum

til grund ved opgørelsen.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4

finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af

bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44,

eller på andele i foreninger, der er skattepligtige efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4

anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede

investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i

medfør

af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel

1-4

og 6-9.«

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22. september 2006, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 13 a, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»20 pct.«

til:

»22 pct.«

2.

§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.,

affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret

1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for

overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i

indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere

indkomstår.«

3.

§ 13 a, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

I

det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens

§ 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil

svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene

1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en

passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct.

for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret

2007 og senere indkomstår.«

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i

lov

nr. 1580 af 20. december 2006 og lov nr. 348 af 18. april 2007, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes til den skattepligtige indkomst i

mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger

beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med

90

pct. af det overskydende beløb derover.«

2.

§ 16, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Er

aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger

beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct.

af

beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,

stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger

sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.«

3.

I

§§ 17

og

33

ændres »28 pct.« til: »25 pct.«

4.

§ 32, stk. 2, 1. pkt.,

affattes

således:

»Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i

bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke

overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2.

pkt.,

og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«

5.

§ 32, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Hvis

bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb,

der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,

stk. 2,

1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens

§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i

personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der

overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i bobeskatningsindkomsten.«

6.

I

§ 63, stk. 6,

ændres »det« til: »de«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i

lov

nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

1.

§ 12

affattes således:

»§ 12.

Selskabsskattelovens

§ 32 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af

§ 1. Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber,

i

det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst

efter selskabsskattelovens § 32.«

§ 7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af

14. november 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 347 af 18. april

2007,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 9, 3. pkt.,

ændres »ligningslovens

§ 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H,

stk. 6, 3. og 4. pkt.«, og »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2.

pkt.« ændres til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt.«

2.

I

§ 33 D, stk. 3, 2. pkt.,

ændres

»20 pct.«

til:

»22 pct.«

3.

§ 33 D, stk. 4, 3. pkt.,

affattes

således:

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret

1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for

overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i

indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere

indkomstår.«

4.

§ 33 D, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

I

det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C,

stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende

konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene

1993-1998,

en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15

pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for

indkomstårene

2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere

indkomstår.«

5.

I

§ 65, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes

efter »hvori selskabet endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16

A, stk. 1, 4. pkt.«

6.

I

§ 65, stk. 7,

ændres »18,48 pct.« to

steder til: »16,5 pct.«

7.

I

§ 65, stk. 8, 1. pkt.,

ændres »18,48

pct.« til: »16,5 pct.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som

ændret

bl.a. ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 108 i lov

nr.

90 af 31. januar 2007 og senest ved § 6 i lov nr. 345 af 18. april 2007,

foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 16

A, stk. 1,

indsættes som

4.

og

5. pkt.

:

»Uanset

1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er

et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der

likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS,

Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et

selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er

koncernforbundet

med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør

ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.«

2.

I

§ 16 B, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes

efter »endeligt opløses«: », medmindre det afstående selskab

ejer mindst 10 pct. af

aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en

stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som

har

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående

selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet

med det

selskab, der likvideres, jf. § 2«, og efter 1. pkt. indsættes:

»I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1.

pkt. 15 pct.«

3.

§ 16 H

affattes således:

»§ 16 H.

Hvis en

skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening

m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne

selskabets

CFC-indkomst opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens

§ 32,

stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis

selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med

skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne

i

den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er

hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:

1)

Selskabets samlede

udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af

satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende

indkomstår.

2)

Selskabets

CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

for samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst

opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig

indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som

selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i

samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de

pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte

ejerandele.

3)

Den skattepligtiges

aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller

investeringsforeningsbeviser

m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2.

Den

skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1,

for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for

EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er

etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed

vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er

muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden

aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges

dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af

indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang

indkomsten

skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens

§ 12.

Stk. 3.

Et selskab

eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er

hjemmehørende

i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter

territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3.

pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste

driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er

hjemmehørende.

Stk. 4.

Ved

opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige

indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på

grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske

anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet

til

den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske

skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv

udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved

udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk

afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A,

stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg

efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal

fradrages,

hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

udenlandske

regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis selskabet

medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis

realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske

indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis

selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et

indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes

også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske

indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det

modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets

anskaffelsessummer

og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen

kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved

den

danske indkomstopgørelse.

Stk. 5.

Ved

opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud

for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for indkomstår uden beskatning

efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske

indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler.

Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra

andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages

tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende

til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for

koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske

indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan

opgøres

efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske

regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i

selskabet

kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 6.

Stk. 1

finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller

i

fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes

nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et

udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at

kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i

fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

selskabet

eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående

anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Ejerandele

og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den

skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af

et

selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt.

(transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved

opgørelsen i 2. pkt.

Stk. 7.

Ved den

skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets

CFC-indkomst,

der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets samlede aktiekapital,

som

den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst

optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den

skattepligtige har kontrol over datterselskabet.

Stk. 8.

Ved

afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller

oparbejdet,

før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal handelsværdien på det

tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i

stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1,

2.

og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis fortjeneste

og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den

danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1

uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for

afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående

indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Genvundne

afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger

foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det

faktiske

værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over

selskabet. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende

selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og

anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat

kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte

ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske

indkomstopgørelse.

Stk. 9.

Ved den

skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte

underskud,

som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den

samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder.

Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i

en

sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.

Selskabets

fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb

svarende

til underskuddet opgjort efter danske regler.

Stk. 10.

CFC-indkomsten

efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af

selskabets

samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og 5.

Stk. 11.

Selskabsskattelovens

§ 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige

omfattet

af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne

selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter

udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning af indkomsten.

Stk. 12.

Selskabsskattelovens

§ 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige

omfattet

af stk. 1, dog gives der kun nedslag for udenlandske skatter med den del

af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort

efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort

efter

stk. 4 og 5.

Stk. 13.

For

skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.

omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang

udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale

af

indkomsten i selskabet.

Stk. 14.

Har den

skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne

bestemmelse,

kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen

af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte danske

CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat

af

indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5,

for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har

modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som

følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den

skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v.

(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som

ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr.

90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 5 i lov

nr. 345 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 8 a, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 58.050

kr., beregnes med 45 pct. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, i det omfang

aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til

aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Hvis en gift persons aktieindkomst

ikke kan rummes i vedkommende ægtefælles egen overgangssaldo, finder 2. pkt.

ikke anvendelse, i det omfang det overskydende beløb kan rummes i den anden

ægtefælles eventuelle overgangssaldo. Ved anvendelsen af 4. pkt. skal den

anden

ægtefælles overgangssaldo først nedskrives med vedkommendes egen

aktieindkomst

i det pågældende indkomstår. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis ægtefællerne

er samlevende ved indkomstårets udløb.«

2.

I

§ 8 a, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 7.

pkt., ændres »grundbeløbet« til: »grundbeløbene«.

3.

I

§ 8 a, stk. 4,

ændres »det« til: »de«.

4.

I

§ 8 a, stk. 5,

ændres »den i

stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet« til:

»de

i stk. 2 nævnte skatteprocenter af beløb, der overstiger grundbeløbene«.

5.

I

§ 8 a, stk. 6, 3. pkt.,

ændres »dobbelt«

til: »dobbelte«.

6.

I

§ 8 a, stk. 6, 4. pkt.,

ændres »det

dobbelte« til: »de dobbelte«.

§ 10

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af

24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006

og

§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov

nr.

343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 16

H, stk. 2,« til: »§ 16 H, stk. 6,«.

§ 11

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret ved § 11 i

lov

nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

1.

§ 12, stk. 1,

affattes således:

»Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabsskattelovens

§ 11 B og nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens

almindelige regler.«

2.

§ 14

ophæves.

3.

I

§ 15, stk. 1, nr. 1,

ændres »7 kr.«

til: »7,8 kr.«

4.

I

§ 15, stk. 1, nr. 2

,

ændres »5 kr.« til: »5,6 kr.«

5.

I

§ 15, stk. 1, nr. 3

,

ændres »3 kr.« til: »3,35 kr.«

6.

I

§ 15, stk. 1, nr. 4

,

ændres »2 kr.« til: »2,2 kr.«

§ 12

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, som ændret ved § 13 i

lov

nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1.

I

§ 5, 2. pkt.,

ændres »udenlandsk selskab«

til: »datterselskab«.

§ 13

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af

4.

september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,

foretages følgende ændring:

1.

I

§ 10, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »28

pct.« til: »25 pct.«

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2007. Skatteministeren fastsætter dog ikrafttrædelsestidspunktet for

afskrivningslovens

§

5 C, stk. 5, som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 11, nr. 1 og 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-4 og 12,

§ 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 3, § 10 og § 12 har

virkning

for CFC-indkomst fra og med den 1. juli 2007. Skatteansættelser foretaget for

indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til de hidtidige

affattelser af selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens

§ 12

og ligningslovens § 16 H kan, for så vidt angår selskaber, der i det

pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og

EØS,

genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Den skattepligtige skal

kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og

dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en

forudsætning for genoptagelse, at det er muligt via en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om

udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation

vedrørende

CFC-indkomsten.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens

ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens

§ 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5, og

§ 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der

vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 finder

selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og §

11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11

B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra den 1. juli til udløbet af

indkomståret. For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller

tidligere,

fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk.

6,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige

anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og

faste

driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske

selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af

indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af

indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige indre

værdi af datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår inden den 1.

juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3. pkt., anvendes denne

værdi

ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.

Stk. 4.

§ 1,

nr. 6, 7 og 10, og § 7, nr. 6 og 7, har virkning for udbytte, der

udloddes

den 1. juli 2007 eller senere.

Stk. 5.

§ 1,

nr. 8, 11 og 13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 5-11, § 5, nr. 1, 2 og 4-6,

og

§ 9 har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår.

Afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af

indkomståret

2008 fordeles forholdsmæssigt på saldiene efter afskrivningslovens § 5

og

§ 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,

efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af

indkomståret.

Afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2. pkt., som

affattet

ved denne lovs § 2, nr. 6, på bevillinger, tilladelser eller rettigheder

erhvervet inden indkomståret 2008 foretages på den uafskrevne del af

anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af

rettighedsperioden.

Stk. 6.

§ 1, nr. 9, § 2, nr.

7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3, § 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3-6, og

§ 13 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Stk. 7.

§ 3,

nr. 1-3, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 og 2, har virkning for aktier,

der

sælges, og likvidationsprovenu, der udloddes, den 1. juli 2007 eller senere.

Lignende dokumenter