Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove (CFC-beskatning og indgreb mod kapitalfonde m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2007
Forslag
til
Lov
om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
(CFC-beskatning
og indgreb mod kapitalfonde m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2
i
lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 1
i
lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1,
litra d, 5.-7. pkt.
,
affattes
således:
»Skattepligten bortfalder, hvis et dansk moderselskab m.v. selv
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i det modtagende selskab
m.v., jf. § 31 C. Skattepligten bortfalder desuden, hvis det modtagende
selskab m.v. er under bestemmende indflydelse af et moderselskab m.v., der er
hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis dette selskab m.v. efter
reglerne på Færøerne, i Grønland eller denne stat kan undergives
CFC-beskatning
af renterne, hvis betingelserne herfor efter disse regler er opfyldt.
Skattepligten
Læs alt
bortfalder endvidere, hvis det modtagende selskab m.v. godtgør, at den
udenlandske selskabsbeskatning af renterne udgør mindst ¾ af den danske
selskabsbeskatning, samt at det ikke betaler renterne videre til et andet
udenlandsk selskab m.v., som er undergivet en selskabsbeskatning af renterne,
der er mindre end ¾ af den danske selskabsbeskatning,«.
2.
I
§ 8, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »udenlandsk
selskab« til: »datterselskab«.
3.
I
§ 8, stk. 2, 6. pkt.,
ændres »bortset
fra stk. 2, stk. 7, 1. pkt., stk. 8 og stk. 13.« til:
»bortset
fra stk. 7, 1. pkt., og stk. 10.«
4.
§ 8, stk. 2, 7. pkt.,
ophæves.
5.
Efter § 11 A
indsættes:
»§ 11 B.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskaber, der er omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-
2 a,
2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens
§ 21, stk. 4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene
fradrages, i det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi af
selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2. Beskæringen
kan
maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter
til et grundbeløb på 20 mio. kr. Hvis nettofinansieringsudgifterne
fradragsbeskæres,
anses kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven altid for at være beskåret først.
Stk. 2.
Standardrenten for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en
af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste
20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den
effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,
bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede
obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt.
beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point.
Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres
senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende
kalenderår.
Stk. 3.
Grundbeløbet i stk. 1
reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter
personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb
afrundes
opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet
opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, nedsættes
grundbeløbet med den del, som den regnskabsmæssige værdi af egne aktiver
tilknyttet tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede
regnskabsmæssige værdi af egne aktiver.
Stk. 4.
Selskabets nettofinansieringsudgifter
består af en eventuel negativ sum af følgende indtægter og udgifter:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fra
varedebitorer
m.v. og renteudgifter til varekreditorer m.v. indgår dog ikke.
2)
Provisioner og lign.,
der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de
modsvarende skattepligtige provisioner.
3)
Skattepligtige
gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Tab på fordringer, der er erhvervet
som vederlag i næring, medregnes ikke, og hvis medkontrahenten er
koncernforbundet, jf. §
31 C,
medregnes eventuel gevinst ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når
den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er
koncernforbundet,
jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som
tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i
sambeskattede
selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes
dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og
finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis
medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale
om
en valutakursterminskontrakt m.v.
4)
En beregnet
finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger medregnes hos
leasingtager,
mens leasinggiver medregner en beregnet finansieringsindtægt.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og udnyttede tab ved afståelse af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven samt skattepligtige udbytter og skattepligtige
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.
6)
Uanset nr. 1-5 indgår
finansieringsindtægter og -udgifter, der medregnes som følge af
CFC-beskatning
i § 32 eller som følge af genbeskatning efter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr.
426
af 6. juni 2005, ikke i opgørelsen af nettofinansieringsudgifter.
Stk. 5.
Den skattemæssige værdi af
selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede
aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er
afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til
forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog
stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af
kursgevinstloven
samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af
selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende
arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, varelagre og
fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse
hermed
(varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen i det omfang, hvormed værdien
overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i
forbindelse hermed (varekreditorer m.v.). Ved opgørelsen af selskabets
aktiver
medregnes fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15.
Der
medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo
indkomståret
uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved
opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af
finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke
finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede
selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi
i
stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning
efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af
udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det
omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog
altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31
A.
Stk. 6.
Til den
skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter stk. 5 medregnes 20 pct.
pro
anno af en samlet saldo for anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede
aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke indgår i
sambeskatningen. For sambeskattede selskaber føres en samlet saldo hos
administrationsselskabet. Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra
et koncernforbundet selskab, jf. §
31 C,
eller ved kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf. §
31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4.
og 5. pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en kapitalforhøjelse i et
direkte ejet selskab er sket med henblik på indirekte anskaffelse af et
selskab
uden for koncernen, jf. §
31 C,
medregnes anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte anskaffelse.
Der
kan maksimalt medregnes det mindste beløb af fem gange den indskudte kapital
og
det beløb, der ville kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af
et selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen nedsættes med:
1)
Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste driftssteder og
faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller indirekte af det direkte
ejede selskab.
2)
Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer
el.lign., jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
3)
Værdien af
efterfølgende direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske
selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
4)
Afståelsessummen for
aktier i det direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte
ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. §
31 C. Dette gælder dog ikke, hvis
aktierne afstås til et selskab eller fast driftssted, der indgår i
sambeskatningen. Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller indirekte ejer
aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og indirekte
ejerandel er mindre i det erhvervende selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen fratrækkes værdien af det afståede selskabs direkte eller
indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder og faste
ejendomme i Danmark. Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet
selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse sidestilles med
salg til handelsværdien.
5)
Afståelsessummen for
virksomhed i det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte
eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf. §
31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet
selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte
eller
indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det omfang den direkte og
indirekte ejerandel er mindre i det erhvervede selskab end i det afstående
selskab. Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes værdien af
virksomhedens
direkte eller indirekte ejede aktier i danske selskaber, faste driftssteder
og
faste ejendomme i Danmark.
6)
Udlodninger fra det
direkte ejede selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der
overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat saldoen efter
nr.
2, 4 og 5.
7)
Udlodninger af
udbyggepræferenceaktier i det direkte ejede selskab eller selskaber, hvori
dette selskab direkte eller indirekte ejer aktier, til koncernforbundne
selskaber, jf. §
31 C,
der ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede selskaber og
faste driftssteder har en mindre direkte eller indirekte ejerandel i det
udbyttemodtagende selskab end i det udloddende selskab.
8)
Tilskud fra det
direkte ejede selskab eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller
indirekte ejer aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i
sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf. §
31 C, der ikke indgår i sambeskatningen,
i det omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en mindre
direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende selskab end i det
tilskudsgivende selskab.
Stk. 7.
Hvis et selskab
ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter
stk.
5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et
kalenderår. Grundbeløbet i stk. 1, jf. stk. 3, nedsættes tilsvarende.
Stk. 8.
Selskaber, der indgår i en
sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør koncernens
nettofinansieringsudgifter
og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet. Grundbeløbet gælder samlet
for
de sambeskattede selskaber. Indgår det tonnagebeskattede selskab i en
sambeskatning, jf. §§ 31 og
31 A,
finder stk. 3, 4. pkt., samlet anvendelse på de sambeskattede selskaber,
og der bortses fra aktier i sambeskattede selskaber samt gæld og fordringer
mellem de sambeskattede selskaber. Hvis et selskab ikke indgår i
sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt.
selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 3, i
forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår. Hvis der
foretages fradragsbeskæring efter stk. 1, fordeles beskæringen
forholdsmæssigt
på baggrund af, hvor meget det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter
overstiger den skattemæssige værdi af selskabets aktiver, jf. stk. 5, ganget
med standardrenten.
Stk. 9.
Fradragsbeskæring efter
stk. 1-8 foretages efter en eventuel fradragsbeskæring efter § 11.
Stk. 10.
Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres
efter stk. 1, vil beskårne kurstab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter omfattet af kursgevinstloven, herunder valutakurstab, kunne
fradrages i kursgevinster, herunder valutakursgevinster, i de tre
efterfølgende
indkomstår. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først.
Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos
administrationsselskabet.
Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de
fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi
af
aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.
Stk. 11.
Stk. 1-10 omfatter ikke livsforsikringsselskaber.
Livsforsikringsselskaber
kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne kurstab,
jf. stk. 10. De beskårne kurstab kan ikke modregnes i
livsforsikringsselskabets
kursgevinster.
§ 11 C.
Den
skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B,
stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-
2 a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1,
litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan
maksimalt
nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter
eventuel
fradragsbeskæring efter § 11 B. Beskæringen kan maksimalt nedsætte
indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til grundbeløbet
efter § 11 B, stk. 3, og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige
indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede
nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 2. pkt. Beskårne
nettofinansieringsudgifter
efter 1.-3. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår.
Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i
efterfølgende indkomstår.
Stk. 2.
Selskaber, der indgår i en
sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige
indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Grundbeløbet gælder samlet for
de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres
selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt.
Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede
selskaber
hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet
fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt
efter
den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2
omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som
administrationsselskab
i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne
nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets
indkomst.«
6.
I
§ 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,
indsættes
efter »udbytteudlodningstidspunktet skal ligge«: », og hvis det
udbyttegivende
selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der
er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det udbyttegivende
selskab,
datterselskabet, deltager i en international sambeskatning efter § 31 A,
eller hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf. § 31 C«.
7.
I
§ 13, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer
mindre end den ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det
udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er
medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det udbyttegivende
selskab deltager i en international sambeskatning efter §
31 A.«
8.
§ 13 E
affattes således:
»§ 13 E.
Ved
sambeskatning af Energinet.dk anses de aktiviteter, der er omfattet af
Energinet.dk’s
elektricitetsrelaterede aktiviteter i medfør af § 12 i lov om
Energinet.dk,
for at være separate enheder i forhold til de øvrige aktiviteter.«
9.
I
§ 17, stk. 1,
ændres »28 pct.« til: »25
pct.«
10.
I
§ 17, stk. 2, 1. pkt.,
udgår »hvis
aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og«.
11.
§ 31 C, stk. 8,
ophæves.
12.
§ 32
affattes således:
»§ 32.
Hvis et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 eller § 2,
stk. 1, litra a, er et moderselskab for et selskab eller en forening
m.v.
(datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved
indkomstopgørelsen
medregne det beløb, som er angivet i stk. 7-10, når beløbet er positivt.
Ejes
den samme andel af aktiekapitalen i et datterselskab direkte eller indirekte
af
flere moderselskaber, medregnes andelen hos det moderselskab, der ejer den
største
direkte eller indirekte ejerandel. Hvis flere moderselskaber ejer lige store
andele, medregnes andelen hos det øverste moderselskab. Det er en
forudsætning
for beskatning efter 1. pkt., at følgende betingelser er til stede:
1)
Datterselskabets
CFC-indkomst, jf. stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end ½ af
datterselskabets
samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen
ses
der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber under
datterselskabets bestemmende indflydelse, hvis selskaberne er hjemmehørende i
samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i
de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller
indirekte ejerandele.
2)
Datterselskabets
finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af
selskabets samlede aktiver. Ved finansielle aktiver forstås aktiver, hvis
afkast er omfattet af stk. 5. Opgørelsen foretages på baggrund af de
regnskabsmæssige værdier, dog medregnes immaterielle aktiver, hvis afkast er
omfattet af stk. 5, nr. 6, til de handelsmæssige værdier. Aktiver, hvis
afkast er skattefrit, indgår ikke i opgørelsen. Uforrentede fordringer på
varedebitorer m.v. indgår ikke i opgørelsen. Ved bedømmelsen finder nr. 1, 2.
og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
3)
Moderselskabets
aktier i datterselskabet er ikke aktier eller investeringsforeningsbeviser
m.v.
i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.
4)
Moderselskabets
aktier i datterselskabet ejes ikke gennem en juridisk person, der beskattes
efter reglerne i § 13 F.
Stk. 2.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis koncernen har valgt international sambeskatning
efter § 31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab med
koncession
til at udøve forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomhed og underlagt
offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste
del
af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor
datterselskabet
er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed
med
kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens
§
2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften
af
forsikrings-, realkredit- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse,
at datterselskabet er dansk, eller at beskatningen af udbyttet fra
datterselskabet
til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne
i
direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Skatterådet
fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3.
Indkomsten
i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. § 8,
stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1, 2 og 4-13 finder tilsvarende anvendelse
på
datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat,
hvori
datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 4.
Ved
opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets
samlede
skattepligtige indkomst anvendes datterselskabets egen indkomstopgørelse uden
fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved opgørelse af et
udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget
tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til
den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med
positiv
udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31 A, stk. 8.
Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske
regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis
datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
udenlandske
regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis datterselskabet
medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis
realisationsprincippet,
anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der
efter danske regler er adgang hertil. Hvis datterselskabet ved
indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i
anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske
indkomstopgørelse.
Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab
efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen fortsat er
moderselskab
for det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 5.
CFC-indkomsten
opgøres som summen af følgende indtægter og udgifter:
1)
Skattepligtige
renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.
2)
Skattepligtige gevinster
og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter,
der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter
(terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og
driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v.
medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af
fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved
finansiering. Valutakursgevinster og -tab medregnes.
3)
Provisioner og lign.,
der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de
tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.
4)
Skattepligtige
udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
5)
Skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier m.v., der
omfattes af aktieavancebeskatningsloven.
6)
Betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende
immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle
aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra
selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C,
for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er
foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed.
Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke
eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer.
7)
Skattemæssige
fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.
8)
Skattepligtige
indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse
af
aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.
9)
Skattepligtige
indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge-
eller
realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.
Stk. 6.
Selskabet
anses for at være moderselskab for datterselskabet, hvis selskabet direkte
eller indirekte er aktionær i datterselskabet og koncernen har bestemmende
indflydelse i datterselskabet efter § 31 C. Ved bedømmelsen af den
bestemmende
indflydelse medregnes stemmerettigheder m.v., som besiddes af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6,
eller af en fond eller trust stiftet af nærtstående m.v. eller af fonde eller
trusts stiftet af disse. Tilsvarende medregnes stemmerettigheder m.v., som
indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om
udøvelse af kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v.
som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent
enhed),
hvori moderselskabet deltager.
Stk. 7.
Ved
moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets
indkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller indirekte andel af
datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i
indkomstperioden. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i
den del af moderselskabets indkomstår, hvor koncernen har bestemmende
indflydelse
i datterselskabet.
Stk. 8.
Ved
afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller
oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal
handelsværdien på det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over
datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. § 4 A,
stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Når
datterselskabet
opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det
forudgående
indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de udenlandske skattemæssige
afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 4. pkt.,
tilsvarende anvendelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb,
hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne
bestemmelse overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor
koncernen fik kontrol over datterselskabet. 1.-4. pkt. gælder kun, hvis
fortjeneste
og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den
danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor
det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter og moderselskabet efter
overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende selskab med samme
direkte eller indirekte ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den
danske indkomstopgørelse.
Stk. 9.
Ved
moderselskabets indkomstopgørelse medregnes datterselskabets fremførte
underskud. Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber
som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan
overføres. Datterselskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst
medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske regler.
Ligningslovens § 33 H finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår
moderselskabets egne fremførselsberettigede underskud, der ikke kan modregnes
i
datterselskabets indkomst.
Stk. 10.
Hvis
moderselskabet direkte eller indirekte overdrager aktier i datterselskabet,
skal der ved bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets
indkomst, og ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst,
som
datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver
og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt
svarende
til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2. pkt. fradrages den
skattepligtige indkomst, som moderselskabet medregner efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 8 eller 17 som følge af aktieoverdragelsen,
idet fradraget dog ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab for
datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang
moderselskabets ejerandel nedbringes. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse,
hvis aktierne direkte eller indirekte overdrages til en nærtstående, som
omfattes af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet selskab,
jf.
§ 31. Den nærtstående henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i
moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter stk. 8. Der
sker
dog en forholdsmæssig beskatning, i det omfang ejerandelen nedbringes.
Stk. 11.
Der gives
nedslag for datterselskabets danske og udenlandske skatter efter
ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 6. Der gives nedslag for de skatter, som
datterselskabet ville betale, hvis det blev beskattet efter et
territorialprincip svarende til princippet i § 8, stk. 2. Hvis
moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og
passiver efter stk. 10, gives der nedslag for den skat, som
datterselskabet kunne være pålignet af fortjeneste på aktivet eller passivet,
hvis det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke
overstige den danske skat på indkomst efter stk. 10, 1. pkt. Der gives
nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 10 på
tilsvarende
måde som efter 3. og 4. pkt.
Stk. 12.
Skatterådet
kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske
selskaber.
Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets
indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne
periode.
Stk. 13.
Hvis et
moderselskab har betalt skat af et udenlandsk datterselskabs indkomst for et
indkomstår
efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige
skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af datterselskabets
betalte
skatter som nævnt i stk. 11 og den betalte skat som følge af denne
bestemmelse overstiger summen af den danske skat af datterselskabets indkomst
for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i
moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der
ligger
forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne
i
stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun
anvendelse, hvis koncernen i hele perioden har bestemmende indflydelse i
datterselskabet, jf. stk. 6.«
13.
§ 33, 3. pkt.,
affattes således:
»Dette gælder dog ikke ved opløsning af aktieselskaber efter
§ 126 a i lov om aktieselskaber, anpartsselskaber efter § 59 i lov
om
anpartsselskaber eller andre selskaber efter § 20 a i lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder.«
§ 2
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter
§ 5
B
indsættes:
»§ 5 C.
Følgende
driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:
1)
Skibe med en
bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig
transport
af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B.
2)
Luftfartøjer og
rullende jernbanemateriel.
3)
Borerigge,
produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning,
indvinding og raffinering af olie og gas.
4)
Faste anlæg til
fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til
indvinding
af vand i almene vandforsyningsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 3,
stk. 3.
5)
Spildevandsanlæg.
Stk. 2.
Følgende infrastrukturanlæg
afskrives på en særskilt saldo:
1)
Anlæg til transport,
lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og spildevand.
2)
Anlæg til transmission
af radio-, tv- og telekommunikation.
3)
Fast
jernbanemateriel.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 gælder ikke for aktiver, i det omfang disse afskrives efter kapitel 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på den del af anlæggene m.v., som
udgøres af edb-software og edb-hardware.
Stk. 4.
Afskrivning på aktiver omfattet
af stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den afskrivningsberettigede
saldoværdi. I indkomstårene 2008 og 2009 er afskrivningssatsen i 1. pkt. 23
pct., i indkomstårene 2010 og 2011 er afskrivningssatsen 21 pct., i
indkomstårene 2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct., og i indkomstårene
2014 og 2015 er afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på aktiver omfattet af
stk. 2 kan højst udgøre 7 pct. af den afskrivningsberettigede
saldoværdi.
Reglerne for driftsmidler omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og
§ 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Stk. 1, nr. 4,
finder ikke anvendelse på vindmøller.«
2.
§ 11, stk. 2, 1.
og
2. pkt.
,
affattes således:
»Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af
anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1, indtil
15
pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af § 5 C,
stk. 1, og indtil 7 pct. af anskaffelsessummen for infrastrukturanlæg
omfattet af § 5 C, stk. 2. § 5 C, stk. 4, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning
beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets
begyndelse.«
3.
I
§ 17, stk. 1,
ændres to steder »5
pct.« til: »4 pct.«
4.
I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
og
§
44 A
, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »5
pct.« til: »4 pct.«
5.
§ 28, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der kan ikke foretages forskudsafskrivninger på
aktiver, som er omfattet af §§ 5 B og
5
C.«
6.
I
§ 40, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til
forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med
lige store årlige beløb over rettighedsperioden.«
7.
I
§ 40 C, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »28
pct.« til: »25 pct.«
§ 3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab
ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov
nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
§ 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 344 af 18. april
2007,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
»fusionsskattelovens § 12, stk. 3«: », og i tilfælde omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt«.
2.
I
§ 2, stk. 3, nr. 2,
indsættes efter »endeligt
opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16 B, stk. 3, 1. pkt.«
3.
I
§ 8, stk. 2, 5. pkt.,
og
§ 17, stk. 2, 4. pkt.
,
ændres »ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3. pkt.«
4.
I
§ 11, stk. 2, 5. pkt.,
ændres »2,0«
til: »1,7«.
5.
I
§ 15, stk. 1,
ændres »med mere end to
beboelseslejligheder« til: »med flere beboelseslejligheder«.
6.
I
§ 45, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »stk. 2-5«
til: »stk. 2-6«.
7.
I
§ 45, stk. 2, 1.
og
3. pkt.
,
ændres »grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,« til: »grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 1,«.
8.
§ 45, stk. 3, 1. pkt.,
affattes således:
»Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst
efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb,
som
overstiger grundbeløbet i personskattelovens §
8 a, stk. 1, ændres det beløb, der
beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens §
8 a, stk. 2, 1. pkt., til det negative
beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk.
1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens §
8 a, stk. 1.«
9.
I
§ 45, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »i
personskattelovens § 8 a, stk. 2,« til: »i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt.,«.
10.
I
§ 45
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Stk. 1-5
finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles
aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1
overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller
hvis
den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse
med
gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Det er en
forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i
personskattelovens
§
8 a, stk. 2, 2.
pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6,
6 a
og 8 samt skatteprocenten ved
beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat. Ved overførsel
efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at
kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter
personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens
§ 7 ikke overskrides.«
11.
Efter
§ 45 indsættes:
»Overgangssaldo
§ 45 A.
Hvis en person, der den 1. januar
2007 var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, i et indkomstår har
aktieindkomst, der overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. reguleret efter personskattelovens §
8 a, stk. 7, opgør den skattepligtige en
eventuel overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4. Skattepligtige,
der er gift, og som er samlevende ved udløbet af et indkomstår, opgør kun en
overgangssaldo efter bestemmelserne i stk. 2-4, hvis ægtefællernes
samlede
aktieindkomst i et indkomstår overstiger to gange grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., reguleret efter
personskattelovens §
8 a,
stk. 7. Ægtefællerne opgør da hver for sig en overgangssaldo.
Stk. 2.
Overgangssaldoen opgøres som
summen af det efter stk. 3 opgjorte beløb vedrørende børsnoterede aktier
og det efter stk. 4 opgjorte beløb vedrørende unoterede aktier, som den
skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007. Hvis overgangssaldoen som opgjort
efter 1. pkt. ikke overstiger 100.000 kr., sættes den til 0 kr. For
skattepligtige, der er gift, sættes overgangssaldoen for hver af ægtefællerne
til 0 kr., hvis summen af ægtefællernes overgangssaldi som opgjort efter 1.
pkt. ikke overstiger 200.000 kr.
En eventuel opgjort overgangssaldo pr.
1. januar 2007 nedskrives med den skattepligtiges positive nettoaktieindkomst
efter personskattelovens § 4 a, der erhverves i indkomståret 2007 og
efterfølgende indkomstår. For en skattepligtig, der er gift, nedskrives
overgangssaldoen endvidere med den anden ægtefælles aktieindkomst, i det
omfang
der ved beskatningen af den anden ægtefælle er sket overførsel efter
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 4. pkt. Nedskrivning efter 4. og
5.
pkt. foretages ved udløbet af det enkelte indkomstår.
Stk. 3.
For
børsnoterede aktier, som den skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres
det beløb, der fremkommer ved at fratrække aktiernes anskaffelsessum i
aktiernes kursværdi pr. 1. januar 2007. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes
kun aktier, for hvilke opgørelsen giver et positivt beløb. Hvis den
skattepligtige ved en afståelse af aktier omfattet af 1. pkt. ville kunne
vælge
en anden anskaffelsessum efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum,
lægges den højst mulige anskaffelsessum til grund ved opgørelsen.
Stk. 4.
For unoterede aktier, som den
skattepligtige ejede pr. 1. januar 2007, opgøres det beløb, der fremkommer
ved
at fratrække aktiernes anskaffelsessum i den skattepligtiges andel af
selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2006.
Hvis
selskabet ved aflæggelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2007 ved en
ændring af regnskabspraksis efter bestemmelserne i årsregnskabsloven
opskriver
aktiver, der indgik i selskabets balance for regnskabsåret 2006, forhøjes det
efter 1. pkt. opgjorte beløb med den del af de foretagne opskrivninger
fratrukket udskudt skat forbundet hermed, der svarer til den skattepligtiges
andel af selskabets regnskabsmæssige egenkapital ved udløbet af regnskabsåret
2006. Ved anvendelsen af 1. pkt. medregnes kun aktier, for hvilke opgørelsen
giver et positivt beløb.
Hvis den skattepligtige ved en afståelse af
aktier omfattet af 1. pkt.
ville kunne vælge en anden anskaffelsessum
efter denne lov end den faktiske anskaffelsessum, lægges den højst mulige
anskaffelsessum
til grund ved opgørelsen.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4
finder ikke anvendelse på aktier, der den 1. januar 2007 var omfattet af
bestemmelserne i §§ 17-19, § 21, stk. 1, § 22 eller § 44,
eller på andele i foreninger, der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. finder stk. 1-4
anvendelse på investeringsforeningsbeviser i udloddende, aktiebaserede
investeringsforeninger, hvis investeringsforeningen den 1. januar 2007 i
medfør
af bestemmelsen i § 21, stk. 2, har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i foreningen ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes efter de regler, der er angivet i kapitel
1-4
og 6-9.«
§ 4
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22. september 2006, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 13 a, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»20 pct.«
til:
»22 pct.«
2.
§ 13 a, stk. 4, 3. pkt.,
affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret
1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for
overskud i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere
indkomstår.«
3.
§ 13 a, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
I
det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens
§ 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil
svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene
1993-1998, en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en
passivpost på 15 pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct.
for indkomstårene 2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret
2007 og senere indkomstår.«
§ 5
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i
lov
nr. 1580 af 20. december 2006 og lov nr. 348 af 18. april 2007, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 16, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Aktieindkomst, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., medregnes til den skattepligtige indkomst i
mellemperioden med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og med
90
pct. af det overskydende beløb derover.«
2.
§ 16, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Er
aktieindkomsten negativ, fradrages 56 pct. af beløb, der ikke overstiger
beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., 86 pct.
af
beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der overstiger
sidstnævnte beløbsgrænse, i den skattepligtige indkomst for mellemperioden.«
3.
I
§§ 17
og
33
ændres »28 pct.« til: »25 pct.«
4.
§ 32, stk. 2, 1. pkt.,
affattes
således:
»Hvis bobeskatningsindkomsten overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., indgår aktieindkomsten i
bobeskatningsindkomsten med 86 pct. af det overskydende beløb, der ikke
overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2.
pkt.,
og med 90 pct. af det overskydende beløb derover.«
5.
§ 32, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Hvis
bobeskatningsperiodens aktieindkomst er negativ, fradrages 56 pct. af beløb,
der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a,
stk. 2,
1. pkt., 86 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens
§ 8 a, stk. 2, 1. pkt., men ikke overstiger beløbsgrænsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., og 90 pct. af beløb, der
overstiger sidstnævnte beløbsgrænse, i bobeskatningsindkomsten.«
6.
I
§ 63, stk. 6,
ændres »det« til: »de«.
§ 6
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i
lov
nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:
1.
§ 12
affattes således:
»§ 12.
Selskabsskattelovens
§ 32 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
§ 1. Fonde og foreninger beskattes ikke af indkomsten i datterselskaber,
i
det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst
efter selskabsskattelovens § 32.«
§ 7
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af
14. november 2005, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 347 af 18. april
2007,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »ligningslovens
§ 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6, 3. og 4. pkt.«, og »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2.
pkt.« ændres til: »ligningslovens § 16 H, stk. 6, 2. pkt.«
2.
I
§ 33 D, stk. 3, 2. pkt.,
ændres
»20 pct.«
til:
»22 pct.«
3.
§ 33 D, stk. 4, 3. pkt.,
affattes
således:
»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret
1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-1998, 13,5 pct. for
overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000, 15 pct. for overskud opsparet i
indkomstårene 2001-2004, 16,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
2005-2006 og 18,75 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2007 og senere
indkomstår.«
4.
§ 33 D, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
I
det omfang en konjunkturudligningskonto overtages efter § 33 C,
stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende
konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct. for indkomstårene
1993-1998,
en passivpost på 13,5 pct. for indkomstårene 1999-2000, en passivpost på 15
pct. for indkomstårene 2001-2004, en passivpost på 16,5 pct. for
indkomstårene
2005-2006 og en passivpost på 18,75 pct. for indkomståret 2007 og senere
indkomstår.«
5.
I
§ 65, stk. 1, 3. pkt.,
indsættes
efter »hvori selskabet endeligt opløses«: », jf. dog ligningslovens § 16
A, stk. 1, 4. pkt.«
6.
I
§ 65, stk. 7,
ændres »18,48 pct.« to
steder til: »16,5 pct.«
7.
I
§ 65, stk. 8, 1. pkt.,
ændres »18,48
pct.« til: »16,5 pct.«
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret
bl.a. ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 108 i lov
nr.
90 af 31. januar 2007 og senest ved § 6 i lov nr. 345 af 18. april 2007,
foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 16
A, stk. 1,
indsættes som
4.
og
5. pkt.
:
»Uanset
1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er
et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et
selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er
koncernforbundet
med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør
ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct.«
2.
I
§ 16 B, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes
efter »endeligt opløses«: », medmindre det afstående selskab
ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en
stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, som
har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det afstående
selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet
med det
selskab, der likvideres, jf. § 2«, og efter 1. pkt. indsættes:
»I kalenderårene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 1.
pkt. 15 pct.«
3.
§ 16 H
affattes således:
»§ 16 H.
Hvis en
skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening
m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne
selskabets
CFC-indkomst opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens
§ 32,
stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis
selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med
skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne
i
den pågældende stat er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er
hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:
1)
Selskabets samlede
udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af
satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende
indkomstår.
2)
Selskabets
CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
for samme periode udgør mere end ½ af selskabets skattepligtige indkomst
opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig
indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som
selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i
samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de
pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte
ejerandele.
3)
Den skattepligtiges
aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller
investeringsforeningsbeviser
m.v. i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1,
for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i en fremmed stat inden for
EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er
etableret i den pågældende stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed
vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er
muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden
aftale om udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges
dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af
indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang
indkomsten
skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens
§ 12.
Stk. 3.
Et selskab
eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende
i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i
en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter
territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3.
pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på datterselskabets faste
driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er
hjemmehørende.
Stk. 4.
Ved
opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige
indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på
grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet
til
den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv
udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A,
stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg
efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal
fradrages,
hvis selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
udenlandske
regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Hvis selskabet
medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis
realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis
selskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et
indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes
også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske
indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det
modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets
anskaffelsessummer
og anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen
kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved
den
danske indkomstopgørelse.
Stk. 5.
Ved
opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud
for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for indkomstår uden beskatning
efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske
indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler.
Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra
andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages
tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende
til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for
koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske
indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan
opgøres
efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske
regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i
selskabet
kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.
Stk. 6.
Stk. 1
finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller
i
fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et
udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at
kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i
fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
selskabet
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående
anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Ejerandele
og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den
skattepligtige har en aftale om udøvelse af kontrol, eller som indehaves af
et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt.
(transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved
opgørelsen i 2. pkt.
Stk. 7.
Ved den
skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets
CFC-indkomst,
der svarer til den gennemsnitlige andel af selskabets samlede aktiekapital,
som
den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst
optjent af selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den
skattepligtige har kontrol over datterselskabet.
Stk. 8.
Ved
afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller
oparbejdet,
før den skattepligtige fik kontrol over selskabet, skal handelsværdien på det
tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i
stedet for anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1,
2.
og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis fortjeneste
og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den
danske indkomstopgørelse. Når selskabet opfylder betingelserne i stk. 1
uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for
afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående
indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Genvundne
afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger
foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse overstiger det
faktiske
værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over
selskabet. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende
selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat
kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte eller indirekte
ejerandel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 9.
Ved den
skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte
underskud,
som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den
samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder.
Tilsvarende gælder underskud, der er overført fra andre selskaber som led i
en
sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.
Selskabets
fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb
svarende
til underskuddet opgjort efter danske regler.
Stk. 10.
CFC-indkomsten
efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af
selskabets
samlede skattepligtige indkomst efter stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Selskabsskattelovens
§ 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige
omfattet
af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige skal medregne
selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter
udenlandske regler ville være pålignet selskabet i anledning af indkomsten.
Stk. 12.
Selskabsskattelovens
§ 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige
omfattet
af stk. 1, dog gives der kun nedslag for udenlandske skatter med den del
af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort
efter stk. 7-9 og selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort
efter
stk. 4 og 5.
Stk. 13.
For
skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v.
omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang
udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale
af
indkomsten i selskabet.
Stk. 14.
Har den
skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne
bestemmelse,
kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen
af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf.
selskabsskattelovens § 32, stk. 11, og den faktisk betalte danske
CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat
af
indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har
modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som
følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den
skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«
§ 9
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 109 i lov nr.
90 af 31. januar 2007, § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 5 i lov
nr. 345 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8 a, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Skat af aktieindkomst, der overstiger et grundbeløb på 58.050
kr., beregnes med 45 pct. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, i det omfang
aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo opgjort i henhold til
aktieavancebeskatningslovens § 45 A. Hvis en gift persons aktieindkomst
ikke kan rummes i vedkommende ægtefælles egen overgangssaldo, finder 2. pkt.
ikke anvendelse, i det omfang det overskydende beløb kan rummes i den anden
ægtefælles eventuelle overgangssaldo. Ved anvendelsen af 4. pkt. skal den
anden
ægtefælles overgangssaldo først nedskrives med vedkommendes egen
aktieindkomst
i det pågældende indkomstår. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis ægtefællerne
er samlevende ved indkomstårets udløb.«
2.
I
§ 8 a, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver 7.
pkt., ændres »grundbeløbet« til: »grundbeløbene«.
3.
I
§ 8 a, stk. 4,
ændres »det« til: »de«.
4.
I
§ 8 a, stk. 5,
ændres »den i
stk. 2 nævnte skatteprocent af beløb, der overstiger grundbeløbet« til:
»de
i stk. 2 nævnte skatteprocenter af beløb, der overstiger grundbeløbene«.
5.
I
§ 8 a, stk. 6, 3. pkt.,
ændres »dobbelt«
til: »dobbelte«.
6.
I
§ 8 a, stk. 6, 4. pkt.,
ændres »det
dobbelte« til: »de dobbelte«.
§ 10
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af
24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 308 af 19. april 2006
og
§ 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006 og senest ved § 10 i lov
nr.
343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3 B, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 16
H, stk. 2,« til: »§ 16 H, stk. 6,«.
§ 11
I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, som ændret ved § 11 i
lov
nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
»Nettofinansudgifter efter eventuel fradragsbeskæring i selskabsskattelovens
§ 11 B og nettofinansindtægter beskattes efter skattelovgivningens
almindelige regler.«
2.
§ 14
ophæves.
3.
I
§ 15, stk. 1, nr. 1,
ændres »7 kr.«
til: »7,8 kr.«
4.
I
§ 15, stk. 1, nr. 2
,
ændres »5 kr.« til: »5,6 kr.«
5.
I
§ 15, stk. 1, nr. 3
,
ændres »3 kr.« til: »3,35 kr.«
6.
I
§ 15, stk. 1, nr. 4
,
ændres »2 kr.« til: »2,2 kr.«
§ 12
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 976 af 25. september 2006, som ændret ved § 13 i
lov
nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 5, 2. pkt.,
ændres »udenlandsk selskab«
til: »datterselskab«.
§ 13
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af
4.
september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »28
pct.« til: »25 pct.«
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2007. Skatteministeren fastsætter dog ikrafttrædelsestidspunktet for
afskrivningslovens
§
5 C, stk. 5, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 11, nr. 1 og 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4 og 12,
§ 6, § 7, nr. 1, § 8, nr. 3, § 10 og § 12 har
virkning
for CFC-indkomst fra og med den 1. juli 2007. Skatteansættelser foretaget for
indkomståret 1996 eller senere indkomstår i henhold til de hidtidige
affattelser af selskabsskattelovens § 32, fondsbeskatningslovens
§ 12
og ligningslovens § 16 H kan, for så vidt angår selskaber, der i det
pågældende indkomstår var hjemmehørende i en fremmed stat inden for EU og
EØS,
genoptages efter anmodning fra den skattepligtige. Den skattepligtige skal
kunne dokumentere, at selskabet reelt var etableret i den pågældende stat og
dér udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en
forudsætning for genoptagelse, at det er muligt via en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om
udveksling af oplysninger at verificere den skattepligtiges dokumentation
vedrørende
CFC-indkomsten.
Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse, idet fristen dog først regnes fra lovens
ikrafttræden. Skatteforvaltningslovens
§ 27, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5, og
§ 11, nr. 1 og 2, har virkning for nettofinansieringsudgifter, der
vedrører perioden fra og med den 1. juli 2007. For indkomståret 2007 finder
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, og §
11 C, stk. 1, 2. pkt., jf. § 11
B, stk. 7, tilsvarende anvendelse på perioden fra den 1. juli til udløbet af
indkomståret. For aktier, der er erhvervet i indkomståret 2006 eller
tidligere,
fastsættes anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007 efter reglerne i § 11 B, stk.
6,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, til aktiernes skattemæssige
anskaffelsessum reduceret med udlodninger til sambeskattede selskaber og
faste
driftssteder foretaget i indkomstårene 2004-2006, værdien af aktier i danske
selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark ved begyndelsen af
indkomståret 2007 og efter § 11 B, stk. 6, nr. 3-8, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 5, for dispositioner foretaget i perioden fra begyndelsen af
indkomståret 2007 og indtil den 1. juli 2007. Hvis den regnskabsmæssige indre
værdi af datterselskabet ved udløbet af det seneste regnskabsår inden den 1.
juli 2007 er lavere end anskaffelsessummen efter 3. pkt., anvendes denne
værdi
ved opgørelsen af anskaffelsessummen pr. 1. juli 2007.
Stk. 4.
§ 1,
nr. 6, 7 og 10, og § 7, nr. 6 og 7, har virkning for udbytte, der
udloddes
den 1. juli 2007 eller senere.
Stk. 5.
§ 1,
nr. 8, 11 og 13, § 2, nr. 1-6, § 3, nr. 5-11, § 5, nr. 1, 2 og 4-6,
og
§ 9 har virkning for indkomståret 2008 og senere indkomstår.
Afskrivningssaldi efter afskrivningslovens § 5 ved begyndelsen af
indkomståret
2008 fordeles forholdsmæssigt på saldiene efter afskrivningslovens § 5
og
§ 5 C, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1,
efter den regnskabsmæssige værdi af aktiverne ved begyndelsen af
indkomståret.
Afskrivninger efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, 2. pkt., som
affattet
ved denne lovs § 2, nr. 6, på bevillinger, tilladelser eller rettigheder
erhvervet inden indkomståret 2008 foretages på den uafskrevne del af
anskaffelsessummen med lige store beløb over den resterende del af
rettighedsperioden.
Stk. 6.
§ 1, nr. 9, § 2, nr.
7, § 3, nr. 4, § 4, § 5, nr. 3, § 7, nr. 2-4, § 11, nr. 3-6, og
§ 13 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår.
Stk. 7.
§ 3,
nr. 1-3, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 og 2, har virkning for aktier,
der
sælges, og likvidationsprovenu, der udloddes, den 1. juli 2007 eller senere.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 1. marts 2018. — N Luxembourg 1 m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse Z Denmark EU-domme · 1. marts 2018
- Skriftlig fremsættelse (18. april 2007) - L 213 Retsinformation · 18. april 2007
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse C Danmark EU-domme · 1. marts 2018