Forslag til folketingsbeslutning Om forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske havområder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. maj 2007 af Torben Hansen (S),
Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S),
Vibeke Grave (S), Dorrit Knudsen (S),
Bjørn Medom Nielsen (S) og Jytte Wittrock (S)
Forslag til folketingsbeslutning
Om
forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske
havområder
Folketinget pålægger regeringen
–
at tilvejebringe et
fyldestgørende videngrundlag for udpegning af beskyttede havområder (Natura
2000-områder), især for Nordsøen,
–
at forbedre
beskyttelsen af den marine biodiversitet i danske farvande markant ved at
udmønte forpligtelserne i habitatdirektivet til at supplere forslag til,
hvilke
af de marine habitatområder der skal udpeges, og
–
at indarbejde og
udmønte forpligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, i dansk
lovgivning,
for så vidt angår aktiviteter, som i dag ikke kræver tilladelse efter dansk
lov, men som kan indebære væsentlige negative påvirkninger af
udpegningsgrundlagene for marine habitatområder, herunder eksempelvis visse
former for fiskeri.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for beslutningsforslaget
Miljøministeren har i sit svar på spørgsmål nr. S 505 (folketingsåret
Læs alt
2005-06) redegjort for en forventning om, at alle EU-medlemsstaterne, i det
omfang det er relevant, fremsender yderligere forslag til marine områder af
fællesskabsbetydning inden udgangen af 2008, og at det for Danmarks
vedkommende
forventes, at det kan blive relevant at foretage en supplerende udpegning på
dybt vand.
Ministeren har endvidere over for Folketingets Europaudvalg
henledt opmærksomheden på, at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige
bevaringsforanstaltninger f.eks. i form af hensigtsmæssige forvaltningsplaner
for områderne, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter,
der
indgår i udpegningsgrundlagene, jf. EUU, 2773-Miljø − svar på spørgsmål
1.
Medlemsstaterne skal endvidere træffe passende foranstaltninger for at undgå
forringelse af naturtyper og levesteder samt forstyrrelse af de arter, som
indgår i udpegningsgrundlaget, hvis sådanne forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for direktivets målsætninger.
Beslutningsforslaget tager sit udgangspunkt i, at målsætningen
for kortlægningen og midlerne dertil ikke er fyldestgørende, og det forhold,
at
naturbeskyttelse til havs p.t. synes at nyde mindre opmærksomhed end
naturbeskyttelse
til lands. Dette gælder ikke bare den marine naturbeskyttelse som et mål i
sig
selv, men også som en strategi i arbejdet med at øge bestandene af en række
fiskearter, herunder det marine økosystem som sådan. Til trods for at særlig
EU's
habitatdirektiv i de senere år har skærpet kravene til Danmarks beskyttelse
af
landets biodiversitet, herunder også den marine beskyttelse, er der stadig
langt igen, før beskyttelsen af den marine biodiversitet kan betragtes som
værende tilstrækkelig såvel i forhold til forpligtelserne i habitatdirektivet
som ud fra et generelt ønske om og behov for at beskytte de marine
økosystemer.
Natura 2000
På baggrund af habitatdirektivets krav om udpegning af
beskyttelsesområder er der vedrørende de danske farvande indtil nu blevet
fremsat
forslag om, at omtrent 80 områder udpeges som marine habitatområder, alle
beliggende i de indre eller kystnære farvande.
Imidlertid lever de aktuelle udpegninger ikke op til
direktivets generelle krav om, at en vis procentdel af den samlede forekomst
af
de beskrevne naturtyper skal udpeges, dels fordi definitionerne af
naturtyperne
ikke har været på plads, dels fordi der ikke foreligger et overblik over,
hvor
og hvor meget der findes af disse naturtyper (f.eks. stenrev, bobleflækker og
lign.)
Denne helt nødvendige kortlægning af marine naturtyper og strukturer på
havbunden i danske farvande er aldrig blevet systematisk gennemført. Mens
råstoflovens §
18 f.eks.
angiver, at miljøministeren kortlægger forekomsten af råstoffer på
søterritoriet, findes der ikke i dansk lov en angivelse af, at ministeren
kortlægger naturværdierne.
Udpegning af habitatområder generelt skal endvidere tage
udgangspunkt i situationen ved direktivets ikrafttræden i 1994. Mange marine
områder og naturtyper kan frygtes at være ødelagt siden da. Derfor må
udgangspunktet for den forestående udpegning af områder være, at en relativt
stor del af de endnu forekommende naturtyper skal indgå i habitatområder.
Det nuværende kendskab til udbredelsen af beskyttelseskrævende
marine naturtyper og strukturer er imidlertid meget mangelfuldt og bygger til
dels på tilfældigheder. Som eksempel kan nævnes, at der så sent som i 2004 i
det nordlige Kattegat øst for Læsø blev fundet et område med en række
»huller«
på over
150 meters
dybde, afbrudt af langstrakte stenrevsrygge, som indtil da kun var kendt af
lokale fiskere.
Begge marine strukturer er helt unikke for danske farvande.
Stenrevene ligger imidlertid fortsat
uden
for habitatområderne og er derfor
ikke omfattet af den nødvendige beskyttelse.
Et andet eksempel er, at der kun er udpeget ét område –
Vadehavet – for marsvin. Der er således ikke udpeget områder for den til
dels
selvstændige bestand i de indre farvande.
Et mangelfuldt kendskab til forekomsten af de marine naturtyper
bør ikke berettige, at der alene foretages en meget begrænset og tilfældig
udpegning af beskyttede områder.
Områderne, som medlemsstaterne har skullet udpege i henhold til
fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, indgår i det fælleseuropæiske
netværk af beskyttede områder, der kaldes Natura 2000
.
Danmark har til dato udpeget seks marine områder i den danske
del af Nordsøen og 72 områder i de indre danske farvande (inkl. Limfjorden).
Disse områder er i princippet blevet accepteret af Europa-Kommissionen, der
dog
med åbningsskrivelse af 11. juni 2003 har kritiseret Danmark for bl.a.
mangelfuld udpegning især i Nordsøen. Kommissionen har desuden taget et
generelt forbehold for alle de marine udpegninger, som medlemsstaterne har
foretaget med henvisning til mangelfuldt definitionsgrundlag. Kommissionen
har
nedsat en marin ekspertgruppe, som har afleveret sin afsluttende rapport i
år.
Det forventes således, at Kommissionen snarest vil udsende et sæt
konklusioner
og »guidelines« og anmode medlemsstaterne om at justere deres udpegninger i
overensstemmelse med det nye materiale. Dermed vil definitionerne være på
plads.
Udarbejdelsen af »basisanalyserne« for de p.t. udpegede områder
er imidlertid mangelfulde og bygger på analyser af potentielle forekomster,
oplysninger fra fiskere m.v., jf. eksempelvis Skov- og Naturstyrelsens
eksempel
på en marin basisanalyse for havet omkring Nordre Rønner (Natura
2000-BASISANALYSE for området: Havet omkring Nordre Rønner).
Heri fremgår ministeriets egen konklusion på side 6:
»I forbindelse med kvalitetssikring af oplysninger om
naturtyperne og deres arealmæssige udbredelse er der især vanskeligheder med
de
marine naturtyper, der ikke umiddelbart kan identificeres og kun i ringe
omfang
er kortlagt«.
2010-målet
Det skal desuden nævnes, at EU-landene i 2001 forpligtede sig
til at stoppe nedgangen i den biologiske diversitet inden 2010 og 2012 for de
marine områder. Denne forpligtelse kommer til at stille meget specifikke krav
til dokumentation og dermed til tilstanden og ændringerne i forhold til en
nuværende tilstand. Det vidensgrundlag – de basisanalyser – der
skal foreligge,
for at man kan foretage disse vurderinger for de marine områder, er
ikke
til stede i dag.
WWF-rapport om beskyttede havområder
Der er ikke på nationalt plan blevet gennemført en samlet
evaluering af de hidtidige udpegninger af marine Natura 2000-områder i
Danmark.
WWF Verdensnaturfonden har i sin rapport »Beskyttelse af havnaturen i indre
danske farvande« fra juni 2005 peget på tre væsentlige, overordnede
problemer,
som dette beslutningsforslag har til hensigt at tage hånd om. Rapportens tre
kritikpunkter beskrives og kommenteres nedenfor:
1) Det nuværende
udpegningsgrundlag er meget spinkelt
Den viden, som udgjorde grundlaget for de marine habitatområder,
var tilfældig og byggede ikke på nogen systematisk kortlægning af de i
direktivet nævnte syv typer beskyttelsesværdig havnatur. Denne grundlæggende
viden om vores udpegede havområders tilstand er stadig ikke tilvejebragt, og
derfor er de marine habitatområder fortsat foreslået udpeget på et
utilstrækkeligt videngrundlag.
Der er inden for de seneste 4-5 år dukket en del ny viden op om
især de indre danske farvande, hvor man bl.a. har fundet de førnævnte
strukturer på bunden af Kattegat. Disse nye oplysninger bør indgå som
grundlag
for at udpege nye områder også i de indre farvande.
Generelt må det forventes, at såfremt den grundlæggende viden
om de danske farvandes biologiske tilstand – og specielt om de udpegede
områders tilstand – forbliver på dette fortsatte lave niveau, vil de
kommende
forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder blive stort set
indholdsløse.
Dette beslutningsforslag sigter mod at rette op på ovenstående
misforhold ved at pålægge regeringen at lade foretage en omfattende og
grundig
kortlægning af forekomsterne af de marine naturtyper og strukturer som
grundlag
for herefter at revidere og udpege de marine habitatområder, som vi er
forpligtede til.
Udpegningsgrundlaget skal således forbedres især ved supplering
af den eksisterende viden gennem en kortlægning af de marine naturtyper og
strukturer samt gennem systematisering og anvendelse af den viden, som rent
faktisk findes.
2) De udpegede områder er
tilfældige og usammenhængende
Det en forudsætning i habitatdirektivet, at de arter, der er
karakteristiske for hver naturtype, opnår en gunstig bevaringsstatus. Dette
indebærer bl.a., at arterne skal have muligheder for at sprede sig inden for
deres naturlige udbredelsesområde. For at kunne sprede sig skal arterne have
nogle korridorer at sprede sig igennem og de rette lokaliteter at sprede sig
til, det vil sige, at der skal være en biologisk sammenhæng mellem områderne.
Disse kriterier er aldrig blevet anvendt i forbindelse med den
danske marine udpegning, og dette beslutningsforslag lægger således op til,
at
der gennemføres en supplerende udpegning af marine habitatområder, som
fremmer
sammenhængen i den marine naturbeskyttelse betydeligt.
3) Der er ikke indført en
fyldestgørende beskyttelse af områderne
Der er fremkommet klare indicier på, at menneskelig aktivitet i
form af fiskeri med bundslæbende redskaber har ansvaret for, at den
biologiske
mangfoldighed inden for flere marine Natura 2000-områder er markant
reduceret.
Dette glæder f.eks. Natura 2000-områder i Limfjorden og Store Middelgrund i
Kattegat, hvor rapporter fra henholdsvis Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU)
og
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har påvist markante ændringer i de
biologiske
systemer. En forringelse af den biologiske mangfoldighed i Natura
2000-områderne
vil være et klart brud på habitatdirektivet
Forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder er i
øjeblikket under udarbejdelse, men de forventes først at ligge klar i første
udkast i 2009. Habitatdirektivet pålægger dog den danske regering at sikre,
at
der ikke foregår aktiviteter, som reducerer den biologiske mangfoldighed i
perioden frem mod vedtagelsen af forvaltningsplanerne. Der er hidtil ikke
taget
sådanne skridt til at forhindre naturødelæggelse i de marine Natura
2000-områder
og dette beslutningsforslag sigter mod at rette op på dette.
Danmark er et land, som rummer store marine naturværdier af
international betydning. Forslagsstillerne finder det således yderst vigtigt,
at Danmark overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til at
sikre
disse naturværdier for eftertiden.
Skriftlig
fremsættelse
Torben Hansen
(S):
Som ordfører for
forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske
havområder.
(Beslutningsforslag
nr. B 164).
Jeg henviser i
øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret videngrundlag for udpegning og beskyttelse af beskyttede danske havområder Retsinformation · 22. april 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at standse tabet af biodiversitet i Danmarks havområder Retsinformation · 21. november 2015
- Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig. Domsdatabasen · 24. april 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om at beskytte beskyttede havområder mod fiskeri med bundslæbende redskaber i tråd med EU's handlingsplan for fiskeri Retsinformation · 10. januar 2024
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Habitatvejledningen. Vejledning til bekendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Retsinformation · 15. december 2020