Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning Om forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske havområder

2006/1 BSF 164Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. maj 2007 af Torben Hansen (S),

Ole Vagn Christensen (S), Mette Gjerskov (S),

Vibeke Grave (S), Dorrit Knudsen (S),

Bjørn Medom Nielsen (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

Om

forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske

havområder

Folketinget pålægger regeringen

–

at tilvejebringe et

fyldestgørende videngrundlag for udpegning af beskyttede havområder (Natura

2000-områder), især for Nordsøen,

–

at forbedre

beskyttelsen af den marine biodiversitet i danske farvande markant ved at

udmønte forpligtelserne i habitatdirektivet til at supplere forslag til,

hvilke

af de marine habitatområder der skal udpeges, og

–

at indarbejde og

udmønte forpligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3, i dansk

lovgivning,

for så vidt angår aktiviteter, som i dag ikke kræver tilladelse efter dansk

lov, men som kan indebære væsentlige negative påvirkninger af

udpegningsgrundlagene for marine habitatområder, herunder eksempelvis visse

former for fiskeri.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for beslutningsforslaget

Miljøministeren har i sit svar på spørgsmål nr. S 505 (folketingsåret

Læs alt

2005-06) redegjort for en forventning om, at alle EU-medlemsstaterne, i det

omfang det er relevant, fremsender yderligere forslag til marine områder af

fællesskabsbetydning inden udgangen af 2008, og at det for Danmarks

vedkommende

forventes, at det kan blive relevant at foretage en supplerende udpegning på

dybt vand.

Ministeren har endvidere over for Folketingets Europaudvalg

henledt opmærksomheden på, at medlemsstaterne skal iværksætte de nødvendige

bevaringsforanstaltninger f.eks. i form af hensigtsmæssige forvaltningsplaner

for områderne, der opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter,

der

indgår i udpegningsgrundlagene, jf. EUU, 2773-Miljø − svar på spørgsmål

1.

Medlemsstaterne skal endvidere træffe passende foranstaltninger for at undgå

forringelse af naturtyper og levesteder samt forstyrrelse af de arter, som

indgår i udpegningsgrundlaget, hvis sådanne forstyrrelser har betydelige

konsekvenser for direktivets målsætninger.

Beslutningsforslaget tager sit udgangspunkt i, at målsætningen

for kortlægningen og midlerne dertil ikke er fyldestgørende, og det forhold,

at

naturbeskyttelse til havs p.t. synes at nyde mindre opmærksomhed end

naturbeskyttelse

til lands. Dette gælder ikke bare den marine naturbeskyttelse som et mål i

sig

selv, men også som en strategi i arbejdet med at øge bestandene af en række

fiskearter, herunder det marine økosystem som sådan. Til trods for at særlig

EU's

habitatdirektiv i de senere år har skærpet kravene til Danmarks beskyttelse

af

landets biodiversitet, herunder også den marine beskyttelse, er der stadig

langt igen, før beskyttelsen af den marine biodiversitet kan betragtes som

værende tilstrækkelig såvel i forhold til forpligtelserne i habitatdirektivet

som ud fra et generelt ønske om og behov for at beskytte de marine

økosystemer.

Natura 2000

På baggrund af habitatdirektivets krav om udpegning af

beskyttelsesområder er der vedrørende de danske farvande indtil nu blevet

fremsat

forslag om, at omtrent 80 områder udpeges som marine habitatområder, alle

beliggende i de indre eller kystnære farvande.

Imidlertid lever de aktuelle udpegninger ikke op til

direktivets generelle krav om, at en vis procentdel af den samlede forekomst

af

de beskrevne naturtyper skal udpeges, dels fordi definitionerne af

naturtyperne

ikke har været på plads, dels fordi der ikke foreligger et overblik over,

hvor

og hvor meget der findes af disse naturtyper (f.eks. stenrev, bobleflækker og

lign.)

Denne helt nødvendige kortlægning af marine naturtyper og strukturer på

havbunden i danske farvande er aldrig blevet systematisk gennemført. Mens

råstoflovens §

18 f.eks.

angiver, at miljøministeren kortlægger forekomsten af råstoffer på

søterritoriet, findes der ikke i dansk lov en angivelse af, at ministeren

kortlægger naturværdierne.

Udpegning af habitatområder generelt skal endvidere tage

udgangspunkt i situationen ved direktivets ikrafttræden i 1994. Mange marine

områder og naturtyper kan frygtes at være ødelagt siden da. Derfor må

udgangspunktet for den forestående udpegning af områder være, at en relativt

stor del af de endnu forekommende naturtyper skal indgå i habitatområder.

Det nuværende kendskab til udbredelsen af beskyttelseskrævende

marine naturtyper og strukturer er imidlertid meget mangelfuldt og bygger til

dels på tilfældigheder. Som eksempel kan nævnes, at der så sent som i 2004 i

det nordlige Kattegat øst for Læsø blev fundet et område med en række

»huller«

på over

150 meters

dybde, afbrudt af langstrakte stenrevsrygge, som indtil da kun var kendt af

lokale fiskere.

Begge marine strukturer er helt unikke for danske farvande.

Stenrevene ligger imidlertid fortsat

uden

for habitatområderne og er derfor

ikke omfattet af den nødvendige beskyttelse.

Et andet eksempel er, at der kun er udpeget ét område –

Vadehavet – for marsvin. Der er således ikke udpeget områder for den til

dels

selvstændige bestand i de indre farvande.

Et mangelfuldt kendskab til forekomsten af de marine naturtyper

bør ikke berettige, at der alene foretages en meget begrænset og tilfældig

udpegning af beskyttede områder.

Områderne, som medlemsstaterne har skullet udpege i henhold til

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne, indgår i det fælleseuropæiske

netværk af beskyttede områder, der kaldes Natura 2000

.

Danmark har til dato udpeget seks marine områder i den danske

del af Nordsøen og 72 områder i de indre danske farvande (inkl. Limfjorden).

Disse områder er i princippet blevet accepteret af Europa-Kommissionen, der

dog

med åbningsskrivelse af 11. juni 2003 har kritiseret Danmark for bl.a.

mangelfuld udpegning især i Nordsøen. Kommissionen har desuden taget et

generelt forbehold for alle de marine udpegninger, som medlemsstaterne har

foretaget med henvisning til mangelfuldt definitionsgrundlag. Kommissionen

har

nedsat en marin ekspertgruppe, som har afleveret sin afsluttende rapport i

år.

Det forventes således, at Kommissionen snarest vil udsende et sæt

konklusioner

og »guidelines« og anmode medlemsstaterne om at justere deres udpegninger i

overensstemmelse med det nye materiale. Dermed vil definitionerne være på

plads.

Udarbejdelsen af »basisanalyserne« for de p.t. udpegede områder

er imidlertid mangelfulde og bygger på analyser af potentielle forekomster,

oplysninger fra fiskere m.v., jf. eksempelvis Skov- og Naturstyrelsens

eksempel

på en marin basisanalyse for havet omkring Nordre Rønner (Natura

2000-BASISANALYSE for området: Havet omkring Nordre Rønner).

Heri fremgår ministeriets egen konklusion på side 6:

»I forbindelse med kvalitetssikring af oplysninger om

naturtyperne og deres arealmæssige udbredelse er der især vanskeligheder med

de

marine naturtyper, der ikke umiddelbart kan identificeres og kun i ringe

omfang

er kortlagt«.

2010-målet

Det skal desuden nævnes, at EU-landene i 2001 forpligtede sig

til at stoppe nedgangen i den biologiske diversitet inden 2010 og 2012 for de

marine områder. Denne forpligtelse kommer til at stille meget specifikke krav

til dokumentation og dermed til tilstanden og ændringerne i forhold til en

nuværende tilstand. Det vidensgrundlag – de basisanalyser – der

skal foreligge,

for at man kan foretage disse vurderinger for de marine områder, er

ikke

til stede i dag.

WWF-rapport om beskyttede havområder

Der er ikke på nationalt plan blevet gennemført en samlet

evaluering af de hidtidige udpegninger af marine Natura 2000-områder i

Danmark.

WWF Verdensnaturfonden har i sin rapport »Beskyttelse af havnaturen i indre

danske farvande« fra juni 2005 peget på tre væsentlige, overordnede

problemer,

som dette beslutningsforslag har til hensigt at tage hånd om. Rapportens tre

kritikpunkter beskrives og kommenteres nedenfor:

1) Det nuværende

udpegningsgrundlag er meget spinkelt

Den viden, som udgjorde grundlaget for de marine habitatområder,

var tilfældig og byggede ikke på nogen systematisk kortlægning af de i

direktivet nævnte syv typer beskyttelsesværdig havnatur. Denne grundlæggende

viden om vores udpegede havområders tilstand er stadig ikke tilvejebragt, og

derfor er de marine habitatområder fortsat foreslået udpeget på et

utilstrækkeligt videngrundlag.

Der er inden for de seneste 4-5 år dukket en del ny viden op om

især de indre danske farvande, hvor man bl.a. har fundet de førnævnte

strukturer på bunden af Kattegat. Disse nye oplysninger bør indgå som

grundlag

for at udpege nye områder også i de indre farvande.

Generelt må det forventes, at såfremt den grundlæggende viden

om de danske farvandes biologiske tilstand – og specielt om de udpegede

områders tilstand – forbliver på dette fortsatte lave niveau, vil de

kommende

forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder blive stort set

indholdsløse.

Dette beslutningsforslag sigter mod at rette op på ovenstående

misforhold ved at pålægge regeringen at lade foretage en omfattende og

grundig

kortlægning af forekomsterne af de marine naturtyper og strukturer som

grundlag

for herefter at revidere og udpege de marine habitatområder, som vi er

forpligtede til.

Udpegningsgrundlaget skal således forbedres især ved supplering

af den eksisterende viden gennem en kortlægning af de marine naturtyper og

strukturer samt gennem systematisering og anvendelse af den viden, som rent

faktisk findes.

2) De udpegede områder er

tilfældige og usammenhængende

Det en forudsætning i habitatdirektivet, at de arter, der er

karakteristiske for hver naturtype, opnår en gunstig bevaringsstatus. Dette

indebærer bl.a., at arterne skal have muligheder for at sprede sig inden for

deres naturlige udbredelsesområde. For at kunne sprede sig skal arterne have

nogle korridorer at sprede sig igennem og de rette lokaliteter at sprede sig

til, det vil sige, at der skal være en biologisk sammenhæng mellem områderne.

Disse kriterier er aldrig blevet anvendt i forbindelse med den

danske marine udpegning, og dette beslutningsforslag lægger således op til,

at

der gennemføres en supplerende udpegning af marine habitatområder, som

fremmer

sammenhængen i den marine naturbeskyttelse betydeligt.

3) Der er ikke indført en

fyldestgørende beskyttelse af områderne

Der er fremkommet klare indicier på, at menneskelig aktivitet i

form af fiskeri med bundslæbende redskaber har ansvaret for, at den

biologiske

mangfoldighed inden for flere marine Natura 2000-områder er markant

reduceret.

Dette glæder f.eks. Natura 2000-områder i Limfjorden og Store Middelgrund i

Kattegat, hvor rapporter fra henholdsvis Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU)

og

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har påvist markante ændringer i de

biologiske

systemer. En forringelse af den biologiske mangfoldighed i Natura

2000-områderne

vil være et klart brud på habitatdirektivet

Forvaltningsplaner for de marine Natura 2000-områder er i

øjeblikket under udarbejdelse, men de forventes først at ligge klar i første

udkast i 2009. Habitatdirektivet pålægger dog den danske regering at sikre,

at

der ikke foregår aktiviteter, som reducerer den biologiske mangfoldighed i

perioden frem mod vedtagelsen af forvaltningsplanerne. Der er hidtil ikke

taget

sådanne skridt til at forhindre naturødelæggelse i de marine Natura

2000-områder

og dette beslutningsforslag sigter mod at rette op på dette.

Danmark er et land, som rummer store marine naturværdier af

international betydning. Forslagsstillerne finder det således yderst vigtigt,

at Danmark overholder sine internationale forpligtelser med hensyn til at

sikre

disse naturværdier for eftertiden.

Skriftlig

fremsættelse

Torben Hansen

(S):

Som ordfører for

forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

forbedret videngrundlag og beskyttelse af beskyttede danske

havområder.

(Beslutningsforslag

nr. B 164).

Jeg henviser i

øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til

Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter