Spring til indhold

Klagenævn (Nævnenes Hus)

Afvisning af klage over Aarhus Kommunes lovliggørende byggetilladelse til bl.a. et parkeringsareal på [A1], Højbjerg

AfgørelseByggeklageenheden30. oktober 2023

Læs kilden ved Klagenævn (Nævnenes Hus) (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Aarhus Kommune gav den 4. september 2023 lovliggørende byggetilladelse til bl.a. et parkeringsareal på ejendommen [A1], 8270 Højbjerg.

To genboer har klaget over afgørelsen.

Byggeklageenheden kan ikke behandle klagen, da klagerne ikke er klageberettigede.

1. Sagens oplysninger

1.1. Afgørelsen, der er klaget over

Aarhus Kommune gav den 4. september 2023 lovliggørende byggetilladelse til et vindfang, en altan, et udhus og et parkeringsareal på ejendommen [A1], 8270 Højbjerg.

Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at der oprindeligt blev godkendt 3 parkeringspladser på ejendommen, men at parkeringsarealet fremadrettet vil være indrettet til parkering af 6 biler.

1.2. Klagen og klagernes forhold til sagen

I sagen indgår klagen af 2. oktober 2023.

Klagen er indgivet af ejerne af ejendommen [A2], 8270 Højbjerg.

Parkeringsarealets placering i forhold til klagernes ejendom kan ses af bilag 1 med billedmateriale sidst i denne afgørelse.

Klagerne har i forbindelse med klagen navnlig anført, at en fordobling af antallet af erhvervsparkeringspladser i forbindelse med autoværkstedet fra 3 til 6 pladser medfører ulemper for de omboende i form af væsentlig øget parkering, trafik og indbliksgener.

Klagerne har videre anført, at en fordobling af antallet af erhvervsparkeringspladser vil medføre nye støjende aktiviteter i strid med afstandskrav i autoværkstedsbekendtgørelsen[1].

Klagerne har desuden anført, at fordoblingen af erhvervsparkering er i strid med lokalplanen og planloven.

2. Byggeklageenhedens bemærkninger og afgørelse

2.1. Generelt om klageberettigelse

En kommunes afgørelse efter byggeloven eller regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Byggeklageenheden v/ Nævnenes Hus, jf. byggelovens § 23, stk. 1.[2]

Kommunens afgørelse kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald, jf. byggelovens § 23, stk. 3.

Afgrænsningen af kredsen af klageberettigede er sammenfaldende med den almindelige forståelse af, hvem der kan anses for part i en afgørelsessag.

Partsbegrebet er ikke defineret i forvaltningsloven, men er udviklet i administrativ praksis. Adressaten for en konkret afgørelse er altid part i sagen, men også andre, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen og dens udfald, har partsstatus. Det er således en forudsætning, at afgørelsen angår den pågældende med en vis styrke og intensitet, og at afgørelsen ikke berører en større, mere ubestemt kreds af personer. Derudover er det en forudsætning, at pågældendes interesse i sagen kan anses for værnet af de bestemmelser, som kommunen skal træffe afgørelse efter.

Bygningsreglementets bestemmelser skal bl.a. sikre tilfredsstillende lysforhold for nabobebyggelse samt sikre naboejendomme mod væsentlige indbliksgener.

Det forhold, at klagernes ejendom grænser op til eller ligger i nærheden af det omhandlede grundstykke, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opnå partsstatus i forvaltningslovens forstand. Det afgørende er, om et byggeri – sammenholdt med de bestående forhold - medfører yderligere konkrete og væsentlige gener i forhold til det, som klagerne allerede er udsat for, f.eks. betydelige lystab eller væsentlige indbliksgener.

2.2. Byggeklageenhedens vurdering

Byggeklageenheden finder, at klagerne ikke har en sådan væsentlig interesse i sagen, at klagerne kan anses for at være klageberettigede. Enheden lægger herved vægt på, at parkeringsarealet ligger ca. 13 m fra klagernes ejendom, og at der er en vej mellem parkeringsarealet og klagernes ejendom, jf. bilag 1, billede 2.

Det forhold, at klagerne muligvis vil opleve trafikale gener og øget støj fra parkeringsarealet, medfører desuden ikke, at klagerne er klageberettigede, idet disse forhold ikke er værnede interesser efter byggelovgivningen.

Byggeklageenheden finder på ovenstående baggrund, at kommunens afgørelse ikke udsætter klagerne for sådanne konkrete og væsentlige gener i forhold til de hensyn, som byggeloven varetager, herunder indbliksgener, at klagerne kan anses for at være klageberettigede.

På denne baggrund afviser Byggeklageenheden at behandle klagen.

2.3. Forhold efter planloven

Klagerne har klaget over, at en fordobling af antallet af erhvervsparkeringspladser er i strid med lokalplanen og planloven. Dette er imidlertid ikke reguleret af byggeloven, men Byggeklageenheden vurderer, at det kan relatere sig til en afgørelse efter planloven. Byggeklageenheden har ikke kompetence til at tage stilling til forhold efter planloven, og enheden kan derfor ikke behandle klagepunkterne.

Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Byggeklageenheden har derfor dags dato videresendt denne afgørelse samt klagen med bilag til Planklagenævnet, der er rette klageinstans for afgørelser efter planloven. Der er ikke dermed taget stilling til, om Planklagenævnet har kompetence til at behandle de konkrete forhold.

Læs alt

3. Afsluttende bemærkninger

Byggeklageenhedens afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. byggelovens § 23, stk. 1, jf. stk. 2, 2. pkt.

Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. byggelovens § 25, stk. 1.

[1] Bekendtgørelse nr. 908 af 30. august 2019 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder mv.

[2] Bekendtgørelse af byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter