Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. september 2026. — FT mod Nachalnik Oblasten otdel »Avtomobilna administratsia« - Gabrovo.
Læs kilden ved EU-domme (åbner i ny fane)
Teksten
DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)
17. september 2026 (*1)
»Præjudiciel forelæggelse – transport – forordning (EU) nr. 165/2014 – artikel 27 og 41 – anvendelse af et førerkort, som er udstedt til en anden person – sanktion – fast bøde – ingen mulighed for individualisering – proportionalitetsprincippet«
I sag C-437/25,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Administrativen sad Gabrovo (forvaltningsdomstolen i Gabrovo, Bulgarien) ved afgørelse af 30. juni 2025, indgået til Domstolen den 3. juli 2025, i sagen
FT
mod
Nachalnik Oblasten otdel »Avtomobilna administratsia« – Gabrovo,
procesdeltager:
Okrаzhna prokuratura Gabrovo,
har
DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, O. Spineanu-Matei, formanden for Tredje Afdeling, C. Lycourgos (refererende dommer), som fungerende dommer i Ottende Afdeling, og dommer N. Fenger,
generaladvokat: J. Richard de la Tour,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– FT ved advokat Y. Lalova,
– Europa-Kommissionen ved R. Álvarez Vinagre, C. Georgieva og K. Walkerová, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 13 og 15 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 646/2012 af 16. juli 2012 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende bøder og tvangsbøder i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT 2012, L 187, s. 29) og af proportionalitetsprincippet.
2Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem FT og Nachalnik Oblasten otdel »Avtomobilna administratsia« – Gabrovo (leder af distriktsafdelingen for motorkøretøjsforvaltning i Gabrovo (Bulgarien)) vedrørende lovligheden af en administrativ bøde, der blev pålagt FT, en fører, som havde udført international godstransport med et førerkort, der ikke var hans eget.
Retsforskrifter
EU-retten
Gennemførelsesforordning nr. 646/2012
3Artikel 13 i gennemførelsesforordning nr. 646/2012 fastsætter:
»1. Finder [Europa-]Kommissionen efter den beslutningstagning, der er omhandlet i afdeling 2, at certifikatindehaveren forsætligt eller uagtsomt har overtrådt [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 216/2008 [af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (EUT 2008, L 79, s. 1)] eller gennemførelsesbestemmelser hertil, kan Kommissionen vedtage en afgørelse om at pålægge en bøde, som ikke overstiger 4% af en certifikatindehavers årsindtægt eller årsomsætning i det foregående regnskabsår.
2. Hvis certifikatindehaveren ikke har bragt den manglende overholdelse til ophør på tidspunktet for vedtagelse af den afgørelse, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen i samme afgørelse pålægge tvangsbøder i form af dagbøder på højst 2,5% af certifikatindehaverens gennemsnitlige daglige indkomst eller omsætning i det foregående regnskabsår.
Læs alt
Disse tvangsbøder kan pålægges i en periode, der regnes fra datoen for underretningen om denne afgørelse, til den dag, hvor overtrædelsen er bragt til ophør.
3. I stk. 1 og 2 forstås ved »det foregående regnskabsår« det regnskabsår, der går forud for datoen for den i stk. 1 nævnte afgørelse.
4. Bøder og tvangsbøder skal være af administrativ karakter.
5. Beslutningen om at pålægge bøder og tvangsbøder skal kunne tvangsfuldbyrdes.«
4Denne gennemførelsesforordnings artikel 15 fastsætter:
»1. I overvejelserne om, hvorvidt der skal pålægges bøder og tvangsbøder tillige med størrelsen af disse bøder og betalinger, skal Kommissionen følge principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning.
2. Kommissionen tager i hvert enkelt tilfælde hensyn til følgende omstændigheder, når det er relevant:
a)
overtrædelsens grovhed og virkninger og navnlig denne overtrædelses implikationer og følger for sikkerheden og miljøet b)
certifikatindehaverens omhu og samarbejdsvilje ved opklaringen af overtrædelsen og anvendelsen af korrigerende foranstaltninger eller i løbet af proceduren ved manglende overholdelse eller certifikatindehaverens obstruktion af opklaringen af en overtrædelse og gennemførelsen af proceduren ved manglende overholdelse eller enhver manglende efterlevelse fra certifikatindehaverens side af anmodninger fra [Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)], Kommissionen eller en national luftfartsmyndighed i medfør af denne forordning c)
at certifikatindehaveren handlede i god tro ved fortolkningen og opfyldelsen af certifikatindehaveres forpligtelser ved overholdelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 eller gennemførelsesbestemmelser hertil, eller eventuelle beviser for forsætlig svig fra certifikatindehaverens side d)
omsætningens størrelse relateret til sagen og certifikatindehaverens økonomiske kapacitet e)
behovet for at vedtage foreløbige foranstaltninger eller hasteforanstaltninger f)
gentagelsen, hyppigheden eller varigheden af den pågældende certifikat-indehavers overtrædelse g)
tidligere sanktioner, herunder økonomiske sanktioner, som er pålagt samme certifikatindehaver.
3. Ved fastsættelsen af bøder og tvangsbøder tager Kommissionen hensyn til eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, der allerede er truffet vedrørende certifikat-indehaveren, på nationalt plan eller af [EASA] på grundlag af de samme retlige forhold og kendsgerninger.«
Forordning (EU) nr. 165/2014
5Artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT 2014, L 60, s. 1) bestemmer:
»Foruden definitionerne i stk. 1 forstås i denne forordning ved:
[...]
d)
»takografkort«: et chipkort til anvendelse i takografen, som giver takografen mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle samt giver mulighed for at overføre og lagre data
[...]
f)
»førerkort«: et takografkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til en bestemt fører, og som identificerer føreren og giver mulighed for at lagre aktivitetsdata for føreren
[...]«
6Denne forordnings artikel 27 bestemmer:
»1. Førerkortet er personligt.
2. En fører må ikke besidde mere end ét gyldigt førerkort og må kun bruge sit eget personlige førerkort. En fører må ikke benytte et førerkort, som er beskadiget eller udløbet.«
7Nævnte forordnings artikel 41 fastsætter:
»1. Medlemsstaterne fastsætter i overensstemmelse med nationale forfatningsmæssige ordninger bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen, have en afskrækkende virkning, ikke medføre forskelsbehandling og skal være i overensstemmelse med de overtrædelseskategorier, der er fastlagt i [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 2006/22/EF [af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT 2006, L 102, s. 35)].
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse foranstaltninger og sanktionsbestemmelser senest den 2. marts 2016. De skal oplyse Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer af disse foranstaltninger.«
Direktiv 2006/22
8Artikel 2, stk. 3a, i direktiv 2006/22, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2020/1057 af 15. juli 2020 (EUT 2020, L 249, s. 49), bestemmer:
»Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen af overholdelse af [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 2002/15/EF [af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT 2002, L 80, s. 35)] under hensyntagen til det risikoklassificeringssystem, der er omhandlet i artikel 9 i nærværende direktiv. Denne kontrol målrettes en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt [Europa-Parlamentets og Rådets] forordning (EF) nr. 561/2006 [af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT 2006, L 102, s. 1)] eller forordning (EU) nr. 165/2014.«
9Tabellen i punkt 2 i bilag III til direktiv 2006/22, som ændret ved direktiv 2020/1057, med overskriften »Grupper af overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (Fartskiver)« præciserer, at kørsel med et førerkort, som føreren ikke er indehaver af, er en af de mest alvorlige overtrædelser af forordning nr. 165/2014.
Forordning (EU) 2016/403
10Artikel 1, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF (EUT 2016, L 74, s. 8) bestemmer:
»Denne forordning fastsætter en fælles liste over kategorier, typer og grovhed af alvorlige overtrædelser af Unionens regler inden for kommerciel vejtransport som fastsat i bilag I til denne forordning, som ud over de overtrædelser, der er fastsat i bilag IV til forordning (EF) nr. 1071/2009, kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet.«
11Det fremgår bl.a. af bilag I til forordning 2016/403, at en førers overskridelse af den daglige eller ugentlige køretid udgør en alvorlig, meget alvorlig eller den alvorligste overtrædelse, afhængigt af overskridelsens varighed. Ifølge dette bilag skal kørsel med et førerkort, der tilhører en anden, dog i alle tilfælde henføres under kategorien af de alvorligste overtrædelser.
Bulgarsk ret
12Artikel 93c, stk. 5, i Zakon za avtomobilnite prevozi (lov om vejtransport) (DV nr. 82 af 17.9.1999) i den affattelse, der finder anvendelse i hovedsagen (herefter »ZavtP«), bestemmer:
»En fører, der benytter et førerkort, som er udstedt til en anden person, straffes med en bøde på 1500 [bulgarske leva (BGN)] [(ca. 767 EUR)].«
13Artikel 27, stk. 5, i Zakon za administrativnite narusjenia i nakazania (lov om administrative overtrædelser og sanktioner, DV nr. 92 af 28.11.1969) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, fastsætter:
»Det er heller ikke tilladt at fastsætte sanktionen under det minimumsbeløb, der er fastsat for sanktioner i form af bøde og midlertidig fratagelse af retten til at udøve et bestemt erhverv eller en bestemt aktivitet, undtagen i de tilfælde, der er fastsat ved lov.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
14Den 28. august 2024 pålagde lederen af distriktsafdelingen for motorkøretøjsforvaltning i Gabrovo i henhold til ZavtP’s artikel 93c, stk. 5, FT en administrativ bøde på 1500 BGN (ca. 767 EUR) for den 26. juli 2024 i strid med artikel 27, stk. 2, i forordning nr. 165/2014 at have ført et motorkøretøj, der var omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, idet FT havde benyttet et førerkort i en anden persons navn.
15Ved dom af 2. april 2025 opretholdt Rajonen sad Gabrovo (kredsdomstolen i Gabrovo, Bulgarien) denne administrative bøde.
16Den 13. maj 2025 har FT kassationsappel iværksat til prøvelse af denne dom ved Administrativen sad Gabrovo (forvaltningsdomstolen i Gabrovo, Bulgarien), som er den forelæggende ret. FT har i appelskriftet bl.a. gjort gældende, at den administrative bøde, som den pågældende er blevet pålagt, er uforholdsmæssig i forhold til den omhandlede overtrædelses art og grovhed, idet denne bødes faste karakter er til hinder for, at der tages hensyn til forhold såsom den strækning, der faktisk er tilbagelagt med en tredjemands førerkort, den omstændighed, at der er tale om en første overtrædelse, eller det forhold, at FT selv er i besiddelse af et førerkort.
17Den forelæggende ret har i første række anført, at ZavtP’s artikel 93c, stk. 5, fastsætter en sanktion med et fast beløb for den overtrædelse, som FT foreholdes, hvis størrelse overstiger den bulgarske mindsteløn (1077 BGN) (ca. 550 EUR) samt den bulgarske gennemsnitsløn på tidspunktet for den angivelige overtrædelse og i de første tre måneder af 2025.
18Hverken den administrative myndighed, der har pålagt nævnte bøde, eller den ret, som har til opgave at vurdere lovligheden heraf, kan i det enkelte tilfælde nedsætte bødebeløbet under hensyntagen dels til den omhandlede overtrædelses art og grovhed, dels til dens farlighed for almenheden.
19Det følger således af artikel 27, stk. 5, i lov om administrative overtrædelser og sanktioner i den udgave, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, at det ikke er tilladt at fastsætte sanktionen under det minimumsbeløb, der er fastsat for sanktioner i form af bøde og midlertidig fratagelse af retten til at udøve et bestemt erhverv eller en bestemt aktivitet, undtagen i de tilfælde, der er fastsat ved lov, hvilke tilfælde ikke finder anvendelse i denne sag.
20Det er således bl.a. ikke muligt at tage hensyn til, om den omhandlede overtrædelse blev begået forsætligt eller uagtsomt, til det tidspunkt, hvor den blev begået, eller til den vejstrækning, hvor den fandt sted, og ej heller til den omstændighed, at den pågældende var i besiddelse af et førerkort på datoen for denne overtrædelse, eller af hvilke grunde han benyttede et førerkort tilhørende tredjemand.
21I anden række er den forelæggende ret af den opfattelse, at proportionalitetsprincippet, således som det er fastsat i EU-retten, ikke blot skal overholdes af medlemsstaterne ved fastlæggelsen af de elementer, der udgør en overtrædelse, og fastsættelsen af regler om bødernes størrelse, men ligeledes ved vurderingen af de elementer, der kan tages hensyn til ved fastsættelsen af størrelsen af den bøde, som er fastsat for denne overtrædelse.
22På denne baggrund har Administrativen sad Gabrovo (forvaltningsdomstolen i Gabrovo) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1)
Er den i artikel 93c, stk. 5, i [ZavtP] fastsatte sanktion for overtrædelsen i form af benyttelse af en andens førerkort forenelig med kriterierne for anvendelsen og fastsættelsen af størrelsen af bøder og tvangsbøder, som er fastsat i artikel 13 og 15 i [gennemførelsesforordning nr. 646/2012], og som regulerer anvendelsen af proportionalitetsprincippet i forbindelse med [Kommissionens] fastsættelse af bøder og tvangsbøder? Er disse sanktioner forenelige med proportionalitetsprincippet som omhandlet i artikel 5, stk. 4, [TEU], et af EU-rettens generelle principper, som medlemsstaterne skal overholde, i betragtning af at bestemmelsen fastsætter en sanktion i en fast størrelse, som er væsentlig for de bulgarske borgere?
2) Skal [dommen] af 21. november 2024, Еkоstroy (C-61/23, EU:C:2024:974), under hensyntagen til Domstolens bemærkninger i dommens præmis 53, hvori det hedder[, at] »[…] pålæg af en fast bøde eller økonomisk sanktion for enhver tilsidesættelse af visse af de lovbestemte forpligtelser uden graduering af denne bødes eller økonomiske sanktions størrelse i forhold til den begåede overtrædelses grovhed, således som den i hovedsagen omhandlede sanktionsordning foreskriver det, [under disse omstændigheder forekommer] uforholdsmæssig, henset til de i EU-retten tilsigtede formål«, fortolkes og anvendes med hensyn til alle sanktionsbestemmelser, som er fastsat i Republikken Bulgariens forvaltningsret? Skal de nationale retsforskrifter, der som artikel 93c, stk. 5, i [ZavtP] fastsætter en sådan fast størrelse for sanktionerne, under hensyntagen til ovenstående og i lyset af den anførte dom fra Domstolen anses for forenelige med proportionalitetsprincippet, som er forankret i EU-retten?«
Om de præjudicielle spørgsmål
Formaliteten
23Ifølge fast retspraksis gælder en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den selv har ansvaret for at fastlægge, og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, er relevante. Domstolen kan kun afslå at træffe afgørelse om en anmodning fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er hypotetisk, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 17.3.2026, Županijsko državno odvjetništvo, C-8/24, EU:C:2026:210, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
24I første række ønsker den forelæggende ret med sit første spørgsmål bl.a. en fortolkning af artikel 13 og 15 i gennemførelsesforordning nr. 646/2012 og artikel 5, stk. 4, TEU.
25Det bemærkes dog for det første, at denne forordning vedrører lufttransport, og, for det andet, at denne artikel 5, stk. 4, fastsætter proportionalitetsprincippet i Unionens og ikke medlemsstaternes virke. Det følger heraf, at det er åbenbart, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, hvorfor det første spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det vedrører fortolkningen af de nævnte bestemmelser (jf. i denne retning dom af 24.7.2023, Lin, C-107/23 PPU, EU:C:2023:606, præmis 64-66 og 70).
26I anden række fremgår det af det andet spørgsmål, at den forelæggende ret ønsker oplyst, dels om de nationale bestemmelser, i henhold til hvilke der i det foreliggende tilfælde er blevet pålagt en fast administrativ bøde, er forenelige med proportionalitetsprincippet, således som dette er fastsat i EU-retten, dels om andre bestemmelser i bulgarsk ret end dem, der er relevante for løsningen af tvisten i hovedsagen, er forenelige med dette princip.
27I denne henseende bemærkes for det første, at det andet spørgsmåls første del er sammenfaldende med det første spørgsmål, således at det er ufornødent at besvare dette særskilt.
28Hvad for det andet angår anden del af det andet spørgsmål bemærkes, at den opgave, Domstolen er blevet overdraget ved den præjudicielle procedure, er at bidrage til justitsforvaltningen i medlemsstaterne, men ikke at udøve responderende virksomhed vedrørende generelle eller hypotetiske spørgsmål (jf. bl.a. dom af 15.9.2011, Unió de Pagesos de Catalunya, C-197/10, EU:C:2011:590, præmis 18).
29Det følger heraf, at anden del af det andet spørgsmål ikke kan antages til realitetsbehandling.
Realiteten
30Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af fast retspraksis, at det som led i den samarbejdsprocedure mellem de nationale retter og Domstolen, som er indført ved artikel 267 TEUF, tilkommer Domstolen at give den nationale retsinstans et hensigtsmæssigt svar, som sætter den i stand til at afgøre den tvist, der verserer for den. Ud fra denne synsvinkel påhviler det Domstolen i givet fald at omformulere de spørgsmål, der forelægges den. Det tilkommer herved Domstolen ud fra samtlige de oplysninger, der er fremlagt af den nationale ret, navnlig af forelæggelsesafgørelsens præmisser, at udlede de EU-retlige elementer, som det under hensyn til sagens genstand er nødvendigt at fortolke (dom af 30.4.2024, M.N. (EncroChat), C-670/22, EU:C:2024:372, præmis 78 og den deri nævnte retspraksis).
31I det foreliggende tilfælde ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at dette princip er til hinder for en national lovgivning, der straffer en overtrædelse som den i hovedsagen omhandlede med en administrativ bøde på et væsentligt beløb, uden at det er muligt for hverken den administrative myndighed, der har pålagt denne bøde, eller for den retsinstans, der skal vurdere bødens lovlighed, at nedsætte bødens størrelse under hensyntagen til omstændighederne i den konkrete sag.
32Det følger af forelæggelsesafgørelsen, at den i hovedsagen omhandlede overtrædelse består i anvendelse af et førerkort tilhørende en anden person, hvilket er i strid med forbuddet i artikel 27 i forordning nr. 165/2014.
33I denne henseende bemærkes, at denne forordnings artikel 41 fastsætter, at medlemsstaterne vedtager sanktioner for overtrædelse af denne forordning, som skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Denne artikel finder anvendelse på alle de sanktioner, som medlemsstaterne træffer for at bekæmpe overtrædelser af samme forordning, uanset om disse sanktioner har en strafferetlig karakter eller ej som omhandlet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
34Det skal derfor lægges til grund, at den forelæggende ret med det første spørgsmål nærmere bestemt ønsker oplyst, om proportionalitetsprincippet, således som det er konkretiseret i artikel 41 i forordning nr. 165/2014, skal fortolkes således, at dette princip er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en fører af et køretøj, der har tilsidesat forbuddet i denne forordnings artikel 27, idet denne fører har anvendt et førerkort, der tilhører en anden person, i køretøjets takograf, pålægges en bøde på et væsentligt beløb, uden at der er mulighed for at nedsætte dette beløb under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den konkrete sag.
35I første række bemærkes, at så længe der ikke er gennemført nogen EU-retlig harmonisering på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en EU-retlig ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (dom af 21.11.2024, Еkоstroy, C-61/23, EU:C:2024:974, præmis 41, og af 11.12.2025, Staatssecretaris Jeugd, Preventie en Sport (Elektroniske cigaretter), C-665/24, EU:C:2025:960, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).
36Proportionalitetsprincippet, som konkretiseret i artikel 41 i forordning nr. 165/2014, kræver, at strengheden af en sanktion skal svare til den pågældende overtrædelses grovhed, bl.a. ved at sikre en tilstrækkelig afskrækkende virkning. De administrative eller repressive foranstaltninger, der er tilladt i en national lovgivning, må således ikke overskride grænserne for, hvad der er nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt forfølges med denne lovgivning (jf. i denne retning dom af 21.11.2024, Еkоstroy, C-61/23, EU:C:2024:974, præmis 45, og af 22.1.2026, AK Dlhopolec m.fl., C-590/24, EU:C:2026:41, præmis 105 og 107 samt den deri nævnte retspraksis).
37Dette proportionalitetsprincip gælder ikke blot for så vidt angår fastlæggelsen af de forhold, som udgør en overtrædelse, men ligeledes for så vidt angår fastsættelsen af reglerne om bødernes intensitet og vurderingen af de forhold, der kan tages hensyn til ved fastsættelsen af disse (jf. i denne retning dom af 21.11.2024, Еkоstroy, C-61/23, EU:C:2024:974, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).
38I det foreliggende tilfælde er der ved den bulgarske lovgivning indført en ordning med objektivt ansvar, hvorefter konstateringen af de faktiske omstændigheder, der udgør den pågældende overtrædelse, er tilstrækkelig til, at den administrative myndighed pålægger en bøde på 1500 BGN (ca. 767 EUR).
39Desuden er den kategori af personer, der pålægges en sådan bøde, i det mindste i det væsentlige fysiske personer, der udfører opgaver som lastbilchauffør. Det fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at denne bøde er højere end gennemsnitslønnen i Bulgarien. Det følger heraf, at bøden, med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse, skal anses for at være meget væsentligt, henset til den gennemsnitlige erhvervsindkomst for den kategori af personer, der kan pålægges en sådan bøde.
40Det fremgår endvidere af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at hverken den administrative myndighed, der har til opgave at pålægge en sådan bøde, eller den ret, der skal undersøge, om bøden er lovlig, er i stand til at nedsætte bødens størrelse under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den konkrete sag.
41Den omstændighed, at der pålægges en meget væsentligt bøde, uden at dette beløb kan nedsættes på baggrund af de særlige omstændigheder i den konkrete sag, kan imidlertid være i strid med proportionalitetsprincippet, således som det er konkretiseret i artikel 41 i forordning nr. 165/2014 (jf. analogt dom af 22.1.2026, AK Dlhopolec m.fl., C-590/24, EU:C:2026:41, præmis 112).
42Det følger heraf, at med forbehold for den forelæggende rets efterprøvelse er den i hovedsagen omhandlede bøde af en sådan størrelse, at proportionalitetsprincippet, således som det er konkretiseret i artikel 41 i forordning nr. 165/2014, er til hinder for, at dette beløb på ingen måde kan nedsættes under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den konkrete sag.
43Hvad i anden række mere specifikt angår de omstændigheder, der kan tages i betragtning med henblik på at tilpasse størrelsen af en administrativ bøde som den i hovedsagen omhandlede, skal det bemærkes, at det følger af artikel 27, stk. 2, i forordning nr. 165/2014, sammenholdt med bilag I til forordning 2016/403, at anvendelsen af et førerkort tilhørende en anden person er en af de mest alvorlige overtrædelser på området, uanset hvor længe en sådan anvendelse har fundet sted. Denne overtrædelse adskiller sig dermed fra andre overtrædelser af EU-retten, der finder anvendelse på vejtransportområdet, herunder navnlig fra overtrædelser vedrørende overskridelsen af den maksimale daglige eller ugentlige køretid, hvis grovhed i overensstemmelse med dette bilag I varierer afhængigt af overskridelsens varighed.
44Den omstændighed, at føreren har anvendt et førerkort, der tilhører en anden person, i en meget begrænset periode, kan derfor ikke udgøre et element, der kan føre til en nedsættelse af den bøde, som den pågældende principielt skal pålægges.
45En sådan fortolkning understøttes af de mål om færdselssikkerhed og forbedringer af føreres arbejdsvilkår, der forfølges med forordning nr. 165/2014 (jf. i denne retning dom af 7.5.2020, Bezirkshauptmannschaft Tulln (Erklæring af dage uden kørsel), C-96/19, EU:C:2020:353, præmis 38).
46Anvendelsen af et førerkort, der tilhører en anden person, har således til formål eller i det mindste til følge at hindre en effektiv kontrol med overholdelsen af de køre- og hviletider, der er fastsat i EU-lovgivningen. En sådan hindring for en effektiv kontrol indtræder imidlertid allerede ved anvendelsen af et førerkort, der tilhører en anden person, hvilket adskiller en sådan overtrædelse fra de overtrædelser, der var omhandlet i de sager, der gav anledning til dom af 22. marts 2017, Euro-Team og Spirál-Gép (C-497/15 og C-498/15, EU:C:2017:229), og af 21. november 2024, Еkоstroy (C-61/23, EU:C:2024:974), hvorved Domstolen i det væsentlige fastslog, at den omstændighed, at det var umuligt at tage hensyn til den pågældende overtrædelses varighed ved fastsættelsen af bødens størrelse, var i strid med proportionalitetsprincippet.
47Derimod kan bl.a. den omstændighed, at den pågældende person kan godtgøre, at det var som følge af uagtsomhed, at den pågældende gjorde brug af en anden persons førerkort, være blandt de særlige omstændigheder i den konkrete sag, der er nævnt i nærværende doms præmis 43.
48Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at de forelagte spørgsmål skal besvares med, at proportionalitetsprincippet, således som det er konkretiseret i artikel 41 i forordning nr. 165/2014, skal fortolkes således, at dette princip er til hinder for en national lovgivning, hvorefter føreren af et køretøj, der har tilsidesat forbuddet i denne forordnings artikel 27, idet denne fører har anvendt et førerkort, der tilhører en anden person, i køretøjets takograf, pålægges en bøde på et meget væsentligt beløb, uden at der er mulighed for at nedsætte dette beløb under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den konkrete sag.
Sagsomkostninger
49Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:
Proportionalitetsprincippet, således som det er konkretiseret i artikel 41 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport skal fortolkes således, at dette princip er til hinder for en national lovgivning, hvorefter føreren af et køretøj, der har tilsidesat forbuddet i artikel 27 i forordning nr. 165/2014, idet denne fører har anvendt et førerkort, der tilhører en anden person, i køretøjets takograf, pålægges en bøde på et meget væsentligt beløb, uden at der er mulighed for at nedsætte dette beløb under hensyntagen til de særlige omstændigheder i den konkrete sag.
Underskrifter
(*1) – Processprog: bulgarsk.
Lignende dokumenter
- Arrêt de la Cour (huitième chambre) du 17 septembre 2026. — FT contre Nachalnik Oblasten otdel „Avtomobilna administratsia“ - Gabrovo. EU-domme · 17. september 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Pikamäe fremsat den 13. juli 2023. — IL mod Regionalna direktsia »Avtomobilna administratsia« Pleven. EU-domme · 13. juli 2023
- Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge en model for forvaltningsdomstole i Danmark Retsinformation · 19. juni 2026
- Nævnet omgjorde i april 2026 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Rumænien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var frafaldet en ansøgning … Flygtningenævnet · 1. april 2026
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2024. — IL mod Regionalna direktsia »Avtomobilna administratsia« Pleven. EU-domme · 18. januar 2024
- Arbejdsrettens dom af 6. maj 2026 i sag 2025 - 114 Arbejdsretten m.fl. · 6. maj 2026