Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 12. september 2024. — CK mod Magistrat der Stadt Wien.
Læs kilden ved EU-domme (åbner i ny fane)
Teksten
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
J. RICHARD DE LA TOUR
fremsat den 12. september 2024 ( 1 )
Sag C-203/22
CK,
procesdeltagere:
Dun & Bradstreet Austria GmbH,
Magistrat der Stadt Wien
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig))
»Præjudiciel forelæggelse – beskyttelse af personoplysninger – forordning (EU) 2016/679 – artikel 15, stk. 1, litra h) – artikel 22 – automatiske afgørelser, herunder profilering – vurdering af en fysisk persons kreditværdighed – adgang til meningsfulde oplysninger om logikken bag den automatiske afgørelse – kontrol af de forelagte oplysningers korrekthed og deres sammenhæng med kreditvurderingen – beskyttelse af andres rettigheder og frihedsrettigheder – direktiv (EU) 2016/943 – forretningshemmelighed«
I. Indledning
1.
Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af dels artikel 15, stk. 1, litra h), og artikel 15, stk. 4, samt artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) ( 2 ) (herefter »den generelle forordning om databeskyttelse«) og dels artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse ( 3 ).
2.
Denne anmodning er indgivet i forbindelse med en tvist mellem CK og Magistrat der Stadt Wien (Wien kommune, Østrig) vedrørende et krav om tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse, som forpligter en kreditvurderingsvirksomhed til at stille meningsfulde oplysninger om logikken bag en profilering angående personoplysninger til rådighed for CK.
3.
I det følgende vil jeg forsøge at præcisere, hvad der efter min opfattelse skal forstås ved »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, samt den måde, hvorpå afvejningen mellem på den ene side retten til adgang til sådanne oplysninger og på den anden side beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, såsom forretningshemmeligheden, skal foretages.
II. De faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
4.
En mobiloperatør nægtede at indgå eller forlænge en mobiltelefoniaftale med CK, som ville have krævet en betaling på 10 EUR om måneden, med den begrundelse, at CK ikke var tilstrækkelig kreditværdig. CK’s angiveligt utilstrækkelige kreditværdighed blev begrundet med en kreditvurdering af hende, som var foretaget elektronisk af Bisnode Austria GmbH (nu Dun & Bradstreet Austria GmbH), herefter »D&B«), en virksomhed, der er specialiseret i kreditvurderinger.
5.
CK indgav en anmodning til den østrigske databeskyttelsesmyndighed med henblik på at få adgang til relevante oplysninger om logikken bag D&B’s automatiske afgørelse. Denne myndighed efterkom anmodningen.
6.
D&B anlagde søgsmål ved Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) til prøvelse af den østrigske databeskyttelsesmyndigheds afgørelse, hvorved virksomheden var blevet pålagt at fremlægge de oplysninger, som CK havde anmodet om.
7.
Ved afgørelse af 23. oktober 2019 stadfæstede denne ret delvist den østrigske databeskyttelsesmyndigheds afgørelse. Den fastslog således, at D&B havde tilsidesat CK’s indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, idet virksomheden ikke havde forelagt hende meningsfulde oplysninger om logikken bag den automatiske afgørelse angående CK’s personoplysninger, eller i hvert fald idet den ikke havde givet en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor det ikke var muligt at fremlægge disse oplysninger.
8.
Denne afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) er blevet endelig og er eksigibel i henhold til østrigsk ret.
9.
CK’s anmodning om tvangsfuldbyrdelse af denne afgørelse blev imidlertid afslået af Wien kommune med den begrundelse, at D&B allerede i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin oplysningsforpligtelse.
Læs alt
10.
CK har iværksat appel til prøvelse af denne afgørelse ved Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig), den forelæggende ret. Denne ret anfører, at den i forbindelse med denne appel i fuldbyrdelsesmyndighedens sted skal træffe afgørelse om fuldbyrdelsen af Bundesverwaltungsgerichts (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) afgørelse. Dermed skal den forelæggende ret konkret fastslå, hvilke oplysninger D&B er forpligtet til at videregive til CK ( 4 ).
11.
Ud fra denne synsvinkel er den forelæggende ret af den opfattelse, at artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse tillægger den registrerede en ret til adgang til korrekte oplysninger. Denne ret anfører i denne forbindelse, at der er klare indikationer på, at de – få – oplysninger, som D&B hidtil har fremlagt, ikke svarer til virkeligheden. Mens CK ifølge de oplysninger, der blev forelagt for hende, havde en særdeles høj kreditværdighed, fremgik det af den reelle profilering af hende, at hun de facto slet ikke havde nogen kreditværdighed og end ikke var økonomisk i stand til at betale 10 EUR om måneden. Der er således åbenbar modstrid mellem på den ene side de oplysninger, der blev forelagt CK vedrørende hendes behandlede personoplysninger og logikken bag den automatiske vurdering og på den anden side den konklusion, som mobiloperatøren drog af den kreditvurdering, der faktisk var gennemført. Denne modstrid giver anledning til at rejse tvivl om korrektheden af de oplysninger, der hidtil er blevet videregivet til CK.
12.
Med udgangspunkt i denne konstatering anfører den forelæggende ret, at den registrerede, når vedkommende er genstand for en profilering, kun kan gøre sin ret til adgang til korrekte oplysninger gældende, hvis artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse tillægger den pågældende en indsigtsret, der er tilstrækkelig omfattende til, at det er muligt for vedkommende at kontrollere sammenhængen og forståeligheden af den vurdering, der er foretaget, samt at bedømme, om den interne logik, som er blevet forelagt vedkommende i forbindelse med den pågældendes indsigtsret, faktisk udgjorde grundlaget for profileringen af vedkommende. Alt i alt bør den registrerede kunne opnå tilstrækkelig detaljerede oplysninger om de behandlede personoplysninger og om logikken bag den automatiserede afgørelse til, at vedkommende er i stand til at forstå denne sidstnævnte afgørelse og kontrollere, om den er korrekt.
13.
Ifølge den forelæggende ret gør denne fortolkning af artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse det muligt at sikre denne bestemmelses effektive virkning, idet den forhindrer, at den dataansvarlige videregiver fejlagtige oplysninger. Endvidere gør denne fortolkning den registrerede i stand til at udøve de rettigheder, vedkommende er tillagt ved denne forordnings artikel 22, stk. 3, bl.a. retten til at fremkomme med sine synspunkter angående en automatisk individuel afgørelse og til at bestride denne afgørelses sammenhæng og korrekthed.
14.
Denne ret understreger, at kravet om, at den registrerede skal kunne kontrollere sammenhængen og korrektheden af de forelagte oplysninger som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, har væsentlige konsekvenser for spørgsmålet om, i hvilket omfang og med hvilken detaljeringsgrad den dataansvarlige er forpligtet til at videregive oplysninger i henhold til denne bestemmelse.
15.
I forbindelse med retsforhandlingerne i hovedsagen har den forelæggende ret udpeget en sagkyndig med henblik på at fastslå, hvilke konkrete oplysninger D&B er forpligtet til at forelægge for CK i henhold til Bundesverwaltungsgerichts (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) afgørelse.
16.
Ifølge den udpegede sagkyndige bør den registrerede for at give mulighed for, at en mærkbar konkretisering medfører en tvangsfuldbyrdelse, for at sikre forståeligheden af den automatiske afgørelse og for at kontrollere korrektheden og sammenhængen af de forelagte oplysninger i overensstemmelse med den indsigtsret, den registrerede er tillagt ved artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, som minimum i tilstrækkelig detaljeret og udførlig form modtage følgende oplysninger:
– for det første den registreredes behandlede personoplysninger i forbindelse med opregningen af faktorerne, den anvendte fremgangsmåde og en angivelse af, om disse oplysninger er blevet vægtet
– for det andet de centrale dele af den algoritme, som den automatiske afgørelse er baseret på, hvilket i hvert fald omfatter: den matematiske formel, hvori kan indsættes alle de informationer, i form af talværdier, der er relevante for kreditvurderingen, således at denne kreditvurdering fremkommer ved brug af formlen, og en forståelig forklaring af alle de værdier, der er anvendt i denne formel, bl.a. de værdier, som ikke er direkte afledt af de lagrede oplysninger om den registrerede, og
– for det tredje de relevante oplysninger, der gør det muligt at forstå sammenhængen mellem de behandlede oplysninger og den kreditværdighedsvurdering, der er foretaget, hvilket bl.a. omfatter en angivelse og en retvisende beskrivelse af vurderingsfunktionerne for alle de værdier, der er anvendt i denne formel, en fremlæggelse af de oplysninger, der er nødvendige for at forstå sammenhængen mellem oplysningen og vurderingen i tilfælde af vurderinger i intervaller, samt en fremlæggelse af de ejendomsværdifunktioner eller indekseringsfunktioner, der er anvendt.
17.
Det følger af den sagkyndige udtalelse, at kun en meddelelse af den matematiske formel og vurderingsfunktionerne for alle de værdier, der anvendes i denne formel, vil gøre det muligt for CK at forstå den profilering, hun har været genstand for, hvorfor det kun er i kraft af disse oplysninger, at hun vil kunne gøre sin ret i henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse til at fremkomme med sine synspunkter og bestride den afgørelse, der er baseret på en automatisk behandling, gældende.
18.
Ifølge denne udtalelse bør D&B for at muliggøre korrekthedskontrollen af de minimumsoplysninger, der er videregivet, også opstille og fremlægge en forholdsvis fuldstændig og udførlig liste over alle oplysninger om mindst 25 sammenlignelige og ikke-anonymiserede tilfælde af profilering, som er samtidige med profileringen af CK og er blevet foretaget med den samme beregningsmetode.
19.
Angående dette sidstnævnte aspekt anfører den forelæggende ret, at fremlæggelsen af sådanne oplysninger er af en sådan karakter, at de berører retten til beskyttelse af de personoplysninger, som er blevet vurderet i de tilfælde af profilering, som udgør sammenligningsgrundlaget.
20.
Den forelæggende ret ønsker derfor, navnlig i lyset af artikel 9 i direktiv 2016/943, oplyst, om spændingsfeltet mellem de forskellige foreliggende interesser kan løses, hvis de personoplysninger om tredjemænd, som er nødvendige for korrekthedskontrollen af de overførte minimumsoplysninger, kun videregives til den kompetente myndighed eller ret, som herefter selvstændigt vurderer, om disse oplysninger om tredjemænd svarer til virkeligheden.
21.
Den forelæggende ret påpeger endvidere, at det følger af retspraksis fra Oberster Gerichtshof (øverste domstol, Østrig) og den fremherskende holdning i litteraturen, at den algoritme, der anvendes ved en profilering, er en forretningshemmelighed som omhandlet i direktiv 2016/943. Den forelæggende ret anfører i denne henseende, at D&B har påberåbt sig, at den algoritme, der ligger til grund for behandlingen, udgør en beskyttelsesværdig forretningshemmelighed, som begrundelse for at nægte at fremlægge tilstrækkelige oplysninger om logikken bag den automatiske afgørelse. Den forelæggende ret ønsker også i denne forbindelse oplyst, om spændingsfeltet mellem den registreredes og den dataansvarliges interesser kan løses, hvis de oplysninger, der er kvalificeret som en »forretningshemmelighed« som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2016/943, kun videregives til den kompetente myndighed eller ret, som selvstændigt vurderer, om en sådan kvalificering er begrundet, og om de oplysninger, som er forelagt af den dataansvarlige i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, svarer til virkeligheden.
22.
Den forelæggende ret understreger dog, at denne metode til at løse spændingsfeltet mellem de forskellige foreliggende interesser har den ulempe, at den registrerede afskæres fra detaljerede oplysninger, hvilket begrænser eller ligefrem gør det umuligt at udøve den indsigtsret, som er sikret ved denne sidstnævnte bestemmelse. Dette kan have til virkning, at denne person forhindres i at kontrollere, om de oplysninger, der er forelagt af den dataansvarlige, er forståelige og korrekte, og at udøve de rettigheder, vedkommende er sikret ved bl.a. artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ( 5 ).
23.
I forbindelse med den afvejning, der skal foretages mellem interesserne for den person, som anmoder om indsigt, og den dataansvarliges interesser, anmoder den forelæggende ret ligeledes, bl.a. i lyset af § 4, stk. 6, i Bundesgesetz zum Schutz natürlicher Personen bei der Verarbeitung personenbezogener Daten (forbundslov om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger) af 17. august 1999 ( 6 ) i den affattelse, der finder anvendelse på hovedsagen ( 7 ) (herefter »databeskyttelsesloven«), om fortolkning af artikel 15, stk. 4, og artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om databeskyttelse, sammenholdt med 63. betragtning til samme forordning.
24.
På denne baggrund har Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1)
Hvilke materielle krav skal en fremlagt oplysning opfylde for at anses for tilstrækkelig »meningsfuld« som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i [den generelle forordning om databeskyttelse]?
Skal den dataansvarlige – om nødvendigt med den indskrænkning, at eksisterende forretningshemmeligheder beskyttes – når der er tale om en profilering, i forbindelse med oplysning om »logikken heri« principielt også videregive de oplysninger, der er væsentlige for at kunne forstå resultatet af den automatiske individuelle afgørelse, herunder navnlig 1) de personoplysninger om den registrerede, der har været genstand for behandlingen, 2) de dele af algoritmen bag profileringen, der er nødvendige for at kunne forstå afgørelsen, og 3) de oplysninger, der er relevante for at kunne forstå sammenhængen mellem de behandlede data og evalueringen af dem?
Skal den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, når der er tale om profilering, og selv i tilfælde af, at der fremsættes indsigelse om en forretningshemmelighed, under alle omstændigheder modtage følgende oplysninger om den konkrete behandling af vedkommendes personoplysninger, således at denne sættes i stand til at beskytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse:
a)
alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, at den generelle forordning om databeskyttelse er overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde, den registreredes personoplysninger er behandlet på, idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudoanonymiserede b)
de data, der er anvendt til profileringen, idet disse stilles til rådighed c)
de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at foretage vurderingen d)
disse parametre og inputvariablers indflydelse på den beregnede vurdering e)
information om, hvorledes nævnte parametre og inputvariabler er tilvejebragt f)
forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, blev henført til et bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket udsagn, der blev forbundet med dette resultat g)
liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt profilkategori?
2) Er indsigtsretten som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse knyttet til retten til at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse, for så vidt som omfanget af de oplysninger, der skal meddeles efter anmodning om indsigt i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, kun er tilstrækkelig »meningsfuldt«, hvis den, der anmoder om indsigt, og er registreret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse sættes i stand til faktisk at gøre brug af retten til at fremkomme med sine synspunkter som omhandlet i artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse og bestride en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse, på grundig og formålstjenlig vis?
3) a)
Skal artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse fortolkes således, at der kun er tale om »meningsfulde oplysninger«, såfremt oplysningerne er så vidtgående, at den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, har mulighed for at fastslå, om de meddelte oplysninger er i overensstemmelse med fakta, altså om de faktisk også har ligget til grund for den automatiske individuelle afgørelse?
b)
Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, hvis det kun er muligt at efterprøve, om en oplysning fra en dataansvarlig er korrekt, ved at den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, modtager personoplysninger om tredjemænd, der ligeledes er beskyttet i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (black-box)?
Kan dette spændingsfelt mellem indsigtsretten i henhold til artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse og tredjemands databeskyttelsesret fjernes, ved at de personoplysninger om tredjemænd, der ligeledes var genstand for samme profilering, og som er nødvendige for at kunne foretage korrekthedskontrollen, udelukkende videregives til den relevante myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt skal efterprøve, om de meddelte personoplysninger om de pågældende tredjemænd er i overensstemmelse med fakta?
c)
Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilke rettigheder skal under alle omstændigheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyttelse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, når der indrettes en black box som nævnt i spørgsmål 3b)?
Skal de oplysninger om andre, der i så fald skal meddeles den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, for at gøre det muligt at kontrollere, at den dataansvarliges afgørelse er korrekt, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, videregives i pseudoanonymiseret form?
4) a)
Hvilken fremgangsmåde skal anvendes, såfremt de oplysninger, der skal videregives i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, ligeledes opfylder betingelserne for en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943 […]?
Kan spændingsfeltet mellem den indsigtsret, der garanteres i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, og retten til hemmeligholdelse af en forretningshemmelighed, der beskyttes i direktiv (EU) 2016/943, fjernes, ved at de oplysninger, der skal kvalificeres som forretningshemmelighed i henhold til direktiv (EU) 2016/943, udelukkende videregives til den relevante myndighed eller domstol, der derefter selvstændigt skal efterprøve, om der foreligger en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2016/943, og om oplysningerne fra den dataansvarlige som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse er i overensstemmelse med fakta?
b)
Såfremt dette spørgsmål skal besvares bekræftende: Hvilke rettigheder skal der under alle omstændigheder indrømmes den, der har indsigtsret i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, såfremt der er pligt til at sikre beskyttelse af andres rettigheder som omhandlet i artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, når der indrettes en black box som nævnt i spørgsmål 4a)?
Skal den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, (også) i et sådant tilfælde, hvor der ikke skal videregives de samme oplysninger til henholdsvis myndigheden/domstolen og den, der har indsigtsret som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, når der er tale om profilering, under alle omstændigheder modtage følgende oplysninger om den konkrete behandling af sine personoplysninger, således at vedkommende kan beskytte sine rettigheder i henhold til artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse fuldt ud:
a)
alle de oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, at den generelle forordning om databeskyttelse er overholdt, herved navnlig oplysninger om den måde, den registreredes personoplysninger er behandlet på, idet oplysningerne om nødvendigt må være pseudoanonymiserede b)
de data, der er anvendt til profileringen, idet disse stilles til rådighed c)
de parametre og inputvariabler, der er benyttet til at foretage vurderingen d)
disse parametre og inputvariablers indflydelse på den beregnede vurdering e)
oplysninger om, hvorledes nævnte parametre og inputvariabler er tilvejebragt f)
forklaring om, hvorfor den, der har ret til indsigt som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, blev henført til et bestemt vurderingsresultat, og redegørelse for hvilket udsagn, der blev forbundet med dette resultat g)
liste over profilkategorierne og oplysning om hvilket vurderingsudsagn, der er forbundet med hver enkelt profilkategori?
5) Begrænses omfanget af de oplysninger, der skal meddeles i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, på en eller anden måde af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse?
Hvorledes begrænses indsigtsretten i bekræftende fald af artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, og hvordan skal omfanget af en sådan begrænsning fastslås konkret?
6) Er bestemmelsen i [databeskyttelseslovens] § 4, stk. 6, […] hvorefter »den indsigtsret, som den registrerede i henhold til artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse med forbehold af andre lovbegrænsninger har over for en dataansvarlig, som regel ikke (består), hvis videregivelse af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel mod en forretningshemmelighed hos den dataansvarlige eller andre« forenelig med betingelserne i artikel 15, stk. 1, sammenholdt med artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse? Hvornår er betingelserne i givet fald opfyldt?«
25.
CK, D&B, den spanske, den nederlandske og den polske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg.
III. Bedømmelse
A.
Indledende bemærkninger
26.
Artikel 22, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter, at »[d]en registrerede har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende« ( 8 ). Imidlertid finder dette forbud ikke anvendelse i de tilfælde, der er opregnet i denne forordnings artikel 22, stk. 2, som jeg vil vende tilbage til i det følgende.
27.
I dom af 7. december 2023, SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) ( 9 ), fastslog Domstolen, at artikel 22, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse skal fortolkes således, at et kreditoplysningsbureaus automatiske fastsættelse af en sandsynlighedsværdi på grundlag af personoplysninger om en person og vedrørende dennes evne til at opfylde betalingsforpligtelser i fremtiden udgør en »automatisk individuel afgørelse« som omhandlet i denne bestemmelse, når denne sandsynlighedsværdi er afgørende for, om en tredjepart, som sandsynlighedsværdien videregives til, indgår, gennemfører eller afslutter et aftaleforhold med denne person ( 10 ).
28.
Efter afsigelsen af denne dom opfordrede Domstolen den forelæggende ret til at meddele, om den ønskede at opretholde sin anmodning om præjudiciel afgørelse, hvilket den besvarede bekræftende. Den var nemlig i det væsentlige af den opfattelse, at denne dom ikke besvarede dens tvivlsspørgsmål vedrørende bl.a. den måde, hvorpå spændingsfeltet mellem den registreredes ret til beskyttelse af personoplysninger og den dataansvarliges interesser vedrørende beskyttelsen af forretningshemmeligheden kan løses. Desuden besvarede denne dom ikke spørgsmålet om, hvilken detaljeringsgrad der kan kræves af de »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatiseret afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse.
29.
Den foreliggende sag giver således Domstolen lejlighed til at uddybe dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) ( 11 ) ved at præcisere rækkevidden af den indsigtsret, der er sikret ved denne bestemmelse.
30.
Den forelæggende ret skal nemlig fastslå omfanget og detaljeringsgraden af de oplysninger, som D&B skal videregive for at overholde denne bestemmelses krav.
31.
På denne baggrund anmoder denne ret Domstolen om vejledning vedrørende følgende retlige spørgsmål.
32.
For det første ønskes det oplyst, hvad der skal forstås ved »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse. Omfatter sådanne oplysninger den algoritme, der er anvendt hertil? I hvilket omfang og med hvilken grad af konkretisering kan det kræves af den dataansvarlige, at denne forelægger tilstrækkelige oplysninger med henblik på at sætte den registrerede i stand til at kontrollere korrektheden af disse oplysninger og deres sammenhæng med den pågældende kreditvurderingsafgørelse?
33.
For det andet ønskes det oplyst, i hvilket omfang beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, navnlig beskyttelsen af forretningshemmeligheden, kan påvirke den dataansvarliges forpligtelse til at fremlægge »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse. Hvilke mekanismer kan om nødvendigt gøre det muligt at løse spændingsfeltet mellem den registreredes rettigheder og den dataansvarliges interesser?
34.
I sit forslag til afgørelse i den sag, der lå til grund for dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) ( 12 ), tog generaladvokat Pikamäe stilling til de væsentligste aspekter ved disse spørgsmål. Han anførte således, at artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, sammenholdt med 63. betragtning til denne forordning, skal fortolkes således, at denne bestemmelse »i princippet også omfatter den beregningsmetode, som et kreditoplysningsbureau har benyttet til at udarbejde en scoring, forudsat at der ikke foreligger modstridende interesser, der skal beskyttes« ( 13 ).
35.
EU-lovgiver ønskede både at sikre en retfærdig ligevægt mellem de foreliggende modstridende interesser og at sikre, at »der under alle omstændigheder skal gives et minimum af oplysninger med henblik på ikke at skade det væsentligste indhold af retten til beskyttelse af personoplysninger« ( 14 ). Ifølge generaladvokat Pikamäe følger det heraf, at »at selv om beskyttelsen af forretningshemmeligheder i princippet for kreditoplysningsbureauet udgør en legitim grund til at afvise at afsløre den algoritme, der er blevet anvendt til beregning af scoringen af den registrerede, kan det derimod ikke på nogen måde begrunde et absolut afslag på at give oplysninger« ( 15 ).
36.
I lyset af artikel 12, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, hvoraf det fremgår, at »[d]en dataansvarlige træffer passende foranstaltninger til at give enhver oplysning som omhandlet i artikel [15] om behandling til den registrerede i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog« ( 16 ), og 58. betragtning til denne forordning, anførte generaladvokat Pikamäe, »at det reelle formål med databeskyttelsesforordningens artikel 15, stk. 1, litra h), består i at sikre, at den registrerede får oplysningerne i en letforståelig og lettilgængelig form i overensstemmelse med dennes behov« ( 17 ). Efter generaladvokatens opfattelse »udelukker disse krav allerede en eventuel forpligtelse til at afsløre algoritmen på grund af dens kompleksitet. Det er således meget tvivlsomt, hvor hensigtsmæssigt det vil være at oplyse en meget kompleks formel uden de nødvendige forklaringer« ( 18 ).
37.
Henset til disse forhold fastslog Pikamäe derfor, at »forpligtelsen til at give »meningsfulde oplysninger om logikken« […] [skal] forstås således, at den indebærer tilstrækkeligt detaljerede forklaringer om den metode, der er anvendt til beregning af scoringen, og grundene til, at man er nået frem til et bestemt resultat. Den dataansvarlige skal almindeligvis give den registrerede generelle oplysninger, navnlig om de faktorer, der er blevet taget i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen, og om deres respektive betydning på et aggregeret plan, der er hensigtsmæssige med henblik på at bestride enhver »afgørelse« som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 22, stk. 1« ( 19 ).
38.
Jeg tilslutter mig i det væsentlige den fortolkning, der blev foreslået af generaladvokat Pikamäe, således som jeg vil forklare nærmere i det følgende ( 20 ).
B.
De præjudicielle spørgsmål
39.
Med sine spørgsmål, som jeg foreslår at behandle samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst dels, om artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse skal fortolkes således, at de »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse omfatter oplysninger, der er tilstrækkelig fuldstændige til at sætte den registrerede i stand til at kontrollere disse oplysningers korrekthed og deres sammenhæng med den pågældende afgørelse, herunder den algoritme, der er anvendt til denne automatiske afgørelse. Dels ønsker denne ret oplyst, om, og i givet fald i hvilket omfang, beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, såsom beskyttelsen af forretningshemmeligheden, som er blevet påberåbt af den dataansvarlige, kan begrænse rækkevidden af den indsigtsret, som den registrerede nyder i henhold til denne bestemmelse.
1. Begrebet »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse
40.
Indledningsvis skal det erindres, at Domstolen for nylig har fremhævet en række kendetegn ved den indsigtsret, der er fastsat i artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse, i forbindelse med, at den traf afgørelse om rækkevidden af retten til at få en kopi af de personoplysninger, der behandles – en ret, som er fastsat i denne artikels stk. 3, første punktum. Disse elementer forekommer mig nyttige med henblik på besvarelsen af den forelæggende rets spørgsmål.
41.
Artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse med overskriften »Den registreredes indsigtsret« fastlægger i stk. 1 anvendelsesområdet for den indsigtsret, som den registrerede er tillagt, og fastsætter dennes ret til at få adgang til sine personoplysninger fra den dataansvarlige samt de oplysninger, der er omhandlet i dette stykkes litra a)-h).
42.
Med sikringen af denne rettighed tages der sigte på at nå de mål, der forfølges med den generelle forordning om databeskyttelse, der, således som det anføres i 10. og 11. betragtning, består i at sikre et ensartet og højt niveau for beskyttelse af fysiske personer i Den Europæiske Union og at styrke og præcisere de registreredes rettigheder ( 21 ).
43.
Artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter nærmere bestemt, at en registreret har ret til at blive oplyst af den dataansvarlige om forekomsten af automatiske afgørelser, herunder profilering ( 22 ), som omhandlet i artikel 22, stk. 1 og 4, og som minimum meningsfulde oplysninger om logikken heri ( 23 ) samt betydningen og de forventede konsekvenser af en sådan behandling for den registrerede ( 24 ).
44.
Det følger generelt af Domstolens praksis, at retten til indsigt, der er fastsat i artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse, skal gøre det muligt for den registrerede at sikre sig, at personoplysningerne om vedkommende er korrekte, og at de behandles lovligt ( 25 ).
45.
Den kopi af behandlede personoplysninger, som den dataansvarlige skal give i henhold til artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse, skal i øvrigt udvise alle de karakteristika, der gør det muligt for den registrerede effektivt at udøve sine rettigheder i henhold til denne forordning, og skal derfor gengive disse oplysninger fuldstændigt og nøjagtigt ( 26 ).
46.
Denne ret til indsigt er navnlig nødvendig for, at den registrerede i givet fald kan udøve sin ret til berigtigelse, retten til sletning (»ret til at blive glemt«) og retten til begrænsning af behandling, der er indrømmet den registrerede i henholdsvis artikel 16, 17 og 18 i den generelle forordning om databeskyttelse, og den pågældendes ret til i henhold til artikel 21 i den generelle forordning om databeskyttelse at gøre indsigelse mod behandling af sine personoplysninger, samt, jf. artikel 79 og 82 i den generelle forordning om databeskyttelse, af vedkommendes adgang til at iværksætte retsmidler, såfremt denne har lidt skade ( 27 ).
47.
Hvad angår den registreredes ret til at modtage de oplysninger, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra h), tilføjer jeg, at denne indsigtsret skal sætte den registrerede i stand til at udøve de rettigheder, denne er tillagt ved artikel 22 i den generelle forordning om databeskyttelse, der specifikt vedrører den situation, at den registrerede er genstand for en afgørelse, som er baseret på automatisk behandling.
48.
Således fastsætter denne forordnings artikel 22, stk. 1, som før nævnt, at enhver registreret har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende ( 28 ). Imidlertid finder dette forbud ikke anvendelse i de tilfælde, der er opregnet i forordningens artikel 22, stk. 2, dvs. når denne afgørelse er nødvendig for indgåelse eller opfyldelse af en kontrakt mellem den registrerede og en dataansvarlig [litra a)], når den er hjemlet i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt [litra b)], eller når den er baseret på den registreredes udtrykkelige samtykke [litra c)].
49.
I øvrigt fastsætter artikel 22, stk. 2, litra b), og artikel 22, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse, at der skal fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser. I de tilfælde, der er omhandlet i denne forordnings artikel 22, stk. 2, litra a) og c), gennemfører den dataansvarlige i det mindste den registreredes ret til menneskelig indgriben, til at fremkomme med sine synspunkter og til at bestride afgørelsen ( 29 ). I forbindelse med den foreliggende sag lægger den forelæggende ret vægt på forbindelsen mellem indsigtsretten i henhold til forordningens artikel 15, stk. 1, litra h), og disse rettigheder for den registrerede til at fremkomme med sine synspunkter og til at bestride den automatiske afgørelse.
50.
Ifølge Domstolen skyldes disse højere krav til lovligheden af automatiske afgørelser samt den dataansvarliges yderligere oplysningsforpligtelser og den registreredes yderligere indsigtsret, der er knyttet hertil, det mål, der forfølges med databeskyttelsesforordningens artikel 22, nemlig at beskytte personer mod de særlige risici, som automatisk behandling af personoplysninger, herunder profilering, udgør for deres rettigheder og frihedsrettigheder ( 30 ).
51.
Heraf følger, at der ved afgørelsen af, hvad udtrykket »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse dækker, skal tages hensyn til det formål, som forfølges med denne forordnings artikel 22, således at den registrerede effektivt på grundlag af disse oplysninger kan gøre de rettigheder gældende, som vedkommende er tillagt ved denne sidstnævnte artikel.
52.
På denne baggrund skal det erindres, at det følger af princippet om gennemsigtighed, hvortil der henvises i 58. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, og som udtrykkeligt er fastsat i forordningens artikel 12, stk. 1, at alle oplysninger, der sendes til den registrerede, skal være kortfattede, lettilgængelige og letforståelige og formuleret i et klart og enkelt sprog ( 31 ).
53.
Domstolen har således udledt af denne bestemmelse, at den dataansvarlige skal træffe passende foranstaltninger til at give den registrerede enhver oplysning som omhandlet i bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 15 i en kortfattet, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog. Denne bestemmelse er et udtryk for princippet om gennemsigtighed og tilsigter at gøre det muligt for den registrerede at opnå fuld forståelse af de fremsendte oplysninger ( 32 ).
54.
Det følger ifølge Domstolen heraf, at den kopi af behandlede personoplysninger, som den dataansvarlige skal give i henhold til artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse, skal udvise alle de karakteristika, der gør det muligt for den registrerede effektivt at udøve sine rettigheder i henhold til denne forordning, og derfor skal gengive disse oplysninger fuldstændigt og nøjagtigt ( 33 ).
55.
Domstolen har endvidere fastslået, at det kan være nødvendigt at kontekstualisere de behandlede personoplysninger for at sikre deres forståelighed. Derfor kan det, med henblik på at sikre, at de således tilvejebragte oplysninger er lette at forstå, således som det kræves i henhold til artikel 12, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, sammenholdt med 58. betragtning til denne forordning, være nødvendigt at gengive uddrag af dokumenter såvel som hele dokumenter eller uddrag fra databaser, der bl.a. indeholder de personoplysninger, der er genstand for behandling ( 34 ).
56.
Domstolen har fastslået, at navnlig når personoplysninger genereres på grundlag af andre oplysninger, eller når sådanne oplysninger hidrører fra frie felter, dvs. manglende angivelse af en oplysning om den registrerede, er den sammenhæng, hvori disse oplysninger behandles, et nødvendigt element for at give den registrerede en gennemsigtig adgang til og en letforståelig præsentation af disse oplysninger ( 35 ).
57.
Retten til at få en kopi af de personoplysninger, som den dataansvarlige behandler, indebærer dermed, at den registrerede får udleveret en nøjagtig og forståelig gengivelse af alle disse oplysninger. Denne ret indebærer retten til at få en kopi af uddrag af dokumenter, såvel som hele dokumenter eller uddrag fra databaser, som bl.a. indeholder de nævnte oplysninger, hvis udleveringen af en sådan kopi er nødvendig for at gøre det muligt for den registrerede effektivt at udøve de rettigheder, som vedkommende er tillagt ved forordningen ( 36 ).
58.
Domstolens praksis vedrørende de krav, som den dataansvarlige skal opfylde, når denne som omhandlet i artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse udleverer en kopi af de personoplysninger, der behandles, giver efter min opfattelse nyttige retningslinjer med henblik på at fastlægge de kendetegn, som de »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i denne forordnings artikel 15, stk. 1, litra h), skal udvise.
59.
Det følger ganske vist ligeledes af denne retspraksis, at de personoplysninger, som den dataansvarlige skal udlevere en kopi af i henhold til forordningens artikel 15, stk. 3, første punktum, ikke bør forveksles med de oplysninger, som den registrerede i henhold til samme forordnings artikel 15, stk. 1, litra a)-h), har ret til indsigt i ( 37 ).
60.
Der er dog efter min opfattelse ingen tvivl om, at kravet om de meddelte oplysningers gennemsigtighed, som er fastsat i artikel 12, stk. 1, i den generelle forordning om databeskyttelse, og som den nævnte retspraksis er støttet på, i henhold til denne bestemmelse finder anvendelse på alle disse data og oplysninger, herunder de data og oplysninger, der er knyttet til en automatisk afgørelse.
61.
Den registrerede skal nemlig i forbindelse med en automatisk afgørelse såsom den, der er omhandlet i hovedsagen, forelægges en kopi af sine behandlede personoplysninger, som gengiver disse oplysninger fuldstændigt og nøjagtigt, i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse.
62.
Det forekommer endvidere nødvendigt, at den registrerede har kendskab til den sammenhæng, inden for hvilken vedkommendes personoplysninger er genstand for en automatisk behandling, for at gøre det muligt for den registrerede at udøve de rettigheder, vedkommende er tillagt ved den generelle forordning om databeskyttelse, herunder retten til at fremkomme med sine synspunkter vedrørende en automatisk afgørelse og til at bestride den.
63.
Dette er i øvrigt netop genstanden for artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, som i det væsentlige fastsætter, at den registrerede oplyses om den sammenhæng, inden for hvilken en automatisk afgørelse er truffet, navnlig om logikken bag denne afgørelse.
64.
Den registreredes kendskab til denne sammenhæng skal sætte vedkommende i stand til at forstå resultatet af den automatiske afgørelse gennem kendskabet til de væsentligste elementer i den anvendte metode og de anvendte kriterier. Alt i alt skal den tekniske proces, der har ført til denne afgørelse, gøres forståelig. Kun på denne måde kan denne person udøve de rettigheder, vedkommende er tillagt ved den generelle forordning om databeskyttelse, herunder retten til at fremkomme med sine synspunkter om en automatisk afgørelse og til at bestride den. Der bør således anlægges en funktionel tilgang til begrebet »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse ( 38 ).
65.
I denne henseende er den vægt, som EU-lovgiver har lagt på nødvendigheden af meningsfulde oplysninger, direkte forbundet med det pågældende områdes tekniske karakter, som gør det nødvendigt at sikre, at disse oplysninger er forståelige og betydningsfulde for den registrerede. Der er tale om en betingelse, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger er meningsfulde med henblik på at sætte denne person i stand til effektivt at udøve de rettigheder, vedkommende er tillagt ved den generelle forordning om databeskyttelse. I de forskellige sprogversioner af artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse lægges der i forskellig grad vægt på, at oplysningerne er »forståelige« eller »betydningsfulde«, idet denne dobbelte betydning udtrykkes med begrebet »meaningful« i den engelske sprogversion ( 39 ). Der bør derfor efter min opfattelse anlægges en fortolkning af det i denne bestemmelse anvendte begreb »meningsfulde oplysninger«, som ved en funktionel tilgang gør det muligt at tage hensyn til disse betydninger, der supplerer hinanden.
66.
Oplysningernes meningsfuldhed for den registrerede indebærer derfor – i lighed med, hvad der er tilfældet for kopien af de behandlede personoplysninger, som skal udleveres i henhold til artikel 15, stk. 3, første punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse – at disse oplysninger skal være kortfattede, lettilgængelige og letforståelige og formuleret i et klart og enkelt sprog. Den registrerede, hvortil disse oplysninger meddeles, skal således være i stand til at opnå fuld forståelse af de fremsendte oplysninger. Ud fra denne synsvinkel kan det være nødvendigt at kontekstualisere de meddelte oplysninger for at sikre deres forståelighed.
67.
Alt i alt skal de »meningsfulde oplysninger«, som kræves i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, ikke blot være klare og tilgængelige, men også forsynet med forklaringer, der er egnede til at sikre, at oplysningerne er letforståelige. Dette gælder så meget desto mere, når den registrerede forelægges oplysninger på et teknisk område. I denne forstand tillægger denne bestemmelse den registrerede en reel ret til at få forklaret, hvordan den underliggende mekanisme bag en automatisk afgørelse, som denne person er genstand for, fungerer, og til at få forklaret det resultat, som denne afgørelse har ført til ( 40 ). Jeg påpeger i denne henseende, at den registrerede, således som det angives i 71. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, har ret til at »få en forklaring på den afgørelse, der er truffet efter en sådan evaluering«.
68.
Det bør tilføjes til disse krav, at den registrerede skal kunne kontrollere korrektheden af personoplysningerne om vedkommende og af oplysningerne om logikken bag en automatisk afgørelse. Det skal således være muligt for den registrerede at sikre sig, at der er en objektivt kontrollerbar sammenhæng og årsagsforbindelse mellem på den ene side den anvendte metode og de anvendte kriterier og på den anden side det resultat, som den automatiske afgørelse har ført til. Med andre ord skal de meddelte oplysninger sætte denne person i stand til at kontrollere, om disse oplysninger svarer til virkeligheden, og dermed om den pågældende automatiske afgørelse faktisk er baseret på korrekte oplysninger ( 41 ).
69.
Jeg minder i denne henseende om, at de oplysninger, som D&B forelagde for CK, således som det fremgår af forelæggelseskendelsen, ikke synes at svare til virkeligheden, eftersom den profilering af CK, der reelt var blevet foretaget, ikke fremgik af dem. Domstolen har allerede påpeget betydningen af det forhold, at der henset til de særlige risici for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, som den automatiske behandling af personoplysninger medfører, som anført i 71. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse skal fastsættes de fornødne garantier og sikres en rimelig og gennemsigtig behandling for så vidt angår den registrerede, navnlig ved anvendelse af passende matematiske eller statistiske procedurer til profileringen og ved gennemførelse af tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der kan sikre, at risikoen for fejl minimeres ( 42 ).
70.
Dette krav om korrekthed forstærkes efter min opfattelse yderligere, hvis det, i lighed med, hvad Domstolen fastslog i dom af 7. december 2023, SCHUFA Holding (Gældssanering) ( 43 ), vedrørende behandlingen af personoplysninger i forbindelse med en tildeling af gældssanering, lægges til grund, at en automatisk behandling såsom den i hovedsagen omhandlede udgør et alvorligt indgreb i den registreredes grundlæggende rettigheder, der er sikret ved chartrets artikel 7 og 8. Den registreredes personoplysninger behandles nemlig med henblik på at vurdere den registreredes kreditværdighed og udgør derfor følsomme oplysninger om dennes privatliv. Behandlingen af disse oplysninger kan i høj grad skade denne persons interesser ved at forhindre vedkommende i at indtræde i kontraktforhold med henblik på at dække normale behov ( 44 ).
71.
Jeg er derfor af den opfattelse, at de »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse skal gøre det muligt for den registrerede at udøve de rettigheder, vedkommende er sikret ved den generelle forordning om databeskyttelse, navnlig denne forordnings artikel 22. Dette indebærer for det første, at denne person skal være i stand til at opnå kortfattede, lettilgængelige og letforståelige oplysninger, der er formuleret i et klart og enkelt sprog, om den metode og de kriterier, der er anvendt i forbindelse med denne afgørelse. For det andet skal disse oplysninger være tilstrækkelig fuldstændige og kontekstualiserede til at gøre det muligt for denne person at kontrollere, om de er korrekte, og om der er en objektivt kontrollerbar sammenhæng og årsagsforbindelse mellem på den ene side den anvendte metode og de anvendte kriterier og på den anden side det resultat, som den automatiske afgørelse har ført til.
72.
Henset til disse forhold bør artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse efter min opfattelse ikke fortolkes således, at denne bestemmelse pålægger den dataansvarlige en forpligtelse til at forelægge den registrerede oplysninger, der som følge af deres tekniske karakter frembyder en sådan grad af kompleksitet, at de er uforståelige for personer uden særlig teknisk sagkundskab ( 45 ). Dette er efter min opfattelse tilfældet for de algoritmer, der anvendes i forbindelse med en automatisk afgørelse.
73.
Ved en udvidende fortolkning af forpligtelsen til gennemsigtighed kan det ganske vist hævdes, at kontrollen med den måde, hvorpå personoplysninger behandles af en algoritme, kræver, at sidstnævnte fremlægges åbent for den registrerede ( 46 ). Jeg er dog af den opfattelse, at formålet med denne forpligtelse er at sætte denne person i stand til at forstå de oplysninger, der meddeles vedkommende, for at denne kan gøre de rettigheder gældende, som vedkommende er tillagt ved den generelle forordning om databeskyttelse. Ud fra denne synsvinkel vil forklaringer, som er forståelige, uden at der er behov for særlig sagkundskab, uden tvivl være mere »meningsfulde« end en kompliceret matematisk formel.
74.
Tilsvarende erindrer jeg om, at det, således som det fremgår af retningslinjerne, »kan være vanskeligt at forstå, hvordan en automatisk beslutningsproces eller profilering fungerer«. Derfor bør »den dataansvarlige finde enkle midler til at meddele den registrerede formålet med afgørelsen eller de kriterier, den er baseret på. Den generelle forordning om databeskyttelse kræver, at den dataansvarlige udleverer meningsfulde oplysninger om den bagvedliggende logik, men ikke nødvendigvis en kompliceret forklaring af de anvendte algoritmer eller en udlevering af hele algoritmen […]. De fremlagte oplysninger skal dog være tilstrækkelig fuldstændige til, at den registrerede forstår grundene til afgørelsen« ( 47 ). Således bør »den dataansvarlige give den registrerede generelle oplysninger (navnlig om de faktorer, der er blevet taget i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen, og om deres respektive »betydning« på et aggregeret plan), der også er hensigtsmæssige for vedkommende med henblik på at bestride afgørelsen« ( 48 ).
75.
Imidlertid kan »kompleksiteten«, således som artikel 29-gruppen vedrørende beskyttelse af personoplysninger har anført i sine retningslinjer, »ikke undskylde, at der ikke udleveres oplysninger til den registrerede« ( 49 ). Heraf følger, at den dataansvarlige ikke kan påberåbe sig oplysningernes kompleksitet som begrundelse for at nægte at opfylde den forpligtelse, der påhviler vedkommende i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse. Den dataansvarlige er forpligtet til at fremlægge oplysninger, der både er tilgængelige og fuldstændige, med henblik på at sætte den registrerede i stand til at forstå den proces, der har ført til den automatiske afgørelse, som denne har været genstand for.
76.
Jeg udleder heraf, at den dataansvarlige i henhold til artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse ikke er forpligtet til at forelægge den registrerede oplysninger af teknisk karakter, som denne ikke ville være i stand til at forstå, såsom detaljerne i de anvendte algoritmer ( 50 ). Den dataansvarlige skal derimod opfylde sin forpligtelse til i ethvert tilfælde at forelægge denne person oplysninger, der både er tilgængelige og tilstrækkelig fuldstændige, om den proces, der har ført til den omhandlede automatiske afgørelse, samt grundene til det resultat, som denne afgørelse har ført til. De således definerede »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse bør derfor beskrive den anvendte metode og de kriterier, der er taget i betragtning, samt vægtningen heraf ( 51 ). Den registrerede skal dermed være i stand til at forstå, hvilke oplysninger der er anvendt i forbindelse med den automatiske afgørelse samt den måde, hvorpå de er blevet taget i betragtning og vægtet.
77.
Det skal endvidere præciseres, at denne bestemmelse efter min opfattelse ikke er til hinder for, at den dataansvarlige frivilligt beslutter at meddele den registrerede oplysninger af teknisk karakter, såsom detaljerne i de anvendte algoritmer, dog under den forudsætning, at denne meddelelse ledsages af oplysninger, der sætter denne person i stand til at forstå den proces, der har ført til den automatiske afgørelse, og resultatet af denne afgørelse.
78.
Jeg tilføjer, at artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse efter min opfattelse ikke bør fortolkes således, at denne bestemmelse kræver, at den dataansvarlige udleverer personoplysninger om tredjemænd til den registrerede, medmindre dette indirekte ville krænke sidstnævntes rettigheder. Derimod kan eksempler på lignende behandlinger, der forelægges i anonymiseret form med henblik på sammenligning, sætte denne person i stand til bedre at forstå den automatiske afgørelse, som vedkommende har været genstand for.
79.
Det tilkommer den forelæggende ret på grundlag af ovenstående forhold at fastslå, hvilke oplysninger, der skal stilles til rådighed for den registrerede i hovedsagen. I denne henseende tvivler jeg på, at Domstolen i den rolle som fortolker af EU-retten, som den er tillagt ved artikel 267 TEUF, og som skal holdes adskilt fra funktionen med at anvende denne ret, som tilkommer den nationale domstol, kan gå videre i den konkrete fastlæggelse af disse oplysninger, end hvad den forelæggende ret ønsker.
80.
I øvrigt præciserer jeg, at den fortolkning, som jeg foreslår Domstolen at anlægge af begrebet »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatisk afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, gør det muligt at lægge til grund, at EU-lovgiver allerede i vidt omfang har sikret balancen mellem på den ene side det krav om gennemsigtighed, som ligger til grund for denne bestemmelse, og på den anden side beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, herunder beskyttelsen af forretningshemmeligheden. For så vidt som dette begreb efter min opfattelse ikke bør udstrækkes til oplysninger af teknisk karakter, såsom en algoritme, som en registreret ikke er i stand til at forstå uden at besidde særlig sagkundskab, må den indsigtsret, som er sikret ved denne bestemmelse, nemlig ikke føre til krænkelse af forretningshemmeligheden, som den dataansvarlige legitimt kan påberåbe sig. Det samme gælder beskyttelsen af personoplysninger om tredjemænd, for så vidt som dette begreb principielt ikke bør dække sådanne oplysninger.
81.
Det kan dog ikke udelukkes, at den indsigtsret, der er sikret ved artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, i visse tilfælde kan medføre en krænkelse af andres rettigheder og frihedsrettigheder. En sådan krænkelse kan påberåbes af den dataansvarlige som begrundelse for at nægte at udlevere oplysninger til den registrerede. I øvrigt er det muligt, at de udleverede oplysninger er utilstrækkelige til at muliggøre en kontrol af deres korrekthed og sammenhæng med det resultat, som den pågældende automatiske afgørelse har ført til, og at videregivelsen af supplerende oplysninger med henblik på denne kontrol kan krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder. Derfor bør det, således som den forelæggende ret har anmodet om, fastslås, med hvilke mekanismer de omhandlede rettigheder og interesser kan forenes.
2. Afvejningen mellem den registreredes rettigheder og andres rettigheder og frihedsrettigheder
82.
Jeg minder om, at den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om, og i givet fald i hvilket omfang, beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder, såsom beskyttelsen af forretningshemmeligheden, som den dataansvarlige har påberåbt sig, kan begrænse omfanget af den indsigtsret, som den registrerede er tillagt ved artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse.
83.
I denne forbindelse skal det indledningsvis anføres, at det fremgår af fjerde betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, at retten til beskyttelse af personoplysninger ikke er en absolut ret og skal afvejes i forhold til andre grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Den generelle forordning om databeskyttelse overholder således alle de grundlæggende rettigheder og følger de frihedsrettigheder og principper, der anerkendes i chartret om grundlæggende rettigheder som forankret i traktaterne ( 52 ).
84.
Endvidere anføres det i 63. betragtning til denne forordning, at retten for enhver registreret til indsigt i de personoplysninger, der er indsamlet om vedkommende, »ikke [bør] krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder eller intellektuel ejendomsret, navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af. Denne vurdering bør dog ikke resultere i en afvisning af at give al information til den registrerede«.
85.
Artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse fastsætter således, at »[r]etten til at modtage en kopi som omhandlet i stk. 3 […] ikke [må] krænke andres rettigheder og frihedsrettigheder«.
86.
Det er ligeledes anført i artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om databeskyttelse, at det er muligt at begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse, »når en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til […] beskyttelse af […] andres rettigheder og frihedsrettigheder« ( 53 ).
87.
Domstolen har udledt af disse bestemmelser, at den registreredes ret til at modtage en første vederlagsfri kopi af de personoplysninger om vedkommende, der behandles, ikke er absolut ( 54 ). I henhold til artikel 15, stk. 4, den generelle forordning om databeskyttelse, sammenholdt med 63. betragtning til forordningen, bør denne ret til at modtage en kopi som omhandlet i artikel 15, stk. 3, i den generelle forordning om databeskyttelse, navnlig ikke krænke andres rettigheder eller frihedsrettigheder, herunder forretningshemmeligheder eller intellektuel ejendomsret, navnlig den ophavsret, som programmerne er beskyttet af ( 55 ).
88.
Det følger af disse forhold, at betragtninger vedrørende bl.a. beskyttelsen af andres rettigheder og frihedsrettigheder kan begrunde en begrænsning af den indsigtsret, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, for så vidt som en sådan begrænsning respekterer det væsentligste indhold heraf, og for så vidt som den udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning til at sikre denne beskyttelse, således som det er fastsat i artikel 23, stk. 1, litra i), i den generelle forordning om databeskyttelse ( 56 ).
89.
Betragtninger vedrørende beskyttelsen af forretningshemmeligheden som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/943 ( 57 ), kan begrunde en begrænsning af den indsigtsret, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse.
90.
Det nævnes ganske vist i 35. betragtning til direktiv 2016/943, at dette direktiv »ikke [bør] berøre de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i [Europa-Parlamentets og Rådets] direktiv 95/46/EF [om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 58 )], navnlig den registreredes ret til indsigt i sine personoplysninger, når de behandles, og til berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, hvis de er ufuldstændige eller urigtige«. De ovenfor anførte bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse synes i tilfælde af en konflikt mellem på den ene side udøvelsen af indsigtsretten i henhold til denne forordnings artikel 15, stk. 1, litra h), og på den anden side andres rettigheder og frihedsrettigheder efter min opfattelse at tale for, at det er muligt at foretage en afvejning mellem de pågældende rettigheder og frihedsrettigheder ( 59 ).
91.
Således skal der, som Domstolen allerede har fastslået, hvis det er muligt, vælges måder for udlevering af personoplysningerne, som ikke krænker andres rettigheder eller frihedsrettigheder, under hensyntagen til – sådan som det fremgår af 63. betragtning til databeskyttelsesforordningen – at disse vurderinger ikke må »resultere i en afvisning af at give al information til den registrerede« ( 60 ).
92.
Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, hvilken form sådanne måder for udlevering, som overholder andres rettigheder og frihedsrettigheder, kan antage i den specifikke sammenhæng, som artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse indgår i.
93.
I denne henseende minder jeg om, at Domstolen allerede har fastslået, at en national retsinstans kan vurdere, at parternes eller tredjemands personoplysninger skal fremlægges for den, således at den med fuldt kendskab til omstændighederne og under overholdelse af proportionalitetsprincippet kan afveje de foreliggende interesser. Denne vurdering kan i givet fald føre til, at den nationale retsinstans beslutter helt eller delvist at videregive de personoplysninger, der er blevet fremlagt for den, til modparter, hvis den finder, at en sådan udlevering ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at sikre den effektive udøvelse af de rettigheder, som tilkommer borgerne i henhold til chartrets artikel 47 ( 61 ).
94.
Denne retspraksis kan efter min opfattelse finde anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse. Henset til denne retspraksis skal denne bestemmelse, sammenholdt med 63. betragtning til og artikel 23, stk. 1, litra i), i denne forordning, fortolkes således, at når de oplysninger, som skal udleveres til den registrerede i medfør af den indsigtsret, der er sikret ved den førstnævnte af disse bestemmelser, kan medføre en krænkelse af andres rettigheder og frihedsrettigheder, bl.a. fordi de indeholder personoplysninger om tredjemænd, som er beskyttet ved den generelle forordning om databeskyttelse, eller en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i direktiv 2016/943, skal disse oplysninger meddeles tilsynsmyndigheden eller den kompetente ret med henblik på, at disse – med fuldt kendskab til sagen og under overholdelse af proportionalitetsprincippet og disse oplysningers fortrolighed – kan afveje de foreliggende interesser og fastslå rækkevidden af den indsigtsret, som denne person skal indrømmes.
95.
Ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har angivet i sin anmodning om præjudiciel afgørelse, udelukker databeskyttelseslovens § 4, stk. 6, i princippet den registreredes indsigtsret i henhold til artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse, hvis videregivelse af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel mod en forretningshemmelighed hos den dataansvarlige eller andre. I denne henseende kan en sådan bestemmelse efter min opfattelse ikke erstattes af en afvejning, som skal foretages fra sag til sag af den kompetente myndighed eller ret. Det synes nemlig efter min opfattelse at fremgå af Domstolens praksis, at når der skal foretages en afvejning af de modstående rettigheder og interesser, kan en medlemsstat ikke definitivt foreskrive resultatet af denne afvejning ( 62 ) uden at muliggøre et andet resultat som følge af en konkret sags særlige omstændigheder ( 63 ).
IV. Forslag til afgørelse
96.
På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen, at den besvarer de præjudicielle spørgsmål, som er forelagt af Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig), således:
»Artikel 15, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), sammenholdt med 63. betragtning til og artikel 23, stk. 1, litra i), i denne forordning,
skal fortolkes således, at
– når en registreret er genstand for en automatisk afgørelse, herunder en profilering, som omhandlet i artikel 22 i forordning 2016/679, omfatter de »meningsfulde oplysninger om logikken« bag denne automatiske afgørelse, som denne person har ret til indsigt i, den metode og de kriterier, som den dataansvarlige har anvendt i denne forbindelse
– disse oplysninger skal sætte den registrerede i stand til at udøve de rettigheder, som vedkommende er sikret ved forordning 2016/679, navnlig artikel 22. De skal derfor være kortfattede, lettilgængelige og letforståelige og formuleret i et klart og enkelt sprog. Endvidere skal de være tilstrækkelig fuldstændige og kontekstualiserede til, at denne person kan kontrollere, om de er korrekte, og om der er en objektivt kontrollerbar sammenhæng og årsagsforbindelse mellem på den ene side den anvendte metode og de anvendte kriterier og på den anden side det resultat, som den pågældende automatiske afgørelse har ført til
– den dataansvarlige derimod ikke er forpligtet til at videregive oplysninger til den registrerede, der som følge af deres tekniske karakter frembyder en sådan grad af kompleksitet, at de ikke kan forstås af personer, som ikke besidder særlig sagkundskab, hvilket udelukker fremlæggelse af de algoritmer, som anvendes i forbindelse med en automatisk afgørelse.
– når de oplysninger, som skal udleveres til den registrerede i medfør af den indsigtsret, der er sikret ved artikel 15, stk. 1, litra h), i forordning 2016/679, kan medføre en krænkelse af andres rettigheder og frihedsrettigheder, bl.a. fordi de indeholder personoplysninger om tredjemænd, som er beskyttet ved denne forordning, eller en forretningshemmelighed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse, skal disse oplysninger meddeles tilsynsmyndigheden eller den kompetente ret med henblik på, at disse – med fuldt kendskab til sagen og under overholdelse af proportionalitetsprincippet og disse oplysningers fortrolighed – kan afveje de foreliggende interesser og fastslå rækkevidden af den indsigtsret, som denne person skal indrømmes.«
( 1 ) – Originalsprog: fransk.
( 2 ) – EUT 2016, L 119, s. 1, berigtiget i EUT 2018, L 127, s. 2.
( 3 ) – EUT 2016, L 157, s. 1.
( 4 ) – Den forelæggende ret understreger i denne henseende, at Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) i sin afgørelse ikke har præciseret omfanget af de pågældende personoplysninger, som skal fremlægges, eller detaljeringsgraden i den underliggende logik, hvorom der skal oplyses.
( 5 ) – Herefter »chartret«.
( 6 ) – BGBl. I, 165/1999.
( 7 ) – BGBl. I, 14/2019. Denne bestemmelse udelukker principielt den registreredes indsigtsret, som fastsat i artikel 15 i den generelle forordning om databeskyttelse, hvis videregivelse af de pågældende oplysninger ville udgøre en trussel mod en forretningshemmelighed hos den dataansvarlige eller andre.
( 8 ) – Jf. i denne retning 71. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, hvori det anføres, at »[d]en registrerede bør have ret til ikke at blive gjort til genstand for en afgørelse, der kan omfatte en foranstaltning, som evaluerer personlige forhold vedrørende vedkommende, og som alene bygger på automatisk behandling, og som har retsvirkning eller som på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende, såsom et automatisk afslag på en onlineansøgning om kredit eller e-rekrutteringsprocedurer uden nogen menneskelig indgriben. En sådan behandling omfatter »profilering«, […] når den har retsvirkning for den pågældende eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende«.
( 9 ) – C-634/21, herefter dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring), EU:C:2023:957.
( 10 ) – Jf. dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 73).
( 11 ) – Samme dag som Domstolen afsagde denne dom, afsagde den også dom af 7.12.2023, SCHUFA Holding (Gældssanering) (C-26/22 og C-64/22, EU:C:2023:958), hvori den fortolkede følgende bestemmelser i den generelle forordning om databeskyttelse: artikel 5, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 6, stk. 1, første afsnit, litra f), artikel 17, stk. 1, litra c) og d), og artikel 78, stk. 1.
( 12 ) – C-634/21, EU:C:2023:220.
( 13 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 54).
( 14 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 56).
( 15 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 56).
( 16 ) – Min fremhævelse.
( 17 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 57).
( 18 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 57).
( 19 ) – Jf. generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (C-634/21, EU:C:2023:220, punkt 58). I denne henseende støttede generaladvokat Pikamäe sig på »Retningslinjer om automatiske individuelle afgørelser og profilering i henhold til forordning (EU) 2016/679«, vedtaget den 3.10.2017 af artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse, i den ændrede affattelse, der blev vedtaget den 6.2.2018 (herefter »retningslinjerne«), s. 28 og 30.
( 20 ) – Det skal desuden erindres, at begrebet »meningsfulde oplysninger om logikken« bag en automatiseret afgørelse som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse har givet anledning til en lang række publikationer, der i kraft af de mange forskellige synspunkter giver mulighed for at uddybe overvejelserne om, hvilken betydning der skal lægges i dette begreb. Blandt disse publikationer anfører jeg følgende: B. Goodman og S. Flaxman, »European Union Regulations on Algorithmic Decision Making and a »Right to Explanation««, AI Magazine, bind 38, nr. 3, Wiley, Berlin, 2017, s. 50-57, S. Wachter, B. Mittelstadt og L. Floridi, »Why a Right to Explanation of Automated Decision-Making Does Not Exist in the General Data Protection Regulation«, International Data Privacy Law, bind 7, nr. 2, Oxford University Press, Oxford, 2017, s. 76-99, A.D. Selbst og J. Powles, »Meaningful information and the right to explanation«, International Data Privacy Law, bind 7, nr. 4, Oxford University Press, Oxford, 2017, s. 233-242, T.S. Cabral, »AI and the Right to Explanation: Three Legal Bases under the GDPR«, i D. Hallinan, R. Leenes og P. De Hert, Data Protection and Privacy: Data Protection and Artificial Intelligence, Hart Publishing, Oxford, 2021, s. 29-56, L. Edwards og M. Veale, »Slave to the Algorithm? Why a »Right to an Explanation« Is Probably Not the Remedy You Are Looking For«, Duke Law & Technology Review, bind 16, Duke Law School, Durham, 2017, s. 18-84, M. Brkan, »Do algorithms rule the worlds? Algorithmic decision-making and data protection in the framework of the GDPR and beyond«, International Journal of Law and Information Technology, bind 27, nr. 2, Oxford University Press, Oxford, 2019, s. 91-121, M.E. Kaminski og G. Malgieri, »Algorithmic impact assessments under the GDPR: producing multi-layered explanations«, International Data Privacy Law, bind 11, nr. 2, Oxford University Press, Oxford, 2021, s. 125-144, B. Custers og A.-S. Heijne, »The right of access in automated decision-making: The scope of article 15(1)(h) GDPR in theory and practice«, Computer Law & Security Review, bind 46, Elsevier, Amsterdam, 2022, og L. Naudts, P. Dewitte og J. Ausloos, »Meaningful transparency through data rights: A multidimensional analysis«, Research Handbook on EU Data Protection Law, Elgar, Cheltenham, 2022, s. 530-571.
( 21 ) – Jf. bl.a. dom af 26.10.2023, FT (Kopier af patientjournalen) (C-307/22, herefter dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen)), EU:C:2023:811, præmis 47 og 48 og den deri nævnte retspraksis).
( 22 ) – I henhold til artikel 4, nr. 4), i den generelle forordning om databeskyttelse forstås der ved »profilering«»enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser«.
( 23 ) – Dette udtryk anvendes ligeledes i artikel 13, stk. 2, litra f), og artikel 14, stk. 2, litra g), i den generelle forordning om databeskyttelse. Jf. også 63. betragtning til denne forordning, hvori det anføres, at »[e]nhver registreret bør […] have ret til at kende og blive underrettet om […] logikken der ligger bag en automatisk behandling af personoplysninger, og om konsekvenserne af sådan behandling, i hvert fald når den er baseret på profilering«.
( 24 ) – Selv om den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse særligt vedrører begrebet »meningsfulde oplysninger om logikken« som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra h), i den generelle forordning om databeskyttelse, bør der ikke ses bort fra, at den registrerede også skal oplyses om betydningen og de forventede konsekvenser af den pågældende behandling. Ifølge artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse »tyder denne ordlyd på, at der skal forelægges oplysninger om forventede eller fremtidige behandlinger og om den måde, hvorpå den automatiske afgørelse kan påvirke den registrerede […]. For at gøre disse oplysninger meningsfulde og forståelige skal der gives reelle og håndgribelige eksempler på den type virkninger, som er mulig«, jf. retningslinjerne (s. 29).
( 25 ) – Jf. bl.a. dom af 4.5.2023, Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (C-487/21, herefter dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF, EU:C:2023:369, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis), samt dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).
( 26 ) – Jf. bl.a. dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 73 og den deri nævnte retspraksis).
( 27 ) – Jf. bl.a. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
( 28 ) – Som Domstolen har fastslået i dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 52), fastsætter denne bestemmelse et principielt forbud, hvis overtrædelse ikke kræver, at den registrerede individuelt gør denne overtrædelse gældende.
( 29 ) – Jf. dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 54).
( 30 ) – Jf. dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 57). Ifølge Domstolen indebærer denne behandling nemlig, således som det fremgår af 71. betragtning til databeskyttelsesforordningen, en evaluering af personlige forhold vedrørende den fysiske person, der er berørt af behandlingen, navnlig for at analysere eller forudsige forhold vedrørende den pågældendes arbejdsindsats, økonomiske situation, helbred, præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografiske position eller bevægelser (præmis 58). Disse særlige risici kan ifølge denne betragtning være potentielle risici for den registreredes legitime interesser og rettigheder, bl.a. henset til den mulige forskelsbehandling af fysiske personer (præmis 59).
( 31 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 37).
( 32 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 38).
( 33 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 39) og dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 73).
( 34 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 41) og dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 74).
( 35 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 42).
( 36 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 45), og dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 75).
( 37 ) – Jf. vedrørende Domstolens fortolkning af begrebet »oplysninger« som omhandlet i artikel 15, stk. 3, tredje punktum, i den generelle forordning om databeskyttelse dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 46-53).
( 38 ) – Jf. A.D. Selbst og J. Powles, op.cit., s. 236.
( 39 ) – Jf. i denne retning G. Malgieri og G. Comandé »Why a Right to Legibility of Automated Decision-Making Exists in the General Data Protection Regulation«, International Data Privacy Law, Oxford University Press, Oxford, 2017, bind 7, nr. 4, s. 243-265, navnlig s. 257.
( 40 ) – Jf. bl.a. T.S. Cabral, op.cit. Jf. vedrørende diskussionen om, hvorvidt der gælder en ret til forklaring, også M. Brkan, op.cit., s. 110 ff.
( 41 ) – Jf. K. Foss-Solbrekk og A.K. Glenster, »The intersection of data protection rights and trade secrets privileges in »algorithmic transparency««, i Research Handbook on EU Data Protection Law, op.cit., s. 163-183. Blandt de bekymringer, som anvendelsen af algoritmer giver anledning til, påpeger forfatterne »muligheden for, at algoritmerne […] er baseret på ukorrekte oplysninger og således fører til resultater, som ikke afspejler den registreredes situation« (s. 166) (fri oversættelse).
( 42 ) – Jf. dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 59).
( 43 ) – C-26/22 og C-64/22, EU:C:2023:958.
( 44 ) – Jf. dom af 7.12.2023, SCHUFA Holding (Gældssanering) (C-26/22 og C-64/22, EU:C:2023:958, præmis 94 og den deri nævnte retspraksis).
( 45 ) – Jf. A.D. Selbst og J. Powles, op.cit., s. 236.
( 46 ) – Jf. vedrørende den omfattende diskussion, som dette spørgsmål har givet anledning til, bl.a. K. Foss-Solbrekk og A.K. Glenster, op.cit., s. 167.
( 47 ) – Jf. retningslinjerne (s. 28). Min fremhævelse.
( 48 ) – Jf. retningslinjerne (s. 30).
( 49 ) – Jf. retningslinjerne (s. 28). Som påpeget af denne arbejdsgruppe fremgår det af 58. betragtning til den generelle forordning om databeskyttelse, at »princippet om gennemsigtighed »især [er] relevant i situationer, hvor den hastige vækst i antallet af aktører og den anvendte teknologis kompleksitet gør det vanskeligt for den registrerede at vide og forstå, om, af hvem og til hvilket formål der indsamles personoplysninger om vedkommende, såsom i forbindelse med annoncering på internettet««.
( 50 ) – Jf. G. Malgieri og G. Comandé, op.cit., hvori det anføres, at »algoritmerne ofte ikke blot er ukendte, men også uforståelige for personerne« (fri oversættelse) (s. 243).
( 51 ) – Jf. Y. Poullet, Le RGPD face aux défis de l’intelligence artificielle, Larcier, Bruxelles, 2021, hvori det anføres, at »der ved begrebet »meningsfulde oplysninger« forstås anonyme eller ikke-behandlede oplysninger, kilderne hertil, algoritmens funktionsmåde og uden tvivl – idet det ikke er et krav, at der gives detaljer – den vægt, som hver type oplysninger tillægges i grundalgoritmen« (s. 115).
( 52 ) – Jf. bl.a. dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).
( 53 ) – Jf. dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 61).
( 54 ) – Jf. dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 62).
( 55 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 43).
( 56 ) – Jf. analogt dommen i sagen FT (Kopier af patientjournalen) (præmis 63).
( 57 ) – I henhold til denne bestemmelse forstås i dette direktiv ved »forretningshemmelighed«»oplysninger, som opfylder følgende krav: a) de er hemmelige i den forstand, at de ikke i deres helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af deres komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger, b) de har handelsværdi, fordi de er hemmelige, c) de er af den person, som lovligt kontrollerer oplysningerne, under de givne omstændigheder blevet underkastet rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse«.
( 58 ) – EFT 1995, L 281, s. 31.
( 59 ) – Jf. i denne retning vedrørende artikel 15, stk. 4, i den generelle forordning om databeskyttelse, som gør det muligt at begrænse retten til at modtage en kopi af personoplysningerne som omhandlet i denne artikels stk. 3, dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 44).
( 60 ) – Jf. dommen i sagen Österreichische Datenschutzbehörde og CRIF (præmis 44).
( 61 ) – Jf. dom af 2.3.2023, Norra Stockholm Bygg (C-268/21, EU:C:2023:145, præmis 58).
( 62 ) – Jf. bl.a. dommen i sagen SCHUFA Holding m.fl. (Scoring) (præmis 70 og den deri nævnte retspraksis).
( 63 ) – Jf. bl.a. dom af 17.6.2021, M.I.C.M. (C-597/19, EU:C:2021:492, præmis 111 og den deri nævnte retspraksis).
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Første Afdeling) af 27. februar 2025. — CK mod Magistrat der Stadt Wien. EU-domme · 27. februar 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat L. Medina fremsat den 15. oktober 2026. EU-domme · 15. oktober 2026
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Pikamäe fremsat den 16. marts 2023. — OQ mod Land Hessen. EU-domme · 16. marts 2023
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. november 2026. — Joachim Lindenberg mod Bayerisches Landesamt für Datenschutzaufsicht. EU-domme · 5. november 2026
- Bekendtgørelse af den europæiske overenskomst af 15. november 1975 vedrørende internationale hovedfærdselsårer (AGR) Retsinformation · 15. februar 1989
- A.A.6.4.2 Når personoplysningerne indsamles hos den registrerede Den juridiske vejledning · 1. juli 2026