Spring til indhold

Domsdatabasen

Byrettens kendelse stadfæstet

AfgørelseØstre Landsret8. juni 2018

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Lukkede døre

Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentlig-

gøre kærendes identitet.

Den 8. juni 2018 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Benedikte Holberg, Carsten Kristian Vollmer og

Rikke Plesner Skovby (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges

6. afd. nr. S-1552-18:

Anklagemyndigheden

mod

(advokat Rolf Lindegaard Gregersen, beskikket)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Københavns Byret (SS 91-29827/2017) med bi-

lag, rettens fremsendelsesbrev af 4. juni 2018, kæreskrift af 4. juni 2018 fra den beskikkede

forsvarer, advokat Rolf Gregersen, og kæresvarskrift af 7. juni 2018 fra anklagemyndighe-

den.

Arrestant

CPR nr.

- 2 -

, der har været frihedsberøvet fra den 10. december 2017, og som ved ankla-

geskrift af 10. april 2018 er tiltalt for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, har

med påstand om løsladelse kæret Københavns Byrets kendelse af 24. maj 2018 om fortsat

varetægtsfængsling i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765, ind-

til der er afsagt dom i sagen, jf. retsplejelovens § 767, stk. 2.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

er nærmere tiltalt for forsøg på manddrab ved i forening og efter forudgående

Læs alt

aftale eller fælles forståelse med flere ikke nærmere identificerede gerningsmænd at have

forsøgt at dræbe , idet ifølge tiltalen tidligere på dagen

bl.a. havde skrevet til flere personer, at skulle ”stabbes”, og at hans drenge stod

klar, ligesom aftalte at mødes med på Amagerbro Station, hvorefter

og flere personer ifølge tiltalen mødtes med på Amagerbro Station,

hvor tiltalte og nogle ikke nærmere identificerede medgerningsmænd tildelte ad-

skillige slag og spark. Gerningsmændene stak endvidere ifølge tiltalen flere gange

med en eller flere medbragte knive, som ramte i ballen, låret og lysken, alt imens i hvert

fald én af gerningsmændene udtalte, at de var bevæbnet med kniv, samt ”dræb ham, slå

ham ihjel, han skal dø” og ”det er en pige, det er æresdrab” eller lignende.

Hovedforhandling er berammet til den 24., 27. og 28. september 2018 samt den 1. og 17.

oktober 2018.

Advokat Rolf Gregersen har til støtte for påstanden om løsladelse navnlig anført, at der

ikke foreligger det fornødne mistankegrundlag. Hverken forurettede eller sagens øvrige

vidner har således kunnet udpege som gerningsmanden til knivstikkeriet. Der

var tale om et tilfældigt møde med forurettede, og har ikke handlet i forening

eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de øvrige tilstedeværende. Efter-

forskningen har ikke afdækket identiteten på gerningsmanden, og der foreligger ingen på-

virkningsrisiko, herunder da de centrale vidner – forurettede og dennes kammerat, mor og

moderens veninde – er ”uden for rækkevidde”. Hertil kommer, at der kun er

15 år, er meget belastet af frihedsberøvelsen, herunder med tiltagende indesluttethed.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om stadfæstelse navnlig anført, at mis-

tankegrundlaget hovedsageligt består af vidneforklaringer og den sikrede korrespondance,

Arrestanten

Arrestanten

Forurettede (F)Arrestanten

F

ArrestantenF

ArrestantenF

F

F

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

- 3 -

hvorefter i timerne før knivstikkeriet skrev til forurettedes kæreste bl.a.:

”Ham der får en brutal omgang vent o se”, ”ja han skal stabbes i halsen”, ”hele Hbg er ef-

ter ham”, ”Sig til ham han skal mødes I dag efter”, ”Om aften” og ”nu ser du hvem

er”. Til forurettede skrev bl.a.: ”Men kom til Amagerbro st”, ”dig du færdig”,

”Det får du at se i morgen”, ”skal til føds I dag men ring”, ”Vi bare flere”, hvorefter foru-

rettede skrev: ”Kom i dag – Ik i morgen”. Herpå svarede : ”og kommer I dag

– 20”. Størstedelen af vidnerne er bekendte til , der vil kunne påvirke vidner-

ne, herunder ved at samstemme forklaringer. Der er gerningsmænd på fri fod, og der er

risiko for, at vil tage kontakt til forurettede. Ved hovedforhandlingens påbe-

gyndelse vil have været frihedsberøvet i 9 måneder og 18 dage, men sagens

særlige omstændigheder begrunder fortsat varetægtsfængsling i surrogat frem til dom.

Efter votering afsagdes sålydende

k e n d e l s e:

Efter sagens oplysninger, herunder indholdet af tiltaltes korrespondance med forurettede

og med forurettedes kæreste i timerne op til knivstikkeriet, oplysningerne om omfanget af

forurettedes skader og tiltaltes erkendelse af at have begået vold mod forurettede, tiltrædes

det, at der er begrundet mistanke om, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltale for

overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Henset endvidere til det oplyste om tiltaltes relation til sagens vidner, uidentificerede med-

gerningsmænd og tiltaltes tidligere kontakt med forurettede, tiltrædes det, at der er bestem-

te grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at

fjerne spor eller advare eller påvirke andre.

Betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat, indtil der er afsagt dom i sagen, er

således opfyldt, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, jf. § 765, jf. § 767, stk. 2.

Varetægtsfængsling af en person under 18 år, der er sigtet for en lovovertrædelse, som ef-

ter loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, må ikke finde sted i et sammenhængen-

de tidsrum, der overstiger 8 måneder – regnet frem til hovedforhandlingens begyndelse i

første instans – medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder, jf. herved retsple-

jelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2, og § 768 a, stk. 3.

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

Arrestanten

- 4 -

Bestemmelsen i retsplejelovens § 768 a er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 493 af 17. juni

2008. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. (lovforslag nr. L 78 af 27. februar

2008, de specielle bemærkninger):

”Opretholdelse af varetægtsfængsling ud over de foreslåede tidsgrænser forud-

sætter således, at der foreligger særlige omstændigheder. Vurderingen af, om

dette er tilfældet, må bero på en konkret helhedsvurdering af sagens omstæn-

digheder i hvert enkelt tilfælde.

Der lægges ikke op til en ændring af fængslingsgrundene som sådan, men der

lægges op til en skærpelse af kravene for anvendelsen af den enkelte fængs-

lingsgrund ved længerevarende varetægtsfængslinger med henblik på en mere

nuanceret vurdering end efter gældende ret af, om fortsat fængsling efter udløb

af fristen på henholdsvis 6 måneder og 1 år er nødvendig.

Ved rettens vurdering heraf må der bl.a. tages udgangspunkt i den anvendte

fængslingsgrund.

Varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare),

og § 762, stk. 1, nr. 2 (gentagelsesfare), vil – forudsat at betingelserne for vare-

tægtsfængsling fortsat er opfyldt – i sagens natur normalt vare ved, indtil sagen

er afsluttet. Det samme kan være tilfældet med hensyn til fængsling efter be-

stemmelserne om retshåndhævelsesarrest i retsplejelovens § 762, stk. 2. Hen-

synet til retshåndhævelsen vil dog i sig selv svækkes, efterhånden som tiden

går, og retten må derfor løbende vurdere, om der fortsat er grundlag for fængs-

ling. Retten må under alle omstændigheder løbende være opmærksom på, om

fortsat fængsling opfylder det krav om proportionalitet, som er indeholdt i rets-

plejelovens § 762, stk. 3.

Ved fængsling efter de nævnte bestemmelser indebærer kravet om særlige om-

stændigheder, at der må foretages en samlet vurdering med udgangspunkt i en

skærpet vurdering dels med hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i

§ 768 (dvs. navnlig om efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed),

dels med hensyn til nødvendigheden af at opretholde fængslingen efter den an-

vendte fængslingsgrund.

Den skærpede opmærksomhed med hensyn til nødvendigheden af fængslingens

opretholdelse indebærer også, at retten må være særlig opmærksom på hensy-

net til proportionalitetskravet efter retsplejelovens § 762, stk. 3, og – navnlig i

forhold til fængslingsgrunden i stk. 1, nr. 1 (unddragelsesfare) – på muligheden

for anvendelse af fængslingssurrogater, jf. § 765. Om anvendelsen af surroga-

ter bemærkes i den forbindelse, at både retten, anklagemyndigheden og forsva-

reren vedvarende bør være opmærksomme på at søge varetægtssurrogater an-

vendt i tilfælde, hvor disse vil være tilstrækkelige foranstaltninger.

Der må endvidere foretages en fornyet vurdering af gentagelsesrisikoen efter

stk. 1, nr. 2, ud fra karakteren af den pågældende kriminalitet og varigheden af

den hidtidige fængsling. Der må ligeledes foretages en fornyet vurdering af

- 5 -

hensynet til retshåndhævelsen (retsfølelsen) ud fra en afvejning af forholdets

grovhed og fængslingens varighed.

I alle tilfælde vil den påsigtede kriminalitet spille en betydelig rolle, således at

fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i alvorlige straffesager,

dvs. i sager om alvorlig, personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig

samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf vil være på flere års

fængsel. Retten skal således efter en helhedsbedømmelse foretage en kritisk

vurdering af nødvendigheden af fortsat varetægtsfængsling i lyset af varighe-

den af den hidtidige fængsling.

Ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, om risiko for modvirkning af forfølg-

ningen (den såkaldte kollusionsrisiko), bygger kravet om særlige omstændig-

heder i princippet på samme hensyn. Imidlertid kan der gøre sig særlige for-

hold gældende med hensyn til denne fængslingsgrund, der efter sit indhold er

nært knyttet til forløbet af efterforskningen, undersøgelsen og bevissikringen i

sagen.

En skærpet vurdering af risikoen for modvirkning af undersøgelsen kendes fra

isolationsbetingelserne, som beskrevet i forarbejderne til de gældende bestem-

melser, herunder retsplejelovens § 770 d, stk. 1, om begrundelse af kendelser

om varetægtsfængsling i isolation. Ved isolation af varetægtsarrestanter stilles

der således krav om en kvalificeret kollusionsrisiko.

Dette krav, der i relation til isolation er særligt knyttet til de indledende faser af

forfølgningen, kan ikke direkte overføres til perioden efter udløb af de foreslå-

ede normale frister for varetægtsfængsling, hvor betingelserne for isolation ty-

pisk ikke (længere) vil være opfyldt.

Alligevel rammer kravet om en kvalificeret kollusionsrisiko noget centralt i en

skærpet opmærksomhed på nødvendigheden af fortsat fængsling ud over de fo-

reslåede normalfrister, hvor varetægtsfængslingen på dette tidspunkt har varet

ganske længe. Dette gælder ikke mindst efter afslutning af efterforskningen,

hvor der således bør foreligge en betydelig risiko for kollusion af afgørende be-

tydning for forfølgningen eller væsentlige hensyn til beskyttelse af vidner eller

andre. Dette er ikke udtryk for, at varetægtsfængsling efter stk. 1, nr. 3, ikke

kan være på sin plads efter afslutning af efterforskningen og tiltalerejsning,

men udtryk for, at der bør ske større nuancering i bedømmelsen af, om fortsat

fængsling er nødvendig i disse tilfælde.

På samme måde som i forhold til de andre fængslingsgrunde er det også cen-

tralt for vurderingen, om efterforskningen fremmes med den fornødne hurtig-

hed. Det må også tillægges vægt, om der gennem anteciperet bevisoptagelse er

mulighed for en bevissikring, der kan bringe grundlaget for varetægtsfængslin-

gen til ophør …

Ved vurderingen af spørgsmålet om fængslingens opretholdelse ved den mest

alvorlige kriminalitet – f.eks. i drabssager, de alvorligste narkotikasager mv. –

vil selve den grove kriminalitets karakter naturligt indgå i skønnet over, om va-

retægtsfængslingen kan fortsættes ud over de angivne frister. Navnlig i tilfæl-

de, hvor tiltale er rejst, og hvor der foreligger en mistanke af en betydelig styr-

ke, vil kriminalitetens karakter af en meget alvorlig forbrydelse – ved siden af

- 6 -

den konkrete fængslingsgrund – kunne indgå som et væsentligt hensyn, der kan

bevirke, at der må antages at foreligge særlige omstændigheder efter den fore-

slåede bestemmelse.

Varetægtsfængsling må antages at udgøre en særlig belastning, når der er tale

om unge under 18 år, og der foreslås derfor fastsat kortere frister for varetægts-

fængsling af denne gruppe sigtede samt skærpede betingelser for fravigelse af

disse frister (”helt særlige omstændigheder”).

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at varetægtsfængsling af unge under 18 år i sager,

hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven vil kunne medføre

fængsel i indtil 6 år, ikke kan finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere

end 4 måneder, medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstæn-

digheder. I sager, hvor sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

medføre fængsel i 6 år eller derover, må varetægtsfængsling af unge under 18

år ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 8 måneder,

medmindre retten finder, at der foreligger helt særlige omstændigheder, jf.

stk. 2, nr. 2.

…

Om varetægtsfængsling af unge under 18 år kan ske ud over de normalfrister,

der fremgår af stk. 2, må som udgangspunkt bero på en vurdering svarende til

den, der skal foretages ved afgørelsen af, om der er grundlag for at fravige de i

stk. 1 indeholdte frister, jf. ovenfor.

Betingelsen for at fravige de i stk. 2 indeholdte frister er imidlertid kvalificeret,

idet der skal foreligge helt særlige omstændigheder. Dette gælder både med

hensyn til de omstændigheder, der er omtalt i retsplejelovens § 768 (dvs. navn-

lig om efterforskningen fremmes med tilstrækkelig hurtighed), og med hensyn

til nødvendigheden af fængslingens opretholdelse efter den anvendte fængs-

lingsgrund, jf. herom ovenfor.

Også karakteren af den påsigtede kriminalitet må tillægges betydelig vægt, så-

ledes at fortsat fængsling efter fristerne især kan komme på tale i meget alvor-

lige straffesager (dvs. i sager om meget alvorlig personfarlig kriminalitet samt

andre sager af en særlig samfundsmæssig betydning, hvor den forventede straf

vil være på flere års fængsel).”

Ved hovedforhandlingens påbegyndelse vil i givet fald have været frihedsbe-

røvet i 9 måneder og 15 dage. I nærværende sag er der tale om en tiltale vedrørende meget

alvorlig personfarlig kriminalitet i form af forsøg på manddrab ved knivstikkeri. Forholdet

er efter tiltalen begået i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med

flere andre. Det må endvidere forventes, at tiltalte – hvis han findes skyldig – idømmes en

straf af flere års fængsel. Herefter og henset til, at sagen efter det oplyste må anses for

fremmet med tilstrækkelig hurtighed, finder landsretten efter en samlet vurdering, at der

Arrestanten

- 7 -

foreligger sådanne helt særlig omstændigheder, at tiltalte skal forblive varetægtsfængslet,

indtil der er afsagt dom i sagen, jf. herved retsplejelovens § 768 a, stk. 2, nr. 2.

Der findes ikke i øvrigt at foreligge forhold, hvorefter fortsat varetægtsfængsling vil være i

strid med proportionalitetsprincippet efter retsplejelovens § 762, stk. 3.

Landsretten stadfæster herefter byrettens kendelse.

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

(Sign.)

___ ___ ___

Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter