Spring til indhold

Domsdatabasen

Sag om, hvorvidt erstatningssøgende var berettiget til yderligere erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

AfgørelseRetten i Randers15. februar 2018

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

RETTEN

I

RANDERS

Udskrift

af

dom

bogen

DOM

afsagt

den

15.

februar

2018

Rettens

nr.

3-2959/2017

Politiets

nr.

SAV-20

17-3100101-23

mod

Anklagemyndigheden

Sagens

baggrund

Denne

sag

er

behandlet

med

domsmænd.

Læs alt

Sagen

drejer

sig

om

erstatning

i

anledning

af

strafferetslig

forfoigning

efter

retsplejelovens

kapitel

93

a.

Spørgsmålet

i

sagen

er,

hvorvidt

er

berettiget

til

yderligere erstatning

for

uberettiget

varetægtsfængs

ung

(om

der

er

grundlag for

en

forhøjelse

aftaksten

med

100

%,

som

anført

i

Rigsadvokatens

Meddelelse

nr.

1/2015

og

1/2016,

pkt.

1,

litra

f).

I

medfør

afretsplejelovens

§

1018

f

har

Statsadvokaten

i

Viborg

ved

tilken

degivelse

af

13.

juli

2017

indbragt

sagen

for

retten.

Pastande

under

sagen fremsat

krav om

en

yderligere

erstatning

på 143.200

kr.

med

tillæg

af

sædvanlig procesrente

fra

kravets fremsættes.

Anklagemyndigheden

har

påstået

frifindelse.

Sagens

oplysninger

har

fremsat

krav

om

erstatning,

i

anledning

af,

at

han

den 27.

maj

2015

blev

anholdt

og

varetægtsfængslet

som

sigtet

for

overtræ

delse

af

straffelovens

§

237.

blev

ved

dom

af

24.

juni

2016 frifundet for drab,

men

dømt for bl.a..

overtrædelse

af

straffelovens

§

245,

jf.

til

dels

§

246.

Dommen blev

anket.

S$d

731

Page

i of 4

Erstat.søg.

Erstatningssøgende (Erstat.søg.)

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

side

2

blev

af

Vestre Landsret

løsladt

den

20.

december

2016.

blev

ved

dom

afsagt

den

21.

december 2016

af

Vestre

Landsret frifundet

for

drab,

men

dømt

for

overtrdelse

straffelovens

§

245.

stk.

1,

jf.

§

247,

stk.

1.

blev

idømt

fængsel

i

1

år.

Advokat

Rasmus

Amandusson

fremsatte

ved

brev

af

12.

januar

2017

krav

om erstatning,

jf.

retsplejelovens

§

1018 a,

stk.

1.

Statsadvokaten

har

den

6.

marts

2017 delvist

imødekommet

kravet,

og

tillagt

erstatning

med

143.200

kr.

Advokat

Rasmus

Aman

dusson

har

ved

brev

af

15.

marts

2017

påklaget

afgørelsen.

Rigsadvokaten

har

den

5.

maj

2017

truffet

afgørelse

og

besluttet

ikke

at

ændre

Statsadvokatens

afgørelse,

og

dermed

afvist

at

yde

yderligere

erstat

ning.

Advokat

Rasmus

Amandusson

har

ved brev

af

11.

maj

2017 begæret

kravet indbragt

for

retten.

Del fremgår

af

sagen,

at

Kriminalforsorgen

ved

afgørelse

af

7.

marts

2017

gav

strafeftergivelse

på

30

dage,

som

blev idømt ved

en

dom

af

8.

november

2013.

Der

har

herefter

i

sagen

været

enighed

om,

at

har

væ

ret

uberettiget

varetægtsfængslet

i

179

dage.

Frihedsberøvelse

i

179

dage

gange

taksten

på 800

kr.

giver

en

erstatning

på 143.200

kr.

har

ikke

afgivet

forklaring under

sagen.

Parterne

synspunkter.

Anklagemyndigheden

har

til

støtte

for

ikke at

give

højere

erstatning

navnlig

anført,

at

det fremgår

af

grundlovsforhøret

den

27.

maj

2015,

at

blev

varetægtsfængslet

på

baggrund

af

begrundet

mistanke

om

overtrædelse

af

straffelovens

§

246,

jf.

§

245,

stk.

1.

Sigtelsen

for

overtræ

delse

af

straffelovens

§

237

har således

ikke

været

en

del

affængslingsgrund

laget, og

derfor

er

der

ikke

grundlag

for

en forhøjelse

af

erstatningen

med

100

%

som følge

afsigtelsens karakter,jf.

TFK

2016.1333/2.

har

til

støtte

for sin

påstand

navnlig anført,

at

erstat

ning

ydes

med udgangspunkt

i

den belastning,

som

det

er

for den der

stilles

til

genstand for

en

strafferetlig handling. Det

er bI.a.

erstatning

for det

psyko

logiske

pres man er

udsat

for

samt det afsavn

man lider

i

forbindelse med

va

retægtsfængslingen.

Sagen

har

hele

vejen

igennem

systemet

gået

på

spørgsmål om

drab.

Der

blev sigtet

for

drab ved sagens opstart,

det blev

for

søgt anvendt som grundlag for

varetægtsfængslingen, og der

blev for såvel

byret som landsret rejst tiltale for drab og drabsforsøg.

Det psykologiske

Page

2of4

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

side

3

pres

har

derfor

været

markant

og

fuldt ud

udtalt

hele

vejen

igennem

sagen,

modsat

situationen

i

afgørelen

i

TFK

2016.1333/2.

At

resultatet

af

grundlovsforhøret

ender

op

med,

at

man som

det

mindre

i

det

mere

fængsler

for

§

246,

og

opretholder

sigtelsen

for

drab,

samt ender

med

at

rejse

tiltale

for

drab,

og

også

i

forbindelse

med

anken

påstår

domfældelse

for

drab,

bevirker, at

sagen

erstatningsmæssigt

skal

behandles

som

omfattet

af

de

særlige

forhøjelsessituationer.

Rettens begrundelse

og

afgørelse.

blev

den

27.

maj

2015 anholdt

og

sigtet

for

overtræ

delse

af

straffelovens

§

237.

Samme

dag

blev

han

fremstillet

i

grundlovsfor

hør og

varetægtsfængslet

på

grundlag

af

en

begrundet

mistanke om

overtræ

delse

af

i

hvert

fald

straffelovens

§

246,

jf.

§

245,

stk.

1.

Der

er

i

sagen

enig

hed

om,

at

de

efterfølgende forlængelser

af

varetægtsfængslingen

frem

til

løs

ladelsen

skete

på

samme

grundlag,

som

anført

under

grundlovsforhøret.

Ved

tiltalen

ved

nævningesagen

i

juni

måned

2016

blev

tiltalte

for

manddrab

efter

straffelovens

§

237.

Ved

byrettens

næv

ningedom

blev

frifundet

for

overtrædelse

af

straffelo

vens

§

237 og

fundet

skyldig

i

overtrædelse

af

straffelovens,

jf.

§

245,

jf.

til

dels

§

246.

Ved

Vestre Landsrets

dom

af

21.

december

2016

blev

volden

ale

ne

henført

under

straffelovens

§

245,

stk.

l,jf.

§

247.

Det

forhold,

at

i

en

periode

under

varetægtsfængslin

gen

var

sigtet

for

overtrædelse

af

straffelovens

§

237, kan

ikke føre

til,

at

taksten

for

frihedsberøvelsen

forhøjes,

da

denne

sigtelse

ikke

var

en del

af

fængslingsgrundlaget,

jf.

herved

også

forarbejderne

til

retsplejelovens

§

1018

a,

jf.

side

25

if.

i

betænkning

nr.

801/1977

om

Erstatning

i

anledning

af

straf

feretlig forfølgning.

var

dog

siden

anklageskriftet

blev

indleveret

til

byret

ten,

der

blev

modtaget

den

16.

december 2015,

ikke

blot

sigtet,

men

også

til

talt

for

overtrædelse

af

straffelovens

§

237.

Retten

finder

derfor,

at

i

perioden

herfra og

frem

til

sin

løsladelse

den

20.

december

2016 var under

en

særlig belastende tiltale, som

ham

og hans

forsvar

skulle

forholde

sig

til.

Under

disse

omstændigheder

er

i

overensstemmelse

med

Rigsadvokatens

meddelelse

vedrørende Erstatning

i

henhold

til

retsple

jelovens

kapitel

93

a.

punkt

1,

litra

f,

berettiget

til en

forhøjelse

af

taksten

med

100

%

i

perioden

fra den

16.

december

2015

og

til

den

20.

december

2016,

mens han

er

berettiget

til

almindelig

takst

i

perioden

fra den 27.

maj

2015

til

og

med

den

15.

december

2015.

På

baggrund heraf

finder

retten efter

en

forholdsmæssig fordeling, at

Page

3of4

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Erstat.søg.

side

4

er

berettiget

til

en

forhøjelse

af

erstatningen

pä

90.000

kr.

Thi

kendes for

ret:

Anklagemyndigheden

skal

inden

14

dage

til

betale

90.000

kr.

med

sædvanlig procesrente

fra

den

12.

januar

2017.

Statskassen

skal

betale

sagens

omkostninger.

Page4of4

Erstat.søg.

Erstat.søg.

Dommer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter