Spring til indhold

Domsdatabasen

Landsrettens dom blev stadfæstet, således at anklagemyndigheden blev frifundet

AfgørelseHøjesteret3. oktober 2019

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt torsdag den 3. oktober 2019

Sag 71/2019

(1. afdeling)

Anklagemyndigheden

mod

ved og

(advokat Kim Krarup, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 14. december 2017 og af Vestre

Landsrets 15. afdeling den 12. december 2018.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Lene Pagter Kristensen, Jens

Peter Christensen, Hanne Schmidt og Lars Apostoli.

Påstande

Dommen er anket af ved og med påstand om,

at landsrettens dom ophæves, således at byrettens dom står ved magt, subsidiært at byrettens

dom stadfæstes.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Anken til landsretten

Anklagemyndigheden ankede Retten i Sønderborgs dom af 14. december 2017, hvorved an-

klagemyndigheden blev dømt til at betale 5.500 kr. i erstatning til , med på-

stand om frifindelse.

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Person 1

Person 1

Person 2

Læs alt

Person 2

- 2 -

Landsretten beskikkede den 10. januar 2018 en advokat for , idet landsretten

udtalte, at der ved ankesagens behandling i landsretten skulle medvirke en forsvarer, jf. rets-

plejelovens § 1018 f, stk. 3, jf. § 731, stk. 1, litra f. Efter det oplyste skete dette imod selska-

bets ønske.

nedlagde for landsretten påstand om afvisning af anklagemyndighedens anke.

Vestre Landsret afsagde den 7. marts 2018 kendelse om ikke at tage påstand

om afvisning til følge. I landsrettens kendelse hedder det bl.a.:

”Sagen er behandlet i strafferetsplejens former, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 3. An-

klagemyndigheden er ikke afskåret fra at anke byrettens dom efter retsplejelovens §

902, stk. 1.

Landsretten tager derfor ikke påstanden om afvisning til følge.”

Anbringender

ved og har til støtte for påstanden om ophævel-

se af landsrettens dom anført bl.a., at anklagemyndigheden ikke uden Procesbevillingsnæv-

nets tilladelse kunne anke byrettens dom, jf. retsplejelovens § 902, stk. 1, idet erstatning ikke

kan anses for ”en anden offentligretlig følge”.

Til støtte for påstanden om stadfæstelse af byrettens dom har anført, at de

almindelige betingelser for erstatningsansvar er opfyldt, og at Syd- og Sønderjyllands Politi

har handlet ansvarspådragende ved politiforretningen den 15. november 2012.

Det kan lægges til grund, at politiet rekvirerede en låsesmed til i Søn-

derborg, idet politiet eftersøgte en af lejerne, der befandt sig på adressen.

Det kan endvidere lægges til grund, at der var frit udsyn til den eftersøgte person inde i huset

både gennem en rude ved siden af døren og fra bagsiden af huset gennem terrassedøren. Der

blev for landsretten afgivet forklaring om netop ruden, men den del af forklaringen er ikke

gengivet i landsrettens dom. Det bestrides, at det var muligt for den eftersøgte at opretholde et

Erstat. søg. I/S´

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Person 1Person 2

Adressen

- 3 -

pres på et dørhåndtag og samtidig holde en farlig genstand i hånden. Det bestrides endvidere,

at det var nødvendigt at påføre ejendommen skade for at komme ind i huset, herunder af hen-

syn til betjentenes sikkerhed. Betjentene er gået ud over, hvad situationen har krævet, idet den

eftersøgte person var oppe imod fire betjente, som må antages let at kunne have overvundet

hans modstand og presset dørhåndtaget ned eller skaffet sig adgang ved at afliste en rude.

Politiet forsøgte således ikke at anvende mindre indgribende foranstaltninger, og det var der-

for et uforholdsmæssigt indgreb at sparke døren ind.

Skaden på døren er endvidere en kausal og adækvat følge af politiets uforholdsmæssige ind-

greb.

Der foreligger heller ikke objektive ansvarsfrihedsgrunde. Politiet har ret til at skaffe sig ad-

gang til tredjemands ejendom, når det er konstateret, at der findes en eftersøgt person. Men

dette skal ske så skånsomt som muligt og under størst muligt hensyn til tredjemands ejendom,

og politiet har foretaget en åbenbar fejlvurdering i forhold til retsmidlet. Der var hverken fare

for politiforretningens gennemførelse eller betjentenes sikkerhed, og der er således heller ikke

i principperne om lovlig nødværge og nødret i straffelovens § 13, stk. 3, og § 14 grundlag for

ikke at yde erstatning.

har lidt et tab i form af den ødelagte dør, som betjentene sparkede ind. Skade-

lidte har ikke krævet beløbet fra den daværende lejer, da skadelidte ikke var bekendt med år-

sagen til skaden, som ifølge lejernes forklaring var et indbrud. Der kan derfor ikke anses for at

være udvist egen skyld af betydning for erstatningsopgørelsen.

Anklagemyndigheden har anført bl.a., at man ikke skulle have Procesbevillingsnævnets til-

ladelse til anke af byrettens dom. Vestre Landsrets kendelse af 7. marts 2018, hvorved lands-

retten ikke tog påstand om afvisning af anklagemyndighedens anke til følge,

er således korrekt.

Der er ikke grundlag for at tildele erstatningssøgende erstatning efter den særlige bestemmel-

se i retsplejelovens § 1018 c, som da heller ikke har påberåbt sig for hverken

landsretten eller Højesteret. Det er således fast antaget i administrativ praksis, at ransagning af

Erstat. søg. I/S´

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

- 4 -

et lejemål ikke anses for at være rettet mod udlejeren af lejemålet. Udlejer er derfor henvist til

at rejse krav om erstatning på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler efter rets-

plejelovens § 1018 h.

Der er heller ikke grundlag for at yde erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler,

jf. retsplejelovens § 1018 h.

Om § 1018 h fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen blev indsat i retsplejeloven, fordi det

blev anset for rimeligt, at den fremgangsmåde, der anvendes ved behandlingen af erstatnings-

krav på grundlag af de særlige ansvarsregler i retsplejelovens kapitel 93 a, efter begæring og-

så skulle finde anvendelse, hvor der rejses erstatningskrav alene for en ulovlig embedshand-

ling inden for strafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand eller myndighed

til last.

Erstatningsansvar forudsætter således, at politiet har handlet culpøst i forbindelse med straffe-

retlig forfølgning. Om politiet i den konkrete sag har handlet culpøst og dermed ansvars-

pådragende, beror på en konkret vurdering af politiets dispositioner ved den politimæssige

opgave, de skulle løse.

var undveget fra psykiatrisk afdeling, hvor han opholdt sig som varetægtsfæng-

slet i surrogat. Det kan lægges til grund, at politiet på det tidspunkt, hvor de besluttede at skaf-

fe sig adgang til lejemålet ved at sparke døren ind, havde konstateret, at der var en mand til

stede på adressen. Det kan endvidere lægges til grund, at var registreret med

bopæl på adressen, og at de personer, der opholdt sig i boligen, ikke havde reageret på politi-

ets henvendelser. Politiet havde derfor grundlag for at antage, at det var , der for-

hindrede politiet i at åbne døren, efter at låsesmeden havde låst døren op.

Det var nødvendigt for politiet hurtigt at skaffe sig adgang til huset. Politiet havde således

pligt til at pågribe . Politiets magtanvendelse var nødvendig og forsvarlig, og den

var ikke uproportional.

Person 3

Person 3

Person 3

Person 3

- 5 -

Politiet kunne ikke have foretaget mindre indgribende foranstaltninger, f.eks. ved at fjerne en

rude, da der var tale om at pågribe en eftersøgt person, der var flygtet fra varetægtsfængsel i

surrogat (psykiatrisk afdeling). Politiet kunne ikke med sikkerhed udelukke, at den pågælden-

de var i besiddelse af et våben eller lignende. Det kan heller ikke lægges til grund, at politiet

bare kunne have vredet dørhåndtaget ned, og det er i den forbindelse uden betydning, at der

var fire polititjenestemænd til stede.

Omkostningerne til udbedring af skaden beløber sig desuden alene til 5.500 kr., og skaden

kan således ikke anses for uforholdsmæssigt omfattende.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om politiet er erstatningsansvarlig over for ved

og som udlejer af et rækkehus, hvor politiet den 15. november 2012 forvoldte

skade på hoveddøren, da man skaffede sig adgang til boligen for at anholde , der

var eftersøgt. Der er endvidere spørgsmål om, hvorvidt anklagemyndighedens anke til Vestre

Landsret af Retten i Sønderborgs dom af 14. december 2017, hvorved udlejer blev tilkendt

erstatning, kunne ske uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Anken til landsretten

Ved Retten i Sønderborgs dom blev anklagemyndigheden dømt til at betale udlejer en erstat-

ning på 5.500 kr. Anklagemyndigheden ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om

frifindelse. Forud for hovedforhandlingen i landsretten påstod afvisning af

anklagemyndighedens anke under henvisning til, at der ikke forelå anketilladelse fra Proces-

bevillingsnævnet. Landsretten afsagde den 7. marts 2018 kendelse om ikke at tage udlejers

påstand om afvisning til følge under henvisning til, at anklagemyndigheden ikke var afskåret

fra at anke byrettens dom efter retsplejelovens § 902, stk. 1.

Sagen er i medfør af retsplejelovens § 1018 h behandlet efter reglerne i retsplejelovens kapitel

93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Sådanne sager behandles efter rets-

plejelovens § 683, 2. pkt., og § 1018 f, stk. 3, i strafferetsplejens former.

Der gælder efter retsplejeloven et to-instansprincip, medmindre andet er bestemt.

Erstat. søg. I/S

Erstat. søg. I/S

Person 1

Person 2

Person 3

- 6 -

Efter § 901, 1. pkt., kan byrettens domme i straffesager ankes til landsretten i overensstem-

melse med reglerne i kapitel 82 om anke til landsretten. Det følger af § 902, stk. 1, at an-

klagemyndigheden kun kan anke, når der efter loven kan idømmes andre offentligretlige føl-

ger end bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen. Denne bestemmelse begrænser an-

klagemyndighedens adgang til at anke byretsdomme i straffesager. Bestemmelsen fastlægger,

hvilke følger der skal være mulighed for at idømme for den lovovertrædelse, der er rejst tiltale

for, som betingelse for, at anklagemyndigheden kan anke straffedommen til landsretten uden

Procesbevillingsnævnets tilladelse. Bestemmelsen tager efter sit indhold og forarbejder ikke

sigte på anke af byretsdomme, der tager stilling til, om en erstatningssøgende har krav på er-

statning for strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a.

Der er heller ikke andre bestemmelser i retsplejeloven, der begrænser anklagemyndighedens

adgang til at anke sådanne sager.

Herefter tiltræder Højesteret, at landsretten kunne realitetsbehandle anken, og tager derfor

ikke påstand om ophævelse af landsrettens dom til følge.

Erstatning

Sagen angår, om politiet efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. retsplejelovens §

1018 h, er erstatningsansvarlig over for udlejer, , for skader på hoveddøren i et

rækkehus, der blev forvoldt, da politiet skaffede sig adgang til boligen for at anholde

var undveget fra psykiatrisk hospital, hvor han var anbragt som varetægtsfæng-

slet i surrogat, og var eftersøgt af politiet. Han boede efter det oplyste til leje i huset på

i Sønderborg, hvor han også var tilmeldt Folkeregisteret. Det må lægges til grund,

at ingen reagerede, da politiet henvendte sig, men at politiet kunne konstatere, at der var no-

gen til stede i huset. Politiet havde derfor grundlag for at skaffe sig adgang til huset med hen-

blik på ransagning for at eftersøge , der skulle anholdes, jf. retsplejelovens § 793,

stk. 3, jf. § 759, stk. 1.

Erstat. søg. I/S'

Erstat. søg. I/S

Person 3

Person 3

Person 3

Adressen

- 7 -

Ifølge retsplejelovens § 797, stk. 1, må ransagning ikke foretages, såfremt det efter under-

søgelsens formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som undersøgelsen må an-

tages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Ved afgørelsen efter stk. 1 skal der

tillige efter § 797, stk. 2, lægges vægt på, om ransagningen er forbundet med ødelæggelse

eller beskadigelse af ting. Endvidere følger det af § 798, stk. 1, at ransagning skal foretages så

skånsomt, som omstændighederne tillader, herunder så vidt muligt uden at forårsage ødelæg-

gelse eller beskadigelse.

Politiet tilkaldte en låsesmed for at skaffe sig adgang til rækkehuset. Efter at låsesmeden hav-

de låst hoveddøren op, forhindrede politiet i at åbne døren ved at holde i dør-

håndtaget. Det må lægges til grund, at politiet kunne se gennem et vindue på

bagsiden af huset, og at politiet herefter skaffede sig adgang til huset ved at sparke døren ind.

Højesteret finder, at det var adfærd, der gav anledning til, at ransagningen ikke

kunne foretages uden ødelæggelse, og at politiets beslutning om at sparke døren ind ikke kan

anses for et uforholdsmæssigt indgreb.

Der er på den anførte baggrund ikke grundlag for at anse politiets fremgangsmåde ved ran-

sagningen for at være ansvarspådragende efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom om frifindelse af anklagemyndigheden.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne for byretten skal betales af , mens omkostningerne for

landsret og Højesteret skal betales af statskassen. Højesteret har herved lagt vægt på sagens

karakter og på, at beskikkelse af advokat i sager om erstatning, der behandles efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 93 a, som udgangspunkt ikke kan ske mod erstatningssøgendes ønske,

jf. Højesterets kendelse af 24. november 2009 (UfR 2010.547/1).

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

Erstat. søg. I/S

Person 3´s

Person 3

Person 3

- 8 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret, mens omkostningerne

for byretten betales af .

Erstat. søg. I/S

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter