Højesteret udtalte, at byretten var berettiget til at omgøre sin beslutning om at slutte sagerne og tage stilling til påstanden om tilkendelse af sagsomkostninger
Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt mandag den 21. januar 2019
Sag 118/2018
(selv)
og
(selv)
mod
Advokatnævnet
(advokat Jakob S. Arrevad)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 1. november 2017 og af Østre
Landsrets 3. afdeling den 27. februar 2018.
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Lene Pagter Kristensen, Vibeke Rønne og Lars
Hjortnæs.
Påstande
Kærende, og , har nedlagt påstand om, at Østre
Landsrets kendelse af 27. februar 2018 og Københavns Byrets kendelse af 1. november 2017
ophæves hver i sin helhed.
og har endvidere nedlagt påstand om, at Kø-
benhavns Byret og Østre Landsret ved for Københavns Byret at have truffet en ulovhjemlet
afgørelse og for Østre Landsrets at stadfæste Københavns Byrets ulovhjemlede kendelse har
krænket de kærendes retsgarantier efter EMRK art. 6, stk. 1, art. 13, art. 8 og Protokol 1 art. 1,
Part 1 ApS (Kærende 1)
Part 2 (Kærende 2)
Part 1 ApSPart 2
Part 1 ApSPart 2
- 2 -
jf. EMRK art. 41, hvorfor og skal tilkendes
Læs alt
erstatning hver med 15.000 kr.
Indkærede, Advokatnævnet, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse
af 27. februar 2018.
Advokatnævnet har endvidere over for kærendes påstand om tilkendelse af erstatning nedlagt
påstand om afvisning.
Supplerende sagsfremstilling
Ved beslutning af 10. oktober 2017 afviste Københavns Byret på grund af udeblivelse en rets-
sag anlagt af og
mod Advokatnævnet uden at træffe afgørelse om sagsomkostninger.
Sagen for Københavns Byret omhandlede en række afgørelser fra Advokatnævnet, hvor da-
værende advokat var blevet pålagt en sanktion for at tilsidesætte
god advokatskik.
Københavns Byrets begrundelse for at afvise sagen var sålydende:
”Idet sagsøgernes processkrift vedrørende formaliteten, der skulle være indleveret den
25. august 2017 ikke er indleveret rettidigt og da sagsøgerne efterfølgende ikke er frem-
kommet en undskyldende forklaring for at processkrift er udeblevet, afvises sagen jf.
retsplejelovens § 360, stk. 5.
Endvidere er berammelsesafgiften på 870 kr. til trods for rykkere herfor ikke betalt. Sa-
gens afvises derfor også af den grund jf. herved retsafgiftslovens § 62, stk. 3.”
Ved brev af 23. oktober 2017 til Københavns Byret anmodede advokat Jakob S. Arrevad på
vegne af Advokatnævnet om tilkendelse af sagsomkostninger i sagen.
Ved mail af 25. oktober 2017 protesterede og
imod, at sagen blev genoptaget med henblik på rettens stillingtagen til fastsættelse af sagsom-
kostninger.
Part 2Part 1 ApS
Part 1 ApSPart 2
Part 2
Part 1 ApSPart 2
- 3 -
Ved beslutning af 1. november 2017 bestemte Københavns Byret, at og
hver skulle betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til Advokatnævnet.
Begrundelsen var sålydende:
”Der fremlagdes brev af 22. oktober 2017 fra sagsøgtes advokat Jakob Arrevad med
anmodning om tillæggelse af omkostninger.
Retten bestemte herefter, at sagsøgerne og advokat
til sagsøgte, Advokatnævnet inden 14 dage betaler sagens omkostninger med 4.000 kr.
til hver i alt 8.000 kr.
Sagen sluttet på ny.”
og kærede med Procesbevillingsnævnets tilla-
delse af 8. februar 2018 beslutningen til Østre Landsret.
Ved kendelse af 27. februar 2018 stadfæstede Østre Landsret byrettens afgørelse. Begrundel-
sen var sålydende:
”Ved beslutning af 10. oktober 2017 afviste Københavns Byret de sager, som
og havde anlagt mod Advokatnævnet.
Københavns Byret traf i den forbindelse ikke afgørelse om sagsomkostninger. Det
fremgår ikke af sagen, at Advokatnævnet forinden afgørelsen havde lejlighed til at
fremsætte krav om sagsomkostninger.
Således som sagen foreligger oplyst for landsretten, lægges det til grund, at det beror på
en ren forglemmelse, at byretten ikke traf afgørelse om sagsomkostninger i forbindelse
med afvisningen i sagerne.
Efter retsplejelovens § 222 kan kendelser af procesledende karakter og beslutninger
omgøres, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i øvrigt finder det hensigts-
mæssigt.
Retsplejelovens § 222 blev ændret ved lov nr. 260 af 8. juni 1979, hvorved bestemmel-
sen fik sin nuværende affattelse. Af betænkning nr. 698/1973 om behandling af borger-
lige sager, der ligger til grund for lovændringen, fremgår på side 73 blandt andet:
”Til nr. 10.
Ifølge den gældende bestemmelse i § 222 kan beslutninger, der ikke behøver at
begrundes, samt kendelser af blot procesledende beskaffenhed omgøres, når nye
oplysninger foreligger.
En videregående omgørelsesadgang følger af § 290, stk. 1, hvorefter de i § 283
og §§ 285-88 nævnte bestemmelser om bl.a. sammenlægning og adskillelse af
borgerlige sager kan omgøres, når retten finder det hensigtsmæssigt.
Part 1 ApS
Part 1 ApSPart 2
Part 2Part 1 ApS
Part 1 ApSPart 2
Part 2
- 4 -
Efter retsplejerådets opfattelse bør denne udvidede omgørelsesadgang gælde alle
de i § 222 nævnte kendelser og beslutninger. Det foreslås derfor at ændre § 222,
således at omgørelse også kan ske, når retten finder dette hensigtsmæssigt.
Man har samtidig ved en ændret affattelse af § 222 tydeliggjort, at bestemmel-
sen gælder alle beslutninger…”
Landsretten finder på baggrund heraf, at byretten var berettiget til at omgøre sin beslut-
ning om at slutte sagerne og tage stilling til påstanden om tilkendelse af sagsomkostnin-
ger, jf. principperne i retsplejelovens § 222.
Efter sagens forløb finder landsretten ikke grundlag for at ændre den af byretten herefter
trufne afgørelse om sagsomkostninger, hvorfor byrettens afgørelse stadfæstes.”
Kendelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 14. juni 2018 indbragt for Højesteret.
Anbringender
og har anført navnlig, at retsplejeloven ikke
indeholder hjemmel for en domstol til ex officio at genoptage en afvist sag og tilkende den
ene part sagsomkostninger. Hvis Advokatnævnet skulle tillægges sagsomkostninger, burde
Københavns Byrets beslutning af 10. oktober 2017 være kæret, hvilket ikke er sket. Østre
Landsret har truffet en vilkårlig afgørelse ved at stadfæste byrettens afgørelse, hvilket i sig
selv udgør en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel
6-1, artikel 8, artikel 13 og Protokol 1, art. 1, og Københavns Byret har også krænket konven-
tionen. Når der er sket krænkelser af EMRK og tilhørende protokoller, skal der ske oprejsning
i form af bl.a. annullering og/eller ændring af afgørelsen, erstatning eller passende administra-
tive eller civile sanktioner. Kærende er selvmøder, og retten har derfor en skærpet pligt til at
sikre, at parten ikke hindres i at få en retfærdig rettergang ved en upartisk domstol.
Advokatnævnet har anført navnlig, at der efter princippet i retsplejelovens § 222 er hjemmel
til at genoptage en afvist sag med henblik på at fastsætte sagsomkostninger, såfremt der ikke i
forbindelse med afslutningen af den pågældende sag blev truffet beslutning om sagsomkost-
ninger. I nærværende sag blev der ikke givet Advokatnævnet lejlighed til at ytre sig om om-
kostningsspørgsmålet, og der er ikke tale om at omgøre en tidligere truffet beslutning om
sagsomkostninger.
Part 1 ApSPart 2
- 5 -
Der er ikke ved Procesbevillingsnævnets afgørelse givet tilladelse til at indbringe et erstat-
ningskrav for Højesteret. Erstatningspåstanden fremstår som rettet mod byretten og landsret-
ten og ikke mod Advokatnævnet. De kærendes påstand om erstatning skal derfor afvises.
Højesterets begrundelse og resultat
Procesbevillingsnævnet har den 14. juni 2018 meddelt tilladelse til at kære Østre Landsrets
kendelse af 27. februar 2018, som ikke angik en påstand om erstatning.
Højesteret afviser derfor kæremålet for så vidt angår kærendes påstand om erstatning, jf. her-
ved retsplejelovens § 392, stk. 3.
Af de grunde, som landsretten har anført, og da det, som de kærende har anført om Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention, ikke kan føre til et andet resultat, stadfæster Højeste-
ret landsrettens kendelse.
Thi bestemmes:
og påstand om erstatning afvises.
Landsrettens kendelse stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.
Part 1 ApSPart 2's
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmål om hvorvidt en sag skal afvises Domsdatabasen · 10. oktober 2017
- Sagen blev hjemvist til fornyet behandling af anmodningen om omgørelse af rettens beslutning om afvisning Domsdatabasen · 11. april 2016
Lignende dokumenter
- Skrivelse om overholdelse af ankefrist. Retsinformation · 25. september 1997
- 1991 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN M.V. (ÆNDRING AF KOMPETENCEREGLERNE FOR MEDDELELSE AF ANKE- OG KÆRETILLADELSE) Retsinformation · 31. januar 1992
- 1992 LSF 34 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN M.V. (ÆNDRING AF KOMPETENCEREGLERNE FOR MEDDELELSE AF ANKE- OG KÆRETILLADELSE) Retsinformation · 26. februar 1993
- Landsskatteretsafgørelse vedr. omkostningsgodtgørelse - søgsmål afvist Retsinformation · 22. juli 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. april 2013. — The Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs mod Sunico ApS m.fl. EU-domme · 11. april 2013
- 1985 LSF 9 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN, KONKURSLOVEN OG LOV OM FORBRUGERKLAGENÆVNET (AFLASTNING AF HØJESTERET M.V., BEHANDLING AF SAGER OM VEKSLER OG CHECKS M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988