Spring til indhold

Domsdatabasen

Tvist om, hvorvidt et dokument kan anses som et nødtestamente og om, hvem der er berettiget til forsikringsydelser og andre summer, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald

AfgørelseRetten i Kolding18. januar 2016

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Retten i Kolding

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

DOM

afsagt den 18. januar 2016 i sag nr. BS SKSd-855/2015:

mod

og

og

Parterne og deres påstande

Under denne sag er der tvist om, hvorvidt et dokument kan anses som et

nødtestamente og om, hvem der er berettiget til forsikringsydelser og andre

summer, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald.

Sagsøgeren, , har principalt nedlagt påstand om, at

de sagsøgte, , , og

, tilpligtes at anerkende ”at nødtestamentet af 12.7.14,

oprettet af afdøde, er gyldigt og skal lægges til grund ved arvens fordeling”.

Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at de sagsøgte skal

anerkende, at de sagsøgte ikke er begunstiget til afdødes forsikringer og

pensioner.

De sagsøgte har påstået frifindelse, og har nedlagt følgende selvstændige

påstand:

”For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at der ikke foreligger et

gyldigt testamente, nedlægges der selvstændig påstand for så vidt angår

Arving 1

Arving 1

Arving 2

Arving 2

Arving 3

Arving 3

Arving 4

Arving 4

Læs alt

Adresse 1

Adresse 2

Adresse 3

Adresse 4

By 1

By 2

By 3

By 4

Side 2/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

forsikringer og pensionsudbetalinger: Sagsøgeren skal anerkende, at

nærmeste pårørende i forsikringerne og pensionerne er arvingerne efter

loven, jf. forsikringsaftalelovens § 105 og § 105a.”

Sagsøgeren har påstået frifindelse over for de sagsøgtes selvstændige

påstand.

Sagen er anlagt den 5. maj 2015.

Sagens omstændigheder

var gift med , der døde

den 23. december 2013. Boet blev behandlet som forenklet privat skifte i

medfør af dødsboskiftelovens § 34 med som

eneste arving.

Det er oplyst, at senere blev konstateret syg med

en kræftdiagnose.

I et dokument, der er dateret den 9. juli 2014, hedder det:

"Undertegnede og begge boende

, giver hermed arveafkald på alt

hvad vores datter , ,

måtte efterlade sig.

Arveafkaldet gives til fordel for vores søn ,

, .

, den 9. juli 2014

____________________ ________________

Jeg bekræfter hermed og accepterer at

have modtaget arveafkald fra min mor og far, og

.

Således oplæst og forstået hvilket bekræftes af nedenstående vidner.

Herefter underskrevet med ført hånd på grund af svag fysisk tilstand,

jf. Danske Lov 5-1-7.

, den 9. juli 2014

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2 (Afd 2)

Afdøde 2

Afdøde 2

Adresse 5

Adresse 6

By 1

By 1Adresse 1

By 5

Afdøde 1 (Afd 1)

Vidne 1

Vidne 1

Vidne 1

Person 1

Person 1

Person 1

Side 3/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

___________________

Til vitterlighed om udskriftens ægthed, dateringens rigtighed samt

underskriverens myndighed:

Navn: Navn:

Stilling: pædagog Stilling: konsulent

Bopæl: Bopæl:

Af en journaludskrift vedrørende fra Sygehus

Lillebælt fremgår det, at hun blev indlagt den 12. juli 2014 grundet almen

svækkelse og dehydrering. Det fremgår, at kræften var spredt til lever og

knogler. Hun havde fravalgt yderligere kemoterapi. Hun havde været

tiltagende dyshydreret og dysnøpisk gennem de to seneste døgn, og der var

faldende saturation og afkræftethed. Hun var tilknyttet palliativt team, og

der var anmodet om en hospiceplads. Den 13 juli 2014 fik hun udtømt

væske fra lungerne. Den 15. juli 2014 kunne

udskrives til hospice, hvilket det angives, at hun var glad for.

Af en journaludskrift fra Sygehus Sønderjylland vedrørende

fremgår det, at hun den 16. juli 2014 blev indlagt der under

betegnelsen ”Palliativ indlæggelse”. Af en tilførsel den 25. juli 2014 fremgår

det, at døde denne dag.

Dødsboet efter blev den 18. august 2014

udleveret til sagsøgeren, , der er

bror, til privat skifte, idet skifteretten noterede, at forældrene

havde givet arveafkald og at der ikke skifteretten bekendt forelå noget

testamente.

Den 14. november 2014 fik skifteretten en henvendelse fra , der

er søster til .

Skifteretten kunne herefter konstatere, at efter det

foreliggende ikke var eneste arving i boet, idet

mor, , og hans søskende, og

, der er sagsøgt under denne sag, tillige måtte

antages at være arvinger.

Arving 1

Arving 1

Arving 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Arving 3

Arving 4

Adresse 7Adresse 8

By 6By 7

Afdøde 1

Vidne 2 (V2)

Vidne 3

Afdøde 1´s

Arving 3

Side 4/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Den 2. december 2014 blev boet på begæring af

udleveret til advokat Ann Schrøder til bobestyrerbehandling.

På første bomøde, der fandt sted den 18. december 2014, deltog blandt andet

bobestyreren, advokat , der mødte for og med

, advokat , der mødte for og med

, og med fuldmagt fra

.

Af bomødereferatet fremgår blandt andet følgende:

"Ad. 3 Arvefohold /eventuelle testamentariske dispositioner

Ifølge retsbogsudskrift af den 2. december 2014 fremgår, at afdøde og

tidligere afdøde ægtefælle ikke har oprettet testamente.

Boet efter er behandlet som forenklet privat

skifte med ægtefællen som eneste arving.

Arven i boet skal herefter fordeles til hver slægt således:

Arvinger til :

Forældre og - har

givet arveafkald til fordel for deres søn -

som derfor arver 1/2

Arvinger til :

Forældre:

Mor - - arver 1/

Far - (afgøet ved døden i 1991) hvilken arv

tilfalder:

Datter - - arver 1/8

Søn - - arver 1/8

og oplyste, at de

ikke har andre søskende udover deres afdøde bror,

.

Bobestyrer konstaterede, at boet tidligere har været udleveret til

advokat til privat skifte med

som eneste arving."

Den 20. januar 2015 modtog bobestyreren fra advokat ,

der repræsenterede , et dokument, som det blev

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 2

Arving 3

Arving 3

Afdøde 2

Arving 4

Arving 4

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Vidne 1Person 1

Afdøde 3

Arving 4

Person 2

Arving 3

Arving 2

Person 24

Person 25

Person 25

Side 5/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

angivet er et nødtestamente.

I dokumentet – der fremtræder som om, at det i første omgang er udarbejdet

med sort kuglepen, hvorefter der med blå kuglepen er foretaget tilføjelser og

rettelser - hedder det, idet det bemærkes, at tilføjelserne med blå kuglepen er

anført i kursiv, og at det, der er indsat i skarpe paranteser, er skifterettens

bemærkninger:

" 12-7-14

"Testamente"

Heste som testamenteres gratis til følgende ejere:

- , Tyskland (Sjæt)

- , Fyn

- [ulæseligt ord]

-

- [navnet er senere

overstreget] ( & )

- sælges

- stald stutterie Vikkelsøe - føllet til næste år

skal gå til (Trollfin)(det føl som er i maven nu)

-

Luna - ved ikke hvem der helst vil men/ eller

- sælges (evt. eller

) (Horisont)

Hilda (sælges)

- sælges

- sælges ( )

Sila - sælges

Tippe - Stutteri Vikkelsøe

, må vælge én af dem der er til salg.

- (måske sælges) [ord senere

overstreget; måske står der: ellers byt med ]

Afdøde 2

Person 3

Person 4

Person 5

Person 6Person 6

P7

Person 7 (P7)

Person 8

Person 9

Person 10

Person 11

Person 12

Person 14

Person 15

Person 16

Person 6

Hest 1

Hest 2

Hest 3

Hest 4

Hest 5

Navn

Hest 6

Hest 7

Hest 8

Hest 9

Person 13

Hest 10

Hest 11

Hest 12

V2

V4

Vidne 4 (V4)

Person 6

Side 6/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

- /

INGEN HESTE må sælges til

Skylder ca. 150.000,-

+ 200.000,- sættes inde på special

konto sådan de kan bruges på konto til fast ejendom, fra de er 25 år.

, & 50.000,- sættes ind på en

specialkonto sådan de kun kan benyttes af fastejendom.

Resten arver

JEG ØNSKER GENOPLIVNING

Underskrift"

Bobestyreren indkaldte som følge heraf til nyt bomøde, der fandt sted den

23. marts 2015. I mødet deltog bobestyreren og dennes sekretær, advokat

for og med , og advokat

for og med .

Af bomødereferatet fremgår blandt andet følgende:

"Ad 1 Arveforhold

Bobestyrer har indkaldt til nærværende bomøde på baggrund af det det

nødtestamente, som afdøde har udfærdiget den 12. juli 2014, hvilket

testamente bobestyrer har modtaget den 20. januar 2015 fra advokat

. Advokat fremlagde det

originale nødtestamente.

Advokat spurgte hvor testamentet var fundet,

hvilket hverken advokat eller

ønskede at udtale sig om på mødet.

Bobestyrer spurgte om hvordan nu afdødes tilstand var den 12. juli

2014 og det blev oplyst, at hun den dag kom på hospice.

Advokat oplyste, at han ikke ønskede at hans klient udtalte

sig om noget, der vedrørte nødtestamentet.

Bobestyrer gjorde opmærksom på, at det er , der

har bevisbyrden for at dokumentere testamentes gyldighed, og belyses

spørgsmålet ikke nærmere, må det indtil videre lægges til grund, at det

er ugyldigt.

Advokat oplyste i den forbindelse, at de er i færd

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 4Person 2

Person 2

P7

Person 17

P18

P19

Person 19 (P19)

Person 20

P21

Person 21 (P21)

P22

Person 22 (P22)

Person 24

Person 24

Person 24

Person 24

Person 24

Hest 13V4

Person 23

Person 24

Person 18 (P18)

Side 7/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

med at udarbejde stævning herom, som vil blive indleveret til Retten i

Kolding.

Advokat oplyste endvidere, at der tillige vil blive

indledt retssag angående spørgsmålet om pensionsmidlerne. Da

pensionsmidlerne går uden om boet, er denne sag boet

uvedkommende.

I henhold til det af afdøde oprettede testamente, er der tiltænkt

legatarer nogle ponyer. fremskaffer navne og

adresser på de pågældende, der er nævnt i testamentet, jf. ad 2.

Bobestyrer vil herefter tilskrive de pågældende.

har endvidere i testamentet anført

følgende:

”Skylder ca. 150.000 kr. ( har ikke

kendskab til, hvem er).

og . 200.000 kr. sættes ind på 2 special

konto sådan de kan bruges på konto til fast ejendom, fra de er 25 år.

(Der er tale om søn og datter, der begge er

umyndige)

, og . 50.000 kr. sættes ind på

en specialkonto. Sådan de kun kan benyttes af fast ejendom. (Der er

tale om børn, der alle er umyndige).

Resten arver . ”

Ingen af de mødte havde nogen holdning til, om legaterne til nevøer

og niecer skulle forstås som en samlet til deling eller om hvert barn

skulle have et legat på det nævnte beløb."

Denne sag blev herefter anlagt den 5. maj 2015.

Bevisførelse

Sagsøgeren, , har forklaret, at han er bror til

. Hun efterlader sig desuden sin far og mor.

Forholdet til søsteren var meget nært; de hjalp hinanden og var fortrolige.

var god til tal, og det hjalp hun ham med, mens han hjalp hende

med hestene. De havde en fælles interesse for heste, men hun var mest

dedikeret.

var gift med , som sagsøgeren havde et anstrengt forhold til,

Arving 1

Arving 1

Arving 1´s

Arving 1

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Arving 3´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 1

P18

P18

P19Person 20

P21P22Person 23

Person 24

Side 8/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

da han ikke syntes, at behandlede ordentligt. Sagsøgeren

boede lige overfor – kun 50 meter væk – og han kunne tit høre, at

de skændtes. havde et alkoholmisbrug og var ofte beruset.

På et tidspunkt ville lave høloftet om til kursuslokale, men hun

opgav det, og indrettede i stedet et soveværelse, så hun kunne sove adskilt

fra . De blev nok ikke skilt, da ikke ville opgive sine heste.

døde, og arvede ham. Hun fik også udbetalt nogle

forsikringer og pensionsmidler. De talte ikke om, hvor meget det var, men

hun ville indfri gæld, så hun kunne blive siddende på gården. Hun byggede

også om.

forhold til svigerfamilien var sådan, at hun talte lidt med

mor og med søster. Det var mest om heste. bror havde

og nok ikke set i de sidste 10 år op til død.

Forholdet til svigerfamilien blev ikke tættere af, at døde, men der

var kontakt.

blev konstateret syg i marts eller april 2013. Kort herefter fik hun

kemo hver 14. dag. Det var kraftigt. Det varede til sommeren 2013.

Behandlingen skulle passes ind til DM. var træt på grund af

kemoen, men hun kunne godt ride. Der var her en god periode, og hun

kunne ride indtil hun blev opereret i oktober 2013. Derefter var der

genoptræning.

Det kunne konstateres, at kræften havde bredt sig. Hun fortsatte med

kemopiller, da det nu var kronisk. Hun var mærket, og i december blev hun

meget syg, og hun var indlagt i 10 dage. Hun fik penicillinbehandling. Hun

kom sig så meget, at hun kunne deltage i sagsøgerens kobberbryllup i januar

2014.

Indtil sidst i maj 2014 var frisk og kunne ride. Hun troede ikke, at

hun skulle dø. Hun prøvede med alternativ behandling ved siden af, og det

roede hun på. Selv på hospice tog hun alternativt medicin i store mængder,

og hun fik akupunktur.

Sygdommen påvirkede ikke hendes fornuft. Hovedet fejlede ikke noget, men

hun var træt. De talte ikke med hende om døden, og derfor heller ikke om,

hvad der skulle ske med hestene.

Hun blev indlagt på sygehuset igen i juni 2014. Han besøgte hende. Hun var

indlagt i 14 dage, først i Kolding og derefter i Vejle. Hun kom derefter hjem

til sine forældre og lå i et værelse der. De havde en hjemmehjælper indtil

igen blev indlagt den 12. juli 2014. Hun talte fortsat ikke om at dø.

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2's

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 1´s

Afd 1´s

Afd 1´s

Afd 1´s

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Side 9/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Vedrørende arveafkaldet var han på ferie, da det blev underskrevet, og han

har derfor kun hørt om det. Det var hjemme hos forældrene. Hans far var

tidligere gået konkurs med en ejendom, og ville ikke risikere, at kreditorerne

fik penge. Afkaldet var på faderens initiativ.

fra landboforeningen var til stede. Han ved ikke, om der blev talt om

testamente. Han har fået at vide, at ikke selv kunne skrive under. Hun

var fejlmedicineret og rystede på hånden.

Den 12. juli 2014, hvor hun blev indlagt, havde fået det bedre. Hun

havde således allerede den 9. juli 2014 fået opkvikkende medicin med

henblik på, at hun skulle være klar til den 13. juli 2014, hvor en af hestene

skulle kåres. Medicinen virkede godt, og hun kunne gå langsomt rundt.

Hendes far kørte hende hjem på gården den 10. juli 2014.

Hun havde imidlertid ophobet så meget væske i maven, at hun måtte

indlægges den 12. juli 2014 for at blive tømt. Han vil mene, at hun kunne

skrive på det tidspunkt. Om søndagen var hendes hånd rolig, men da kunne

hun ikke gå. De kørte derfor hesten ud til hospitalet. De fik hende i en

kørestol og kørte hende hen til et vindue, så hun kunne se den.

Han fandt ud af, at hun havde lavet testamentet den 13. juli 2014, og at hun

havde skrevet meget om hestene. Han så det senere på hospice. Der var flere

sider. Han spurgte til det, og sagde, at det var skrevet og skrevet

under, og at det var godt nok. Sagsøgeren vidste ikke noget om reglerne.

Han troede, at det var gældende. Hun ville selv bestemme. Hun kunne ikke

tage til notaren. Hun var sengeliggende og træt, og hun kunne pludselig

blunde. Hun sov mest om dagen. Testamentet er derfor nok lavet om natten.

Hun skrev vel om genoplivning, da hun ikke ville give op. Hun nævnte ikke

sin svigerfamilie ud over, at søsters børn skulle have noget

vedtestamentet. De talte ikke om det. Hans børn skulle også have noget.

Svigerfamilien besøgte ikke , selv om de viste, at hun var syg.

Hendes venner og famile besøgte hende.

Efter død tog han kontakt til en advokat. Advokaten nævnte ikke

noget om svogerskabsarv, før modparten fremsatte kravet. Det var nok fire

måneder efter. Han troede, at han var enearving.

Da han alligevel var eneste arving tænkte han, at det ikke var nødvendigt at

bruge testamentet, men han var begyndt at følge det bedst muligt, og var

begyndt at give hestene ud.

Der var et åbent hus i september, hvor rideudstyret skulle sælges.

søster var til stede, men hun sagde ikke noget.

Afd 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afd 1´s

Afd 1´s

Vidne 3

Side 10/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Da han senere blev klar over, at familie kunne gøre krav på

svogerskabsarv, gik der panik i ham. Derfor sagde han, som han gjorde, på

første bomøde.

Det kom frem, at modparten kendte til nødtestamentet.

Sagsøgeren har ikke set en ekstra side på testamentet.

var en god ven af . Han skulle have kendskab til

testamentet, da han talte med dagligt ved besøg eller over telefonen.

Sagsøgeren har ikke fortalt ham noget om testamentet. er ifølge

testamentet arving til to heste.

Vedrørende forsikringerne vidste sagsøgeren ikke noget om dem før efter

død. Hun havde ikke talt om dem. Sagsøgerens advokat rettede

henvendelse til forsikringsselskaberne.

var regnskabschef og god til talt, men hun vidste nok ikke noget om

jura.

Han har passet ejendom siden hendes død. Man kan ikke se udefra,

at der ikke bor nogen. Der er stadig nogle heste på gården.

Før han blev bekendt med de sagsøgtes krav, solgte han to heste. Det var

nogle af dem, der skulle sælges i henhold til testamentet.

forældre bor 500 meter fra hendes gård.

Sagsøgeren kom hjem fra ferie op til weekenden den 11. eller 12. juli 2014.

Det han ved om begivenhederne under hans bortrejse, har han fået fortalt.

Arveafkaldet har hele tiden været kendt. Det lå hos hans forældre.

Hans mor havde hjulpet med at pakke. Hun kendte godt til

testamentet, men han sagde til hende, at de skulle sige, at de havde fundet

det i et ugeblad i december. Det var noget han fandt på, da han var bange

for, at testamentet ikke kunne lægges til grund.

Bobestyreren har bedt ham om hestekontrakter. Det tog ham lidt tid at finde

dem frem.

Det er rigtigt nok, at advokat under bomødet oplyste, at det til

SKAT var angivet, at hestene var 18.000 kr. værd. Sagsøgeren var godt klar

over, at en hest var solgt for 30.000 kr., men han havde ikke overblik over

værdierne.

På bomødet den 23. marts 2015 ville han ikke udtale sig. Det var efter

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 2´s

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 1´s

V4

V4

Person 25

Side 11/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

instruktion fra advokaten.

Sagsøgeren har ikke kendskab til andre notater, end nødtestamentet.

Sagsøgeren ville selv sørge for, at nødtestamentet blev opfyldt. Han havde

endnu ikke kontaktet alle, der stod i det. Det er rigtigt, at han har talt med

om, at han var interesseret i Panorama. De talte ikke om de

heste, som skulle have i henhold til testamentet. Sagsøgeren var i gang

med at videreføre stutteriet, og nogle af hestene skulle indgå heri. Derfor

måtte han lægge en plan for det, og vente at arbejde videre med legaterne

indtil det hele var færdigt.

har købt en hest. havde sagt, at hun skulle have en hest, og

det syntes han også. Han kan ikke huske, om han tidligere har forklaret, at

hun har købt hesten. Det var den hest, der stod i nødtestamentet. bor nu i

lejligheden over stalden. Hun hjælper til.

Han har solgt Krønike til stutteri Vikkelsø for 10.000 kr. Der er ikke lavet

nogen kontrakt. Hvis han stoler på folk, laver han ikke kontrakt. Han fik

pengene via en bankoverførsel.

Safran er solgt til , Røde Kro, for 10.000 kr. Der er ikke lavet

kontrakt.

Han oplyste til advokat , at der var 12 heste. Men det var jo

en anden sag dengang. Der var rigtigt 19 heste.

Sagsøgte, , har forklaret, at han er bror til .

De havde et godt forhold til hinanden. Han hjalp , da han og

skulle flytte ind på ejendommen, og hjalp ham. Han hjalp også ved

åbent hus arrangementer ved og , og han hjalp med at gøre

overetagen i stand.

De talte mest sammen over telefonen og de sås til familiefødselsdage og

lignende.

Han har ikke sagt, at og var flyttet fra hinanden. har

heller aldrig sagt noget om det.

Efter død havde han kontakt til , der besøgte dem på

gården. Hun havde kort med fra nogle, der havde givet blomster til

begravelse, men som hun ikke vidste hvem var, og det hjalp de hende med.

arbejdede lige til sin død. Sagsøgte har hørt, at døde af et

hjertestop.

Efter død har sagsøgte været sammen med hos både

Afd 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Arving 4

Afd 1´s

Afd 1´s

Afd 1´s

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1

Afdøde 1Afdøde 1

Person 25

V2

V2

V4

V4

Person 26

Side 12/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

sagsøgtes mor og søster til fødselsdage, sidste gang i maj 2014.

Han hørte første gang i november 2014, at der måske var et notat. Hans

søster havde hørt på et hestearrangement, at der lå et notat. Søsteren ringede

så til skifteretten for at høre, om det var rigtigt. Skifteretten spurgte ind til

søsterens interesse i sagen og fandt ud af, at de måske var arvinger.

Der blev udpeget en bobestyrer, og de blev indkaldt til bomøde.

blev spurgt om et hestenotat, men han sagde, at der ikke var noget.

drak en del alkohol.

Sagsøgte besøgte ikke hjemme hos hende efter død. Han

besøgte ikke på sygehuset, men søsteren havde kontakt til hende,

for eksempel på sms.

har forklaret, at hun kendte gennem Fjordhesteverdenen.

Hun har fulgt længe, og hun har været ved hende og set på heste. Da

hun selv fik en fjordhest, gik hun til undervisning hos , og de var

tætte veninder de sidste tre år, levede. Vidnet kendte også

mor og hendes familie, herunder .

Vidnet kom flere gange om ugen og boede til sidst på gården efter

anmodning fra . Derefter deltog vidnet i alt. Hun bor der fortsat. Hun

hjælper til med at passe hestene og vedligeholde gården.

Der er også en anden, der hjælper, der hedder . Han har fået en hest -

– som har sagt til hende, at han skulle have. Han

har ikke betalt for den.

Hun var på ferie med i marts 2014. Det var en god periode for

. De talte meget sammen. ville gerne ind på, at hun kunne

dø af sygdommen, men vidnet skubbede det væk.

sagde, at hestene ikke skulle til en hestehandler, og at

skulle vedblive at bestå.

sagde på et tidspunkt noget med et testamente, men det ønskede

vidnet ikke at tale om. Det var nok i løbet af foråret – måske i juni måned.

Vidnet besøgte da hun lå hjemme hos sine forældre. Hun så ikke

noget testamente. Hun besøgte på hospitalet forud for en

hingstekåring. De kørte hesten ud til sygehuset og trak den ud af vognen, så

kunne se den fra vinduet. Derefter tog vidnet på ferie og så aldrig

mere .

var meget dårlig på hospitalet. Hun sad bare i en stol og sagde ja og

Arving 1

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 1´s

Afdøde 1

P27

Person 27 (P27)

V2

Hest 4

Stald

Side 13/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

nej, og skulle bruge lang tid, hvis hun skulle sige mere end det. Vidnet

kendte ikke , og hun har ikke set hans familie eller hørt om dem.

har forklaret, at hun kendte helt fra barnsben i

70’erne. De var barndomsveninder.

Vidnet kender hele familien, både mor, far, onkel og morbror. Hun kom

også hos , da hun var gift med . De to levede som hund og

kat. Til sidst ville vist nok flytte over ved siden af.

Hun ved ikke, hvordan forhold til svigerfamilien var. Hun spurgte

, om de havde besøgt hende efter, at hun var blevet syg.

sagde, at mor havde ringet.

Vidnet besøgte til det sidste, både på sygehuset, hos forældrene og

på hospice.

havde det skidt – både fysisk og mentalt. Hun kunne end ikke gå

rundt. Vidnet prøvede at tale med hende, men hun var helt fraværende. I

Vejle skulle tage stilling til en ny kemokur.

Da vidnet besøgte på hospice, havde hun det nogenlunde og kunne

sidde op i en stol. Hun sagde til vidnet, at de besøgende bare skulle blive,

men at hun ikke kunne følge med i samtalerne.

har ikke talt med vidnet om arv eller testamente, eller om, hvad der

skulle ske med hestene.

forhold til var efter vidnets opfattelse tæt.

De sidste gange vidnet besøgte lå hun bare i sengen, men hun var

momentant frisk

fik naturmedicin, og hun var sikker på, at det ville gøre hende raks.

har forklaret, at han var på forældres ejendom

den 9. juli 2014., hvor der blev lavet et arveafkald.

Vidnet var tilkaldt af far, som vidnet havde mødt for 20 år siden,

mens han ikke kendte . Han kan ikke sige, hvorfor der blev ringet til

netop ham. Han arbejder ved Sønderjysk Landboforening i afdelingen for

ejendomme og jura. Han har arbejdet en del med testamenter og

boopgørelser.

far havde gæld, og han ville gerne give arveafkald i tilfælde af, at

skulle gå bort. Til stede var forældre, , ,

vidnet og vist nok ikke andre.

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 1´s

Afdøde 1

Afdøde 1

V2

Vidne 3

Vidne 5

Side 14/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Han havde talt med og havde udarbejdet arveafkaldet

hjemmefra. Han havde fået at vide, at i perioder ikke kunne skrive,

og han havde derfor forberedt underskrift ved ført hånd.

blev hjulpet ud til bordet af sine forældre. De talte om arveafkaldet,

og vidnet er sikker på, at forstod det. Hun kunne som ventet ikke

styre sin hånd, og der blev underskrevet med ført hånd.

Vidnet spurgte til testamente, men sagde, at hun selv ville sørge for

det. De talte en del om hestene, og at det skulle fremgå af testamentet, hvem

der skulle have dem.

Han har efterfølgende talt med , der fortalte, at der var problemer

med nogle testamenter, men det var længe efter.

har forklaret, at hun er mor.

Hendes forhold til datteren var ikke helt fortroligt. var meget lukket.

Vidnet er meget fortrolig med .

De talte ikke om, at snart skulle dø. Hun fik naturmedicin, og troede

til det sidste, at det kunne rede hende.

Hun bode hos dem en uges tid. Hun skulle være en hos dem, indtil hun

kunne komme på hospice.

Hun ved ikke, hvem der bestilte arveafkaldet. Hun ved ikke hvorfor det blev

lavet. Hun var til stede sammen med sin mand, og .

Da det blev skrevet under. fik morfin, og hun kunne ikke selv

skrive, men hun forstod godt, hvad det gik ud på.

I dagene efter den 9. juli fik noget, der kvikkede hende lidt op. Hun

kom på sygehuset fordi, at hun fik væske i kroppen, og det gjorde hende

urolig.

Vedrørende nødtestamentet tror vidnet, at godt kunne skrive den 12.

juli 2014. Vidnet husker ikke, om hun var med på besøg på sygehuset.

Hendes ting var pakket.

Vidnet har ikke hørt noget om et testamente eller et hestenotat. Hun tror, at

hun første gang hørte om det fra .

Hun ved ikke, hvor arveafkaldet blev opbevaret.

Nødtestamentet var i de der papirer. Hun havde det ikke. Det var ikke hende,

der fandt det.

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Vidne 1

Person 1

V2Vidne 3

Side 15/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

Hun har ikke skrevet til vitterlighed på noget testamente, som har

lavet, og hun har ikke talt med om et testamente.

Hun var ikke med til møde hos advokaten efter død. tog

sig af det hele.

har passet gården siden. Stutteriet er ført videre – det de kan.

Hun ved ikke, hvad ønskede, at der skulle ske med arven. Hun talte

ikke rigtig med vidnet.

har været i kontakt med lillebror, men ikke de andre fra

hans familie. De kom ikke under sygdomsforløbet.

har forklaret, at han har kendt gennem 15 år. Hans

datter har gået til rideundervisning hos .

Han fik at vide, at var syg i foråret 2013. Han talte løbende med

hende. Han besøgte hende på sygehuset og på hospice.

fortalte ham om nødtestamentet mandag den 14. juli 2014. Han har

ikke set det. Han ved, at kendte notatet.

Han har talt med efter død om køb af en hest. De talte

ikke om den, der står i testamentet. Da valgte at køre stutteriet

videre, forventede vidnet ikke at få den.

og var til stede, da fortalte ham om

testamentet. Hun fortalte hvorfor, at hun havde gjort det, og hun sagde, at

og mor havde underskrevet som vidner. Han så ikke

testamentet, før bobestyreren sendte det til ham. Indholdet stemmer overens

med det, som fortalte ham. Hun fortalte ikke noget om, at nevøer og

niecer skulle arve.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

"Til støtte for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand gøres det

gældende,

at afdøde anså døden for nært forestående da hun oprettede

nødtestamentet, idet afdøde i testamentet skriver, at hun ønsker

genoplivning.

at et nødtestamentes gyldighed afhænger af testators subjektive ening om,

hvorvidt døden er nært forestående. Det afgørende er altså ikke, om døden

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afd 2´s

Vidne 4

Afdøde 2

Afd 2´s

Afdøde 2

Afd 1´s

P7

V4

Side 16/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

objektivt er nært forestående.

at afdøde ifølge Hospice Sønderjylland var så afkræftet, at hun ikke var i

stand til at holde sig vågen i længere tid ad gangen, hvorfor dette har afholdt

hende fra at kunne oprette vidne- eller notartestamente. Betingelserne for, at

nødtestamentet af 12. juli 2014 må anses som gyldigt er derfor opfyldte, jf.

arvelovens § 65, stk. 1.

at nødtestamentet således er gyldigt og dermed gældende for samtlige boets

aktiver, herunder også alle forsikringssummer.

Til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand samt

frifindelsespåstanden overfor sagsøgtes selvstændige nedlagte påstand, gøre

det gældende,

at afdødes nærmeste pårørende er sagsøger, da afdøde ikke efterlader sig

livsarvinger og da afdødes forældre har afgivet arveafkald,

at udbetalingerne fra afdødes forsikringer og pensioner udbetales uden om

boet og skal derfor ikke ingå i boets deling, hvorfor udbetalingerne ikke skal

deles, jf. Arvelovens § 15,

at reglerne om svogerskabsarv ikke finder andevendelse på midler erhvervet

uden om boet og skal derfor ikke indgå i boets deling, hvorfor

udbetalingerne ikke skal deles jf. Arvelovens § 15,

at Skandia forsikring selv har anført i brev af 11. september 2014, bilag 7, at

sagsøger er nærmeste pårørende,

at Danica Pension ved brev af 8. september 2014, bilag 5 har anført, at

pensionen udbetales til afdødes nærmeste pårørende, som er sagsøger, og at

udbetalingen sker uden om boet,

at Forenede Gruppeliv ved brev af 19. september 2014, bilag 6, har skrevet

direkte til sagsøgers afvokat angående udbetalingen og anført, at denne

udbetales til nærmest pårørende, uden at henvise til reglerne i Arvelovens §

15,

at sagsøger er nærmeste pårørende, og samtlige forsikringer og pensioner

derfor skal tilfalde sagsøger."

Sagsøgte har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

"Anbringender for så vidt angår sagsøgers påstand om

"nødtestamente".

Det gøres gældende, at et nødtestamente kun gyldigt kan oprettes, hvis

Side 17/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

testator er forhindret i at bruge de ordinære testamentsformer, notr- eller

vidnetestamente, jf. arvelovens § 65.

At det fremgår af sygehusjournalen (bilag 2), at det allerede i noember 2013,

er fastslået, at strålebehandling ikke kan hjælpe og i december 2013, at der

ikke er mange behandlingsmuligheder. Allerede på dette tidspunkt var

klar over sygdommens alvor.

fik d. 02.06.14 bedsked om, at sygdommen

havde spredt sig og eneste livsforlængende behandling/mulighed var

kemobehandling, hvor bliver voldsom vred og

senest på dette tidspunkt må hun antages at være blevet klar over, at døden

var nært forestående.

At ifølge sygejournal (bilag 2) d. 12.06.14

afslår livsforlængende kemobehandling, og dette gentages igen i sygejournal

af d. 30.06.14 (bilag 2), at afdøde er fuldstændig fast besluttet på ikke at

ville modtage kemobehandling.

At afdøde d. 23.06.14 opfordres til at få en samtale med en præst (bilag 2)

At afdøde d. 09.07.14 får rådgivning fra konsulent fra

Sønderjysk Landboforening om arveafkald og får arveafkaldet udfærdiget og

underskrevet, og der i den forbindelse ikke udarbejdes testamente (bilag 1).

At afdøde var uddannet revisor og arbejdede som økonomichef.

At afdøde var bevidst og klar over hendes situation helt ind til hun kom på

hospice.

At konsulent og veninde bevidner, at afdøde

har underskrevet med ført hånd på grund af fysisk tilstand.

At der af sagsøgeren argumenteres for, at afdøde d. 12.07.14 ikke var i stand

til at underskrive notartestamente eller et vidntestamente, hvilket må have

den konsekvens, at afdøde slet ikke var i stnad til at udfærdige 3 sider

håndskrevet "nødtestamente" samme dag.

At såfremt der er afdøde, der har udfærdiget notatet, er dette sket på et

tidligere tidspunkt, hvor afdødes tilstand gjorde, at hun var i stand til at

udfærdige 3 sider samt at underskrive på normal vis. (Dette var ike muligt

for d.12.07.14)

At underskriften på notatet er underskrevet, som afdøde tidligere

underskrev, og at afdøde ikke var i stand til at underskrive på denne måde

den 12.07.14, da afdøde skulle have hjælp til med ført hånd at underskrive

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

Afdøde 2

V2

Vidne 3

Vidne 3

Side 18/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

på en helt anden måde d. 09.07.14 ved arveafkaldet.

Der henvises i øvrigt til findestedet af notatet, som efter det oplyste er blandt

afdødes blade. At disse blade har været hos hende i hjemmet, hvilket også

indikrer, at notatet ikke er lavet d. 12.07.2014. Dersom afdøde ønskede, at

notatet skulle findes, ville hun have lagt det frem eller sammen med

arveafkaldet.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger under sagsforløbet har forsøgt at

tilbageholdeoplysninger til sagen og overfor bobestyrer.

At afdøde ønskede genoplivning ifølge notatet indikerer ikke, at afdøde først

der indså dødens snarlige indtræden. Dette har afdøde vidst længere og må

have overvejet genoplivning, i hvert fald siden sygdommen blev konstateret.

Der fremgår også af sygejournal af dette har været drøftet tidligere. (Bilag2)

Afdøde har allerede i november og senest december 2013 været klar over

helbredelsesmulighederne/dødens snarlige indtræden og allerede fra dette

tidspunkt kunne have fået udfærdiget et notar- eller vidnetestamente, hvis

det var det, som afdøde ønskede.

At afdøde særligt havde alle muligheder for at udfærdige et gyldigt

testamente jf. arvelovens § 63 og § 64 fra sygdommens fremskred november

og december 2013 og i hvert fald d. 02.06.14, hvor

fik besked om, at sygdommen har bredt sig og at eneste

livsforlængende behandling er kemobehandling og hun bliver meget vred og

senest d. 09.07.14, hvor arveafkaldet blev udfærdiget og underskrevet med

ført hånd.

At afdøde stadig fra d. 12.07.14-25.07.14 havde mulighed for at oprette et

notar- eller vidnetestamente, hvis det var hendes ønske.

"nødtestamentet" må derfor anses for, at være ugyldigt, da testator ikke var

forhindret i at benytte sig af en af de ordinære testamentsformer jf.

arvelovens § 65. Det må endvidere være ugyldigt, da afdøde slet ikke var i

stand til at udfærdige 3 sider "nødtestamente" d. 12.07.14. kan notatet ikke

være udfærdiget d. 12.07.14 og derfor ikke lægges til grund som et

"nødtestamente".

Det gøres gældende, at en forudsætning for, at et nødtestamente er gyldigt

er, at afdøde ikke var i stand til at oprette et notar eller vidnetestamente.

Desuden anføres det i sagsøgers anbringende i stævningen, at et

nødtestamentes gyldighed afhænger af testators subjektive mening, om

hvornår døden er nært forestående. Af duplikken fremgår det, at afdøde var

med hendes far ue på ejendommen og se heste og fik opkvikkende medisin

Afdøde 2

Side 19/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

d. 10.07.14, således var afdøde altså i stand til at få lavet et notar eller et

vidne testamente på dette tidspunkt.

Det fremgår af duplikken, at afdøde helt til det sidste, havde en klar tro på,

at den alternative behandling kunne helbrede hende. Det fremgår endvidere

af duplikken, at afdøde på intet tidspunkt havde en erkendelse af, at hun

skulle dø.

Det gøres gældende, at såfremt notatet er udarbejdet d. 12.07.14, var dette

ikke udfærdiget i en situation, hvor afdøde var forhindret i at oprette et notar

eller vidnetestamente og at afdøde ikke havde indset dødens snarlige

indtræden. Der kan derfor ikke være tale om et nødtestamente.

Anbringender for så vidt angår påstand om forsikringer og

pensionsudbetalinger i anledning af dødsfaldet:

Det gøres gældende, at den eneste grund til at forsikring og

pensionsselskaberne har skrevet, at er nærmeste pårørende

er, at sagsøger urigtigt har oplyst herom. På den baggrund

har forsikringsselskaber som Skandia Forsikring, anført at sagsøger er

nærmeste pårørende.

Af samme årsag har forsikring og pensionsselskaberne skrevet til sagsøger

tidligere advokat , der urigtigt har oplyst, at

sagsøger var eneste arving efter loven.

De forskellige breve fra forsikringer og pensionsselskaber kan ikke lægges

til grund, da de alene skyldes urigtige oplysninger fra sagsøger

og advokat .

Der gøres gældende, at "nærmeste pårørende" efter forsikringsaftalelovens §

105 og § 105a er følgende:

1. ægtefællen, 2. samlever, hvis opfylder betingelser, 3. børn, 4. arvinger

efter testamente og 5. arvinger efter loven. Det foreligger ikke gyldigt

testamente og nærmeste pårørende er derfor arvinger efter loven.

Svogerskabsarv gælder for aspekter i et dødsbo. Arvinger efter loven er de

samme i forbindelse med udbetaling af forsikringer og pensioner i anledning

af dødsfaldet, som arvingerne i dødsboet.

Det gøres gældende, at hvis der argumeneres for, at sagsøger skal modtage

forsikringerne efter afdøde på grund af særlige omstændigheder, fordi

afdøde havde ophævet samlivet med afdødes ægtefælle, så skulle afdøde

heller ikke have modtaget forsikringsbeløbet kr. 980.915,00 efter afdødes

ægtefælle . Forsikringen skulle istedet for, på grund

Arving 1´s

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Arving 1

Afdøde 1

Person 25

Person 25

Side 20/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

af samlivsophævelsen, være tilfaldet de 3 sagsøgte på grund af de særlige

omstændigheder.

Sagsøger har ikke bevist, at der er særlige omstændigheder, der kan

medføre, at lovens hovedregel om nærmeste pårørende skal frigives.

Såfremt afdøde ønskede, at forsikringssummen skulle tilfalde sagsøger,

kunne afdøde have indsat sagsøger ved navns nævnelse.

Det gøres gældende, at reglerne i forsikringsaftaleloven om nærmeste

pårørende er meget restriktiv og der i sagen ikke er særlige omstændigheder,

der taler for, at andre end nærmeste pårørende efter loven, skal modtage

forsikringssummen.

At nærmeste pårørende i forbindelse med død

er arvingerne efter loven.

At arvingerne efter loven er de tre sagsøgte og sagsøgeren hver med

halvdelen."

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende det mulige nødtestamente

Såfremt afdøde den 12. juli 2015 var i stand til at udarbejde det omstridte

testamente i den foreliggende form, og idet det efter bevisførelsen kan

lægges til grund, at hun, der døde den 25. juli 2014, efterfølgende fortalte

om testamentet og derefter den 14. juli 2015

fortalte og dennes familie om det og i hvert fald delvis om

indholdet, kan det på denne baggrund konstateres, at hun i givet fald også på

tidspunktet og i dagene derefter ville have været i stand til at oprette

testamente formgyldigt ved tilkaldelse af vidner eller en notar.

Da afdøde således ikke var forhindret i at oprette testamente i henhold til

arvelovens § 63 eller § 64, er dokumentet dateret den 12. juli 2014 allerede

af denne grund ikke gyldigt som nødtestamente.

Som følge af det anførte tages de sagsøgtes frifindelsespåstand til følge for

så vidt angår sagsøgerens principale påstand.

Vedrørende spørgsmålet om hvem, der kan anses som begunstiget til

forsikringssummer udbetalt i anledning af død

Der er enighed om, at de forsikringsydelser, der skal udbetales i anledning af

død, skal tilfalde hendes nærmeste pårørende.

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 105 og 105a, at såfremt ikke andet

Arving 1

Afdøde 2´s

Afdøde 2´s

Afdøde 2´s

V4

Side 21/21

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22

fremgår af omstændighederne, da skal som nærmeste pårørende anses

arvingerne efter loven i de tilfælde, hvor afdøde ikke efterlader sig

ægtefælle, samlever eller børn, og hvor hun ikke har oprettet testamente.

I det foreliggende tilfælde, hvor afdøde efterlader sig mor, far og bror, og

efter det af bevisførelsen fremkomne om kontakten mellem afdøde og de

besvogrede efter ægtefællens død og under hendes egen sygdom, finder

skifteretten et sikkert grundlag for at antage, at andre end de besvogrede er

nærmeste pårørende.

Som følge af det anførte tages sagsøgerens subsidiære påstand til følge, og

sagsøgeren frifindes samtidigt for de sagsøgtes selvstændige påstand.

Efter et samlet skøn over alle foreliggende forhold forholdes der med sagens

omkostninger som nedenfor bestemt.

T h i k e n d e s f o r r e t

De sagsøgte, , , og

, frifindes for sagsøgeren,

påstand om, at dokumentet dateret den 12. juli 2014, skal lægges til grund

ved arvens fordeling som et gyldigt nødtestamente.

De sagsøgte skal anerkende, at de ikke er begunstiget til afdøde

forsikringer og pensioner.

Sagens omkostninger ophæves.

Arving 1´s

Arving 2Arving 3

Afdøde 2´s

Afdøde 2

Dommer

Arving 4

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter