Tvist om, hvorvidt et dokument kan anses som et nødtestamente og om, hvem der er berettiget til forsikringsydelser og andre summer, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald
Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Retten i Kolding
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
DOM
afsagt den 18. januar 2016 i sag nr. BS SKSd-855/2015:
mod
og
og
Parterne og deres påstande
Under denne sag er der tvist om, hvorvidt et dokument kan anses som et
nødtestamente og om, hvem der er berettiget til forsikringsydelser og andre
summer, der kommer til udbetaling i anledning af et dødsfald.
Sagsøgeren, , har principalt nedlagt påstand om, at
de sagsøgte, , , og
, tilpligtes at anerkende ”at nødtestamentet af 12.7.14,
oprettet af afdøde, er gyldigt og skal lægges til grund ved arvens fordeling”.
Sagsøgeren har subsidiært nedlagt påstand om, at de sagsøgte skal
anerkende, at de sagsøgte ikke er begunstiget til afdødes forsikringer og
pensioner.
De sagsøgte har påstået frifindelse, og har nedlagt følgende selvstændige
påstand:
”For det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at der ikke foreligger et
gyldigt testamente, nedlægges der selvstændig påstand for så vidt angår
Arving 1
Arving 1
Arving 2
Arving 2
Arving 3
Arving 3
Arving 4
Arving 4
Læs alt
Adresse 1
Adresse 2
Adresse 3
Adresse 4
By 1
By 2
By 3
By 4
Side 2/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
forsikringer og pensionsudbetalinger: Sagsøgeren skal anerkende, at
nærmeste pårørende i forsikringerne og pensionerne er arvingerne efter
loven, jf. forsikringsaftalelovens § 105 og § 105a.”
Sagsøgeren har påstået frifindelse over for de sagsøgtes selvstændige
påstand.
Sagen er anlagt den 5. maj 2015.
Sagens omstændigheder
var gift med , der døde
den 23. december 2013. Boet blev behandlet som forenklet privat skifte i
medfør af dødsboskiftelovens § 34 med som
eneste arving.
Det er oplyst, at senere blev konstateret syg med
en kræftdiagnose.
I et dokument, der er dateret den 9. juli 2014, hedder det:
"Undertegnede og begge boende
, giver hermed arveafkald på alt
hvad vores datter , ,
måtte efterlade sig.
Arveafkaldet gives til fordel for vores søn ,
, .
, den 9. juli 2014
____________________ ________________
Jeg bekræfter hermed og accepterer at
have modtaget arveafkald fra min mor og far, og
.
Således oplæst og forstået hvilket bekræftes af nedenstående vidner.
Herefter underskrevet med ført hånd på grund af svag fysisk tilstand,
jf. Danske Lov 5-1-7.
, den 9. juli 2014
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2 (Afd 2)
Afdøde 2
Afdøde 2
Adresse 5
Adresse 6
By 1
By 1Adresse 1
By 5
Afdøde 1 (Afd 1)
Vidne 1
Vidne 1
Vidne 1
Person 1
Person 1
Person 1
Side 3/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
___________________
Til vitterlighed om udskriftens ægthed, dateringens rigtighed samt
underskriverens myndighed:
Navn: Navn:
Stilling: pædagog Stilling: konsulent
Bopæl: Bopæl:
Af en journaludskrift vedrørende fra Sygehus
Lillebælt fremgår det, at hun blev indlagt den 12. juli 2014 grundet almen
svækkelse og dehydrering. Det fremgår, at kræften var spredt til lever og
knogler. Hun havde fravalgt yderligere kemoterapi. Hun havde været
tiltagende dyshydreret og dysnøpisk gennem de to seneste døgn, og der var
faldende saturation og afkræftethed. Hun var tilknyttet palliativt team, og
der var anmodet om en hospiceplads. Den 13 juli 2014 fik hun udtømt
væske fra lungerne. Den 15. juli 2014 kunne
udskrives til hospice, hvilket det angives, at hun var glad for.
Af en journaludskrift fra Sygehus Sønderjylland vedrørende
fremgår det, at hun den 16. juli 2014 blev indlagt der under
betegnelsen ”Palliativ indlæggelse”. Af en tilførsel den 25. juli 2014 fremgår
det, at døde denne dag.
Dødsboet efter blev den 18. august 2014
udleveret til sagsøgeren, , der er
bror, til privat skifte, idet skifteretten noterede, at forældrene
havde givet arveafkald og at der ikke skifteretten bekendt forelå noget
testamente.
Den 14. november 2014 fik skifteretten en henvendelse fra , der
er søster til .
Skifteretten kunne herefter konstatere, at efter det
foreliggende ikke var eneste arving i boet, idet
mor, , og hans søskende, og
, der er sagsøgt under denne sag, tillige måtte
antages at være arvinger.
Arving 1
Arving 1
Arving 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Arving 3
Arving 4
Adresse 7Adresse 8
By 6By 7
Afdøde 1
Vidne 2 (V2)
Vidne 3
Afdøde 1´s
Arving 3
Side 4/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
Den 2. december 2014 blev boet på begæring af
udleveret til advokat Ann Schrøder til bobestyrerbehandling.
På første bomøde, der fandt sted den 18. december 2014, deltog blandt andet
bobestyreren, advokat , der mødte for og med
, advokat , der mødte for og med
, og med fuldmagt fra
.
Af bomødereferatet fremgår blandt andet følgende:
"Ad. 3 Arvefohold /eventuelle testamentariske dispositioner
Ifølge retsbogsudskrift af den 2. december 2014 fremgår, at afdøde og
tidligere afdøde ægtefælle ikke har oprettet testamente.
Boet efter er behandlet som forenklet privat
skifte med ægtefællen som eneste arving.
Arven i boet skal herefter fordeles til hver slægt således:
Arvinger til :
Forældre og - har
givet arveafkald til fordel for deres søn -
som derfor arver 1/2
Arvinger til :
Forældre:
Mor - - arver 1/
Far - (afgøet ved døden i 1991) hvilken arv
tilfalder:
Datter - - arver 1/8
Søn - - arver 1/8
og oplyste, at de
ikke har andre søskende udover deres afdøde bror,
.
Bobestyrer konstaterede, at boet tidligere har været udleveret til
advokat til privat skifte med
som eneste arving."
Den 20. januar 2015 modtog bobestyreren fra advokat ,
der repræsenterede , et dokument, som det blev
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 2
Arving 3
Arving 3
Afdøde 2
Arving 4
Arving 4
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Vidne 1Person 1
Afdøde 3
Arving 4
Person 2
Arving 3
Arving 2
Person 24
Person 25
Person 25
Side 5/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
angivet er et nødtestamente.
I dokumentet – der fremtræder som om, at det i første omgang er udarbejdet
med sort kuglepen, hvorefter der med blå kuglepen er foretaget tilføjelser og
rettelser - hedder det, idet det bemærkes, at tilføjelserne med blå kuglepen er
anført i kursiv, og at det, der er indsat i skarpe paranteser, er skifterettens
bemærkninger:
" 12-7-14
"Testamente"
Heste som testamenteres gratis til følgende ejere:
- , Tyskland (Sjæt)
- , Fyn
- [ulæseligt ord]
-
- [navnet er senere
overstreget] ( & )
- sælges
- stald stutterie Vikkelsøe - føllet til næste år
skal gå til (Trollfin)(det føl som er i maven nu)
-
Luna - ved ikke hvem der helst vil men/ eller
- sælges (evt. eller
) (Horisont)
Hilda (sælges)
- sælges
- sælges ( )
Sila - sælges
Tippe - Stutteri Vikkelsøe
, må vælge én af dem der er til salg.
- (måske sælges) [ord senere
overstreget; måske står der: ellers byt med ]
Afdøde 2
Person 3
Person 4
Person 5
Person 6Person 6
P7
Person 7 (P7)
Person 8
Person 9
Person 10
Person 11
Person 12
Person 14
Person 15
Person 16
Person 6
Hest 1
Hest 2
Hest 3
Hest 4
Hest 5
Navn
Hest 6
Hest 7
Hest 8
Hest 9
Person 13
Hest 10
Hest 11
Hest 12
V2
V4
Vidne 4 (V4)
Person 6
Side 6/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
- /
INGEN HESTE må sælges til
Skylder ca. 150.000,-
+ 200.000,- sættes inde på special
konto sådan de kan bruges på konto til fast ejendom, fra de er 25 år.
, & 50.000,- sættes ind på en
specialkonto sådan de kun kan benyttes af fastejendom.
Resten arver
JEG ØNSKER GENOPLIVNING
Underskrift"
Bobestyreren indkaldte som følge heraf til nyt bomøde, der fandt sted den
23. marts 2015. I mødet deltog bobestyreren og dennes sekretær, advokat
for og med , og advokat
for og med .
Af bomødereferatet fremgår blandt andet følgende:
"Ad 1 Arveforhold
Bobestyrer har indkaldt til nærværende bomøde på baggrund af det det
nødtestamente, som afdøde har udfærdiget den 12. juli 2014, hvilket
testamente bobestyrer har modtaget den 20. januar 2015 fra advokat
. Advokat fremlagde det
originale nødtestamente.
Advokat spurgte hvor testamentet var fundet,
hvilket hverken advokat eller
ønskede at udtale sig om på mødet.
Bobestyrer spurgte om hvordan nu afdødes tilstand var den 12. juli
2014 og det blev oplyst, at hun den dag kom på hospice.
Advokat oplyste, at han ikke ønskede at hans klient udtalte
sig om noget, der vedrørte nødtestamentet.
Bobestyrer gjorde opmærksom på, at det er , der
har bevisbyrden for at dokumentere testamentes gyldighed, og belyses
spørgsmålet ikke nærmere, må det indtil videre lægges til grund, at det
er ugyldigt.
Advokat oplyste i den forbindelse, at de er i færd
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 4Person 2
Person 2
P7
Person 17
P18
P19
Person 19 (P19)
Person 20
P21
Person 21 (P21)
P22
Person 22 (P22)
Person 24
Person 24
Person 24
Person 24
Person 24
Hest 13V4
Person 23
Person 24
Person 18 (P18)
Side 7/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
med at udarbejde stævning herom, som vil blive indleveret til Retten i
Kolding.
Advokat oplyste endvidere, at der tillige vil blive
indledt retssag angående spørgsmålet om pensionsmidlerne. Da
pensionsmidlerne går uden om boet, er denne sag boet
uvedkommende.
I henhold til det af afdøde oprettede testamente, er der tiltænkt
legatarer nogle ponyer. fremskaffer navne og
adresser på de pågældende, der er nævnt i testamentet, jf. ad 2.
Bobestyrer vil herefter tilskrive de pågældende.
har endvidere i testamentet anført
følgende:
”Skylder ca. 150.000 kr. ( har ikke
kendskab til, hvem er).
og . 200.000 kr. sættes ind på 2 special
konto sådan de kan bruges på konto til fast ejendom, fra de er 25 år.
(Der er tale om søn og datter, der begge er
umyndige)
, og . 50.000 kr. sættes ind på
en specialkonto. Sådan de kun kan benyttes af fast ejendom. (Der er
tale om børn, der alle er umyndige).
Resten arver . ”
Ingen af de mødte havde nogen holdning til, om legaterne til nevøer
og niecer skulle forstås som en samlet til deling eller om hvert barn
skulle have et legat på det nævnte beløb."
Denne sag blev herefter anlagt den 5. maj 2015.
Bevisførelse
Sagsøgeren, , har forklaret, at han er bror til
. Hun efterlader sig desuden sin far og mor.
Forholdet til søsteren var meget nært; de hjalp hinanden og var fortrolige.
var god til tal, og det hjalp hun ham med, mens han hjalp hende
med hestene. De havde en fælles interesse for heste, men hun var mest
dedikeret.
var gift med , som sagsøgeren havde et anstrengt forhold til,
Arving 1
Arving 1
Arving 1´s
Arving 1
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Arving 3´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 1
P18
P18
P19Person 20
P21P22Person 23
Person 24
Side 8/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
da han ikke syntes, at behandlede ordentligt. Sagsøgeren
boede lige overfor – kun 50 meter væk – og han kunne tit høre, at
de skændtes. havde et alkoholmisbrug og var ofte beruset.
På et tidspunkt ville lave høloftet om til kursuslokale, men hun
opgav det, og indrettede i stedet et soveværelse, så hun kunne sove adskilt
fra . De blev nok ikke skilt, da ikke ville opgive sine heste.
døde, og arvede ham. Hun fik også udbetalt nogle
forsikringer og pensionsmidler. De talte ikke om, hvor meget det var, men
hun ville indfri gæld, så hun kunne blive siddende på gården. Hun byggede
også om.
forhold til svigerfamilien var sådan, at hun talte lidt med
mor og med søster. Det var mest om heste. bror havde
og nok ikke set i de sidste 10 år op til død.
Forholdet til svigerfamilien blev ikke tættere af, at døde, men der
var kontakt.
blev konstateret syg i marts eller april 2013. Kort herefter fik hun
kemo hver 14. dag. Det var kraftigt. Det varede til sommeren 2013.
Behandlingen skulle passes ind til DM. var træt på grund af
kemoen, men hun kunne godt ride. Der var her en god periode, og hun
kunne ride indtil hun blev opereret i oktober 2013. Derefter var der
genoptræning.
Det kunne konstateres, at kræften havde bredt sig. Hun fortsatte med
kemopiller, da det nu var kronisk. Hun var mærket, og i december blev hun
meget syg, og hun var indlagt i 10 dage. Hun fik penicillinbehandling. Hun
kom sig så meget, at hun kunne deltage i sagsøgerens kobberbryllup i januar
2014.
Indtil sidst i maj 2014 var frisk og kunne ride. Hun troede ikke, at
hun skulle dø. Hun prøvede med alternativ behandling ved siden af, og det
roede hun på. Selv på hospice tog hun alternativt medicin i store mængder,
og hun fik akupunktur.
Sygdommen påvirkede ikke hendes fornuft. Hovedet fejlede ikke noget, men
hun var træt. De talte ikke med hende om døden, og derfor heller ikke om,
hvad der skulle ske med hestene.
Hun blev indlagt på sygehuset igen i juni 2014. Han besøgte hende. Hun var
indlagt i 14 dage, først i Kolding og derefter i Vejle. Hun kom derefter hjem
til sine forældre og lå i et værelse der. De havde en hjemmehjælper indtil
igen blev indlagt den 12. juli 2014. Hun talte fortsat ikke om at dø.
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2's
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 1´s
Afd 1´s
Afd 1´s
Afd 1´s
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Side 9/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
Vedrørende arveafkaldet var han på ferie, da det blev underskrevet, og han
har derfor kun hørt om det. Det var hjemme hos forældrene. Hans far var
tidligere gået konkurs med en ejendom, og ville ikke risikere, at kreditorerne
fik penge. Afkaldet var på faderens initiativ.
fra landboforeningen var til stede. Han ved ikke, om der blev talt om
testamente. Han har fået at vide, at ikke selv kunne skrive under. Hun
var fejlmedicineret og rystede på hånden.
Den 12. juli 2014, hvor hun blev indlagt, havde fået det bedre. Hun
havde således allerede den 9. juli 2014 fået opkvikkende medicin med
henblik på, at hun skulle være klar til den 13. juli 2014, hvor en af hestene
skulle kåres. Medicinen virkede godt, og hun kunne gå langsomt rundt.
Hendes far kørte hende hjem på gården den 10. juli 2014.
Hun havde imidlertid ophobet så meget væske i maven, at hun måtte
indlægges den 12. juli 2014 for at blive tømt. Han vil mene, at hun kunne
skrive på det tidspunkt. Om søndagen var hendes hånd rolig, men da kunne
hun ikke gå. De kørte derfor hesten ud til hospitalet. De fik hende i en
kørestol og kørte hende hen til et vindue, så hun kunne se den.
Han fandt ud af, at hun havde lavet testamentet den 13. juli 2014, og at hun
havde skrevet meget om hestene. Han så det senere på hospice. Der var flere
sider. Han spurgte til det, og sagde, at det var skrevet og skrevet
under, og at det var godt nok. Sagsøgeren vidste ikke noget om reglerne.
Han troede, at det var gældende. Hun ville selv bestemme. Hun kunne ikke
tage til notaren. Hun var sengeliggende og træt, og hun kunne pludselig
blunde. Hun sov mest om dagen. Testamentet er derfor nok lavet om natten.
Hun skrev vel om genoplivning, da hun ikke ville give op. Hun nævnte ikke
sin svigerfamilie ud over, at søsters børn skulle have noget
vedtestamentet. De talte ikke om det. Hans børn skulle også have noget.
Svigerfamilien besøgte ikke , selv om de viste, at hun var syg.
Hendes venner og famile besøgte hende.
Efter død tog han kontakt til en advokat. Advokaten nævnte ikke
noget om svogerskabsarv, før modparten fremsatte kravet. Det var nok fire
måneder efter. Han troede, at han var enearving.
Da han alligevel var eneste arving tænkte han, at det ikke var nødvendigt at
bruge testamentet, men han var begyndt at følge det bedst muligt, og var
begyndt at give hestene ud.
Der var et åbent hus i september, hvor rideudstyret skulle sælges.
søster var til stede, men hun sagde ikke noget.
Afd 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afd 1´s
Afd 1´s
Vidne 3
Side 10/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
Da han senere blev klar over, at familie kunne gøre krav på
svogerskabsarv, gik der panik i ham. Derfor sagde han, som han gjorde, på
første bomøde.
Det kom frem, at modparten kendte til nødtestamentet.
Sagsøgeren har ikke set en ekstra side på testamentet.
var en god ven af . Han skulle have kendskab til
testamentet, da han talte med dagligt ved besøg eller over telefonen.
Sagsøgeren har ikke fortalt ham noget om testamentet. er ifølge
testamentet arving til to heste.
Vedrørende forsikringerne vidste sagsøgeren ikke noget om dem før efter
død. Hun havde ikke talt om dem. Sagsøgerens advokat rettede
henvendelse til forsikringsselskaberne.
var regnskabschef og god til talt, men hun vidste nok ikke noget om
jura.
Han har passet ejendom siden hendes død. Man kan ikke se udefra,
at der ikke bor nogen. Der er stadig nogle heste på gården.
Før han blev bekendt med de sagsøgtes krav, solgte han to heste. Det var
nogle af dem, der skulle sælges i henhold til testamentet.
forældre bor 500 meter fra hendes gård.
Sagsøgeren kom hjem fra ferie op til weekenden den 11. eller 12. juli 2014.
Det han ved om begivenhederne under hans bortrejse, har han fået fortalt.
Arveafkaldet har hele tiden været kendt. Det lå hos hans forældre.
Hans mor havde hjulpet med at pakke. Hun kendte godt til
testamentet, men han sagde til hende, at de skulle sige, at de havde fundet
det i et ugeblad i december. Det var noget han fandt på, da han var bange
for, at testamentet ikke kunne lægges til grund.
Bobestyreren har bedt ham om hestekontrakter. Det tog ham lidt tid at finde
dem frem.
Det er rigtigt nok, at advokat under bomødet oplyste, at det til
SKAT var angivet, at hestene var 18.000 kr. værd. Sagsøgeren var godt klar
over, at en hest var solgt for 30.000 kr., men han havde ikke overblik over
værdierne.
På bomødet den 23. marts 2015 ville han ikke udtale sig. Det var efter
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 2´s
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 1´s
V4
V4
Person 25
Side 11/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
instruktion fra advokaten.
Sagsøgeren har ikke kendskab til andre notater, end nødtestamentet.
Sagsøgeren ville selv sørge for, at nødtestamentet blev opfyldt. Han havde
endnu ikke kontaktet alle, der stod i det. Det er rigtigt, at han har talt med
om, at han var interesseret i Panorama. De talte ikke om de
heste, som skulle have i henhold til testamentet. Sagsøgeren var i gang
med at videreføre stutteriet, og nogle af hestene skulle indgå heri. Derfor
måtte han lægge en plan for det, og vente at arbejde videre med legaterne
indtil det hele var færdigt.
har købt en hest. havde sagt, at hun skulle have en hest, og
det syntes han også. Han kan ikke huske, om han tidligere har forklaret, at
hun har købt hesten. Det var den hest, der stod i nødtestamentet. bor nu i
lejligheden over stalden. Hun hjælper til.
Han har solgt Krønike til stutteri Vikkelsø for 10.000 kr. Der er ikke lavet
nogen kontrakt. Hvis han stoler på folk, laver han ikke kontrakt. Han fik
pengene via en bankoverførsel.
Safran er solgt til , Røde Kro, for 10.000 kr. Der er ikke lavet
kontrakt.
Han oplyste til advokat , at der var 12 heste. Men det var jo
en anden sag dengang. Der var rigtigt 19 heste.
Sagsøgte, , har forklaret, at han er bror til .
De havde et godt forhold til hinanden. Han hjalp , da han og
skulle flytte ind på ejendommen, og hjalp ham. Han hjalp også ved
åbent hus arrangementer ved og , og han hjalp med at gøre
overetagen i stand.
De talte mest sammen over telefonen og de sås til familiefødselsdage og
lignende.
Han har ikke sagt, at og var flyttet fra hinanden. har
heller aldrig sagt noget om det.
Efter død havde han kontakt til , der besøgte dem på
gården. Hun havde kort med fra nogle, der havde givet blomster til
begravelse, men som hun ikke vidste hvem var, og det hjalp de hende med.
arbejdede lige til sin død. Sagsøgte har hørt, at døde af et
hjertestop.
Efter død har sagsøgte været sammen med hos både
Afd 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Arving 4
Afd 1´s
Afd 1´s
Afd 1´s
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1
Afdøde 1Afdøde 1
Person 25
V2
V2
V4
V4
Person 26
Side 12/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
sagsøgtes mor og søster til fødselsdage, sidste gang i maj 2014.
Han hørte første gang i november 2014, at der måske var et notat. Hans
søster havde hørt på et hestearrangement, at der lå et notat. Søsteren ringede
så til skifteretten for at høre, om det var rigtigt. Skifteretten spurgte ind til
søsterens interesse i sagen og fandt ud af, at de måske var arvinger.
Der blev udpeget en bobestyrer, og de blev indkaldt til bomøde.
blev spurgt om et hestenotat, men han sagde, at der ikke var noget.
drak en del alkohol.
Sagsøgte besøgte ikke hjemme hos hende efter død. Han
besøgte ikke på sygehuset, men søsteren havde kontakt til hende,
for eksempel på sms.
har forklaret, at hun kendte gennem Fjordhesteverdenen.
Hun har fulgt længe, og hun har været ved hende og set på heste. Da
hun selv fik en fjordhest, gik hun til undervisning hos , og de var
tætte veninder de sidste tre år, levede. Vidnet kendte også
mor og hendes familie, herunder .
Vidnet kom flere gange om ugen og boede til sidst på gården efter
anmodning fra . Derefter deltog vidnet i alt. Hun bor der fortsat. Hun
hjælper til med at passe hestene og vedligeholde gården.
Der er også en anden, der hjælper, der hedder . Han har fået en hest -
– som har sagt til hende, at han skulle have. Han
har ikke betalt for den.
Hun var på ferie med i marts 2014. Det var en god periode for
. De talte meget sammen. ville gerne ind på, at hun kunne
dø af sygdommen, men vidnet skubbede det væk.
sagde, at hestene ikke skulle til en hestehandler, og at
skulle vedblive at bestå.
sagde på et tidspunkt noget med et testamente, men det ønskede
vidnet ikke at tale om. Det var nok i løbet af foråret – måske i juni måned.
Vidnet besøgte da hun lå hjemme hos sine forældre. Hun så ikke
noget testamente. Hun besøgte på hospitalet forud for en
hingstekåring. De kørte hesten ud til sygehuset og trak den ud af vognen, så
kunne se den fra vinduet. Derefter tog vidnet på ferie og så aldrig
mere .
var meget dårlig på hospitalet. Hun sad bare i en stol og sagde ja og
Arving 1
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 1´s
Afdøde 1
P27
Person 27 (P27)
V2
Hest 4
Stald
Side 13/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
nej, og skulle bruge lang tid, hvis hun skulle sige mere end det. Vidnet
kendte ikke , og hun har ikke set hans familie eller hørt om dem.
har forklaret, at hun kendte helt fra barnsben i
70’erne. De var barndomsveninder.
Vidnet kender hele familien, både mor, far, onkel og morbror. Hun kom
også hos , da hun var gift med . De to levede som hund og
kat. Til sidst ville vist nok flytte over ved siden af.
Hun ved ikke, hvordan forhold til svigerfamilien var. Hun spurgte
, om de havde besøgt hende efter, at hun var blevet syg.
sagde, at mor havde ringet.
Vidnet besøgte til det sidste, både på sygehuset, hos forældrene og
på hospice.
havde det skidt – både fysisk og mentalt. Hun kunne end ikke gå
rundt. Vidnet prøvede at tale med hende, men hun var helt fraværende. I
Vejle skulle tage stilling til en ny kemokur.
Da vidnet besøgte på hospice, havde hun det nogenlunde og kunne
sidde op i en stol. Hun sagde til vidnet, at de besøgende bare skulle blive,
men at hun ikke kunne følge med i samtalerne.
har ikke talt med vidnet om arv eller testamente, eller om, hvad der
skulle ske med hestene.
forhold til var efter vidnets opfattelse tæt.
De sidste gange vidnet besøgte lå hun bare i sengen, men hun var
momentant frisk
fik naturmedicin, og hun var sikker på, at det ville gøre hende raks.
har forklaret, at han var på forældres ejendom
den 9. juli 2014., hvor der blev lavet et arveafkald.
Vidnet var tilkaldt af far, som vidnet havde mødt for 20 år siden,
mens han ikke kendte . Han kan ikke sige, hvorfor der blev ringet til
netop ham. Han arbejder ved Sønderjysk Landboforening i afdelingen for
ejendomme og jura. Han har arbejdet en del med testamenter og
boopgørelser.
far havde gæld, og han ville gerne give arveafkald i tilfælde af, at
skulle gå bort. Til stede var forældre, , ,
vidnet og vist nok ikke andre.
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 1´s
Afdøde 1
Afdøde 1
V2
Vidne 3
Vidne 5
Side 14/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
Han havde talt med og havde udarbejdet arveafkaldet
hjemmefra. Han havde fået at vide, at i perioder ikke kunne skrive,
og han havde derfor forberedt underskrift ved ført hånd.
blev hjulpet ud til bordet af sine forældre. De talte om arveafkaldet,
og vidnet er sikker på, at forstod det. Hun kunne som ventet ikke
styre sin hånd, og der blev underskrevet med ført hånd.
Vidnet spurgte til testamente, men sagde, at hun selv ville sørge for
det. De talte en del om hestene, og at det skulle fremgå af testamentet, hvem
der skulle have dem.
Han har efterfølgende talt med , der fortalte, at der var problemer
med nogle testamenter, men det var længe efter.
har forklaret, at hun er mor.
Hendes forhold til datteren var ikke helt fortroligt. var meget lukket.
Vidnet er meget fortrolig med .
De talte ikke om, at snart skulle dø. Hun fik naturmedicin, og troede
til det sidste, at det kunne rede hende.
Hun bode hos dem en uges tid. Hun skulle være en hos dem, indtil hun
kunne komme på hospice.
Hun ved ikke, hvem der bestilte arveafkaldet. Hun ved ikke hvorfor det blev
lavet. Hun var til stede sammen med sin mand, og .
Da det blev skrevet under. fik morfin, og hun kunne ikke selv
skrive, men hun forstod godt, hvad det gik ud på.
I dagene efter den 9. juli fik noget, der kvikkede hende lidt op. Hun
kom på sygehuset fordi, at hun fik væske i kroppen, og det gjorde hende
urolig.
Vedrørende nødtestamentet tror vidnet, at godt kunne skrive den 12.
juli 2014. Vidnet husker ikke, om hun var med på besøg på sygehuset.
Hendes ting var pakket.
Vidnet har ikke hørt noget om et testamente eller et hestenotat. Hun tror, at
hun første gang hørte om det fra .
Hun ved ikke, hvor arveafkaldet blev opbevaret.
Nødtestamentet var i de der papirer. Hun havde det ikke. Det var ikke hende,
der fandt det.
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Vidne 1
Person 1
V2Vidne 3
Side 15/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
Hun har ikke skrevet til vitterlighed på noget testamente, som har
lavet, og hun har ikke talt med om et testamente.
Hun var ikke med til møde hos advokaten efter død. tog
sig af det hele.
har passet gården siden. Stutteriet er ført videre – det de kan.
Hun ved ikke, hvad ønskede, at der skulle ske med arven. Hun talte
ikke rigtig med vidnet.
har været i kontakt med lillebror, men ikke de andre fra
hans familie. De kom ikke under sygdomsforløbet.
har forklaret, at han har kendt gennem 15 år. Hans
datter har gået til rideundervisning hos .
Han fik at vide, at var syg i foråret 2013. Han talte løbende med
hende. Han besøgte hende på sygehuset og på hospice.
fortalte ham om nødtestamentet mandag den 14. juli 2014. Han har
ikke set det. Han ved, at kendte notatet.
Han har talt med efter død om køb af en hest. De talte
ikke om den, der står i testamentet. Da valgte at køre stutteriet
videre, forventede vidnet ikke at få den.
og var til stede, da fortalte ham om
testamentet. Hun fortalte hvorfor, at hun havde gjort det, og hun sagde, at
og mor havde underskrevet som vidner. Han så ikke
testamentet, før bobestyreren sendte det til ham. Indholdet stemmer overens
med det, som fortalte ham. Hun fortalte ikke noget om, at nevøer og
niecer skulle arve.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:
"Til støtte for den af sagsøgeren nedlagte principale påstand gøres det
gældende,
at afdøde anså døden for nært forestående da hun oprettede
nødtestamentet, idet afdøde i testamentet skriver, at hun ønsker
genoplivning.
at et nødtestamentes gyldighed afhænger af testators subjektive ening om,
hvorvidt døden er nært forestående. Det afgørende er altså ikke, om døden
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afd 2´s
Vidne 4
Afdøde 2
Afd 2´s
Afdøde 2
Afd 1´s
P7
V4
Side 16/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
objektivt er nært forestående.
at afdøde ifølge Hospice Sønderjylland var så afkræftet, at hun ikke var i
stand til at holde sig vågen i længere tid ad gangen, hvorfor dette har afholdt
hende fra at kunne oprette vidne- eller notartestamente. Betingelserne for, at
nødtestamentet af 12. juli 2014 må anses som gyldigt er derfor opfyldte, jf.
arvelovens § 65, stk. 1.
at nødtestamentet således er gyldigt og dermed gældende for samtlige boets
aktiver, herunder også alle forsikringssummer.
Til støtte for den af sagsøger nedlagte subsidiære påstand samt
frifindelsespåstanden overfor sagsøgtes selvstændige nedlagte påstand, gøre
det gældende,
at afdødes nærmeste pårørende er sagsøger, da afdøde ikke efterlader sig
livsarvinger og da afdødes forældre har afgivet arveafkald,
at udbetalingerne fra afdødes forsikringer og pensioner udbetales uden om
boet og skal derfor ikke ingå i boets deling, hvorfor udbetalingerne ikke skal
deles, jf. Arvelovens § 15,
at reglerne om svogerskabsarv ikke finder andevendelse på midler erhvervet
uden om boet og skal derfor ikke indgå i boets deling, hvorfor
udbetalingerne ikke skal deles jf. Arvelovens § 15,
at Skandia forsikring selv har anført i brev af 11. september 2014, bilag 7, at
sagsøger er nærmeste pårørende,
at Danica Pension ved brev af 8. september 2014, bilag 5 har anført, at
pensionen udbetales til afdødes nærmeste pårørende, som er sagsøger, og at
udbetalingen sker uden om boet,
at Forenede Gruppeliv ved brev af 19. september 2014, bilag 6, har skrevet
direkte til sagsøgers afvokat angående udbetalingen og anført, at denne
udbetales til nærmest pårørende, uden at henvise til reglerne i Arvelovens §
15,
at sagsøger er nærmeste pårørende, og samtlige forsikringer og pensioner
derfor skal tilfalde sagsøger."
Sagsøgte har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:
"Anbringender for så vidt angår sagsøgers påstand om
"nødtestamente".
Det gøres gældende, at et nødtestamente kun gyldigt kan oprettes, hvis
Side 17/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
testator er forhindret i at bruge de ordinære testamentsformer, notr- eller
vidnetestamente, jf. arvelovens § 65.
At det fremgår af sygehusjournalen (bilag 2), at det allerede i noember 2013,
er fastslået, at strålebehandling ikke kan hjælpe og i december 2013, at der
ikke er mange behandlingsmuligheder. Allerede på dette tidspunkt var
klar over sygdommens alvor.
fik d. 02.06.14 bedsked om, at sygdommen
havde spredt sig og eneste livsforlængende behandling/mulighed var
kemobehandling, hvor bliver voldsom vred og
senest på dette tidspunkt må hun antages at være blevet klar over, at døden
var nært forestående.
At ifølge sygejournal (bilag 2) d. 12.06.14
afslår livsforlængende kemobehandling, og dette gentages igen i sygejournal
af d. 30.06.14 (bilag 2), at afdøde er fuldstændig fast besluttet på ikke at
ville modtage kemobehandling.
At afdøde d. 23.06.14 opfordres til at få en samtale med en præst (bilag 2)
At afdøde d. 09.07.14 får rådgivning fra konsulent fra
Sønderjysk Landboforening om arveafkald og får arveafkaldet udfærdiget og
underskrevet, og der i den forbindelse ikke udarbejdes testamente (bilag 1).
At afdøde var uddannet revisor og arbejdede som økonomichef.
At afdøde var bevidst og klar over hendes situation helt ind til hun kom på
hospice.
At konsulent og veninde bevidner, at afdøde
har underskrevet med ført hånd på grund af fysisk tilstand.
At der af sagsøgeren argumenteres for, at afdøde d. 12.07.14 ikke var i stand
til at underskrive notartestamente eller et vidntestamente, hvilket må have
den konsekvens, at afdøde slet ikke var i stnad til at udfærdige 3 sider
håndskrevet "nødtestamente" samme dag.
At såfremt der er afdøde, der har udfærdiget notatet, er dette sket på et
tidligere tidspunkt, hvor afdødes tilstand gjorde, at hun var i stand til at
udfærdige 3 sider samt at underskrive på normal vis. (Dette var ike muligt
for d.12.07.14)
At underskriften på notatet er underskrevet, som afdøde tidligere
underskrev, og at afdøde ikke var i stand til at underskrive på denne måde
den 12.07.14, da afdøde skulle have hjælp til med ført hånd at underskrive
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
Afdøde 2
V2
Vidne 3
Vidne 3
Side 18/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
på en helt anden måde d. 09.07.14 ved arveafkaldet.
Der henvises i øvrigt til findestedet af notatet, som efter det oplyste er blandt
afdødes blade. At disse blade har været hos hende i hjemmet, hvilket også
indikrer, at notatet ikke er lavet d. 12.07.2014. Dersom afdøde ønskede, at
notatet skulle findes, ville hun have lagt det frem eller sammen med
arveafkaldet.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøger under sagsforløbet har forsøgt at
tilbageholdeoplysninger til sagen og overfor bobestyrer.
At afdøde ønskede genoplivning ifølge notatet indikerer ikke, at afdøde først
der indså dødens snarlige indtræden. Dette har afdøde vidst længere og må
have overvejet genoplivning, i hvert fald siden sygdommen blev konstateret.
Der fremgår også af sygejournal af dette har været drøftet tidligere. (Bilag2)
Afdøde har allerede i november og senest december 2013 været klar over
helbredelsesmulighederne/dødens snarlige indtræden og allerede fra dette
tidspunkt kunne have fået udfærdiget et notar- eller vidnetestamente, hvis
det var det, som afdøde ønskede.
At afdøde særligt havde alle muligheder for at udfærdige et gyldigt
testamente jf. arvelovens § 63 og § 64 fra sygdommens fremskred november
og december 2013 og i hvert fald d. 02.06.14, hvor
fik besked om, at sygdommen har bredt sig og at eneste
livsforlængende behandling er kemobehandling og hun bliver meget vred og
senest d. 09.07.14, hvor arveafkaldet blev udfærdiget og underskrevet med
ført hånd.
At afdøde stadig fra d. 12.07.14-25.07.14 havde mulighed for at oprette et
notar- eller vidnetestamente, hvis det var hendes ønske.
"nødtestamentet" må derfor anses for, at være ugyldigt, da testator ikke var
forhindret i at benytte sig af en af de ordinære testamentsformer jf.
arvelovens § 65. Det må endvidere være ugyldigt, da afdøde slet ikke var i
stand til at udfærdige 3 sider "nødtestamente" d. 12.07.14. kan notatet ikke
være udfærdiget d. 12.07.14 og derfor ikke lægges til grund som et
"nødtestamente".
Det gøres gældende, at en forudsætning for, at et nødtestamente er gyldigt
er, at afdøde ikke var i stand til at oprette et notar eller vidnetestamente.
Desuden anføres det i sagsøgers anbringende i stævningen, at et
nødtestamentes gyldighed afhænger af testators subjektive mening, om
hvornår døden er nært forestående. Af duplikken fremgår det, at afdøde var
med hendes far ue på ejendommen og se heste og fik opkvikkende medisin
Afdøde 2
Side 19/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
d. 10.07.14, således var afdøde altså i stand til at få lavet et notar eller et
vidne testamente på dette tidspunkt.
Det fremgår af duplikken, at afdøde helt til det sidste, havde en klar tro på,
at den alternative behandling kunne helbrede hende. Det fremgår endvidere
af duplikken, at afdøde på intet tidspunkt havde en erkendelse af, at hun
skulle dø.
Det gøres gældende, at såfremt notatet er udarbejdet d. 12.07.14, var dette
ikke udfærdiget i en situation, hvor afdøde var forhindret i at oprette et notar
eller vidnetestamente og at afdøde ikke havde indset dødens snarlige
indtræden. Der kan derfor ikke være tale om et nødtestamente.
Anbringender for så vidt angår påstand om forsikringer og
pensionsudbetalinger i anledning af dødsfaldet:
Det gøres gældende, at den eneste grund til at forsikring og
pensionsselskaberne har skrevet, at er nærmeste pårørende
er, at sagsøger urigtigt har oplyst herom. På den baggrund
har forsikringsselskaber som Skandia Forsikring, anført at sagsøger er
nærmeste pårørende.
Af samme årsag har forsikring og pensionsselskaberne skrevet til sagsøger
tidligere advokat , der urigtigt har oplyst, at
sagsøger var eneste arving efter loven.
De forskellige breve fra forsikringer og pensionsselskaber kan ikke lægges
til grund, da de alene skyldes urigtige oplysninger fra sagsøger
og advokat .
Der gøres gældende, at "nærmeste pårørende" efter forsikringsaftalelovens §
105 og § 105a er følgende:
1. ægtefællen, 2. samlever, hvis opfylder betingelser, 3. børn, 4. arvinger
efter testamente og 5. arvinger efter loven. Det foreligger ikke gyldigt
testamente og nærmeste pårørende er derfor arvinger efter loven.
Svogerskabsarv gælder for aspekter i et dødsbo. Arvinger efter loven er de
samme i forbindelse med udbetaling af forsikringer og pensioner i anledning
af dødsfaldet, som arvingerne i dødsboet.
Det gøres gældende, at hvis der argumeneres for, at sagsøger skal modtage
forsikringerne efter afdøde på grund af særlige omstændigheder, fordi
afdøde havde ophævet samlivet med afdødes ægtefælle, så skulle afdøde
heller ikke have modtaget forsikringsbeløbet kr. 980.915,00 efter afdødes
ægtefælle . Forsikringen skulle istedet for, på grund
Arving 1´s
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Arving 1
Afdøde 1
Person 25
Person 25
Side 20/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
af samlivsophævelsen, være tilfaldet de 3 sagsøgte på grund af de særlige
omstændigheder.
Sagsøger har ikke bevist, at der er særlige omstændigheder, der kan
medføre, at lovens hovedregel om nærmeste pårørende skal frigives.
Såfremt afdøde ønskede, at forsikringssummen skulle tilfalde sagsøger,
kunne afdøde have indsat sagsøger ved navns nævnelse.
Det gøres gældende, at reglerne i forsikringsaftaleloven om nærmeste
pårørende er meget restriktiv og der i sagen ikke er særlige omstændigheder,
der taler for, at andre end nærmeste pårørende efter loven, skal modtage
forsikringssummen.
At nærmeste pårørende i forbindelse med død
er arvingerne efter loven.
At arvingerne efter loven er de tre sagsøgte og sagsøgeren hver med
halvdelen."
Rettens begrundelse og resultat
Vedrørende det mulige nødtestamente
Såfremt afdøde den 12. juli 2015 var i stand til at udarbejde det omstridte
testamente i den foreliggende form, og idet det efter bevisførelsen kan
lægges til grund, at hun, der døde den 25. juli 2014, efterfølgende fortalte
om testamentet og derefter den 14. juli 2015
fortalte og dennes familie om det og i hvert fald delvis om
indholdet, kan det på denne baggrund konstateres, at hun i givet fald også på
tidspunktet og i dagene derefter ville have været i stand til at oprette
testamente formgyldigt ved tilkaldelse af vidner eller en notar.
Da afdøde således ikke var forhindret i at oprette testamente i henhold til
arvelovens § 63 eller § 64, er dokumentet dateret den 12. juli 2014 allerede
af denne grund ikke gyldigt som nødtestamente.
Som følge af det anførte tages de sagsøgtes frifindelsespåstand til følge for
så vidt angår sagsøgerens principale påstand.
Vedrørende spørgsmålet om hvem, der kan anses som begunstiget til
forsikringssummer udbetalt i anledning af død
Der er enighed om, at de forsikringsydelser, der skal udbetales i anledning af
død, skal tilfalde hendes nærmeste pårørende.
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 105 og 105a, at såfremt ikke andet
Arving 1
Afdøde 2´s
Afdøde 2´s
Afdøde 2´s
V4
Side 21/21
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D22
fremgår af omstændighederne, da skal som nærmeste pårørende anses
arvingerne efter loven i de tilfælde, hvor afdøde ikke efterlader sig
ægtefælle, samlever eller børn, og hvor hun ikke har oprettet testamente.
I det foreliggende tilfælde, hvor afdøde efterlader sig mor, far og bror, og
efter det af bevisførelsen fremkomne om kontakten mellem afdøde og de
besvogrede efter ægtefællens død og under hendes egen sygdom, finder
skifteretten et sikkert grundlag for at antage, at andre end de besvogrede er
nærmeste pårørende.
Som følge af det anførte tages sagsøgerens subsidiære påstand til følge, og
sagsøgeren frifindes samtidigt for de sagsøgtes selvstændige påstand.
Efter et samlet skøn over alle foreliggende forhold forholdes der med sagens
omkostninger som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
De sagsøgte, , , og
, frifindes for sagsøgeren,
påstand om, at dokumentet dateret den 12. juli 2014, skal lægges til grund
ved arvens fordeling som et gyldigt nødtestamente.
De sagsøgte skal anerkende, at de ikke er begunstiget til afdøde
forsikringer og pensioner.
Sagens omkostninger ophæves.
Arving 1´s
Arving 2Arving 3
Afdøde 2´s
Afdøde 2
Dommer
Arving 4
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om gyldigheden af testamente Domsdatabasen · 2. maj 2018
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse, således at appellanterne frifindes. Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at Arving 1 (Appelindstævnte, tidl. sagsøger) skal anerkende, at nærmeste pårørende i forsikringerne og pensionerne er arvingerne efter loven, jf. forsikringsaftaleloven § 105 og 105 a Domsdatabasen · 28. oktober 2016
- Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og fandt, at boet skulle anerkende, at begunstiget var berettiget til den fulde udbetaling af forsikringen Domsdatabasen · 3. september 2020
Lignende dokumenter
- Højesteret ændrede landsrettens afgørelse og fandt, at boet skulle anerkende, at begunstiget var berettiget til den fulde udbetaling af forsikringen Domsdatabasen · 3. september 2020
- Sag om anerkendelse af, at sagsøgtes indsættelse som begundstiget i gruppelivsforsikring er bortfaldet som følge af bristede forudsætninger Domsdatabasen · 3. oktober 2017
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat T. Ćapeta fremsat den 16. december 2021. — Europa-Kommissionen mod Stefano Missir Mamachi di Lusignano, i egenskab af arving efter Livio Missir Mamachi di Lusignano og Maria Letizia Missir Mamachi di Lusignano, i egenskab af arving efter Livio Missir Mamachi di Lusignano. EU-domme · 16. december 2021
- Vejledning om underretningspligt - tilbagebetaling - god og ond tro Retsinformation · 1. oktober 1997
- Rettens dom (Ottende Afdeling) af 20. november 2019 (uddrag). — Stefano Missir Mamachi di Lusignano, i sin egenskab af arving efter Livio Missir Mamachi di Lusignano m.fl. mod Europa-Kommissionen. EU-domme · 20. november 2019
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse, således at appellanterne frifindes. Landsretten ændrer byrettens afgørelse, således at Arving 1 (Appelindstævnte, tidl. sagsøger) skal anerkende, at nærmeste pårørende i forsikringerne og pensionerne er arvingerne efter loven, jf. forsikringsaftaleloven § 105 og 105 a Domsdatabasen · 28. oktober 2016