Spring til indhold

Domsdatabasen

Kendelse om, at retsassessor og dommer skal vige sit sæde

AfgørelseHøjesteret24. juni 2014

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG

Sag 74/2014

HØJESTERETS KENDELSE

afsagt tirsdag den 24. juni 2014

og kærer Østre Landsrets kendelse om habilitet i sagen:

og

(advokat Kasper Westberg for begge)

mod

under konkurs

(advokat Bo Lauritzen)

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Sø- og Handelsrettens skifteafdeling den 22. januar

2014 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 24. februar 2014.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard

Pedersen, Michael Rekling, Oliver Talevski og Lars Apostoli.

Påstand

De kærende, og , har nedlagt påstand om, at sagen hjemvi-

ses til fortsat behandling, idet Sø- og Handelsretten, skifteafdelingen, i forbindelse med ho-

vedforhandlingen skal beklædes af en dommer ansat uden for denne skifteret (en sættedom-

mer), og skal således vige sit sæde.

Sagsfremstilling

Den foreliggende kæresag vedrører, om retsassessor og er inhabil

som følge af dommer

udtalelser og drøftelser med advokater.

1Part 2

Part A A/B

Part 1 (1)

1

Part 2

Læs alt

Part 2

Dommer 2

Dommer 2

Person 1's

- 2 -

er chef for og eneste dommer i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. De

øvrige jurister i afdelingen er retsassessorer og dommerfuldmægtige.

Dommer udtalelser

I en artikel, som blev bragt i Jyllands-Posten den 2012 med overskriften "

", står der bl.a. følgende:

"Lige [nu] diskuterer advokater, dommere og interesseorganisationer intenst, om

andelsboligforeninger kan begære sig selv konkurs.

Det er nemlig ikke nok, at foreningen ikke kan betale sine regninger.

Den skal også have en retlig interesse i at gå konkurs. Den retlige interesse i konkurs er

at fordele aktiverne ligeligt mellem kreditorerne. Til gengæld er det ikke en retlig inte-

resse, at man gerne vil blive boende som lejer og være beskyttet af huslejereglerne, siger

dommer i Sø- og Handelsretten , der har været involveret i mange

skifteretssager.

Lavere boligydelse

"Som regel får ejerne af andelene i en andelsboligforening væsentligt lavere boligydelse

ud af en frivillig konkurs. Men det er ikke formålet. Vi så en række sager komme ind

sidste år, og dem forsøger vi at finde en passende afslutning på. Samtidig har de fleste

advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne gør vores bedste for at luge nye sager fra.

De hører ikke hjemme under konkursreglerne," siger .

Foreløbig bygger den nye praksis på en kendelse om en andelsforening på Odinsvej i

Lyngby. Både skifteretten og Østre Landsret afviste foreningens ønske om at erklære

sig konkurs."

Den i citatet omtalte kendelse om en andelsboligforening på Odinsvej i Lyngby er Østre

Landsrets kendelse af 27. april 2012 (gengivet i UfR 2012.2522 og i TBB 2012.415). I denne

sag havde skifteretten udtalt følgende:

"Det fremgår af forarbejderne til konkursloven og retspraksis, at en konkurs skal vare-

tage kreditors interesser. Det fremgår endvidere af retspraksis, at der skal være et formål

med konkurs - en retlig interesse. Såfremt konkurs ikke vil bibringe aktiver, der kan gø-

res til genstand for kreditorinteresse, er der ingen retlig interesse i konkurs.

Andelsboligforeningen ejer alene et aktiv, en fast ejendom, der efter det oplyste er over-

behæftet, og som kreditor har taget til brugeligt pant. En konkursbehandling vil ikke

kunne bibringe kreditor yderligere midler. Derudover er Nordea Bank A/S og Nordea

Kredit Realkreditaktieselskab eneste kreditor i boet, der begge har pant i ejendommen.

Person 1

Person 1's

Person 1

Person 1

Dato 3

Titel 1

- 3 -

Der er herefter intet formål med en konkurs, og andelsboligforeningen har derfor ikke

en relevant interesse i konkursbehandling, hvorfor

bestemmes:

Andelsboligforeningens konkursbegæring tages ikke til følge ."

Skifterettens kendelse blev stadfæstet af landsretten med følgende begrundelse:

"Landsretten er enig med skifteretten i, at andelsboligforeningen efter det foreliggende

ikke har en retlig relevant interesse i konkursbehandling, samt i skifterettens begrun-

delse herfor.

Når andelsboligforeningens eneste kreditorer modsætter sig, at konkursbegæringen

fremmes, kan det ikke føre til et andet resultat, at foreningens medlemmer på general-

forsamlinger har besluttet at nedsætte boligafgiften til et niveau, der nu er under bolig-

afgiftens størrelse ved foreningens stiftelse i 2006, og at foreningen tillige ved at ind-

betale boligafgiftsbeløb på foreningens kassekredit i stedet for at betale terminsydelser

på sine realkreditlån har øget risikoen for, at andelsboligforeningen bliver insolvent.

Således som sagen er forelagt og procederet for landsretten, finder landsretten anledning

til at bemærke, at det ikke er godtgjort, at andelsboligforeningen var insolvent på tids-

punktet for konkursbegæringens indgivelse."

Folketingets Retsudvalg afholdt den 2012 en høring om kuratorordningen og

konkurslovgivningen. Lyd- og billedoptagelse fra høringen er tilgængelig på Folketingets

hjemmeside. Dommer deltog i sin egenskab af medlem af Konkursrådet

i høringen og udtalte i den forbindelse bl.a. følgende:

"Jeg synes, at jeg vil benytte lejligheden til at fortælle lidt om et af de meget store pro-

blemer, vi har haft i de senere år.

Men i de senere år så er det her begreb med den retlige interesse blevet vippet på hove-

det, fordi der er nogle skyldnere, som gerne vil tages under konkursbehandling, og

nogle kreditorer, som synes, det er en rigtig skidt ide. Og det, jeg kommer ind på nu, er

som sagt andelsboligforeningerne, som har været omtalt i pressen. Og hvad er nu egent-

lig baggrunden for, at skyldnerne siger "jeg vil gerne erklæres konkurs" og kreditorerne

siger "nej" . Ja, forholdet er det, eller faktum er det, at de pågældende andelshavere, de

har optaget nogle lån for nogle år siden på nogle særlige vilkår, jeg nævner bare i flæng

sådan noget som swap og lignende. Det er lån, der er optaget i en forventning om, at der

skete en kraftig prisstigning på området. Det har vi jo så alle sammen set, at det ikke er

sket, med det resultat, at man nu sidder med overbehæftede ejendomme, som skal finan-

Person 1

Dato 1

- 4 -

sieres. Og det er jo så andelsboligforeningen, der skal kradse disse penge ind hos de en-

kelte andelshavere.

Spørgsmålet er så: Kan man så komme igennem med sådan en konkursbehandling? Og

dertil har domstolene svaret, indtil videre i hvert fald, at det kan man ikke. En sådan in-

teresse fra andelshavernes side er ikke en relevant konkursretlig interesse, der kan be-

grunde et dekret, og derfor så har domstolene, senest Østre Landsret, stadfæstet skifte-

rettens afgørelse om, at det kan man ikke.

Men det fjerner jo ikke problemet at sige sådan. Der er jo stadigvæk nogle mennesker,

som er alvorligt i klemme. Og det her problem mener jeg er et politisk problem, som

man må forholde sig til. .. "

Som svar på en kommentar fra et medlem af Retsudvalget udtalte dommer

bl.a.:

"Jeg er helt enig i, at man jo selv har bragt sig i den her situation. Man kan lidt groft

måske udtrykke det på den måde, at der er tale om spekulation, og man har tabt. Det er

jeg enig i, og det er også en af grundene til, at skifteretterne og landsretten har sagt:

"Det her, det hører ikke hjemme hos os" . Men det ændrer jo ikke på det faktum, at der

er nogen, der er i klemme, og det er det, jeg siger: Det er måske det, man skal rette skyt-

set imod og sige "hvordan kan vi så hjælpe folk ud af den klemme, de er i?" For ellers

så rar vi nok en stribe konkurser på det her område, kunne jeg forestille mig."

I en artikel, som blev bragt i Jyllands-Posten den 2013 med overskriften "

" , står der bl.a. følgende:

"Skifterettens chef er dommer . Han sagde sidste år til Jyllands-Po-

sten, at andelsboligforeninger ikke har en retlig interesse i at erklære sig selv konkurs,

så medlemmerne blev lejere igen.

" er sluppet igennem, men det er der ikke flere andelsboligforeninger,

som gør, medmindre det er kreditors ønske. Om brugen af paragraf 144 er lovlig, vil jeg

ikke gætte på. Det kræver noget kreativ tænkning at bruge den imod skyldnerne. Jeg

følger som alle andre sagen," siger ."

Dommer drøftelser med advokater

indgav den 31. maj 2011 egen begæring om konkurs

til Sø- og Handelsretten som skifteret. Ved dekret af samme dato tog skifteretten foreningen

Part A A/B

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1's

Dato 2Titel 2

Part A A/B

- 5 -

under konkursbehandling, og advokat Per Astrup Madsen, som havde indgivet begæringen på

vegne af foreningen, blev udpeget som kurator.

Panthaver Nordea Kreditaktieselskab og Nordea Bank Danmark A/S (herefter "Nordea") øn-

skede, at advokat Per Astrup Madsen skulle fratræde som kurator, og kærede skifterettens

kendelse om, at han skulle fortsætte som kurator. Ved kendelse af 16. september 2011 be-

stemte landsretten, at advokat Per Astrup Madsen skulle fratræde som kurator. I kendelsen

udtalte landsretten bl.a. følgende:

"Der er hermed opstået et alvorligt modsætningsforhold mellem Nordea og foreningen.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at advokat Per Astrup Madsen, som

foreningen valgte til at indgive begæring om konkurs, må anses for inhabil i forhold til

at udføre kuratorhvervet ... "

Efter ønske fra Nordea blev advokat Bo Lauritzen dernæst udpeget som kurator.

Efterfølgende - formentlig i august/september 2012-har dommer

haft

drøftelser med advokat Bo Lauritzen og Nordeas advokat, Carsten Ceutz, uden at en repræ-

sentant for andelshaverne i har været til stede.

I et brev af 27. juni 2013 skrev dommer

bl.a. følgende til advokat Ka-

sper Westberg:

" Skifteretten har modtaget Deres anmodning af 26. juni 2013.

I anmodningen stiller De bl.a. spørgsmål til et eventuelt møde mellem undertegnede,

kurator, advokat Bo Lauritzen og advokat Carsten Ceutz.

Som svar herpå kan jeg oplyse, at der ikke har været afholdt retsmøde mellem ovenstå-

ende parter, men at kurator, advokat Bo Lauritzen og advokat Carsten Ceutz på et tids-

punkt i forbindelse med ærinder i Sø- og Handelsretten henvendte sig til mig med gene-

relle spørgsmål omkring konkurslovens § 144.

Hertil kan jeg oplyse, at bestemmelsen blev drøftet, men at jeg oplyste parterne om, at

jeg ikke behandlede den pågældende sag og derfor ikke kunne udtale mig konkret

herom.

Jeg modtager næsten dagligt både telefoniske, skriftlige og personlige henvendelser

omkring insolvensretlige spørgsmål, hvilket - udover min stilling - formentlig kan til-

skrives, at jeg er medforfatter til bogen om Insolvensproces."

Part A A/B

Person 1

Person 1

- 6 -

I et brev af 12. september 2013 skrev dommer bl.a. følgende til advokat

Kasper Westberg:

"Jeg har modtaget Deres brev af 5. september 2013 og kan henholde mig til mit brev af

27. juni 2013, hvor jeg bl.a. oplyste, at der ikke var tale om et møde, men en uformel

henvendelse. Jeg har i dag ingen erindring om, hvornår dette fandt sted.

Jeg har heller ingen erindring om drøftelserne, udover at der var tale om generelle drøf-

telser, ligesom jeg ikke har erindringer om andre uformelle drøftelse om§ 144 med de

pågældende."

Til brug for vurdering af habilitetsspørgsmål i sagen om

under konkurs har dommer den 14. januar 2014 udarbejdet et notat,

hvori der bl.a. er anført følgende:

"Jeg får hver uge flere henvendelser fra advokater, andre jurister og private, der ønsker

at drøfte insolvensretlige problemstillinger, og herunder om jeg måtte have kendskab til

utrykte afgørelser eller andre vanskeligt tilgængelige juridiske oplysninger. Dette

gælder både i forhold til boer, der behandles i Sø- og Handelsretten, og ved andre

embeder.

Jeg anser det for en naturlig serviceydelse at forsøge at besvare sådanne forespørgsler,

men jeg understreger altid, at der er tale om en generel besvarelse, og at den endelige

afgørelse beror på den dommer(fuldmægtig), der behandler sagen.

Dette har jeg også kraftigt understreget i dette konkrete tilfælde. Der er som følge heraf

heller ikke oprettet en retsbog i konkursboet.

Jeg erindrer, at jeg på forespørgsel om anvendelsen af konkurslovens§ 144 oplyste, at

der var flere eksempler på, at konkursboer var udleveret efter denne bestemmelse på

foranledning af en skyldner, men at jeg ikke havde kendskab til, at dette var sket på for-

anledning af en kreditor. Jeg tilkendegav også, at jeg på daværende tidspunkt anså dette

spørgsmål for uafklaret og ikke behandlet i teori og praksis. Dette svar var formentlig

årsag til, at spørgsmålet efterfølgende blev rejst i . Jeg formoder, at kura-

tor og panthaver ville sikre sig, at de ikke unødigt indbragte en sag for skifteretten, hvis

spørgsmålet allerede var afklaret. Jeg har således ikke udtalt mig om udfaldet i

under konkurs."

Efter drøftelserne med dommer har advokat Bo Lauritzen som kurator

indgivet begæring til skifteretten om, at konkursboet sluttes, og at dets aktiver udleveres til

skyldneren ( ) i medfør af konkurslovens § 144.

Part A A/B

Part A A/B

Person 1

Person 1

Person 1

Part A A/B

Part A A/B

- 7 -

Andelshaverne modsatte sig afslutning af konkursen i medfør af konkurslovens § 144, og

spørgsmålet var genstand for procedure i skifteretten, der imidlertid traf bestemmelse om ud-

sættelse af spørgsmålet den 31. oktober 2012 med henvisning til, at spørgsmålet om for-

dringsprøvelse endnu ikke var afklaret.

Medlemmerne af andelsboligforeningen har anmeldt krav i konkursboet, som kurator har ind-

stillet til afvisning. og er medlemmer af andelsboligforeningen, og

deres krav er valgt som grundlag for en prøvesag om de anmeldte krav.

og krav mod konkursboet og habilitetsindsige/sen

Det er og opfattelse, at de under konkursbehandlingen kun skal be-

tale husleje til konkursboet i henhold til reglerne, som gælder for lejere. og

har derfor anmeldt et krav i konkursboet svarende til forskellen mellem den bolig-

ydelse, som konkursboet har opkrævet, og den husleje, som efter deres opfattelse skal betales.

Efter kurators afvisning af deres krav har de anlagt en fordringsprøvelsessag ved en stævning

af 26. marts 2013.

Under den skriftlige forberedelse af retssagen har og nedlagt påstand

om, at Sø- og Handelsretten, skifteafdelingen, skal beklædes af en dommer ansat uden for

denne skifteret i forbindelse med hovedforhandlingen.

På den baggrund har optaget spørgsmålet om sin habilitet til ken-

delse. Ved kendelsen af 22. januar 2014 bestemte , at hun ikke skulle vige sit

sæde. I kendelsen er der bl.a. anført følgende:

"Sagsøgers anbringender til støtte for den fremsatte habilitetsindsigelse er i stor ud-

strækning svarende til de anbringender som i likvidation har gjort

gældende til støtte for en habilitetsindsigelse fremsat i forbindelse med en procedure om

konkursbetingelserne i sagen i likvidation mod Danske Bank A/S og

Realkredit Danmark A/S (K-1774/ 13-G). I den pågældende sag stadfæstede Østre

Landsret den 19. december 2013 skifterettens kendelse om, at den retsassessor, som be-

handlede sagen ikke var inhabil. Skifteretten er blevet bekendt med at

i likvidation [har] indgivet ansøgning om tredjeinstansbevilling.

1

1

1

1

1

Part 2

Part 2's

Part 2's

Part 2

Part 2

Dommer 2

Dommer 2

Andelsboligforening 1 (Andels.B.F. 1)

Andels.B.F. 1

Andels.B.F. 1

Andels.B.F. 1

- 8 -

Det bemærkes endvidere, at Retten i Aalborg den 6. januar 2014 har afsagt en kendelse

med nægtelse af at tage en konkursbegæring indgivet af i likvidation

til følge, med begrundelsen manglende retlig interesse. Denne kendelse følger således

den retspraksis som blev fastlagt af Østre Landsret ved kendelse U2012/2533Ø. Den se-

neste kendelse er efter det oplyste nu kæret til Vestre Landsret.

Den foreliggende sag vedrører materielt ikke direkte spørgsmålet om, hvorvidt en an-

delsboligforening kan erklæres konkurs, men spørgsmålet om hvorvidt en konkurs i

forhold til andelsboligforeningslovens § 4, stk. 1 kan betragtes som et ejerskifte, med

den konsekvens at andelshaverne bliver lejere. Sagsøgers synspunkt om, at der er en vis

sammenhæng med spørgsmålet om andelsboligforeningers konkurs, kan imidlertid til-

trædes.

Det mere generelle spørgsmål om mulige habilitetsmæssige konsekvenser, ved at en

dommer i forskellige sammenhænge skriver om eller udtaler sig om sin generelle op-

fattelse af et retsspørgsmål - enten teoretisk eller med baggrund i konkrete retsforhold -

må anses afklaret ved Østre Landsrets kendelse af 19. december 2013 i

-sagen.

Endvidere må det lægges til grund, at "fuldmægtigreglen" i retspraksis fortsat - også

efter domstolsreformen, hvor retsassessorer og dommerfuldmægtige fik ansættelses-

værn - bevirker at en chefdommers inhabilitet smitter af på dommerfuldmægtige og

retsassessorer.

Spørgsmålet er herefter om de konkrete forhold, som er omtalt vedrørende dommer

udtalelser - der blev afgivet blandt andet i forlængelse af

konkurs - i faglig litteratur, under en høring i Folketingets Retsudvalg

og til pressen, samt under en kort og uformel drøftelse med kurator og panthaver, men

uden deltagelse af repræsentanter for andelshaverne, bevirker inhabilitet specifikt i for-

bindelse med behandling af konkursboet , herunder aktuelt og kon-

kret i forbindelse med den berammede hovedforhandling i fordringsprøvelsessagen."

I kendelsen er der i øvrigt henvist til dommer

ovenfor omtalte notat af

14. januar 2014 og til en af ham den 26. september 2013 afsagt kendelse i sagen vedrørende

behandlingen af egen begæringen om konkurs fra . I ken-

delsen af 26. september 2013 havde konkluderet, at hans udtalelser og

drøftelser med advokater ikke havde medført inhabilitet i den pågældende sag.

har herefter anført følgende i sin kendelse af 22. januar 2014 om

sin egen habilitet:

"Det generelle spørgsmål om andelsboligforeningers konkurs har påkaldt sig betydelig

interesse og er - ligesom det er sket i mange andre tilfælde med ny retsudvikling- i for-

skellige sammenhænge blevet diskuteret af jurister, der beskæftiger sig med insolvens-

skifteret, og andre interesserede. Den type drøftelser vil naturligt ofte tage udgangs-

punkt i konkrete sager.

Dommer 2

Person 1's

Person 1's

Person 1

Andels.B.F. 2

Andelsboligforening 2 (Andels.B.F. 2)

Part A A/B's

Part A A/B

Andels.B.F. 1

Andels.B.F. 1

- 9 -

Som i andre parallelle situationer, fx ved forligstilkendegivelser i civile sager, er det af-

gørende i forhold til habilitetsvurderingen herefter, om dommerens udtalelser har haft

en konkret og bestemt karakter i relation til det forventede udfald af sagen. Det er min

vurdering, at udtalelser, også i forhold til

under konkurs, har haft karakter af en relativt generel og foreløbig beskrivelse og pro-

blematisering afretstilstanden i en situation, hvor nogle andelsboligforeninger var taget

under konkursbehandling, og fortsat var under konkurs, mens afgørelser i senere rets-

praksis har nægtet andre konkursbegæringer fremme.

Efter redegørelser om det begrænsede indhold af det omtalte

møde med kurator og panthavers advokat kan dette forhold ikke i sig selv bevirke en

ændret vurdering af habilitetsspørgsmålet.

Jeg mener således ikke, at der er grundlag for at rejse tvivl om skifterettens og konkret

undertegnedes fuldstændige upartiskhed i denne sag, jf. retsplejelovens§ 61."

Denne kendelse blev stadfæstet af landsretten ved kendelsen af 24. februar 2014. Som be-

grundelse herfor er anført følgende i landsrettens kendelse:

"Af de af skifteretten anførte grunde, og idet der ikke foreligger sådanne forhold, at der

er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at en dommer ikke bliver inhabil ved tid-

ligere at have skrevet eller udtalt sig om et retsspørgsmål, som opstår før den aktuelle

sag, finder landsretten, at der ikke som følge af dommer

udtalel-

ser og tilkendegivelser i pressen og i den juridiske litteratur er sådanne omstændigheder,

der er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartiskhed hos de øvrige medarbej-

dere i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling.

Herefter, og idet oplysningen om, at har afholdt et møde med ku-

rator og en repræsentant for panthaver, men ikke for andelshaverne, ikke i sig selv kan

føre til et andet resultat, stadfæster landsretten skifterettens kendelse."

Anbringender

og har anført bl.a., at dommer udta-

lelser og mødeaktivitet gør det umuligt for dem at være overbevist om, at Sø- og Handelsret-

tens skifteafdeling er fuldstændig upartisk. har på vegne af hele skifteaf-

delingen udtalt sig om den fremtidige behandling af det sagskompleks, som den foreliggende

sag indgår i.

Det er ubestridt, at Jyllands-Posten har citeret dommer korrekt. Hans

udtalelser i Jyllands-Posten er uden forbehold for konkrete forhold i de enkelte fremtidige

1Part 2

Person 1's

Person 1's

Person 1's

Person 1

Person 1's

Person 1

Person 1

Part A A/B

- 10 -

sager. Udtalelserne er vidtgående og fremstår ikke som almindelige fortolkningsudsagn i den

juridiske litteratur.

Dommer udtalelser i Folketingets Retsudvalg fremstår negativt værdi-

ladede for så vidt angår foreningerne og andelshaverne. Der er tale om forhold, som ikke ind-

går i en vurdering af, om konkursbetingelserne er opfyldt.

Udtalelserne fremstår som afgivet af i dennes egenskab af chef for skif-

teafdelingen. Udtalelserne fremstår ikke som afgivet af i dennes egen-

skab af forfatter eller lignende.

Den "passende afslutning", som dommer omtaler, må antages at være en

analog anvendelse af konkurslovens§ 144. Den foreliggende fordringsprøvelsessag vil være

prohibitiv herfor, hvorfor sagen må anses for afgjort på forhånd som følge af

udtalelser på vegne af hele skifteretten.

Udtalelserne giver et indtryk af, at dommer er i en position i forhold til

medarbejderne i skifteafdelingen, hvor han kan påvirke den fremtidige håndtering af sagerne.

Det må antages, at dommerfuldmægtigene og retsassessorerne i den afdeling, som

er chef for, vil være under en vis indflydelse af de udtalelser, som han er frem-

kommet med. Det vil være vanskeligt for dommerfuldmægtigene og retsassessorerne at nå til

et andet resultat end det, som er angivet i udtalelserne.

Dommer har afholdt møder med kurator og panthavers advokat, uden at

andelshavernes advokat forudgående var blevet gjort bekendt hermed. Det kan ikke udeluk-

kes, at panthavers advokat har søgt at påvirke Sø- og Handelsretten ved disse møder.

Konkursboet anser sig ikke for at være part i den foreliggende kæresag og har ikke nedlagt

nogen påstand for Højesteret. Konkursboet har imidlertid anført bl.a., at skifterettens for-

håndskendskab til konkursboer ikke gør skifteretten inhabil, når den skal træffe afgørelser

vedrørende disse konkursboer. Det forhold, at den processuelle behandling af en begæring

drøftes med en dommer i skifteretten, gør ikke dommeren endsige hele skifteretten inhabil.

Eventuel inhabilitet i relation til spørgsmålet om udlevering af konkursboet medfører ikke

Person 1's

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1's

Person 1

Person 1

Person 1

- 11 -

inhabilitet i forhold til den foreliggende sag om fordringsprøvelse. Eventuel inhabilitet hos

dommer gør ikke inhabil.

Højesterets begrundelse og resultat

Problemstillingen

Retssagen, som og har anlagt mod konkursboet, behandles

af retsassessor og i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling. De har

ikke anført, at hun var inhabil på grund af sine egne personlige forhold. De har derimod an-

ført, at dommer som følge af udtalelser mv. ville være inhabil til at be-

handle retssagen, og at hans inhabilitet har en afsmittende virkning på de dommerfuldmægtige

og retsassessorer, der gør tjeneste i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling, herunder

, således at de også er inhabile ved behandlingen afretssagen.

Det må herefter først vurderes, om dommer

ville have været inhabil til at

behandle retssagen, og i bekræftende fald om hans inhabilitet har afsmittende virkning på

.

Generelt om inhabilitet

Det følger af retsplejelovens § 61, at ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt -

dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 - foreligger omstændigheder, som er egnede til

at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

Det fremgår af Højesterets praksis, at bestemmelsen i§ 61 har et dobbelt formål, nemlig dels

at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hen-

syn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos

de dommere, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte formål indebærer, at en dommer er

inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller sagens parter kan rejses

tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være ri-

meligt begrundet i objektive omstændigheder. § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6,

stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang

for en uafhængig og upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettig-

hedsdomstolen.

1Part 2

Dommer 2

Dommer 2

Dommer 2

Dommer 2

Person 1

Person 1

Person 1

- 12 -

Det er et klart udgangspunkt, at en dommer ikke bliver inhabil, fordi den pågældende har

skrevet eller udtalt sig generelt om et retsspørgsmål, som på et senere tidspunkt kommer til

pådømmelse. Dette udgangspunkt hænger sammen med, at dommere ligesom alle andre bor-

gere har ytringsfrihed, og at det er gavnligt for samfundet, at dommerne med den erfaring, de

har opnået i kraft af deres arbejde, har mulighed for at give udtryk for deres faglige syn i bø-

ger, artikler og foredrag mv. uden derved at risikere at blive inhabile.

Dette udgangspunkt må dog fraviges, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Et

klart eksempel herpå er den situation, hvor dommerens udtalelser er møntet på en konkret sag,

således at man kan sige, at dommeren gennem udtalelserne på forhånd har vurderet, hvordan

den konkrete sag skal afgøres.

Dommerfuldmægtige og retsassessorer er uafhængige, når de udfører judicielle funktioner, og

de er også beskyttet mod uansøgt afskedigelse og mod uansøgt ændring af tjenestested. I det

daglige virke behøver der ikke at være en særlig forbindelse mellem en dommer, der er inha-

bil, og de dommerfuldmægtige og retsassessorer, som gør tjeneste ved retten. Inhabilitet hos

en dommer har derfor ikke automatisk den afsmittende virkning, at en dommerfuldmægtig

eller retsassessor ved samme ret bliver inhabil. Om der foreligger afsmittende virkning, beror

på en konkret vurdering af karakteren af dommerens inhabilitet sammenholdt med den rela-

tion, der i det daglige er mellem den inhabile dommer og dommerfuldmægtigen eller retsas-

sessoren, herunder om dommerfuldmægtigen eller retsassessoren virker i den inhabile dom-

mers afdeling.

Den konkrete sag

Fire dommere - Lene Pagter Kristensen, Michael Rekling, Oliver Talevski og Lars Apostoli -

udtaler:

Retssagen mellem og og konkursboet angår spørgsmålet

om, hvorvidt og har skiftet status fra andelshavere i

til lejere i ejendommen fra konkursdekretets afsigelse,

således at de for perioden efter konkursdekretet har krav på tilbagebetaling af differencen

mellem den opkrævede boligydelse og en beregnet husleje i henhold til reglerne, som gælder

for lejere.

1

1

Part 2

Part 2

Part A A/B

- 13 -

Vi finder, at og synspunkter i retssagen mod konkursboet

har nær sammenhæng med spørgsmålet om, hvorvidt en andelsboligforening kan erklæres

konkurs på grundlag af sin egen begæring herom mod kreditors ønske, samt spørgsmålet om,

hvorvidt konkursen i en situation som den foreliggende kan afsluttes i medfør af konkurslo-

vens§ 144. Antages det således, at andelshaverne fra konkursdekretets afsigelse har skiftet

status til lejere, kan det have betydning for spørgsmålet om, hvorvidt en andelsboligforenings

egen begæring om konkurs kan tages til følge mod kreditors ønske, ligesom det kan have be-

tydning for afgørelsen af spørgsmålet om afslutning af konkursboet i medfør af konkurslovens

§ 144. Det fremgår da også af kendelse, at hun kan tiltræde

og synspunkt om, at der er "en vis sammenhæng med spørgs-

målet om andelsboligforeningers konkurs" .

Ved bedømmelsen af dommer

habilitet må der herefter anlægges en

helhedsvurdering af de udtalelser, som han har fremsat i Jyllands-Posten og under høringen i

Folketingets Retsudvalg, samt af hans adfærd i øvrigt.

Dommer udtalelser vedrørende andelsboligforeningers egne begæringer

om konkurs tager udgangspunkt i en beskrivelse afretstilstanden som fastslået i Østre Lands-

rets kendelse af 27. april 2012 (UfR. 2012.2522). Vi finder imidlertid, at udtalelserne går langt

videre end blot at beskrive retstilstanden. Udtalelserne er uforbeholdne og angår en specifik

problemstilling, hvor flere aspekter uanset den nævnte landsretsafgørelse ikke er endeligt af-

klaret. Udtalelserne er fremsat på et tidspunkt, hvor han måtte påregne, at der ville komme

nye begæringer om konkurs fra andelsboligforeninger.

Vi har særlig lagt vægt på, at dommer i Jyllands-Posten den

2012 udtalte, at "Vi så en række sager komme ind sidste år, og dem forsøger vi at finde en

passende afslutning på. Samtidig har de fleste advokater indstillet sig på, at vi i skifteretterne

gør vores bedste for at luge nye sager fra. De hører ikke hjemme under konkursreglerne." Vi

har endvidere lagt vægt på, at han under høringen i Retsudvalget den 2012 ud-

talte, at "Man kan lidt groft måske udtrykke det på den måde, at der er tale om spekulation, og

man har tabt. Det er jeg enig i, og det er også en af grundene til, at skifteretterne og landsret-

ten har sagt: "Det her, det hører ikke hjemme hos os"." Vi har desuden lagt vægt på, at han i

Jyllands-Posten den 2013 udtalte, at " er sluppet igennem, men det er

der ikke flere andelsboligforeninger, som gør, medmindre det er kreditors ønske."

1's

1's

Part 2's

Part 2's

Dommer 2's

Person 1's

Person 1's

Person 1

Dato 2

Dato 1

Dato 2

Part A A/B

- 14 -

Vi finder, at dommer udtalelser efter en samlet vurdering er egnede til

at skabe berettiget tvivl om, hvorvidt han på forhånd har taget stilling til, hvordan Sø- og

Handelsrettens skifteafdeling vil afgøre kommende konkursbegæringer fra andelsboligfor-

eninger. Han har samtidig givet udtryk for, at det efter hans opfattelse var en fejl, at det lyk-

kedes for at blive erklæret konkurs efter egen begæ-

ring herom.

Det må endvidere tages i betragtning, at dommer

i Jyllands-Posten i for-

bindelse med omtalen af egne begæringer fra andelsboligforeninger, som allerede var taget til

følge, tillige udtalte sig om skifterettens bestræbelser på at finde "en passende afslutning" på

konkursen i disse sager. I udtalelsen, som er fra 2012, og som bl.a. var møntet

på , er det ikke præciseret, hvad en "passende afslutning" kunne være, men

udtalelsen kan meget vel dække over bl.a. overvejelser om en afslutning af konkursen i med-

før af konkurslovens § 144. Om denne mulighed er han citeret for følgende udtalelse i Jyl-

lands-Posten den 2013: "Om brugen af paragraf 144 er lovlig, vil jeg ikke gætte på.

Det kræver noget kreativ tænkning at bruge den imod skyldnere. Jeg følger som alle andre

sagen." tager i udtalelsen fra 2013 ikke stilling til anvendelighe-

den af bestemmelsen, men det må ved den samlede bedømmelse tillige tages i betragtning, at

han i august/september 2012 - hvor han var bekendt med modsætningsforholdet mellem ho-

vedkreditoren Nordea og

andelshavere, som bl.a. havde ført til, at advokat

Bo Lauritzen var blevet udpeget som ny kurator - uformelt drøftede spørgsmålet om mulig-

heden for anvendelse af§ 144 i et møde med advokat Bo Lauritzen og Nordeas advokat, uden

at andelshavernes advokat deltog i drøftelserne, samt at advokat Bo Lauritzen som kurator for

boet kort tid efter fremsatte anmodning om afslutning af konkursen i medfør af§ 144.

På denne baggrund finder vi efter en samlet vurdering, at dommer ud-

talelser og adfærd er egnet til at skabe berettiget tvivl hos

og

samt omverdenen om, hvorvidt han på forhånd har taget stilling til berettigelsen af for-

dringen, som og har anmeldt i konkursboet. Vi finder her-

efter, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, således at

ville

være inhabil til at behandle retssagen.

1

1

Part 2

Part 2

Part A A/B

Person 1's

Person 1

Person 1

Person 1's

Person 1

Dato 3

Dato 2

Part A A/B

Dato 2

Part A A/B's

- 15 -

er den eneste udnævnte dommer i Sø- og Handelsrettens skifteafdeling,

hvor retsassessor og gør tjeneste. Henset hertil og til karakteren

af de forhold, som gør inhabil, finder vi, at det er nødvendigt, at

viger sit sæde i denne sag.

Vi stemmer herefter for at tage og påstand til følge, såle-

des at retsassessor og skal vige sit sæde. Sø- og Handelsretten må

herefter tage stilling til, hvem der skal behandle sagen.

Dommer Marianne Højgaard Pedersen udtaler:

var blevet erklæret konkurs den 31. maj 2011 og der-

med i tid betydeligt forud for udtalelser, hvor den første er fremsat i

september 2012. Bedømmelsen af, at det var en fejl, at foreningen var blevet erklæret kon-

kurs, er baseret på landsrettens efterfølgende kendelse af 27. april 2012 og er dermed et ud-

sagn om, hvad denne retsstilling burde have ført til i forhold til en tidligere pådømt sag. Han

har om de sager, hvor en andelsboligforening er blevet erklæret konkurs, udtalt, at "vi" forsø-

ger at finde en passende afslutning på dem. Han anførte, at han som alle andre fulgte sagen,

men han ville ikke gætte på, om konkurslovens § 144 kunne anvendes. Ingen af disse udsagn

er efter min opfattelse egnede til at rejse tvivl om habilitet i forhold til

en sag om fordringsprøvelse. Der er efter min opfattelse ingen grund til at tro, at

på forhånd har taget stilling til, hvordan en sådan sag skal afgøres.

havde formentlig i august/september 2012 en drøftelse med kurator i

konkursboet og Nordeas advokat. har herom oplyst, at de to advokater

på et tidspunkt, som han ikke længere husker, i forbindelse med ærinder i Sø- og Handelsret-

ten uformelt henvendte sig til ham med generelle spørgsmål om konkurslovens § 144. Han

tilkendegav, at han anså dette spørgsmål for uafklaret og ikke behandlet i teori eller praksis.

Han har ikke udtalt sig om udfaldet i sagen under konkurs, hvis bo han ikke

behandlede. Han anser det for en naturlig serviceydelse at forsøge at besvare sådanne fore-

spørgsler og understreger altid, at der er tale om en generel besvarelse.

Jeg finder, at der ikke foreligger omstændigheder, der giver anledning til at betvivle, at forlø-

bet har været som beskrevet af . At andelsboligforeningens advokat ikke

1'sPart 2's

Part A A/B

Dommer 2

Dommer 2

Dommer 2

Person 1

Person 1

Person 1's

Person 1's

Person 1

Person 1

Person 1

Person 1

Part A A/B

- 16 -

deltog i den generelle drøftelse, skyldtes ikke, at havde valgt at holde

møde uden deltagelse af denne, og der er ikke grundlag for at antage, at andelsboligforenin-

gens advokat ikke ville have kunnet få en tilsvarende vejledning, hvis denne havde henvendt

sig. Jeg finder, at en sådan uformel drøftelse ikke kan medføre inhabilitet for

. Hvis et sådant møde måtte findes uberettiget, ville det i øvrigt efter min opfattelse

ikke kunne have afsmittende virkning i forhold til . Jeg stemmer derfor for at

stadfæste landsrettens kendelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Retsassessor og skal vige sit sæde.

Kæreafgifterne for landsretten og for Højesteret tilbagebetales.

Dommer 2

Dommer 2

Person 1

Person 1

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter