Spring til indhold

Domsdatabasen

Landsretten stadfæster byrettens afgørelser om, hvorvidt sagen skal udtages af småsagsprocessen, og om hvorvidt der kan stilles spørgsmål til en sagkyndig

AfgørelseVestre Landsret17. februar 2009

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Vestre Landsret holdt

den

17.

februar

2009 kl.

10.00

møde på

tingstedet i Viborg.

Som

dommer fungerede

landsdommer John

Lundum.

Som retssekretær fungerede

Der foretoges:

V.L.

B—2167-08

ved

mod

og V.L.

B-2173-08

mod

ved

Fremlagte bilag i

V.L.

B-2l67-08:

Kæreskrift.

Brev af

18.

november

2008 fra Retten i Kolding.

Læs alt

Retsbog af

31. oktober

2008 fra Retten i

Kolding

(BS

8-

818/2008)

Fremlagte bilag i

V.L. B-2l73-08:

Kæreskrift

Brev af

18.

november

2008 fra Retten i Kolding.

Medarbejder ved retten

Virksomhed 1

Kærende (tidl. Sagsøger)

Indkærede (tidl. Sagsøgte)

Indkærede

Virksomhed 1

Kærende

—2—

Retsbog at

29. oktober

2008 fra Retten i Kolding

(SS 8-

818/2008)

Sagens øvrige bilag var til stede.

Den

29.

oktober

2008 har byretten truffet afgørelse

om,

at

sagen

må anses for egnet til at blive behandlet efter

reglerne

om småsagsproces

(V.L. B-2l73-08)

Den 31.

oktober

2008 har byretten afsagt kendelse

om, at det

tillades

,

at stille sine to

spørgsmål til

en sagkyndig

(V.L.

B-2l67-08)

Landsdommerne John

Lundum,

Erik P.

Bentzen og Gitte Kuhlwein

(kst.)

har behandlet

sagen.

Landsretten afsagde

K

e

n d e

1 s e:

Tvisten vedrører

mulige

resttilgodehavende i forbindelse

med

køb at

3

køer og

2 tyrekalve.

har gjort

gældende,

at

2 at

de leverede køer ikke er avlskøer,

og at

hun

som

følge at

denne mangel har krav på et

forholdsmæssigt afslag.

har i første

række gjort

gældende,

at byret

ten ikke har håndteret sagen

som

en småsag,

og at det er

usikkert,

om en sag starter i småsagsprocessen,

eller

om den

skal henvises hertil.

Sagen har ifølge stævningen

en økonomisk værdi

på 26.665 kr.

har i replikken forhøjet påstanden til

Indkærede

Virksomhed 1's

Indkæredes

Indkærede

Indkærede

Virksomhed 1

—3—

37.915 kr.

Sagen er dermed omfattet af reglerne i retspleje

loven kapitel

39, jf.

retsplejelovens

§

400, stk. 1,

nr.

1.

Landsretten bemærker i

den forbindelse,

at en sag automatisk

er omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel

39 om be

handling af sager

om mindre krav,

hvis

sagen vedrører krav,

der ikke har økonomisk værdi, eller

som har

en økonomisk

værdi af højest

50.000 kr.

En behandling af sager af

den

nævnte art efter reglerne

om almindelig proces forudsætter,

at byretten træffer afgørelse

om,

at sagen skal overgå til

behandling efter reglerne

om almindelig proces.

har i

anden række

anmodet om, at

sagens

videre behandling skal

ske uden anvendelse af reglerne i

retsplejelovens kapitel

39.

har

protesteret

mod,

at sagen henvises til almindelig proces.

Sagen angår

- i hvert fald på sit nuværende stadie

- ikke

særlig komplicerede faktiske eller retlige forhold.

Sagen

har heller ikke særlig betydning for

en part ud over

påstanden.

Betingelserne for henvisning til almindelig

proces på grundlag af bestemmelsen i retsplejeloven

§

402,

stk.

1, er derfor ikke opfyldt.

Landsretten tiltræder

derfor,

at byretten ikke har henvist sagen til almindelig

proces.

har kæret byrettens afgørelse

om,

at det

tillades

at stille to

spørgsmål til

en sag

kyndig.

I Justitsministeriets bemærkninger til lovforslag nr.

L 168,

Ft 2005-06,

side 261,

er om forslaget til retsplejelovens

§

403 blandt andet anført:

Indkærede

Virksomhed 1

Virksomhed 1

Indkærede

—4—

“Bestemmelsen er udtryk for

en ret begrænset skærpelse

at kravet til bevisførelsens relevans.

Bestemmelsen

betyder således

ikke,

at parternes

anmodninger om

bevisførelse

ikke i praksis i vid udstrækning vil

kunne

imødekommes,

men derimod, at bevisførelsens

betydning for sagen skal

være sandsynliggjort i højere

grad,

end det kræves efter de almindelige

procesregler.

Bestemmelsen skal

ses i lyset at

formålet

om,

at småsagsprocessen skal

være

en

hurtigere

og billigere

måde at få afgjort sager på.”

I Justitsministeriets bemærkninger til

samme lovforslag er

der på side

261 f om forslaget til retsplejelovens

§

404

blandt andet anført:

“Efter stk.

I

kan sagkyndig oplysning efter

anmodning

fra en part tilvejebringes ved en forenklet

form for

syn og

skøn eller ved indhentning af

en udtalelse fra

en brancheorganisation,

responsumudvalg eller

lignende.

En sagkyndig erklæring kan således

være

udtryk både for et

mere abstrakt

sagkyndigt

skøn

(typisk foretaget at

en brancheorganisation,

responsumudvalg eller lignende)

og for et konkret

sagkyndigt

skøn,

typisk på grundlag at

en besigtigelse

(typisk foretaget at

en særlig sagkyndig person) .“

Landsretten finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort,

at en

sagkyndig persons besvarelse at

de to spørgsmål

kan have be

tydning for sagen.

Bestemmelsen i retsplejelovens

§

404,

stk.

1, er ikke til hinder for,

at byretten

som i den

foreliggende situation kan vælge at anvende et allerede

formuleret udkast til

spørgsmål til

den sagkyndige,

der skal

udpeges.

Landsretten tiltræder derfor tillige,

at byretten har til

ladt, at

stiller de to spørgsmål til

en sag

kyndig.

T h i

b

e

s t e m

m e 5:

Indkærede

—5—

Byrettens afgørelser stadfæstes.

Sagerne sluttet.

John Lundum

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter