Sag om i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring afbryder forældelse, når der efter rpl § 507 stk. 2 kun blev begæret udlæg for et begrænset beløb
Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Side I af 4
Udskrift af fogedbogen
Retten i Svendborg
Den 9.juli 2019 kl. 12:35 blev fogedretten sat i Retsbygningen af
.
Der blev foretaget FS 6-2590/2019
LOWELL DANMARK A/S
Langmarksvej 57D
8700 Horsens
mod
Rekvirent LOWELL DANMARK A IS mødte ikke.
Skyldner mødte ikke.
Der blev fremlagt:
Rekv., gældsbrev
Der blev afsagt
Kendelse
Der afsagdes sålydende
kendelse:
Afgørelsen drejer sig om i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring
afbryder forældelse, når der efter rpl § 507 stk 2 kun blev begæret udlæg
for et begrænset beløb.
Efter forældelseslovens § 18 afbrydes forældelse ved indgivelse af en
anmodning om udlæg.
En anmodning om udlæg skal indeholde en opgørelse af det krav, der
begæres udlæg for, jf. forudsætningsvist rpl § 488 stk 1, rpl § 492, stk.
2, rpl § 493, stk. 3, og§ 507, stk. log 2 samt retsafgiftslovens § 16, stk.
l, 2, punktum.
Dommer
Debitor
Adresse
Læs alt
By
Debitor
Side 2 af 4
En kreditor kan efter rpl § 507 stk 2 begrænse sin anmodning til en del
af kravet. Dette er efter forarbejderne begrundet i det tilfælde, at en del
af kravet er omtvistet og derfor som udgangspunkt skal behandles i den
civile retspleje. Ordningen er også være begrundet i risikoen for at
skulle afholde omkostninger, der kan vise sig uerholdelige, jf.
Betænkning 634/1971 side 69.
Begrænsningen af udlægsbegæringen indebærer, at fordringen opdeles i
to, en del, der begæres udlæg for, og som behandles med henblik derpå
af fogedretten, og en del, der ikke begæres udlæg for, og som ikke
behandles under sagen.
Efter forældelseslovens § 18 skal kreditor søge forretningen fremmet
inden for rimelig tid, såfremt anmodningen om udlæg skal have
forældelsesafbrydende virkning. Dette er kun tilfældet for så vidt angår
den del af den opdelte fordring, der begæres udlæg for. Den anden del af
fordringen søges ikke fremmet og kan ikke fremmes uden betaling af
yderligere afgift.
Ordet "forretningen" i forældelseslovens § 18 må i øvrigt sprogligt
naturligt opfattes overensstemmende med den indgivne begæring,
herunder således, at "forretningen" kun angår det beløb, der begæres
udlæg for, og som der er betalt retsafgift for behandlingen af.
Den omstændighed, at kreditor i rekvisitionen eller i et møde har taget
forbehold om at forhøje kravet, indebærer ikke i sig selv, at kravet
dermed er forhøjet. En begrænsning efter rpl § 507, stk. 2, har ikke i sig
selv karakter af et afkald på restfordringen og udelukker ikke kreditor
fra senere, eventuelt allerede i første fogedmøde, at forhøje det beløb,
der begæres udlæg for. Dette gælder uanset, om der er taget forbehold
eller ej. Fogedretten skal ved anmodning om forhøjelse tage stilling til
berettigelsen af det nu forhøjede krav, og der skal opkræves yderligere
retsafgift.
Kreditor har således altid mulighed for at undgå videregående
forældelse ved at forhøje sin begæring. Dette kan således navnlig ogsa
ske efter at have modtaget oplysninger om sA.J,fdners økonomiske
forhold og
eventuelle aktiver. Kreditor bliver således for en beskeden
retsafgift serviceret med oplysninger til brug for vurderingen om det
betale sig at ofre flere penge på en videregående afbrydelse af
forældelsen.
Proceduren i rpl § 490 stk. 3, for afbrydelse af forældelse i tilfælde, hvor
skyldner er omfattet af den såkaldte fredningsregel i rpl § 490, stk. 1,
omfatter også kun "det af fogedretten opgjorte krav", der kun kan
relatere sig til udlægsbegæringen, idet fogedretten ikke har hjemmel til
at inddrage den del af det formente krav, som der ikke begæres udlæg
for.
Af forarbejder til denne bestemme fremgår bl.a. LLF 166/2007 (særlige
bemærkninger ad nr 2):
" Fogedretten vil skulle foretage en sædvanlig prøvelse af kravet,
herunder navnlig en prøvelse af opgørelsen af renter og omkostninger
Side 3 af 4
og af, om kravet helt eller delvis er forældet. Fogedrettens behandling i
henhold til bestemmelsen optages i fogedbogen efter de almindelige
regler herom, jf. retsplejelovens kapitel 3, --". I praksis er dette forstået
på den måde, at fogedretten kun skal forholde sig til den del af
fordringen, der er begæret udlæg for, jfr U 2017.1634 Ø.
Der er ikke krav om, at skyldner gøres bekendt med rekvisitionen,
hvoraf det fremgår, at anmodningen er begrænset. Det er heller ikke i
sig selv afgørende, om det i tilsigelsen eller under et møde meddeles
skyldneren, at anmodningen er begrænset, eller hvordan fogedretten i
øvrigt har behandlet eller undladt at behandle den del af kravet, der ikke
begæres udlæg for. Den eventuelle behandling af den del af kravet, der
ikke begæres udlæg, vil således kun have en karakter en påmindelse, og
den blotte påmindelse er efter de nye forældelsesregler anset for
utilstrækkelig til at afbryde forældelse.
Adgangen til at begrænse udlægsbegæringen er ud over besparelse af
retsafgift begrundet i, at der kan være tilfælde, hvor en fordring er
delvist omtvistet, og hvor man derfor - som udgangspunkt - skal
behandle den omtvistede del i den civile retspleje, jf. Betænkning
634/1971 side 69. Dette princip, der oprindeligt angik udpantninger, er
nu gjort anvendeligt på andre fundamenter. Det er i overensstemmelse
dermed fast antaget, at fogedretten ikke skal tage stilling til den del af
kravet, der ikke begæres udlæg for, jfr U 2017 .1634 Ø, ligesom
fogedretten ikke har anledning at indrette sin vejledning af skyldner på
dette. Skyldner har derfor heller ingen anledning til at fremsætte
eventuelle indsigelser mod den del af kravet, der ikke begæres udlæg
for, og han vil ikke kunne opnå nogen påkendelse deraf.
Det vil kunne forekomme, at skyldner under en udlægsforretning for et
begrænset krav anerkender det fulde krav. En sådan anerkendelse skal
vurderes efter forældelseslovens § 15 og ikke § 18. Det må vurderes
konkret efter en nærmere bevisførelse inden for rammerne er rpl § 501 i
hvilket omfang det fulde krav måtte være anerkendt. Såfremt en sådan
anerkendelse påberåbes, må det efter rpl § 488 stk 1 være angivet i
rekvisitionen, da dette er afgørende for fogedrettens sagsforberedelse og
sagsfordeling. Dette er ikke sket i denne sag.
Der er heller ikke ved indbringelsen beskrevet andre omstændigheder
end den tidligere begrænsede foretagelse, der skulle have afbrudt
forældelsen inden for IO år før indbringelse af sagen. Det anses for
påkrævet, at sådanne eventuelle omstændigheder er beskrevet i
anmodningen, jfr rpl § 488 stk 1.
Fogedretten anser herefter kun forældelsen for afbrudt for det
begrænsede beløb ved den tidligere foretagelse, og sagen fremmes kun
for dette beløb med tillæg af da tilkendte omkostninger.
Der tages herefter ikke stilling til rejste krav i øvrigt, herunder om
renteberegningen er korrekt.
Thi bestemmes:
Side 4 af 4
Sagen fremmes for 4050 kr som opgjort tidligere og omkostningerne
ved denne sag.
Sagen udsat på berammelse.
Det skyldige beløb blev opgjort således:
Sagen opgjort til
fordrin g udgår
nyrkrav
Ialt:
Sagen udsat.
Fogedretten hævet.
44.432, 79 kr.
-43.922,79 kr.
4.050,00 kr.
4.560,00 kr.
Dommer
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at sagen kan fremmes for 4.050 kr. med tillæg af uforældede renter af 3.000 kr. og med tilllæg af omkostninger Domsdatabasen · 16. april 2020
- Spørgsmål om betingelser for frigivelse var opfyldt. Spørgsmål om forældelse af krav — Jyske Bank og BRFkredit Bank Det finansielle ankenævn · 6. november 2012
- SKAT har truffet afgørelse om, at krav på restskat for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2003, 2008, 2009 og gebyrer fra 2009 var… Landsskatteretten · 8. juni 2017
- SKAT har truffet afgørelse om, at samtlige fordringer, der er til inddrivelse, er retskraftige Landsskatteretten · 9. juni 2022
- SKAT har truffet afgørelse om retskraftigheden af klagerens diverse offentlige gæld Landsskatteretten · 2. december 2021
- SKAT har ikke anset klagerens gæld til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Miljø for forældet Landsskatteretten · 6. januar 2015
Lignende dokumenter
- Landsrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at sagen kan fremmes for 4.050 kr. med tillæg af uforældede renter af 3.000 kr. og med tilllæg af omkostninger Domsdatabasen · 16. april 2020
- Byrettens kendelse stadfæstes i sag om i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring afbryder forældelse, når der efter rpl § 507 stk. 2 kun blev begæret udlæg for et begrænset beløb Domsdatabasen · 5. september 2019
- Sag om opkrævning af renter af forældet del af fordring Domsdatabasen · 18. januar 2019
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2003 D INDIVIDUALFORFØLGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Fogedrettens kendelse stadfæstes i sag, hvor rekvirenten ønsker at fortsætte sagen med et begrænset beløb Domsdatabasen · 3. februar 2017
- INDDRIVELSESVEJLEDNING 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008