Spring til indhold

Domsdatabasen

Sag om i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring afbryder forældelse, når der efter rpl § 507 stk. 2 kun blev begæret udlæg for et begrænset beløb

AfgørelseRetten i Svendborg9. juli 2019

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Side I af 4

Udskrift af fogedbogen

Retten i Svendborg

Den 9.juli 2019 kl. 12:35 blev fogedretten sat i Retsbygningen af

.

Der blev foretaget FS 6-2590/2019

LOWELL DANMARK A/S

Langmarksvej 57D

8700 Horsens

mod

Rekvirent LOWELL DANMARK A IS mødte ikke.

Skyldner mødte ikke.

Der blev fremlagt:

Rekv., gældsbrev

Der blev afsagt

Kendelse

Der afsagdes sålydende

kendelse:

Afgørelsen drejer sig om i hvilket omfang en tidligere udlægsbegæring

afbryder forældelse, når der efter rpl § 507 stk 2 kun blev begæret udlæg

for et begrænset beløb.

Efter forældelseslovens § 18 afbrydes forældelse ved indgivelse af en

anmodning om udlæg.

En anmodning om udlæg skal indeholde en opgørelse af det krav, der

begæres udlæg for, jf. forudsætningsvist rpl § 488 stk 1, rpl § 492, stk.

2, rpl § 493, stk. 3, og§ 507, stk. log 2 samt retsafgiftslovens § 16, stk.

l, 2, punktum.

Dommer

Debitor

Adresse

Læs alt

By

Debitor

Side 2 af 4

En kreditor kan efter rpl § 507 stk 2 begrænse sin anmodning til en del

af kravet. Dette er efter forarbejderne begrundet i det tilfælde, at en del

af kravet er omtvistet og derfor som udgangspunkt skal behandles i den

civile retspleje. Ordningen er også være begrundet i risikoen for at

skulle afholde omkostninger, der kan vise sig uerholdelige, jf.

Betænkning 634/1971 side 69.

Begrænsningen af udlægsbegæringen indebærer, at fordringen opdeles i

to, en del, der begæres udlæg for, og som behandles med henblik derpå

af fogedretten, og en del, der ikke begæres udlæg for, og som ikke

behandles under sagen.

Efter forældelseslovens § 18 skal kreditor søge forretningen fremmet

inden for rimelig tid, såfremt anmodningen om udlæg skal have

forældelsesafbrydende virkning. Dette er kun tilfældet for så vidt angår

den del af den opdelte fordring, der begæres udlæg for. Den anden del af

fordringen søges ikke fremmet og kan ikke fremmes uden betaling af

yderligere afgift.

Ordet "forretningen" i forældelseslovens § 18 må i øvrigt sprogligt

naturligt opfattes overensstemmende med den indgivne begæring,

herunder således, at "forretningen" kun angår det beløb, der begæres

udlæg for, og som der er betalt retsafgift for behandlingen af.

Den omstændighed, at kreditor i rekvisitionen eller i et møde har taget

forbehold om at forhøje kravet, indebærer ikke i sig selv, at kravet

dermed er forhøjet. En begrænsning efter rpl § 507, stk. 2, har ikke i sig

selv karakter af et afkald på restfordringen og udelukker ikke kreditor

fra senere, eventuelt allerede i første fogedmøde, at forhøje det beløb,

der begæres udlæg for. Dette gælder uanset, om der er taget forbehold

eller ej. Fogedretten skal ved anmodning om forhøjelse tage stilling til

berettigelsen af det nu forhøjede krav, og der skal opkræves yderligere

retsafgift.

Kreditor har således altid mulighed for at undgå videregående

forældelse ved at forhøje sin begæring. Dette kan således navnlig ogsa

ske efter at have modtaget oplysninger om sA.J,fdners økonomiske

forhold og

eventuelle aktiver. Kreditor bliver således for en beskeden

retsafgift serviceret med oplysninger til brug for vurderingen om det

betale sig at ofre flere penge på en videregående afbrydelse af

forældelsen.

Proceduren i rpl § 490 stk. 3, for afbrydelse af forældelse i tilfælde, hvor

skyldner er omfattet af den såkaldte fredningsregel i rpl § 490, stk. 1,

omfatter også kun "det af fogedretten opgjorte krav", der kun kan

relatere sig til udlægsbegæringen, idet fogedretten ikke har hjemmel til

at inddrage den del af det formente krav, som der ikke begæres udlæg

for.

Af forarbejder til denne bestemme fremgår bl.a. LLF 166/2007 (særlige

bemærkninger ad nr 2):

" Fogedretten vil skulle foretage en sædvanlig prøvelse af kravet,

herunder navnlig en prøvelse af opgørelsen af renter og omkostninger

Side 3 af 4

og af, om kravet helt eller delvis er forældet. Fogedrettens behandling i

henhold til bestemmelsen optages i fogedbogen efter de almindelige

regler herom, jf. retsplejelovens kapitel 3, --". I praksis er dette forstået

på den måde, at fogedretten kun skal forholde sig til den del af

fordringen, der er begæret udlæg for, jfr U 2017.1634 Ø.

Der er ikke krav om, at skyldner gøres bekendt med rekvisitionen,

hvoraf det fremgår, at anmodningen er begrænset. Det er heller ikke i

sig selv afgørende, om det i tilsigelsen eller under et møde meddeles

skyldneren, at anmodningen er begrænset, eller hvordan fogedretten i

øvrigt har behandlet eller undladt at behandle den del af kravet, der ikke

begæres udlæg for. Den eventuelle behandling af den del af kravet, der

ikke begæres udlæg, vil således kun have en karakter en påmindelse, og

den blotte påmindelse er efter de nye forældelsesregler anset for

utilstrækkelig til at afbryde forældelse.

Adgangen til at begrænse udlægsbegæringen er ud over besparelse af

retsafgift begrundet i, at der kan være tilfælde, hvor en fordring er

delvist omtvistet, og hvor man derfor - som udgangspunkt - skal

behandle den omtvistede del i den civile retspleje, jf. Betænkning

634/1971 side 69. Dette princip, der oprindeligt angik udpantninger, er

nu gjort anvendeligt på andre fundamenter. Det er i overensstemmelse

dermed fast antaget, at fogedretten ikke skal tage stilling til den del af

kravet, der ikke begæres udlæg for, jfr U 2017 .1634 Ø, ligesom

fogedretten ikke har anledning at indrette sin vejledning af skyldner på

dette. Skyldner har derfor heller ingen anledning til at fremsætte

eventuelle indsigelser mod den del af kravet, der ikke begæres udlæg

for, og han vil ikke kunne opnå nogen påkendelse deraf.

Det vil kunne forekomme, at skyldner under en udlægsforretning for et

begrænset krav anerkender det fulde krav. En sådan anerkendelse skal

vurderes efter forældelseslovens § 15 og ikke § 18. Det må vurderes

konkret efter en nærmere bevisførelse inden for rammerne er rpl § 501 i

hvilket omfang det fulde krav måtte være anerkendt. Såfremt en sådan

anerkendelse påberåbes, må det efter rpl § 488 stk 1 være angivet i

rekvisitionen, da dette er afgørende for fogedrettens sagsforberedelse og

sagsfordeling. Dette er ikke sket i denne sag.

Der er heller ikke ved indbringelsen beskrevet andre omstændigheder

end den tidligere begrænsede foretagelse, der skulle have afbrudt

forældelsen inden for IO år før indbringelse af sagen. Det anses for

påkrævet, at sådanne eventuelle omstændigheder er beskrevet i

anmodningen, jfr rpl § 488 stk 1.

Fogedretten anser herefter kun forældelsen for afbrudt for det

begrænsede beløb ved den tidligere foretagelse, og sagen fremmes kun

for dette beløb med tillæg af da tilkendte omkostninger.

Der tages herefter ikke stilling til rejste krav i øvrigt, herunder om

renteberegningen er korrekt.

Thi bestemmes:

Side 4 af 4

Sagen fremmes for 4050 kr som opgjort tidligere og omkostningerne

ved denne sag.

Sagen udsat på berammelse.

Det skyldige beløb blev opgjort således:

Sagen opgjort til

fordrin g udgår

nyrkrav

Ialt:

Sagen udsat.

Fogedretten hævet.

44.432, 79 kr.

-43.922,79 kr.

4.050,00 kr.

4.560,00 kr.

Dommer

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter