Sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt lejemålet er omfattet Boligreguleringsloven § 29 b eller § 5, stk. 1
Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
RETTEN I RAND ERS
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 17. april 2012 i sag nr. BS 5-1749/2010:
8900 Randers C
mod
8600 Silkeborg
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen, der er afgjort med deltagelse af boligdommere, vedrører spørgsmålet
om , hvorvidt lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven§ 29b eller§ 5,
stk. 1. Sagen er afgjort i medfør afretsplejelovens § 253.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at huslejenævn-
safgørelse af 25. august 2010 j .m. H. 42-10, vedrørende lejemålet
8900 Randers C, hjemvises til huslejenævnet til fornyet be-
handling, idet lejemålet er omfattet af Boligreguleringsloven § 5, stk. 1.
Sagsøgtes påstand er, at sagsøgeren tilpligtes at anerkende, at lejeaftalen
vedrørende 8900 Randers C pr. 1. september 2001
er omfattet af Boligreguleringsloven § 29C, og at sagen skal fremmes ved
boligretten.
Oplysningerne i sagen
Det i sagen omJ1andlede lejemål, er indgået den 1. september 2001. Af
lejeaf1alens § 11 fremgår bl.a. umiddelbart efter en trappelejeklausul:
"Uafhængig af ovenstående regulering er udlejer berettiget til at foretage
lejeregulering efter de i lovgivningen anførte regler om
Oinkostn1ngsbesten1t ]eje, m.en aldrig ud over det lejedes værdi."
Der er mellem parterne enighed om, at den ejendom, hvori lejemålet er
beliggende, pr. ] . januar 1995 var en privat andelsboligforening med 10
beboelseslejemål, hvoraf 2 var udlejet af andelsboligforeningen. Der er
således enighed om, at ejendommen på daværende tidspunkt var omfattet af
Boligreguleringsloven § 29 b, 2. punktum. Der er ligeledes enighed om, at
Læs alt
ejendommen på et tidspunkt mellem 1. januar 1995 og 1. september 2001 af
andelsboligforeningen blev solgt ti] en privat udlejer.
Spørgsmålet om størrelsen
af c1en ]eje, sa?-søgeren sku lle bet2de, bl ev i 2002
Part 1 (Sagsøger)
Part A (Sagsøgte)
Adresse 1
Adresse 2
Adresse 1
Adresse 1
indbragt for Huslejenævnet i Randers, der den 8. september 2004 traf
afg0relse om, at lejen skulle nedsættes. Afgo rel sen blev truffet med
henvisning til Boligreguleringsloven § S, stk. 1. A fgorelsen blev af sagsr-igte
indbragt for boligretten, der den 11. februm 20 10 hjemviste sagen til fornyet
behandling ved huslejenævnet, på grund af inhabilitet ved et af de
nævnsmedlemmer, der havde deltaget i afgørelsen . 1--luslejenævnet i Randers
traf den 17. august 2010 fornye t afgørelse i sagen, hvorefter lejen bl ev
godkendt. Afgørelsen blev truffet i medfør af Boligreguleringsloven§ 29c,
jf S2%, 2. pkt.
Rec1 el 0 runcll:1u
t> b b
Boligreguleringslovens § 29 b fik sin nuværende fonnulering ved lov nr.
419afl.juni 1994 .
Lovforslaget, jf L 229 af 6. april 1994, indeholdt oprindelig alene en § 29 b,
der svarede til 1. pkt. i den nugældende § 29 b.
Af de almindelige bemærkni nger til lovforslaget fremgår bl.a.:
''Ejendomme med 6 eller fæne beboelseslejligheder i regulerede
kommuner overføres til lejel ovens område. Hern1ed fritages disse
ejendomme fra reglerne om omkostningsbestemt huslejeberegning (clog
således, at det omkostningsbestemte lejeniveau fastholdes som
maksimum), reglerne om afsætning og binding til vedligeholdelse samt Je
særlige regler om varsling af iværksættel se af forbedringsarbej der."
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4, stk. 5, fremgår bl.a.
"Det foreslås i den nye bestemmelse i § 4, stk. 5, at undtage lejeforhold i
ejendomme med 6 eller færre beboelseslejligheder fra reglerne om lejens
stø1Telse m.v. ved lejeaftalens indgåelse, de komplicerede regler om
omkostningsbestemt leje og de hertil knyttede regler om vedligeholdelse.
Ændringen foreslås at skulle gælde for ejendomme, som den 1. januar
1995 indeholder 6 eller fæne beboelseslejligheder. Ved at knytte
lejlighedsantall et sammen med et bestemt tidspunkt
opnås, at senere
lejlighedssammenlægninger ikke bevirker, at ejendommen igen bliver
omfattet af den omkostningsbestemte lej e. Dette princip svatcr til, hvad
de:- g~::lder for 80% ejendommene i Boligrcgulcringslo\'en § 4, stk. 2, nr.
2."
Af de specielle bemærkninger til § 29 b, jf lovforslagets § 2, nr. 61,
fremgår:
"Det foreslås at samle de reg]er, som gælder for lej efastsættelsen for de
mindre ejendomme, som pr. 1. januar 1995 ikke længere skal være
ornfa11e1 af clen omkostningsbestemte lej e, i et særskilt knpitel."
Af de SJJeciel Je bemærkninger til § 29 c fremr;år:
"Det foreslå s, at ændre lej efas1sættelsen og lejereguleringen for cle
omfatted e "småejendomrne" så ledes, at reglerne i lej elovens kzipit el \/]]]
Side 2/7
om æn dring af lejevilkår gælder for disse cjenclornrne. Det1e bevirker, at
lejefastsættelse og -regulering for disse ejend omme ikke længere skal ske
i henhold til reglerne om omkostningsbestemt husleje; men efter
lejelov ens bestemmelser om det lejedes værdi.
Baggrunden for at overføre de mindre ej endomm e fra bl.a.
Boligreguleringsloven lejeberegningsregler til lejelovens regler - med den
modifikation, at det lejedes værdi for disse ejendomme er det
urnJ.;_u:;luingsl.k.:ik1uk nivc::.:tu - er i:;ær d 0nskc om at ktlt
administrationen af disse ej endomrne."
Ved Boligudvalgets betænkning af 5. maj 1994 til L 229 blev der foreslået
en ændring til § 29 b, idet 2. pkt. blev foreslået indsat. Af bernærlrningerne
til ændringsforslagets§ 2, nr. 5, fremgår:
"Ved den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i § 29 b præciseres, at det
i ejendomme ejet af private andelsboligforeninger er antallet af
lejligbeder, der (pr. 1. januar 1995) udlej es af forenin gen, som er
afgørende for, om ejendommen er omfattet afregleme i kapi tel IV A."
Parternes synspunkter
Sa2sø2eren har gj011 gældende, at Boligreguleringslovens kap . IV A alene
gælder de ejendomme
som pr. 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboel-
seslejligheder. Ej endommen i
denne sag omfattede pr. 1.januar 1995 i alt 10
beboelseslej ligheder, hvorfor udgangspunktet er, at ejendo1IB11en ikke er et
småhus men en storejend om, således at lejen skal regul eres efter reglerne
om omkostningsbestemt lej e.
Udgangspunktet fraviges i det tilfælde, hvor lej eforhold et er omfattet af
undtagelsesbestemmelsen i Boligregule1ingsloven § 29 b, 2. pkt. Henset til
at andelsboligforeningen ikke pr. 1. januar 1995 udlejede mere end 6 bebo-
elseslejligheder i ejendommen, var ejendommen således under andelsboli g-
foreningens eje omfattet af småhuskapitlet. En ejendom, der er ejet af en an-
delsboligforening der udlejer 6 eller færre beboelseslejligheder, kan imidl er-
tid efter en naturlig ordlydsfortolkning af§ 29 b, 2. pkt. godt ændre status i
det tilfælde, at ejendommen bliver so lgt af andelsboli gforenin gen. Datoen l.
januar 1995 kan ikke tillægges no gen betydning i relation til § 29 b, 2. pkt.
Boligreguleringsloven § 29 b, 2. pkt. er en undtagelsesbestemmelse der ale-
ne tilsigter at beskytte andelshaverne, således at man slipper for det besvæ1
og den yderligere admi ni stration der ligger i at drive en omkostningsbestemt
ejendom i forhold til et smålrns. De beskyttelseshensyn der li gger heri, opbø-
rer med at eksistere ved ejendommens b011salg til en privat investor, og føl-
gelig heraf ophører undtagelsesbestemmelsen i Boligregulerings loven § 29
b, 2. pkt. også. Der er ingen holdepunkter i lovens ordlyd for at antage, at
private investorer skal kunne nyde godt af undtagelsesbestemmelsen i for-
bindelse med opkøb af en andelsbo li gforenin g.
Sidc?,/7
Der kan ikke gives sagsøgte meclholcl i, at det er ejendommens sta tus pr. l.
janwir 1995 der er relevant for om ejendommen nu er et srnåhus eller en sto-
rejendom. Ejendomme omfattet af BoligreguleringsloYen ~ 29 bl. pkt. kan
efter en almindelig ordlydsfortolkning ikke senere sk ift e retlig status. Dette
folger af, at 1. pkt. er skrevet i datid, så ledes at det er forholdene pr. l. janu-
ar 1995 der er relevante. Omtvistede ejendom er imidl ertid som udgangs-
punkt ikke noget små hl1 s, id et den indeholder l Obeboelseslejligheder. Om -
pkt. men derimod af undtagelsesbestemmelsen i Boligreguleringsloven§ 29
b, 2. pkt. der - helt tydeligt - ikke omt8 ler ejendommens slc1 lu s i clntidsvcn-
dinger, men i nuticlsvendinger.
Omtvistede ej endom var indtil bortsalget til en privat in vestor
omfollet af
ovennævnte 2. pkt. Med overdragelsen til investoren opf)1 lder ejendommen
ikke længere betingelserne for al være omfattet af Boligreguleringsloven §
29 b, 2. pkt. og ejendommen faldt derfor tilbage til Boligreguleringsloven
udgangspunkt
Adskillige bestemmelser i boligreguleringsloven
l~jemler mulighed for at en
ejendom kan ændre status i kraft af ejerskifte jf bl.a. § 4, stk. 2.
Da hu slejenævnet således har truffet afgørelse efter en forkert bestemmelse,
skal sagen hjemvises til huslejnævnet til fornyet behandling.
SaQsø[?Jl; har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til
Huslejenævnet, da Huslejenævnet korrekt har fastsat lejen jævnfør Boligre-
guleringslovens § 29 C. Det kan uomtvistet lægges til grund, at ejendommen
pr. 1. januar 1995 var en andelsforening, der på dette tidspunkt alene udleje-
de 2 lejligheder. Boligreguleringslovens kap. lV, A gælder for lejeforhold i
ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 el ler fæne beboelseslejlig-
heder. Det fremgår således allerede af ordlyden, at lejefastsættel sen skal ske
som forudsat af huslejenævnet. Det kan ikke tillægges afgmende betydning,
at Boligreguleringsloven § 29b, 2. pkt. ikke nævner datoen 1. januar J995,
idet 2. pkt. skal læses som en præcisering af l. pkt. og ikke en undtagelse til
1. pkt. Dette stottes bl.a. af bernærkningc:rnc til det ændring.sfurslilg, LiCJ fur-
te til indsættelsen af 2. pkt.
Østre Landsrels afgørelse refereret i T:BB 20 10.320 er i direkte modstrid
med ordlyden af Boligreguleringslovens § 29 B samt bernærlrningeme til
derrne bestemmelse. Afgørelsen er desuden i st rid med en række forndgåcn -
de buslejenævns- og byretsafgørelser jf bl.a. afgørelsen offentliggjort i
Grundejernes Domssamling 2008/03. Østre Landsret liar således fejlagtig
sluttet modsætningsvis fra bestemmelsen,
at spørgsmålet om fastsæi-telse af
huslejen i en tilsvarende situation ikke skal afgores efter reglerne i Boli gre-
g11leringslovens kap. ]V A Østre Lmclsret lrnr derved i sin afgørelse ree lt
hm tiltaget sig en lovgivende kompetence.
Sid(· 4/7
Måtte retten give sagsøgeren medhold i, at lejefastsættelsen skal ske efter
Boligreguleringsloven§ 5, stk. l, er sagsøgte enig i, at sagen bør hjemvises
til huslejenævnet.
Rettens begrundelse og afgørelse
To voterende, og , udtaler:
Det er ubestridt,
at ejendommen, hvori lejemålet er beliggende, pr. l. januar
1995 indeholdt mere end 6 beboelseslejemål. Ejendommen er således ikke
omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven § 29b, 1. pkt. Det er ligeledes
ubestridt, at ejendommen ikke længere ejes af en andelsboligforening. Ejen-
dommen er således heller ikke omfattet af ordlyden af Boligreguleringsloven
§ 29b, 2. pkt.
En fortolkning af Boligreguleringsloven § 29b, som er i strid med bestem-
melsens ordlyd, kræver, at der i forarbejderne er faste holdepunkter for, at
bestemmelsen skal forstås på en anden måde, end det er kommet til udtryk i
bestemmelsens fonnulering .
Sammenkædningen af en ejendoms status med et specifikt tidspunkt fremgår
eksplicit af Boligreguleringsloven§ 29b, 1. pkt. og§ 4, stk. 5, men ikke af
Boligreguleringsloven § 29b, stk. 2. Bestemmelsen læst i sammenhæng med
lovens øvrige bestemmelser støtter således ikke, at bestemmelsen skal for-
stås på en anden måde, end det er kommet til udtryk
i bestemmelsens formu-
lering
Af forarbejderne fremgår, at formålet med at undtage mindre ejendomme fra
bl.a . reglerne om omkostningsbestemt leje var at lette administrationen af
disse ejendomme, således at ejere af mindre ejendomme kunne spares for
indviklet administration. Så længe en ejendom er ejet af en p1ivat andelsbo-
ligforening, hvor typisk
hm en mindre del af beboelseslejemålene udlejes af
foreningen, mens den resterende del bebos af foreningens andelshavere,
stemmer det overens rned formålet, at bestemmelsen tillige skal anvendes
for sådanne ejenclonm1e under hensyn til antallet af udlejede lejemål uanset
ejendommens støJTelse i øvrigt. Hensynet gør sig imidlertid ikke
på samme
måde gældende, når en sådan ejendom ikke længere ejes af en andelsbolig-
forening og beboelseslejemålene i det hele udlejes. Der er således ikke i be-
stemmelsens fonnål holdepunkter for at antage, at bestemmelsen ikke skal
fortolkes i overensstern1nelse med ordlyden.
Det forhold, at der i de særlige bemærlminger til bestenm1elsens 2. pkt. i pa-
rentes står anfø1i datoen 1. januar 1995, tilsiger heller ikke, at besteimnelsen
skal fo110Jkes på anden måde, end det er kommet til udtryk i fonnuleringen,
idet bemærkningerne kun omtaler ejendomme, der er ejet af private andels"
boligforeninger, og ikl<e tager stilling til den situation, hvor ejendommen ik-
ke længere er ejet af en sådan.
5TDur. [-l •l(,-S1: 1-STu>K 1•1~ t;] -T}-llll-~-1()1/-~Dl'J
Side 5/7
DommerBoligdommer 1
Da lejefastsættelsen for det konkrete lejemål således sku ll e være sket efter
Boligreguleringsloven§ 5, stk l, og ikke som sket i huslejenævnet efter Bo -
ligreguleringsloven § 29c, stemmer disse voterende
for at tage sagsøgerens
påstand orn sagens hjemvisning til hu slej enæv net til følge.
En voterende, , ucltciler:
13uli,!,r...:guk1 i1ig::ilu vc:1i § 2~1 i>; 2. pi-.1. 111.:i JorsLas som en præcisering al
bestcnm1elsens 1. pkt. med den folge, at en andelsforening der pr. 1. januar
1995 udlejer 6 eller fæne lejlighecler til ikke andelshnvere, er omfattet af de
lempeligere lejeberegningsregler i Boligreguleringsloven § 29 c, uanset at
andelsforeningens ej endom pr. l. januar 1995 i øvrigt omfattede mere end 6
beboelseslejligheder, og uanset om der efter den l . j anuar J995 sker ænd-
ringer i adkomstforholdene.
Boligreguleringsloven§ 29 b, I. pkt. og 2. pkt. skal således læses og for-
tolkes i scimmenhæng, hernnder i lyset af lovens tilblivelse og navnlig
bemærkningerne til ændringsforslagets§ 2, m. 5, hvori det udtrykkeligt
anføres, at den foresh'lede tilføjel se er en præcisering af, at det er antallet af
lej ligheder, der udlejes af andelsforeningen (pr. I. januar 199 5), der er
afgørende for, om ejendommen er omfat1et af I. pkt. Lovgiver har således
ikke
mecl tilføjelsen i 2. pkt. viJlet ændre lovens udgangspunkt, hvorefter det
er antallet af udlejede beboelses] ej ligheder pr. 1. januar 199 5, der er afgør-
ende for, hvilke lejeberegningsregler, der finder anvendelse. Henvisningen i
bemærkningerne til datoen 1.
januar 1995 relaterer sig direkte til antallet af
lejligheder, der udlej es pr. l januar J 995, og ikke ejendommens adkomst-
forhold pr. 1. j anuar 1995, h vorved lovgiver også impli ci t har præciseret, at
efterfølgende ændringer af udlejningsejendommens adkomstforhold er irele-
vante.
Eventuelle ændringer i udlejningsejendommes status efter l. januar ] 995 har
lovgiver heller ikke andet steds i loven tillagt vægt, f.eks. ændres lejebereg-
ningsreglerne ikke for et lejem ti l i en ejerlejlighedsejendom, der pr. 1 jmrn ar
1995 blev ejet af en lJdlejer, der ejede 6 eller fæne beboelseslejligheder,
uanset at beboelseslejligheden , som lejemslet omfatter, efterfølgende over-
drages til c:n ejer, der ejer og uctlejer langt flere end 6 beboelseslejlighe der.
npJ Hil Pnrh,il1 P l"P ilrlr P hln1 11'Pl"P 11hP11cin1cm,;pc,irrf m Pn rlQC" ct 1·idende nv•d
.,._,, ...,L • . ............. _. ........ ..., .. ,.,, ................ ....,_...., .. , .__,,. ...., ..... ,.,......,,.,...,.b .. ..., ... ............. ...,...,.b .. ; ,.,,. ....... ....,a •.., ...... ..., •• ...,
lejelovgivningens generelt gældende beskyttelseshensyn, hvis lejebereg-
ningsreglerne skulle være afl1ængige af de til enhver tid gældende tilfældi ge
adkomstforhold.
Der afsiges dorn efter sternmefle1iallet.
Sa0somkostnimærne er fastsat til dækning
af sagsøgerens udgift til advokat-
~ ) ,._.,
bistand . Beløbet er fast.sat under hensyn til sagens omfang og karakter, her-
und er at hovedforhandlingen og en væsentlig del af forberedelsen alene har
vecin°
,r1 clelspørgsrni'ilet om, efter hvilke re gle r lej en ska l fos1s,cttes
Side U7
Boligdommer 2
Thi kendes for ret:
Sagen hjemvises til huslejenævnet til fornyet behandling.
Sagsøgte, , skal inden
14 dage til sagsøgeren,
, betale sagens omkostninger med 12.500 kr.
Side 7/7
Part A
Part 1
Dommer
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten ophæver byrettens dom vedrørende tvist om lejens størrelse og hjemviser sag til fornyet behandling i boligretten Domsdatabasen · 29. oktober 2021
- Huslejeregulering for mindre ejendomme og 80/20 ejendomme — Københavns Kommune Huslejenævnene · 11. januar 2023
- Afgørelse — Middelfart Kommune Huslejenævnene · 18. marts 2025
- Huslejefastsættelse efter lejelovens § 19, stk. 2 — Aarhus Kommune Huslejenævnene · 28. september 2021
- Boligrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 8. april 2013
- Beskatning af yderligere lejeindtægt Landsskatteretten · 15. juni 2016
Lignende dokumenter
- Krav til indholdet af lejerens skriftlige indsigelse mod varmeregnskabet Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om anerkendelse af leje og betaling af for lidt erlagt leje Domsdatabasen · 31. maj 2010
- Boligrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 8. april 2013
- Sagen drejer sig om en lejes størrelse. Domsdatabasen · 12. september 2013
- Sagen drejer sig om fastsættelse af forbedringstillæg efter udførte arbejder i forbindelse med omdannelse af en lejlighed fra erhverv til beboelse Domsdatabasen · 11. juni 2012
- Sag om, hvorvidt bilag kan fremlægges under boligretssag Domsdatabasen · 14. maj 2012