Spring til indhold

Domsdatabasen

Sag om konkurskarantæne

AfgørelseRetten i Næstved29. juni 2017

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

RETTEN

I

NÆSTVED

Udskrift

ar

retsbogen

Den

29.

juni

2017

kl.

14:00

blev

retten

sat

på

dommerkontoret

al

Der

blev

foretaget

i

offentligt retsmøde

sag

nr.

BS

SKSo-621/2016:

under konkurs

vlkurator

advokat

Læs alt

René

Rasmussen

4200

Slagelse

mod

Kendelse

i

sag

om

konkurskarantæne

under

konkurs

ved

kumtor,

advokat

René

Rasmussen,

har

nedlagt

påstand

om,

at

pålægges

konkurskaranlæne

i

3

år

regnet

fra

det

tidspunkt,

hvor

kendelsen

er

endelig.

,

har

principalt

pLstet

afvisning,

subsidiært

frifindelse

og mere

subsidiært

frifindelse mod pålæggelse

af

konkurskarantæne

i

en

kortere

periode

end

3

år.

Der

er

ikke

medtaget

en

fuldstændig

sagsbeskrivelse, idet

der henvises

dl

de

fremlagte

processkrifter

og

bilag

saint

dl

forklaring,

som

gengives nedenfor,

I

korthed

anføres følgende:

Skifteretten

i

Næstved

afsagde

den

25.

november

2015

konkursdebet

over

selskabet

på

baggrund

al

Erhvervsstyrelsens

anmodning

af

23.

oktober

2015 om

wangsopløsning.

indtrådte

i

selskabets direktion

den

12.

juli

2015 og

fratrådte

som

direktØr

den

15.

september

2015

i

forbindelse

med, at

ge

nindtrådte

som direktør.

Selskabet

blev

stiftet

den

12.

novemnber

2013, og

der er

aldrig indleveret

regnskaber for selskabet.

Dommer 2

Adresse 1

Virk. 3 ApS

Virk. 3 ApS

Person 2

Virk. 3 ApS

Virksomhed 3 ApS (Virk. 3 ApS)

Part A (Sagsøgte)

Adresse 2

By

Part A

Part A

Part A's

Part A

Side

2/26

er

i

en

sag anlagt

af

under

konkurs,

under

konkurs

og

under

konkurs

ved

kurator,

advokat

René

Rasmussen,

ved

kendelse

af

25.

novem

ber 2016

påLagt

konkurskarantæne

i

3

år.

forklare

de

under sagen

bl.a.

følgende:

Om

bai

han

forklaret,

at

han

i

første

omgang har

overtaget

fra

,

og

at

denne

rejste

til

Malaga,

og

var

derfor

svær

at

få

fat

i,

da

han

ville

rykke

for

regnskabsmateriale.

Så

ville

ikke

have

mere

med

det at

gøre,

og

det blev

i

stedet

overtaget af

,

der

var

direktør

i

cn

kort

periode,

og

så

tog

det

tilbage.

Forespurgt,

hvorfor

han nu

gerne

ville

være

direktør

har

han

forklaret,

at

det nok

er

der har

siddet

med

“store

våde

hundeøjne”

og

spurgt:

“Kan du

ikke

tage det?”.

Der

er

ikke

udØvet

Økonomisk

aktivitet

i

selskabet,

mens

han

har været direktør.

Han

er

heller

ikke

vidende

om

andre,

der

har

udøvet

nogen

aktivitet.

orklarede

under

sagen om

konkurskarantæne

mod

bl.a.

følgende:

var

moderselskab

til de

andre

to

selskaber,

og

derved

var

de tre

selskaber

koneemforbundne

allerede

da

hans

selskab

overtog

dem.

Hans

selskab

har

modtaget

en

negativ

købesum,

som

han

ikke

vil

oplyse

om.

Der

er

ikke foregået

noget

i

dette

selskab

heller,

og

der

er

ikke

andre, der

har

udØvet

ledelse, mens

har

været

direktør.

Hvis

der er

foretaget dispositioner

er

han

ikke

vidende om hvem der

har

foretaget dem.

Det er

i

hvert fald

ikke

ham.

Konkurssagen vedrørende selskabet

er

afsluttet efter konkurslovens

§

143

den

27.

juni

2016, og

skifteretten

i

Næstved

har ved

erklæring

af

22.

novem

ber

2016

vedrørende

bl.a.

under

konkurs meddelt følgende:

Skifteretten

kan

herved bekræfte,

at

skifteretten

i

forbindelse

med

be

rammelsen af

de

afsluttende skiftesamlinger

har bemyndiget

kurator

til

at

fortsætte anlagte sager

om

konkurskarnntæne.

Det

var

på

foranledning

af

skifteretten,

at

sagerne

blev afsluttet,

selv

om

der verserede sager

om

konkurskaranLene,

i

det det efter

Højeste

Person 2

Virk. 3 ApS

Virksomhed 5 ApS

Person 2

Virk. 3 ApS

Person 3

Person 3

Virk. 3 ApS

Person 2

Virk. 3 ApS

Virk. 6 ApS

Virksomhed 6 ApS (Virk. 6 ApS)

Person 4

Part A

Person 2

Person 2

Person 2

Side

3/26

rets

(og

skifterettemes)

praksis

ikke

er

en

betingelse,

at

konkursboet

verserer

for

gennemførelse af

sag om

konkiwskarantæne.

Der

har

i

sagen

været

gennemført

mundtlig

forhandling, hvor parterne

i

det

væsentligste

har

procederet

i

overensstemmelse

med

det

i

påstandsdoku

menterne

anførte.

har

forklaret,

det

er

korrekt,

at

han var

direktør

i

selskabet

, men

han

husker

ikke,

hvilke

opgaver

han

havde

som

direktør.

Hvis

der

ses

bort

fra

bilerne,

så

kan han

ikke

huske

at

have

stået

for nogen

aktivitet

i

selskabet.

Han

gik

ud

fra,

at

der

heller

ikke

var

andre,

som

foretog

sig

noget

i

selskabet. Han

er

ikke

bekendt

med,

hvil

ke

pligter

en

direktør

har. Han

har ingentilknytning

til

,

som

fremgår

af

bilag

8

(kontoudskrift),

og

han

har

ikke

kendt

til

selskabets

konto.

Han

fik

ikke

oplysning

om

kontoen,

da

han

blev

direktør.

Han

har

ikke

haft

noget

at

gøre

med

aktiviteten

på

kontoen

i

den

periode, hvor

han

var direktør. For

så

vidt

angår

imponen

af

biler

har

han

henvist

til

sin

forklaring

i

sagen

BS

SKSo-612120l6

(

under

konkurs

mod

.

Han

kan

ikke huske,

om

han

har

talt

med

vedrørende

biler

i

dette

selskab.

Han

har

ikke

fået

løn

som

direktør

-

det

var

en

vennetjeneste.

Kurator

har

i

sit

nåstandsdokument

anfØ

bl.a. følgende;

Den

tidsmæssige betingelse

Selskabet

blev

taget under

konkursbehandling

ved

konkursdekret

af

sagt

den

25.

november

2015

af

Skifteretten

i

Næstved.

Som

det

fremgår

af

udskriften

fra

Erhvervsstyrelsen, fremlagt

som

bil

ag

3,

har

været

registreret som

dfrek

tør

i

selskabet

fra den

12.

juli

2015

til

15.

september

2015.

har således været tilknyttet selskabet

i

den relevante periode

for

bedømmelse

af

konkurskarantænen.

Groft

uforsvarlig forretningsførelse

Sagsøger

gør gældende,

at

på

grund

af

groft

uforsvarlig

forretningsførelse er uegnet

til at

deltage

i

ledelsen

af

en

erhvervsvirksomhed,

idet

de

materielle betingelser

i

konlwrslo

vens

§

157,

stk.

1,

I.

punkt,

2.

led

for

at

pålægge

konkurskarantæne, efter sagsøgers opfattelse

er opfyldte.

Til støtte herfor gøres det gældende,

at

Virk. 3 ApS

Adresse 3

Virk. 1 ApS

Part A

Virksomhed 1 ApS (Virk. 1 ApS)

Part A

Person 1

Part A

Part A

Part A

Part A

Part A

Side

4/26

har

tilsidesat

sine

ledelsesmæssige

forpligtelser

ved

1)

fortsat

drift

trods

stort

kapitaltab,

2)

overtrædelse

al

bogføringsloven,

3)

at

have

påført

kreditoreme

et

betydeligt

tab.

Kreditortab

Der

er

i

konkursboet

anmeldt

samlede

Krav

på

kr.

794.268,

heraf

ud

gør

SKAT

Kr.

752.945. Kravene

ses,

på grund

al

de

anmeldelser,

der

er foretaget

i

konkursboet,

i

et

vist

omfang

opstået,

mens

havde

ledelsesansvaret.

Ved

tiltrædelse

som

direktør

burde

det have

stået

ham

klart,

at

selskabet

ikke

havde

nogen

mulighed

for

at

genoprette

økonomien,

og

sagsøgte

burde

have

undladt

fortsættelse

al

driften

udover

håblØshedstidspunktet, således

at

der

ikke blev

pådraget

yderLigere

gæld

i

form

al

tilskrevne

renter

samt ansatte

skatter

og

al’-

gifter.

Herunder

er

der

i

tid

som

di

rektør

handlet

10

biler

fra

Tyskland,

der

er

videresolgt,

uden

at

der

hverken

er

angivet

eller afregnet eller saigsmoms,

jfr.

bilag

7.

Som

bilag

8

fremlægges

kontoudskrift

dækkende perioden

3

måneder

før

dekretdagen.

Som

det

fremgår,

er

der store

bevægelser

i

perioden

efter

tiltrædelse

som

direktør

og

kontoen

tømmes

endeligt

den

21

oktober

2015.

Manglende

udøvelse

af

ledelsesbeføjelse

og

indsættelse

som

strå

mand

Det

gøres

gældende,

at

ikke

i

til

strækkeligt omfang

har

iagttaget

sine

forpligtelser

som

direktpr

for

selskabet

i

medfør

af

bl.a.

selskabsloven.

Anpaneme

i

selskabet er afhændet

mod

betaling

al

et

vederlag

til

,

kontrolleret

af

, der

i

Retten

i

Næst

ved den

14.

oktober

2016

har

afgivet forklaring omkring

dette selskabs

forhold,

jfr.

bilag

9.

Heraf

fremgår

det,

at

der

skifile

betale

et

vederlag

til

for overtagelse af selskabet

med

henblik på

dettes

ano

nymisering

og

efterfølgende

lukning.

har ikke

ønsket

at

oplyse

om

stønelsen

af

den

negative købesum,

da der

verse

rer

en

straffesag

mod

ham

vedrørende

bl.a.

dette selskab.

Anpademe

er

formentlig overdraget

al

den

tidligere direktør

,

der

havde dispositionsret

over selskabet konto på det

tidspunkt, hvor

overdragelsen

fandt sted

i

februar

2015,

hvor

første gang indtræder

som direktør.

Person 3

Person 3

Person 4

Person 2

Virk. 4 ApS

Part A

Part A's

Part A

Part A's

Part A

Virk. 4 ApS

Virksomhed 4 ApS (Virk. 4 ApS)

Side

5/26

har

ligeledes

den

14.

oktober

2016 afgivet

forklaring

i

Retten

i

Næstved

og

oplyst

at

han intet

kendskab

havde

til

selskabets forhold,

herunder

Økonomi

og

drift,

ligesom

han

ikke

har

fået

udleveret

bogføflngs-

og

regnskabsmatedale

fra

,

jf.

bilag

9.

Manglende bogføring

Kuntor

har

i

forbindelse

med

bobehandlingen

ikke

modtaget

bogfø

ringsmateriale,

hverken

fra

eller

den

senest

anmeldte

direktør

.

Kurator

har

derfor

lagttil

grund,

at

der

ikke

er

udarbejdet

bogføringsmateriale

for

selska

bet,

som

ikke

siden

stiftelsen

den

12.

november

2013

bar

indleveret

årsrapport

til

Erhvervsstyrelsen. Kurator bekendt

har

ikke gjort bestræbelser

for

at

overholde

bogfødngs

pligten,

idet

han

alene

over

for

kurator

har

oplyst,

at

have afleveret

dette

til

, hvilket

ikke

stemmer

med

dennes

forklaring.

Det

er

dermed

kurators

opfattelse,

at

ikke

har

opfyldt

sin

pligt

i

medfør

af

selskabslovens

§

118

samt

bogfø

ringslovens

§

6-10

og

12

til at

føre

bogføring

i

selskabet,

idet

kurator

på trods

af opfordringer

ikke

har

modtaget

selskabets

bogføringsmate

dale.

Af

betænkning

1525/2011

om

konkurskanntæne

fremgår

det

af

side

94:

½ærderin

gen

af

om

der

oreligger

groft

uforsvarlig

forretningsførelse,

børforetages

i

forhold

til virksomhedens

økonomiske

forhold

(i

bred

forstand).

Det

drejer

sig

således

navnlig

om

dispositioner

med

hensyn

til

virksomhedens

kapital

grundlag,

ldneoptageLre,

bogføring, Økono

misryring

og

regnskabsaflæggelse

og

om

større

økonomiske

dispositi

oner

med

hen.ryn

til virksomhedens

drift

eller

udvikling.

I

vurderingen

kan

også

indgå,

om

virksomheden

generelt

har

overholdt

sine

pligter

til angivelse

og

afregning

af

moms

og

A-skat

mv.

Den manglende

bogføring

og

det

manglende

bogføringsmateriale

har

medført,

at

konkursboet

ikke kan

undersøge selskabets

pengestrømme

eller

andre

økonomiske

og

faktiske forhold,

herunder

evt.

uretmæssige

udbetalinger eller omstødelige

dispositioner.

Af

betænkning

1525/2011

om konkurskurantæne fremgår det

endvide

re

af

side

95:

Selv

om

Konkursråder således

ikke

foreslår

en

sådan detaljeret

lovre

Person 2

Person 2

Part A

Part A

Person 2

Part A

Part A

Side

6/26

gulering

af

uforsvarlighedsvurderingen,

bør

det dog

stadig

kunne

ind

gå

i

den

samlede

vurdering,

hvis

den

pågældende

f.eks.

i

væsentligt

omfang

har

tilsidesat

sine

forpligtelser

med

hensyn

til

angivelse

af

moms

eller

A-skar

eller

gennem

længere

tidikke

har

afregnet

moms

eller

A-skar.

Det

samme

gælder,

hvis den

pågældende

på

grov

måde

har

tilsidesat

sine

forpligtelser

med

hensyn

til bogføring,

eksempelvis

ved

gennem

længere

tid

slet

ikke

at bogfrre.

heri

ligger

også,

at

det

normalt

ikke

i

sig

selv

vil

kunne

begrunde

en

konk7srskarantæne,

hvis

virksomheden

alene

har

tilsidesat

pligter

til

bogføring

og

angivelse

af

moms

eller

A-skat

i

den

sidste korte

periode,

før

virksomhedens

drift

ophørte,

eller

før

virksomheden

blev

taget under

rekonstruktionsbe

handling

eller

konkursbehandling.

Tidligere

konkurser

Endelig

skal det nævnes,

at

harværet

registreret

som

ansvarligt

ledelsesmedlem

i

en

række selskaber,

der

er

taget

under

konkursbehandling

i

2014

og

2015.

Dette

bekræftes

af

ud

skriften

fra

Erhverwsst3Telsen,

jfr.

bilag

10.

Heraf

ses det,

at

har

fratrådt

ledelsen

i6

selskaber

i

denne

pe

riode

i

forbindelse

med

konkurser.

Følgende

fremgår

af bemærkninger

til

konkurskarantæneregleme

(i

bemærkningerne

til

§

157—

side

29)

i

lovforslag

nr.

131

af

den

30.

ja

nuar 2013

(min

fremhævning):

Vurderingen

af

om

den

pågældende

på

grund

af

groft uforsvarlig

forretningsførelse

‘er

uegnet

til

at

deltage

iledelsen

af

en

er

hvervsvirksomhed”,

vil

navnlig

bero

på

karakteren

af

den

groft

ufor

svarligeforretningsførelse. Der

skal

således

være

tale

om,

at

den

på

gældende

har

udvist

en vis

grovhed

i

forbindelse

med

den

uforsvarlige

forrerningsførelse

i

lighed

med

misbrugssftuationer.

Endvidere

kan

forholdene

vedrørende

eventuelle

tidligere konkurser

indeå

i

vurde

rita’en

af

om

den

nå

gældende

på

grund

af

eroft

uforsvarlft’

forret

ninsføreLçe

er

uegnet

til

at

delrae

i

ledelsen

af

en

erhven’svirkçpm

Det er

således kurators

opfattelse,

at

har

udvist

groft

uforsvarlig

forretningsførdse,

og

at

der

således

er

grundlag

for at

pålægge konkurskarantæne,

jf.

de

ovenfor beskrevne

forhold.

Det

er

ovennævnte

forhold, som ifølge kurator bør medføre,

at den

tid

ligere direktør

i

selskabet,

, pålægges

konkurskarantæne.

Sagsøgtes

opfordringer

Part A

Part A

Part A

Part A

Side

7/26

Til

opfyldelseaf

opfordringeme

i

svarskriftet

oplyses

følgende:

Opfordring

A:

Kumtors

indstilling

til

Skifteretten,

om

at

der

indle

des

konkurskarantænesag,

er

sket

ved

fremsendelse

al

udkast

til

processkrift

uden

bilag,

hvilket

proces-

skrift

efter Skifterettens afgørelse

om

at

indlede

om

konkurskarantænesag, er fremsendt

i

uredigeret

form

sammen

med

bilagene

til

berammelse.

Opfordring

B:

Det

oplyses,

at

der

er

gennemført

konkurskarantæ

nesag

mod

selskabets

sidste

direktØr

og

at

derden

25.

november

2016

er

på

lagt ham

3

års

konkurskarantæne,

jfr.

bilag

11.

Der

er

ligeledes

indledt

konkurskarantænesag

mod

,

hvilken

sag endnu ikke

er

ho

v

ed

forh

an

d

le

Opfordring

C:

Der

er

ikke

rejst

omstødelsessager

eller

erstatnings

sager

i

konkursboet.

Opfordring

D:

Der

er

ikke

indgivet

meddelelse

til

politiet

efter

KL

§

110.

stk.

4.

Opfordring

E:

Som

bilag

12

og

13

fremlægges

cirkulæreskrivelser

I

samt

status

og

redegørelse efter

KL

§

125.

Opfordring

F:

Som

bilag

14

fremlægges

konkursboets

gældbog

Anbringender

Det

gøres

til

støtte

for den

nedlagte påstand

gældende:

at

deltog

i

ledelsen af

selskabet

senere

end

et

år før

fristdagen, jf.

konkurslovens

§

157,

stk.

1,

at

som

registreret direktør

i

sels

kabet

i

forbindelse med overdragelse af

et

insolvent

selskab

ikke

har

overholdt

sit

ledelsesansvar

og

har

haft en

viden

om,

at

kapi

talejeren ikke

har overholdt

sine

forpligtelser

i

henhold

til

sel

skabsiovens

§

117-118,

hvorved der påhviler

et

ansvar

for

a.

selskabets overtrædelse af bogføringslovens

§

6-10

og

den

manglende indgivelse

al

årsrapport, hvilket

kan

være

strafbart efter straffelovens

§

302, stk.

1,

nr.

1,2

og

4, jf.

§

l25,stk.

1,

nr.,jf.

§

23,

Person 2

Person 3

Part A

Part A

Part A

Side

8/26

b.

manglende

afviMing

af

selskabet

pâ

en

hensigtsmæssig

måde

med

tab

til

følge

for

kreditoreme,

herunder

statskas

sen,

c.

at et tab

for tredjemandvar

en

påregnelig

følge

al’

virk

somhedsoverdragelsen,

d.

at

ved

sin

medvirken

har

udvist

en

groft

uforsvarlig forremingsførelse, herunder

gø

res

det

gældende,

at det

er

en

skærpet omstændighed,

at

der er

tale

om

et

stort

antal

selskaber

og

at

adfærd

i

forhold

til

selskaberne

har

et

sy

stematisk

præg

at

ikke

har

udØvel

de

efter

sel

skabsloven påkrævede ledelsesbeføjelser,

at

ikke

har

sikret

sig

bogfØrings

materiale,

da

han

tiltrådte

som

direktør

i

selskabet

og

ikke

har

sikret

en

forsvarlig

opbevaring

heraf,

hvilket

er

i

strid

med

bog

føringsloven,

at

det

må

have

stået

klart,

at

sels

kabet

var

insolvent,

da

han

tiltrådte,

og

at

moms-

og

skaitelov

givningen samt

bogføringsloven

ikke

var

overholdt,

at

fortsætte

virksomhedens

drift

trods stort

kapitaltab, hvorved

man

har

fortsat

driften

ud

over

håbløshedstidspunktet

at

han

har

undladt

at

rette

op

herpå,

og

undladt

at

få

overblik

over

selskabets

Økonomi,

kendte

kreditorer, vurdere

den

økonomiske

situation

og

træffe foranstaltninger

til at

imødegå

tab

for

bedito

rerne,

at

har

imponeret

biler

fra

Tysk

land

og

videresolgi disse

uden

at

have

til

hensigt

at

afregne

sal

gsmoms heraf,

at

ovennævnte forhold udgør

en

grov

uforsvarlig

forretningsførel

se,

hvorfor er

uegnet

til

at

del

tage

i

ledelsen

af

en

erhvervsvirksomhed

og

følgelig skal

pålæg

ges

konkurskarantæne

i

3

år.

Den

for

sagsøate beskikkede advokat har

i

sit

påstandsdokument anført

bl.a.

følgende;

Part A

Part A's

Part A

Part A

Part A

Part A

Part A

Side

9/26

SUPPLERENDE

SAGSFREMSTILLING:

Det

kan

supplerende

oplyses,

at

sagsøgte

ikke

har kendt

til

bankkontoen

og

ikke

har

disponeret

over

den.

Sagsøgte havde

forstået,

at

selskabets

bankkonto var

lukket.

Med

hensyn

til

import af

biler

kan

det

oplyses,

at

denne

er

foretaget

af

som

også

skulle tage

sig

af papirarbejdet

i

forhoM

til

Skat

mv.

Det

var

aftalt,

at

der

kun

skulle

importeres

et

par

biler

i

selskabet,

og

sagsøgte

er overrasket

over,

at

der

er

blevet

importeret

så

mange biler, som der

tilsyneladende er

sket.

Det bemærkes,

at

erhvcrvelsesmomsen

udlignes

af

købsmomsen

og

altså

ikke

selvstændigt

giver

et

iilsvar

til

Skat.

Bortset

fra

ovenstående

har

sagsøgte

ikke

i

sin

korte

periode

som

direktør

i

selskabet

foretaget

økonomiske

dispositioner,

og

den

øvrige

dcl

af

gælden

stammer

fra

ledelsestid.

ANBRPJGENDER:

Om

afvisning

Det

gøres

gældende,

at det

sagsøgende

konkursbo

er

sluttet

ved

skifteretten

og

selskabe&konkursboet

er

afmeldt

i

Erhvervsstyrelsens

register,

og

at

konkursboet derved

har

mistet

sin

rets-

parts-

og

procesevne,

hvorfor

sagen skal

afvises. Parternes

proceshabilitet

skal

påses

af

retten

cx

officio

fra

sagens

anlæg

og

til

og

med

dens

hovedforhandliug,

og

er

dermed

ikke en

fonnalitetsindsigelse,

som er

undergivet parternes

rådighed.

Om

forholdet

til

konkurslovens

§

149.

hvorefter

et

endeligt regnskab

og

eventuel

udlodning

i

visse

situationer

kan

udskydes

til

efter

boets

slutning,

gøres

det

gældende,

at

denne bestemmelse

alene

vedrØrer

forhold, som

kan

indebære

et

ændret regnskab eller

ekstra udlodning.

Bestemmelsen

skal ses

i

sammenhæng med

kapiUeLs

bestemmelser

om

udlodning,

og

bemærkninger

til

bestemmelsen

(udkastets

§

145)

i

betænkning

606/71

s.

230

handler alene

om

situationer, hvor

boet

senere kan tilføres yderligere aktiver, Hertil kommer,

at en

eventuel

delvis udsættelse

af

boet

skal “nøje

angives”

i

retsbogen,jf.

betænkning

606fl

I

s.

230,

hvilket

ikke er sket

i

dette

bo,

idet der

intet

er

angivet herom

i

retsbogen ved boets slutning.

Det

gøres

gældende,

at

Konkurslovens

§

149

ikke

med

den

nødvendige sikkerhed hjemler,

at

konkursboet

kan

viderefrer

Person 1

Person 4's

Side

10/26

karantænesager

efter

boets

slutning,

og

at

retten

cx

officio

skal påse,

at

parterne har

proceshabilitet.

Dommen U.2015.2075H (Memory

Card)

vedrører

netop

en

situation,

hvor

en

retssag,

der

kunne

tilføre

boet

betydelige ekstra

midler,

blev

fortsat

efter

boets

foreløbige slutning,

og

det

var

i

denne

sag

meget

klart

og

tydeligt

angivet

i

reisbogen

ved

boets

foreløbige

slutning

den

29.

september

2005,

at

boets

endelige afslutning afventede

denne

erstatningssag.

Det

gøres

videre

gældende,

at

konkursloven

ildce

hjemler

en

adgang

til

at

genoptage

et

afsluttet

konkursbo

med

henblik

på,

at

(gen)anlægge

en

konkurskarantænesag eller bemyndige kurator

med

tilbagevirkende

kraft

til

at

føre

sagen.

Tværtimod

er

det

i

forarbejdeme

forudsat,

at

konkurskarantænesager

ikke anlægges

mere

end

et

år

efter

konkursens indtræden,

medmindre

den

“karantænetiltalte”

i

væsentlig

grad

har modarbejdet

kurators

undersøgelser

af,

om

konkurskarantæne

bØr

anlægges, hvilket

ikke

er

sket

i

sagen.

Nås

boet

er

sluttet

har

boet

mistet

retsevnen,

herunder

den

processuelle

partsevne,

hvorfor

sagen

skal

afvises

ex

officio

af

skifteretten.

Overordnet:

Overordnet

gøres

det

under

denne

sag

gæLdende,

at

Sagsøgte

ikke

har

udvist

“groft

uforsvarlig

fonetningsførelse”,

idet

det

var

aftalt,

at

skulle

tage sig

af

ah

papirarbejdet,

da

sagsøgte

ikke

har

forstand

på

regnskaber

og

moms/skat.

Det

gøres videre

overordnet

gældende,

at

Sagsøgte

ikke

kan

gøres

ansvarlig for

handlinger

og

undladelser,

som

er

begået

af

andre.

Det

bemærkes,

at

kurator ikke

har

godtgjort

et

ansvarsgrnndlag for Sagsøgte

for

dispositioner,

som

måtte være

foretaget

af

andre.

Om

bevisforhold:

Det

gøres gældende,

at

bevisbyrden

for,

at

betingelserne

for

konkurskarantæne

er

opfyldt

“uden

rimelig tvivl”, påhviler

kurator,

og at

dette bevisbvrdekrav følger af

menneskerettighedskonventionens

artikel

6

krav

til

retfærdig

rettergang,

da

sagen

vedrører

forbud mod

udøvelse

af

erhverv.

Det

gøres videre gældende, at

konkurskarantænesagen

skal afgøres på

grundlag af

de

fremlagte beviser,

og

faktisk

viden, som

skifteretten

og

sagsøger

i

Øvrigt

måtte være

i

besiddelse

af,

men som ikke

er

fremlagt

i

sagen

kan ikke

indgå

i

vurderingen. Dette

vil

være

i

strid

med såvel

retsplejelovens bevisumiddelbarhedspflneip

som kravet

om

“equality

of

arms”

mellem

sagens parter.

Person 1

Side

11126

Om

koncemforhold:

Selskabet

blev

handlet

via

tilknyttet

og

købt af

Selskaberne

indgår

derfor

i

koncern

med

selskabet

.

De

2

sagsøgende

konkursboer

har

under

kæresagen

for

østre

Landsret

vedrørende

en

“medtiltalt”

om

samme

selskab anerkendt,

at

disse

2

selskaber

i

den

af

kurator

hævdede

relevante tidsperiode

begge

ultimativt

har

været ejet

af

,

idet

det dog

bestrides,

at

dctte skulle

være

afgørende

i

forhold

til

bestemmelsen

i

konlwrslovens

§

157,

stk.

3,

om

selskaber

i

fælles

koncern.

Det

gøres

gældende,

at

der

for selskaber

i

samme

koncern

kun

kan

idømmes

en

samlet

konkurskarantæne

på

maksimalt

3

år, JL

konkurslovens

§

157,

stk.

3.

Det

er

derfor nødvendigt,

at

skifteretten

præsenteres

for

ejerforholdene,

da

manglende afidaring

heraf

vil

gøre

lovbestemmelsen

illusorisk, hvilket

ikke har

været

hverken

det

lovforheredende

udvalg

eller

Folketingets

hensigt

med

bestemmelsen.

Det

fastholdes,

at

koncembegrebet

i

konkurslovens

§

157,

stk.

3,

er

del

sædvanlige sclskabsretllge

koncembegreb

i

kapitalselskabsioven

og

vurdering

heraf

må

nødvendigvis

ske

på

tidspunktet

for den

“karantænetiltaltes”

ledelsesfid.

Der

er

absolut

ingen

holdepunkter

for,

at

det

afgørende

skulle være

koncemforholdene

før

—

eller

for

den

sags

skyld

efter

—

et

ledelsesmedlems

ledelsestid.

Ligeledes

er

der

ildce

grundlag

for

at

gøre

gældende, at

koneembegrebet

i

konkurslovens

§

157,

stk.

3

skulle

være

begrænset

al’

påstande

om

ledelsens hensigter,

da det

selskabsreUige

koncernbegreb

er

objektivt,

eller

begrænset

til

koneemer, hvor

der

er

indbyrdes

økonomisk afhængighed mellem

selskaberne,

da

følgende udtrykkeligt

anfØres

i

Betænkning

1525/201

i

om

konkurskarantæne

side

141:

“Bestemmelsen

gælder

dog også

i

de

formentlig

sjæHne

tilfælde, hvor

flere

koncernforbundne virksomheder

går

konkurs,

uden

at

der

er

nogen

årsagssammenhæng mellem

konkurserne.”

Det fastholdes,

at

koncernbegrehet

i

konkurslovens

§

157,

stk. 3,

skal

fortolkes

i

overensstemmelse med

lovens

ordlyd og det

i

forarbejdeme

udtrykkeLigt

anførte.

Hjemmeside

Virk. 4 ApS

Virk. 4 ApS

Virk. 4 ApS

Virk. 3 ApS

Side

12/26

I

betænkning

1525/2011 om

konkurskarantæne,

understreges

det,

at

fundamentet for

en

konkurskarantæne

er, at

man

ved

groft uforsvarlig

forremingsførelse

har

påført

andre

betydelige

tab.

Dette

understreges

s.

83,

hvor

det

bI.a.

anføres

(min

fremhævelse):

“Konkursrådet

finder,

at

der

er

et

behov

for

at

supplere

straffelovens

regler

om

rettighedsfrakendelse

i

forbindelse

med

en

dom

for

et

strafbart

forhold

med regler

om

forbud

mod

fortsat

erhvervsmæssig virksomhed,

hvis

den

pågældende

gennem

groft

uforsvarlig

forretningsførelse

har

påført andre

tab,

også

selv

om

der ikkeunder

en

stnffesag

er

ført

bevis

for,

at

der

er

begået

strafbare forhold.”

Det

underbygges

yderligere

s.

101,

hvor

det

bI.a.

anføres

(min

fremhævelse)

“På

den

anden

side

kan

det

anføres,

at

hDvedbetingelsen

for

at

pålægge

konkurskarantæne

er,

at

den

pågældende

ved

groft

uforsvarlig

forretningsføreise

med

konkurs

til

følge

har

påført

andre

betydelige

tab,

og

at

en

karantæne

uanset

de

nævnte

modhensyn

derfor

også

bør

omfatte

ledelse

af

den

pågældendes

egen

personligt drevne

virksomhed

og

af

kommanditselskaber

og

interessentskabet,

hvori

den

pågældende

er

komplementar

eller

interessent.”

Vestre

Landsret

har

tiltrådt

forarbejdemes

krav

om,

at

den

“karantænetitalte”

skal

have

påført andre

betydelige

tab,

jf. dels

den

nedenfor

omtalte

landsretskendelse

al’

30.

marts

2016

(i

materialesamlingen),

dels

kendelsen

i

FM2017.9lV

og

um2ol7.1o28v.

Landsretten

udtalte

i

denne

sag:

“Det

er

ubestridt,

at

D,

der var

eneanpanshaver

i

de

to

selskaber,

har

foretaget

en

sammenblanding af

selskabemes økonomi

og

sin

egen Økonomi,

hvilket

indebærer

en

risiko

for,

at

selskahernes

kreditorer

lider

tab.

Efter

de

nu

foreliggende

oplysninger

må det lægges

til

grund,

at

D

i

perioden

juni

2014

til

konkurseme

i

juli

2015 fra

sin

private konto

i

Nordea betalte

selskabskreditorer

med

mi.

1,4

mio.

kr.

Det

må

videre

lægges

til

grund,

at

han

i

perioden

frajanuar

2015

til

juli

2015

samtidig

foranledigede.

at

selskabets

debitorer

indbetalte

ca.

1,3

mio.

kr.

på

kontoen, hvilket

må

anses som

uforsvarligt.

Det

er

endvidere ubestridt,

at D ikke

i

selskaberne

har

bogføn

de

omhandlede transaktioner, men det

må efter

de

foreliggende

oplysninger lægges

til

grund,

at

D

opbevarede

de

fakturaer,

som

han

betalte fra

sin

private konto, forsvarligt, ligesom

det er

muligt

at

identificere

de indbetalinger,

der

er

foretaget af

Side

13/26

selskabets debitorer

på

hans

konto.

På

denne

baggrund

finder landsretten,

at

der

ikke

er

fuldt

tilstrækkeligt

grundlag

for

at

anse

forholdet

for

så

groft,

at D

fremover

vil

være

uegnet

til

at deltage

i

ledelsen

den

erhvervsvirksomhed,

og

der er

derfor heller

ikke

fttldt

tilstrækkeligt

grundlag

for

at

pålægge

ham

konkurskarantæne.

Landsretten tager

derfor

D’s

påstand

om

frifindelse

til følge.”

Landsrettens

kendelse

er

således

udtryk

for,

at

uforsvarlige

forhold

ikke

er

tilstrækkelig

til

idømmelse

af

konkurskarantæne,

hvis

de

uforsvarlige forhold

ikke

har

medført

tab

for

kreditoreme.

Der

er

enighed

mellem parterne

om,

at

kreditorerne

—

bortset

fra

vedrørende bil-importen

—ikke

har

lidt

tab

i

sagsøgtes

korte

ledelsestid bortset

fra

påløbne renter,

og

mulige

foreløbige

ansættelser,

som sagsøger

kunne have

elimineret

ved

efterangivelse.

Det

mulige

tab

i

sagsøgtes

indirekte ejertid

er

bagatelagtige

og kan

ikke

begrunde konkurskarantæne.

Med

hensyii

til

tab

vedrørende

bilimporten

gøres

det

gældende,

at

sagsøgte

var

sikker

på,

at

der

kun

ville blive

imponeret

et

par

biler

i

selskabet,

og

at

det

var aftalt,

at

Tommy

Pedersen

ville

tage

sig

af

papirarbejdet

og betale

enhver

sit.

Det

bestrides,

at

det

er

selve

afsigelsen

af

konkursdehet,

som

forårsager

tab

for

kreditoreme, idet

beditoremes

tab

er

forårsaget

ved

de

tab,

som

selskabet måtte

have

lidt

før

dekretets

afsigelse.

Disse

er

—

bortset

vedrørende

hilimpoden

—

alle

opslået

før

sagsøgte

tid

i

selskabet.

Det

gøres

gældende,

at det

står alle

kreditorer

frit

for

at

indgive

konkursbegædng

mod

selskabet, hvis

man

mener,

al

konkursbetingelserne

er opfyldt, og

ejerskiftetog

ledelsesskiftet

medfører

ingen ændring

heri, og at

kreditoreme,

herunder

Skat,

i

selskaber, som ikke

har

likvider nok

til

selv

at

kunne

stille

sikkerheden for konkursbehandling,

ikke stilles ringere,

ved

at

konkurshegædng

eller tvangsopløsningsbegæring indgives mod

selskabet

ved dets senere ledelse

end mod

selskabet

ved

dets

tidligere

ledelse.

Om

“groft

uforsvarlig forretningsførelse”.

Konkurskarantæne

forudsætter meget

grove forhold,

hvilket

understreges også

i

Betænkning

1525/201

1

om

konkurskarantæne,

hvor

det

side

93f

bL.a.

anføres (min fremhævelse):

Side

14/26

“Blandt andet

under hensyn

til

de

alvorlige

betænkeligheder,

der

tidligere

har været

anfØrt

Qf.

kapitel

3,

afsnit

1),

og

at

del

som

anført

i

kommissoriet

må

kræve meget

stærke

grunde

at

forbyde

en

person

at

drive

lovlig

erhvervsvirksomhed,

er

det

efter

en

samlet

vurdering Konkursrådets

opfattelse, at

konkurskarantæne

kun

bør anvendes

i

tilfælde,der

både

i

objektiv

og

subjekflv

henseende

kan

betegnes

som

grove

og

har

karakter

af

misbrug

af

reglerne.

Som

nærmere

beskrevet

i

det

følgende er

der

tale

om

forhold,

hvor

gerningsindholdet

i

en

straffelovsbestemmelse

(i

modsætning

til

en

særlovsbestemmelse) typisk

objektivt

vil

være

realiseret,

og

hvor

den

pågældende

vil

have

udvist

grov

uagtsomhed.”

Sagsøgte

har

ikke

udvist

sådanne

forhold,

og

kurator,

som

har

bevisbyrden,har

ikke

fØrt

bevis

herfor.

Vestre Landsret

har

i

2

kendelser

fortolkel

begrebet

“groft

uforsvarlig

fonetningsførelse”

i

relation

til

selskaber,

hvor

en

afviklingsledelse

er

indtrådt

på

et

tidspunkt, hvor

selskabet

var

uden

overlevelsesmuligheder.

I

Vestre

Landsrets

kendelse

af

30.

marts

2016

(i

mutedalesamlingen)

var

direktøren

indtrådt

i

ledelsen

den

28.

november

2013,

på

hvilket

tidspunktet

selskabet

ifølge kurator

“var

oplagt

insolvent”.

Direktøren

mødte

i

skifteretten

den

26.

februar

2014 og

forklarede

bl.a.,

at

han

ikke

havde

noget

kendskab

til

selskabet,

at

han

mente,

at

det

var

uden

aktiver,

at

han ikke

havde

kendskab

til

biler,

som

var

registreret

i

selskabet,

og

at

han

mente,

at

der

ikke

var

drift

i

selskabet,

du

tiltrådte

som

direktør.

Det

anføres

i

skifterettens

kendelse,

at

direktøren

fra

2001

har

været

bestyrelses-

eller

direktionsmedlem

i

34

selskaber, der

er

opløst,

heraf

er

20

erklæret

konkurs.

Landsretten lagde

til

grund,

at

han

‘reelt

ikke

ledelsesmæssigt foretog

sig

noget

i

de

ca.

3

måneder,

han

var

direktør

for

selskabet,”

før det

gik

konkurs. Landsretten udtalte

videre:

“Det

er

således ikke

bevidst,

at

der

i

den

periode,

hvor

D

var

direktør, blev

foretaget dispositioner,

som

medførte væsentlige

yderligere

tab

for

kreditoreme,

og

det

er heller

ikke

bevidst,

at D

direkte eller indirekte medvirkede

til

overførslen

den

27.

november

2013

af 29.882,80

kr.

fra

selskabets

konto

til

det

firma, som

D

var

ansat

i.

Efter

det

anfØrte er

det

efter

en

samlet vurdering

ikke

bevidst,

at

D’s

fonctningsførelse

kan anses

for

groft uforsvarlig.

Landsretten tager

derfor

D’s

frifindelsespåstand

til følge.”

Side

15/26

Vestre Landsrets

kendelse

af

15.

februar

2016

(i

matedalesamlingen)

vedrørte

en

i

andets

skifteretter

i

25

år

kendt

direktør.

Det

fremgår,

at D

havde været

ledelse

i

over

200

selskaber,

som

gik

konkurs eller

blev (vangsopløst

efter

en

analogi af

konkurslovens

§

143,

og

dette

måtte

bevismæssigt

lægges

til

grund,

at

han

indtrådte

som

afviklingsledelse

på

et

tidspunkt,hvor selskabet

var

håbløst

insolvent. Trods

dette

skete der

i

hans

ledelsestid

kontanthævninger

på

145.000

i

ledelsespedoden

uden

dokumenterende

bilag,

og

bogføring

og

skatteindberetninger manglede

i

ledelsespedoden.

Landsretten udtalte

bl.a.:

‘Det

fremgår

af

SKATS’s

mail

af

2.

december

2014

til

kurator

for

X

ApS

under

konkurs,

at

det

cr

SKAT

‘s

vurdering,

at

X

ApS

indtil

den31.

december

2012

har

fortaget

korrekt afregning

af

moms,

A-skat

mv.,

men

at

der

efter dette tidspunkt

er

problemer

med

selskabets

afregninger.

Det

tiltrædes,

at

det

efter

det

i

sagen foreliggende

må lægges

til

grund,

at D

i

forbindelse

med et

møde

den

16.

januar

2014

med

X

ApS’

daværende

direktør

L

indvilligede

i

at

indtræde

som

direktør

i

X

ApS

i

stedet

for

L.

Herefter

registrerede

Erhvervsstyrelsen

den

28.

januar

2014,

at

D

var

indtrådt

den

24.

januar

2014

som

selskabets

administrerende

direktør.

Den

14.

marts

2014

registrerede

Erhvervsstyrelsen,

at

D

den

25.

februar

2014

var

udtrådt

afdkektionen.

Da

D

indtrådte

som

direktør,

indestod

der

110.385,63

kr.

på

selskabets

bankkonto,

og

den

fratrådte

direktør

L

var den

eneste,

der havde

fuldmagt

til

at

hæve

på

kontoen.

I

D’s

direktørpedode

blev

der både

indsat

og

hævet

penge

på

kontoen,

herunder

hævet

145.000

b.

fra

pengeautomater

til

udokumenterede

formål.

D

sikrede

sig

ikke kontrol

med

udbetalinger

fra

selskabets

bankkonto,

ligesom

han

i

sin

dfrektørperiode

ikke

sikrede,

at

selskabets

regnskabsmateriale

var

til

stedet,

og

at

der skete

korrekt

bogfødnger

samt

indberetninger

til

SKAT.

Uanset

at D

over

en

længere

årrække

har

været

registreret

i

kortere

og

længere perioder

som

direktør

i

et større antal

selskaber,

og

at

han

som

direktØr

i

X

ApS ikke

opfylder

sine

forpligtelser, finder landsretten,

hcnset

til

D’s

kone

direktørperiode

i

X

ApS,

og

dl

at

han

selv

tog

initiativ

til

og

sikrede

registrering af

sin

fratrædelse som direktør, ikke

fuldt

tilstrækkeligt grundlag

for

at

fastslå,

at

D

er uegnet

til

at

deltage

i

ledelsen

af

en

erbvervsvirksomhed

på grund

af

groft

uforsvarlig forretningsførelse, jfr. konkurslovens

§

157.

Side

16)26

Landsretten

tager

derfor

D’s

påstand

om

frifindelse

til

følge.’

Kendelsen

er

kort

refereret

i

FM2OIS.124V

Det gøres

gældende,

at

sagsøgte

ikke

har

udØvet

“groft

uforsvarlig

selskabsiedelse”,

da

dec

var

aftalt,

at

der

kun

skulle

importeres

et

par

biler,

og

idet

sagsøgte

havde

tiltro

til, at

ville

sørge

for

al

papkarbejdet

og,

at

alt

blev betalt,

og

at

tabene

hvis

der

alene

var importeret et

par

biler

ikke ville

være

store

nok

til at

begrunde

konkurskarantæne,

jf.

ovennævnte

kendelse.

Det er grebet

ud

af

luften,

at

sagsøgte

skulle

medvirke

til

at

“slØre

forholdene”.

Ledelsesforholdene er

offentligt

registreret

i

Erhvervsstyrelsen.

og

“slØres”

ikke

ved et

efterfølgende skifte

i

den

registrerede ledelse.

Sagsøgte har

ikke

medvirket

til

at

vanskeliggØre

afdækning

af

omstødelige

dispositioner

og

strafbure

forhold.

Skulle

sådanne forhold være

foretaget

af

den

oprindelige

ledelse

i

selskabet,

må

ansvaret

herfor

rettes

mod

dem

og

ikke

sagsøgte.

Det

er

ligeledes

grebet

ud

af

luften,

at

direktørskiftet skulle

have

“trukket tiden

ud”

indtil

konkursen.

Der

er

intet

bevis

ført

for,

at

overdragelsen

al

selskabet

og

indsættelsen

af

en

anden

direktør

har

forsinket

selskabets

konkurs,

det

kan

lige

så

godt

have fremskyndet

konkursen

i

forhold

til,

at

det

hidtidige

ledelse

havde

fortsat,

men det

vides

ikke,

da

der

ikke

er

ført

noget

bevis

for,

hvad dentidligere ejer

og

ledelse

ville

have

gjort

som

alternativ

til

overdragelse

af

selskabet.

Det

er

åbenbart forkert,

n&

sagsøger

hævder,

at

direktørskiftet

og

“afriklingsformen”

har påført

kreditorerne

tab,

da

tabene

ikke

er

opstået

herved.

Kurator angiver

i

processkfiftet,

at

bogføringen

og

regnskabsmaterialet

er

“mangelfuldt og

utilstrækkeligt”, men anfører

straks herefter,

at

bogføringsmaterialet

ikke forefindes, hvilket

er

selvmodsigende.

Det

gøres

gældende,

at

betingelserne

for

at

ifalde

konkurskarantæne

er

langt strengere

end

betingelserne for

at

ifalde

erstatningsansvar

eller omstødelseskrav,

men

lempeligere

end

for

at

ifalde strafansvar,

og

at

det ikke er krav for

at

undgå

konkurskarantæne,

at

man

har

opført

som

100 %

bonus pater direktør.

For

at

konkurskarantæne

er

det ikke

tilstrækkeligt,

at

der

er sket

et

regelbrud,

eller der

er

tale om

“uforsvarlig forretningsførelse”.

Foiretningsførelsen

skal være

“groft

uforsvarlig” for

at

kunne begrunde konkurskarantæne,

og

det

“groft

uforsvarlige” forhold skal

herudover have forårsaget betydelig

(ah

og

gøre

den

pågældende

uegnet

til at

sidde

i

ledelsen af et selskab.

Person 1

Side

17/26

Det gøres

videre

gældende,

at

sagsøgte

ikke

er

ansvarlig

for,

at

importen

af

biler

fra

Tyskland

med

efterfølgende

salg

af

disse

i

Danmark, fik

det

omfang

den

fik,

da

det

var

i

strid

med det

aftalte.

Det gøres

videre gældende,

at

erhvervelsesmomsen

ved

import

fra

Tyskland

og

kØbsmomsen

for

samme

udligner

hinanden,

jf.

at

det

i

Bilag 4

anføres:”Beløbet

går

dermed

i

nul,

og

har

ikke nogen

Økonomisk

indvirkning på

momstilsvaret.”, hvorfor

det

er

meningsløst

—

som

i

kurators

processkrift

—

at

tale

om

manglende

betaling

af erhvervelsesmomsen,

da

der

netop

ikke skal

afregnes

moms

i

Danmark

til

Skat

i

anledning

af

erhveiwelsen

i

Tysk]and,

idet

købsmomsen udligner erhvervelsesmomsen.

Der

er

fast

erstatningsrctlig praksis

for,

at

en

ny

selskabslcdelse

må

sætte

sig

i

stolen

og

få

kendskab

dl

forholdene, før

de

eventuelt

kan

ifalde

et

undladelsesansvar

for

dispositioner

i

selskaberne,

og dette

gælder

også

i

forhold

dl

konkurskarantæne,

og

at

Sagsøgtes

direktørtid

langt

fra

er

så

længe,

at

karantæneansvar

kan

ifaldes

for

handlinger,

som sagsøgte

ikke

selv

har

foretaget

sig,

jf.

bl.a.

Vestre

Landsrets

kendelse

af

15.

februar

2016.

Det

bestrides,

at

sagsøgte,

som

hævdet

af

kurator,

skulle

have

haft

konkret viden

og

Ønske

om

at

opnå

moms-

og

skatteunddragelsc.

hvilket

heller

ikke

er

dokumenteret af

kurator,

at

sagsøgte

skulle

være

ansvarlig

for

“retsbmd”,

at

det

forhold,

at

sagsøgte

måtte

være

misbrugt

af

andre

i

forbindelse

med

en

hævdet

import

af

biler

fra

Tyskland,

kan

begrunde

en

konkurskarantænc

for

sagsøgte,

og

at

det

er selve

afsigelsen

af

konkursdekret,

som

forårsager

tab

for

kreditoreme,

idet

kreditorernes

tab

er

forårsaget

ved de

tab,

som

selskabet

måtte

have lidt

før dekretets

afsigelse,

hvoraf

størstedelen

ikke

er

lidt

i

sagsøgtes lcdelsestid.

Sagsøgte

kan

ikke gøres

ansvarlig

for Skats

dårlige

restancekonirol

og

inddrivelsesindsats,

idet

ansvaret for offentlige

restancer

alene

påhviler

Skat

og den

ledelse, som konkret

måtte

have opbygget

restancen

til

Skat,

og

sagsøgte

er

ikke

ansvarlig

for

omstødelige

eller

erstatningspådragende

forhold.

Det

af

kurator hævdede kollektive

ansvar

for

andre

ledelsespersoners

handlinger

og

undladelser

har

ingen

som

helst

stØtte

i

konkurskarantænereglemes

forarbejder,

idet

ethvert

ledelsesmedlem

alene

er

ansvarlig

for

egne

handlinger

og

undladelser,

og

sagsøgtes

forpligtelser

strækker

sig

ikke

videre,

end

at

være

ansvarlig for

selv

at

handle forsvarligt, herunder

ved som

sket,

at

lægge selskabets

aktivitet

‘død”,

så

kreditorernes

stilling

ikke

forringes under hans

virke som direktør. Sagsøgte

har ikke udvist

“groft

uforsvarlig

forretningsførelse”.

Side

18/26

Det

gøres

gældende,

at

det

står

alle

kreditorer

frit

for

at

indgive

konkursbcgæring

mod

selskabet,

hvis

man

mener,

at

konkursbetinge[serne

er

opfyldt,

og

ejerskiftet

og

Iedelsesskiftet

medfører

ingen ændring

hed,

og

at

kreditoreme,

herunder

Skat,

vedrørende

selskaber, som

ikke

har

likvider

nok

til

selv

at

kunne

stille

sikkerheden

for

konkursbehandling,

ikke

II

stilles

ringere,

ved

at

konkursliegæring

eller

tvangsopløsningsbegædng

indgives

mod

selskabet

ved

dets

senere ledelse end

mod

selskabet

ved

dets

tidligere

ledelse.

Om

fortsat

drift

efter

uforsvarlighedstidspunktet:

Betænkning

1525/2011 om

konkurskarantæne

omtaler fortsat

drift

med

betydelige

tab

til

følge efter

uforsvarlighedstidspunktet.

Side

97

anføres

(min

fremhævelser):

“Groft

uforsvarlig

fonetningsførelse

kan

også

bestå

i

at

fortsætte

virksomhedens

drift,

selv

om

den

pågældende

måtte

indse,

at

en

videreførelse

af

driften

ville

medføre

betydelige

tab.

I

praksis

vil

dette

kunne

have

selvstændig

betydning

feks.

i

tilfælde, hvor

virksomhedens

bankforbindelse

opsiger

eller

i

væsentlig

grad

indskrænker virksomhedens

hidtidige

kitditfaciliteter.

I

en

sådan

situation

vil

det

kunne

være

groft uforsvarligt

at

pådrage

virksomheden

yderligere

væsentlige

gældsforpligtelser

under

en

fortsættelse

af

driften,

uden

at

der

forinden er

sikret virksomheden

ny

banklinansiering

eller

andet

kapitalberedskab.

I

forhold

til

spørgsmålet

om

konkurskarantæne

bør

det

i

en

sådan

situation

ikke

tillægges

væsentlig

betydning,

om

der

kan

påvises

et tab

sammenlignet

med,

at

virksomhedens

drift

var

blevet

indstillet

på

det

tidspunkt, hvor

banken

opsagde

kreditten.

Det

bør

i

givet fald

være tilstrækkeligt

til

at

anse

videreførelsen af

virksomhedens

drift

for groft

uforsvarlig forretningsførelse,

at

virksomheden

under

den

fortsatte drift

har

pådraget

sig

yderligere væsentlige

gældsforpligtelser.”

Sagsøgte

var

overbevist

om, at

som aftalt ville

tage

sig

af

papirarbejde

og

sørge

for,

at

ah

blev

betalt, hvorfor

sagsøgte

ikke

måtte

have indset,

at

den

begrænsede bilimport,

som var aftalt,

ville påføre

andre

betydelige

tab.

Det

gøres tværtimod gældende,

at

det er

forsvarligt,

at

lægge

selskabets

aktivitet

“død”, så

selskabets

og

kreditoremes

stilling ikke

forringes, hvilket

er,

hvad sagsøgte

har

søgt at gøre

med

selskabet.

Om andre

Dersoners

handlinger:

Person 1

Side

19/26

Sagsøgte

har

ikke

haft

ledelsesfunktioner

i

selskabet

bortset

fra

i

den

periode,

hvor

han

har

været

registreret

direktør,

hvilket

er

ubestridt.

Det bestrides,

at

tabene,

som

lidt

under

den

tidligere ledelses ledelse

af

selskabet,

har

en

karakter,

som

kan

begrunde

konkurskarantæne. da

det

—

i

mangel

af

dokumentation

for

det

modsatte

—

må

antages

at

være

tale

om

tab

ved

almindelig

forretningsdrift

eller

forretningsmæssig

udygtighed,

at

Sagsøgte

kan gøres

ansvarlig

for

handlinger

og

undladelser,

som

måtte være

begået

af

og

måtte

være

ansvarspådrngende

for

andre

end

ham,

herunder

ved

misbrug

af

Sagsøgte,

at

Sagsøgte

er ansvarlig

for

tab

for

selskabet

og dets

kreditorer,

som

er

opstået

fØr

han

tiltrådte som

direktør

for

selskabet,

at

Sagsøgte

har

pligt

til at

rette

op

på

handlinger

og

undladelser,

som

er

begået

af

den

tidligere

ledelse

for selskabet før

hans

tiltræden

som

direktør,

at

en

direktør

for

et

selskab

har

pligt

til

‘af

egen

lomme”

at

betale

et

selskabs gæld

opstået

før

tikræden

som direktør,

at

en

direktør

foret

selskab

har pligt dl

“af

egen

lomme”

at

betale

sikkerhedsstillelsen

ved

en

egenbegæring,

hvis

selskabet

på

tidspunktet

for direktørs

tiltræden

ikke

har likvider

nok

til

selv

at

kunne

stille

sikkerheden

for

konkursbehandling,

og

at

kreditorer,

herunder

staten,

vedrørende selskaber,

som

ikke

har

likvider

nok til

selv

at

kunne stille

sikkerheden

for

konkursbehandling,

stilles ringere,

ved

at

konkursbegæring

eller

tvangsoplØsningsbegædng

indgives

mod

selskabet

ved

direktør

Sagsøgte

end

ved at

denne indgives mod selskabet ved dets

tidligere ledelse.

Selskabsretlige

fomli2telser

m.v,:

Kapitalselskabslovens

§

I

IS, stk.

2,

om at sikre

selskabets

kapitalberedskab

er ny

i

forhold

til

den

tidligere

aktieselskabslov.

i

de

specielle

bemærkninger

til

denne

bestemmelse henvises der

til

bemærkningerne

til

lovforslagets

§

115, nr.

5.

§

115

vedrører direkte

bestyrelsens forpligtelser. Af

de

specielle bemærkninger

til

§

115, nr.

5

fremgår

bl.a.:

Side

20/26

“Der

er med

den

ændrede

formulering

af

bestemmelsen

i

forhold

til

de

gældende

regler

ikke

tilsigtet

en

skærpelse

af

den

eksisterende

retsUlstand

for

så

vidt

angår

ledelsens

ansvar

over for

kreditorene

i

tilfælde

af

selskabets

konkurs.

Der

er

tale

om

en

præcisering

af,

hvad

det

indebærer,

når

ledelsen

skal

påse,

at

kapitalberedskabet

til

enhver

tid

er

forsvarligt

Den

gældende

bestemmelse

i

aktieselskabsioven

tager

ikke

stilling

til,

hvilken

handlepligt

der

påhviler

bestyrelsen,

når

der

konstateres

ændringer

i

kapitalselskabets

økonomiske

forhold,

og

den

foreslåede

bestemmelse

kan

ikke

antages

at

føre

til

et

generelt

skærpet

ansvar

for

kapitalselskabets

kapitalisering.

For

så

vidt

angår

ledelsesansvaret,

kan

bestyrelsen

alene

pålægges

et

erstatningsansvar,

hvis

der

foreligger

en

erstatningspådragende

adfærd,

hvilket

bedømmes

efter

culpanormen.

Det

er

både

ledelsens

ret

og

pligt

at

videreføre

et

selskab

i

finansiel

krise

og

forsøge

aL

overvinde

denne,

men

ledelsen

må

ikke

pådrage

selskabet

yderligere

forpligtelser,

som

det

realistisk

ikke

kan

dække.

Ledelsens ansvar

for

selskabeis

forsvarlige kapitalberedskab

indebærer

også

et

ansvar for

driften

og

dermed

en

pligt

til

at

standse

dets

virksomhed,

når

en

forsvarlig videreførelse

ikke længere

er

mulig.”

Det

gøres

gældende,

at

det

centrale

er,

at

sagsøgte

ved

købet

af

selskabet sikrede

sig,

at

selskabets

Økonomiske

virksomhed

var

standset

“lagt

død”,

således,

at

selskabets

og

kreditoremes

forhold

ikke blev

forringet

ved

pådragelse

af

yderligere gæld,

idet

sagsøgte

havde

tiltro

til, at

importen

af

biler

ikke

ville

medføre

tab

for

nogen,

jf.

det

ovenfor

anfØrte.

Med hensyn

til

eventuelle foreløbige

fastsættelser

efter

den

momspligtige drift ophørte,

gøres

det gældende,

at

kurator er

såvel

berettiget

til

som

af

hensyn

til

boet

forpligtet

til, at

indgive

0-

angivelser

til

Skat

således,

at

fiktiv gæld elimineres. Kurator

kan ikke

ved

at

undlade

at

eliminere

fiktiv

gæld

skabe

et

grundlag

for

en

ellers

uberettiget

konkurskarantæne.

Om

boafødng oa remiskahsmateriale:

Det

bestrides,

at

en

kurator

er

“en

offendig

myndighed”,

jf.

bogfø

dngslovens

§

15.

Bogføringslovens

§

13

har følgende

ordlyd:

Side

21/26

§

13.

Ophører

bogføringspligten,

skal

den

senest

fungerende

ledelse

sørge

for,

at

regnskabsmaterialet

fortsat opbevares

i

overensstemmelse

med

denne

lov.

Opløses

en

virksomhed

ved

skifterettens

mellemkomst,

kan

skifteretten beslutte,

at

andre

end den

senest fungerende

ledelse

skal

opbevare

regnskabsmatedalet.

Stk.

2.

I

andre tilfælde

hvor

ledelsen

fratræder,

skal

medlemmerne

af

den

fratrædende

ledelse

sikre,

at

regnskabsmatedalet

for

perioden

frem

til

fratrædelsestidspunktet

bliver

opbevaret

i

overensstemmelse

med denne

lov.

Når

en

ny

ledelse

afløser

en

fratrædende

ledelse,

skal

medlemmerne

af

denne videregive

regnskabsmatedalet

til

den

ny

ledelse.

Det

fremgår således,

at

den

oprindelige

ledelse

før

sagsøgte efter

bogfødngslovens

§

13,

stk.

2,

1.

pkt.

har pligt

til

sikkert

at

opbevare

regnskabsmaterialet.

Det

fremgår

videre,

at

den

oprindelige

ledelse

før

sagsøgte efter bogføringslovens

§

13,

stk.

2. 2.

pkt.

har pligt

til

at

videregive

regnskabsmaterialet

til

den ny

ledelse.

Det

gøres

gældende.

al

det

forhold,

at den

oprindelige

ledelse

ikke

har

overdraget

regnskabsmatedalet

til den nye

direktør,jf.

bogfødngslovens

§

13,

stk.

2, 2.

pkt.,

kan

ikke

begrunde

en

konkurskarantæne

for

sagsøgte,

men

måske

for

den

oprindelige

ledelse,

at

det

forhold,

at

regnskabsmaterialet

ikke

er

blevet

udleveret

til

kurator

ikke udgør

en

overtrædelse

af

bogføringsloven,

der

kan

efter

omstændighederne

alene

være tale

om

en

overtrædelse

af

konkurslovens

§

105,

jf.

§

100

om at

meddele

kurator

oplysninger,

at

konkurskarantænereglerne

er

begrænset

til

‘groft

uforsvarlig

forretningsførelse”

som leder,

dvs. indtil

konkursen.

Det

understreges,

at

de

grundige forarbejder

i

betænkningen

og

lovforslaget

ikke

indeholder holdepunkter

for,

at

en fmwådt

leders

forhold efter konkursen, herunder manglende opfyldelse

afoplysningspligten

efter

konkurslovens

§

105,jf.

§

100,

skulle

kunne

begrunde konkurskarantæne.

Det

lovforheredende

udvalg

havde

deltagelse

af

2

af landets

fremmeste

kuratorer

og

med

anerkendte eksperter

fra

Dommerforeningen

og

Dommerfuidmægtigforeningen,

så

hvis

det

havde været

meningen,

at

manglende opfyldelse efter konkursen

af

oplysningspligten

til

kurator

skulle kunne

begrunde

konkurskarantæne,

havde udvalget drøftet dette og

affattet

en

bestemmelse

herom,

og

Side

22/26

at

efter

konkursen

er

den fratrådte ledelse

ikke

længere personelt

omfattet

afkonkurskarantæncreglerne,

da

han ikke

længere

er

leder,

og

materielt

er

der ikke

tale

om

“forretningsførelse”.

At

tidligere ledelses

manglende opfyldelse

af

oplysningspligten

efter

konkurslovens

§

105,

jf.

§

100,

ikke

begrunder

konkurskarantæne,

er

fastslået

i

retspraksis.

herunder

østre

Landsrets

kendelse

trykt

i

FM2OI

6.590,hvor

regnskabsmatedale

ikke

var

udleveret

til

kurator.

Det

bestrides

som

udokamenteret,

at

sagsøgte

har

tilsidesat

bogfødngspligten

og

god

bogføringsskik

mv.

eller

straffelovens

§

302

i

perioden

hvor

sagsøgte

har

udgjon

selskabets

ledelse,

da

posteringerne,

som

sagsøgte

er

ansvarlige

for,

og

som

skulle

bogføres.

er

få,

at

der

for

et

selskab

som

dette

ikke

er

pligt

til

daglig

bogføring,

og

at

et mindre

antal ubogførte

posteringer

ikke

indebærer

en

stratbar

overtrædelseaf

hverken straffelovens

§

302

eller

bogføringsloven.

Sagsøgtc

er

derfor

hverken

skyldig

i

overtrædelse af

straffelovens

§

302

eller bogføringsloven,

somkurator

har

gjort

gældende

men

ikke

dokumenteret. Tilsvarende

er

sagsøgte

ikke

skyldig

i

overtrædelse

af

straffelovens

§

125,

stk. I,

nr.

2,jf.

§

23,

og

det

bestrides,

at

de

faktiske

omstændigheder,

som

hævdes

i

processkriftet,

kan

kvalifleeres

som

en

stralbar

overtrædelse

heraf.

Det

bestrides,

at

en

direktør

for

et

selskab

har

pligt

til

at

bogføre

transaktioner

i

et

selskab,

før

bilagsmaterialet

modtages

fra

den

tidligere

ledelse,

at

en

direktør

for

cl

selskab

har

pligt

til at

udaibejde

årsregnskaber

for

et

selskab

før

sin

tiltræden

som

direktør,

ogat

der

for

de berørte

selskabers

vedkommende gælder

pligt

til

daglig

bogføring.

Det

gøres gældende,

at

pligten

til

sikker opbevaring

af

bogfødngsmateriale

fra

den

fratrådte ledelses periode

først indtræder

for

en

fly

ledelse,

når den nye

ledelse

modtager materialet

fra

den

fratrådte ledelse,

at

enhver ledelse

er

ansvarlig

for

dens

handlinger

og

undladelser

i

den

pågældende ledelsestid,

og at

en

senere tiltrådt

ledelse

ikice

kan

gøres

kollektivt ansvarligt

for

en

tidligere ledelses

handlinger

og

undladelser.

Om

egnethed. rimelighed

oq

varighed:

Det

bestrides,

at

sagsøgte

er

uegnet

dl

at

deltage

i

ledelsen

af

en

erhvervsvirksomhed,

og at det

under

hensyn

til

den

pågældendes

handlemåde

og

omstændighederne

i

øvrigt

er

rimeligt

at

pålægge

sagsøgte konkurskarantæne.

Det gøres tværtimod

gældende,

at

sagsøgte

nu har lært,

at

han

skal

passe på

ikke

at

blive misbrugt,

og

at

han

fremover

ikke

vil

deltage

i

selskabers ledelse.

Side

23/26

Til

stØtte

for

den

subsidiære påstand

gøres det

gældende,

at en

eventuel

konkurskarantæne

i

givet

fald

må

fastsættes

for

en

kortere

periode end

3

år

ud fra

rimeligheds-

og

pmportionalitetshensyn,

herunder

tiden,

som er

gået

siden

konkursens

ind

Wæden,

hvorved

der

henvises

til

praksis

i

materialesamlingen

om

reduktion

til

2

efler

I

år.

Der blev

afsagt

Kendelse

For

så

vidt

angår

påstand

om

afvisning

be

mærkes,

at

det

af

side

134

i

betænkning

1525

(2011)

om

konkurskarantæne

og

af

bemærkningerne

til

§

157

i

lovforslaget

om

konicurskarantæne

(lovforslag

nr.

131

af

30.

januar

2013,

jf.

side

27) fremgår,

at

det

er

en

for

udsætning,

at

kurators begæring

om

konkurskarantæne

fremsættes

under

konkursboets behandling.

Denne

sag

cr

anlagt

aT

kurator,

inden

konkursboet

er

afsluttet,

og

da

det

er

uden

betydning,

at

boet blev

afsluttet, inden der

blev

truffet

afgørelse

om

konkurskarantæne,

tages afvisningspåstanden

ikke

til

følge.

var

direktør

i

selskabet

fra

den

12.

juni

2015

til

den

15.

september

2015

og

deltog således

i

selskabets

ledelse senere

end

lår

før

fdstdagen

den

23.

oktober

2015.

har forklaret,

at han ikke

husker,

hvilke

op

gaver han

havde

som

direktør

i

selskabet,

og

at

han,

hvis

der

ses

bon

fra

bil

erne.

ikke

husker

at

have

stået

for

nogen

aktivitet

i

selskabet.

Skifteretten

lægger

efter bevisførelsen

til

grund,

at

selskabet

som

en

række

andre

selska

ber,

herunder

(jf.

BS

SKS0-612/2016),

har

henvendt

sig

til

en

professionelt

“afviklingsvirksomhed”,

som

har sørget

for

“anonymisering”

af

selskabet,

bla,

således

at

det kunne blive

tvangsopløst

under

et

nyt

navn

og

med

en

ny

direktør,

og

at

den nye

direktørs

opgaveale

ne

har

været

at møde

i

skifteretten.

virke

som

direktør

må

derfor

betragtes som

en

stråmandskonstruktion

eller

lignen

de.

Retten

lægger efter bevisførelsen

til

grund,

at

som

direktør

undlod

at

sikre,

at

selskabet overholdt

sine

forpligtelser

over

for SKAT,

og at

han

undlod

at

sikre,

at

selskabet havde

det

tilstrækkeli

ge

kapitalberedskab.

På

denne baggrund

blev der stiftet

en

betydelig gæld

til

SKAT.

Desuden

lægges det

til

grund,

at

ik

ke har

sikret

sig,

at

lovgivningens

krav

til

bI.a.

bogføring

og

aflæggelse

af

årsrapporter

blev

overholdt. Retten bemærker,

at

der

ikke

er

afleveret

bilags

materiale/bogføring

til

kurator,

og

at

ikke

synes

at

have gjort noget for at skaffe det

til

veje

til

kurator.

Part A's

Part A

Part A

Virk. 1 ApS

Part A's

Part A

Part A

Part A

Side

24/26

Retten

lægger

til

grund.

at

der

i

perioden,

hvor

vax

direktør

i

selskabet,

blev

importeret

flere

biler

gennem selskabet,

uden at

der

er

angiveteller afregnet

salgsmoms.

Der

er

i

konkursboet

an

meldt

kravfor 684.770

b.,

hvoraf

SKAT’S

krav

udgør

405.605

b.

Af

SKAT’S

krav

vedrører

186.093

kr.

yderligere

momstilsvar

i

3.

kvartal

i

2015.

Efter

bevisførelsen

lægges

det

mod

forkla

ring

til

grund,

at

han

havde

kendskab

til

importen

af

bilerne. Retten

har

i

denne

forbindelse blandt

andet

lagt

vægt

på,

at

har forklaret,

at

han

havde

talt

med

om

import

af

biler,

og

på

at

oplysningerne

om,

at

han ikke

har

skrevet

under

på

en

erklæ

ring

vedrørende

importen,

og

at

han

ikke husker,

om

han

har

skrcve

under

på

ftuldmagten

til

. først

er

fremkommet under

den

mundt

lige

forhandling.

Retten

finder

desuden,

at

driften

er

fortsat

ud

over

håbløshedstidspunktel,

hvor

burde

have indset,

at

en

fortsat

drift

ville

medføre

betydelige

tab

for

særligt

SKAT.

På

dette

grundlag,

og

da

tidligere

har været

involveret

i

ledelsen

af

en

række

selskaber, der

er taget

under

konkursbe

handling

i

2014

og

2015,

finder retten,

at

har

udØvet

groft

uforsvarlig

forretningsførelse,

og

at

han

er

uegnet

til at

del

Lage

i

Ledelsen

af

en

erhvervsvirksomhed,

jf.

konkurslovens

§

157,

stk.

1,

hvorfor

påstanden

om

konkurskarantæne

tages

61

følge.

Herefter,

og

under hensyn

ni

handlemåde

og

omstændighederne

i

Øvrigt,

finder retten,

at

det

er

rimeligt

at

pålægge

ham

konkurskarantæne,jf.

konkurslovens

§

157.

stk.

I

og

2.

Da

selskabet

alene

er

indtrådt

som ejer

af

det

sagsøgende

selskab

med

henblik

på

afvikling,

finder

retten,

at

selskaberne

ikke

er

omfattet

af

koncernbegrebet

i

konkurslovens

§

157,

stk.

3.

Da

konkursdekretet

blev

afsagt

den

25.

november

2015,

nedsætter

retten

ef

[er

omstændighederne

karantæneperioden

til

2

år.jf.

konkurslovens

§

158,

stk.

1.

Den pålagte

karantæne

regnes fra det tidspunkt,

hvor kendelsen

er

en

delig. De

pålagte

konkurskarantæner

i

denne

sag og

i

sagen

BS

SKSo-6121

2016 (

under

konkurs mod

) løber

i

forlængelse

af hinanden.

Efter

resultatet

skal

betale sagens

omkost

ninger,

jf.

konkurslovens

§

165.

stk.

I

og

2.

Beløbet er fastsat

under

hensyn

til

sagens omfang,

hovedforhandlingens

varighed,

og

til at

sagen

er

behand

let

sammen

med

sagen

BS

SKSo-6l

2/2016

(

under

kon

kurs

mod

).

Derfor

bestenunes:

Part A

Part A

Part A

Person 1

Person 1

Part A

Part A

Part A

Part A's

Virk. 1 ApS

Part A

Part A

Virk. 1 ApS

Part A

Virk. 4 ApS

P

a

r

t

A

Side

25/26

, pålægges

konkurskarantæne

i

2

år

fra

kærefristens

udløb,

og

må

således

ikke

i

denne periode

deltage

i

le

dclsen

al

en

virksomhed eller

drive

virksomhed,

hvor

han

ikke

hæfter

per

sonligt

og

ubegrænset

for

virksomhedens

forpligtelser.

De

pålagte

konkursk

arantæner

i

denne

sag og

i

sagen

BS

SKSo-61212016

(

under konkurs

mod

)

løber

i

forlængelse

af

hinanden.

Idet

tilfælde

en

tidligere

pålagt

konkurskaruntæne

endnu

ikke

er

udløbet,

lø

ber

konkurskarantænen

fra

udløbet

af

den

senest

pålagte

konkurskarantæne

og

udløber

senest

10

år

efter

den

oprindelige

afgørelse.

skal

inden

14

dage

betale 37.500

kr.

til

statskassen

til

dækning

al

omkostningerne

ved

sagen.

Skifteretten

tilkendte

kurator,

advokat

René

Rasmussen,

et

salærpå

15.000

kr.

med

tillæg af

moms,

i

ah

18.750

kr.,

for

sit

arbejde med

sagen.

BelØbet

betales

foreløbigt af

statskassen

i

medfør

af

konkurslovens

§

166

og

endeligt

al

,

jf.

kendelsen ovenfor.

Skifteretten

tilkendte

den

for

beskikkede

advokat,

advokat

Carsten

Bo

Nielsen et

salærpå

15.000

b.

med

tillæg

af

moms,

i

alt

18.750

1cr.,

som

udredes

foreløbigt

al

statskassen

og endeligt

af

,

jf.

kendelsen

ovenfor.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Part A

Virk. 1 ApS

Part A

Part A

Dommer 2

Part A

Part A

Part A

Dommer 2

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter