Spring til indhold

Domsdatabasen

Landsrettens dom blev stadfæstet

AfgørelseHøjesteret3. december 2014

Læs kilden ved Domsdatabasen (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sag 178/2014

( 1. afdeling)

Rigsadvokaten

mod

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt onsdag den 3. december 2014

(advokat Jørgen Thomsen, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den 5. september 2013 og af

Østre Landsrets 10. afdeling den 3. marts 2014.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Søgaard, Jytte Scharling, Marianne Højgaard

Pedersen, Jon Stokholm og Lars Apostoli.

Påstande

Dommen er anket af med påstand om stadfæstelse af byrettens dom med

den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr.

Rigsadvokaten har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Anbringender

har erkendt, at han ved byrettens dom med rette er idømt en bøde for over-

trædelse af færdselslovens§ 4, stk. 1, idet han har overtrådt pligten til at efterkomme anvis-

ningen ifølge færdselstavlen B 13 (stop), jf. § 10 i den dagældende vejafmærkningsbekendt-

gørelse. Han erkender således at have undladt at standse helt op, inden han kørte ud i krydset

med ca. IO km/t, og færdselstavlen betyder, at han har pligt til at standse helt før fremkørsel -

også selv om der ikke er nogen færdsel fra nogen af siderne i krydset. Bøden bør dog ikke

overstige 1.500 kr.

Tiltalte

Tiltalte

Tiltalte

- 2 -

Læs alt

Færdselstavlen tilkendegiver tillige, at han havde ubetinget vigepligt, jf. færdselslovens § 26,

stk. 2, men denne pligt har han ikke overtrådt, idet han i overensstemmelse med bestemmel-

sen i § 26, stk. 5, i god tid satte farten ned og sikrede sig, at der ikke var nogen færdsel fra

nogen af siderne inden fremkørsel i krydset. Hans fremkørsel med ca. 10 km/t i krydset er

således sket uden fare eller ulempe for andre trafikanter. I en situation, hvor der ikke er færd-

sel fra nogen af siderne, sker der således ikke overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved

forsigtig fremkørsel , eftersom en sådan overtrædelse forudsætter, at der er en færdsel at vige

for.

Overtrædelse af færdselslovens§ 4, stk. I, ved manglende overholdelse af pligten til at følge

færdselstavlens anvisning om at standse helt op før fremkørsel i kryds er ikke omfattet af

færdselslovens § 125, stk. 2, og denne overtrædelse kan derfor ikke i sig selv begrunde et

"klip i kørekortet". Et "klip" måtte forudsætte, at han ud over pligten til at standse helt op før

fremkørsel i krydset, jf. færdselslovens § 4, stk. 1, tillige har overtrådt sin ubetingede vige-

pligt, jf. færdselslovens § 26, stk. 2.

Det er herefter med urette, at han er dømt for tilsidesættelse af den ubetingede vigepligt med

den følge, at han er frakendt førerretten betinget.

Rigsadvokaten har navnlig gjort gældende, at

har overtrådt sin ubetingede

vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, ved at undlade at følge færdselstavlens anvisning

om at stoppe helt før fremkørsel i krydset. Det gælder, selv om der ikke var tværgående færd-

sel fra nogen af siderne, og han derfor heller ikke konkret forvoldte fare eller ulempe for an-

dre trafikanter.

Hvor den ubetingede vigepligt følger af færdselstavlen B 13 (stop), er det således en integre-

ret del af vigepligten, at der skal standses helt op før fremkørsel i krydset. I modsætning til

færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen) opsættes stop færdselstavlen B 13 kun i de tilfælde,

hvor der er særlig fare, hvis der ikke standses helt før fremkørsel, jf. § 47 i den dagældende

bekendtgørelse om anvendelse afvejafmærkning.

Da klippekortsystemet blev indført ved lov nr. 267 af 21. april 2004, må det også anses for

forudsat, at overtrædelse af den ubetingede vigepligt ved fremkørsel i kryds uden forinden at

Tiltalte

- 3 -

have standset helt i overensstemmelse med anvisningen ifølge færdselstavlen B 13 skulle

kunne udløse et "klip" - også i en situation, hvor overtrædelsen ikke har givet anledning til

konkret fare eller ulempe. En abstrakt fare er tilstrækkelig, når "fuldt-stop tavlen" ikke er re-

spekteret.

er således med rette betinget frakendt retten til at føre motordrevet køretøj,

hvortil der kræves kørekort, da han allerede havde fået to "klip" inden for de sidste 3 år forud

for den omtvistede overtrædelse af den ubetingede vigepligt, jf. færdselslovens § 26, stk. 2, jf.

§ 125, stk. 2, nr. 4.

Rigsadvokaten er enig i, at bøden bør nedsættes til 1.500 kr., hvis frifindes

for overtrædelse af færdselslovens § 26, stk. 2.

Tidligere straffe

er tidligere straffet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 21. december

2011 med en bøde på I .000 kr. for overtrædelse af færdsels lovens § 4, stk. 1, ved den 7. sep-

tember 2011 at have ført en varebil frem mod rødt lys og ved Retten i Nykøbing Falsters dom

af 6. december 2012 med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdse lslovens§ 42 ved

den 21. juni 2012 at have kørt med en hastighed af 79 km/t, selv om den højeste tilladte has-

tighed på stedet er 50 km/t. Begge forseelser medførte et "klip" i kørekortet.

Retsgrundlaget

I færdselslovens § 4, stk. 1, § 26, stk. 2 og 5, § 95, stk. 1, og § 125, stk. 1 og 2, nr. 2 og 4,

hedder det bl.a.:

"§ 4. Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives ved færdsels-

tavler ...

§ 26.

Stk. 2. Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kørende

færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet ved afmærk-

ning i medfør af§ 95.

Stk. 5. Kørende, som har vigepligt, skal på tydelig måde ved i god tid at nedsætte has-

tigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten. Kørslen må kun fort-

sættes, når det under hensyn til andre køretøjers placering på vejen , afstanden til dem og

deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.

Tiltalte

Tiltalte

Tiltalte

- 4 -

§ 95. Transportministeren fastsætter bestemmelser om udformningen og betydningen af:

1) Færdselstavler

§ 125 . Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille

knallert, skal betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj , hvis ...

Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis

føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv

medfører frakende lse af førerretten efter stk. 1, men som er omfattet af

I )

2) § 4, stk. I og 2, hvis overtrædelsen udgør fremkørsel for rødt lyssignal, kør-

sel mod kørselsretningen, overskridelse af spærrelinjer eller overskridelse af

ubrudt kantlinje i forbindelse med ulovlig kørsel i nødspor,

3)

4) § 26, stk. 2-4 og 6, eller vigepligt fastsat ved færdselstavler eller anden af-

mærkn ing . . . "

I den dagældende vejafmærkningsbekendtgørelses § 2 og § IO (bekendtgørelse nr. 784 af 6.

juli 2006), som svarer til § 4 og§ 14 i den nugældende vejafmærkningsbekendtgørelse (be-

kendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012), hedder det bl.a.:

§ 2. Der anvendes fø lgende hovedtavler:

A. Advarselstavler

B. V igepligtstavler

C. Forbudstavler

D. Påbudstavler

E. Op lysningstavler.

Stk. 2. Advarselstavler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren van-

skeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må fo r-

vente.

Stk. 3. Vigepligtstavler angiver vigepligtsforhold.

Stk. 4 . Forbudstavler angiver særlige forbud.

Stk. 5. Påbudstavler angiver særlige påbud.

Stk. 6. Oplysningstavl er angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning.

§ 10. Der anvendes føl gende vigepligtstavler:

B 11 Ubetinget vigepligt

Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den

kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen anvendes normalt i forbin-

delse med S I I Vigelinj e.

I kombination med undertavlerne U I og UB I I, I anvendes tavlen til forvarsling af

henholdsvis B I I og B 13.

Under B I I kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel.

- 5 -

B 13 Stop

Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et

kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og førere af små

knallerter, der lovl igt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti

langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikan-

ter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke.

Tavlen anvendes

normalt i forb indelse med S 13 Stoplinje, jf. § 48."

I den dagældende bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vej afmærkning §

47, som svarer ti l § 65 i den gældende bekendtgørelse nr. 801 af 4. jul i 2012 om anvendelse af

vejafmærkning, hedder det:

"§ 47. Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er kon-

stateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej.

Samtidig skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt:

1) Oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige

i forhold til den

tilladte hastighed, jf. § 16, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af tra-

fikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed,

2) Vigep ligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregåen de

kryds,

3) Den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej

i krydset."

Begrebet "vigepligt" blev første gang anvendt i færdselsloven fra 1932, j f. §

11 i lov nr. 129

af 14. april 1932. Om baggrunden for anvendelsen af dette begreb fremgår bl.a. følgende af

lovens forarbejder, jf. Færdselsudvalgets betænkning i Rigsdagstidende 1931-32, tillæg A, sp.

3615-3618:

"I§ 11, 1. punktum indeholdes hovedreglen, der svarer til F. L. § 6, 3. stk. Man har dog

undgået at anvende udtrykket "forkørselsret" og har i stedet betonet den anden side af

bestemmelsen, vigepligten . Tilsvarende udtryk anvendes i de norske trafikregler ... og i

den svenske færds el slov betones ligeledes pligten til at lade det andet køretøj køre først.

Det er i og for sig ønskeligt gennem en kort betegnelse som "højreforkørselsretten" at

hamre reglen ind i folks bevidsthed, men betegnelsen har i dette tilfælde den uheldige

egenskab, at den ensidigt betoner

retten til at køre frem, medens det, der bør betones, er

pligten til at holde ti lbage, til at vige af. I det hele må det erindres, at det ikke er reglens

første formål at give den ene part en ret og at pålægge den anden en pligt. Den er en

manøvreregel, hvis fonnål er at hindre sammenstød, når to køretøjers baner skærer hin-

anden."

- 6 -

Ved lov nr. 153 af 24. maj 1955 blev reglen om vigepligt indsat i§ 37. § 37, stk. 1 og 2, var

sålydende:

§ 37. Vigepligt.

Stk. 1. Ved kørsel ind på el ler over en vej, der er udlagt som hovedvej (hovedgade), j fr.

§ 57, stk. 2, har den fra anden vej kommende ubetinget vigepligt for færdselen fra begge

sider. Under fremkørslen mod hovedvejen skal den på sidevejen kørende på utvetydig

måde vise den eller de på hovedvejen kørende, at han vil lade dem passere først. Han

skal derfor i god tid nedsætte hastigheden og om fornødent standse helt før kørslen ind

på eller over hovedvejen. Der skal altid standses helt, hvor udsigten over hovedvejen

ikke er fri.

Stk. 2. Hvor særlig færdselstavle for STOP er anbragt, har den kørende, efter at have

standset køretøjet, ved fremkørsel ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider på

den krydsende vej, uanset om denne i øvrigt er udlagt som hovedvej."

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til loven fra 1955, at det er udarbejdet på

grundlag af betænkning nr. 9 1/ 1954 angående revision af færdselsloven og loven om motor-

køretøjer, jf. Folketingstidende 1954-55, tillæg A, sp. 261. Ordlyden af vigepligtsreglerne, der

blev indsat i lovens§ 37, svarer til ordlyden af§ 36 i lovudkastet i betænkningen . Om

§ 36,

stk. 2, i udkastet er bl. a. anført følgende på side 68 i betænkningen:

"I stk. 2 åbnes der mulighed for at anvende den særlige færdselstavle for Stop i enkelt

kryds uden for hovedveje ... Stoptavlen betyder ikke blot, at der ubetinget skal standses

før kørsel ind i det pågældende kryds, men tillige, at der ved den påfølgende fremkørsel

haves ubetinget vigepligt for færdselen fra begge sider."

Ved lov nr. 287 af 10. juni 1976 blev de gældende bestemmelser i § 4, stk. I, og § 26, stk. 2

og 5, om henholdsvis pligten til at efterkomme anvisninger, som gives ved færdselstavler, og

om den ubetingede vigepligt ifølge afmærkning indsat i færdselsloven. I bemærkningerne til

lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1975-76, ti ll æg A, sp. 353-354 og sp. 378):

"Almindelige bemærkninger.

Dette lovforslag er en genfremsættelse af det forslag til ny færdsels lov, som blev frem-

sat den 3. marts 1975, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet i sin helhed ....

Formålet med lovforslaget er at gennemføre dels et forslag til fællesnordiske færdsels -

regler afgivet afNordisk Vejtrafik Komite (NVK), dels en række andre bestemmelser til

fremme af færdselssikkerheden. Forslagets vedtagelse muliggør dansk ratifikation af

færdselskonventionen af 1968 og den hertil knyttede supplerende europæiske overens-

komst af 1971.

Til§ 26.

- 7 -

Ved lov nr. 270 af 26. juni 1975 er den del afvigepligtsbestemmelserne, der vedrører

den ubetingede vigepligt gennemført. Herom henvises i øvrigt til bemærkningerne til §

26 i det tidligere fremsatte lovforslag, hvor der også er redegjort for det ønskelige i at

lade den såkaldte skærpede almindelige vigepligt, som følger af færdselslovens § 3 7,

stk. 4, 3. pkt. bortfalde."

I bemærkningerne til det omtalte lovforslag af 3. marts 1975 hedder det bl.a. (Folketings-

tidende 1974-75 , 2. sam l. , tillæg A, sp. 1943- 1945):

"Til § 26.

Efter de foreslåede bestemmelser bliver der kun tale om to former for vigepligt: Ubetin-

get vigepligt (stk. 2 og 3) og almindelig højre-vigepligt (stk. 4).

Ved gennemførelsen af det internationale system bør der tilstræbes en ordning, der

mindst muligt griber ind i de kørevaner, der har dannet sig hos trafikanterne. Der bør

derfor i de kryds, hvor den skærpede almindelige vigepligt i dag gælder - i praksis de

kryds, hvor der er indmundingslinier - indføres ubetinget vigepligt for de trafikanter,

der i dag har skærpet almindelig vigepligt.

Efter de internationale bestemmelser i "Wien Il" tilkendegives ubetinget vigepligt over

for de kørende ved færdselstavler, som enten kan være den særlige færdselstavle for

STOP eller den særlige trekanttavle, der anbringes på spidsen, og som efter de gældende

danske bestemmelser betyder "Hovedvej forude", men som internationalt betyder "ube-

tinget vigepligt".

I stk. 2 foreslås en bestemmelse, hvorefter der er ubetinget vigepligt, såfremt dette er

tilkendegivet ved afmærkning, jfr. bemærkningerne foran ....

I stk. 5 foresl ås en bestemmelse om, hvorledes den kørende, der har vigepligt, ved sin

kørsel skal opfylde sin vigepligt. ... "

Ved lov nr. 267 af 21. april 2004 blev færdselsloven ændret. Bl.a. blev kl ippekortsystemet,

der følger af lovens § 125, stk. 2, indført. Forslaget var baseret på en rapport afgivet i septem-

ber 2003 af en arbejdsgruppe vedrørende indførelse af en klippekortsordning i tilknytning til

kørekortet. I bemærkningerne til lovforslaget (L 98) hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003 -

04, tillæg A, s. 3181-3182, 3188-3189, 3195 og 3197-3198 ):

"De forseelser, der er omfattet af klippekortsystemet, er kendetegnet ved at være trafik-

farlige situationer, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten i medfør af

færdselslovens§ 126, stk. 1, men som dog er alvorlige nok til at have væsentlig betyd-

ning for færdselss ikkerheden . . ..

2.1 . l . Gældende ret

- 8 -

Den ubetingede vigepligt efter§ 26, stk. 2, kan markeres med "fuldt stop" ved tavle B

13. Tavlen anvendes normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie). Tav-

len angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds

eller over jernbanespor.

Tilkendegivelse af ubetinget vigepligt ved afmærkning med "fuldt stop" og/eller "stop-

linie" stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor

normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden er standset helt op.

Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at de eksisterende bestemmelser om betinget og ube-

tinget frakendelse af førerretten skal bestå uændret, således at disse bestemmelser fort-

sat skal være gældende ved siden af et klippekortsystem. Et klippekortsystem vil således

efter arbejdsgruppens opfattelse skulle have karakter af en udbygning af det gældende

frakendelsessystem i færdselsloven

....

Arbejdsgruppen finder det mest hensigtsmæssigt, at der direkte i færdselsloven fastsæt-

tes bestemmelser om, hvilke forseelser der skal være omfattet af et klippekortsystem,

antallet af forseelser og den tidsmæssige udstrækning af ordningen.

Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse, at en udbygning af det gældende fraken -

delsessystem i form af et klippekortsystem skal være så enkelt som muligt. .. .

2.2. Den nærmere udformning af et klippekortsystem

2.2.1 Typer af forsee lser

Justitsministeriet kan ti ltræde, at klippekortsystemet af de af arbejdsgruppen anførte

grunde kun bør omfatte grovere overtrædelser af færdselslovens regler, hvilket navnlig

vil sige adfærdsbaserede forseelser, der er væsentlige for trafiksikkerheden. Justitsmini-

steriet kan endvidere ti lslutte sig, at de konkrete forseelsestyper, som arbejdsgruppen

har anbefalet, omfattes af klippekortsystemet."

Arbejdsgruppens rapport er medtaget som bilag 2 til lovforslaget. 1 rapportens afsnit 6.2.11

hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003 -04, tillæg A, s. 3260-3261 ):

"6.2. 11 Tilsidesættelse af vigepligt (færdselslovens§ 26, stk. 2-4 og 6)

Ubetinget vigepligt (§ 26, stk. 2 og 3):

Fuldt stop(§ 26, stk. 2)

Den ubetingede vigepligt kan markeresmedfuldt stop ved tavle B

13. Tavlen anvendes

normalt sammen med kørebaneafmærkning S 13 (stoplinie). Tavlen angiver, at kørende

har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over jernbanespor.

Tilkendegivelsen af ubetinget vigepligt ved afmærkning med fuldt stop og/eller stop-

linie stiller krav om særlig agtpågivenhed, og fremkørsel med uheld til følge vil derfor

normalt altid medføre frakendelse, selv om føreren forinden var standset helt op.

I de tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse, er det dog udvalgets vurdering, at

forseelsen er så trafikfarlig, at den bør være omfattet af klippekortordningen.

- 9 -

Hajtænder (§ 26, stk. 2):

Den ubetingede vigepligt kan endvidere markeresmedubetinget vigepligt ved tavlen B

11 (trekant på spidsen). Tavlen anvendes normalt sammen med vigelinie S 11 (haj tæn-

der). Tavlen angiver, at trafikanter har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider.

Det fremgår af praksis, at der som hovedregel sker frakendelse i tilfælde, hvor tiltalte

efter at have passeret hajtændeme forvolder skade. Konkrete omstændigheder, eksem-

pelvis at tiltalte har holdt stille ved hajtændeme eller alene er trillet frem kan - selv om

der er voldt skade - i visse tilfælde medføre frifindelse for frakendelsespåstanden. Det

samme kan gøre sig gældende ved særlige formildende omstændigheder som f.eks. at

hajtændeme er delvis udvisket, udsynet er nedsat eller lignende.

Medfører tilsidesættelse af vigepligten fare for skade, viser praksis, at der ligeledes kan

ske frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 1.

I de tilfælde, hvor der ikke i dag sker en frakendelse, er det dog udvalgets vurdering, at

forseelsen er så trafikfarlig, at den bør være omfattet af klippekortordningen."

Højesterets begrundelse og resultat

Tre dommere - Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm - udtaler:

undlod at standse, men nedsatte hastigheden, da han kørte frem i et kryds,

hvor der var anvendt "fuldt-stop tavle". Han var ikke til fare eller ulempe for nogen. Spørgs-

målet er, om han herved overtrådte færdselslovens § 26, stk. 2, eller alene § 4, stk. 1.

Efter færdselslovens § 26, stk. 2, har den kørende vigepligt for den kørende færdsel fra begge

sider (ubetinget vigepligt), hvis dette er tilkendegivet ved afmærkning i medfør af§ 95, der

giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser om udformningen og betydningen af bl.a. færd-

selstavler. Af bekendtgørelsen om vejafmærkning § 14 (dagældende § I 0) fremgår, at der kan

anvendes forskellige vigepligtstavler, bl.a. en færdselstavle B 13 Stop, som angiver, at køren-

de har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i f.eks. et kryds. Denne færdselstavle

kan efter bekendtgørelsen om anvendelse afvejafmærkning§ 65 (dagældende§ 47) opsættes

i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem

mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej, og hvor konkrete forhold på stedet kræver

det.

Efter færdselslovens § 26, stk. 5, skal kørende, som har vigepligt, på tydelig måde ved i god

tid at nedsætte hastigheden eller standse, tilkendegive, at de vil opfylde vigepligten.

Tiltalte

- 10 -

Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "trekantstavlen" (B 11 ), kan den kørende over-

holde vigepligten ved at køre forsigtigt frem, men skal om nødvendigt standse alt efter trafik-

ken på stedet. Er den ubetingede vigepligt tilkendegivet ved "fuldt-stop tavlen", finder vi, at

vigepligten kun kan overholdes ved at standse. "Fuldt-stop tavlen" er en vigepligtstavle, og

der er efter vores opfattelse ikke grundlag for at splitte den op i dels et påbud efter færdsels-

lovens § 4, stk. 1, om at standse, og dels en vigepligtstilkendegivelse efter færdselslovens §

26, stk. 2. Pligten til at standse må naturligt forstås som en integreret del af vigepligten, da

begge dele fremgår af vigepligtstavlen.

Vi tiltræder derfor, at er fundet skyldig i overtrædelse af færdselslovens §

26, stk. 2, da han ikke standsede ved "fuldt-stop skiltet".

Bøden findes passende bestemt, og af de grunde, landsretten har anført, tiltræder vi, at

skal frakendes førerretten betinget, jf. herved straffelovens § 89.

Dommerne Poul Søgaard og Lars Apostoli udtaler:

Efter færdselslovens § 26, stk. 2, har den kørende ved kørsel ind på eller over en vej vigepl igt

for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilkendegivet

ved afmærkning i medfør af lovens § 95 . Overholdelse af den ubetingede vigepligt efter§ 26,

stk. 2, sker ved kørsel i overensstemmelse med§ 26, stk. 5, og den ubetingede vigepligt er

derfor overholdt, når den kørende ved i god tid at nedsætte hastigheden eller standse tilkende-

giver, at han vil opfylde vigepl igten - og dermed lade eventuel færdsel fra begge retninger

passere først - således at kørslen kun fortsættes, når det under hensyn til eventuelle andre kø-

retøjers placering på vejen, afstanden til dem og deres hastighed kan ske uden fare eller

ulempe.

For den kørsel, der er til pådømmelse i den foreliggende sag, er den ubetingede vigepligt ti l-

kendegivet ved færdsels tavlen B 13. Denne tavle angiver, at kørende har ubetinget vigepligt

og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller over et jernbanespor. Spørgsmålet er, om påbud-

det om at stoppe er et integreret led i den ubetingede vigepligt, eller om pligten til at stoppe er

en selvstændig pligt ved siden af vigepligten, som har til formål at give den kørende et bedre

overblik over færdselssituationen og dermed en bedre mulighed for at overholde sin vigepligt.

Tiltalte

Tiltalte

- 11 -

Efter vores opfattelse er der hverken i ordlyden af§ 26 eller i forarbejderne til bestemmelsen

tilstrækkeligt grundlag for at forstå indholdet af den ubetingede vigepligt anderledes i tilfæl-

de, hvor den er tilkendegivet ved færdselstavlen B 13 (Stop), end i tilfælde, hvor den er til-

kendegivet på anden måde, f.eks. ved færdselstavlen B 11 (trekant på spidsen). Vi finder der-

for, at en fremkørsel, der som i den foreliggende sag sker ved en hastighed af 10 km/t, efter at

den kørende har sikret sig, at der ikke er trafik fra nogen af siderne, og at fremkørslen derfor

hverken kan forvolde fare eller ulempe for andre, ikke indebærer en overtrædelse af den ube-

tingede vigepligt, som følger af§ 26, stk. 2, jf. stk. 5.

Vi er derfor enige med byretten i, at den omhandlede kørsel ikke indebærer en overtrædelse af

færdselslovens § 26, stk. 2, men alene af færdselslovens § 4, stk. 1, og stemmer herefter for at

stadfæste byrettens dom med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at landsrettens dom stadfæstes.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

--00000--

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Højesteret, den

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter