Spring til indhold

Ankenævnet for Forsikring

Klager over afslag på udbetaling af invaliderente og præmiefritagelse.

Ankenævnet for Forsikring, sag 104822KendelseAnkenævnet for Forsikring23. september 2026

Læs kilden ved Ankenævnet for Forsikring (åbner i ny fane)

Teksten

Klager over afslag på udbetaling af invaliderente og præmiefritagelse. Klager, som blev født i 1980'erne, blev via sin daværende arbejdsgiver optaget i arbejdsmarkedspensionsordningen den 1/1 2014. Klagers ordning blev hvilende den 1/5 2021, hvorefter han ikke længere havde dækning ved tab af erhvervsevne. Forud for ophør af forsikringen havde klager ret til engangsudbetaling på varigt erhvervsevnetab på halvdelen, og løbende udbetaling ved varigt erhvervsevnetab på 2/3. Klager pådrog sig den 5/7 2017 en alvorlig skade under arbejde, hvor han blev klemt op ad en betonvæg og fik brud på begge fødder. Klager var efter ulykken sygemeldt og blev opsagt fra sit arbejde den 1/5 2018. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte i arbejdsskadesagen den 6/12 2018 klagers varige men til 15 xxxPERCENTxxx. Klagers erhvervsevnetab blev i arbejdsskadesagen den 23/5 2019, 30/10 2020 og 25/3 2022 fastsat til 70 xxxPERCENTxxx. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte den 27/2 2023 erhvervsevnetabet til 90 xxxPERCENTxxx med virkning fra 31/1 2022. Klager blev pr. 1/5 2022 tilkendt førtidspension. Selskabet vurderede den 11/1 2019, at klagers erhvervsevne var varigt nedsat med halvdelen i alle erhverv, og ydede derfor engangsudbetaling. Selskabet vurderede, at erhvervsevnen ikke var nedsat med mindst 2/3 forud for forsikringens ophør. Klager anførte, at han var afhængig af kørestol, og at der ikke var udsigt til bedring. Nævnet fandt, at klager ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne før den 1/5 2021 - hvor forsikringen ophørte - var varigt nedsat med 2/3. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klager ved arbejdsskaden den 5/7 2017 pådrog sig flere brud i begge fødder, og at han som følge heraf havde væsentlige gener i begge ben. Klager var nødsaget til at anvende hjælpemidler, i form af bl.a. krykker, rollator og kørestol til at komme rundt. Efter nævnets vurdering understøttede sagens lægelige oplysninger ikke, at klager forud for den 1/5 2021 ikke skulle være i stand til at arbejde 1/3 på det brede arbejdsmarked i eksempelvis et stillesiddende arbejde. Nævnet lagde vægt på, at bevillingen af hjælpemidler øgede klagers mobilitet, og at det fremgik af statusrapport af 2/6 2020 at klager havde livsmod og glæde, og at klager "er ved at indstille sig på, at der er muligheder, som kan tilpasses ham". Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af smertepsykologens mail af 3/2 2020, at klager ikke led af en depression, angst, PTSD eller lignende, og at klager var god til at anvende tillært smertehåndtering. Efter sagens udfald og omstændighederne i øvrigt fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække klagers advokatomkostninger helt eller delvist. Selskab medhold.

Lignende dokumenter