Underskud på hesteavl kunne ikke fratrækkes i maskinhandlerens indkomst
Spørgsmålet var, om en erhvervsdrivende kunne fradrage underskuddet på et stutteri og nogle driftsudgifter i 2008, eventuelt som reklame. Landsskatteretten sagde nej: stutteriet var ikke erhvervsmæssigt, og udgifterne var ikke reklame.
Sagen
Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed med engroshandel med maskiner. I 1986 købte klageren en landbrugsejendom, der havde været rideskole. Klageren forklarede, at kommunen krævede heste på ejendommen. Klageren købte først rideheste og senere galopheste og byggede et stutteri op. Hestenes resultater stod som en særskilt post i virksomhedens resultatopgørelse. Underskuddet blev trukket fra i handelsvirksomhedens resultat til og med 2008. [1] SKAT nægtede for 2008 fradrag for stutteriunderskuddet på 745.716 kr. og for diverse udgifter på 56.857 kr. [1] En syns- og skønsmand vurderede, at stutteriet var drevet forsvarligt, men at der ikke på sigt kunne opnås økonomisk balance, når indtægterne kun kom fra løbspræmier og salg af heste. [1] Klageren gjorde gældende, at hestene var en del af én samlet virksomhed, og at udgifterne i hvert fald var reklame. [1]
Spørgsmålet
Kunne klageren fradrage underskuddet på hesteholdet og de øvrige udgifter i 2008? Det afhang af, om hesteholdet og handelsvirksomheden var én virksomhed, om hesteholdet var erhvervsmæssigt drevet, og om udgifterne var reklame. [1]
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Klageren fik ikke fradrag for stutteriunderskuddet. Klageren fik heller ikke fradrag for rejse-, stald- og kostudgifterne eller for den private andel af telefonudgifterne. De tre bogføringsfejl var ubestridte. [1]
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om fradrag for udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Underskud af en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst. [1] Retten henviste til en højesteretsdom om deltidslandbrug. Driften skal være sædvanlig og forsvarlig, og den må ikke selv efter en længere årrække mangle udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover efter afskrivninger. [1] Retten fandt, at handelsaktiviteten og hesteaktiviteten var to virksomheder. Hestene var ikke naturligt forbundet med maskinsalget, der var ingen driftsmæssig sammenhæng, og hesteholdet stod som en særskilt post i regnskabet. [1] Hesteholdet havde givet et samlet underskud på 7.085.196 kr. fra 1999 til 2010. Skønsmanden så ikke udsigt til økonomisk balance. Derfor var stutteriet ikke erhvervsmæssigt. [1] Reklamefradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1, kræver udgifter over for en ubestemt kreds af kunder. Retten fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at udgifterne tjente handelsvirksomheden. Hesteløbene nåede kun en afgrænset kreds af interesserede. [1][2] Staldudgifterne og rejsen til Norge hørte til stutteriet. Skønnene over kost og telefon fandt retten rimelige, og klageren havde ikke dokumenteret andet. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en erhvervsdrivende ikke automatisk kan trække udgifter til en bibeskæftigelse fra i hovedvirksomhedens indkomst. Retten vurderede hesteholdet for sig, fordi der ikke var driftsmæssig sammenhæng, og fordi regnskabet adskilte det. [1] Afgørelsen lægger vægt på, at hesteholdet efter skønsmandens vurdering ikke kunne nå økonomisk balance. Det kan efter analysens vurdering tyde på, at et langvarigt og stort underskud uden realistisk udsigt til balance tæller tungt. [1] Afgørelsen viser også, at heste i virksomhedens navn og farver ikke i sig selv gav reklamefradrag. Retten lagde vægt på, at løbene nåede en afgrænset kreds, og at klageren ikke havde godtgjort sammenhængen med handelen. [1] Afgørelsen afgør ikke, hvornår en anden aktivitet er erhvervsmæssig eller reklame. Den bygger på de konkrete forhold i 2008. Kilden oplyser, at sagen er indbragt for domstolene, men ikke hvad retten i Helsingør kom frem til. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 8, stk. 1, om fradrag for reklame, som kræver afholdelse i forbindelse med erhvervet og med det formål at opnå salg. [1][2] I SKATs endelige afgørelse nævnes, at Landsskatteretten i en tidligere afgørelse af 2. juni 2010 havde nægtet fradrag for stutteriunderskud for 2005, 2006 og 2007, og at den tidligere havde godkendt fradrag for 2000-2003. Det er SKATs gengivelse, og Landsskatteretten nævner ikke selv de afgørelser i sin begrundelse. [1] SKAT henviste også til momslovens § 3 og § 37 om afgiftspligtige personer og fradrag for indgående moms. Landsskatteretten gik ikke ind i momsspørgsmålet i sin begrundelse. [1][3][4] Ligningslovens § 16, stk. 2, siger, at telefonabonnement uden for arbejdsstedet ikke kan fradrages. SKAT brugte stk. 1-3 til at fastsætte den private andel til 3.000 kr. [1][5]
Fra kilderne
Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst. [1]
På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden vil kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. [1]
hesteaktiviteterne ikke kan anses for at være naturligt forbundet med klagerens virksomhed med salg af maskiner [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 11-0297480: Fradrag for underskud af stutterivirksomhed – Fradrag for diverse udgifter dommen · 13. september 2016
- Ligningsloven § 8 lovbestemmelse · 14. september 2016
- Momsloven § 3 lovbestemmelse · 24. juni 2016
- Momsloven § 37 lovbestemmelse · 24. juni 2016
- Ligningsloven § 16 lovbestemmelse · 14. september 2016