Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: To forretningsmænd bytter store aktiebreve på en bænk som fodboldbilleder, en gylden gås lægger en mønt i skødet på den ene, og en skattemedarbejder kigger frem bag en hæk og spørger, om mønten hører med.

Udbytte efter aktieombytning var ikke automatisk en kontant udligningssum

EU-DomstolenSkat, moms og toldDom i sag C-321/055. juli 2007

Spørgsmålet var, om et udbytte kort efter en aktieombytning skulle regnes som kontant udligningssum, og om ombytningen kunne beskattes. Domstolen svarede, at udbyttet ikke i sig selv indgik, men at national ret kunne tillade beskatning ved retsmisbrug.

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Klageren og en anden selskabsdeltager ejede tilsammen et dansk selskab. De erhvervede et irsk selskab og gennemførte en aktieombytning, hvor de byttede deres andele i det danske selskab til nye aktier i det irske selskab [1]. Kort efter modtog det irske selskab udbytte fra det danske datterselskab og udloddede et stort udbytte til de to selskabsdeltagere [1]. Skattemyndighederne anså udbyttet for at være en del af vederlaget ved ombytningen. Da beløbet oversteg 10 pct. af de udleverede værdipapirers pålydende værdi, mente myndighederne, at ombytningen ikke kunne fritages efter direktivet [1]. Det var ubestridt, at der ikke var indgået en aftale, som forpligtede det irske selskab til at udlodde udbyttet [1].

Spørgsmålet

Skulle et udbytte, der blev udbetalt kort efter en aktieombytning, regnes med i den kontante udligningssum efter artikel 2, litra d), i direktiv 90/434? Og kunne ombytningen beskattes, selv om dansk ret ikke havde en specifik bestemmelse til at gennemføre direktivets artikel 11, stk. 1, litra a) [1]?

Resultatet

Domstolen fastslog, at udbyttet ikke indgik i den kontante udligningssum, og at artikel 8, stk. 1, derfor principielt var til hinder for beskatning [1]. Den overlod dog til den nationale ret at afgøre, om danske regler om retsmisbrug kunne begrunde beskatning [1]. Klageren fik dermed medhold i fortolkningen af kontant udligningssum, men ikke et endeligt medhold i skattefrihed [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i definitionen af »ombytning af aktier« i artikel 2, litra d), i direktiv 90/434 [1]. En »kontant udligningssum« er en pengeydelse, som er bindende aftalt som en egentlig modydelse for erhvervelsen, og som skal erlægges som tillæg til aktierne i det erhvervende selskab [1]. En tidsmæssig eller anden forbindelse med erhvervelsen eller en eventuel svigagtig hensigt er ikke nok til at kvalificere en ydelse som kontant udligningssum [1]. Der skal foretages en konkret vurdering af samtlige omstændigheder [1]. I sagen var det ubestridt, at der ikke var indgået en aftale, som forpligtede det erhvervende selskab til at udlodde udbyttet [1]. Derfor indgik udbyttet ikke i beregningen, og ombytningen var principielt omfattet af forbuddet mod beskatning i artikel 8, stk. 1 [1]. Domstolen undersøgte også artikel 11, stk. 1, litra a), som giver medlemsstaterne en undtagelse ved skattesvig eller skatteunddragelse [1]. Den fastslog, at bestemmelsen afspejler et almindeligt princip om forbud mod retsmisbrug, og at der i sagen forelå visse indicier, som eventuelt kunne begrunde anvendelse af bestemmelsen [1]. Et direktiv kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for borgere, men alle myndigheder skal fortolke national ret i overensstemmelse med direktivet, og staten kan principielt gøre en sådan fortolkning gældende over for borgere [1]. Derfor skulle den nationale ret undersøge, om dansk ret indeholdt en almindelig bestemmelse eller grundsætning om retsmisbrug eller andre regler om skattesvig eller skatteunddragelse, som kunne fortolkes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a) [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering præciserer dommen, at et udbytte, der udbetales kort efter en aktieombytning, ikke automatisk er en kontant udligningssum. Der kræves en konkret vurdering af, om ydelsen var bindende aftalt som modydelse for erhvervelsen [1]. Dommen viser også, at artikel 11, stk. 1, litra a), ikke i sig selv kan pålægge borgeren en forpligtelse. Et direktiv kan ikke alene skabe forpligtelser for borgere, og beskatning kræver derfor nationale retsforskrifter om retsmisbrug, skattesvig eller skatteunddragelse, som kan fortolkes i overensstemmelse med bestemmelsen [1]. Den afgør ikke, om dansk ret faktisk indeholdt en sådan regel, og den afgør ikke udfaldet for klageren [1]. Den siger heller ikke, at enhver efterfølgende udbytteudlodning er lovlig, eller at myndighederne altid er afskåret fra at beskatte [1]. Dommen rækker til spørgsmålet om, hvornår en pengeydelse er en kontant udligningssum, og til samspillet mellem direktivets undtagelse og national ret [1]. Den afgør ikke andre transaktioner, andre skatter eller den endelige skattemæssige behandling i den konkrete sag [1]. Det er en vurdering, ikke rådgivning, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er generaladvokatens forslag i samme sag [2]. Det gengivne uddrag beskriver spørgsmålet og de faktiske omstændigheder, men den citerede del indeholder ikke generaladvokatens endelige vurdering eller forslag [2]. Domstolen henviser i sin begrundelse til punkt 44-47, 52 og 53 i forslaget [1]. Sagen drejede sig om artikel 2, litra d), artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, litra a), i direktiv 90/434 [1]. Domstolen svarede, at udbyttet ikke indgik i den kontante udligningssum, og at beskatning principielt var udelukket, medmindre nationale regler om retsmisbrug, skattesvig eller skatteunddragelse kunne fortolkes i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, litra a) [1].

Fra kilderne

et udbytte som det, der blev udbetalt, ikke indgå i beregningen af den »kontante udligningssum« [1]
Det er derimod nødvendigt at undersøge i hvert enkelt konkret tilfælde [1]
et direktiv i sig selv og uafhængigt af national lovgivning til gennemførelse heraf skaber forpligtelser for borgere [1]
nationale retsforskrifter om retsmisbrug, skattesvig eller skatteunddragelse kan fortolkes i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, litra a) [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-321/05: DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling) 5. juli 2007 dommen · 5. juli 2007
  2. Forslag til afgørelse i sag C-321/05: FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT generaladvokatens forslag til afgørelse · 8. februar 2007