Tv-overvågning af ansatte i 7-eleven var lovlig, men med grænser for gennemsyn
Var tv-overvågning af medarbejdere i en 7-eleven-butik lovlig? Datatilsynet fandt, at overvågningen holdt sig inden for reglerne, men at optagelser kun må gennemses mod ansatte ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser.
Sagen
En fagforening klagede den 23. januar 2025 til Datatilsynet på vegne af et medlem. Klageren havde tidligere arbejdet i butikken DSB 7-eleven, som drives af DSB Service & Retail A/S. Virksomheden havde sat tv-overvågning op i butikken, og klageren var blevet filmet som medarbejder. [1] Fagforeningen oplyste, at butikschefen havde gennemgået optagelserne og set, at klageren nogle gange mødte tidligere ind end sædvanligt. Butikschefen skulle have koblet det til klagerens sygefravær. Virksomheden bestred, at butikschefen havde kontaktet klageren om mødetid. [1] Den ansættelsesretlige tvist var forligt. Tilbage var spørgsmålet om, om overvågningen var i orden efter databeskyttelsesreglerne. [1] Virksomhedens manual nævnte flere formål, bl.a. at forebygge røveri og tyveri og at bruge optagelser mod medarbejdere ved mistanke om kriminalitet eller brud på interne regler. Der var ingen kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger. [1]
Spørgsmålet
Datatilsynet skulle tage stilling til, om virksomhedens tv-overvågning af klageren var i overensstemmelse med reglerne om behandlingsgrundlag og princippet om formålsbegrænsning. Fagforeningen mente, at formålene var for bredt formuleret. [1]
Resultatet
Datatilsynet fandt, at overvågningen lå inden for databeskyttelsesreglerne, så virksomheden fik medhold. Tilsynet pegede dog på en fejl i manualen og bemærkede, at optagelser kun må gennemses mod ansatte ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser. [1]
Rettens begrundelse
Datatilsynet lagde til grund, at overvågningen havde hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Det er den regel, der tillader behandling, når virksomhedens interesse vejer tungere end den registreredes. Det var derfor en fejl, at manualen henviste til databeskyttelseslovens § 12 for medarbejderoplysninger, da der ikke var en kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger. [1] Tilsynet så ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at overvågningen holdt sig inden for artikel 6 og principperne i artikel 5, stk. 1. [1] Tilsynet lagde vægt på, at overvågningen skulle forebygge og opklare kriminalitet og gøre retskrav gældende over for medarbejdere. Det var efter tilsynets opfattelse saglige og udtrykkeligt angivne formål, og overvågningen var ikke mere omfattende end nødvendigt. Virksomhedens hensyn gik derfor forud for klagerens hensyn til ikke at blive overvåget. [1] Til sidst bemærkede tilsynet, at gennemsyn af optagelser med henblik på retskrav kun kan ske ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser, som ikke kan belyses ved mindre indgribende midler. Tilsynet nævnte som eksempler konkret mistanke om internt svind, chikane eller systematisk snyd med tidsregistrering. [1] Tilsynet tog ikke stilling til de konkrete omstændigheder i den ansættelsesretlige tvist. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en virksomhed kan overvåge sine medarbejdere med tv-kameraer til formål som kriminalitetsforebyggelse og opklaring, uden at et sådant formål i sig selv bliver anset for for bredt. [1] Afgørelsen skelner tydeligt mellem selve overvågningen og senere brug af optagelserne. Tilsynets afsluttende bemærkning synes efter analysens vurdering at sætte en grænse: Optagelser må kun gennemses for at gøre retskrav gældende ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser, og kun hvis mindre indgribende midler ikke er nok. [1] Det kan indikere, at almindelig kontrol af fx mødetider ikke i sig selv kan støttes på overvågningen, men afgørelsen tager ikke stilling til, om det skete i den konkrete sag. Tilsynet udtalte sig ikke om de faktiske omstændigheder i tvisten. [1] Afgørelsen er desuden truffet i en sag om én virksomhed uden kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger. Den siger derfor ikke, hvordan reglerne vil blive anvendt, hvis en sådan aftale findes. Tilsynet har heller ikke vurderet andre former for kontrol end tv-overvågning. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen bygger på databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, om interesseafvejning, og på artikel 5, stk. 1, litra a og b, om lovlighed og formålsbegrænsning. Fagforeningen henviste til Det Europæiske Databeskyttelsesråds retningslinjer 3/2019 om tv-overvågning, hvor det hedder, at et formål alene om „sikkerhed“ ikke er specifikt nok. [1] Datatilsynet fandt dog, at formålene i denne sag var saglige og udtrykkeligt angivne. Tilsynet nævnte også databeskyttelseslovens § 12, men fandt, at den ikke var det rette grundlag, fordi der ikke var en kollektiv aftale om kontrolforanstaltninger. [1] Sagen blev behandlet på et møde i Datarådet, før tilsynet traf afgørelse. [1]
Fra kilderne
gennemsyn af optagelser med henblik på at kunne gøre retskrav gældende over for medarbejdere alene kan ske ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser af interne retningslinjer og regler [1]
der er tale om saglige og udtrykkeligt angivne formål, og at tv-overvågningen ikke er mere omfattende end nødvendigt [1]
Datatilsynet finder ikke grundlag for at tilsidesætte DSB Service & Retail A/S’ vurdering af, at tv-overvågningen af klager har været inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, og de grundlæggende principper i artikel 5, stk. 1. [1]
Kilder
- Tv-overvågning af medarbejdere hos DSB Service & Retail A/S dommen · 30. september 2025