Tilladelse til at regulere to vandløb ophævet, da kommunen ikke ville bruge den
Spørgsmålet var, om en tilladelse til regulering af to private vandløb i Aalborg Kommune skulle ophæves, efter kommunen ikke længere ville bruge den. Nævnet ophævede tilladelsen, fordi den var uaktuel, og tog ikke stilling til klagerens øvrige anbringender.
Sagen
Aalborg Kommune gav den 3. oktober 2022 tilladelse til at regulere to private vandløb umiddelbart syd for Vodskov [1]. Reguleringen bestod i, at vandløbene blev rørlagt, og at bundkoten blev sænket på den nederste strækning af det ene vandløb [1]. En bredejer til vandløbene påklagede afgørelsen den 30. oktober 2022 [1]. Klageren gjorde gældende, at klageren ikke var blevet hørt som part, at projektet ville have stor påvirkning på beskyttede dyr og planter, og at kommunen ikke havde overholdt naturbeskyttelseslovens § 29a og § 30 [1]. Det fremgik af Danmarks Miljøportal, at vandløbene ikke var udpeget som beskyttede [1]. Den 5. februar oplyste kommunen, at området ikke var rentabelt at byggemodne, det vil sige gøre klar til byggeri, og at kommunen ikke ønskede at udnytte tilladelsen [1]. Kommunen ville derfor trække afgørelsen tilbage [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om kommunens tilladelse skulle ophæves, efter at kommunen havde oplyst, at den ikke ville udnytte den [1]. Spørgsmålet var altså, om tilladelsen stadig var aktuel [1].
Resultatet
Nævnet ophævede Aalborg Kommunes afgørelse af 3. oktober 2022 om tilladelsen, og klagegebyret skal tilbagebetales [1]. Nævnet tog ikke stilling til klagerens anbringender, så det kan ikke siges, at klageren fik medhold i dem [1]. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men eventuel retssag kan anlægges ved domstolen [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at kommunen havde meddelt tilladelsen efter vandløbslovens § 17 [1]. Den bestemmelse fastslår, at vandløb kun må reguleres efter vandløbsmyndighedens bestemmelse [2]. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde meddelt nævnet, at den ikke ønskede at udnytte tilladelsen [1]. På den baggrund fandt nævnet, at den påklagede tilladelse var uaktuel [1]. Nævnet ophævede derfor afgørelsen med henvisning til vandløbslovens § 17, jf. § 80, stk. 1 [1]. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne. Formanden kan efter loven om nævnet træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering [3]. Nævnet nævnte ikke de øvrige forhold, som klageren havde anført, herunder partshøring og beskyttede dyr og planter [1]. Det fremgår heller ikke af bemærkningerne, at nævnet vurderede dem [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at nævnet kan ophæve en tilladelse, når den ansøgende myndighed oplyser, at den ikke vil udnytte den, og at tilladelsen derfor er uaktuel [1]. Afgørelsen tyder på, at nævnet i et sådant tilfælde ikke fandt det nødvendigt at vurdere de øvrige indsigelser i klagen [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen dog kun så langt som sagens faktiske forhold. Den siger ikke noget om, om regulering af de to vandløb ville have været lovlig, og den tager ikke stilling til, om klageren var blevet hørt som part, eller om projektet ville påvirke beskyttede dyr og planter [1]. Det er heller ikke klart, hvordan nævnet ville have stillet sig, hvis kommunen ikke havde trukket sin tilladelse tilbage. Efter analysens vurdering kan afgørelsen ikke bruges som udtryk for, hvordan nævnet vil vurdere andre sager, hvor en tilladelse stadig er aktuel, og den forudsiger ikke udfaldet af sådanne sager [1]. Afgørelsen er en nævnsafgørelse, og eventuel prøvelse ved retten sker ved en retssag [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 gengiver vandløbslovens § 17, som er hjemmel for den påklagede tilladelse og for nævnets ophævelse [2]. Kilde 3 gengiver loven om Miljø- og Fødevareklagenævnets § 8 om formandens adgang til at træffe afgørelse på nævnets vegne [3]. Kilde 4 gengiver naturbeskyttelseslovens § 3 om ændringer i naturlige søer og udpegede vandløb, og kilde 1 oplyser, at de to vandløb ikke er udpeget efter denne bestemmelse [4][1]. Kilderne 5 til 7 handler om andre sager og er ikke brugt her. Kilde 1 angiver to forskellige årstal for kommunens oplysning om, at den ikke ville udnytte tilladelsen: 2024 i afsnit 2.2 og 2022 i afsnit 3.1 [1].
Fra kilderne
Nævnet finder på denne baggrund, at den påklagede tilladelse er uaktuel, hvorfor nævnet ophæver Aalborg Kommunes afgørelse af 3. oktober 2022. [1]
Aalborg Kommune har den 5. februar 2024 oplyst, at området ikke er rentabelt at byggemodne, hvorfor kommunen ikke ønsker at udnytte tilladelsen. [1]
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. [1]
Kilder
- Ophævelse af tilladelse til regulering af to private vandløb i Aalborg Kommune dommen · 6. februar 2024
- Vandløbsloven § 17 lovbestemmelse · 28. november 2019
- Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 8 lovbestemmelse · 28. december 2016
- Naturbeskyttelsesloven § 3 lovbestemmelse · 6. oktober 2022