Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En telefondame fjerner et navneark fra en tyk telefonbog, mens det samme ark springer op af hver ny bog på et samlebånd, og en bekymret abonnent prøver at fange arkene med et sommerfuglenet.

Telefonfortegnelser kræver samtykke, og tilbagetrækning skal nå hele kæden

EU-DomstolenPersondata og overvågningDom i sag C-129/2127. oktober 2022

Domstolen skulle afgøre, om oplysninger i telefonnummerfortegnelser kræver samtykke, og hvad en udbyder skal gøre, når samtykket trækkes tilbage. Svaret var, at samtykke kræves, og at udbyderen skal give besked videre i kæden.

Læs hele dommen


Sagen

Proximus udbyder telefonnummerfortegnelser og nummeroplysningstjenester i Belgien. Fortegnelserne indeholder navn, adresse og telefonnummer på abonnenter hos forskellige teleoperatører, blandt andre Telenet. [1] Klageren var abonnent hos Telenet. Den 13. januar 2019 bad klageren Proximus om ikke at medtage kontaktoplysningerne i fortegnelser udgivet af Proximus og af tredjemand. Proximus ændrede klagerens status i sit it-system. [1] Den 31. januar 2019 sendte Telenet en periodisk ajourføring med oplysninger om klageren, som ikke var markeret som hemmelige. Proximus behandlede dem automatisk, og de fremgik igen af fortegnelserne. [1] Den 14. august 2019 bad klageren på ny om at blive fjernet. Proximus svarede, at oplysningerne var slettet, at selskabet havde kontaktet Google, og at andre udbydere ville få besked via månedlige opdateringer. [1] Klageren klagede til databeskyttelsesmyndigheden. Dens tvistemålsafdeling pålagde Proximus afhjælpende foranstaltninger og en bøde på 20000 EUR. Proximus anlagde sag ved appeldomstolen i Bruxelles. [1] Proximus gjorde gældende, at abonnenterne selv skal bede om ikke at fremgå, og at samtykke derfor ikke er nødvendigt. [1]

Spørgsmålet

Appeldomstolen stillede fire spørgsmål. Kræves der samtykke efter databeskyttelsesforordningen for at optage en abonnents oplysninger i fortegnelser, også hos andre udbydere end teleoperatøren? Er en anmodning om at blive fjernet en anmodning om sletning? Kan tilsynsmyndigheden kræve, at udbyderen giver besked om tilbagetrukket samtykke til andre dataansvarlige og til søgemaskineudbydere? [1]

Resultatet

Domstolen svarede, at der kræves samtykke efter forordningens definition, og at samtykket kan være givet til teleoperatøren eller til én af udbyderne. [1] En anmodning om at blive fjernet er udøvelse af retten til sletning. [1] En national tilsynsmyndighed kan kræve, at udbyderen giver besked om tilbagetrækningen til teleoperatøren og til andre udbydere, og at udbyderen træffer rimelige foranstaltninger over for udbydere af søgemaskiner. [1] Proximus' synspunkter om, at samtykke ikke er nødvendigt, og at anmodningen i stedet er en berigtigelse, fik ikke medhold. Sagen verserer fortsat for den forelæggende ret. [1]

Rettens begrundelse

Domstolen henviste til sin tidligere dom Deutsche Telekom og lagde til grund, at en abonnent efter forudgående underretning kan give samtykke til offentliggørelse i fortegnelser. Samtykket vedrører formålet med offentliggørelsen, ikke udbyderens identitet. Derfor kræver videregivelse til en anden udbyder med samme formål ikke nyt samtykke. [1] Samtykkets form følger af direktivets definition, læst sammen med forordningens artikel 94, stk. 2, og artikel 95. Samtykket skal derfor opfylde forordningens artikel 4, nr. 11), som kræver en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse ved erklæring eller klar bekræftelse. [1] Direktivet giver abonnenten mulighed for at få oplysninger slettet, men siger intet om fremgangsmåden. Forordningens regler kan derfor anvendes. [1] Når abonnenten beder om at blive fjernet, trækker vedkommende sit samtykke tilbage. Det giver ret til sletning efter artikel 17, stk. 1, litra b) eller d). Det er ikke en berigtigelse, da oplysningerne er korrekte. [1] Artikel 5, stk. 2, artikel 24 og artikel 19 kræver, at udbyderen underretter teleoperatøren og andre udbydere. Ellers ville tilbagetrækning blive vanskeligere end at give samtykke, i strid med artikel 7, stk. 3. [1] Efter artikel 17, stk. 2, skal udbyderen træffe rimelige foranstaltninger over for søgemaskineudbydere. Her er der hensyn til teknologi og omkostninger. Google havde en meget høj markedsandel, og Proximus havde allerede kontaktet Google. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at fortegnelser over abonnenter ikke kan bygge på en ren fravalgsordning. Domstolen kræver en erklæring eller klar bekræftelse som samtykke. [1] Efter analysens vurdering rækker dommen også til, at tilbagetrækning skal få virkning i hele kæden af dataansvarlige. Det sker blandt andet ved, at en dataansvarlig giver besked til teleoperatøren og til andre udbydere, så en automatisk ajourføring ikke genindsætter oplysningerne. [1] Dommen har samtidig klare grænser. Domstolen afviste at besvare første spørgsmål, for så vidt det angik en teleoperatør, der selv offentliggør sine abonnenters oplysninger. Her var tvisten kun mellem en privatperson og en anden virksomhed. [1] Dommen angiver heller ikke, hvilke konkrete foranstaltninger over for søgemaskineudbydere der er rimelige. Domstolen henviste bedømmelsen til den kompetente myndighed, og den kan prøves af domstolene. [1] Dommen tager efter analysens vurdering ikke stilling til, om Proximus' konkrete handlinger var lovlige. Den fortolker de EU-regler, som den belgiske ret skal anvende. Dommen siger intet om, hvordan andre sager med andre faktiske forhold bør afgøres.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver artikel 12 i direktiv 2002/58 om abonnentfortegnelser og forordningens artikel 4, nr. 11), artikel 5, 6, 7, 17, 19, 24 og 95. Domstolen støttede sig flere steder på generaladvokatens forslag til afgørelse. [1] Generaladvokat Collins beskrev sagens kerne på samme måde. Forordningen kræver generelt samtykke fra hver dataansvarlig, mens direktivet gør, at ét samtykke er nok til behandling med samme formål. Han pegede på to spørgsmål: hvem abonnenten skal rette anmodningen til, og om udbyderen skal give den videre til tredjemand, herunder søgemaskineudbydere. [2] Det foreliggende uddrag af forslaget stopper før hans konklusioner. Vi kan derfor ikke sige, om Domstolen fulgte dem i alle enkeltheder.

Fra kilderne

Det følger heraf, at et sådant samtykke er nødvendigt for, at personoplysninger vedrørende en abonnent hos en telefontjenesteoperatør kan medtages i fortegnelser. [1]
skal abonnenten med henblik på at trække sit samtykke tilbage kunne henvende sig til en hvilken som helst af udbyderne af fortegnelser eller denne operatør med henblik på at få sine kontaktoplysninger slettet fra de fortegnelser [1]
Det skal være lige så let at trække sit samtykke tilbage som at give det. [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-129/21: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. oktober 2022. — Proximus NV mod Gegevensbeschermingsautoriteit. dommen · 27. oktober 2022
  2. Forslag til afgørelse i sag C-129/21: Forslag til afgørelse fra generaladvokat A.M. Collins fremsat den 28. april 2022. — Proximus NV mod Gegevensbeschermingsautoriteit. generaladvokatens forslag til afgørelse · 28. april 2022