Støj fra lejers barn førte til opsigelse af almen bolig
Spørgsmålet var, om udlejer kunne opsige et lejemål, fordi støj fra lejers barn med infantil autisme generede naboerne. Retten svarede ja: opsigelsen blev fundet gyldig, og lejer skal fraflytte.
Sagen
Lejer flyttede i februar 2022 med sine to børn ind i et enderækkehus i Værløse, som en almen boligforening havde udlejet [1]. Det ældste barn er infantil autist og har intet talesprog, men laver høje lyde [1]. Allerede i april 2022 kom der klager fra naboer over skrig, råben og højlydt banken [1]. Udlejer sendte påmindelser og påkrav i 2022 og 2023 [1]. Naboerne forklarede, at støjen var der næsten dagligt og ofte til sent på aftenen [1]. Lejer forklarede, at barnet ikke kan få medicin, og at hun har forsøgt at mindske støjen [1]. Udlejer opsagde lejemålet den 8. marts 2023 [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om udlejer kunne opsige lejemålet, fordi støj fra lejers barn var til væsentlig gene for de øvrige beboere [1]. Retten skulle også tage stilling til, om det har betydning, at støjen skyldes et barn med infantil autisme [1].
Resultatet
Retten fandt, at opsigelsen var gyldig, og at lejer skal fraflytte lejemålet senest den 30. juli 2024 kl. 12.00 [1]. Udlejer fik dermed medhold i begge sine påstande [1]. Statskassen skal betale sagsomkostninger til udlejer med 50.750 kr., fordi lejer havde fri proces [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i, at udlejer skal sørge for god orden i ejendommen, og at et lejeforhold kan ophæves, når lejer har tilsidesat god skik og orden [1]. Retten fastslog, at støjende menneskelig adfærd kan sanktioneres af udlejer, når den når et niveau og omfang, der er uacceptabel og påvirker de andre beboere i væsentlig grad [1]. Det var uden betydning, at støjen ikke skyldes lejer selv, men skyldes lejers barn [1]. Retten fandt det bevist, at støjen fra drengen dagligt bestod af råb, skrig og bankelyde i alle hans vågne timer [1]. Støjen var af et betydeligt omfang og både højere og hyppigere, end man normalt må forvente fra et barn [1]. Retten tog hensyn til, at lejer efter bedste evne havde forsøgt at mindske støjen, og at lejer ikke havde udvist dadelværdig adfærd [1]. Men støjen påvirkede de øvrige beboere i betydelig og urimelig grad, og der var ingen udsigt til, at den ville blive mindre [1]. Retten fandt derfor, at det af hensyn til de andre beboere var absolut påkrævet, at lejer fraflytter [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at støj fra et barn kan føre til opsigelse af et lejemål i en almen bolig, når støjen er af et betydeligt omfang og rammer naboerne i deres eget hjem [1]. Efter analysens vurdering følger det af dommen, at det ikke er afgørende, om lejer selv har skyld i støjen, og at lejer ikke behøver at have udvist dadelværdig adfærd [1]. Efter analysens vurdering kan det tyde på, at en lejer kan miste sit lejemål, selv om lejer har forsøgt at begrænse støjen [1]. Dommen afgør dog ikke præcist, hvor grænsen for uacceptabel støj går. Retten byggede sin vurdering på en samlet bevisførelse i denne sag, og naboernes forklaringer var en vigtig del af den. Kilderne nævner ikke målinger af støjen [1]. Dommen er truffet i en enkelt sag, og efter analysens vurdering vil de konkrete forhold i andre sager, herunder hvor kraftig og hyppig støjen er, og hvilke påbud udlejer har givet, sandsynligvis være afgørende [1]. Dommen siger heller ikke noget om, hvordan kommunen skal håndtere boligtildeling eller støtte til familier med et handicappet barn [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på almenlejeloven, og de relevante bestemmelser står i kilderne. Almenlejeloven § 80 pålægger udlejer at sørge for god orden i ejendommen [2]. Efter § 81, nr. 5, 9 og 11 kan en lejer få retsfølger for støjende eller generende adfærd [3]. Efter § 85, stk. 1, nr. 4, kan udlejer opsige, når lejer har tilsidesat god skik og orden, og flytningen er påkrævet [4]. Dommen henviser til nr. 5 i samme stykke, og det kan ikke ud fra kilderne afgøres, hvorfor. Dommen henviser også til lejelovens § 152 og § 153, som svarer til de almene regler [5][6]. Udlejer henviste til, at der efter § 82, stk. 2 kun kræves ét påbud, men retten tog ikke udtrykkeligt stilling til det [7].
Fra kilderne
Støjende menneskelig adfærd omfattes som en type af støj, der kan sanktioneres af udlejer, når den når et niveau og omfang, der er uacceptabel og påvirker de andre beboere i væsentlig grad. [1]
Det er uden betydning, at støjen ikke skyldes lejer selv, men skyldes lejers barn [1]
Lejer har ikke udvist dadelværdig adfærd, men af hensyn til alle andre beboere, er det absolut påkrævet, at hun fraflytter. [1]
Kilder
- Sag om berettigelsen af at opsige et lejemål med henvisning til den støjende adfærd, der hidrørte fra lejers barn, som var infantil autist. dommen · 30. april 2024
- Almenlejeloven § 80 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Almenlejeloven § 81 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Almenlejeloven § 85 lovbestemmelse · 11. september 2019
- Lejeloven § 152 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Lejeloven § 153 lovbestemmelse · 23. marts 2022
- Almenlejeloven § 82 lovbestemmelse · 11. september 2019