Småbygninger i haven i landzone: haveplacering tæller først i den samlede afvejning
Kunne småbygninger i en have i landzone opføres uden landzonetilladelse? Nævnet svarede nej, men lod haveplaceringen tælle med i vurderingen af, om der kunne gives tilladelse.
Sagen
Planklagenævnet afgjorde tre klagesager om små bygninger i haver i landzone. Landzone er områder uden for byerne, hvor ny bebyggelse som udgangspunkt kræver kommunens tilladelse [1][3]. I den første sag havde en kommune givet afslag på en lovliggørende tilladelse til en havepavillon på 12,5 m2. Den var opført i 2003 og stod ca. 31 m fra ejendommens øvrige bebyggelse [1]. I den anden sag gjaldt afslaget flere småbygninger på en ejendom, der var omfattet af en fredning: tre konstruktioner til brænde, et drivhus, to hønsehuse og en pavillon. De stod mellem ca. 41 og 70 m fra bygningssættet [1]. I den tredje sag gjaldt afslaget et drivhus/pavillon på ca. 9 m2 og et hønsehus på 6 m2. De stod ca. 45 m og ca. 44 m fra stuehuset [1]. Alle sagerne handlede om bygninger, der allerede var opført, og som kommunen ikke ville lovliggøre [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om en placering i en have kan give den tilknytning til huset, som kræves for at slippe for landzonetilladelse efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 8. Nævnet skulle også afgøre, om haveplaceringen har betydning for, om der kan gives landzonetilladelse efter § 35, stk. 1 [1][2][3].
Resultatet
Nævnet fandt, at haveplaceringen ikke gav den nødvendige tilknytning, så bygningerne krævede landzonetilladelse. Haveplaceringen havde derimod betydning i den samlede vurdering af, om der kunne gives tilladelse [1]. I to sager ændrede nævnet kommunens afslag til en tilladelse. I den tredje ophævede nævnet afgørelsen og sendte sagen tilbage til kommunen [1].
Rettens begrundelse
Udgangspunktet er, at ny bebyggelse i landzone kræver kommunens tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 [3]. Drivhuse, udhuse og lignende bygninger på højst 50 m2 er undtaget, hvis de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse [2]. Ifølge lovbemærkningerne er tilknytningskravet som udgangspunkt opfyldt ved en afstand på ca. 20 m, men der skal foretages en konkret vurdering af landskab og terræn [1]. I alle tre sager lå bygningerne langt over 20 m fra huset. Nævnet fandt ikke særlige terrænmæssige, landskabelige eller andre stedlige forhold, der kunne få bygningerne til at fremstå som tilknyttet huset. At de lå i haveanlægget, ændrede ikke på det [1]. Brændeopbevaringen i den anden sag var efter nævnets mening bebyggelse, blandt andet på grund af den betydelige visuelle påvirkning. Den var ikke en bygning omfattet af § 36, stk. 1, nr. 8. Almindelige hønsehuse under 50 m2 er derimod omfattet af bestemmelsen [1]. Ved vurderingen af selve tilladelsen lagde nævnet vægt på, at bygningerne naturligt hører til i en have, at de var små og lave, og at haven ikke var usædvanligt stor og var veldefineret. Nævnet lagde også vægt på, at der ikke var væsentlige beskyttelsesinteresser på arealet [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelserne, at en placering i en have ikke i sig selv kan føre til, at en småbygning er undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Afstanden til huset og de stedlige forhold synes fortsat at være det afgørende for tilknytningen [1]. Samtidig kan haveplaceringen efter analysens vurdering få vægt, når kommunen eller nævnet afgør, om en tilladelse kan gives. Det gælder især, når haven er veldefineret og ikke usædvanligt stor, og når bygningen er beskeden [1]. Afgørelserne viser også, at tilladelser kan knyttes til vilkår, blandt andet om bevarelse af haveanlægget [1]. Kilderne siger ikke, hvordan nævnet vil afgøre sager med større bygninger, ubegrænsede haver eller områder med væsentlige beskyttelsesinteresser. Nævnet fandt i de tre sager, at tilladelse kunne gives, eller at den skulle gives, hvis dispensation fra fredningen blev opnået. Det siger ikke, at samme resultat følger i andre sager [1]. Kilderne viser heller ikke, om afgørelserne er fast praksis.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er en orientering fra Planklagenævnet, der samler tre afgørelser fra 9. december 2019 og 24. februar 2020. Planlovens § 35, stk. 1, kræver kommunal tilladelse til ny bebyggelse i landzone [3]. § 36, stk. 1, nr. 8, fritager garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m2, når de opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse [2]. Kilde 4 er en afgørelse om Skanderborg Kommunes afslag på lovliggørelse af et drivhus, hønsehuse, brændeopbevaring og en pavillon. Den beskriver samme bygninger og samme udfald som den anden sag i orienteringen: Nævnet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen. Kommunen skulle give tilladelse, hvis der blev opnået dispensation fra fredningen, og stille vilkår om skærmende beplantning og en sammenhængende have [4][1].
Fra kilderne
I de tre nyligt afgjorte klagesager fandt Planklagenævnet, at placeringen i haveanlæg ikke havde betydning for tilknytningskravet i undtagelsesbestemmelsen, og at den pågældende bebyggelse således ikke var undtaget fra kravet om landzonetilladelse. [1]
Planklagenævnet fandt i de tre klagesager, at placeringen i et haveanlæg havde betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der kunne gives landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. [1]
Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en bygning, som naturligt hører til i en have, at pavillonen havde en beskeden størrelse og højde, og at den var placeret inden for ejendommens øvrige haveareal. [1]
Kilder
- Planklagenævnet orienterer nr. 14 - Opførelse af småbygninger i haver i landzone dommen · 24. april 2020
- Planloven § 36 lovbestemmelse · 21. april 2018
- Planloven § 35 lovbestemmelse · 21. april 2018
- Afgørelse i klagesag om Skanderborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til lovliggørelse af drivhus, hønsehuse, brændeopbevaring og pavillon på [vejnavn1], Skanderborg, og påbud om fjernelse af bygningerne anden afgørelse med lignende indhold · 9. december 2019