Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En overfyldt postkasse ved et rækkehus med en spindelvævsdækket gebyrregning, mens en lang kø af mennesker i campingstole venter på fortovet, og en venlig embedsmand går forbi med et blankt navneskilt under armen.

Separeret ægtefælle registrerede ledigt familienavn-domæne og måtte afgive det

Klagenævnet for DomænenavneFamilie og arvKlagenævnet for Domænenavne, sag 2009-00796. maj 2010

Måtte en separeret ægtefælle registrere et domænenavn, som den anden mistede, fordi en gebyrregning ikke blev videresendt? Nævnet fandt, at det stred mod god domænenavnsskik, og overførte navnet til klageren.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren registrerede under ægteskabet et domænenavn, der svarer til hans familienavn, til privat brug. [1] Parterne blev senere separeret, og klageren flyttede fra den fælles adresse. Han meddelte ikke den nye adresse til DK Hostmaster, som derfor fortsat sendte opkrævningen af periodegebyret til den gamle adresse, hvor den indklagede boede. [1] Den indklagede videresendte ikke opkrævningen. Gebyret blev ikke betalt, og registreringen blev slettet. [1] I maj 2009 hørte den indklagede fra DK Hostmaster, at gebyret ikke var betalt, og lod sig skrive på venteliste. Hun registrerede navnet den 27. august 2009. [1] Hun forklarede, at hun gjorde det for at sikre parternes fælles datters adgang til navnet, og at hun selv havde ringe interesse i det. [1] Klageren krævede domænenavnet overdraget. Den indklagede ville frifindes. [1]

Spørgsmålet

Nævnet skulle afgøre, om den indklagede handlede i strid med god domænenavnsskik, da hun lod sig registrere som ny indehaver af et domænenavn, som klageren havde mistet på grund af en uvidende, ubetalt regning. [1][2]

Resultatet

Klageren fik medhold. Nævnet pålagde den indklagede at anerkende, at registreringen var i strid med gældende dansk ret, og registreringen skulle overføres til klageren fire uger efter afgørelsen. Klagegebyret skulle tilbagebetales til klageren. [1]

Rettens begrundelse

Nævnet lagde til grund, at domænenavnet ikke havde kommerciel betydning for parterne. Derfor deltog to medlemmer med erhvervsmæssig og forbrugermæssig sagkundskab i afgørelsen. [1] Nævnet fremhævede, at klageren havde registreret navnet, mens parterne var gift, og at det svarer til hans familienavn. Han havde ikke mistet interessen i navnet, og det måtte den indklagede have vidst. [1] Registreringen var slettet, fordi han ikke kendte til opkrævningen af periodegebyret. DK Hostmaster havde sendt den til hans tidligere adresse, hvor den indklagede stadig boede, og hun havde ikke videresendt den. [1] Da hun i maj 2009 fik at vide, at navnet var suspenderet på grund af manglende betaling, lod hun sig blot skrive på venteliste. Hun oplyste ikke klageren om problemet. [1] Nævnet lagde ikke vægt på, hvilken interesse den indklagede havde i navnet, herunder ønsket om at sikre datterens adgang. Dens handlemåde med henblik på selv at blive registrant strider efter nævnets opfattelse mod god domænenavnsskik. Nævnet byggede på domænelovens § 12, stk. 1. [1][2]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at kravet om god domænenavnsskik kan ramme en adfærd, der ikke handler om videresalg eller erhverv. Her var det den indklagedes tavshed over for klageren, som nævnet lagde vægt på. [1][2] Afgørelsen synes at bygge på en samlet vurdering af forløbet: Den indklagede kendte klagerens interesse, vidste at navnet var suspenderet, og oplyste ikke klageren om det. [1] Efter analysens vurdering kan afgørelsen næppe læses som en generel regel om, at en person aldrig må registrere et domænenavn, som en anden har mistet. Nævnet tog udtrykkeligt stilling til de konkrete omstændigheder. [1] Afgørelsen afklarer heller ikke, om den indklagedes henvisning til datterens ret til familienavnet i sig selv kunne have givet en ret til navnet. Nævnet fandt, at handlemåden var i strid med god domænenavnsskik, uanset hvilken interesse den indklagede havde. [1] Kilderne indeholder ikke andre afgørelser om samme spørgsmål, så vi kan ikke sige, om nævnet vil vurdere lignende sager på samme måde.

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om domænelovens § 12. Efter stk. 1 må registranter ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. [2] Stk. 2 forbyder at registrere og opretholde navne alene med videresalg eller udlejning for øje. [2] Nævnet støttede sig alene på stk. 1. [1] Nævnet behandlede sagen med to ekstra medlemmer, fordi navnet ikke havde kommerciel betydning, jf. § 13, stk. 4, i domæneloven. [1] Sekretariatet havde forsøgt at forlige parterne uden held. [1] De øvrige kilder handler om andre emner og er ikke brugt.

Fra kilderne

Uanset hvilken interesse indklagede måtte have i det omtvistede domænenavn, finder nævnet, at indklagedes beskrevne handlemåde med henblik på selv at blive registrant af domænenavnet strider mod god domænenavnsskik, jf. domænelovens § 12, stk. 1. [1]
uden loyalt at oplyse klageren om det opståede betalingsproblem. [1]
Registranter må ikke registrere og anvende internetdomænenavne i strid med god domænenavnsskik. [2]

Kilder

  1. Klagenævnet for Domænenavne, sag 2009-0079: klagerens efternavn.dk (sag 2009-0079) dommen · 6. maj 2010
  2. Domæneloven § 12 lovbestemmelse · 25. juni 2005