Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En nabo rækker en tom sukkerkop over hækken og får i stedet et pengeskab fyldt med sedler fra en ejer i jakkesæt, mens en skattemedarbejder sidder gemt i hækken og noterer.

Selskabet kunne ikke fradrage tab på lån til ejerens nabo

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 20-001727811. april 2023

Spørgsmålet var, om et selskab kunne fradrage tab på lån til ejerens nabo. Landsskatteretten sagde nej: lånene savnede forretningsmæssig begrundelse og blev anset for udlodning til ejeren.

Læs hele dommen


Sagen

Et anpartsselskab ejes af én anpartshaver. Selskabet udlånte 511.150 kr. i 2012 og yderligere 100.000 kr. i 2016 og 2 gange 50.000 kr. i 2017 til anpartshaverens nabo og dennes hustru [1]. Lånene var afdragsfrie, forrentet med 3 %, og renterne blev lagt oven i lånet. Til sikkerhed udstedte parterne et ejerpantebrev i naboens hus [1]. Naboen døde i juni 2017, og boet blev insolvent. Selskabet fik en dividende på 52,98 %, svarende til 285.157,60 kr. [1]. I regnskabsåret 2016/17 fratrak selskabet 384.172 kr. som tab. Beløbet svarede til 50 % af lånene inklusive renter [1]. Skattestyrelsen nægtede fradraget og anså tabet for maskeret udlodning til anpartshaveren. Det betyder skjult udbetaling af selskabets penge til ejeren [1]. Selskabet klagede til Landsskatteretten [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om selskabet kunne fradrage tabet på lånene til ejerens nabo som tab på fordringer eller som driftsomkostning. Det afhang af, om lånene havde en forretningsmæssig begrundelse eller alene skyldtes ejerens indflydelse [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Selskabet fik ikke medhold og kunne ikke fradrage de 384.172 kr. [1].

Rettens begrundelse

Retten pegede først på reglerne. Efter kursgevinstlovens § 3 medregnes tab på fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst [2]. Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan driftsomkostninger fradrages. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten og ligge inden for virksomhedens naturlige rammer [1]. Retten lagde til grund, at selskabet hverken før eller efter havde ydet tilsvarende lån til fysiske personer [1]. Retten fandt, at nabolånene var ydet alene på grund af ejerens bestemmende indflydelse. Den fandt, at lånene savnede forretningsmæssig begrundelse. Den fandt også, at formålet var, at selskabet og ikke ejeren skulle bære risikoen for et tab [1]. Beløbene måtte derfor anses for at have passeret ejerens økonomi. Selskabet havde dermed intet fradragsberettiget tab efter kursgevinstloven. Lånene var udlodning efter ligningslovens § 16 A, og der var heller ikke fradragsret efter statsskattelovens § 6 [1]. Selskabet havde gjort gældende, at lånene var lagt ud for at give afkast af likvide midler, at de var sikret ved pant, og at der var en stor friværdi. Selskabet pegede også på tidligere lån i koncernen og på formålsbestemmelsen [1]. Retten gengav disse synspunkter, men lagde afgørende vægt på ovenstående [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et selskab kan have svært ved at få fradrag for tab på lån, hvis lånet ligner en tjeneste for ejerens bekendte. Det gælder især, når selskabet ikke har andre lån til private. Retten lagde vægt på manglende forretningsmæssig begrundelse og på, at selskabet ikke havde ydet tilsvarende lån til fysiske personer [1]. Efter analysens vurdering var pant og stor friværdi ikke nok i denne sag, men det afgør afgørelsen ikke generelt. Den bygger på de konkrete forhold, og kilderne viser ikke, at den er fast praksis. Afgørelsen giver heller ikke et svar på, hvordan et lån skal se ud for at være forretningsmæssigt begrundet. Det fremgår kun, at dette lån ikke var det [1]. Sagen siger heller ikke noget sikkert om ejerens egen beskatning. Den beskatning blev behandlet i en sammenholdt sag, og kun selskabets sag er gengivet her. Kilderne viser ikke, hvordan en fordring på naboen skulle behandles hos ejeren personligt [1]. Det er derfor usikkert, hvad afgørelsen betyder for andre sager med lån til nærtstående eller bekendte.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen bygger på kursgevinstlovens § 3, der siger, at gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, med visse undtagelser [2]. Kursgevinstlovens § 14 gælder for personer. Efter stk. 2 kan tab på fordringer på visse selskaber og på nærtstående ikke fradrages [3]. Selskabets repræsentant nævnte § 14, stk. 1 som mulig vej til fradrag hos ejeren, hvis fordringen blev anset for udlagt til ham [1]. Landsskatteretten behandlede ikke dette i afgørelsen af selskabets sag [1]. Skattestyrelsen henviste til en sammenholdt sag om ejeren og tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling i selskabets sag [1].

Fra kilderne

Selskabet har ikke tidligere eller efterfølgende ydet tilsvarende lån til fysiske personer. [1]
Landsskatteretten finder, at de udbetalte nabolån må anses for ydet alene som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet [1]
Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A. [2]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 20-0017278: Fradrag for tab på debitorer dommen · 11. april 2023
  2. Kursgevinstloven § 3 lovbestemmelse · 6. oktober 2022
  3. Kursgevinstloven § 14 lovbestemmelse · 6. oktober 2022