Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En laborant i hvid kittel svinger et lille blodprøveglas som en vinkender foran vinduet, mens en rekrutteringsmedarbejder fra et flyselskab noterer, og en ansøger med plaster på armen venter tålmodigt, mens et fly kører forbi udenfor.

SAS' brug af CDT-test ved ansættelse var ikke i strid med arbejdsgiverens ledelsesret

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 16. september 2024 i sag 2023 - 216. september 2024

Arbejdsretten skulle afgøre, om CDT-testens præcision og validitet gjorde SAS’ brug af testen ved ansættelse i strid med arbejdsgiverens ledelsesret. Klageren havde ikke godtgjort, at testresultaterne var så usikre, at de ikke kunne lægges til grund, og SAS blev frifundet.

Læs hele dommen


Sagen

Sagen drejede sig om SAS Ground Handling Denmark A/S’ brug af en CDT-test over for personer, der søgte ansættelse i virksomheden. Testen blev taget på grundlag af en blodprøve og skulle vise alkoholforbrug i en forudgående periode; deltagelse krævede skriftligt samtykke, og et positivt resultat kunne udelukke ansøgeren fra ansættelsesprocessen [1]. I en tidligere dom fra 2022 havde Arbejdsretten fundet, at kravet om testen ikke var i strid med ledelsesretten, men parterne havde udskudt spørgsmålet om testens præcision og validitet [1][2]. I den nye sag fremlagde klageren bl.a. en lægefaglig redegørelse og henviste til lægehåndbogen, mens indklagede fremhævede international standardisering og forklaringer om testens anvendelse [1]. SAS oplyste, at virksomheden stoppede med CDT-testen pr. 1. januar 2024 og i stedet brugte en anden test [1].

Spørgsmålet

Det retten skulle tage stilling til, var, om CDT-testens præcision og validitet indebar, at SAS’ anvendelse af testen over for ansøgere var i strid med arbejdsgiverens ledelsesret, så der skulle betales en bod [1]. Spørgsmålet var især, om testresultaterne var så usikre eller upræcise, at de ikke i almindelighed kunne lægges til grund [1].

Resultatet

Arbejdsretten frifandt SAS Ground Handling Denmark A/S [1]. Retten fandt ikke grundlag for at give klageren medhold i, at anvendelsen af CDT-testen var i strid med ledelsesretten [1]. Klageren skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].

Rettens begrundelse

Arbejdsretten tog udgangspunkt i, at den tidligere dom havde lagt til grund, at CDT-testen kun giver et øjebliksbillede af alkoholforbruget, og at anvendelsen af testen på trods heraf ikke var i strid med ledelsesretten [1]. Den nye sag drejede sig derfor i første række om testens præcision og validitet [1]. Retten bemærkede, at både lægehåndbogen og den lægefaglige redegørelse primært handlede om, hvorvidt testen kunne vise et generelt og vedvarende højt alkoholforbrug [1]. At testen ikke kunne anses for egnet til at vise et generelt højt forbrug kunne efter den tidligere dom ikke føre til, at anvendelsen var i strid med ledelsesretten [1]. Klageren havde efter rettens vurdering ikke godtgjort, at analyseresultaterne var så usikre eller upræcise, at de ikke i almindelighed kunne lægges til grund [1]. Retten lagde her vægt på, at der var fastsat internationale retningslinjer for laboratorieanalyser, at testen blev anvendt i en lang række lande, og at et vidne med mange års erfaring var uenig i den lægefaglige redegørelses konklusioner, bl.a. fordi grundlaget for beregningerne var uoplyst, og kilderne i vidt omfang byggede på ældre analysemetoder [1]. Vidnet forklarede også, at testen kunne bruges til både mænd og kvinder, og at der ikke var sygdomme, der gav fejlresultater [1]. Der var derfor ikke grundlag for at give klageren medhold [1].

Hvad dommen betyder

Sagen drejede sig om CDT-testens præcision og validitet, og dommen skal efter analysens vurdering læses i lyset af den tidligere dom, hvor testkravet allerede var accepteret [1]. Efter analysens vurdering foretager den nye dom ikke en ny proportionalitetsvurdering af testkravet; den tager udgangspunkt i den tidligere dom og prøver, om klageren har godtgjort, at testresultaterne er så usikre eller upræcise, at de ikke i almindelighed kan lægges til grund [1]. Dommen siger ikke, at CDT-testen er egnet til at vise et generelt alkoholproblem; den bygger tværtimod på, at testen kun giver et øjebliksbillede [1]. Den afgør heller ikke, om en arbejdsgiver kan bruge CDT-testen i andre stillinger eller sammenhænge, eller om en anden test ville være lovlig [1]. Den siger ikke, at en arbejdsgiver frit kan bruge enhver kontrolforanstaltning; retten forholder sig til den konkrete sag og den bevisførelse, der blev fremlagt [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen derfor ikke længere end til spørgsmålet om CDT-testens præcision og validitet i den konkrete ansættelsessituation, og den er ikke rådgivning om, hvordan andre sager vil blive afgjort [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er dommen i sag 2023-2, mens kilde 2 er et kort resumé af Arbejdsrettens dom i en anden sag, sag 2022-2, om samme tvist [1][2]. Den tidligere dom fastslog, at kravet om CDT-test var en saglig og proportional sikkerhedsforanstaltning, og at det ikke var et misbrug af ledelsesretten [2]. Den nye dom tager udgangspunkt i den tidligere dom og behandler det udskudte spørgsmål om testens præcision og validitet [1]. Den nye dom bygger på den tidligere doms forudsætning om, at testen kun giver et øjebliksbillede af alkoholforbruget [1]. Den nye dom ændrer ikke ved den tidligere doms resultat, men supplerer begrundelsen med en vurdering af beviserne for testens præcision og validitet [1][2].

Fra kilderne

SAS Ground Handling Denmark A/S frifindes. [1]
Klager har endvidere ikke godtgjort, at analyseresultaterne af en CDT-test er så usikre eller upræcise, at testresultaterne ikke i almindelighed kan lægges til grund. [1]
Der er herefter ikke grundlag for at give klager medhold i, at anvendelse af CDT-testen som det tidligere skete i forbindelse med ansættelse af personale i SAS Ground Handling, var i strid med ledelsesretten, og indklagede frifindes. [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 16. september 2024 i sag 2023 - 2 dommen · 16. september 2024
  2. Arbejdsrettens dom af 3. oktober 2022 i sag 2022 - 2 (tidl. 2019-454, AR2019.0559) anden afgørelse med lignende indhold · 3. oktober 2022