Rejsebureau skiftede hotel uden besked: nedslag på 1.600 kr. for dårligere placering
Skulle en rejsende have nedslag, fordi bureauet ikke fortalte, at hun kom på et andet hotel end det bestilte, og at det lå uden for centrum? Nævnet svarede ja og tilkendte 1.600 kr.
Sagen
Klageren købte en busrejse til Prag for én person fra mandag til lørdag. Rejsen omfattede enkeltværelse på et bestemt 3-stjernet hotel og kostede 4.445 kr. [1] Udbudsmaterialet beskrev hotellet som centralt placeret, nær rådhuset og med få minutters gang til den gamle bydel. [1] Klageren blev i stedet indkvarteret på et 4-stjernet hotel. Bureauet gjorde gældende, at rejsen først var planlagt til fem dage og senere forlænget til seks, og at det første hotel ikke havde plads alle dage. [1] Ifølge bureauet aftalte det med foreningens formand ikke at sige noget før under turen, fordi skiftet var en opgradering. [1] Klageren gjorde gældende, at det nye hotel lå i udkanten, så hun skulle tage sporvogn ind til centrum. Hun kunne derfor ikke gå en tur i byen efter middagen. [1] Hun krævede pengene tilbage. Bureauet gjorde gældende, at klageren ikke havde klaget under turen. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om bureauet kunne påberåbe sig, at klageren havde reklameret for sent. Nævnet skulle også afgøre, om rejsen var mangelfuld, når bureauet ikke havde fortalt om hotelskiftet før afrejsen. [1][2][3]
Resultatet
Nævnet fandt, at rejsen havde en mangel, og tilkendte klageren et nedslag på 1.600 kr. med renter. Salgsbureauet og arrangøren hæfter begge for beløbet. [1] Klageren fik kun delvist medhold, fordi hun havde krævet hele prisen tilbage. Klagegebyret blev derfor ikke tilbagebetalt. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet henviste først til pakkerejselovens § 26, stk. 1. Efter den skal en rejsende give besked om en mangel inden rimelig tid, ellers kan retten til at påberåbe sig manglen gå tabt. [1][2] Efter § 26, stk. 2 kan arrangøren ikke påberåbe sig for sen reklamation, hvis kundens pligter ikke er angivet i aftalen. [2] Bureauet havde ikke skriftligt oplyst klageren om reklamationspligten ved bekræftelsen af aftalen. Derfor kunne det ikke bruge, at hun ikke klagede under turen. [1] Det var ubestridt, at bureauet før afrejsen vidste, at klageren ikke ville få det bestilte hotel. Bureauet fortalte hende ikke, at hun kom på et andet hotel. [1] Nævnet fandt, at det nye hotel var af højere standard, men utilfredsstillende for klageren. Det lå ikke i centrum, og hun måtte tage sporvogn. [1] Bureauet kunne ikke bevise, at klageren var underrettet om retten til at hæve aftalen. Nævnet fandt derfor, at bureauet havde tilsidesat sine underretningspligter efter § 15, stk. 1 og 2. Klageren havde dermed mistet muligheden for at hæve aftalen og få alle indbetalte beløb tilbage, jf. lovens § 16. [1][3] Nævnet fandt, at rejsen var mangelfuld, og fastsatte nedslaget skønsmæssigt til 1.600 kr. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et hotel med højere standard ikke i sig selv udelukker en mangel, når placeringen afviger fra den beskrevne. [1] Nævnet lagde vægt på, at hotellet lå uden for centrum, og at klageren måtte bruge sporvogn. [1] Efter analysens vurdering var det mindst lige så afgørende, at bureauet kendte til skiftet før afrejsen og ikke sagde det. Bureauet kunne desuden ikke bevise, at klageren var oplyst om retten til at hæve aftalen. [1][3] Det kan derfor tyde på, at underretningspligten fyldte meget i resultatet. Afgørelsen viser også, at bureauet ikke kunne bruge klagerens tavshed under turen, fordi reklamationspligten ikke var skrevet i aftalen. [1][2] Afgørelsen rækker efter analysens vurdering ikke langt ud over denne sag. Nævnet fastsatte nedslaget skønsmæssigt og forklarede ikke nærmere, hvordan beløbet var regnet ud. [1] Den afgør heller ikke, hvad der gælder, hvis bureauet havde givet besked i god tid. Den afgør heller ikke, hvilket af de to selskaber der til sidst skal bære beløbet. [1] Kilderne viser ikke, at nævnet har truffet tilsvarende afgørelser i andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om tre bestemmelser i pakkerejseloven. Efter § 26 skal kunden give besked om en mangel inden rimelig tid. Hvis kundens pligter ikke er angivet i aftalen, kan arrangøren ikke påberåbe sig for sen reklamation. [2] Efter § 15 skal arrangøren hurtigst muligt underrette kunden, hvis aftalen ikke kan opfyldes uden ændrede vilkår. Samtidig skal arrangøren oplyse kunden om dennes beføjelser. [3] Efter § 28 hæfter formidleren umiddelbart over for kunden for økonomiske krav, der kan rejses over for arrangøren. [4] Nævnet brugte § 28 til at lade salgsbureauet og arrangøren hæfte solidarisk, altså begge for hele beløbet. Det tog ikke stilling til, hvem af dem der til sidst hæfter. [1] Kilderne indeholder ikke andre afgørelser om hotelskift.
Fra kilderne
Dette hotel var af højere standard end det bestilte, men var for klageren utilfredsstillende navnlig pga. hotellet ikke lå i centrum og klageren måtte tage sporvogn for at komme dertil. [1]
Nedslaget fastsættes efter en samlet vurdering skønsmæssigt til i alt 1.600 kr. [1]
Er kundens pligter efter stk. 1 ikke angivet i aftalen, kan arrangøren ikke påberåbe sig for sen eller mangelfuld reklamation. [2]
Kilder
- Pakkerejse-Ankenævnet, sag 13-0298: Rejsearrangøren anviste et hotel, der var af højere standard, men med dårligere placering end det bestilte hotel — sag 13-0298 dommen · 27. juni 2014
- Pakkerejseloven § 26 lovbestemmelse · 1. juli 1993
- Pakkerejseloven § 15 lovbestemmelse · 1. juli 1993
- Pakkerejseloven § 28 lovbestemmelse · 1. juli 1993