Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En medarbejder fra en pensionskasse prøver at skubbe en vægtskål med lige store møntstakke under en herrehat og en dametat over til en fabriksejer, som allerede står med sin egen vægtskål.

Pensionskasse skal overholde ligelønsreglerne over for efterladtepension

EU-DomstolenArbejde og overenskomstDom i sag C-379/999. oktober 2001

Spørgsmålet var, om en tysk pensionskasse, der administrerer en erhvervstilknyttet pensionsordning, selv skal sikre lige løn til mænd og kvinder. Domstolen svarede ja, også når arbejdsgiveren fortsat hæfter for ydelsen og kravet er sikret mod arbejdsgiverens insolvens.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var enkemand efter en kvinde, der var ansat i den private sygekasse Barmer Ersatzkasse fra 1956 til sin død i 1993 [1]. Hendes ansættelseskontrakt var omfattet af en kollektiv overenskomst, som krævede, at arbejdsgiveren sikrede, at de ansatte, både mænd og kvinder, var med i en erhvervstilknyttet pensionsordning [1]. Tillægspensionen, altså pension ud over den almindelige alderspension, blev udbetalt af pensionskassen Pensionskasse für die Angestellten der Barmer Ersatzkasse, som arbejdsgiveren havde pålagt at administrere ordningen [1]. Kassens vedtægter gav en enkemand ret til pension kun, hvis den afdøde kvinde i det væsentlige havde forsørget familien [1]. Klageren mente, at denne betingelse var i strid med ligelønsprincippet, og krævede pension fra kassen [1]. Sagen var ved den tyske Bundesarbeitsgericht, som spurgte EU-Domstolen, om pensionskassen selv var bundet af reglen om lige løn [1].

Spørgsmålet

Skulle EF-traktatens artikel 119 om lige løn fortolkes sådan, at en pensionskasse oprettet efter tysk ret, der har fået pålagt at udrede ydelser fra en erhvervstilknyttet pensionsordning, selv skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder? Spørgsmålet opstod, fordi de forskelsbehandlede lønmodtagere kunne kræve pensionen af arbejdsgiveren, som hæfter for den, og kravet var sikret mod arbejdsgiverens insolvens [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at pensionskassen er forpligtet til at sikre ligebehandling af mænd og kvinder [1]. Det gælder, selv om de forskelsbehandlede arbejdstagere har et krav over for arbejdsgiveren, og selv om kravet er beskyttet mod arbejdsgiverens insolvens [1]. Svaret går i klagerens retning, men dommen afgør ikke selv kravet; det er den tyske ret, der skal træffe den endelige afgørelse i sagen og om sagsomkostningerne [1].

Rettens begrundelse

Domstolen tog udgangspunkt i, at en alderspension fra en erhvervstilknyttet pensionsordning er løn i traktatens forstand, og at det også gælder en efterladtepension, fordi den udspringer af ægtefællens tilknytning til ordningen [1]. Domstolen henviste til tidligere afgørelser om pensionsordninger, hvor de, der administrerer ordningen, skal overholde ligebehandlingsprincippet, uanset deres retlige status eller den måde, de har fået administrationen pålagt på [1]. Pensionskassens status som selvstændigt retssubjekt og forsikringsselskab ændrer ikke denne forpligtelse [1]. Om kassen skal følge forsikringsreglernes lighedsprincip, og hvordan merudgifter skal finansieres, er spørgsmål for national ret og påvirker ikke forpligtelsen [1]. Domstolen fremhævede, at hvis lønmodtageren kun kunne gøre krav gældende mod arbejdsgiveren, ville det svække artikel 119's effektive virkning, navnlig når forskelsbehandlingen stammer fra kassens vedtægter [1]. Derfor skal artikel 119 gælde for tyske pensionskasser for at sikre en fuldstændig og ensartet retlig beskyttelse [1]. Generaladvokaten pegede tilsvarende på, at en pension udbetalt af en ekstern organisation ikke mister sin karakter af løn [2].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at arbejdsgiveren ikke kan undgå ligelønsreglen ved at lade en ekstern pensionskasse udbetale pensionen [1]. Efter analysens vurdering betyder det, at den ansatte kan rette kravet mod kassen, og at beskyttelsen mod arbejdsgiverens insolvens ikke alene er nok til at sikre ligebehandlingen [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen til pensionskasser oprettet efter tysk ret, og den bygger på den tyske lov om erhvervstilknyttet alderspension [1]. Dommen afgør ikke, hvordan kassen skal finansiere merudgifter, eller om bidragene kan hæves; det overlader den til national ret [1]. Den siger heller ikke noget om pensionsordninger i andre lande, og kilderne omtaler ikke danske forhold [1]. Det er ikke rådgivning, og vi kan ikke forudsige, hvordan andre sager vil blive afgjort på baggrund af dommen [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Generaladvokat Tizzano fremsatte forslag til afgørelse den 27. marts 2001 og gennemgik de samme spørgsmål [2]. Han beskrev, at arbejdsgiveren ifølge den forelæggende ret fortsat hæfter for ydelserne, og at arbejdstageren er beskyttet mod insolvens [2]. Forslaget er afskåret i kilden, så vi kan ikke sige præcist, hvad generaladvokaten endelig foreslog [2]. Domstolen byggede sin dom på tidligere sager, bl.a. Coloroll og Fisscher, som den henviser til [1]. Kilde 5 handlede om deltidsansattes udelukkelse fra en pensionsordning hos Deutsche Telekom og fastslog, at udelukkelsen var forbudt efter artikel 119 [4]. Kilde 4 viser, at generaladvokaten i sag C-50/99 også har behandlet efterladtepension i en privat ordning [3]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen [1].

Fra kilderne

har fået pålagt at udrede ydelser fra en erhvervstilknyttet pensionsordning [1]
uden at deres karakter af selvstændige retssubjekter - eller i øvrigt deres egenskab af forsikringsselskaber - i den forbindelse har nogen betydning [1]
uanset deres retlige status eller den måde, hvorpå de har fået pålagt administrationen af den nævnte pensionsordning [1]

Kilder

  1. Dom i sag C-379/99: Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 9. oktober 2001. - Pensionskasse für die Angestellten der Barmer Ersatzkasse VVaG mod Hans Menauer. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Bundes dommen · 9. oktober 2001
  2. Forslag til afgørelse i sag C-379/99: Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tizzano fremsat den 27. marts 2001. - Pensionskasse für die Angestellten der Barmer Ersatzkasse VVaG mod Hans Menauer. - generaladvokatens forslag til afgørelse · 27. marts 2001
  3. Forslag til afgørelse i sag C-50/99: Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 20. januar 2000. - Jean-Marie Podesta mod Caisse de retraite par répartition des ingénieurs cadres & as anden afgørelse med lignende indhold · 20. januar 2000
  4. Dom i sag C-50/96: Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 10. februar 2000. - Deutsche Telekom AG mod Lilli Schröder. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Landesarbeitsgericht Hamburg - Tyskland. - Lige anden afgørelse med lignende indhold · 10. februar 2000