Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En mand på ski i de schweiziske alper er forbundet med en lang elastik til et dansk sommerhus i klitterne, hvor en skattemedarbejder sidder i en liggestol og holder den anden ende, mens en ko med klokke kigger på.

Om fuld dansk skattepligt bestod efter flytning til Schweiz, når man ejede et sommerhus

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 12-026571410. februar 2015

Spørgsmålet var, om klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han flyttede til Schweiz i januar 2003, og om ansættelserne for 2003-2006 var ugyldige på grund af forældelse. Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse, så klageren blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark og ansættelserne blev ikke erklæret ugyldige.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren og hans ægtefælle flyttede til Schweiz den 12. januar 2003 og boede der til den 1. april 2007, hvor de flyttede til en ejendom i Danmark [1]. Klageren havde siden 1987 ejet et sommerhus i Danmark, som han efter planlovens regler kunne benytte til helårsbolig [4][1]. Han havde desuden direktions- og bestyrelsesposter i flere danske selskaber og ejede aktiekapitalen i et selskab, som han solgte i 2006 for omkring 40 mio. kr. [1]. SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2003-2007 og ændrede ansættelserne. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at skattepligten var ophørt ved udrejsen [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte, da han flyttede til Schweiz den 12. januar 2003 [1]. Det var også omstridt, om skatteansættelserne for indkomstårene 2003-2006 var ugyldige, fordi fristerne for ændring var udløbet [1][3].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse [1]. Klageren blev dermed anset for fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2003-2007 og for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark [1]. SKATs ansættelser for 2003-2006 blev ikke erklæret ugyldige på grund af forældelse, så SKAT fik medhold [1].

Rettens begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i kildeskatteloven, hvorefter personer med bopæl her i landet har pligt til at svare indkomstskat til staten [2]. Nævnet fandt, at klageren havde bevaret bopælsmuligheden i Danmark, både i sommerhuset og senere i den lejlighed, han havde købt, og at betingelserne for at ophæve den fulde skattepligt derfor ikke var opfyldt [1]. Fortsat rådighed over en helårsbolig blev anset for normalt tilstrækkeligt, medmindre skatteyderen havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet [1]. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde den hensigt, og at hans centrum for livsinteresser lå i Danmark, blandt andet ud fra hans bestyrelses- og direktionsposter, to biler registreret i Danmark og familiens bopæl i Danmark [1]. Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev han skattemæssigt hjemmehørende i Danmark [1]. Om forældelse fandt nævnet, at klageren ved fraflytningen ikke havde givet SKAT tilstrækkelige oplysninger, og at det mindst var groft uagtsomt. Derfor kunne ansættelserne ændres efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 [3]. Fristen i § 27, stk. 2, blev regnet fra den 12. november 2010, og seks måneder var dermed overholdt [1][3].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et sommerhus, som ejeren har ret til at benytte til helårsbolig, kan tale for fortsat dansk skattepligt, selv når ejeren er flyttet til udlandet [1][4]. Den viser også, at flere forhold kan ses samlet, fx ledelsesposter, biler og familie, når det vurderes, hvor centrum for livsinteresserne ligger [1]. Efter analysens vurdering bygger afgørelsen på de konkrete forhold i sagen, og den rækker næppe længere end det. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at en praksisændring fra 2005 ikke kunne få tilbagevirkende kraft [1]. Kilden er afbrudt, før det fremgår, hvordan nævnet tog stilling til forventningsprincippet, så vi kan ikke vurdere den del af sagen. Afgørelsen siger heller ikke, hvordan andre sommerhuse skal behandles i andre sager. Det er analysens vurdering, at den ikke forudsiger udfaldet af andre sager med lignende forhold.

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, om personer med bopæl her i landet [2], og den tager stilling til, om en helårsbolig til rådighed holder den fulde skattepligt i live [1]. Planloven § 41 giver en pensionist, der har ejet et sommerhus i otte år, en personlig ret til helårsbeboelse, og nævnet lagde den ret til grund [4][1]. Forældelsen blev vurderet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og fristerne i § 26 og § 27, stk. 2 [3][5]. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz, artikel 4, blev brugt til at afgøre skattemæssigt hjemsted [1]. SKAT henviste til et bindende ligningssvar offentliggjort i SKM2005.396.LSR [1]. Kilderne viser ikke, hvordan myndighederne senere har brugt afgørelsen.

Fra kilderne

Fortsat rådighed over en helårsbolig vil normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. [1]
Efter en samlet vurdering anses klagerens centrum for livsinteresser at ligge i Danmark, hvor han har haft den stærkeste personlige og økonomiske tilknytning. [1]
Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 12-0265714: Om klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 12. januar 2003 i forbindelse med fraflytning til Schweiz dommen · 10. februar 2015
  2. Kildeskatteloven § 1 lovbestemmelse · 16. december 2010
  3. Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 8. marts 2011
  4. Planloven § 41 lovbestemmelse · 7. juni 2013
  5. Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 8. marts 2011