Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En projektleder på et kontor i Nuuk viser stolt en tyk projektrapport svøbt i et hospitalstæppe frem som en nyfødt, mens kollegerne kurrer, og på skrivebordet står et jordemoderstetoskop af træ ved siden af hæftemaskinen.

Om en jordemoder i en administrativ stilling skulle lønnes efter jordemoderoverenskomsten

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstKendelse i voldgiftssag med PPK for EK mod Grønlands Selvstyre7. oktober 2023

Spørgsmålet var, om en jordemoder, der blev ansat som projektleder uden for sundhedsvæsenet, skulle lønnes efter jordemoderoverenskomsten. Voldgiftsretten svarede nej, og Grønlands Selvstyre blev frifundet på de vigtigste punkter.

Læs hele dommen


Sagen

Den ansatte er uddannet jordemoder og cand.theol. og tiltrådte den 15. august 2020 en stilling som projektleder i Paarisa, som er en afdeling i Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold under Grønlands Selvstyre [1]. Stillingsopslaget nævnte en række uddannelser, herunder jordemoder, og sagde, at løn og ansættelsesvilkår ville følge den gældende overenskomst med den relevante organisation [1]. Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit (PPK) gjorde på vegne af Den Grønlandske Jordemoderforening gældende, at stillingen skulle lønnes efter jordemoderoverenskomsten, som er en kollektiv aftale om løn og ansættelse [1]. Økonomi- og Personalestyrelsen fandt, at stillingen var administrativ, og den ansatte fik i maj 2021 en kontrakt efter AK-funktionsoverenskomsten [1]. Sagen blev anlagt ved voldgift den 7. juni 2021. Klageren krævede bl.a. anerkendelse af overenskomsten, lønregulering og erstatning, mens Selvstyret krævede bod, altså en økonomisk straf, for brud på samarbejdspligten [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om den ansatte burde have været indplaceret og lønnet efter jordemoderoverenskomsten. Den skulle også vurdere, om den ansatte havde krav på erstatning, og om en af parterne skulle betale bod for brud på samarbejds- og fredspligten [1].

Resultatet

Voldgiftsretten frifandt Grønlands Selvstyre for klagerens principale påstande om anerkendelse og lønregulering, for kravet om bod og for erstatningskravet [1]. Selvstyrets modkrav om bod mod PPK blev også afvist, så PPK blev frifundet [1]. Parterne skal selv betale deres sagsomkostninger og hver halvdelen af opmandens honorar [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i overenskomstens § 1, som siger, at overenskomsten omfatter jordemødre, der ansættes i Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner [1]. Selvstyret mente, at overenskomsten kun gælder for stillinger i sundhedsvæsenet. Retten fandt, at der var holdepunkter for denne forståelse, blandt andet fordi arbejdstidsreglerne henviser til sundhedspersonale. Men der var ikke det fornødne sikre grundlag for at indskrænke ordlyden til Selvstyrets fordel [1]. Retten lagde dog til grund, at parterne havde en fælles forståelse om, at ikke enhver jordemoder i Selvstyret skal lønnes efter overenskomsten. Jordemoderuddannelsen skal også være en forudsætning for stillingen [1]. Her lagde retten vægt på stillingsopslaget, mens en stillingsbeskrivelse udarbejdet et halvt år senere fik ringe vægt [1]. Opgaverne var overvejende administrative og tværfaglige, og jordemoderuddannelse var kun nævnt blandt mange baggrunde. Uddannelsen var derfor ikke så vigtig for stillingen, at den skulle lønnes efter overenskomsten [1]. Formuleringen om „forhandlingsberettiget organisation“ kunne ikke ses som et løfte om jordemoderoverenskomsten, og der var ikke andre løfter, som kunne støtte et krav. Erstatningskravet blev afvist, fordi der ikke var grundlag for at antage, at der var lidt et tab. Bodskravene blev afvist, fordi forløbet var præget af misforståelser og mangelfuld kommunikation, men det gav ikke grundlag for bod [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan en voldgiftsret kan vurdere, om en stilling i det offentlige er omfattet af en overenskomsts anvendelsesområde. Dommen er en kendelse fra en voldgiftsret efter reglerne i hovedaftalen, og den bygger på bevisførelsen i netop denne sag [1]. Efter analysens vurdering rækker den ikke længere end de konkrete forhold: stillingsopslaget, stillingens opgaver og de forhandlinger, der var i gang. Den afgør ikke, hvordan andre stillinger for jordemødre i Selvstyret skal indplaceres, og den fastslår ikke en generel regel om, at administrative stillinger altid falder uden for overenskomsten [1]. Efter analysens vurdering er det også væsentligt, at retten lagde vægt på, at overenskomstens ordlyd ikke uden videre kunne indskrænkes. Det kan have betydning i andre sager, men det giver ingen garanti for et bestemt udfald. Dommen siger heller ikke noget generelt om erstatning, da retten kun vurderede tab i denne sag. Der er tale om en vurdering af en enkelt sag og ikke om rådgivning.

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen gengiver overenskomstens § 1 og § 4 samt hovedaftalens § 1 og fredspligten i § 4 [1]. Den drejer sig om, om en jordemoders stilling uden for sundhedsvæsenet er omfattet af overenskomsten, og om stillingsopslaget og stillingens indhold er afgørende. En kendelse fra 24. juni 2019 i sagen FV2018.0118 handlede også om, hvilken overenskomst en ansat skulle lønnes efter, her på gymnasieniveau. Voldgiftsretten fandt dér, at en professionsbacheloruddannelse ikke var omfattet af overenskomstens anvendelsesområde, og indklagedes frifindelsespåstand blev taget til følge [2]. Kilden er kun et kort resumé, så det er ikke muligt at vurdere, om sagerne er ens i detaljerne. Der foreligger ingen oplysninger om, hvordan myndigheder har brugt dommen.

Fra kilderne

omfatter jordemødre, der ansættes i Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner [1]
der er trods det ovenfor anførte ikke det fornødne sikre grundlag for i strid med denne ordlyd at indlægge den begrænsning i anvendelsesområdet [1]
Uddannelsesbaggrund som jordemoder er således i stillingsopslaget blot nævnt som en blandt mange ganske forskelligartede muligheder. [1]

Kilder

  1. Kendelse i voldgiftssag med PPK for EK mod Grønlands Selvstyre dommen · 7. oktober 2023
  2. Kendelse af 24. juni 2019 i FV2018.0118 anden afgørelse med lignende indhold · 24. juni 2019