Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En udlejer og huslejenævnets medlemmer sætter små altaner på en model af en boligblok, mens bittesmå lejere i badekåber kigger nysgerrigt ud ad modellens vinduer, og et stempel svæver over taget.

Lejere var ikke part i huslejenævnets forhåndsgodkendelse af forbedringer

Retten på FrederiksbergBolig og naboerSagen drejer sig om lejeres partsstatus i en sag ved huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af lejen i tilfælde af forbedringsarbejder21. december 2020

Skulle lejere være part, da huslejenævnet forhåndsgodkendte en lejeforhøjelse efter forbedringer? Boligretten svarede nej med to stemmer mod én og frifandt udlejeren og nævnet.

Læs hele dommen


Sagen

Tandlæge Christian Schmidt's Stiftelse ejer en ejendom med flere lejemål. Stiftelsen anmodede huslejenævnet om at forhåndsgodkende en lejeforhøjelse som følge af vedligeholdelses- og forbedringsarbejder. Arbejderne omfattede blandt andet isolering og istandsættelse af facade, ændring af varmeanlægget, altaner og en elevator. [1] Syv lejere gjorde indsigelse og bad via en advokat nævnet om at vente med afgørelsen. Nævnet besluttede at fortsætte uden at give andre end udlejeren partsstatus. [1] Nævnet godkendte derefter arbejderne og fastsatte den forhåndsgodkendte leje for ét lejemål til 1.600 kr. pr. m² om året. [1] Lejerne anlagde to sager. Den ene skulle fastslå, at de havde partsstatus, og blev ført mod stiftelsen og huslejenævnet. Den anden skulle få nævnets afgørelse ophævet og sendt tilbage til fornyet behandling, subsidiært få lejen sat væsentligt lavere. Boligretten behandlede sagerne samlet. [1]

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om lejerne havde retlig interesse i at få prøvet deres partsstatus. Hvis ja, skulle den afgøre, om lejere er part i en sag om forhåndsgodkendelse af lejen ved forbedringsarbejder, og om nævnets afgørelse derfor var ugyldig. [1]

Resultatet

Retten afviste ikke sagen, for lejerne havde retlig interesse i at få spørgsmålet prøvet. Et flertal på to af tre dommere fandt dog, at lejerne ikke var part i en sådan sag. Stiftelsen og huslejenævnet blev frifundet i begge sager, og lejerne skulle betale sagsomkostninger. [1]

Rettens begrundelse

Boligretten fandt først, at lejerne havde retlig interesse. Spørgsmålet om partsstatus hænger sammen med spørgsmålet om, om nævnets afgørelse er ugyldig. [1] Flertallet bestod af dommeren og den ene boligdommer. De pegede på lejelovens § 59 a, hvorefter nævnet på udlejerens anmodning kan afgøre, hvilken leje der lovligt kan opkræves, før forbedringer iværksættes. De pegede også på § 59 b, stk. 5, som nævner lejernes bemærkninger. Flertallet fandt, at der ikke var hjemmel til at anse lejere som parter. Lejernes ret til at ytre sig ændrede ikke det. [1][3] Flertallet kaldte sagen en ansøgningssag og ikke en tvistsag. Derfor kunne forvaltningslovens § 19 om høring heller ikke føre til et andet resultat. [1][4] Den anden boligdommer var uenig. Han lagde vægt på, at nævnet efter § 59 b, stk. 4, kun kan ændre den forhåndsgodkendte leje ved ændrede forhold. Lejerne havde derfor en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen. Uden partsstatus mistede de forvaltningslovens rettigheder, fx partshøring. [1][3] Om ophævelse fandt flertallet, at der ikke var grundlag for at anse afgørelsen for ugyldig. Flertallet fandt også, at den materielle del af nævnets afgørelse kun kan indbringes for boligretten af udlejeren. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen primært, hvordan en boligret på Frederiksberg læste lejelovens regler. Afgørelsen blev truffet med stemmerne 2 mod 1, og mindretallets begrundelse viser, at spørgsmålet kunne vurderes anderledes. [1] Dommen tog ikke stilling til, om den konkrete lejestigning var for høj. Flertallet fandt ikke grundlag for at prøve lejernes subsidiære påstand om en lavere leje. Efter analysens vurdering afgør dommen heller ikke, hvad der gælder, når en lejer fremsætter indsigelse mod en senere varslet lejeforhøjelse. Det er en anden sag, som kilderne ikke afgør. [1][3] Kilde 7 beskriver en afgørelse fra Højesteret, hvor lejere blev anset for part i en sådan sag. Efter analysens vurdering svækker det betydningen af denne dom som fortolkning af reglerne. Kilden oplyser dog ikke, om det er samme sag. Derfor kan vi ikke sige mere om forholdet mellem de to afgørelser. [7]

Sådan hænger kilderne sammen

Sagen drejede sig om lejelovens § 59 a og § 59 b. Efter § 59 a kan huslejenævnet på udlejerens anmodning afgøre den leje, der lovligt kan opkræves, før forbedringer iværksættes. Efter § 59 b, stk. 4, kan nævnet kun ændre den forhåndsgodkendte leje ved ændrede forhold. [2][3] Efter § 59 b, stk. 5, skal forhåndsgodkendelsen komme senest to måneder efter, at nævnet har modtaget lejernes bemærkninger, eller når fristen for svar er udløbet. Boligreguleringslovens § 39, stk. 3, giver den anden part i lejeforholdet to uger til at ytre sig. [3][5] Forvaltningslovens § 19 kræver, at en part får lejlighed til at udtale sig om oplysninger, der taler imod vedkommende. [4] Kilde 6 beskriver to landsretssager med samme udlejer. I den ene blev en boretsdom stadfæstet, i den anden blev nævnets afgørelse ophævet og hjemvist. Kilden siger ikke direkte, at det er ankesager over denne dom. [6]

Fra kilderne

Vi finder under hensyn til de anførte bestemmelser i lejeloven, at der ikke er hjemmel til at anse lejere som parter i en sag om forhåndsgodkendelse af lejen i tilfælde af forbedringsarbejder. [1]
Boligretten finder derfor, at sagsøgerne har en retlig interesse i at få prøvet, hvorvidt de har partsstatus. [1]
Huslejenævnet kan kun ændre den ved forhåndsgodkendelsen fastsatte leje efter § 59 a, stk. 2-6, hvis der er tale om ændrede forhold. [3]
Der afsiges dom efter stemmeflertallet, og de sagsøgte frifindes i sag BS 10324/2019. [1]

Kilder

  1. Sagen drejer sig om lejeres partsstatus i en sag ved huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af lejen i tilfælde af forbedringsarbejder dommen · 21. december 2020
  2. Lejeloven § 59 a lovbestemmelse · 11. september 2019
  3. Lejeloven § 59 b lovbestemmelse · 11. september 2019
  4. Forvaltningsloven § 19 lovbestemmelse · 3. maj 2014
  5. Boligreguleringsloven § 39 lovbestemmelse · 11. september 2019
  6. Landsretten stadfæstede dom, hvorefter lejerne ikke fandtes at have partsstatus i forbindelse med behandling af en anmodning om forhåndsgodkendelse af en forbedringsforhøjelse - sagen hjemvistes til Huslejenævnet til fornyet behandling på grund af manglende høring af lejerne anden afgørelse med lignende indhold · 21. januar 2022
  7. Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, således at lejere har partsstatus i sag i Huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendom anden afgørelse med lignende indhold · 24. august 2023