Landsretten tillader adoption af en 6-årig dreng uden forældrenes samtykke
Spørgsmålet var, om en dreng kunne adopteres af sine plejeforældre uden de biologiske forældres samtykke. Landsretten svarede ja og stadfæstede byrettens dom.
Sagen
Sagen handlede om en dreng på 6 år, som har boet hos sine plejeforældre, siden han var omkring en måned gammel [1]. Han er beskrevet som sårbar og sensitiv, har svært ved at regulere sig selv og er afhængig af kendte relationer og rammer [1]. Han blev anbragt uden for hjemmet, fordi der var en åbenbar risiko for, at hans sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg hos forældrene [1]. Han havde samvær med forældrene en time hver fjerde uge. Samværet blev sat på pause fra 16. september til 13. november 2025 efter hans eget ønske [1]. Ankestyrelsen traf den 25. november 2025 afgørelse om bortadoption uden samtykke [1]. Forældrene ønskede afgørelsen ophævet og anførte blandt andet, at de ville deltage i en forældrekompetenceundersøgelse, og at kommunen ikke havde tilbudt dem kurser eller anden hjælp [1]. Plejemoderen forklarede, at drengen trives i førskolen. Drengen ønsker selv at blive adopteret og ønsker ikke kontakt med sine biologiske forældre [1].
Spørgsmålet
Landsretten skulle afgøre, om Ankestyrelsens afgørelse om at lade plejeforældrene adoptere drengen uden forældrenes samtykke skulle ophæves [1]. Retten skulle også vurdere, om adoptionen var forenelig med retten til familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention [1].
Resultatet
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Ankestyrelsen fik dermed medhold, og forældrene fik ikke ophævet afgørelsen [1]. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten [1].
Rettens begrundelse
Landsretten tog udgangspunkt i adoptionslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 2. Efter reglerne kan plejeforældre adoptere et anbragt barn uden forældrenes samtykke, hvis betingelserne for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt. Barnets tilknytning til plejefamilien skal desuden have en sådan karakter, at det vil være skadeligt at bryde den, navnlig af hensyn til kontinuitet og stabilitet i opvæksten og til barnets relation til forældrene [1]. Retten fandt, at anbringelsesbetingelserne i barnets lovs § 47, stk. 1, nr. 1, var opfyldt [1]. Tilknytningsundersøgelsen viste, at drengen har en tæt tilknytning til plejeforældrene, og at en flytning indebærer stor risiko for et tilknytningstraume. Den viste også, at han ikke aktuelt oplever en emotionel tilknytning til forældrene [1]. En børnesagkyndig havde vurderet undersøgelsen som grundig og valid [1]. Ankestyrelsen havde desuden afbrudt samværet i 1 år og anden kontakt i 6 måneder af hensyn til drengens sundhed og udvikling [1]. Retten pegede på, at adoption uden samtykke efter menneskerettighedskonventionens artikel 8 kræver helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste. Den fandt, at disse var til stede, og at afgørelsen heller ikke stred mod konventionens artikel 6 eller FN's børnekonvention [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering er dommen først og fremmest en konkret anvendelse af reglerne om adoption til plejeforældre. Den viser, at retten lagde afgørende vægt på drengens tilknytning til plejefamilien, hans lange tid i pleje og tilknytningsundersøgelsens konklusioner [1]. Forarbejderne, som dommen gengiver, siger, at samvær ikke i sig selv er til hinder for adoption, hvis barnet er væsentligt tættere knyttet til plejefamilien. Et nært og stabilt forhold til forældrene er derimod til hinder [1]. Dommen peger efter analysens vurdering på, at denne sondring var central her. Dommen viser ikke, hvordan en lignende sag ville blive afgjort, hvis barnets forhold til forældrene eller plejefamilien var et andet. Den fastlægger heller ikke nogen bestemt tidsgrænse for, hvornår en tilknytning er tilstrækkelig. Det fremgår af dommen, at forældrene gjorde gældende, at de ikke havde fået hjælp til at forbedre deres forældrekompetencer, og at de ville deltage i en forældrekompetenceundersøgelse [1]. Landsrettens begrundelse nævner ikke særskilt disse synspunkter. Hvilken vægt de fik, kan derfor ikke læses direkte af dommen.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på adoptionslovens § 9. Stk. 2 giver adgang til adoption uden samtykke i særlige tilfælde, hvis væsentlige hensyn til barnets bedste taler for det [2]. Stk. 4 gælder, når barnet er anbragt i en plejefamilie, og tilknytningen til den er så tæt, at det vil være skadeligt at bryde den [2]. Lovteksten i kilde 2 henviser til servicelovens § 58, mens landsretten henviser til den nuværende barnets lovs § 47 [1][2]. Landsretten gengav også forarbejderne og den menneskerettighedsretlige ramme, herunder artikel 8 [1]. To andre afgørelser i kilderne angår adoption efter § 9, stk. 2 og 3, altså en anden vej, hvor forældrene varigt er ude af stand til at drage omsorg [4][5]. En kort sammenfatning ser ud til at beskrive samme sag og samme udfald [3].
Fra kilderne
Den børnesagkyndige, der deltog under sagens behandling i Ankestyrelsen, har udtalt, at der er tale om en grundig og valid tilknytningsundersøgelse. [1]
Har barnet derimod et nært og stabilt forhold til sine forældre, er dette til hinder for adoption. [1]
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. [1]
Kilder
- Byrettens dom i sag om tvangsadoption uden samtykke stadfæstes dommen · 25. juni 2026
- Adoptionsloven § 9 lovbestemmelse · 9. august 2019
- Sag om tvangsadoption uden samtykke i medfør af adoptionslovens §9 anden afgørelse med lignende indhold · 29. januar 2026
- Byrettens dom i sag om adoption uden samtykke stadfæstes anden afgørelse med lignende indhold · 2. juli 2026
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3 anden afgørelse med lignende indhold · 11. juni 2026