Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En forsikringsmedarbejder skønner med tommelfingeren og lukker samtidig for en hane, der drypper pengesedler, mens en snegl langt nede ad gangen langsomt slæber en tyk sagsmappe af sted.

Kan et forsikringsselskab selv skønne erhvervsevnetab og stoppe erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?

Vestre LandsretErstatning og forsikring Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke20. oktober 2022

Spørgsmålet var, om et forsikringsselskab kunne bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved selv at skønne over et erhvervsevnetab, selv om arbejdsskadesagen ikke var endeligt afgjort. Landsretten svarede ja og frifandt selskabet.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren, som Malerforbundet i Danmark repræsenterede, kom til skade den 13. april 2015, da han sammen med en kollega løftede en vinduesramme. Forsikringsselskabet bag arbejdsgiveren anerkendte ansvaret [1]. Lønmodtageren var uddannet bygningsmaler og kunne ikke vende tilbage til sit job. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsatte flere midlertidige erhvervsevnetab i årene efter, blandt andet 25, 35, 30 og 55 procent [1]. Forsikringsselskabet vurderede selv, at det varige tab var 25 procent, og betalte i februar 2019 erstatning for erhvervsevnetab på 913.552 kr. [1]. Parterne var enige om, at spørgsmålet alene var, om denne betaling bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, eller om retten først ophørte, når arbejdsskadesagen var endeligt afgjort [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om selskabets betaling af erhvervsevnetabserstatning den 11. februar 2019 bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør. Alternativet var, at retten først ophørte, når arbejdsskadesagen var endeligt afgjort efter arbejdsskadesikringsloven [1].

Resultatet

Landsretten fandt, at betalingen bragte retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør, selv om der ikke var truffet endelig afgørelse efter arbejdsskadesikringsloven [1]. Sagsøgte ApS blev derfor frifundet, og Malerforbundet i Danmark skulle betale 25.000 kr. i delvise sagsomkostninger [1]. Højesteret stadfæstede senere landsrettens dom, og selskabet blev også frifundet der [7].

Rettens begrundelse

Landsretten tog udgangspunkt i erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1. Efter bestemmelsen ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil skadelidte kan begynde at arbejde igen. Må det antages, at erhvervsevnetabet bliver 15 procent eller derover, ydes erstatningen indtil det tidspunkt, hvor det er muligt midlertidigt eller endeligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne [1][2]. Landsretten henviste til Højesterets dom fra 2008. Her blev det fastslået, at en skadevolder eller et forsikringsselskab, der mener, at der er grundlag for at skønne over erhvervsevnetabet, selv kan udøve et rimeligt skøn og udbetale erstatning i forhold hertil [1]. Forpligtelsen til at betale tabt arbejdsfortjeneste fortsætter dog, indtil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgivet sin udtalelse, medmindre skønnet er foretaget på forsvarligt grundlag og erstatningen er udbetalt [1]. Landsretten fandt ikke grundlag for at læse Højesterets udtalelse sådan, at den kun gælder skader uden for arbejdsskadesikringsloven. Det var i overensstemmelse med beskrivelsen af gældende ret i lovforarbejderne [1]. Selskabets betaling på 25 procent var derfor nok til at afbryde retten [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at en skadevolder eller et forsikringsselskab i en sag, der også er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, kan bringe retten til tabt arbejdsfortjeneste til ophør ved selv at skønne over erhvervsevnetabet. Det forudsætter, at skønnet er foretaget på et forsvarligt grundlag, og at der er udbetalt erstatning i forhold til skønnet [1]. Efter analysens vurdering rækker dommen ikke længere end disse betingelser. Parterne havde i sagen aftalt, at lønmodtageren ikke gjorde gældende, at procenten burde have været højere end 25 procent [1]. Dommen tager derfor ikke stilling til, om 25 procent var det rette tab. Den afgør heller ikke, hvordan betingelserne skal vurderes i andre sager. Højesterets stadfæstelse styrker efter analysens vurdering dommens betydning, men den er ikke en generel afgørelse om alle arbejdsskadesager [7]. Den tager heller ikke stilling til de ændringer i lovgivningen, parterne henviste til [1][3]. Vurderingen er ikke rådgivning, og den bør ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 1 er landsrettens dom, og den gengiver Højesterets dom fra 2008 om, hvornår erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste kan bringes til ophør [1]. Kilde 7 beskriver Højesterets dom i samme sag. Højesteret stadfæstede landsrettens dom og frifandt selskabet, og kilden gengiver forarbejdernes tre måder at bringe forpligtelsen til ophør på [7]. Erstatningsansvarslovens § 2 [2] er den centrale bestemmelse om, hvornår erstatningen ophører. Arbejdsskadesikringsloven § 77 [3] og erstatningsansvarslovens § 16 [4] blev begge nævnt af parterne. Erstatningsansvarslovens § 5 [5] og § 10 [6] om erhvervsevnetab og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelse er også relevante. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen.

Fra kilderne

Forpligtelsen til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste vedvarer, indtil Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) udtalelse foreligger, medmindre skadevolder eller forsikringsselskabet forinden på forsvarligt grundlag har foretaget et rimeligt skøn over erhvervsevnetabet og udbetalt erstatning for erhvervsevnetabet i forhold hertil. [1]
Der er ikke grundlag for at forstå Højesterets udtalelse således, at den alene vedrører skader, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven [1]
tager landsretten den påstand om frifindelse, som Sagsøgte ApS har nedlagt, til følge. [1]

Kilder

  1. Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke dommen · 20. oktober 2022
  2. Erstatningsansvarsloven § 2 lovbestemmelse · 29. august 2018
  3. Arbejdsskadesikringsloven § 77 lovbestemmelse · 23. august 2022
  4. Erstatningsansvarsloven § 16 lovbestemmelse · 29. august 2018
  5. Erstatningsansvarsloven § 5 lovbestemmelse · 29. august 2018
  6. Erstatningsansvarsloven § 10 lovbestemmelse · 29. august 2018
  7. Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke anden afgørelse med lignende indhold · 20. september 2023